Støttet beskæftigelse. 24. Nationale Autismekonference 16. April 2012

Transkript

1 Støttet beskæftigelse 24. Nationale Autismekonference 16. April 2012 Oplæg v. Kelvin Nielsen Job- & Aktivitetscenteret, Gentofte

2 Hvad kommer jeg ind på Arbejde og den samfundsmæssige interesse i at borgere med ASF er i arbejde FN.s handicapkonvention og fokus i beskæftigelses- og sociallovgivningen Hvad er der af (begrænset) viden om ASF og arbejde og hvilke generelle barrierer er der tale om Et individuelt udgangspunkt set i forhold til hvilken ASF der er tale om herunder den palet af muligheder der er ift: Case I borgere med Asperbergs Syndrom Case II borgere med infantil autisme Case III borgere med atypisk autisme Case IV borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GUA og GUU) Regeringens reformtanker på beskæftigelse, fleksjob og førtidspension OG kort om socialministerens ønsker om nye strategier omkring handicapindsatsen

3 Hvorfor skal vi (alle) arbejde Det klassiske svar på spørgsmålet om arbejde er, at arbejde er liv, lediggang er død. Men arbejde er også lidelse, og den gamle forbandelse lyder, at vi skal arbejde i ansigtets sved for at tjene vort brød. Citat fra professer Ole Thyessen John Locke; som hævdede, at ved at arbejde former et menneske ikke blot tingene, men også selv. Arbejdet skaber både økonomisk og menneskelig rigdom. Hermed blev rigdom, dannelse og arbejde for første gang kædet sammen.

4 Hvorfor skal vi arbejde 2 Fra natur og maskiner til mennesker og symboler: Dels er kampen om arbejdet ikke længere en kamp for de "fordømte her på jorden", men en kamp om privilegier. Og dels er arbejdet ikke i første række det ufaglærte arbejde med natur og maskiner, men det videnstunge arbejde med mennesker og symboler. Det moderne symbol på arbejdet er ikke Samlebåndet, men Computeren og Mødet. Og det moderne arbejde finder ikke sted på et skiddent fabriksgulv, men i hygiejniske og ergonomiske rum.

5 FN.s handicapkonvention mv. Inklusion og eksklusion FN.s handicapkonvention er underskrevet af DK 30. marts 2007: konventionen skal sikre handicappedes rettigheder ift fuld deltagelse i alle aspekter af samfundslivet DK skal således arbejde for lige muligheder for handicappede, eksempelvis ift uddannelse og arbejde Fra individorientering til relationsorientering Den sociale tilgængelighed er lige så væsentlig som den fysiske tilgængelighed lige muligheder for handicappede, ved at sikre mennesker med handicap deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundet jf.eu-kommisionens rapport lige muligheder for alle

6 Beskæftigelses og sociallovgivningen Fokus i Beskæftigelseslovgivningen de seneste 10 år: Flere i arbejde i 2002 Førtidspensionsreformen i 2003 med forenkling af førtidspensionsreglerne, reduktion i antallet af førtidspensioner og etablering af fleksjobordningen Regeringens handicappolitiske strategi (2003) En ny chance til alle i 2006 Kommunalreformen i 2007 med etableringen af jobcentrene med overflytning af ansvaret for beskæftigelsesområdet fra staten til kommunerne 2020 planen i : Regeringens forslag til en reform af førtidspensionsreglerne, loft over lønnen til fleksjobber og ændringer i kontanthjælpsreglerne.

7 Fokus i sociallovgivningen siden 1998: Forebygge at problemerne for den enkelte forværres Forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder Forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje Yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov mv. Fokus på medborgerskab, impowerment, medbestemmelse og inklusion i samfundslivet

8 ASF og arbejde Pointe: Dansk viden om ASF og arbejde er yderst begrænset (mig bekendt), nærmest fraværende. Autismespektrumforstyrrelser hos voksne af Lena Nylander, 2003: Forudsætningen for at en jobplacering kan lykkes er frem for alt, at man finder og skræddersyr det rigtige arbejde, at omgivelserne bliver informeret om funktionsvanskelighedenre, og at personen får tydelige instruktioner og meget støtte på arbejdspladsen, især i starten, af såkaldte jobcoaches (jf. erfaringer fra England og USA).

9 ASF og arbejde Integrering af normaltbegavede med ASF på arbejdsmarkedet, 2. udgave, Undersøgelsens formål var at undersøge, hvordan målgruppen klarer sig på det ordinære arbejdsmarked. Kan de integreres på en ordinær arbejdsplads Belyse nogle af de faktorer, der har betydning om målgruppens muligheder/begrænsninger for at klare sig på det ordinære arbejdsmarked. Der deltog i alt 15 personer i undersøgelsen og ud fra det relativt spinkle antal var hovedkonklusionen at det kan lade sig gøre at integrere normaltbegavede mennesker med ASF på det ordinære arbejdsmarked.

10 ASF og arbejde National Autisme Plan Voksne med ASF / Ældre med ASF Udgivet af: Videnscenter for Autisme I samarbejde med Landsforeningen Autisme, Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Center for Autisme 1. oplag, 1. udgave, april 2006 Her omhandler kapitel 6 om arbejdsliv og uddannelse og har en række råd til de forudsætninger der er ønskværdige hvis en person med ASF f.eks. skal/kan tilknyttes det ordinære arbejdsmarked og hvilke muligheder der er ifm beskyttet beskæftigelse mv.

11 Barrierer i forhold til inklusion på arbejdsmarkedet Manglende kendskab til kompensationsordningerne Fordomme over for handicappede Manglende fysisk tilgængelighed Lavere uddannelsesniveau blandt handicappede Handicappedes manglende erkendelse og accept af handicappet Manglende samarbejde mellem de offentlige myndigheder Manglende muligheder i lovgivningen for den rette kompensation Manglende muligheder for at medtage kompensationsordningerne til udlandet Manglende befordringsmuligheder mellem hjem og arbejdsplads Kilder: Handicap og beskæftigelsen et forhindringsløb (2004) og Rummelighedens rammer (2004), begge fra Socialforskningsinsituttet og Center for ligebehandling af handicappedes egen undersøgelse.

12 Hvad stiller virksomhederne erfaringsmæssigt af krav/efterspørger de af bistand når et menneske med handicap skal ansættes Der skal være noget at lave Vurderer hvilke arbejdsopgaver der kan løses, hvis den ansatte har nedsat arbejdsevne med bistand fra jobkonsulent/jobcoach Er med til at fastsætte løn og ansættelsesvilkår At den ansatte på særlige vilkår er loyal, pligtopfyldene og gerne vil arbejde At der er en rimelig oplæringsperiode At jobkonsulenten er til at få fat i og møder hurtigt op, hvis der opstår problemer Efterspørger viden om personens handicap og særlige skånebehov At det nødvendige papirarbejde ifm eksempelvis ansættelse i et løntilskudsjob for førtidspensionister, sker i et samarbejde med jobkonsulenten At de støtteordninger der er på arbejdsmarkedet benyttes, når behovet er der (eksempelvis mentor, personlig assistance, hjælpemidler etc.)

13 Forudsætninger ift arbejde jf. Integrering af normalbegavede med ASF på arb.m. Færdigheder der værdsættes af arbejdspladsen: Villig til at tage de opgaver der gives Punktlighed, sans for detaljer og udholdenhed Pligtopfyldene og pålidelig Færdigheder der opleves problematisk: Når initiativet mangler, er langsom og har svært ved ændringer i rutiner. Ikke at kunne overskue når der f.eks. er travlt Snakker meget, er opmærksomhedskrævende Går i dybten og glemmer tid og sted.

14 Fordele og ulemper for arbejdspladsen Eksempler: Berigende og spændende (på det menneskelige og værdimæssige plan) Mangfoldigheden og accept af at vi er forskellige Driftsmæssige og menneskelige gevinster Det øvrige personale har lært at være mere tydelige i deres kommunikation Manglende socialt modspil og feed-back Der er ikke altid tid til at være tålmodig Personen med ASF kan være svære at forstå, trækker sig fra de sociale aktiviteter.

15 ASF er ikke et entydigt begreb ASF opdeles pt. i følgende grupperinger: Infantil autisme Atypisk autisme Aspergers syndrom Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA, andre og GUU, uspecificeret) Jo mere indgribende forstyrrelsen er, jo større hjælpeforanstaltninger er der behov for, hvor en borger med Asperger har væsentlig bedre muligheder for at være inkluderet på arbejdsmarkedet, er en borger med atypisk autisme oftest henvist til et aktivitets- og samværstilbud og borgere med infantil autisme oftest henvist til et beskyttet værksted eller et aktivitets- og samværstilbud.

16 Borgere med Aspergers syndrom Der er typisk tale om to beskæftigelsesmuligheder: Borgere der er i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked uden eller med støtte, jf. nedenfor. Borgere der modtager førtidspension ubeskæftigede eller i løntilskudsjob for førtidspensionister Støttemulighederne er: Isbryderordning for nyuddannede med en længerevarende uddannelse (dog ikke hvis man modtager førtidspension) Fleksjob (gælder ikke førtidspensionister) Mentorordning (tidsbegrænset) Personlig assistance (kan bevilges sålænge der er behov herfor)

17 Borgere med infantil autisme Afhængig af funktionsnedsættelsen er der primært to beskæftigelsesmuligheder: Borgere der er i løntilskudsjob for førtidspensionister (evt. med mentor eller personlig assistance) Borgere der er i beskyttet beskæftigelse eller i et aktivitetsog samværstilbud, jf. Servicelovens 103 og 104

18 Borgere med atypisk autisme Afhængig af funktionsnedsættelsen vil der primært være to beskæftigelsesmuligheder: Aktivitets- og samværstilbud (det mest almindelige) Beskyttet værksted Begge iht Servicelovens 104 og 103

19 Borgere med GUA og GUU Der er tale om uspecifikke diagnoser, typisk indenfor børne- og ungepsykiatrien, afhængig af pågældendes funktionsevne vil der typisk være tale om: Borgere der er på arbejdsmarkedet evt. i fleksjob og med mulighed for mentorstøtte eller personlig assistance Borgere der evt. modtager førtidspension evt. i løntilskudsjob med mulighed for mentorstøtte eller personlig assistance

20 Regeringens reformudspil fleksjob og førtidspension Unge mennesker skal ikke have førtidspension Ressourceforløb for unge Rehabiliteringsteam i alle kommuner Investering i ressourceforløb Ressourceforløb for personer over 40 år Forsørgelse under ressourceforløb Gode muligheder for at arbejde under ressourceforløb Opstartsstøtte til kommunerne Tæt opfølgning af indsatsen

21 Fleksjob Fleksjob flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet Fleksjobordningen målrettes Ledighedsydelse forudsætter medlemskab af en a-kasse Varighedsgrænse på ledighedsydelse En mere aktiv indsats for ledige, som er visiteret til et fleksjob Sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse lempes Fleksjob til selvstændige afskaffes

22 Førtidspensionister Flere førtidspensionister i arbejde Førtidspensionister får mulighed for at få beskæftigelsestilbud Førtidspensionister under 40 år får mulighed for at få ressourceforløb

23 Hvad har socialministeren gang i? Ministeren har igangsat en proces med interessenter og eksperter på handicapområdet, med det formål at komme med et forslag til de kommende års handicappolitiske strategier. Forslaget forventes fremsat til efteråret 2012

24 Lidt afrundende perspektivering Der mangler dansk viden om samspillet mellem borgere med ASF og arbejdsmarkedet herunder hvor mange der er placeret på det ordinære arbejdsmarked, hvilke støtteordninger fungere og hvad kunne blive bedre OG hvad med de der er i tilbud under Serviceloven ( 103 og 104) Den reform der pt. er under endelig beslutning i Folketinget herunder ressourceforløbet og de tværfaglige rehabiliteringsteams hvor skal og kan det spille sammen med borgere med ASF og hvordan kan reformen blive til fordel også for de borgere der er over 40 år