TEKNOLOGISK INSTITUT. Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser Analyse og Erhvervsfremme Marts 2010

2 Indhold 1. INDLEDNING ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL ANALYSENS METODE OG DATAGRUNDLAG KONKLUSIONER DEN DANSKE SPORTSSEKTORS UDVIKLING OG UDDANNELSESUDBUDDET RETTET MOD SEKTOREN MULIGE UDVIKLINGSOMRÅDER OG KOMPETENCEPROFILER MED BEHOV FOR UDDANNELSESDÆKNING DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF SPORTSSEKTOREN DEFINITION AF BEGREBET "SPORT" "TRADITIONEL", ERHVERVSØKONOMISK AFDÆKNING AF SPORTSSEKTOREN UDVIDET AFGRÆNSNING AF SPORTSSEKTOREN I OPLEVELSESØKONOMIEN SPORTSSEKTORENS SUBSEKTORER OG DERES OPLEVELSESØKONOMISKE POTENTIALER OFFENTLIG ORGANISERING OG FINANSIERING AF SPORT OG IDRÆT DEN FRIVILLIGE IDRÆTSSEKTOR (ORGANISATIONER OG FORENINGER) PROFESSIONELLE SPORTSKLUBBER KOMMERCIELLE UDBYDERE AF SPORT OG IDRÆT MEDIER OG SPORTSRELATEREDE MEDIEPRODUKTER SPORTSUDSTYR BYGGERI OG DRIFT AF IDRÆTSFACILITETER DEN DANSKE SPORTSSEKTORS UDDANNELSESSYSTEM OFFENTLIGT UDBUDTE/STØTTEDE UDDANNELSER "CIVILSAMFUNDET": DEN ORGANISEREDE IDRÆTS UDDANNELSER MARKEDET: PRIVATE/KOMMERCIELT UDBUDTE UDDANNELSER UDVIKLINGSTENDENSER I SPORTENS UDDANNELSESSYSTEM - NATIONALT OG INTERNATIONALT JOBFUNKTIONER OG KOMPETENCEBEHOV I SPORTSSEKTOREN OFFENTLIG FREMME AF SUNDHED GENNEM IDRÆT ORGANISERING AF STØRRE SPORTSBEGIVENHEDER PROFESSIONELLE SPORTSKLUBBER DEN FRIVILLIGE IDRÆTSSEKTOR KOMMERCIELLE UDBYDERE AF SPORT OG IDRÆT LITTERATUR OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut i samarbejde med Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet en analyse af sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser. Analysen er gennemført under Undervisningsministeriets udbud af projekter om central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelsesområdet til de faglige udvalg og uddannelsessekretariaterne Analysens baggrund og formål Sport og sportsrelaterede erhverv omfatter et dynamisk og hurtigt voksende erhvervsområde. Både nationale og internationale analyser peger på sportens stigende betydning gennem hele værdikæden fra sportsudøvelse til turisme, underholdning, sportsprodukter, fritidsaktiviteter og aktiv sundhedsfremme. Den stigende globalisering, kommercialisering og professionalisering spiller en væsentlig rolle i udviklingen af sektoren. Sport og sportsrelaterede erhverv er imidlertid ikke et veldefineret og velafgrænset område, hverken med hensyn til jobprofiler eller beskæftigelse, og heller ikke hvad angår offentlige uddannelsestilbud. Der er derfor behov for at undersøge, om udviklingen indenfor sport og sportsrelaterede oplevelseserhverv fører til nye behov for uddannelsesdækning af områder, som i dag er karakteriseret ved, at en væsentlig del af de beskæftigede enten oplæres gennem jobbet, private certificeringsordninger, højskoleudbud eller tilgår sektoren med en kvalifikationsbaggrund, der ikke udspringer direkte af erhvervsområdet. Analysens overordnede formål er at analysere sportssektoren og dens relaterede erhvervsområder for at bringe ny viden om, hvilke kvalifikationer der efterspørges, og hvilket behov der er for nye uddannelser på området. Analysen vil herunder fokusere på: Hvilke oplevelsesøkonomiske udviklingstendenser og muligheder er der inden for sportsområdet nationalt såvel som internationalt? Hvilke kompetencekrav stiller udviklingen til jobfunktioner i sportssektoren nu og på længere sigt? Hvorledes dækker det nuværende uddannelsesudbud sportssektoren og dens udviklingstendenser? Er der behov for helt nye uddannelser? Analysens resultater skal give grundlag for at vurdere, om der er behov for, at et eller flere jobområder dækkes af offentligt udbudte erhvervsfaglige uddannelser, eller at eksisterende uddannelser bør justeres f.eks. i form af nye specialer, trin eller valgfag Analysens metode og datagrundlag Analysens hovedmål er at belys behovet for at uddannelsesdække områder inden for sportsrelaterede erhverv, der rummer potentialer for vækst og nye arbejdspladser. Dette betyder, at både "efterspørgselssiden", dvs. de sportsrelaterede erhverv, og "udbudssiden", de udbudte uddannelser, skal afdækkes og analyseres. 3

4 Vi har derfor gennemført analysen i følgende hovedtrin: Afdækning af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske vækstområder Kortlægning af sportssektorens uddannelsesudbud Udvælgelse af mulige oplevelsesøkonomiske jobområder for uddannelsesdækning Jobfunktionsanalyser på udvalgte områder Input til udvikling af erhvervsuddannelser I det følgende uddyber vi hovedtrinnene. Afdækning af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske vækstområder Kapitel 3 afgrænser sportssektoren og sportsrelaterede erhverv og beskriver dens udvikling i de seneste årtier. Afdækningen har særligt fokus på at identificere områder med oplevelsesøkonomisk vækst og udviklingspotentialer, dvs. salg af oplevelser enten direkte eller indirekte som en eller anden form for oplevelse tilknyttet salg af en vare eller serviceydelse. Det er sådanne vækstområder, der er relevante at undersøge nærmere, for at afdække behovet for evt. uddannelsesdækning. Afdækningen af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske udvikling i Danmark sammenholdes med internationale udviklingstendenser. 4

5 Afdækningen af sportssektoren er baseret på statistiske analyser af erhvervs- og beskæftigelsesstatistik, desk research af relevante nationale og internationale analyser samt interview med eksperter i Danmark og udlandet (se bilag med liste over interviewpersoner). Kortlægning af sportssektorens uddannelsesudbud Uddannelsesudbuddet rettet mod sportssektoren udgøres af mange forskellige aktører, det være sig sportsorganisationer og specialforbund, offentlige uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner i sportssektoren samt højskoler. Kapitel 5 kortlægger uddannelsesudbuddet for at skabe overblik over, om der i sportssektoren er oplevelsesøkonomiske vækstområder, der ikke eller kun delvist er uddannelsesdækkede. Kortlægningen i kapitel 5 er baseret på gennemgang af uddannelsesdatabaser hos offentlige og private uddannelsesudbydere, desk research af relevant litteratur samt interview med relevante eksperter (se liste over interviewpersoner kapitel 8). Ligeledes inddrages internationale tendenser og eksempler med henblik på at sammenligne udviklingen i det danske udbud med udviklingen i andre lande. Jobfunktionsanalyser på udvalgte oplevelsesøkonomiske vækstområder Ved at sammenholde uddannelsesudbuddet med de oplevelsesøkonomiske vækstområder udvælges områder og jobfunktioner, der virker særligt relevante at undersøge med henblik på evt. uddannelsesdækning. Jobfunktionsanalysen i kapitel 6 er baseret på interview med ledelse/medarbejdere (se liste over interviewpersoner i kapitel 8) på de respektive områder og afdækker følgende hovedspørgsmål: Hvem og hvor mange er beskæftiget inden for området/jobfunktionen? Hvilke arbejdsopgaver udføres inden for området/jobfunktionen? Hvilken uddannelsesbaggrund har medarbejdere i jobfunktionerne? Hvilke kompetencer er centrale? Hvilke forandringer har præget og forventes at præge området/jobfunktionen i relation til kompetencebehov? Input til udvikling af erhvervsuddannelser På baggrund af jobfunktionsanalysen og analysen af internationale erfaringer præsenterer vi anbefalinger med hensyn til, hvor der evt. er behov for nye selvstændige erhvervsuddannelser, og på hvilke områder, der ikke er belæg for nye uddannelser eller tiltag. 5

6 2. Konklusioner Rummer sportssektoren i Danmark potentialer og jobområder, der i fremtiden har behov for at blive dækket med nye erhvervsuddannelser? Dette er denne undersøgelses hovedspørgsmål. Teknologisk Institut vurderer, at det overordnede, korte svar på spørgsmålet er et "ja". Sportssektoren rummer udviklingsområder med kompetencebehov, der i dag kun i begrænset omfang er dækket af formelle uddannelsestilbud, og set i et fremtidsperspektiv vil disse områder kunne skabe vækst og arbejdspladser ved at blive tilført formelt uddannet arbejdskraft med relevante kompetencer. Vi har indkredset områderne ved at sammenholde den danske sportssektors udvikling de seneste årtier med de uddannelsesudbud, der retter sig mod sektoren. Ligeledes er internationale udviklingstendenser og eksempler på nye uddannelser og kompetenceprofiler rettet mod sportssektoren inddraget. Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i følgende afsnit: Den danske sportssektors udvikling og uddannelsesudbuddet rettet mod sektoren. Mulige udviklingsområder og kompetenceprofiler med behov for formel uddannelsesdækning Den danske sportssektors udvikling og uddannelsesudbuddet rettet mod sektoren Over de sidste årtier har den danske sportssektor og opmærksomheden omkring den udviklet sig markant. Før var sport et område, der så at sige ikke blev anset for at være en egentlig erhvervssektor, der rummede potentiale for vækst og arbejdspladser, og at uddannelser skulle rette sig mod at forsyne denne sektor med formelt uddannet arbejdskraft til varige ansættelser. Tværtimod var fokus nærmere, hvordan man kunne sikre, at eliteidrætsudøvere fik en uddannelse og kom videre i "civilt" erhverv, når deres sportskarriere var forbi. Sport og sportsrelaterede erhverv i Danmark har stadig relativt begrænset erhvervsøkonomisk omfang sammenlignet med andre landes større og mere kommercielt udviklede sportssektorer. Set i tilbageblik har den danske sportssektor imidlertid gennemgået en udvikling præget af erhvervsøkonomisk vækst og øget politisk fokus på sektorens oplevelsesøkonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige betydning. Samtidig er der sket en betydelig stigning i uddannelsesudbuddet, der retter sig mod ansættelse i sportssektoren. Følgende resultater fra undersøgelsen illustrerer denne udvikling: Den professionelle sports økonomi vokser Indtil 1980 var professionel sport stort set ikke eksisterende i Danmark. Nu er der professionelle klubber og hold inden for fortrinsvis fodbold, håndbold, ishockey og cykling, der er de sportsgrene, der dominerer mediebilledet og har størst tilskuerinteresse herhjemme. Selvom de professionelle klubber i Danmark i international sammenligning er relativt få, så flyder der voksende sponsor og mediegenererede pengestrømme gennem de professionelle klubber, og disse skaber arbejdspladser for kontraktansatte spillere og administrativt personale i klubberne. Ligeledes har enkelte større klubber med en vis succes søgt at kombinere de sportslige aktiviteter med nye sideaktiviteter såsom afvikling af koncerter og events. 6

7 Den kommercielle omsætning er steget mere inden for sport sammenlignet med andre erhverv. Omsætningen inden for sportssponsorering er steget med gennemsnitligt 12,9% om året fra 1994, hvilket er en væsentligt højere stigning set i forhold til reklame generelt, der har haft vækstrater på 3,8% om året. I 1994 udgjorde omsætningen inden for sportssponsering 290 mio., hvilket i 2008 var steget til 1,258 mia. kr. Voksende marked for "købeidræt" Der er sket en stærk stigning i deltagerbetalt udøvelse af sports- og idrætsaktiviteter, især inden for fitness og golf. Ca danskere, svarende til 7,5% af befolkningen, benytter fitnesscentre, og på 15 år er golfsporten vokset fra at være det tiendestørste til det næststørste forbund under DIF. Både fitness og golf vurderes at have potentialer for yderligere oplevelsesøkonomisk vækst i form af nye koncepter og kundegrupper. Trods voksende konkurrence fra kommercielle idrætstilbud og selvorganiserede motionsformer, har den foreningsorganiserede idræt efter alt at dømme aldrig været større (Ipsen, 2006). En del af billedet er, at de fleste af de nytilkomne foreninger er enstrengede, dvs. de har en enkelt idrætsgren på programmet. Flere ansatte Selvom den danske sportssektor ifølge statistikken kun beskæftiger en begrænset del af arbejdsstyrken er området i ansættelsesmæssig vækst. Eksempelvis er antallet af ansatte inden for sportsudøvelse og trænervirksomhed relativt set mere end fordoblet på 8 år fra 865 ansatte i 2000 til i 2008, det svarer til en stigning på 127%. Stigende offentlig, politisk involvering i sport og idræt Traditionelt har dansk idrætspolitik været "usynlig" ved, at hovedparten af tipsmidlerne går til idrættens organisationer, som med stor autonomi har udmøntet idrætsaktiviteterne. I de senere årtier er den offentlige involvering og idrætspolitik imidlertid blevet mere fremtrædende på flere områder; det være sig i form af øget støtte til organisering af eliteidræt, øget offentlig satsning på tiltrækning og gennemførelse af større sportsevents og øget fokus på at fremme befolkningens sundhed ved at aktivering i sport og idræt. Den voksende offentlige involvering i sporten har både erhvervspolitisk og oplevelsesøkonomisk fokus samt sundhedsfremmende og sociale formål. Internationalt ses samme tendens til stigende offentlig fokus på sport som en sektor, der kan fremme både erhvervsmæssige, sociale og sundhedsmæssige mål. På EU-niveau skubbes der bl.a. på i form af EU's "Physical Activity Guidelines", som anbefaler medlemslandene at iværksætte politikker, der fremmer borgeres aktivering i sport med sundhedsmæssigt formål (EU-Kommissionen, 2008). I tråd med EU's anbefalinger iværksættes der i Danmark i øget omfang politiske tiltag, der kan fremme borgernes idrætsdeltagelse og fysiske aktivering. Dette sker især på kommunalt niveau, hvor større kommuner iværksætter aktive idrætspolitikker. Traditionelt har kommuners idrætspolitik været at stille idrætsanlæg og lokaler til rådighed og at støtte aktiviteter. Det nye ved de aktive politikker er, at de iværksætter aktiviteter, der skal fremme idrætsdeltagelsen hos idrætsuvante, svage grupper. Flere, større og mere oplevelsesbetonede idrætsfaciliteter Der er i de senere år sket en stigning i antallet af større sportsanlæg samt en vækst i antallet og arten af forskellige idrætsfaciliteter og sportsgrene, der dyrkes. Etableringen af Lokale- og 7

8 Anlægsfonden i 1994 har kvalificeret idrætsbyggeriet i retning af mere fleksible byggerier, som kombinerer idræts- og kulturhuse med plads til andre aktiviteter end idræt. De nye byggerier lægger vægt på komfort, tilgængelighed og fleksibilitet i forhold til træningstidspunkter og individuelle træningsbehov, og den nye bølge af moderne opvisningsanlæg og arenaer kombinerer oplevelser, æstetik og motivation, der ligger langt fra den traditionelle gymnastiksal eller sportshal. Kommunalreformen er en vigtig drivkraft i denne udvikling, hvor de nye større, sammenbragte kommuner ønsker at profilere kommunen gennem nye sportsarenaer og opvisningsanlæg for events. Denne nyorientering af dansk idrætsbyggeri er også smittet af på den kommercielle byggesektors aktuelle satsning på wellness- og idrætsfaciliteter såsom fitnesscentre, badelande golf- og feriecentre. Samlet er der sket et skift fra offentligt støttede foreningsrettede anlæg til et langt mere differentieret marked med boom i antallet af private anlæg. Voksende og nyt uddannelsesudbud rettet mod sportssektoren Egentlig kan uddannelserne rettet mod den danske sportssektor ikke karakteriseres som et samlet og reguleret system af erhvervsmæssige uddannelser, der kvalificerer til ansættelse som professionel leder, træner, instruktør mv. i sportssektoren. Der er tale om en meget bred vifte af formelle og ikke-formelle uddannelser/kurser, der udbydes af et bredt felt af både offentlige og private uddannelsesinstitutioner, idrætsforbund og foreninger. I løbet af de senere år er der sket en betydelig stigning i udbuddet af formelle uddannelser, der retter sig mod sport, idræt og fritidsliv i bredere forstand. Hidtil har de "traditionelle" idrætsuddannelser i Danmark været rettet mod undervisning, instruktion samt sundhedsmæssige og fysiske aspekter ved idrætten, det være sig som underviser i idræt i gymnasiet eller som folkeskolelærer og pædagog med specialisering i idræt. Det nye er, at der i Danmark nu er flere "oplevelsesøkonomiske" uddannelser på både universitetsniveau, professionsbachelorniveau og erhvervsakademiniveau. Uddannelserne retter sig bl.a. mod teknologiudvikling inden for sportsudstyr, oplevelsesledelse, sportsmarketing, leisure management og event management. Disse uddannelser modsvarer den stigende professionalisering inden for den danske sportssektor, som betyder et stigende behov for at løse erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for sportsrelaterede virksomheder og organisationer. Etableringen af sådanne uddannelser afspejler internationalt en lignende tendens i mange andre lande, hvor der etableres uddannelser inden for feltet "sportsmanagement". Et uddannelsesudbud med flere aktører og mere "trængsel" Hidtil har det danske uddannelsessystem inden for sport og idræt været domineret af frivilligsektorens traditionelle dominans i udbud af idrætsaktiviteter og dermed også i deres udbud af uddannelser. De frivillige foreninger og specialforbundene har i Danmark således selv stået for uddannelsen af deres instruktører, ledere og officials. Dette mønster er under forandring, idet både det offentlige og private, kommercielle udbydere nu udbyder helt eller delvist brugerbetalte uddannelser rettet mod professionel beskæftigelse inden for sport og idræt. Udbuddet af uddannelser er karakteriseret ved stigende "trængsel" og mange forskellige udbydere. Eksempelvis udbydes uddannelsen som fitnessinstruktør i dag både som offentlig uddannelse af idrætsorganisationer såsom DIF og DGI og af private, kommercielle udbydere. På den måde er sportens uddannelser efterhånden blevet et marked i sig selv, hvor både uni- 8

9 versiteter, erhvervsskoler, idrætshøjskoler, idrætsefterskoler og "sportscolleges" konkurrerer om at tiltrække studerende og idrætsklubber. Det øgede uddannelsesudbud er dermed også blevet et voksende arbejdsmarked, som i sig selv kræver stadigt flere professionelt uddannede undervisere/instruktører Mulige udviklingsområder og kompetenceprofiler med behov for uddannelsesdækning Ved at sammenholde den danske sportssektors udvikling med det eksisterende uddannelsesudbud, der retter sig mod den, kan der identificeres en række udviklingsområder og kompetencebehov, som kan have behov for uddannelsesdækning. Teknologisk Institut vurderer, at disse områder er følgende: Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper. En instruktør, der kan arbejde med målgrupper med særlige behov som led i offentlig sundhedsfremme Sports facility manager. En uddannelse for personale, som medvirker i drift og forretningsudvikling af idrætsfaciliteter Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer. En generel instruktøruddannelse, som giver pædagogiske og idrætsfaglige kompetencer til at tilrettelægge træning for idrætsudøvere på forskellige niveauer og i forskellige idrætsgrene. Idrætsinstruktøren skal også besidde merkantile kompetencer for at kunne arbejde forretningsmæssigt med udvikling, markedsføring og salg af idrætsaktiviteter og tilbud til mange forskellige brugergrupper. Denne udvælgelse af områder repræsenterer samtidig et fravalg af områder, hvor Teknologisk Institut vurderer, at der er begrænset behov for dækning med nye uddannelser på EUDniveau. Disse områder er: Organisering af større sportsevents. Jobfunktionsanalysen i afsnit 6.2 nedenfor viser, at dette område i stigende grad beskæftiger og kræver akademiske kompetencer på strategisk niveau. Der er inden for området, i kraft af stigende erfaring, en tendens til effektivisering, hvor færre ansatte skal kunne mere. Ydermere er området i et vist omfang dækket af eksisterende uddannelser såsom Serviceøkonom med speciale i sport og event management (se afsnit 5.1). Handel med sportsudstyr. Dette område er i forvejen dækket af traditionelle merkantile uddannelser, der retter sig mod detailhandelen. Medier og sportsrelaterede medieprodukter. Dette område vil fortrinsvis være relevant for kommunikations- og journalistuddannelser over EUD-niveau. I det følgende uddybes de førnævnte udvalgte områder og kompetenceprofiler. Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper Det øgede politiske fokus på at fremme befolkningens sundhed gennem idræt skaber øget behov for instruktører, der kan arbejde med idrætsuvante grupper med særlige behov og diagnoser (se afsnit 6.1). Internationalt ses der en tendens i retning af bredere fitnessinstruktørprofiler, der kan arbejde med målgrupper med særlige behov. I takt med, at markedet for almindelige fitnesskunder efterhånden bliver mættet, er der i fitnessbranchen i sig selv en bevægelse mod nye målgrup- 9

10 per. I flere lande etableres der nu akkrediterede fitnessinstruktøruddannelser, der videreuddanner idrætsinstruktører til at kunne udforme og igangsætte træningsprogrammer for forskellige målgrupper med særlige behov, der omfatter både unge, ældre, før/efter graviditet, funktionsnedsættelse/handicap, kroniske sygdomme eller andre fysiske såvel som psykiske diagnoser (se afsnit 5.4). I Danmark iværksættes i stigende grad, især på kommunalt niveau, initiativer, der skal fremme og motivere idrætsdeltagelse og fysisk aktivering af borgerne, herunder idrætsuvante målgrupper med særlige behov. Kommunerne iværksætter tiltag i samarbejde med mange aktører, herunder især de frivillige foreninger men i stigende grad også private fitnesscentre. Dette skaber nye jobfunktioner og kompetencebehov dels i organisering og kvalitetssikring af tilbud til borgerne og dels i forbindelse med instruktion, motivation og coaching af nye målgrupper. Dette peger på, at fremme af sundhed gennem idræt vil være et voksende aktivitetsområde, hvor det offentlige i samarbejde med idrættens organisationer og private udbydere kan udvikle tilbud til nye målgrupper med særlige behov. Der er følgende hovedargumenter for behovet for formel uddannelse på området: For det første er der i Danmark begrænset udbud af formel uddannelse for instruktører, der arbejder med tilpasset idræt for udøvere med særlige behov (Videncenter for Handicapidræt, 2007). For det andet viser analyser, at instruktører i fitness- og motionscentre i begrænset omfang besidder sundhedsfaglige kompetencer til at arbejde med målgrupper med særlige behov og diagnoser (Forbrugerstyrelsen, 2007; IDAN, 2009). Interview blandt de frivillige foreninger viser, at der efterlyses en udbygning af instruktøruddannelserne i Danmark, idet de eksisterende uddannelser opfattes som mangelfulde i forhold til coaching og træning af svage eller udsatte målgrupper. For det tredje vil det i Danmark primært være det offentlige, der iværksætter tiltag og tilbud, der retter sig mod de idrætsuvante grupper, og det offentlige vil derfor have ansvaret for at kvalitetssikre tilbuddene ved, at der er gennemsigtighed og formel dokumentation af kompetencerne hos de instruktører, der skal udmønte tilbuddene. Casene i afsnit 6.1 beskriver eksempler på, hvordan kommunen spiller en vigtig rolle ved den indledende visitation til et tilbud og i forbindelse med opfølgning og dokumentation undervejs. For det fjerde er der videnskabelig evidens for, at fysisk aktivitet er et virksomt middel i forebyggelse og behandling af en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, astma, psykiske sygdomme og muskelsygdomme samt livsstilsbetingede tilstande som f.eks. overvægt og diabetes 2 (Petersen & Saltin, 2003). Det at aktivere, motivere og fastholde nye idrætsuvante målgrupper i idrætsaktiviteter kræver andre og flere instruktørkompetencer i forhold til de idrætsudøvere, der normalt kommer i idrætsforeninger og fitnesscentre. En "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" har overordnet behov for følgende kompetencer: 10

11 Idrætsfaglig viden. Instruktøren skal bl.a. have kendskab til basal fysiologi, skadesforebyggelse og genoptræning, aerob og anaerob, træning og træningslære. Idrætspsykologi. Instruktøren skal kunne forstå og anvende grundlæggende psykologiske redskaber i træningen. Coaching. Instruktøren skal kunne anvende coaching til udvikling og afklaring af den udøvende, så den udøvende selv udvikler strategier og løsninger i træningen. Tilrettelægge tilpassede træningsprogrammer. Dvs. træningsprogrammer, hvor træningsforløb og målsætninger er tilpasset den udøvendes fysiske og psykiske forudsætninger og ressourcer. Omsorgskompetencer. Instruktøren skal kunne drage omsorg for idrætsuvante borgere, få dem til at føle tryghed og hjælpe dem med at indgå sociale relationer i idrætsmiljøet. En del af de idrætsuvante er socialt isolerede, der ikke har været vant til at færdes i idrætsforeninger eller fitnesscentre. Samarbejdsprojekter mellem kommuner og fitnesscentre viser, at der er behov for en "rummelig" instruktør, der udviser interesse og indlevelsesevne for målgruppen ved eksempelvis at spørge ind til deltagernes privatliv, deres interesser og deres børn (se eksempler i afsnit 6.1 nedenfor). Pædagogiske kompetencer. Det kræver andre pædagogiske kompetencer at motivere og fastholde idrætsuvante borgere med sundhedsmæssigt formål i forhold til borgere, der selv har opsøgt idrætsaktiviteter af egen lyst med et rekreativt, socialt formål. Det kræver f.eks. særlige pædagogiske kompetencer at etablere disciplinerende sundhedsfremmende træning af misbrugere og socialt udsatte. Kulturel og sociologisk forståelse. Instruktøren skal kunne forstå/håndtere udøvere med anden etnisk/kulturel baggrund, f.eks. indvandrerkvinder, der ikke er vant til at komme i sportsmiljøer og ikke vil klæde om sammen med andre. Sundhedsfaglig viden i forhold til særlige behov/diagnoser. Dette kan f.eks. være personer med et genoptræningsbehov, rygproblemer og hjerteproblemer. Instruktøren skal have viden om betydningen af forskellige funktionsnedsættelser. Evalueringskompetence. Instruktøren skal løbende sammen med udøveren kunne følge op på og justere forløbet og evaluere effekt og målopfyldelse af det samlede træningsprogram. Ligeledes skal instruktøren i samarbejde med den offentlige myndighed, der har iværksat et givent tilbud, kunne evaluere forløbet i forhold til dets målsætninger. Teknologisk Institut vurderer, at disse kompetencer i nogen grad overlapper den eksisterende fitnessinstruktøruddannelse, der også omfatter det kompetencemål, at fitnessinstruktøren skal kunne forholde sig til fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige aspekter i fremme af sundhed. Dette kan tale for, at uddannelsen som "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" etableres som en specialisering af den nuværende fitnessinstruktøruddannelse. Dog har "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" behov for væsentlig sundhedsfaglig viden om særlige diagnoser og funktionsnedsættelser, hvilket forudsætter grundlæggende indsigt i fysiologi, anatomi og biofysik. Sådanne kompetencer vil være relevante i instruktørens samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper i kommunen, f.eks. fysioterapeuter. Kompetencemålene for den eksisterende fitnessinstruktøruddannelse fokuserer primært på raske personer, herunder "at kunne vejlede om og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning, herunder forskellige træningsformål." Disse forhold kan tale for, at der er behov for en særskilt uddannelse, som lægger vægt på den sundhedsfaglige del. 11

12 Sports facility manager De nye danske oplevelsesøkonomiske uddannelser rettet mod sportssektoren lægger hovedvægten på de erhvervsøkonomiske/merkantile områder i relation til ledelse, administration, markedsføring, kommunikation, eventorganisering mv. Derimod er management af sportsfaciliteter i oplevelsesøkonomisk perspektiv endnu ikke dækket af formelle uddannelser i Danmark. Dette er egentlig et tankevækkende paradoks set i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden med den største tæthed af idrætsfaciliteter. Det offentlige mål om øget tilgængelighed og anvendelse af offentlige idrætsfaciliteter samt den øgede oplevelsesøkonomiske satsning på topsport og kultur, skaber behov for tilførsel af ny viden og nye kompetencer til driften og markedsføringen af faciliteterne. Den nye efterspørgsel efter idræt er i stigende grad præget af voksne, der ønsker at dyrke idræt og motion på selvvalgte tidspunkter, og de vælger aktiviteter, hvor sundhed står i centrum. Det kræver nye og anderledes faciliteter karakteriseret ved åbenhed, fleksibilitet og kvalitet. Ligeledes kræver det nye udviklingsorienterede kompetencer hos det personale, der står for driften af faciliteterne. Her vil det ikke længere være nok, at en halinspektør, typisk med teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, blot fungerer som en "pedel" eller "varmemester". Halinspektøren og det assisterende personale skal være udviklingsorienterede og udvikle nye fleksible tilbud i samarbejde med sportsforeninger og brugere. Uddannelser til sports facility manager udbydes i andre lande og rummer alle koblinger mellem tekniske kompetencer og management kompetencer. Væsentlige elementer i profilerne er teknisk kunnen og ekspertise vedr. vedligeholdelse og drift af udstyr og faciliteter, salg af produkter til kunder/kundebetjening, bidrage til udviklingen, evalueringen og promoveringen af serviceydelser, tage miljøhensyn, bidrage til forandringer på arbejdspladsen gennem implementering og evaluering af strategier og politikker. I Danmark omfatter EUD-indgangen Bygnings- og brugerservice uddannelser til Erhvervsservicetekniker, Serviceassistent og Sikkerhedsvagt. Uddannelsen som erhvervsservicetekniker fokuserer primært på viceværtfunktionen herunder det at passe og vedligeholde bygninger, varmeanlæg, grønne arealer og lave mindre reparationer. Uddannelsen rummer mulighed for ansættelse og praktikforløb i svømmehaller (badefunktionær) eller i sportsanlæg. Uddannelsens faglige indhold bærer dog meget præg af, at den fortrinsvis er målrettet beboelsesejendomme. En egentlig uddannelse målrettet arbejdet ved idrætsanlæg (som i Norge), der udover driften også omfatter udvikling af nye hal/centeraktiviteterne til forskellige målgrupper og kunder, findes ikke i Danmark. På baggrund af undersøgelsen, herunder inddragelse af uddannelser fra andre lande, vurderer Teknologisk Institut, at en "sports facility manager" overordnet har behov for følgende kompetencer: Teknisk-faglig kompetence i relation til drift og vedligeholdelse af idrætsanlæggets arealer og bygningernes tekniske installationer. Sports facility manageren skal som erhvervsserviceteknikeren kunne udføre mindre reparationer og rekvirere andre relevante faglige kompetencer til større reparationer og vedligeholdelsesopgaver. 12

13 Personaleledelse. I den tekniske vedligeholdelse vil sports facility manageren kunne have ledelsesfunktion i forhold til rengøringsmedarbejdere og andet servicepersonale. Da idrætsfacilitetens samlede "oplevelsesprodukt" også beror på disse medarbejdere, skal sports facility manageren kunne lede disse som et samlet team om dette mål. Driftsøkonomisk regnskabskompetence. Sports facility manageren skal kunne følge og dokumentere idrætsfacilitetens udgifter og indtægter og medvirke i beslutninger om idrætsfacilitetens drift og udvikling. Drift af betalingsordninger og systemer. De mange forskellige kundegrupper og medlemsordninger kræver løbende styring af betalingssystemer. Sports facility manageren skal kunne medvirke i administrationen af disse, herunder brug af it-systemer. Udvikling og organisering af nye aktiviteter og tilbud. F.eks. pay and play aktiviteter, tilbud om at bruge idrætsfaciliteter på fleksible tidspunkter og med nye betalingsordninger samt andre typer af fritidstilbud, events og firmaarrangementer. Organiserings- og partnerskabskompetence. Sports facility manageren skal kunne medvirke i identifikation, kontakt og samarbejde med relevante foreninger, organisationer og offentlige institutioner i organiseringen af nye tilbud og formidlingen af dem til relevante brugergrupper. Formidling og markedsføring af nye tilbud. Sports facility manageren skal have skriftlig og mundtlig formidlingskompetence og kunne anvende forskellige medier. Sikkerhed. Sports facility manageren skal kunne medvirke til forebyggelse af ulykker ved løbende besigtigelse af idrætsanlæggets installationer og redskaber. Andre opgaver vil være at etablere procedurer for ulykkessituationer, hjælpe tilskadekomne og sørge for tilkaldelse af hjælp. Ligeledes skal der følges op på ulykker i form af forebyggelse og forbedringer. Introduktions- og instruktionskompetence. Skal kunne gøre idrætsfaciliteter og redskaber klar og planlægge aktiviteter. Kan introducere grupper af idrætsudøvere til idrætsanlæggets faciliteter og hjælpe med igangsætningen af aktiviteter. Blandt de interviewede fremhæves det, at det er vigtigt, at den nye kompetenceprofil for idrætsfaciliteter har tekniske drifts- og vedligeholdelseskompetencen som en basis, og de andre kompetencer er tillæg til denne. Argumentet er, at det ansættelsesmæssigt og økonomisk er mere effektivt for et idrætsanlæg, at de tekniske og øvrige mere organisations- og forretningsmæssige kompetencer er samlet i én jobprofil. Teknologisk Institut vurderer derfor, at dette taler for, at uddannelsen eventuelt etableres som en specialiseret uddannelse, der omfatter en del af de samme tekniske faglige kompetencer som erhvervsserviceteknikeruddannelsen. Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer Mens der som ovenfor beskrevet er behov for en "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" med særlige behov, er det i udgangspunktet mindre oplagt, at der er behov for en formel uddannelse til idrætsinstruktør, som arbejder med "almindelige" og raske idrætsudøvere. Dette område er i forvejen domineret af frivillige foreninger og forbund, (DIF, DGI og DFFI m.fl.), som udbyder et utal forskellige træner- og instruktøruddannelser målrettet forskellige idrætsgrene. Dertil kommer, at denne undersøgelse viser, at der blandt de frivillige foreninger ikke vurderes at være behov eller økonomisk grundlag for at beskæftige fastansatte og lønnede instruktø- 13

14 rer. Tværtimod er der blandt foreningerne holdninger, der betoner værdien af den frivillige og ulønnede indsats. Set i europæisk sammenhæng er Danmark et af de lande, som har mindst regulering af uddannelser rettet mod sport og idræt (Vocasport, 2004 s. 81). Alligevel er der udviklingstendenser i gang, som indikerer, at der kan være potentiale for etablering af en formel, offentlig uddannelse af idrætsinstruktører med merkantile kompetencer: For det første er der inden for instruktøruddannelserne tendens til en øget formalisering af kvalifikationsniveauer og kompetencer inden for sektorens egne organisationer f.eks. i form af DIF's opdeling af trænerniveau 1, 2, diplomtræner og coach. Ligeledes har de danske idrætsforeninger i samarbejde med universiteter og university colleges påbegyndt en række samarbejder omkring instruktør og træneruddannelser. Herved opnås en formalisering af de pågældende trænere/instruktørers kompetencer. Ydermere begynder en del af de udbudte uddannelser, at ligne "rigtige EUD-uddannelser" i form af praktikforløb og mesterlære i klub mv. For det andet sker der i instruktøruddannelserne i disse år en udvikling, som er præget af stigende metodisk systematik og struktur i indsatsen på tværs af klubber og sportsgrene. Dette kommer blandt andet til udtryk i implementeringen af Team Danmarks "aldersrelaterede træningskoncept", der omfatter en bred vifte af aspekter af talentudviklingen fra barneår til ungdom. Der er med andre ord ved at blive etableret en fælles, tværgående faglig referenceramme, som gør området mere egnet til etablering faglige standarder og kompetencemål på tværs af idrætsgrene. For det tredje vurderes det blandt interviewpersoner i professionelle sportsklubber og offentlige eliteidrætssekretariater, at det eksisterende udbud af instruktør og træneruddannelser har den svaghed, at der ikke er lige adgang, idet der via forbundene sker en betydelig udvælgelse af trænere, som kan videreuddanne sig. En yderligere svaghed vurderes at være, at elitetræneruddannelserne har tendens til at være for specialiserede i forhold til de enkelte forbund og klubbers behov. En formel uddannelse med bredere kompetencer ville dermed kunne øge instruktørers og træneres mobilitet og beskæftigelsesmuligheder på tværs af klubber og idrætsgrene. For det fjerde er der behov for en idrætsinstruktørprofil, som også har merkantile kompetencer, og som kan arbejde forretningsmæssigt med udvikling, markedsføring og salg af idrætsaktiviteter og tilbud til mange forskellige brugergrupper. Jobfunktionsanalysen i kapitel 6 viser, at de frivillige foreninger i stigende grad medvirker i gennemførelsen af større sportsevents i samarbejde med de offentlige eventsekretariater (afsnit 6.2). Ligeledes er der en tendens til, at "den nye type idrætsforening " (afsnit 6.4) i stigende grad udbyder aktiviteter på vilkår, som kan minde om de kommercielle idrætsudbyderes, for at tilgodese det stigende behov for fleksible og individuelt tilrettelagte idrætsaktiviteter. Den øgede offentlige, kommunale fremme af sundhed sker i stigende grad i partnerskab med frivillige foreninger, hvilket kræver både instruktørmæssige, administrative og merkantile kompetencer. I den nye type forening stilles større krav til en stabil daglig drift af foreningen, og dermed opstår der også et behov for at ansætte egentlige medarbejdere til administration, kundebetjening, produktudvikling, betjening af særlige målgrupper mv. Der er tendens til professionalisering, som bl.a. også er nødvendig for, at de ansatte kan mødes med samarbejdspartnere i kommuner i dagtimerne, hvor de frivillige passer deres ordinære arbejde. 14

15 På denne baggrund vurderer Teknologisk Institut, at der set i et fremtidsperspektiv kan være potentiale for etablering af en formel, offentlig uddannelse som "Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer", der besidder følgende kompetencer: Instruktørrelaterede kompetencer: Idrætsfaglig viden, bl.a. inden for basal fysiologi, skadesforebyggelse og genoptræning, aerob og anaerob træning og træningslære. Udarbejdelse og tilrettelæggelse træningsprogrammer, som er tilpasset udøverens forudsætninger og målene med træningen. Herunder træningsprogrammer for begyndere, øvede og udøvere, der skal udvikle talent og optimere præstationer. Coaching. Instruktøren skal kunne anvende coaching til udvikling og afklaring af den udøvende, så den udøvende selv udvikler strategier og løsninger i træningen. Tilrettelægge forskellige former for træningsprogrammer, som fokuserer på forskellige aspekter f.eks. fysisk styrke, mental styrke, smidighed og taktiske evner. Pædagogiske kompetencer. Instruktøren skal kunne bruge forskellige pædagogiske metoder og undervisningsprincipper, herunder både kunne forestå individuel undervisning og undervisning af grupper/hold. Evalueringskompetence. Instruktøren skal kunne følge op på og vurdere resultater af træning i dialog med udøveren. Merkantile, forretningsmæssige kompetencer: Udvikling og organisering af nye aktiviteter og tilbud. F.eks. pay and play aktiviteter, tilbud om at bruge idrætsfaciliteter på fleksible tidspunkter og med nye betalingsordninger samt andre typer af fritidstilbud, events og firmaarrangementer. Idrætsinstruktøren skal kunne tilrettelægge idrætsaktiviteter og -tilbud, som er tilpasset forskellige målgruppers forudsætninger, niveau og ønsker. Organiserings- og partnerskabskompetence. Instruktøren skal kunne medvirke i identifikation, kontakt og samarbejde med relevante foreninger, organisationer og offentlige institutioner i organiseringen af nye tilbud og formidlingen af disse til relevante brugergrupper. Formidling og markedsføring af nye tilbud. Instruktøren skal have skriftlig og mundtlig formidlingskompetence og kunne anvende forskellige medier. Nye sociale medier såsom Myspace, MSN, Twitter, Facebook samt web-tv bliver vigtige i markedsføring og kommunikation. Blandt de interviewede vurderes det, at mange forbund og ledere af idrætsanlæg tænker for konservativt og overser de nye mediers muligheder. Driftsøkonomisk regnskabskompetence. Instruktøren skal kunne følge og dokumentere idrætsfacilitetens udgifter og indtægter og medvirke i beslutninger om idrætsfacilitetens drift og udvikling. Drift af betalingsordninger og systemer. De mange forskellige kundegrupper og medlemsordninger kræver løbende styring af betalingssystemer. Instruktøren skal kunne medvirke i administrationen af disse herunder ved brug af it-systemer. Sponsorsamarbejde, herunder medvirke ved etablering af aftaler med sponsorer i form af skræddersyede aktive sponsorater, hvor sponsoren evt. kan bidrage med en bestemt aktivitet eller service i forbindelse med idrætsaktiviteter/events og på den måde bibringe aktiviteter og events en merværdi. Derudover skal instruktøren kunne have 15

16 løbende kontakt med sponsorer og følge op på, om de er tilfredse med sponsoratet og de iværksatte aktiviteter (se afsnit 6.3 nedenfor). Da der er så mange forskellige kategorier af udøvere på forskelligt niveau og alderstrin, kan dette tale for, at uddannelsen som "Almen Idrætsinstruktør med merkantile kompetencer" inddeles i specialiseringer, der retter sig mod forskellige målgrupper. Specialiseringer, der sondrer mellem almindelige idrætsudøvere og eliteidrætsudøvere, kunne være en mulig inddeling, da idrætsinstruktører dermed kan målrettes hhv. frivillige og professionelle sportsklubber/afdelinger. 16

17 3. Definition og afgrænsning af sportssektoren "Sportssektoren" er vanskelig at afgrænse, og der findes ikke faste, vedtagne principper for, hvordan det skal gøres. Derfor afdækker vi i det følgende sportssektoren på flere supplerende måder: Begrebsdefinition. Først definerer vi i afsnit 3.1, hvad vi forstår ved "sport" i denne analyse. "Traditionel", erhvervsøkonomisk afdækning af sportssektoren. I afsnit 3.2 afdækker vi sportssektorens udvikling på grundlag af tilgængelige erhvervs- og beskæftigelsesstatistikker. Udvidet definition og afgrænsning af sportssektoren i oplevelsesøkonomien. Den traditionelle erhvervsøkonomiske afdækning giver kun en del af billedet af den danske sportssektor, da den offentlige sektor og den frivillige sektor (civilsamfundet) udgør en væsentlig del af sektoren sammenlignet med andre lande. I afsnit 3.3 præsenterer vi derfor en udvidet afgrænsning af sportssektoren, som både omfatter den offentlige sektor, civilsamfundet og private virksomheder Definition af begrebet "sport" Teoretisk kan der sondres mellem "sport" og "idræt". Sportslige aktiviteter omfatter målbar præstationsmæssig udøvelse og stræben efter resultater, typisk gennem konkurrencer og ved registrering af resultater, rekorder og udvælgelse. Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation som f.eks. motionsidrætter som jogging, stavgang, fitness og aerobic. Sport kan også adskille sig fra begrebet idræt ved, at sport kan indbefatte ikke-fysiske aktiviteter som f.eks. motorsport, skak eller øvrige former for spil. I daglig tale anvendes de to begreber "sport" og "idræt" ofte overlappende og synonymt, og i denne analyses sammenhæng, hvor hovedmålet er at identificere behov for uddannelsesdækning, er det ikke centralt at sondre mellem "sport" og "idræt". Da sport analyseres som erhvervs- og beskæftigelsesområde, ville det være en for indskrænkende afgrænsning kun at medtage sport defineret som præstationsmæssig udøvelse. Det ville i princippet udgrænse sportsaktiviteter med sundhed, motion og rekreative formål, der også har oplevelsesøkonomiske potentialer. Vi anvender derfor følgende brede og inklusive definition: "Sport" omfatter både præstationsorienteret sport, såvel fysisk som ikke-fysisk, og idræt. Sport dækker således i rapporten over en bred vifte af både bredde og elite, organiseret og uorganiseret, med og uden konkurrenceelement samt passiv og aktiv involvering. En lignende afgrænsning er valgt i den nylige kortlægning af den danske sportssektor i oplevelsesøkonomien (IDAN, 2008). 17

18 3.2. "Traditionel", erhvervsøkonomisk afdækning af sportssektoren I dette afsnit afdækker vi sportssektorens omfang og udvikling på grundlag af tilgængelig erhvervs- og beskæftigelsesstatistik. Begrænset statistik Der findes kun begrænsede, tilgængelige statistiske data om antallet af virksomheder inden for sportssektoren. På grundlag af data fra Danmarks Statistik er det muligt at opgøre antallet af momsregistrerede virksomheder i sportens kerneområde, dvs. sportsklubber, instruktører, og i sportsrelaterede erhverv såsom produktion og salg af sportsudstyr og fitnesscentre. Det er en snæver afgrænsning i den forstand, at den omfatter produkter og services, der er direkte relaterede til (eller nødvendige for) at udøve og "producere" sport som output, dvs. brancher inden for sportsanlæg, sportsinstruktører, udøvere, sportsudstyr og sportsklubber. Tabel 1 viser disse branchers omfang og udvikling i de senere år. Tabel 1: Antal virksomheder i sport og sportsrelaterede erhverv Branche Fremst. af sportsrekvisitter (NACE 36.4) Sportsforretninger NACE ) Idræts- og svømmehaller NACE Andre sportsanlæg f.eks. fodbold-, golfvæddeløbsbaner, atletikstadioner NACE Idrætsklubber Idrætsinstruktører, trænere, rideskoler mv. NACE Sol-, motions- og helsecentre mv. NACE 93.04) I alt Kilde: Statsstikbanken; Danmarks Statistik. Tabel 1 viser, at der er sket en vækst i sol-, motions- og helsecentre, idet antallet næsten er fordoblet fra 2001 til Der er i samme periode sket en vækst i antallet af idrætsinstruktører, trænere og rideskoler mv. Denne udvikling afspejler væksten i den individuelt baserede kommercielle købeidræt, herunder fitness, wellness mv. Ligeledes er der i samme periode sket en vækst i antallet af sportsforretninger, hvilket kan afspejle, at der kommet flere specialbutikker, der tilbyder nye ydelser til udøvere af bestemte sportsgrene. F.eks. løbespecialforretninger, der tilbyder test af kundernes fodtype og løbestil. 18

19 Der er fra 2001 til 2008 sket et fald i momsregistrerede idrætsklubber, hvilket kan afspejle, at der af økonomiske grunde er sket en nedlæggelse og koncentration af idrætsklubber. Der findes ingen tilgængelig samlet statistik, der beskriver omfanget og arten af beskæftigelsen i sportssektoren og de sportsrelaterede sektorer i Danmark. På baggrund af data fra fire arbejdsstyrkeundersøgelser gennemført i 2000, anslår Danmarks Statistik, at omkring personer har deres hovedbeskæftigelse i aktiviteter inden for sportssektorens kerneområde (sportsanlæg, sportsklubber, sportsinstruktører, trænere mv.). Dette svarer til ca. 0,46% af arbejdsstyrken. Til sammenligning er 0,94% af arbejdsstyrken i England beskæftiget inden for sportssektoren, hvilket afspejler, at den engelske sportssektor er mere markedsbaseret end den danske sportssektor, som er mere præget af den offentlige sektor og frivilligt arbejde i foreninger. Antallet af ansatte indenfor sportens kerneområde er i vækst. Selvom den danske sportssektor ifølge statistikken kun beskæftiger en begrænset del af arbejdsstyrken, er området ansættelsesmæssig i vækst. Tabel 2 viser, at antallet af ansatte inden for sportsudøvelse og trænervirksomhed relativt set er mere end fordoblet på 8 år. I 2000 var der 865 ansættelser, hvilket var steget til i 2008 svarende til en stigning på 127%. Antallet af fastlønnede er også steget, men udgør nu en lavere andel af det samlede antal ansættelser. Tabel 2: Antal ansatte indenfor sportsudøvelse, trænervirksomhed (ISCO 3475) Antal ansættelser Antal fastlønnede Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, ISCO 3475 Antallet af sports- og idrætsfaciliteter vokser Den erhvervsøkonomiske, virksomhedsbaserede tilgang i tabel 1 giver kun et begrænset billede af den danske sportssektor og udbuddet af sportsaktiviteter, hvor den offentlige sektor spiller en væsentlig rolle. Derfor kan udviklingen i udbuddet af sportsaktiviteter formentlig bedre illustreres ved antallet af forskellige sportsfaciliteter, end ved antallet af momsregistrerede virksomheder. Tabel 3: Antal idrætsfaciliteter i Danmark 2001* 2008** Sportshaller (over 800 m 2 ) Idrætslokaler under 800 m 2 (inkl. gymnastiksale) Svømmehaller og andre svømmeanlæg Udendørs boldbaner Atletikanlæg Øvrige idrætsfaciliteter Kilder: * Knud Larsen ** Lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase Tabel 3 viser, at der i de senere år er sket en stigning i antallet af større sportsanlæg, herunder sportshaller på over 800 m 2 med udendørs boldbaner og atletikanlæg. Kategorien "Øvrige 19

20 idrætsfaciliteter" omfatter en meget bred vifte af forskellige anlæg til forskellige sportsgrene lige fra skydeanlæg, skaterbaner, petanquebaner og golfbaner til tennisbaner. Det samlede billede er, at der er sket en vækst i antallet og arten af forskellige idrætsfaciliteter og sportsgrene, der dyrkes Udvidet afgrænsning af sportssektoren i oplevelsesøkonomien Den traditionelle erhvervsøkonomiske afdækning ovenfor giver kun et begrænset billede af den danske sportssektor. Det er en snæver afgrænsning i den forstand, at den omfatter produkter og services, der er nødvendige for at udøve og "producere" sport som output, dvs. brancher inden for sportsanlæg, sportsinstruktører, udøvere, sportsudstyr og sportsklubber. Udvidet definition af sportssektoren EU-Kommissionens Working Group on Sport & Economics, arbejder med en udvidet definition, som betyder, at sport omfatter alle produkter og services, der har en direkte eller indirekte relation til sport, men som ikke er nødvendig for at udøve sport (EU-Kommissionen, 2008b). Den udvidede definition af sportssektoren betyder, at sport som oplevelsesøkonomi omfatter det at tjene penge på oplevelser, der er knyttet til andre produkter eller serviceydelser, som er direkte eller indirekte relaterede til sport. Definitionen omfatter dermed f.eks. også medieprodukter baseret på sportsbegivenheder. Figuren nedenfor illustrerer den udvidede definition af den danske sportssektor i oplevelsesøkonomien, og hvordan markedet, den offentlige sektor og det civile samfund udgør væsentlige overlappende og samvirkende rammer for sektoren. Stat/offentlig sektor Fremme af sundhed og velfærd, eksponering, reklame Offentlig støtte, lovgivning, faciliteter Civilsamfund: Frivillig deltagelse Idræt Sport Elitesport Marked: Reklame, eksponering, køb af ydelser, rettigheder, og oplevelser Identifikation, kulturelt fællesskab underholdning (Sportssektoren i oplevelsesøkonomien) Sponsorater, salg af ydelser, produkter 20

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

SPORTSSEKTOREN ET NOTAT OM ØKONOMI, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE

SPORTSSEKTOREN ET NOTAT OM ØKONOMI, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE SPORTSSEKTOREN ET NOTAT OM ØKONOMI, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport, Idræt og Wellness

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Samarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation

Samarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation Samarbejdsaftale Team Danmark og Københavns Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidrætten og herunder i særdeleshed talentudviklingen

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014

Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014 Eliteidrætssamrådet møde med Kultur & Fritidsudvalget d. 12. august 2014 Tip en 7 er Hjemmeside http://b.socrative.com/login/student/ Indtast følgende Room Name: 147b2230 Højdepunkter fra året der gik

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Vi ved, hvad vi vil Teknik- og servicesektoren

Vi ved, hvad vi vil Teknik- og servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Idrætsassistenter Tekniske servicemedarbejdere og -ledere i idrætshaller og -anlæg forebyggelse sund kost og motion instruktør og træner vejledere klimaansvarlig bygningsansvarlig

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Vision for Næstved Sportscollege

Vision for Næstved Sportscollege Vision for Næstved Sportscollege Næstved Sportscollege (NSC) drives i fællesskab mellem en række idrætsklubber og uddannelsesinstitutioner hjemmehørende i Næstved Kommune. Formålet med etablering af sportscollege

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

DIF, uddannelse og Elitekommuner

DIF, uddannelse og Elitekommuner DIF, uddannelse og Elitekommuner Østerbro stadion, 17/11 2011 Indledning Hvad kan trænere bruge uddannelse til? Hvad kan I opnå ved hjælp af uddannelse? DIF og uddannelse 1,7mill udøvere Ca. 12.000 klubber

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating Danmarks Rulleskøjte Union Træneruddannelser Fitness & speedskating Niveau I Niveau II Kursusstart efterår 2010 Information Idrætsudøvere - uanset alder og niveau stiller krav om et højt fagligt niveau

Læs mere

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET 1 HELHED UDVIKLING ENGAGEMENT 2 SAMARBEJDE TRIVSEL 3 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Fredericia Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Fredericia Kommune Parterne

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Horsens Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Horsens Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Horsens Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Horsens Kommune. Parterne som vedkender

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept 6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet Kultur, Miljø & Erhverv Elite Aabenraa Dato: 08.05.2014 Sagsbehandler: Ane Tarp Hansen Direkte tlf.: 7376 7676 E-mail: atha@aabenraa.dk Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet Forslaget til udvikling

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Holstebro Kommune. Parterne som

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub

I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub I HAR SERVERETTEN! Badmintonsportens medlemspotentialer - profilen på den succesfulde badmintonklub Foreningskonference, lørdag d. 23. august kl. 10-18 i Ballerup Kasper Lund Kirkegaard, Forskningsansvarlig

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere