TEKNOLOGISK INSTITUT. Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNOLOGISK INSTITUT. Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Sport - og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser Analyse og Erhvervsfremme Marts 2010

2 Indhold 1. INDLEDNING ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL ANALYSENS METODE OG DATAGRUNDLAG KONKLUSIONER DEN DANSKE SPORTSSEKTORS UDVIKLING OG UDDANNELSESUDBUDDET RETTET MOD SEKTOREN MULIGE UDVIKLINGSOMRÅDER OG KOMPETENCEPROFILER MED BEHOV FOR UDDANNELSESDÆKNING DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF SPORTSSEKTOREN DEFINITION AF BEGREBET "SPORT" "TRADITIONEL", ERHVERVSØKONOMISK AFDÆKNING AF SPORTSSEKTOREN UDVIDET AFGRÆNSNING AF SPORTSSEKTOREN I OPLEVELSESØKONOMIEN SPORTSSEKTORENS SUBSEKTORER OG DERES OPLEVELSESØKONOMISKE POTENTIALER OFFENTLIG ORGANISERING OG FINANSIERING AF SPORT OG IDRÆT DEN FRIVILLIGE IDRÆTSSEKTOR (ORGANISATIONER OG FORENINGER) PROFESSIONELLE SPORTSKLUBBER KOMMERCIELLE UDBYDERE AF SPORT OG IDRÆT MEDIER OG SPORTSRELATEREDE MEDIEPRODUKTER SPORTSUDSTYR BYGGERI OG DRIFT AF IDRÆTSFACILITETER DEN DANSKE SPORTSSEKTORS UDDANNELSESSYSTEM OFFENTLIGT UDBUDTE/STØTTEDE UDDANNELSER "CIVILSAMFUNDET": DEN ORGANISEREDE IDRÆTS UDDANNELSER MARKEDET: PRIVATE/KOMMERCIELT UDBUDTE UDDANNELSER UDVIKLINGSTENDENSER I SPORTENS UDDANNELSESSYSTEM - NATIONALT OG INTERNATIONALT JOBFUNKTIONER OG KOMPETENCEBEHOV I SPORTSSEKTOREN OFFENTLIG FREMME AF SUNDHED GENNEM IDRÆT ORGANISERING AF STØRRE SPORTSBEGIVENHEDER PROFESSIONELLE SPORTSKLUBBER DEN FRIVILLIGE IDRÆTSSEKTOR KOMMERCIELLE UDBYDERE AF SPORT OG IDRÆT LITTERATUR OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut i samarbejde med Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet en analyse af sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser. Analysen er gennemført under Undervisningsministeriets udbud af projekter om central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelsesområdet til de faglige udvalg og uddannelsessekretariaterne Analysens baggrund og formål Sport og sportsrelaterede erhverv omfatter et dynamisk og hurtigt voksende erhvervsområde. Både nationale og internationale analyser peger på sportens stigende betydning gennem hele værdikæden fra sportsudøvelse til turisme, underholdning, sportsprodukter, fritidsaktiviteter og aktiv sundhedsfremme. Den stigende globalisering, kommercialisering og professionalisering spiller en væsentlig rolle i udviklingen af sektoren. Sport og sportsrelaterede erhverv er imidlertid ikke et veldefineret og velafgrænset område, hverken med hensyn til jobprofiler eller beskæftigelse, og heller ikke hvad angår offentlige uddannelsestilbud. Der er derfor behov for at undersøge, om udviklingen indenfor sport og sportsrelaterede oplevelseserhverv fører til nye behov for uddannelsesdækning af områder, som i dag er karakteriseret ved, at en væsentlig del af de beskæftigede enten oplæres gennem jobbet, private certificeringsordninger, højskoleudbud eller tilgår sektoren med en kvalifikationsbaggrund, der ikke udspringer direkte af erhvervsområdet. Analysens overordnede formål er at analysere sportssektoren og dens relaterede erhvervsområder for at bringe ny viden om, hvilke kvalifikationer der efterspørges, og hvilket behov der er for nye uddannelser på området. Analysen vil herunder fokusere på: Hvilke oplevelsesøkonomiske udviklingstendenser og muligheder er der inden for sportsområdet nationalt såvel som internationalt? Hvilke kompetencekrav stiller udviklingen til jobfunktioner i sportssektoren nu og på længere sigt? Hvorledes dækker det nuværende uddannelsesudbud sportssektoren og dens udviklingstendenser? Er der behov for helt nye uddannelser? Analysens resultater skal give grundlag for at vurdere, om der er behov for, at et eller flere jobområder dækkes af offentligt udbudte erhvervsfaglige uddannelser, eller at eksisterende uddannelser bør justeres f.eks. i form af nye specialer, trin eller valgfag Analysens metode og datagrundlag Analysens hovedmål er at belys behovet for at uddannelsesdække områder inden for sportsrelaterede erhverv, der rummer potentialer for vækst og nye arbejdspladser. Dette betyder, at både "efterspørgselssiden", dvs. de sportsrelaterede erhverv, og "udbudssiden", de udbudte uddannelser, skal afdækkes og analyseres. 3

4 Vi har derfor gennemført analysen i følgende hovedtrin: Afdækning af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske vækstområder Kortlægning af sportssektorens uddannelsesudbud Udvælgelse af mulige oplevelsesøkonomiske jobområder for uddannelsesdækning Jobfunktionsanalyser på udvalgte områder Input til udvikling af erhvervsuddannelser I det følgende uddyber vi hovedtrinnene. Afdækning af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske vækstområder Kapitel 3 afgrænser sportssektoren og sportsrelaterede erhverv og beskriver dens udvikling i de seneste årtier. Afdækningen har særligt fokus på at identificere områder med oplevelsesøkonomisk vækst og udviklingspotentialer, dvs. salg af oplevelser enten direkte eller indirekte som en eller anden form for oplevelse tilknyttet salg af en vare eller serviceydelse. Det er sådanne vækstområder, der er relevante at undersøge nærmere, for at afdække behovet for evt. uddannelsesdækning. Afdækningen af sportssektoren og dens oplevelsesøkonomiske udvikling i Danmark sammenholdes med internationale udviklingstendenser. 4

5 Afdækningen af sportssektoren er baseret på statistiske analyser af erhvervs- og beskæftigelsesstatistik, desk research af relevante nationale og internationale analyser samt interview med eksperter i Danmark og udlandet (se bilag med liste over interviewpersoner). Kortlægning af sportssektorens uddannelsesudbud Uddannelsesudbuddet rettet mod sportssektoren udgøres af mange forskellige aktører, det være sig sportsorganisationer og specialforbund, offentlige uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner i sportssektoren samt højskoler. Kapitel 5 kortlægger uddannelsesudbuddet for at skabe overblik over, om der i sportssektoren er oplevelsesøkonomiske vækstområder, der ikke eller kun delvist er uddannelsesdækkede. Kortlægningen i kapitel 5 er baseret på gennemgang af uddannelsesdatabaser hos offentlige og private uddannelsesudbydere, desk research af relevant litteratur samt interview med relevante eksperter (se liste over interviewpersoner kapitel 8). Ligeledes inddrages internationale tendenser og eksempler med henblik på at sammenligne udviklingen i det danske udbud med udviklingen i andre lande. Jobfunktionsanalyser på udvalgte oplevelsesøkonomiske vækstområder Ved at sammenholde uddannelsesudbuddet med de oplevelsesøkonomiske vækstområder udvælges områder og jobfunktioner, der virker særligt relevante at undersøge med henblik på evt. uddannelsesdækning. Jobfunktionsanalysen i kapitel 6 er baseret på interview med ledelse/medarbejdere (se liste over interviewpersoner i kapitel 8) på de respektive områder og afdækker følgende hovedspørgsmål: Hvem og hvor mange er beskæftiget inden for området/jobfunktionen? Hvilke arbejdsopgaver udføres inden for området/jobfunktionen? Hvilken uddannelsesbaggrund har medarbejdere i jobfunktionerne? Hvilke kompetencer er centrale? Hvilke forandringer har præget og forventes at præge området/jobfunktionen i relation til kompetencebehov? Input til udvikling af erhvervsuddannelser På baggrund af jobfunktionsanalysen og analysen af internationale erfaringer præsenterer vi anbefalinger med hensyn til, hvor der evt. er behov for nye selvstændige erhvervsuddannelser, og på hvilke områder, der ikke er belæg for nye uddannelser eller tiltag. 5

6 2. Konklusioner Rummer sportssektoren i Danmark potentialer og jobområder, der i fremtiden har behov for at blive dækket med nye erhvervsuddannelser? Dette er denne undersøgelses hovedspørgsmål. Teknologisk Institut vurderer, at det overordnede, korte svar på spørgsmålet er et "ja". Sportssektoren rummer udviklingsområder med kompetencebehov, der i dag kun i begrænset omfang er dækket af formelle uddannelsestilbud, og set i et fremtidsperspektiv vil disse områder kunne skabe vækst og arbejdspladser ved at blive tilført formelt uddannet arbejdskraft med relevante kompetencer. Vi har indkredset områderne ved at sammenholde den danske sportssektors udvikling de seneste årtier med de uddannelsesudbud, der retter sig mod sektoren. Ligeledes er internationale udviklingstendenser og eksempler på nye uddannelser og kompetenceprofiler rettet mod sportssektoren inddraget. Rapportens hovedkonklusioner præsenteres i følgende afsnit: Den danske sportssektors udvikling og uddannelsesudbuddet rettet mod sektoren. Mulige udviklingsområder og kompetenceprofiler med behov for formel uddannelsesdækning Den danske sportssektors udvikling og uddannelsesudbuddet rettet mod sektoren Over de sidste årtier har den danske sportssektor og opmærksomheden omkring den udviklet sig markant. Før var sport et område, der så at sige ikke blev anset for at være en egentlig erhvervssektor, der rummede potentiale for vækst og arbejdspladser, og at uddannelser skulle rette sig mod at forsyne denne sektor med formelt uddannet arbejdskraft til varige ansættelser. Tværtimod var fokus nærmere, hvordan man kunne sikre, at eliteidrætsudøvere fik en uddannelse og kom videre i "civilt" erhverv, når deres sportskarriere var forbi. Sport og sportsrelaterede erhverv i Danmark har stadig relativt begrænset erhvervsøkonomisk omfang sammenlignet med andre landes større og mere kommercielt udviklede sportssektorer. Set i tilbageblik har den danske sportssektor imidlertid gennemgået en udvikling præget af erhvervsøkonomisk vækst og øget politisk fokus på sektorens oplevelsesøkonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige betydning. Samtidig er der sket en betydelig stigning i uddannelsesudbuddet, der retter sig mod ansættelse i sportssektoren. Følgende resultater fra undersøgelsen illustrerer denne udvikling: Den professionelle sports økonomi vokser Indtil 1980 var professionel sport stort set ikke eksisterende i Danmark. Nu er der professionelle klubber og hold inden for fortrinsvis fodbold, håndbold, ishockey og cykling, der er de sportsgrene, der dominerer mediebilledet og har størst tilskuerinteresse herhjemme. Selvom de professionelle klubber i Danmark i international sammenligning er relativt få, så flyder der voksende sponsor og mediegenererede pengestrømme gennem de professionelle klubber, og disse skaber arbejdspladser for kontraktansatte spillere og administrativt personale i klubberne. Ligeledes har enkelte større klubber med en vis succes søgt at kombinere de sportslige aktiviteter med nye sideaktiviteter såsom afvikling af koncerter og events. 6

7 Den kommercielle omsætning er steget mere inden for sport sammenlignet med andre erhverv. Omsætningen inden for sportssponsorering er steget med gennemsnitligt 12,9% om året fra 1994, hvilket er en væsentligt højere stigning set i forhold til reklame generelt, der har haft vækstrater på 3,8% om året. I 1994 udgjorde omsætningen inden for sportssponsering 290 mio., hvilket i 2008 var steget til 1,258 mia. kr. Voksende marked for "købeidræt" Der er sket en stærk stigning i deltagerbetalt udøvelse af sports- og idrætsaktiviteter, især inden for fitness og golf. Ca danskere, svarende til 7,5% af befolkningen, benytter fitnesscentre, og på 15 år er golfsporten vokset fra at være det tiendestørste til det næststørste forbund under DIF. Både fitness og golf vurderes at have potentialer for yderligere oplevelsesøkonomisk vækst i form af nye koncepter og kundegrupper. Trods voksende konkurrence fra kommercielle idrætstilbud og selvorganiserede motionsformer, har den foreningsorganiserede idræt efter alt at dømme aldrig været større (Ipsen, 2006). En del af billedet er, at de fleste af de nytilkomne foreninger er enstrengede, dvs. de har en enkelt idrætsgren på programmet. Flere ansatte Selvom den danske sportssektor ifølge statistikken kun beskæftiger en begrænset del af arbejdsstyrken er området i ansættelsesmæssig vækst. Eksempelvis er antallet af ansatte inden for sportsudøvelse og trænervirksomhed relativt set mere end fordoblet på 8 år fra 865 ansatte i 2000 til i 2008, det svarer til en stigning på 127%. Stigende offentlig, politisk involvering i sport og idræt Traditionelt har dansk idrætspolitik været "usynlig" ved, at hovedparten af tipsmidlerne går til idrættens organisationer, som med stor autonomi har udmøntet idrætsaktiviteterne. I de senere årtier er den offentlige involvering og idrætspolitik imidlertid blevet mere fremtrædende på flere områder; det være sig i form af øget støtte til organisering af eliteidræt, øget offentlig satsning på tiltrækning og gennemførelse af større sportsevents og øget fokus på at fremme befolkningens sundhed ved at aktivering i sport og idræt. Den voksende offentlige involvering i sporten har både erhvervspolitisk og oplevelsesøkonomisk fokus samt sundhedsfremmende og sociale formål. Internationalt ses samme tendens til stigende offentlig fokus på sport som en sektor, der kan fremme både erhvervsmæssige, sociale og sundhedsmæssige mål. På EU-niveau skubbes der bl.a. på i form af EU's "Physical Activity Guidelines", som anbefaler medlemslandene at iværksætte politikker, der fremmer borgeres aktivering i sport med sundhedsmæssigt formål (EU-Kommissionen, 2008). I tråd med EU's anbefalinger iværksættes der i Danmark i øget omfang politiske tiltag, der kan fremme borgernes idrætsdeltagelse og fysiske aktivering. Dette sker især på kommunalt niveau, hvor større kommuner iværksætter aktive idrætspolitikker. Traditionelt har kommuners idrætspolitik været at stille idrætsanlæg og lokaler til rådighed og at støtte aktiviteter. Det nye ved de aktive politikker er, at de iværksætter aktiviteter, der skal fremme idrætsdeltagelsen hos idrætsuvante, svage grupper. Flere, større og mere oplevelsesbetonede idrætsfaciliteter Der er i de senere år sket en stigning i antallet af større sportsanlæg samt en vækst i antallet og arten af forskellige idrætsfaciliteter og sportsgrene, der dyrkes. Etableringen af Lokale- og 7

8 Anlægsfonden i 1994 har kvalificeret idrætsbyggeriet i retning af mere fleksible byggerier, som kombinerer idræts- og kulturhuse med plads til andre aktiviteter end idræt. De nye byggerier lægger vægt på komfort, tilgængelighed og fleksibilitet i forhold til træningstidspunkter og individuelle træningsbehov, og den nye bølge af moderne opvisningsanlæg og arenaer kombinerer oplevelser, æstetik og motivation, der ligger langt fra den traditionelle gymnastiksal eller sportshal. Kommunalreformen er en vigtig drivkraft i denne udvikling, hvor de nye større, sammenbragte kommuner ønsker at profilere kommunen gennem nye sportsarenaer og opvisningsanlæg for events. Denne nyorientering af dansk idrætsbyggeri er også smittet af på den kommercielle byggesektors aktuelle satsning på wellness- og idrætsfaciliteter såsom fitnesscentre, badelande golf- og feriecentre. Samlet er der sket et skift fra offentligt støttede foreningsrettede anlæg til et langt mere differentieret marked med boom i antallet af private anlæg. Voksende og nyt uddannelsesudbud rettet mod sportssektoren Egentlig kan uddannelserne rettet mod den danske sportssektor ikke karakteriseres som et samlet og reguleret system af erhvervsmæssige uddannelser, der kvalificerer til ansættelse som professionel leder, træner, instruktør mv. i sportssektoren. Der er tale om en meget bred vifte af formelle og ikke-formelle uddannelser/kurser, der udbydes af et bredt felt af både offentlige og private uddannelsesinstitutioner, idrætsforbund og foreninger. I løbet af de senere år er der sket en betydelig stigning i udbuddet af formelle uddannelser, der retter sig mod sport, idræt og fritidsliv i bredere forstand. Hidtil har de "traditionelle" idrætsuddannelser i Danmark været rettet mod undervisning, instruktion samt sundhedsmæssige og fysiske aspekter ved idrætten, det være sig som underviser i idræt i gymnasiet eller som folkeskolelærer og pædagog med specialisering i idræt. Det nye er, at der i Danmark nu er flere "oplevelsesøkonomiske" uddannelser på både universitetsniveau, professionsbachelorniveau og erhvervsakademiniveau. Uddannelserne retter sig bl.a. mod teknologiudvikling inden for sportsudstyr, oplevelsesledelse, sportsmarketing, leisure management og event management. Disse uddannelser modsvarer den stigende professionalisering inden for den danske sportssektor, som betyder et stigende behov for at løse erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for sportsrelaterede virksomheder og organisationer. Etableringen af sådanne uddannelser afspejler internationalt en lignende tendens i mange andre lande, hvor der etableres uddannelser inden for feltet "sportsmanagement". Et uddannelsesudbud med flere aktører og mere "trængsel" Hidtil har det danske uddannelsessystem inden for sport og idræt været domineret af frivilligsektorens traditionelle dominans i udbud af idrætsaktiviteter og dermed også i deres udbud af uddannelser. De frivillige foreninger og specialforbundene har i Danmark således selv stået for uddannelsen af deres instruktører, ledere og officials. Dette mønster er under forandring, idet både det offentlige og private, kommercielle udbydere nu udbyder helt eller delvist brugerbetalte uddannelser rettet mod professionel beskæftigelse inden for sport og idræt. Udbuddet af uddannelser er karakteriseret ved stigende "trængsel" og mange forskellige udbydere. Eksempelvis udbydes uddannelsen som fitnessinstruktør i dag både som offentlig uddannelse af idrætsorganisationer såsom DIF og DGI og af private, kommercielle udbydere. På den måde er sportens uddannelser efterhånden blevet et marked i sig selv, hvor både uni- 8

9 versiteter, erhvervsskoler, idrætshøjskoler, idrætsefterskoler og "sportscolleges" konkurrerer om at tiltrække studerende og idrætsklubber. Det øgede uddannelsesudbud er dermed også blevet et voksende arbejdsmarked, som i sig selv kræver stadigt flere professionelt uddannede undervisere/instruktører Mulige udviklingsområder og kompetenceprofiler med behov for uddannelsesdækning Ved at sammenholde den danske sportssektors udvikling med det eksisterende uddannelsesudbud, der retter sig mod den, kan der identificeres en række udviklingsområder og kompetencebehov, som kan have behov for uddannelsesdækning. Teknologisk Institut vurderer, at disse områder er følgende: Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper. En instruktør, der kan arbejde med målgrupper med særlige behov som led i offentlig sundhedsfremme Sports facility manager. En uddannelse for personale, som medvirker i drift og forretningsudvikling af idrætsfaciliteter Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer. En generel instruktøruddannelse, som giver pædagogiske og idrætsfaglige kompetencer til at tilrettelægge træning for idrætsudøvere på forskellige niveauer og i forskellige idrætsgrene. Idrætsinstruktøren skal også besidde merkantile kompetencer for at kunne arbejde forretningsmæssigt med udvikling, markedsføring og salg af idrætsaktiviteter og tilbud til mange forskellige brugergrupper. Denne udvælgelse af områder repræsenterer samtidig et fravalg af områder, hvor Teknologisk Institut vurderer, at der er begrænset behov for dækning med nye uddannelser på EUDniveau. Disse områder er: Organisering af større sportsevents. Jobfunktionsanalysen i afsnit 6.2 nedenfor viser, at dette område i stigende grad beskæftiger og kræver akademiske kompetencer på strategisk niveau. Der er inden for området, i kraft af stigende erfaring, en tendens til effektivisering, hvor færre ansatte skal kunne mere. Ydermere er området i et vist omfang dækket af eksisterende uddannelser såsom Serviceøkonom med speciale i sport og event management (se afsnit 5.1). Handel med sportsudstyr. Dette område er i forvejen dækket af traditionelle merkantile uddannelser, der retter sig mod detailhandelen. Medier og sportsrelaterede medieprodukter. Dette område vil fortrinsvis være relevant for kommunikations- og journalistuddannelser over EUD-niveau. I det følgende uddybes de førnævnte udvalgte områder og kompetenceprofiler. Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper Det øgede politiske fokus på at fremme befolkningens sundhed gennem idræt skaber øget behov for instruktører, der kan arbejde med idrætsuvante grupper med særlige behov og diagnoser (se afsnit 6.1). Internationalt ses der en tendens i retning af bredere fitnessinstruktørprofiler, der kan arbejde med målgrupper med særlige behov. I takt med, at markedet for almindelige fitnesskunder efterhånden bliver mættet, er der i fitnessbranchen i sig selv en bevægelse mod nye målgrup- 9

10 per. I flere lande etableres der nu akkrediterede fitnessinstruktøruddannelser, der videreuddanner idrætsinstruktører til at kunne udforme og igangsætte træningsprogrammer for forskellige målgrupper med særlige behov, der omfatter både unge, ældre, før/efter graviditet, funktionsnedsættelse/handicap, kroniske sygdomme eller andre fysiske såvel som psykiske diagnoser (se afsnit 5.4). I Danmark iværksættes i stigende grad, især på kommunalt niveau, initiativer, der skal fremme og motivere idrætsdeltagelse og fysisk aktivering af borgerne, herunder idrætsuvante målgrupper med særlige behov. Kommunerne iværksætter tiltag i samarbejde med mange aktører, herunder især de frivillige foreninger men i stigende grad også private fitnesscentre. Dette skaber nye jobfunktioner og kompetencebehov dels i organisering og kvalitetssikring af tilbud til borgerne og dels i forbindelse med instruktion, motivation og coaching af nye målgrupper. Dette peger på, at fremme af sundhed gennem idræt vil være et voksende aktivitetsområde, hvor det offentlige i samarbejde med idrættens organisationer og private udbydere kan udvikle tilbud til nye målgrupper med særlige behov. Der er følgende hovedargumenter for behovet for formel uddannelse på området: For det første er der i Danmark begrænset udbud af formel uddannelse for instruktører, der arbejder med tilpasset idræt for udøvere med særlige behov (Videncenter for Handicapidræt, 2007). For det andet viser analyser, at instruktører i fitness- og motionscentre i begrænset omfang besidder sundhedsfaglige kompetencer til at arbejde med målgrupper med særlige behov og diagnoser (Forbrugerstyrelsen, 2007; IDAN, 2009). Interview blandt de frivillige foreninger viser, at der efterlyses en udbygning af instruktøruddannelserne i Danmark, idet de eksisterende uddannelser opfattes som mangelfulde i forhold til coaching og træning af svage eller udsatte målgrupper. For det tredje vil det i Danmark primært være det offentlige, der iværksætter tiltag og tilbud, der retter sig mod de idrætsuvante grupper, og det offentlige vil derfor have ansvaret for at kvalitetssikre tilbuddene ved, at der er gennemsigtighed og formel dokumentation af kompetencerne hos de instruktører, der skal udmønte tilbuddene. Casene i afsnit 6.1 beskriver eksempler på, hvordan kommunen spiller en vigtig rolle ved den indledende visitation til et tilbud og i forbindelse med opfølgning og dokumentation undervejs. For det fjerde er der videnskabelig evidens for, at fysisk aktivitet er et virksomt middel i forebyggelse og behandling af en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, astma, psykiske sygdomme og muskelsygdomme samt livsstilsbetingede tilstande som f.eks. overvægt og diabetes 2 (Petersen & Saltin, 2003). Det at aktivere, motivere og fastholde nye idrætsuvante målgrupper i idrætsaktiviteter kræver andre og flere instruktørkompetencer i forhold til de idrætsudøvere, der normalt kommer i idrætsforeninger og fitnesscentre. En "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" har overordnet behov for følgende kompetencer: 10

11 Idrætsfaglig viden. Instruktøren skal bl.a. have kendskab til basal fysiologi, skadesforebyggelse og genoptræning, aerob og anaerob, træning og træningslære. Idrætspsykologi. Instruktøren skal kunne forstå og anvende grundlæggende psykologiske redskaber i træningen. Coaching. Instruktøren skal kunne anvende coaching til udvikling og afklaring af den udøvende, så den udøvende selv udvikler strategier og løsninger i træningen. Tilrettelægge tilpassede træningsprogrammer. Dvs. træningsprogrammer, hvor træningsforløb og målsætninger er tilpasset den udøvendes fysiske og psykiske forudsætninger og ressourcer. Omsorgskompetencer. Instruktøren skal kunne drage omsorg for idrætsuvante borgere, få dem til at føle tryghed og hjælpe dem med at indgå sociale relationer i idrætsmiljøet. En del af de idrætsuvante er socialt isolerede, der ikke har været vant til at færdes i idrætsforeninger eller fitnesscentre. Samarbejdsprojekter mellem kommuner og fitnesscentre viser, at der er behov for en "rummelig" instruktør, der udviser interesse og indlevelsesevne for målgruppen ved eksempelvis at spørge ind til deltagernes privatliv, deres interesser og deres børn (se eksempler i afsnit 6.1 nedenfor). Pædagogiske kompetencer. Det kræver andre pædagogiske kompetencer at motivere og fastholde idrætsuvante borgere med sundhedsmæssigt formål i forhold til borgere, der selv har opsøgt idrætsaktiviteter af egen lyst med et rekreativt, socialt formål. Det kræver f.eks. særlige pædagogiske kompetencer at etablere disciplinerende sundhedsfremmende træning af misbrugere og socialt udsatte. Kulturel og sociologisk forståelse. Instruktøren skal kunne forstå/håndtere udøvere med anden etnisk/kulturel baggrund, f.eks. indvandrerkvinder, der ikke er vant til at komme i sportsmiljøer og ikke vil klæde om sammen med andre. Sundhedsfaglig viden i forhold til særlige behov/diagnoser. Dette kan f.eks. være personer med et genoptræningsbehov, rygproblemer og hjerteproblemer. Instruktøren skal have viden om betydningen af forskellige funktionsnedsættelser. Evalueringskompetence. Instruktøren skal løbende sammen med udøveren kunne følge op på og justere forløbet og evaluere effekt og målopfyldelse af det samlede træningsprogram. Ligeledes skal instruktøren i samarbejde med den offentlige myndighed, der har iværksat et givent tilbud, kunne evaluere forløbet i forhold til dets målsætninger. Teknologisk Institut vurderer, at disse kompetencer i nogen grad overlapper den eksisterende fitnessinstruktøruddannelse, der også omfatter det kompetencemål, at fitnessinstruktøren skal kunne forholde sig til fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige aspekter i fremme af sundhed. Dette kan tale for, at uddannelsen som "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" etableres som en specialisering af den nuværende fitnessinstruktøruddannelse. Dog har "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" behov for væsentlig sundhedsfaglig viden om særlige diagnoser og funktionsnedsættelser, hvilket forudsætter grundlæggende indsigt i fysiologi, anatomi og biofysik. Sådanne kompetencer vil være relevante i instruktørens samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper i kommunen, f.eks. fysioterapeuter. Kompetencemålene for den eksisterende fitnessinstruktøruddannelse fokuserer primært på raske personer, herunder "at kunne vejlede om og tilrettelægge et individuelt program for træning baseret på en rask persons fysiske form og målsætning, herunder forskellige træningsformål." Disse forhold kan tale for, at der er behov for en særskilt uddannelse, som lægger vægt på den sundhedsfaglige del. 11

12 Sports facility manager De nye danske oplevelsesøkonomiske uddannelser rettet mod sportssektoren lægger hovedvægten på de erhvervsøkonomiske/merkantile områder i relation til ledelse, administration, markedsføring, kommunikation, eventorganisering mv. Derimod er management af sportsfaciliteter i oplevelsesøkonomisk perspektiv endnu ikke dækket af formelle uddannelser i Danmark. Dette er egentlig et tankevækkende paradoks set i lyset af, at Danmark er et af de lande i verden med den største tæthed af idrætsfaciliteter. Det offentlige mål om øget tilgængelighed og anvendelse af offentlige idrætsfaciliteter samt den øgede oplevelsesøkonomiske satsning på topsport og kultur, skaber behov for tilførsel af ny viden og nye kompetencer til driften og markedsføringen af faciliteterne. Den nye efterspørgsel efter idræt er i stigende grad præget af voksne, der ønsker at dyrke idræt og motion på selvvalgte tidspunkter, og de vælger aktiviteter, hvor sundhed står i centrum. Det kræver nye og anderledes faciliteter karakteriseret ved åbenhed, fleksibilitet og kvalitet. Ligeledes kræver det nye udviklingsorienterede kompetencer hos det personale, der står for driften af faciliteterne. Her vil det ikke længere være nok, at en halinspektør, typisk med teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, blot fungerer som en "pedel" eller "varmemester". Halinspektøren og det assisterende personale skal være udviklingsorienterede og udvikle nye fleksible tilbud i samarbejde med sportsforeninger og brugere. Uddannelser til sports facility manager udbydes i andre lande og rummer alle koblinger mellem tekniske kompetencer og management kompetencer. Væsentlige elementer i profilerne er teknisk kunnen og ekspertise vedr. vedligeholdelse og drift af udstyr og faciliteter, salg af produkter til kunder/kundebetjening, bidrage til udviklingen, evalueringen og promoveringen af serviceydelser, tage miljøhensyn, bidrage til forandringer på arbejdspladsen gennem implementering og evaluering af strategier og politikker. I Danmark omfatter EUD-indgangen Bygnings- og brugerservice uddannelser til Erhvervsservicetekniker, Serviceassistent og Sikkerhedsvagt. Uddannelsen som erhvervsservicetekniker fokuserer primært på viceværtfunktionen herunder det at passe og vedligeholde bygninger, varmeanlæg, grønne arealer og lave mindre reparationer. Uddannelsen rummer mulighed for ansættelse og praktikforløb i svømmehaller (badefunktionær) eller i sportsanlæg. Uddannelsens faglige indhold bærer dog meget præg af, at den fortrinsvis er målrettet beboelsesejendomme. En egentlig uddannelse målrettet arbejdet ved idrætsanlæg (som i Norge), der udover driften også omfatter udvikling af nye hal/centeraktiviteterne til forskellige målgrupper og kunder, findes ikke i Danmark. På baggrund af undersøgelsen, herunder inddragelse af uddannelser fra andre lande, vurderer Teknologisk Institut, at en "sports facility manager" overordnet har behov for følgende kompetencer: Teknisk-faglig kompetence i relation til drift og vedligeholdelse af idrætsanlæggets arealer og bygningernes tekniske installationer. Sports facility manageren skal som erhvervsserviceteknikeren kunne udføre mindre reparationer og rekvirere andre relevante faglige kompetencer til større reparationer og vedligeholdelsesopgaver. 12

13 Personaleledelse. I den tekniske vedligeholdelse vil sports facility manageren kunne have ledelsesfunktion i forhold til rengøringsmedarbejdere og andet servicepersonale. Da idrætsfacilitetens samlede "oplevelsesprodukt" også beror på disse medarbejdere, skal sports facility manageren kunne lede disse som et samlet team om dette mål. Driftsøkonomisk regnskabskompetence. Sports facility manageren skal kunne følge og dokumentere idrætsfacilitetens udgifter og indtægter og medvirke i beslutninger om idrætsfacilitetens drift og udvikling. Drift af betalingsordninger og systemer. De mange forskellige kundegrupper og medlemsordninger kræver løbende styring af betalingssystemer. Sports facility manageren skal kunne medvirke i administrationen af disse, herunder brug af it-systemer. Udvikling og organisering af nye aktiviteter og tilbud. F.eks. pay and play aktiviteter, tilbud om at bruge idrætsfaciliteter på fleksible tidspunkter og med nye betalingsordninger samt andre typer af fritidstilbud, events og firmaarrangementer. Organiserings- og partnerskabskompetence. Sports facility manageren skal kunne medvirke i identifikation, kontakt og samarbejde med relevante foreninger, organisationer og offentlige institutioner i organiseringen af nye tilbud og formidlingen af dem til relevante brugergrupper. Formidling og markedsføring af nye tilbud. Sports facility manageren skal have skriftlig og mundtlig formidlingskompetence og kunne anvende forskellige medier. Sikkerhed. Sports facility manageren skal kunne medvirke til forebyggelse af ulykker ved løbende besigtigelse af idrætsanlæggets installationer og redskaber. Andre opgaver vil være at etablere procedurer for ulykkessituationer, hjælpe tilskadekomne og sørge for tilkaldelse af hjælp. Ligeledes skal der følges op på ulykker i form af forebyggelse og forbedringer. Introduktions- og instruktionskompetence. Skal kunne gøre idrætsfaciliteter og redskaber klar og planlægge aktiviteter. Kan introducere grupper af idrætsudøvere til idrætsanlæggets faciliteter og hjælpe med igangsætningen af aktiviteter. Blandt de interviewede fremhæves det, at det er vigtigt, at den nye kompetenceprofil for idrætsfaciliteter har tekniske drifts- og vedligeholdelseskompetencen som en basis, og de andre kompetencer er tillæg til denne. Argumentet er, at det ansættelsesmæssigt og økonomisk er mere effektivt for et idrætsanlæg, at de tekniske og øvrige mere organisations- og forretningsmæssige kompetencer er samlet i én jobprofil. Teknologisk Institut vurderer derfor, at dette taler for, at uddannelsen eventuelt etableres som en specialiseret uddannelse, der omfatter en del af de samme tekniske faglige kompetencer som erhvervsserviceteknikeruddannelsen. Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer Mens der som ovenfor beskrevet er behov for en "Idrætsinstruktør for idrætsuvante målgrupper" med særlige behov, er det i udgangspunktet mindre oplagt, at der er behov for en formel uddannelse til idrætsinstruktør, som arbejder med "almindelige" og raske idrætsudøvere. Dette område er i forvejen domineret af frivillige foreninger og forbund, (DIF, DGI og DFFI m.fl.), som udbyder et utal forskellige træner- og instruktøruddannelser målrettet forskellige idrætsgrene. Dertil kommer, at denne undersøgelse viser, at der blandt de frivillige foreninger ikke vurderes at være behov eller økonomisk grundlag for at beskæftige fastansatte og lønnede instruktø- 13

14 rer. Tværtimod er der blandt foreningerne holdninger, der betoner værdien af den frivillige og ulønnede indsats. Set i europæisk sammenhæng er Danmark et af de lande, som har mindst regulering af uddannelser rettet mod sport og idræt (Vocasport, 2004 s. 81). Alligevel er der udviklingstendenser i gang, som indikerer, at der kan være potentiale for etablering af en formel, offentlig uddannelse af idrætsinstruktører med merkantile kompetencer: For det første er der inden for instruktøruddannelserne tendens til en øget formalisering af kvalifikationsniveauer og kompetencer inden for sektorens egne organisationer f.eks. i form af DIF's opdeling af trænerniveau 1, 2, diplomtræner og coach. Ligeledes har de danske idrætsforeninger i samarbejde med universiteter og university colleges påbegyndt en række samarbejder omkring instruktør og træneruddannelser. Herved opnås en formalisering af de pågældende trænere/instruktørers kompetencer. Ydermere begynder en del af de udbudte uddannelser, at ligne "rigtige EUD-uddannelser" i form af praktikforløb og mesterlære i klub mv. For det andet sker der i instruktøruddannelserne i disse år en udvikling, som er præget af stigende metodisk systematik og struktur i indsatsen på tværs af klubber og sportsgrene. Dette kommer blandt andet til udtryk i implementeringen af Team Danmarks "aldersrelaterede træningskoncept", der omfatter en bred vifte af aspekter af talentudviklingen fra barneår til ungdom. Der er med andre ord ved at blive etableret en fælles, tværgående faglig referenceramme, som gør området mere egnet til etablering faglige standarder og kompetencemål på tværs af idrætsgrene. For det tredje vurderes det blandt interviewpersoner i professionelle sportsklubber og offentlige eliteidrætssekretariater, at det eksisterende udbud af instruktør og træneruddannelser har den svaghed, at der ikke er lige adgang, idet der via forbundene sker en betydelig udvælgelse af trænere, som kan videreuddanne sig. En yderligere svaghed vurderes at være, at elitetræneruddannelserne har tendens til at være for specialiserede i forhold til de enkelte forbund og klubbers behov. En formel uddannelse med bredere kompetencer ville dermed kunne øge instruktørers og træneres mobilitet og beskæftigelsesmuligheder på tværs af klubber og idrætsgrene. For det fjerde er der behov for en idrætsinstruktørprofil, som også har merkantile kompetencer, og som kan arbejde forretningsmæssigt med udvikling, markedsføring og salg af idrætsaktiviteter og tilbud til mange forskellige brugergrupper. Jobfunktionsanalysen i kapitel 6 viser, at de frivillige foreninger i stigende grad medvirker i gennemførelsen af større sportsevents i samarbejde med de offentlige eventsekretariater (afsnit 6.2). Ligeledes er der en tendens til, at "den nye type idrætsforening " (afsnit 6.4) i stigende grad udbyder aktiviteter på vilkår, som kan minde om de kommercielle idrætsudbyderes, for at tilgodese det stigende behov for fleksible og individuelt tilrettelagte idrætsaktiviteter. Den øgede offentlige, kommunale fremme af sundhed sker i stigende grad i partnerskab med frivillige foreninger, hvilket kræver både instruktørmæssige, administrative og merkantile kompetencer. I den nye type forening stilles større krav til en stabil daglig drift af foreningen, og dermed opstår der også et behov for at ansætte egentlige medarbejdere til administration, kundebetjening, produktudvikling, betjening af særlige målgrupper mv. Der er tendens til professionalisering, som bl.a. også er nødvendig for, at de ansatte kan mødes med samarbejdspartnere i kommuner i dagtimerne, hvor de frivillige passer deres ordinære arbejde. 14

15 På denne baggrund vurderer Teknologisk Institut, at der set i et fremtidsperspektiv kan være potentiale for etablering af en formel, offentlig uddannelse som "Almen idrætsinstruktør med merkantile kompetencer", der besidder følgende kompetencer: Instruktørrelaterede kompetencer: Idrætsfaglig viden, bl.a. inden for basal fysiologi, skadesforebyggelse og genoptræning, aerob og anaerob træning og træningslære. Udarbejdelse og tilrettelæggelse træningsprogrammer, som er tilpasset udøverens forudsætninger og målene med træningen. Herunder træningsprogrammer for begyndere, øvede og udøvere, der skal udvikle talent og optimere præstationer. Coaching. Instruktøren skal kunne anvende coaching til udvikling og afklaring af den udøvende, så den udøvende selv udvikler strategier og løsninger i træningen. Tilrettelægge forskellige former for træningsprogrammer, som fokuserer på forskellige aspekter f.eks. fysisk styrke, mental styrke, smidighed og taktiske evner. Pædagogiske kompetencer. Instruktøren skal kunne bruge forskellige pædagogiske metoder og undervisningsprincipper, herunder både kunne forestå individuel undervisning og undervisning af grupper/hold. Evalueringskompetence. Instruktøren skal kunne følge op på og vurdere resultater af træning i dialog med udøveren. Merkantile, forretningsmæssige kompetencer: Udvikling og organisering af nye aktiviteter og tilbud. F.eks. pay and play aktiviteter, tilbud om at bruge idrætsfaciliteter på fleksible tidspunkter og med nye betalingsordninger samt andre typer af fritidstilbud, events og firmaarrangementer. Idrætsinstruktøren skal kunne tilrettelægge idrætsaktiviteter og -tilbud, som er tilpasset forskellige målgruppers forudsætninger, niveau og ønsker. Organiserings- og partnerskabskompetence. Instruktøren skal kunne medvirke i identifikation, kontakt og samarbejde med relevante foreninger, organisationer og offentlige institutioner i organiseringen af nye tilbud og formidlingen af disse til relevante brugergrupper. Formidling og markedsføring af nye tilbud. Instruktøren skal have skriftlig og mundtlig formidlingskompetence og kunne anvende forskellige medier. Nye sociale medier såsom Myspace, MSN, Twitter, Facebook samt web-tv bliver vigtige i markedsføring og kommunikation. Blandt de interviewede vurderes det, at mange forbund og ledere af idrætsanlæg tænker for konservativt og overser de nye mediers muligheder. Driftsøkonomisk regnskabskompetence. Instruktøren skal kunne følge og dokumentere idrætsfacilitetens udgifter og indtægter og medvirke i beslutninger om idrætsfacilitetens drift og udvikling. Drift af betalingsordninger og systemer. De mange forskellige kundegrupper og medlemsordninger kræver løbende styring af betalingssystemer. Instruktøren skal kunne medvirke i administrationen af disse herunder ved brug af it-systemer. Sponsorsamarbejde, herunder medvirke ved etablering af aftaler med sponsorer i form af skræddersyede aktive sponsorater, hvor sponsoren evt. kan bidrage med en bestemt aktivitet eller service i forbindelse med idrætsaktiviteter/events og på den måde bibringe aktiviteter og events en merværdi. Derudover skal instruktøren kunne have 15

16 løbende kontakt med sponsorer og følge op på, om de er tilfredse med sponsoratet og de iværksatte aktiviteter (se afsnit 6.3 nedenfor). Da der er så mange forskellige kategorier af udøvere på forskelligt niveau og alderstrin, kan dette tale for, at uddannelsen som "Almen Idrætsinstruktør med merkantile kompetencer" inddeles i specialiseringer, der retter sig mod forskellige målgrupper. Specialiseringer, der sondrer mellem almindelige idrætsudøvere og eliteidrætsudøvere, kunne være en mulig inddeling, da idrætsinstruktører dermed kan målrettes hhv. frivillige og professionelle sportsklubber/afdelinger. 16

17 3. Definition og afgrænsning af sportssektoren "Sportssektoren" er vanskelig at afgrænse, og der findes ikke faste, vedtagne principper for, hvordan det skal gøres. Derfor afdækker vi i det følgende sportssektoren på flere supplerende måder: Begrebsdefinition. Først definerer vi i afsnit 3.1, hvad vi forstår ved "sport" i denne analyse. "Traditionel", erhvervsøkonomisk afdækning af sportssektoren. I afsnit 3.2 afdækker vi sportssektorens udvikling på grundlag af tilgængelige erhvervs- og beskæftigelsesstatistikker. Udvidet definition og afgrænsning af sportssektoren i oplevelsesøkonomien. Den traditionelle erhvervsøkonomiske afdækning giver kun en del af billedet af den danske sportssektor, da den offentlige sektor og den frivillige sektor (civilsamfundet) udgør en væsentlig del af sektoren sammenlignet med andre lande. I afsnit 3.3 præsenterer vi derfor en udvidet afgrænsning af sportssektoren, som både omfatter den offentlige sektor, civilsamfundet og private virksomheder Definition af begrebet "sport" Teoretisk kan der sondres mellem "sport" og "idræt". Sportslige aktiviteter omfatter målbar præstationsmæssig udøvelse og stræben efter resultater, typisk gennem konkurrencer og ved registrering af resultater, rekorder og udvælgelse. Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation som f.eks. motionsidrætter som jogging, stavgang, fitness og aerobic. Sport kan også adskille sig fra begrebet idræt ved, at sport kan indbefatte ikke-fysiske aktiviteter som f.eks. motorsport, skak eller øvrige former for spil. I daglig tale anvendes de to begreber "sport" og "idræt" ofte overlappende og synonymt, og i denne analyses sammenhæng, hvor hovedmålet er at identificere behov for uddannelsesdækning, er det ikke centralt at sondre mellem "sport" og "idræt". Da sport analyseres som erhvervs- og beskæftigelsesområde, ville det være en for indskrænkende afgrænsning kun at medtage sport defineret som præstationsmæssig udøvelse. Det ville i princippet udgrænse sportsaktiviteter med sundhed, motion og rekreative formål, der også har oplevelsesøkonomiske potentialer. Vi anvender derfor følgende brede og inklusive definition: "Sport" omfatter både præstationsorienteret sport, såvel fysisk som ikke-fysisk, og idræt. Sport dækker således i rapporten over en bred vifte af både bredde og elite, organiseret og uorganiseret, med og uden konkurrenceelement samt passiv og aktiv involvering. En lignende afgrænsning er valgt i den nylige kortlægning af den danske sportssektor i oplevelsesøkonomien (IDAN, 2008). 17

18 3.2. "Traditionel", erhvervsøkonomisk afdækning af sportssektoren I dette afsnit afdækker vi sportssektorens omfang og udvikling på grundlag af tilgængelig erhvervs- og beskæftigelsesstatistik. Begrænset statistik Der findes kun begrænsede, tilgængelige statistiske data om antallet af virksomheder inden for sportssektoren. På grundlag af data fra Danmarks Statistik er det muligt at opgøre antallet af momsregistrerede virksomheder i sportens kerneområde, dvs. sportsklubber, instruktører, og i sportsrelaterede erhverv såsom produktion og salg af sportsudstyr og fitnesscentre. Det er en snæver afgrænsning i den forstand, at den omfatter produkter og services, der er direkte relaterede til (eller nødvendige for) at udøve og "producere" sport som output, dvs. brancher inden for sportsanlæg, sportsinstruktører, udøvere, sportsudstyr og sportsklubber. Tabel 1 viser disse branchers omfang og udvikling i de senere år. Tabel 1: Antal virksomheder i sport og sportsrelaterede erhverv Branche Fremst. af sportsrekvisitter (NACE 36.4) Sportsforretninger NACE ) Idræts- og svømmehaller NACE Andre sportsanlæg f.eks. fodbold-, golfvæddeløbsbaner, atletikstadioner NACE Idrætsklubber Idrætsinstruktører, trænere, rideskoler mv. NACE Sol-, motions- og helsecentre mv. NACE 93.04) I alt Kilde: Statsstikbanken; Danmarks Statistik. Tabel 1 viser, at der er sket en vækst i sol-, motions- og helsecentre, idet antallet næsten er fordoblet fra 2001 til Der er i samme periode sket en vækst i antallet af idrætsinstruktører, trænere og rideskoler mv. Denne udvikling afspejler væksten i den individuelt baserede kommercielle købeidræt, herunder fitness, wellness mv. Ligeledes er der i samme periode sket en vækst i antallet af sportsforretninger, hvilket kan afspejle, at der kommet flere specialbutikker, der tilbyder nye ydelser til udøvere af bestemte sportsgrene. F.eks. løbespecialforretninger, der tilbyder test af kundernes fodtype og løbestil. 18

19 Der er fra 2001 til 2008 sket et fald i momsregistrerede idrætsklubber, hvilket kan afspejle, at der af økonomiske grunde er sket en nedlæggelse og koncentration af idrætsklubber. Der findes ingen tilgængelig samlet statistik, der beskriver omfanget og arten af beskæftigelsen i sportssektoren og de sportsrelaterede sektorer i Danmark. På baggrund af data fra fire arbejdsstyrkeundersøgelser gennemført i 2000, anslår Danmarks Statistik, at omkring personer har deres hovedbeskæftigelse i aktiviteter inden for sportssektorens kerneområde (sportsanlæg, sportsklubber, sportsinstruktører, trænere mv.). Dette svarer til ca. 0,46% af arbejdsstyrken. Til sammenligning er 0,94% af arbejdsstyrken i England beskæftiget inden for sportssektoren, hvilket afspejler, at den engelske sportssektor er mere markedsbaseret end den danske sportssektor, som er mere præget af den offentlige sektor og frivilligt arbejde i foreninger. Antallet af ansatte indenfor sportens kerneområde er i vækst. Selvom den danske sportssektor ifølge statistikken kun beskæftiger en begrænset del af arbejdsstyrken, er området ansættelsesmæssig i vækst. Tabel 2 viser, at antallet af ansatte inden for sportsudøvelse og trænervirksomhed relativt set er mere end fordoblet på 8 år. I 2000 var der 865 ansættelser, hvilket var steget til i 2008 svarende til en stigning på 127%. Antallet af fastlønnede er også steget, men udgør nu en lavere andel af det samlede antal ansættelser. Tabel 2: Antal ansatte indenfor sportsudøvelse, trænervirksomhed (ISCO 3475) Antal ansættelser Antal fastlønnede Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, ISCO 3475 Antallet af sports- og idrætsfaciliteter vokser Den erhvervsøkonomiske, virksomhedsbaserede tilgang i tabel 1 giver kun et begrænset billede af den danske sportssektor og udbuddet af sportsaktiviteter, hvor den offentlige sektor spiller en væsentlig rolle. Derfor kan udviklingen i udbuddet af sportsaktiviteter formentlig bedre illustreres ved antallet af forskellige sportsfaciliteter, end ved antallet af momsregistrerede virksomheder. Tabel 3: Antal idrætsfaciliteter i Danmark 2001* 2008** Sportshaller (over 800 m 2 ) Idrætslokaler under 800 m 2 (inkl. gymnastiksale) Svømmehaller og andre svømmeanlæg Udendørs boldbaner Atletikanlæg Øvrige idrætsfaciliteter Kilder: * Knud Larsen ** Lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase Tabel 3 viser, at der i de senere år er sket en stigning i antallet af større sportsanlæg, herunder sportshaller på over 800 m 2 med udendørs boldbaner og atletikanlæg. Kategorien "Øvrige 19

20 idrætsfaciliteter" omfatter en meget bred vifte af forskellige anlæg til forskellige sportsgrene lige fra skydeanlæg, skaterbaner, petanquebaner og golfbaner til tennisbaner. Det samlede billede er, at der er sket en vækst i antallet og arten af forskellige idrætsfaciliteter og sportsgrene, der dyrkes Udvidet afgrænsning af sportssektoren i oplevelsesøkonomien Den traditionelle erhvervsøkonomiske afdækning ovenfor giver kun et begrænset billede af den danske sportssektor. Det er en snæver afgrænsning i den forstand, at den omfatter produkter og services, der er nødvendige for at udøve og "producere" sport som output, dvs. brancher inden for sportsanlæg, sportsinstruktører, udøvere, sportsudstyr og sportsklubber. Udvidet definition af sportssektoren EU-Kommissionens Working Group on Sport & Economics, arbejder med en udvidet definition, som betyder, at sport omfatter alle produkter og services, der har en direkte eller indirekte relation til sport, men som ikke er nødvendig for at udøve sport (EU-Kommissionen, 2008b). Den udvidede definition af sportssektoren betyder, at sport som oplevelsesøkonomi omfatter det at tjene penge på oplevelser, der er knyttet til andre produkter eller serviceydelser, som er direkte eller indirekte relaterede til sport. Definitionen omfatter dermed f.eks. også medieprodukter baseret på sportsbegivenheder. Figuren nedenfor illustrerer den udvidede definition af den danske sportssektor i oplevelsesøkonomien, og hvordan markedet, den offentlige sektor og det civile samfund udgør væsentlige overlappende og samvirkende rammer for sektoren. Stat/offentlig sektor Fremme af sundhed og velfærd, eksponering, reklame Offentlig støtte, lovgivning, faciliteter Civilsamfund: Frivillig deltagelse Idræt Sport Elitesport Marked: Reklame, eksponering, køb af ydelser, rettigheder, og oplevelser Identifikation, kulturelt fællesskab underholdning (Sportssektoren i oplevelsesøkonomien) Sponsorater, salg af ydelser, produkter 20

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1.

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Elitesport er beskrevet i bilag 1. Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Holstebro

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating

Danmarks Rulleskøjte Union. Træneruddannelser Fitness & speedskating Danmarks Rulleskøjte Union Træneruddannelser Fitness & speedskating Niveau I Niveau II Kursusstart efterår 2010 Information Idrætsudøvere - uanset alder og niveau stiller krav om et højt fagligt niveau

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Foto: Andreas Merrald

Foto: Andreas Merrald Foto: Andreas Merrald DIF Diplomtræner NÅR DU VIL VÆRE BLANDT DE BEDSTE DIF Diplomtræner er for dig, der ikke bare vil træne de bedste atleter, men som også selv har en ambition om at være med i eliten

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

FOR TALENT- OG ELITE- TRÆNERE ELLER DEM DER GERNE VIL VÆRE DET

FOR TALENT- OG ELITE- TRÆNERE ELLER DEM DER GERNE VIL VÆRE DET DIF Diplomtræner FOR TALENT- OG ELITE- TRÆNERE ELLER DEM DER GERNE VIL VÆRE DET DIF Diplomtræner er for dig, der ikke bare vil træne de bedste atleter, men som også selv har en ambition om at være med

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

HF s elitetræneruddannelse

HF s elitetræneruddannelse HF s elitetræneruddannelse Oversigt Dansk Håndbold Forbund s Elitetræneruddannelse blev omstruktureret i 2000. Siden er den løbende blevet opdateret og tilpasset de aktuelle krav. Denne folder beskriver

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

DIF DIPLOMTRÆNER For elitetrænere eller dem der gerne vil være det

DIF DIPLOMTRÆNER For elitetrænere eller dem der gerne vil være det DIF DIPLOMTRÆNER For elitetrænere eller dem der gerne vil være det DIF Diplomtræner: NÅR DU VIL VÆRE BLANDT DE BEDSTE DIF Diplomtræner er for dig, der ikke bare vil træne de bedste atleter, men som også

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! ELITESPORT HANDLER OM: AT DRØMME ELITESPORT HANDLER OM: AT TURDE GÅ EFTER MÅLET ELITESPORT HANDLER OM: AT VÆLGE DET

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

.er der hul igennem!

.er der hul igennem! .er der hul igennem! Idræt mellem forening og forretning Torben Bundgaard Chefkonsulent Danmarks Idræts-Forbund Synspunkt: Fremtidens forbund og foreninger er ikke nogen, der kommer det er nogen vi skaber!

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Campus Vejen Læring Fællesskab Motion- Sundhed Sport

Campus Vejen Læring Fællesskab Motion- Sundhed Sport Campus Vejen Læring Fællesskab Motion- Sundhed Sport Danmarks mest fysisk aktive og lærende fællesskab Baggrund En række forhold øger behovet for at styrke tilbuddet til borgere, studerende og besøgende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Elite Sports Akademi Aarhus

Elite Sports Akademi Aarhus Elite Sports Akademi Aarhus fra talentklasse til verdensklasse Oplæg Eliteidrætsgymnasier.dk Esbjerg, den 15.11.2012 Struktur 1. Overordnet omkring talentmiljøer 2. ESAA organisation og indhold. 3. Udfordringer

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2015 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Idrætsgymnasiet på Viborg Katedralskole Idrætsgymnasiet Viborg Katedralskole giver dig mulighed for at kombinere sport og uddannelse. På Idrætsgymnasiet er

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1

Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om brancheforskydninger og nye strukturer 1 I. Udviklingstendenser

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

EHF MASTER COACH Uddannelsesforløb 2015-2016

EHF MASTER COACH Uddannelsesforløb 2015-2016 EHF MASTER COACH Uddannelsesforløb 2015-2016 Invitation til Master Coach uddannelsesforløb 2015-16 Dansk Håndbold Forbund inviterer hermed interesserede og kvalificerede elitehåndboldtrænere til at deltage

Læs mere

Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014

Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014 Idrætslinjen Helsingør Idrætslinjen Nyhedsbrev 5-2014 Sep.2014 Idrætslinjen har 5 års fødselsdag Fejres med nye discipliner og nyt spor vi bliver 6 klasser i fremtiden! Helsingør Kommunes Idrætslinje startede

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP

Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013. Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt Eliteidrætsgymnasier.dk Falconergårdens Gymnasium 4. december 2014 3. DECEMBER 2013 Michael Andersen, direktør ELITEIDRÆTSRÅDET BALLERUP Team Danmarks hovedopgave

Læs mere

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører:

DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år. Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015. Instruktører: TRÆNERKURSUS DHF trænerlinje foråret 2015 Et tilbud til trænere fra ca. 17 år Idrætshøjskolen Aarhus 15. maj 17. maj 2015 Instruktører: Nicolej Krickau, Casper Brunsgaard Jensen, Martin Hjortshøj, Peder

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere