IV. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby

Transkript

1 IV. Opfølgning af Handleplan for læsning Tårnby Kommune - skridtet til, at alle børn læser bedre i Tårnby Fælles skoleudvikling PUC efterår

2 Indhold Forord...3 Resume og konklusion...4 Arbejdet med sprog i institutionerne... 4 Sprogstøtte til tosprogede børn... 4 Indskolingsområdet... 5 Mellemtrin og udskolingsområdet... 5 Tiltag Førskole og fritidsområdet...7 Sprogarbejdet generelt... 7 Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene... 7 Konklusion Tosprogede børn...9 Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling Læseundersøgelser 2012 og de tosprogede elever Handleplan for dansk som andetsprog i Tårnby Kommune Konklusion Indskolingsområdet klasser Læseløft Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Nyt tiltag Mellemtrin og udskolingsområdet...15 Evaluering af projekt Bogboksen 11/ Prøven i læsning FSA Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Konklusion Opfølgningsplan for 2012/ Bilag

3 Forord Handleplan for læsning Tårnby Kommune er en politisk vedtaget kommunal læsestrategi for børneområdet 0-18 år, som blev igangsat med virkning fra skoleår 2008/2009. Målet med læseindsatsen er, at ingen elever forlader folkeskolen med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder. Den fælleskommunale læseindsats skal sikre en helhedsorienteret indsats, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet bliver inddraget. Samtidig bidrager læsehandleplanen til at opfylde målsætningen om, at flere børn kan inkluderes og udfordres i det almene læringsmiljø med henblik på at udvikle læsefærdigheder, der gør dem i stand til at kunne følge en ungdomsuddannelse. Handleplanen er en dynamisk plan, der justeres og udbygges, efterhånden som fastsatte mål opnås, og nye sættes. Et fast udvalg følger løbende arbejdet med indsatsområderne og de valgte tiltag. En gang årligt gør udvalget status, indsamler dokumentation for arbejdet med tiltag og fastlægger fokus og tiltag for det videre arbejde. I oversigten s.6 kan det ses, hvilke områder og tiltag, der har været arbejdet med i de år, hvor læsehandleplanen har været retningsgivende. Handleplanen har nu været retningsgivende på sprogudviklings- og læseområdet i fire år. Konsulenterne i udvalget arbejder målrettet med at implementere de besluttede tiltag i samarbejde med kolleger, netværk, skoler og institutioner. Handleplanen bliver omsat på skoler og i institutioner, hvor særlige ressourcepersoner er tovholdere for planens implementering. I IV. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune evalueres indsatserne i skoleåret 2011/2012. Overordnet konkluderer udvalget, at handleplanen medvirker til målrettede, helhedsorienterede indsatser, der har en effekt på børnenes læsefærdigheder. Udvalget har besluttet, at der ikke udpeges nye tiltag i skoleår 2012/13. Opmærksomheden rettes særligt på samarbejdet mellem ressourcepersoner og alle aktører, der er i spil i forhold til udvikling af børns sprog- og læseudvikling. Mange tiltag er iværksat, og det er vigtigt, at tiltagene fra de tidligere år bliver grundigt implementeret i institutioner og skoler. Et fortsat fokus på skoleområdet er faglig læsning også kaldet læsning i alle fag, der netop pointerer vigtigheden af, at alle fag i skolen har et medansvar for udvikling af elevernes læsefærdigheder. I de enkelte institutioner er det fortsat sprogarbejdet, der er i fokus. IV. Opfølgning på Handleplan for læsning Tårnby Kommune forventes forelagt Børne- og Skoleudvalget efteråret Udvalget for læsehandleplanen består af: Danskkonsulent Judy Weisel (PUC) Tale/høre og specialundervisningskonsulent Glenda Hagemann (PPR) Konsulent vedr. tosprogede børn og unge Noomi Mortensen (PUC) Pædagogisk konsulent Flemming Baumann (Institutionsafdelingen) siden juni 2012 Skoleleder Annette Samsøe Jensen (Løjtegårdsskolen) Viceskoleleder Niels Bahn Rasmussen (Nordregårdsskolen) Leder Hanne Birkum (PUC) På udvalgets vegne Hanne Birkum 3

4 Resume og konklusion Målet med den fælleskommunale læseindsats er, at alle børn forlader folkeskolen som funktionelle læsere. Sprog- og læseindsatsen skal sikre, at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk, vedholdende og forebyggende indsats samt ved at optimere og koordinere de støtteforanstaltninger, der er i kommunen. Indsatsen er helhedsorienteret, så både småbørnsområdet, skoleområdet og fritidsområdet er inddraget. Alle skoler har på baggrund af den kommunale læsehandleplan udarbejdet skolens læsehandleplan, som kan ses på skolens hjemmeside. Institutionerne inddrager læsehandleplanens indsatser i deres arbejde med læreplanerne. Den kommunalt vedtagne læsehandleplan er et flerårigt projekt, hvor de første tiltag blev iværksat i skoleåret 2008/2009. Tiltagene bliver hvert år evalueret ved skoleårets afslutning, og nye tiltag bliver iværksat for kommende skoleår, hvilket skal sikre en dynamisk læsehandleplan. Oversigt over indsatser siden 2008/2009 kan ses på s.6. I denne opfølgningsplan er beskrevet erfaringer og resultater af indsatser i skoleåret 2011/2012 og opfølgningsplan for indsatserne i skoleår 2012/13. Arbejdet med sprog i institutionerne Der er fortsat fokus på sprogarbejdet i institutionerne. Lidt over halvdelen af alle dagtilbud tilkendegiver, at de har et særligt fokus på barnets sprog. Dialogisk oplæsning, sprogkufferter, emnesprogkasser, bøger, sang, musik og små programmer på ipad anvendes i vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner. Institutionerne angiver, at der er et særligt fokus på tosprogede børns sproglige udvikling. Sprogudvikling indgår i de fleste institutioners læreplaner. Den pædagogiske konsulent konkluderer, at flere af institutionerne skal arbejde mere fokuseret med området. Målet for er, at alle institutioner har beskrevet institutionens sproglige indsatser i læreplanen i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og forældresamarbejdet. Det bør også overvejes, om der skal uddannes flere sprogvejledere til institutionsområdet. Sprogstøtte til tosprogede børn Sprogvejlederne på daginstitutionsområdet er blevet opkvalificeret, hvilket kan være årsag til, at der er tegn på et bedre sprogstimuleringsarbejde til de tosprogede børn. Screeningerne er fortsat en udfordring for sprogvejlederne. På SFO/fritidshjemområdet er der stort behov for yderligere formalisering og organisering af sprogstimuleringsindsatsen. Der arbejdes med dette fokus på såvel leder- som sprogvejlederplan. På skoleområdet har det sproglige arbejde haft større fokus. Samarbejdet med dansk som andetsprogslærere og kollegerne er udviklet. Der kunne ønskes et større fokus på læsekurser for tosprogede børn samt tydelige angivelser af arbejdet med at udvikle de tosprogede elevers kompetencer på andetsproget dansk i lærernes årsplaner og i samarbejdet mellem dsa-lærerne, funktionslærerne og skolernes PLC. 4

5 I forår 2012 vedtog Børne- og skoleudvalget en handleplan for dansk som andetsprog, hvor tiltag og handlingerne er formaliseret og prioriteret i forhold til skolernes handlinger og tiltag på området og som understøtter tiltag og indsatser fra handleplan for læsning. Indskolingsområdet Der er blevet foretaget sprogvurderinger i 0. klasse. Sprogvurderingerne viser, at der er en stor gruppe børn, der skal have særlig opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at fortsætte med de særlige tiltag for disse børn i 0. klasse. Et nyt sprogvurderingsmateriale vil blive taget i anvendelse i løbet af det kommende år. Arbejdet med Læseløft i 1. klasse giver gode resultater. Testning før og efter afholdelse af Læseløft viser, at der er stor fremgang i læseresultaterne for de elever, der deltager. Der er fortsat fokus på børn i store skriftsproglige vanskeligheder, hvor Mentorprojektet blev igangsat i skoleår På nuværende tidspunkt kan der ikke konkluderes på udbyttet af den indsats, en særlig ressourceperson mentorlæreren har igangsat på tre af kommunens skoler. Resultatet af indsatsen bliver første gang målt i januar Mellemtrin og udskolingsområdet Tidligere års tiltag fortsætter som generelle tiltag til fremme af børn og unges læsefærdigheder. Flere skoler har indført læsebånd og andre ordninger, der betyder, at børn og unge dagligt læser fx 20 minutter i skoletiden. Faglig læsning har været opprioriteret på flere skoler, ligesom matematiklærere har deltaget i kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb, hvor faglig læsning i matematik har været omdrejningspunktet. Fokus på faglig læsning i fagene fortsætter. Tiltag Udvalget har besluttet, at der ikke udpeges nye tiltag. Opmærksomheden rettes særligt på samarbejdet mellem ressourcepersoner og alle aktører, der er i spil i forhold til udvikling af børns sprog- og læseudvikling. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og implementere tidligere års indsatser. På daginstitutionsområdet vil den pædagogiske konsulent være insisterende og arbejde for, at flere institutionerne får inddraget indsatser fra læsehandleplanen i læreplanerne. Samtidig skal forældrenes indsats omkring børnenes sprogudvikling fastholdes og udvikles. På tosprogsområdet ønsker konsulenten et større fokus på læsekurser for tosprogede børn, tydelige angivelser af dsa i lærernes årsplaner og i samarbejdet mellem dsa lærerne, funktionslærerne og skolernes PLC. Konsulenten er særlig opmærksom på, hvorledes arbejdet med dsa handleplanen indtænker indsatser fra læsehandleplanen. På indskolingsområdet skal der ske en kvalificering af 0. klasselærerne med henblik på at kunne anvende et nyt sprogvurderingsmateriale. Projekt: Børn i store skriftsproglige vanskeligheder følges tæt af talehørekonsulenten, som er koordinator for projektet, og resultaterne skal indgå i opfølgning af læsehandleplanen næste år. På mellemtrinnet og udskolingen er fokus fortsat på faglig læsning, hvor bl.a. PUC vil være insisterende over for skolerne for at få lærere til at indgå i aktionslæringsforløb omkring udvikling af faglig læsning i alle fag. Samtidig ønsker udvalget for læsehandleplanen at se nærmere på resultaterne af skolernes organisering af Læsebånd. Generelt for alle områder er det et mål at styrke samarbejdet mellem ressourcepersonerne på institutionerne og skoler med henblik på en styrket læseindsats over for det enkelte barn. 5

6 Oversigt over tiltag 6

7 1. Førskole og fritidsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 11/12 for daginstitutionsområdet v/ pædagogisk konsulent Flemming Baumann Sprogarbejdet generelt 33 institutioner har tilkendegivet, at der udføres sprogindsatser i dagplejen, daginstitution, fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO). Sammenfattende tilkendegiver de 33 institutioner, at de har særlig fokus på barnets sprog. Der er en til to ugentlige indsatser i institutionerne, hvor der bruges forskellige metoder for sprogstimulering bl.a. dialogisk oplæsning, sprogkufferter, emnesprogkasser, bøger og enkelte bruger/supplerer med små programmer på ipad med bl.a. sprogligt udfordrende indhold. Desuden bruges sang, musik/rytme og spil også til at stimulere barnets sprog og begreber. For tosprogede børn er der også særlig fokus på dette gennem dsa arbejdet. Denne indsats medgår både i den daglige indsats rettet mod alle børn og mod det enkelte barns særlige behov. Indsatserne starter i vuggestuerne og tilbydes i børnehaverne. Det er meget forskelligt, om der er et særligt rum til denne aktivitet. Nogle har mulighed for at sætte sig ind i et rum, der bruges til særlige indsatser omkring det enkelte barn eller en mindre børnegruppe, andre bruger fællesrum i de stille stunder. Dagplejerne har ikke særlige sproggrupper, og indsatserne sker lokalt. Der er fokus på barnets formåen. Der udføres en TRAS vurdering, som evt. fører frem til igangsættelse af indsatser sammen med forældrene. Dette bruges også i overleveringen af barnet til andet tilbud. Sprogindsatsen er indskrevet i dagplejens grundlæggende læreplan, og i de kommende to år er det relationer, der er i fokus med sproget som et væsentligt aktiv. Sprogscreeningen er med til at sætte fokus på det 3-årige barns udviklingstrin. Der udtrykkes en generel tilfredshed med samarbejdet med tale-hørelærerne, som er med til at klæde både institution og forældre på til indsatser omkring barnets sproglige udvikling. Forældreinvolvering i sprogstimulering af børnene Forældreinddragelse sker på forskellige planer. Nogle institutioner inviterer forældrene til et samarbejde omkring det sprogstimulerende arbejde ved at give forældrene, til de børn indsatsen rettes mod, de værktøjer, institutionen bruger og på den måde skabe en ensartet og sammenhængende indsats. Andre har et årligt tema omkring sprogindsatser, hvor forældrene præsenteres for sprogarbejdet, og andre institutioner har pjecer, opslag og andet materiale, forældrene kan få. Ganske få oplyser, at der ikke er særlig fokus på forældrenes rolle. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen indsats i institutionen, kun at den del af arbejdet ikke er prioriteret for nuværende. For fritidsinstitutionerne, der skal tilbyde mulighed for lektielæsning på forældreniveau, gælder det, at der ikke tilbydes en egentlig sprogindsats i forbindelse med barnets lektielæsning, men kun hjælp til barnet, når dette efterspørges af barnet selv. Oftest er det matematik og sjældent i læsefag. 7

8 Beskrivelse af de sproglige indsatser i institutionernes læreplaner er ikke fuldt implementeret. Nogle har udførlige beskrivelser af indsatserne med beskrivelse af metodevalg og planlægningsforståelse, andre beskriver, at der er en indsats, men ikke specifikt hvorfor og hvordan. Andre igen beskriver det ikke, men har en indsats i et mindre omfang, og nogle meddeler, at de ikke har beskrevet en indsats i deres læreplaner oftest da der ikke er en egentlig sprogindsats. Konklusion Konkluderende kan det siges: at der er udbredt fokus på sprogarbejdet i de enkelte institutioner at forældresamarbejdet er i udvikling at der er beskrivelser af sprogindsatser i institutionernes læreplaner at der er plads til forbedring. Det anbefales: at alle institutioner har beskrevne indsatser for sprogarbejdet i deres læreplaner at der fokuseres på et tværgående samarbejde mellem dagtilbud, skole, fritidsinstitution og forældre, så indsatsen på det enkelte barns sprogudvikling koordineres at der i 2013 laves en uddannelsesstrategi, der igangsættes i 2014 til yderligere uddannelse af sprogvejledere i de enkelte 0-10-års institutioner at opmærksomheden rettes mod sprogarbejdet i lektielæsning i fritidsinstitutionerne. 8

9 2. Tosprogede børn Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 11/12 v/ konsulent vedr. tosprogede børn Noomi Mortensen Screening af tosprogede 3-årige i 2011 og screening af tosprogede børn, der starter i skole 2012 samt sprogstimuleringsarbejdet med tosprogede i daginstitutionerne I 2011 har en tale- hørelærer screenet 80 tosprogede børn, der lige var startet i daginstitution. 64 af dem var 3-årige - resten 4-årige. De blev alle screenet med Undervisningsministeriets materiale: Vis, hvad du kan, og resultatet var således: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 (stort behov) (intet behov) Antallet af tosprogede 3-årige børn er stort set det samme som i 2010, hvor det var 63. Antallet af børn med et stort sprogstimuleringsbehov er fordoblet i forhold til i 2010, mens det er det samme for de, der har et middelbehov. Endelig er der 3 færre end året før uden behov. Sprogvejlederne i daginstitutionerne har screenet 68 (i 2010 var det 60) tosprogede kommende skolestartere med Vis, hvad du kan, heraf skal 3 på privatskole og derfor ikke med i opgørelsen. Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 (stort behov) (intet behov) Der er 8 tosprogede børn mere i forhold til det foregående år. Antallet af de børn, der har et lille eller intet behov, er vokset en del. Dette kan skyldes flere ting. Enten er børnene blevet dygtigere generelt, eller kvaliteten er i sprogstimuleringsindsatsen i daginstitutionerne blevet væsentlig bedre, eller så skyldes det, at det er mange forskellige sprogvejledere, der har screenet børnene. Screeningsarbejdet er fortsat løbende til drøftelse på netværksmøder både i daginstitutionsregi og i dsa-koordinator regi inden for skoleområdet. Nogle af sprogvejlederne finder, at det er svært at sætte sig ind i screeningerne og at lave dem. Andre giver udtryk for, at det er tidskrævende. Andre igen, at det er spændende og udviklende. Tendensen er dog, at dette arbejde er ved at være implementeret. Dsa-koordinatorerne giver nu i mindre grad udtryk for, at der er meget svingende kvalitet i screeningerne. Nogle af sprogvejlederne er blevet uddannet i UCC regi i perioden, og Tårnby Kommune har deltaget i det ministerielt betalte opkvalificeringsforløb Sprogpakken. Begge dele har betydet, at der er kommet mere fokus på sprogudviklingen i flere af daginstitutionerne, og det mærkes tydeligt på sprogvejledernetværksmøderne, at debatterne og erfaringerne er blevet kvalificeret. 9

10 Tosprogede skolebørn indskoling, mellemtrin og udskoling Der er i år for første gang indhentet oplysninger fra fritidshjemmene om deres sprogstimuleringsindsats. 8 har svaret, og det fremgår af svarene, at der foregår sprogstimuleringsaktiviteter de fleste steder, hvis der skønnes behov for det, men det er langt fra alle, der har modtaget sprogscreeningerne fra daginstitutionerne på børnene. Dette tages igen op med daginstitutionerne på leder- og sprogvejlederplan. (Se bilag 1). To SFO er er ifølge skolerne bekendte med daginstitutionernes screening af de tosprogede kommende skolestartere, og de samme laver sprogstimulerende aktiviteter. Der er oprettet et netværk af sprogvejledere på området, men det er stadig ikke alle SFO/fritidshjem, der har udpeget sådanne, så der er fortsat behov for udvikling på dette område. I Overgangsplan for Tårnby Kommune, der trådte i kraft ved skoleåret11/12 s begyndelse, er SFO/fritidshjemmenes rolle mht. sprogstimulering blevet præciseret. Der ses nu tegn på, at de er blevet inddraget mere i møder og aktiviteter med daginstitutionerne og skolerne. I 0. kl. er der fokus på ordforråd og sprogforståelse. Stort set alle 0. kl. afholder kursus i sprogforståelse for børnene. I alle 0. kl. bliver tosprogede elever screenet med Vis, hvad du kan. Nyankomne tosprogede elever, der ankommer senere i skoleforløbet, bliver på alle skoler også screenet med Vis, hvad du kan. I indskolingen bliver der undervist i forforståelse og med fokus på ordforråd på alle skoler. Der bliver i høj grad undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde på alle skoler, og fagarkene i dansk som andetsprog (dsa) anvendes på stort set alle skoler. Der er igen sket forbedringer på flere af skolerne på følgende områder: dsa-lærerne deltager i klasselæsekonferencerne, og de bliver brugt som rådgivere og vejledere på langt flere skoler, og der er blevet uddannet en dsa-vejleder på hver skole. På alle skoler er der udbredt bevidsthed om, at dsa skal være en dimension i undervisningen, og der er etableret læsekurser mhp. læsning på andetsproget på flere skoler. Der er etableret lektiehjælp i sprogcenterregi på over halvdelen af skolerne. Dsa lærernes samarbejde med faglærerne, klasseteamene og læsevejlederne er blevet lidt bedre, og dsa medtænkes i klassernes årsplaner på over halvdelen af skolerne. Der er stadig plads til forbedring af dsa-lærernes samarbejde med funktionslærerne og skolernes PLC og på de ovennævnte områder, hvor man ikke er helt i mål. Læseundersøgelser 2012 og de tosprogede elever Der er i flere år blevet lavet læseundersøgelserne på 1., 2. og 4. kl., hvoraf de tosprogede elevers læseresultater fremgår. I år er det værd at bemærke, at de tosprogede klarer sig lige så godt eller en smule bedre på 1. og 2. klassetrin, men på 4.klassetrin ser det væsentligt dårligere ud for de tosprogede elever. Både de gode og de dårlige resultater vil blive drøftet med de enkelte skolers ledelse og deres dsa-koordinatorer. 10

11 Handleplan for dansk som andetsprog i Tårnby Kommune Tårnby Kommune har i tre år samarbejdet med den ministerielle Tosprogs Taskforce om at videreudvikle arbejdet med dansk som andetsprog i skolerne herunder læsning på andetsproget dansk. Hver skole har haft en dsa-lærer på dsa-vejlederkursus i efteråret 2011, som blev afholdt i samarbejde med Tosprogs Taskforcen. Der er i nov udarbejdet en forankringsplan for hele dette samarbejde. Det har bl.a. resulteret i et langt større fokus på området generelt og en kommunalt vedtaget handleplan for både skole og daginstitutionsområdet. Den skal implementeres fra starten af skoleåret 2012/13. Konklusion - På daginstitutionsområdet er sprogvejlederne igen blevet bedre uddannet, og der er tegn på et bedre sprogstimuleringsarbejde. Der er behov for, at sprogvejlederne løbende bliver bedre kvalificeret i forhold til screeningerne i forbindelse med skolestart - og for måske at finde en anden eller bedre løsning på at evaluere børnenes sproglige kompetencer. Dette vil ske i samarbejde i sprogvejledernetværksregi. - På SFO/fritidshjemsområdet er der et stort behov for, at sprogstimuleringsindsatsen bliver yderligere formaliseret og organiseret ved blandt andet, at hver institution får en sprogvejleder, der er ansvarlig for sprogstimuleringsområdet og samarbejdet med daginstitution og skole på området. Dette arbejdes der videre med både på leder- og sprogvejlederplan. - På skoleområdet ses tegn på større fokus på det sproglige arbejde og på samarbejdet mellem dsalærerne og de øvrige kolleger. Der kunne ønskes mere fokus på læsekurser for tosprogede, dsa i årsplanerne og mht. samarbejdet med funktionslærerne og skolernes PLC. Disse punkter tages op på møder med skolernes ledelser og dsa-koordinatorerne. De nye dsa-vejledere ønskes også set i et større samarbejde med skolernes øvrige vejledere herunder vejlederne på PLC. - Det bliver spændende at følge implementeringen og virkningerne af Handleplan for dansk som andetsprog. 11

12 3. Indskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 11/12 v/tale- hørekonsulent og specialundervisningskonsulent Glenda Hagemann 0. klasser It-delen til det nye sprogvurderingsmateriale fra Socialministeriet og Syddansk Universitet er desværre ikke faldet på plads endnu. Når it-delen fungerer, vil tale-hørelærerne introducere materialet og it-delen for 0. klasselærerne. Dette vil ske i løbet af skoleåret 2012/13. I skoleåret 2012/13 bruges det materiale, som har været i brug de sidste to skoleår. Tale-hørekonsulenten indsamler igen resultaterne. Derfor sender alle 0. klasselærere resultaterne fra testene: Find billedet (ordkendskab) i efteråret og Vokaler, Konsonanter og alle bogstaverne i foråret til tale-hørekonsulenten. Tale-hørekonsulenten har indsamlet skolernes sprogscreening i 0. klasse 11/12. Se bilag 2. Prøverne viser, at der er en stor gruppe børn, som skal have særlig opmærksomhed: Børn der ligger i den røde kategori: Elever, der scorer markant dårligere end forventet. I Handleplan for Læsning er der taget højde for, at man i efteråret i 0. klasse laver særlige tiltag for disse elever, hvor tale-hørelæreren er sparringspartner til 0. klasselærerne. Det er også vigtigt, at der efter forårets prøver laves særlige tiltag for de børn, der har vanskeligheder med vokaler, konsonanter og bogstaver. Der skal også her laves særlige tiltag for de børn, der scorer markant dårligere end forventet. Her er det læsevejlederne, der kan bruges til sparringspartner for 0. klasselærerne. Det er desværre ikke alle 0. klasser, der får taget de i Handleplan for læsning vedtagne prøver. Efterår (september/oktober) tages: Find billedet Forår (februar/marts) tages: Vokaler, Konsonanter og Alle bogstaverne. Nogle prøver er også taget for sent. I samarbejde med tale-hørelærerne følger konsulenten op på, at prøverne bliver taget til tiden, og at alle 0. klasse børn sprogvurderes. Læseløft Der er blevet uddannet 9 læseløftlærere fra Tårnby Kommune på et uddannelsesforløb i Lyngby- Tårbæk Kommune. Der har i skoleåret 2011/2012 været afholdt et frivilligt netværksmøde med de lærere, der var i gang med læseløftkurser på skolerne. Alle skoler var repræsenteret og kunne fortælle om positive resultater af læseløft. På nogle skoler har man gode erfaringer med at give enkelte elever i 2. klasse endnu et kort løft i efteråret, inden man går i gang med 1. klasse elevers læseløft. På en skole besøger læseløftlærerne klassen, inden eleverne indstilles til læseløft. Nogle skoler starter læseløftforløbet ved efterårsferien for derved at kunne nå flere forløb. Tale-hørekonsulenten har i 2012 igen lavet statistik på vores læseløftforløb. Se bilag 3. Som man kan se af bilaget, er der stor fremgang for de elever, der deltager i et læseløftforløb. 12

13 Børn i store skriftsproglige vanskeligheder Der er stor opmærksomhed på kommunens elever i store skriftsproglige vanskeligheder. Dette bliver drøftet på en skolerunde iværksat af tale-hørekonsulenten og danskkonsulenten, hvor en fra skolernes ledelse, funktionslærer, læsevejledere og fagudvalgsformanden for dansk deltager. Tale-hørekonsulenten har på denne skolerunde speciel opmærksomhed på de børn, der er faldet igennem på de kommunale læseundersøgelser. Skolerne har opmærksomhed på de enkelte elever, men løser problematikkerne meget forskelligt. Nogle skoler har en tydelig struktur for, hvad det er, man tilbyder på de forskellige klassetrin, andre skoler tager udgangspunkt i den enkelte elev. Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder er blevet evalueret på møde med funktionslærerne. Der var kun få rettelser, og funktionslærerne beretter, at skolerne følger handleplanens tiltag. Under 1. klasse læseløft, blev testningen af disse elever ændret til, at eleverne testes med OS64 før og efter forløbet, og ikke med det testbatteri der først var indskrevet. Se bilag 4. Projekt for børn i store skriftsproglige vanskeligheder Projektet for elever i store skriftsproglige vanskeligheder (Mentorprojektet) har nu været i gang ca. et år på de tre projektskoler. Der er blevet ansat en mentorlærer, der i skoleår vil være på de tre skoler en uge ad gangen. Der er et tæt samarbejde mellem mentor, funktionslærerne og skolernes PLC. I januar 2013 vil de første sammenlignelige undersøgelser af eleverne foreligge. Projektet løber over to år på de tre skoler. Projektet har fået støtte fra Egmont Fonden. Konklusion I indskolingen er der en struktureret og fokuseret indsats på læseindlæringen. Dette kan ses i de kommunale læseresultater. Tårnby Kommune ligger rigtig flot i forhold til landsnormen, og resultaterne viser en gunstig udvikling. I 4. klasse testes eleverne i sprogforståelse. Her ligger Tårnby Kommune også bedre end landsnormen. Hvis eleverne skal klare sig endnu bedre, skal der endnu mere fokus på sprogarbejdet i institutionerne og indskoling. Det kan konstateres, at den systematiske indsats i indskolingen virker. Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på læsehandleplanens indsatser. En insisterende støtte skal ydes til institutioner og indskolingsklasser, som har behov for at kvalificere og udvikle arbejdet med børnenes sprogtilegnelse. I kommunen er der stor opmærksomhed på børn i skriftsproglige vanskeligheder. Indsatsen er allerede systematiseret i indskolingen. Med afprøvning af projekt mentor er fokus nu også på en systematiseret indsats for på mellemtrinnet. 13

14 Nyt tiltag Indskolingen Sprogvurdering i 0.klasse Sammenhæng/ Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering opfølgning I skoleårene 2010/11, 2011/12 og 12/13 har 0. klasselærerne taget sprogvurderinger fra Læseevaluering på alle elever. I august 2011 har Socialministeriet offentliggjort de nye sprogvurderinger til børn i 3-årsalderen, før skolestart og 0. klasse. Sprogvurderingen er en evaluering af den 3-års sprogvurdering, der allerede tages på de etsprogede børn i kommunen, udvidet med et tilbud til kommende skolestartere og til 0. klasse børn. Materialet er gratis og tilknyttet en it-del. It-delen til sprogvurderingerne er ikke helt på plads endnu. Fortsat at styrke 0. klasselærerne i deres arbejde med at sprogvurdere børnene, så lærerne kan bruge sprogvurderingsresultaterne i deres fremadrettede arbejde med børnenes sprog - bl.a. ved at følge op på bekymringsbørn med nødvendige tiltag. Tale-hørelærerne vejleder 0. klasselærerne i at tage og opgøre det nye sprogvurderingsmateriale i skoleåret 2012/13. Materialet bruges til at sprogvurdere børnene i 0. klasse i skoleåret 2013/ klasselærerne har lært at bruge materialet og bruger resultaterne aktivt i deres arbejde. Opfølgnings- og evalueringsmøde med 0. klasselærerne, tale-hørekonsulenten, tale-hørelærere og læsevejledere i skoleåret 2013/14. Tale-hørekonsulent er tovholder. 14

15 4. Mellemtrin og udskolingsområdet Evaluering af tiltag i Handleplan for læsning skoleåret 11/12 v/ danskkonsulent Judy Weisel Evaluering af projekt Bogboksen 11/12 Samarbejdet med skolerne omkring projektet går stadig fint. Desværre er der sket et fald i antallet af anmeldelser. Derfor genindføres konkurrencen om at læse flest bøger. 1., 2. og 3. præmie vil være en forestilling i Kastrup Bio for de tre klasser, der anmelder flest bøger. Desuden vil der blive lavet videooptagelser i nogle klasser, hvor eleverne anmelder mundtligt. Efterfølgende vises disse optagelser på storskærme på biblioteket. Dansklærernes evaluering af Bogboksen vil fremover ske elektronisk, idet skemaet vil være at finde på Hovedbibliotekets hjemmeside. Forfatterarrangementet er fortsat en stor succes. Prøven i læsning FSA Læseprøven, som den fremstår i dag, er i overensstemmelse med det koncept, der er udviklet gennem seks år. Det indebærer en prøve med fem forskellige genrer med stigende sværhedsgrad og med appel til forskellige læseteknikker. I årets prøve var der ændret i layoutet, således at eleverne fik to hæfter: et teksthæfte og et opgavehæfte. Teksthæftet indeholder de fire første tekster. Opgavehæftet indeholder opgaver til de fire første tekster og hele tekst fem med parentesopgaver. Skolernes samlede score er i år 6,4 mod 5,6 sidste år. Flere forhold har givet spillet ind på den fremgang bl.a. det ændrede layout og den store målrettede læseindsats, der er gjort på alle skoler. Kompetenceudvikling med henblik på at styrke læsning i fagene Læsning er for alvor kommet uden for danskfagets rammer og foregår nu i alle fag, men er stadig en stor og udfordrende opgave. Indsatsområdet faglig læsning i matematik med aktionslæringsforløb har været første skridt på vejen til styrkelse og udvikling af læsestrategier inden for dette fagområde, hvor der ses tydelige tegn på, at faglig læsning virker begge veje. I flere aktionslæringsforløb valgte lærerne at arbejde med højtlæsning, og denne aktivitet var med til at give faglæreren et billede af, hvordan eleven forstod og overskuede en faglig tekst. Efterfølgende gav dette anledning til en revidering af de faglige aktiviteter. Af den enkelte klasses årsplan fremgår det, hvorledes der arbejdes med sprog og læsning i fagene, og i læsevejledernetværket drøftes løbende skolernes arbejde hermed. Konklusion Der er på alle skoler fokus på både læsning og faglig læsning i form af læsebånd, stjernestunder og fordybelsesuger. Faglig læsning er ligeledes indskrevet i den enkelte skoles læsehandleplan. Alt med det formål for øje at udvikle gode læsekompetencer. Det er alt sammen gode og nødvendige målsætninger for indsatsen frem mod sikre og automatiserede læsefærdigheder og mod udvikling af en varig læserutine. Med en samlet indsats og god støtte fra læsevejledere og ledelse kan læsebånd og fordybelsesuger blive en gevinst for eleverne, for lærerne og undervisningen. Det bør vurderes, om læsevejlederne er opdaterede og tilstrækkeligt uddannede i forhold til ny viden på området. 15

16 5. Opfølgningsplan for 2012/13 Oversigt over opfølgning af indsatser i skoleåret 2012/13 med udgangspunkt i Handleplan for læsning Tårnby Kommune Indsats Førskole og fritidsområdet Alle institutioner har beskrevne indsatser for sprogarbejdet i deres læreplaner Det tværgående samarbejde mellem dagtilbud, skole, fritidsinstitution og forældre, så indsatsen for det enkelte barns sprogudvikling koordineres Uddannelsesstrategi for uddannelse af sprogvejledere Opmærksomhed på sprogarbejdet i lektielæsning på forældreniveau i fritidsinstitutionerne Tosprogede børn Opdatering af sprogvejlederne i forhold til screeninger i forbindelse med skolestart Formalisering organisering af sprogstimuleringsindsatsen på SFO/fritidshjemsområdet Læsekurser for tosprogede Dsa i årsplanerne Samarbejde med funktionslærere og skolernes PLC Indskolingen Nyt sprogscreeningsmateriale i 0. klasse Læseløft Elever i store skriftsproglige vanskeligheder Mellemtrin og udskolingsområdet Faglig læsning Indhold og organisering af læsebånd på skolerne Læsevejledernes kompetencer Ansvarlig for opfølgning Flemming Baumann Noomi Mortensen Glenda Hagemann Judy Weisel 16

17 Bilag Bilag 1 Evaluering af indsatser vedr. tosprogede elever beskrevet i Læsehandleplanen 2011/12 Bilag 2 Oversigt over test i 0. klasse, 2011/12 Bilag 3 Resultater af Læseløft Bilag 4 Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder 17

18 Bilag /12 Evaluering af indsatser vedr. tosprogede elever beskrevet i Læsehandleplanen Samlet oversigt over alle skolerne med undtagelse af Tårnbygårdsskolen, der ikke havde tosprogede elever. SFO/fritidshjem: Er de bekendte med screeningen af de tosprogede skolestartere? Ja_2 nej Laver de sprogstimuleringsaktiviteter? Ja 2 nej 1 0.kl.: Er der fokus på ordforråd og sprogforståelse? Ja_7 nej ved ikke Har der været afholdt kursus i sprogforståelse og ordforråd evt. med vejledning fra dansk som andetsprogs lærerne og tale hørelærerne? Ja_6 nej 1 Bliver de tosprogede screenet med Vis, hvad du kan? Ja _7_ nej Deltager dsa lærerne i klasselæsekonferencerne på 1., 3., 4, og 7. årgang, hvis der er tosprogede elever på årgangen? Ja_4 nej (3 for nogle klassers vedkommende, når det er relevant) Bliver nyankomne tosprogede elever sprogscreenet med Vis, hvad du kan? Ja_7 nej Bliver dsa lærerne brugt som rådgivere og vejledere for de øvrige lærere? Ja_6_ nej delvist 1 Er der etableret lektiehjælp for tosprogede elever i sprogcenterregi (dvs. med hjælp fra dsa lærer og med tid fra dsa time puljen)? Ja _4 nej 3 ( men der er generel lektiehjælp) Anvendes indstiksarkene for dansk som andetsprog? Ja_6 nej 1 Er det jeres indtryk at der i indskolingen undervises med forforståelse, har fokus på forståelse og ordforråd? Ja 7_ nej ved ikke Er dsa lærerne kommet i gang med at etablere læsekurser mhp. læsning på andetsproget? Ja_3_ nej_3 delvist _1_ Er der udbredt bevidsthed hos lærerne om at dansk som andetsprog skal være en dimension i al undervisning? Ja 7_ nej Bliver der i høj grad undervist i grammatik, forståelse og sprogarbejde? Ja_6 nej ved ikke_1 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og faglærerne? Ja 6 nej 1 Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og klasseteamene? Ja 5 nej 1_delvist_1_ Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og læsevejlederne? Ja 4 nej 3 delvist_1_ Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og funktionslæreren? Ja 3_ nej _2 delvist_2_ Er der etableret samarbejde mellem dsa lærerne og PLC? Ja _1 nej_6 Medtænkes læsning på andetsproget i de enkelte klassers årsplaner? Ja_4 nej 2_ ved ikke_1_ 18

19 Bilag 2 Kommunal oversigt over test i 0. klasse skoleåret 2011 / 2012 Taget efteråret 2011 Find billedet Elever, der klarer prøven tilfredsstillende Elever, der er på vej Elever, der scorer markant dårligere end forventet Nordregårdskolen 44 elever Korsvejens Skole 46 elever Skottegårdsskolen 60 elever Kastrupgårdskolen 52 elever Løjtegårdsskolen 74 elever Pilegårdsskolen 98 elever Skelgårdsskolen 92 elever Taget forår 2012 Vokaler Konsonanter Bogstaver Nordregårdsskolen 44 elever Korsvejens Skole 44 elever Skottegårdsskolen 59 elever Kastrupgårdsskolen 51 elever Løjtegårdsskolen 73 elever Pilegårdsskolen 96 elever Skelgårdsskolen 90 elever

20 Bilag 3 LÆSELØFT 2012 Tabellen viser de 53 elever i 1. klasse, der har gennemgået et læseløftforløb i kommunen i forår Alle elever er blevet testet med OS64 før og efter forløbet Læseløft 2012 Antal elever A1 B1 C1 B2 C2 B3 C3 Ved start Efter læseløft Ved start Efter læseløft A1 + B1 C1 B2 + C2 + C3 Hurtig og delvis sikker læsning Langsom og sikker læsning Fejlfuld, usikker og langsom læsning 20

21 Bilag 4 Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder - Revideret 3. maj 2012 Ordblindeproblematikken eller problematikken omkring skriftsproglige vanskeligheder er i de seneste år blevet diskuteret i den pædagogiske verden. Der har været en del sager, hvor mennesker har reageret på manglende undervisning og forståelse for netop deres problematik i forhold til skriftsproget. Baggrunden for dette skal ses i perspektiv af, at det enkelte menneske i særlig grad skal kunne tilegne sig viden og indsigt på specifikke områder i vores samfund i dag. Dette oplæg er tænkt som et udspil til, hvordan vi i Tårnby kommune kan imødekomme arbejdet med de elever, der har så svære skriftsproglige vanskeligheder, at de ikke følger den normsatte læse- og skriveudvikling. Tårnby kommunes læseresultater viser, at vi i 1. klasse har ca. 12 % og i 4. klasse ca. 7 % af eleverne, der har vanskeligheder i forhold til stavning og læsning. Kun ved forståelse og imødekommenhed af elevernes vanskeligheder og en tydelig langsigtet strategi for elevernes individuelle udvikling kan vi sikre, at eleverne ikke kommer ind i den negative spiral der resulterer i mindre selvværd og dermed en negativ prognose for eleverne. Handleplanen skal sikre, at disse elever får et langsigtet og sammenhængende tilbud, der er baseret på et samarbejde mellem alle involverede parter og med fokus på tidlig indsats. Børns tidlige sproglige kompetencer og udvikling hænger nøje sammen med barnets senere skriftsproglige kompetencer. I Handleplan for læsning er den tidlige indsats nøje beskrevet i afsnittet om småbørnsområdet. Denne handleplan er derfor specifikt om de børn i skoleområdet, der har store skriftsproglige vanskeligheder og som funktionslærere og tale-hørekonsulent er tovholdere på. 21

22 Sammenhæng / Status Mål Tiltag / Handleplan Tegn Evaluering / opfølgning 0.kl 2. kl..: Hvis der er bekymring om elevens sproglige opmærksomhed, bogstavkendskab og fonologiske opmærksomhed. 3.kl. : Alle elever screenes med del af (Nonsensord) DVO s materiale (Dansk Videnscenter for Ordblindhed) af funktionslærer eller Læsevejleder It inddrages i undervisningen At identificere og hjælpe de elever der har vanskelighed ved den fonologisk opmærksomhed, samt de elever der har vanskelighed ved sprogforståelsen. At identificere og hjælpe de elever der er i fare for dysleksi At eleven skal kunne bruge it kompensatorisk Dokumentation der tydeliggør hvad der arbejdes med, og som kan evalueres. 0.kl.: Kursus i sprogforståelse og kursus i fonologisk opmærksomhed. Se Handleplan for læsning Skoleåret 08/09 1. kl.: Læseløftkursus 2. kl.: Opfølgning på læseløftelever. Inddragelse af it med CDord Kursus i fonologisk opmærksomhed. Kursus i afkodningsteknikker F.eks.Vaks eller lignende. Der etableres kursus i it og CD-ord. Eleven kan få cd-ord med hjem. Forældre kursus i brug Eleven og skolen kan tydelig se, at der er en udvikling i gang. Eleverne er tilmeldt Materialebasen og Nota Handleplaner præciserer vanskeligheden og viser udviklingen Alle de lærere der har med eleven at gøre, har stor bevidsthed om elevens vanskelighed og er på forkant med at inkludere it i undervisningen. Læseevaluering på Begyndertrinet tages af 0.kl. lærere og lærerne i 1. og 2. kl. 0. klasse lærere sammen med tale-hørelærere og læsevejledere Individuel afdækning af de børn der skal have et læseløftkursus. Elever testes med OS 64 før og efter endt læseløftforløb. Testresultater sendes til talehørekonsulent. Funktionslærer eller læsevejledere re-screener med DVO s materiale de elever der har været i farezonen. (Se bilag 1 og 2) Inddragelse af it tages op på specialundervisningskonferencer på skolerne af funktionslærerne. 22

23 og installation af cd-ord hjemme. (Dette kan være en opgave for læringscenteret) 4. kl.: 5. kl. : De elever der ikke kan bruge it som kompenserende værktøj i klassen og som har brug for individuel opmærksomhed over en længere periode indstilles til Ordblindeklasserne på Korsvejen. 6. kl. 9.kl.: Elever der har vanskeligheder med skriftsproget, har løbende brug for målrettede kurser. At eleven skal bruge it kompensatorisk i klassen. At bringe eleven videre i deres læse- og staveudvikling, så de er i stand til at gå til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse med kompenserende hjælpemidler, og at forberede den enkelte elev til et videre uddannelsesforløb. At understøtte elever med skriftsproglige vanskeligheder It inddrages i alle fag i undervisningen i klassen Understøtte skrive- og læseprocessen for eleven i en mindre gruppe. It kurser. Der igangsættes mindst et kursus om året, der har relevans for elevens løbende udvikling Eleven kan se udvikling i forhold til handleplaner Handleplan for kurser og den enkelte elev, hvor udvikling kan dokumenteres Inddragelse af it tages op på specialundervisningskonferencer på skolerne af funktionslærerne. Test til ordblindeklassen: - Hukommelsesspændvidde, - Ordkendskabstesten, - Diavok - Chips - Bogstaver - Il Tages af funktionslærere og tale-hørelærere Individuel afdækning og udarbejdelse af handleplaner sammen med eleven, elevens forældre og lærere. 23

24 Bilag til Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder. Spørgsmål om baggrundsfaktorer til vurdering af børn der er i fare for ordblindhed Familiær disposition Hvilket læseudviklingstrin befinder eleven sig aktuelt på? Hvilket staveudviklingstrin befinder eleven sig på? Hvordan er elevens interesse for at lytte til oplæsning på? Har der tidligere været særlig opmærksomhed på elevens sproglige udvikling? Hvordan har elevens læseudvikling været gennem det tidligere undervisningsforløb? Hvilken form for undervisningsdifferentiering har været anvendt? Hvordan har eleven været undervist indtil nu? Undervisningsmetoder Undervisningsmaterialer Organisationsformer Hvilken form for kompenserende hjælpemiddel har været anvendt og i hvilket omfang? Hvilke fælles undervisningsmål har eleven opnået? Hvilke individuelle undervisningsmål har eleven opnået? Hvordan arbejder eleven uden lærerstøtte? Hvor længe kan eleven koncentrere sig i et undervisningsforløb? I hvilken situation kan eleven koncentrere sig bedst om læsning / oplæsning? Hvordan arbejder eleven sammen med andre elever? Hvordan klarer eleven bundne / frie opgaver? Hvordan er elevens selvstændige læsevaner? Hvordan er elevens fortælle- og genfortællestruktur? Er der overensstemmelse mellem elevens kognitive udviklingstrin og elevens læsekompetencer? Bilag til Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder. 24

25 Forslag til hvordan samarbejdet kan etableres omkring børn i fare for ordblindhed. Funktionslærere Konsulent/ tale-hørelærer Psykolog Specifikt for ordblinde Kognitive faktorer: - Kognitiv udvikling - Kognitiv udvikling - Auditiv hukommelsesspændvidde - Arbejdshukommelse - Opmærksomhedsvanskeligheder Er der et misforhold mellem den kognitive udvikling og læseudviklingen? Sprogfærdigheder: - Sproglig udvikling - Kommunikation - Mundtlig formulering - Sprogforståelse - Ordkendskab - Ordmobilisering - Sprogforståelse - Sprogproduktion Ordblindhed er en specifik afkodningsvanskelighed og derfor adskilt fra sprogforståelsesvanskeligheder. Ringe opmærksomhed på sproglyde i førskolealderen, er i risikogruppe for at udvikle læsevanskeligheder. Specifikke forudsætninger for læsning: - Sproglig opmærksomhed - Fonologisk bevidsthed - Strategier - Grammatiske kompetencer (højt- og stillelæsning hastighed / rigtighed) - Indholdsforståelse - Læseerfaring Det kan være vanskeligt at afgøre, om det er problemer med ordmobilisering og distinkthed eller ordblindevanskeligheder kombineret med ovenstående. - Sproglig opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed er den vigtigste forudsætning for den senere udnyttelse af det fonematiske princip. 25