Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller"

Transkript

1 Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller i Københavns Ejendomme Kandidat speciale CST BI4 Aalborg Universitet

2

3 Titelblad Titel Uddannelsesinstitution Uddannelse Opgave Forfatter Kontakt Optimering af facilities management ved brug af bygningsmodeller i Københavns Ejendomme Aalborg Universitet, Byggeri og Anlæg Cand. Scient. Techn. i bygningsinformatik 4. semester Kandidat speciale (mander10) Sankt Jørgens Gade 12, Aalborg Studienummer Vejleder Oplag Lektor Kjeld Svidt Digital publicering Udgivelsesdato 13. januar 2012 Sprog Dansk Sidetal 135 Anslag (79,57 normalsider) Forsidebillede: 3

4 Resumé Dette speciale er skrevet i forbindelse med afslutningen af uddannelsen Cand. Scient. Techn. på Aalborg Universitet, med speciale indenfor bygningsinformatik. Specialet omhandler brugen af bygningsmodeller i facilities management. Specialet tager udgangspunkt i den kommunale byg- og driftsherre, Københavns Ejendomme. For øjeblikket er statsbyggeloven ude i et lovforslag om ændring, så de kommunale bygherrer kommer til at høre ind under loven, og dermed også IKT-bekendtgørelsen. Hermed skal kommunale bygherrer begynde at tage stilling til brugen af bygningsmodeller i deres arbejde. Indledningsvis er der lavet analyser på de nuværende arbejdsgange i Københavns Ejendomme. Her blev der fundet nogle punkter, som har potentiale for optimering. Overordnet blev der fundet, at der i nogle situationer, blev arbejdet med forældede data, eksempler på manglende samarbejde mellem teams og applikationer samt en manglende sammenhæng mellem grafiske- og numeriskedata. Ud fra disse punkter gennemgås forskellige teknologiske muligheder, for at optimere på arbejdsgangene. De teknologiske muligheder, som gennemgås, bygger hovedsagelig på applikationer som benytter bygningsmodeller, men også CAFM-applikationer. Ud fra de teknologiske muligheder, bliver der opsat et løsningsforslag, til hvorledes brugen af bygningsmodeller, kan optimere arbejdsgangene. I løsningsforslaget indgår oprettelsen af en central database hvori alle data omkring bygningerne samles. I kræft af brugen af bygningsmodeller, er der en direkte sammenhæng mellem grafiske og numeriske data. Det forslås at der oprettes en netapplikation, så bl.a. forvaltninger og borgere har adgang til oplysninger i organisationens database. Databasen skal hele tiden holdes opdateret, hvilket kræver ændring af de nuværende arbejdsgange. Ændringerne af de forskellige arbejdsgange, og potentialerne herved, bliver enkeltvis gennemgået. Til slut i opgaven gennemgås forskellige overvejelser som organisationer skal overveje, inden de påtager sig at implementere et facilities management system, hvad enten det bygger på bygningsmodeller eller cadtegninger. Konklusionen opsummerer på, hvorledes brugen af bygningsmodellerne kan optimere arbejdet med facilities management hos Københavns Ejendomme, samt hvordan arbejdsmetoderne kan forbedres. Afslutningsvis perspektiveres der på, hvorledes Københavns Ejendomme kunne drage fordele af brugen af bygningsmodeller i de første faser af et byggeri, samt hvorledes netapplikationen i fremtiden kunne udvikle sig. 4

5 Summary This thesis is written in connection with the completion of the education Cand. Scient. Techn. in building information technology, at the university of Aalborg. The thesis addresses the use of building information models in the work of facilities management. The thesis is based on the work of the local owner and operator, Copenhagen Properties (Københavns Ejendomme). At the moment the low of governmental buildings (statsbyggeloven) is under legislative modification. This involves getting the local owners included in the low, with also means that they will be included in the ICT-publication. For the local owners, this will course them to have to consider using building information models in their work. To begin with an analysis of the workflows in Copenhagen Properties, have been carried out. In this there were found different issues which has a potential for optimizing. Overall there were found that in some situations they worked with outdated data, examples of lack of cooperation between teams and applications and a lack of correlation between graphic and numerical data. Based on these issues different technological possibilities are reviewed. These technological possibilities are mainly based on building information models, but also computer aided facility management applications. There will be made a suggestion for a solution of the workflow issues, based on these technological possibilities. In the solution there will be used a central database to store all the data of the buildings. When using a building information building, there will automatically be a connection between the graphic and numerical data. It is suggested that a net application will be created to give administrations and citizens access to information within the organization. The database has to be up to date at all time with require a change in the current workflows. The changes in the different workflows and the potentials of doing so will be reviewed. At the end of the thesis some of the reflections are reviewed, that need to be thought about before implementing a facilities management system. These questions deal with both the use of building information models and cad-drawings. The conclusion summarizes how the use of building information models can optimize the facilities management at Copenhagen Properties, and how the workflow can be improved. In the broader perspective it will be considered how Copenhagen Properties would be able to benefit from the use of building information models all the way from the beginning of construction. There will also be seen how the future of the net application could be. 5

6 Forord Dette speciale er resultatet af afslutningen på kandidatuddannelsen cand. scient. techn. med speciale i bygningsinformatik, under Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Specialet er udført i perioden september 2011 januar Specialet omhandler hvorledes bygningsmodeller kan optimere facilities management. Specialet tager udgangspunkt i de nuværende arbejdsmetoder, hos den kommunale drifts- og bygherre Københavns Ejendomme, og analyserer på, hvorledes disse arbejdsmetoder kan optimeres, ud fra brugen af bygningsmodeller. Specialet er udført under vejledning af Lektor Kjeld Svidt, Aalborg Universitet. Forfatteren har i november og december siddet fast i Københavns Ejendomme, og har derigennem lavet en masse observationer som indgår sammen med interviews, i forhold til analysen af arbejdsgangene. Rapporten henvender sig til personer med en grundlæggende byggeteknisk viden med interesse indenfor optimering af facilities management. Rapporten tager udgangspunkt i en kommunal byg- og driftsherre, Københavns Ejendomme, men kan også benyttes af private bygherre til inspiration for optimeringsmuligheder. Jeg vil gerne udbringe en tak til vejleder Lektor Kjeld Svidt for kyndig vejledning og faglige diskussioner. Desuden vil jeg gerne takke Københavns Ejendomme for et godt og fagligt ophold i organisationen og i denne forbindelse især Bryan Morillo Karlqvist, bygningskonstruktør og dataadministrator hos Københavns Ejendomme, for kyndige samtaler og god vejledning. Endvidere vil jeg gerne sige tak til Anne Lohmann Fausing (Rengøringsservice), Benny Andersen (Københavns Ejendomme), Sten Erik Drønen (Københavns Ejendomme), Michael Nilsson (Københavns Ejendomme), Erik Laurits Holm Juliussen (Københavns Ejendomme), Bente Tange (Københavns Kommunes Socialforvaltning), Jannie With Jakobsen (Københavns Ejendomme), Jesper L. Jensen (Københavns Ejendomme) og Rasmus Wernlund (Teknisk Forvaltning Aalborg Universitet) for medvirken til interviews i forbindelse med udarbejdelse af specialet. 6

7 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING KØBENHAVNS EJENDOMME DE FEM AFDELINGER IKT-BEKENDTGØRELSEN IKT-BEKENDTGØRELSENS PÅVIRKNING DBK PROJEKTWEB DIGITALE BYGNINGSMODELLER DIGITALT UDBUD DIGITAL AFLEVERING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE 21 2 NUVÆRENDE ARBEJDE MED FM I KEJD VEDLIGEHOLD UDVENDIG INDVENDIG FORVALTNING AF PORTEFØLJE UDLEJNING AF LEJEMÅL RENGØRING FORBRUGSINDBERETNINGER MILJØ BYGNINGSAUTOMATION 35 3 TEKNOLOGISK UNDERSTØTTELSE TIL FM UDVIKLING AF BYG- OG DRIFTSHERRES ROLLE AUTOMATISERING OG DIGITALISERING INDBERETNING TIL FM-SYSTEMET AREALHÅNDTERING BYGNINGSVEDLIGEHOLD HELPDESK SYSTEMER INTELLIGENTE BYGNINGER ENERGIEFFEKTIVISERING ERFARINGSOPSAMLING OM FORBRUG OG VEDLIGEHOLD BIM-MODELLER I GIS-MODEL UDBYTTE 66 7

8 3.3 ÆNDRING AF MODELLER 68 4 LØSNINGSFORSLAG TIL KEJD PÅVIRKNING AF ARBEJDSGANGENE OPRETHOLDENDE VEDLIGEHOLD AKUT VEDLIGEHOLD RENOVERING AF DET INDVENDIGE UDLEJNING AF AREALER UDBUD AF RENGØRING FORBRUGSINDBERETNINGER ENERGIOPTIMERING AF PORTEFØLJEN INTELLIGENTE BYGNINGER 82 5 OVERVEJELSER VEDRØRENDE IMPLEMENTERING 84 6 KONKLUSION 86 7 PERSPEKTIVERING 88 8 KILDER 89 9 BILAG 93 8

9 1 Indledning I forbindelse med arbejdet med BIM hænder det ofte, at der bliver udtalt, at det er bygherren, som har den store gevinst, ved at der bliver benyttet en BIM-arbejdsmetode til projekteringen af en bygning. Det er dog ikke særlig ofte, at der kommer noget frem om bygherrer, som benytter sig af BIM til deres facilities management (FM). Er der nogen gode grunde til dette? Er bygherren klædt på til at tage en bygningsmodel i brug i deres FM-programmer? Jeg har derfor fået lyst til at se nærmere på en sådan bygherre, som endnu ikke benytter sig af bygningsmodeller, og se på hvorledes deres arbejdsgange er nu, og hvorledes de kunne blive i fremtiden. Desuden ønsker jeg at undersøge, hvilke teknologiske muligheder, som findes på markedet og se hvilke muligheder som denne bygherre kunne benytte sig af. Jeg har taget udgangspunkt i Københavns Ejendomme (KEjd), som er en af Danmarks største bygherrer. KEjd er en del af Københavns Kommune og er derfor kommunal. De er blevet pålagt at følge de statslige bygherrekrav for fremtidige byggerier over 20 mio. kr. Som indledning til selve specialet gives der en introduktion til KEjd og baggrunden for, hvorfor IKT-bekendtgørelsen er blevet oprettet, og hvordan brugen af denne IKTbekendtgørelse kan påvirke en FM-organisation. 1.1 Københavns Ejendomme Københavns Ejendomme opstod 1. januar KEjd, som Københavns Ejendomme bliver omtalt i daglig tale, er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Københavns ejendommes overordnede mission er at skabe de bedst mulige fysiske rammer for Københavns Kommunes aktiviteter på forretningsmæssige vilkår. Københavns Kommune omfatter syv forvaltninger, hvor KEjd står for håndteringen af bygningsporteføljen til alle forvaltningerne. KEjd hører under Kultur og Fritidsforvaltningen. De resterende forvaltninger er Økonomiforvaltningen, Børne og Ungdoms Forvaltningen, Sundhed og Omsorgs Forvaltningen, Teknik og Miljø Forvaltningen, Socialforvaltningen samt Beskæftigelse og Integrations Forvaltningen. Disse forvaltninger bliver alle serviceret af KEjd i forbindelse med leje af lokaliteter. KEjd har en porteføljestrategi, som skal sikre, at der arbejdes strategisk og systematisk med at pleje og udvikle porteføljen på et veloplyst, gennemsigtigt og prioriteret grundlag. De fire visioner i porteføljestrategien er, at det skal være attraktivt at bo i Københavns Kommune, de skal opfylde Klimaplanens mål om reduktion af CO 2 -udslip med 20 %, der skal være optimal driftsøkonomisk ejendomsportefølje samt at der skal være opretholdelse eller forøgelse af ejendomsporteføljeværdien. KEjd er opdelt i fem forskellige afdelinger med forskellige ansvarsområder (se Figur 1). Københavns Ejendomme arbejder med udlejning af kommunens ejendomme, ejendomsadministration, ejendomsdrift, bygherrefunktion ved anlægs- og genopretningsopgaver, vedligeholdelse og rengøringsservice. Tanken bag afdelingen er, at den skulle skabe et bedre overblik over kommunens ejendomme og gøre det muligt at opnå fordele ved stordrift og professionalisere opgaverne i forbindelse med ejendommenes opførelse, drift og vedligeholdelse. Et andet formål er at få et større samlet overblik over kommunens ejendomme, i stedet 9

10 for at ejendommene er fordelt på de forskellige forvaltninger. Det giver mulighed for at anskue og udvikle ejendomsporteføljen med et større helhedsperspektiv. Der er ansat ca. 192 personer i KEjd samt rengøringspersonalet i Rengøringsservice og personale i Kødbyen. I dag er KEjd en af Danmarks største ejendomsadministratorer og råder over i alt 2,3 mio. m 2 fordelt på ca. 780 ejendomme. Disse ejendomme inkluderer bl.a. administrationsbygninger, kulturhuse, biblioteker, rådhus, institutioner, skoler og idrætsanlæg. Derudover råder virksomheden også over 0,6 mio. lejede m 2 (KEjd, 2011, s. 2). Direktør / Direktionssekretariat Økonomi & Ejendomsadministration Kunder & Planlægning Analyse & Udvikling Projekter & Bygherre Drift & Service Figur 1 - Organisationsdiagram for KEjd - (Københavns Ejendomme, 2011) De fem afdelinger Som tidligere beskrevet består KEjd af 5 afdelinger. Disse afdelinger tager sig af forskellige områder indenfor arbejdet med kommunens portefølje af bygninger. Overordnet set er KEjd en indkøbsorganisation, som sørger for at få bestilt de arbejder, som der er brug for. KEjd står hverken for projektering, opførelse eller udførelse af vedligeholdelsesopgaver, da alt dette bliver bestilt hos andre firmaer. Kunder & Planlægning er afdelingen, som står for kundeansvaret især overfor de syv forvaltningers bestillerenheder. Afdelingen sørger for udlejningen af de forskellige ejendomme i første omgang til de kommunale lejere og i anden række private lejere. Desuden sørger afdelingen for at leje sig ind på private lejemål, eller bestilling af nye byggerier, hvis der ikke er nogen egnede lokaler i afdelingen. Brugen af privat ejendom til kommunens aktiviteter er især i forbindelse med kortere behov. (Københavns Ejendomme) I afdeling Projekt & Bygherre i KEjd sidder 30 projektledere og jonglerer rundt med alle de mange byggeprojekter, som er i gang. Projektlederne er fagligt højt kvalificerede og har stor erfaring på området. Afdelingen styrer på årsbasis ca. 300 enkeltprojekter med en anlægsomsætning på over 1,8 mia. kr. i 2011 og omkr. 2,3 mia. kr. i Afdelingen har ansvaret for byggeprojekterne hos KEjd og sørger for, at ting som tid, pris og kvalitet overholdes. (Københavns Ejendomme) Afdelingen Analyse & Udvikling er inddelt i fire teams: organisation og politik, jura (udbud), IKT (data) samt analyse. Der bliver i disse teams løst opgaver som fx juridisk bistand og kvalitetssikring. Det er desuden også her, at der arbejdes med at udvikle strategier mht. indkøb og implementering af klimaplaner mv. I denne afdeling er der for nylig blevet ansat en CAD-/BIM-koordinator til varetagelsen af implementeringen af BIM i virksomheden. (Københavns Ejendomme) 10

11 Økonomi & Ejendomsadministration arbejder med to forskellige hovedområder. Ejendomsadministrationen arbejder med at opkræve og regulere husleje for de forskellige lejemål. Økonomiafdelingen arbejder med budgetter, regnskab, risikoanalyse, økonomiprognoser og betaling af regninger. (Københavns Ejendomme) Sidst men ikke mindst er der afdeling Drift & Service. Denne afdeling arbejder bl.a. med vedligeholdelsen af de forskellige ejendomme, som udlejes. Der arbejdes også med energistyring og vejledning i energi og miljø overfor lejerne. Desuden sørges der for mere praktiske dagligdags ting som rengøring af arealerne og vedligeholdelse af udearealerne. Herudover ydes der postservice, betjentservice, vagtrundering samt ydelser i forbindelse med repræsentative arrangementer på Rådhuset. Der samarbejdes med en lang række entreprenører om serviceringen af ejendommene. (Københavns Ejendomme) 1.2 IKT-bekendtgørelsen Den danske byggebranche ligger i bund især mht. vækst i produktiviteten, set i forhold til andre lande tæt på Danmark. Væksten har faktisk decideret været negativ (se Figur 2). På baggrund af tal, som viser, at fejl og mangler udgør op til 23 % af den samlede entreprisesum, valgte den danske regering at nedsætte et implementeringsnetværk (Rambøll, 2011). Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri blev nedsat af regeringen i 2005 for at fremme konkurrenceevnen i den danske byggebranche. Efter implementeringsnetværkets arbejde offentliggjorde den danske regering i januar 2007 IKT-bekendtgørelsen om krav til digitalisering af de offentlige bygherrers krav til byggeprojekter. IKT-bekendtgørelsen hører ind under statsbyggeloven, som derunder har de forskellige bekendtgørelser tilknyttet. Effekten af dette tiltag har dog været begrænset, og der har været stor kritik af mange af de punkter, som der var deri, bl.a. at kravene var for firkantede og ufleksible. 1. marts 2011 blev denne IKT-bekendtgørelse dog revideret. De ny krav har en større fleksibilitet i forhold til kravstillelsen, men til gengæld omfatter bekendtgørelsen nu alle statslige byggeopgaver over 5 mio. kr. De nye bygherrekrav er opdelt i fem områder (Bjerregaard, 2011): Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Projektweb Digitale bygningsmodeller Digitalt udbud Digital aflevering 11

12 Figur 2 - Vækst i produktivitet i byggebranchen i forskellige lande. Kilde: (McKinsey & Company, 2010, s. 74) Disse IKT-krav var i første omgang møntet på offentlige byggerier over 20 millioner kr. For øjeblikket er Statsbyggeloven dog ude i et lovforslag om en ændring, så kommunerne bl.a. også kommer til at høre ind under statsbyggeloven og derfor også IKT-bekendtgørelsen. Økonomi- og erhvervsministeriet beskriver grunden til valget af at inkludere kommunerne og regionerne i Statsbyggeloven således: Formålet med lovforslaget er at skabe større effektivitet i byggeriet ved at lade større kommunalt og regionalt byggeri omfatte af de kvalitets-, produktivitets- og innovationsfremmende regler, som det statslige byggeri i dag er omfattet af. Dermed skabes en større volumen for den innovation og udvikling, der i dag foregår som en del af det statslige byggeri. Dette vil medvirke til at øge produktiviteten og kvalitet i byggesektoren generelt. (Mikkelsen, 2011) Den endelige behandling af forslaget er dog endnu ikke færdig, men burde blive færdigbehandlet til delvis tiltrædelse d. 1. januar I seneste forslag fremgår det, at der vil være en trinvis implementering, hvilket vil sige, at kravet om Digital aflevering først skal være gældende fra 2013 og kravet om DBK og Digitale bygningsmodeller først fra år 2014 (Rambøll, 2011). Forslaget omfatter bl.a., at de kommunale og regionale byggerier med en entreprisesum over 20 mio. kr. kommer til at høre ind under IKTbekendtgørelsen. Endvidere kommer bygninger og tilknyttede anlæg, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra regioner og kommuner, samt institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af regioner og kommuner, som fx selvejende institutioner, til at høre ind under lovgivningen (Mikkelsen, 2011). Erhvervs- og Økonomiministeriet har i denne forbindelse vurderet, at op i mod 400 byggesager kommer til 12

13 at blive omfattet af disse nye IKT-krav (Østergaard, Nu skal kommulale byggerier også være digitale, 2011). Denne ændring kommer til at få stor indflydelse på Københavns Ejendomme, som bliver tvunget til at tage stilling til, hvorledes kravene kan indpasses i virksomhedens arbejde. 1.3 IKT-bekendtgørelsens påvirkning Implementeringen af IKT-bekendtgørelsens krav i Københavns Ejendomme medfører, at organisationen skal lave nye overvejelser i forbindelse med udbud og aflevering ved nye anlægsprojekter. Det efterfølgende afsnit vil gøre rede for, hvad de fem nye bygherrekrav indbefatter, og hvad KEjd kan bruge disse krav til DBK DBK er en forkortelse for Dansk Bygge Klassifikation. Klassifikation har været et centralt indsatsområde under Det Digitale Byggeri og for byggeriets informationsudveksling generelt. DBK er et resultat af Det Digitale Fundaments arbejde fra Arbejdet har foregået med det mål, at standarden skal understøtte det objektbaserede byggeri. En byggeklassifikation som DBK er en måde at skabe en fælles grundlæggende informationsstruktur og begrebsapparat for hele byggeriet. Målet har derfor været at skabe en omfattende og sammenhængende model, der dækker hele byggeriets livscyklus og sikrer sammenhængen fra den overordnede begrebsmodel til definerede strukturer og tabeller for byggeriets objekter og de dertil hørende egenskabsdata. (BIPS, Det Digitale Byggeri, 2006, s. 2) Det er nødvendigt, at der fra en byggesags opstart er valgt at benytte den samme klassifikations standard. Denne standard skal også gennemtænkes fra bygherres side, og det skal sikres, at klassifikationen stemmer overens med en standard, som er konvertibelt med det drift og vedligeholdelsesprogram, som benyttes. Der skal være en entydig standard for, hvordan der bliver navngivet i modellerne, så modellerne bliver sammenlignelige og søgbare. Der skal være et fælles referencesystem, som alle parter arbejder op imod. DBK er inddelt i fire referencesystemer med tilhørende klassifikationstabeller, nemlig bebyggelser, bygninger, brugsrum og bygningsdele. På Figur 3 ses forskellen på tre af de fire aspekter. Figur 3 - Tre måder at se en bygning på og dens bygningsdele ved anvendelse af tre af de fire aspekter. Kilde: (BIPS, Det Digitale Byggeri, 2006, s. 16) Referencesystemet i de fire aspekter bygger på en helhedstankegang om at opfatte et byggeri eller bygning som ét samlet system eller anlæg, hvori der kan indgå mindre bestanddele eller 13

14 systemer. Disse bestanddele eller systemer kan igen underinddeles i endnu mindre bestanddele osv. (BIPS, Det Digitale Byggeri, 2006). Hovedideen bag DBK er at få et fælles referencesystem, så det er muligt, at systematisere de oplysninger, som bliver lagt i modellen (se Figur 4). Ved at have en god systematik er det nemmere at genbruge oplysninger senere hen og af forskellige parter. Systematik bliver for eksempel også brugt på biblioteker så det er muligt at finde bestemte bøger. Uden denne systematik ville det være så godt som umuligt (Kobberø, 2008). Figur 4 - Referencesystemet henviser til tankegangen om at være en del af helheden, disse dele får derefter en entydig identifikation af bygningens objekter. Kilde: (BIPS, Det Digitale Byggeri, 2006, s ) 14

15 1.3.2 Projektweb Kravet om benyttelsen af en projektweb i et byggeprojekt bunder i et af kerneområderne i BIM. Dette kerneområde er afskaffelsen af de mange hyldemeter af ringbind og indførelsen af en fælles database, hvor dokumenterne kan findes i stedet. En projektweb er en sådan database, hvor det er muligt for alle parter at få adgang til gældende dokumenter fra andre parter (se Figur 5). På en projektweb er det nemmere at finde lige præcis ét givent dokument og ud over at det er lettere at finde, er det også lettere at finde den gældende udgave af dokumentet, da alle dokumenter er ordnet efter et dokuments status. Ud over selve dokumenterne, bliver også korrespondancen lagt ind, så det er muligt at få informationer om hele byggeriets udvikling ét samlet sted. Ved at benytte en projektweb Figur 5 - Princip i projektweb. Kilde: Egen tilvirkning konsekvent fra start til slut i en byggesag er det med til at sikre, at alle medvirkende parter hele tiden er ajourført med revisioner og ændringer i projektmaterialet. Dumme fejl på grund af et ikke opdateret projektgrundlag kan derved undgås Digitale bygningsmodeller Et af kravene i IKT-bekendtgørelsen er, at der skal benyttes en 3D-model til projektering og udbud. Brugen af en 3D-model bliver i denne opgave oversat til benyttelsen af en objektbaseret 3D-model med mulighed for tilførsel af metadata. En 3D-model uden metadata har kun få fordele frem for 2D projektering og er i princippet blot en anden måde at tegne et byggeri på. Derfor er det paradoksalt, at der kun kræves en 3Dmodel. I det følgende bliver der introduceret en ny arbejdsmetode kaldet BIM, som indebærer udførslen af en 3D-model med metadata. Building Information Modeling (BIM) er mere end blot en ny måde at udføre det vante tegningsmateriale. BIM hander i høj grad om samarbejdet mellem de forskellige parter i en byggesag gennem en fælles BIMmodel. Helt fra programering til drift og vedligehold foregår dataudvekslingen via modellen (se Figur 6). 15

16 Figur 6 - Samarbejde med mellem parterne med en BIM model. Kilde: (Bak, Hvad er BIM?, 2011) Når en virksomhed går over til at benytte sig af mulighederne i BIM, bliver ikke kun de arbejdsværktøjer, som der arbejdes med, ændret, men også de arbejdsmetoder, som benyttes i arbejdet. Under byggeriets projektering er en stor del af en BIM-arbejdsproces, at de forskellige parter arbejder tættere sammen, og udvekslingen af informationer sker uden de vante store tab. På Figur 7 illustreres det, hvorledes der med en BIM-arbejdsmetode opstår en mulighed for opnåelse af en større værdi af informationerne, som skal benyttes til drift og vedligehold. Dette skyldes bl.a., at informationerne bliver lettere tilgængelige for de projekterende og derved sparer dobbeltarbejde. Desuden sikres det, at de informationer, som de forskellige aktører tilføjer projektet, bliver opdateret, så forældede data ikke havner hos bygherre ved afleveringen (Chuck Eastman, 2011, s. 168). Det er især bygherren, som har et stort potentiale for at få et udbytte af brugen af denne BIM-metodik. Selve udgifterne for opførelsen af et byggeri er relativt små, set i forhold til en bygnings livstids udgifter. En veluddannet bygherre har mulighed for fx at påvirke byggeprocessen mod at blive mere langsigtet og derved formindske den langsigtede udgift (Chuck Eastman, 2011, s. 155). 16

17 Figur 7 - Værdiforøgelse af dokumentation ved BIM-projektering. Kilde: (Chuck Eastman, 2011, s. 153) BIM står for Building Information Modeling, og her er især i -et vigtigt. Kernen i BIM er få informationerne i et byggeprojekt gjort mere tilgængelige for alle parter, på en sådan måde, at redundante data kan undgås, og fejl med ikke opdaterede oplysninger undgås. Ved projekteringen kan dette foregå ved at få metadata tilknyttet den projekterede 3D-model, så modellerne bliver mere intelligente, og adgangen til informationer bliver lettere. I gennem de seneste år er der foregået et stort arbejde for at få ingeniører, arkitekter og entreprenører til at benytte sig af en BIM-arbejdsmetode. Der er mange projekterende, som har set store fordele ved at tegningsmaterialet bliver mere konsekvent, da tegningerne alle dannes ud fra en samlet model, og der derfor ikke er risiko for uoverensstemmelser i tegningsmaterialet. I forhold til ændringer er der også sket en stor forandring, da ændringer bliver gennemgående på alle tegninger. Ved at alle rådgiverne arbejder med forskellige fagmodeller, er det også muligt at lave fx kollisionskontroller, som sikrer, at der ikke opstår kollisioner under opførelsen. Entreprenøren undgår derved også at skulle lave en masse improviserede løsninger, som hverken er til entreprenørens eller bygherres fordel. Ud over selve projekteringen og opførelsen er det nu muligt at lave forskellige analyser på den ønskede bygning allerede fra de helt tidlige faser. Herved er det muligt at optimere fx sollysindfald, energiforbruget, evakueringsveje mv. Alt dette giver mulighed for at skabe en mere korrekt bygning efter bygherres ønsker. Ved større samarbejde mellem parterne i byggeprocessen kan faldet i værdien af de informationer, som er blevet fremskaffet, undgås. Set fra en bygherres synspunkt er der også en fordel ved fx, at dokumentationen af den nye bygning er bedre. National Institure of Standards and Technologi (NIST) har estimeret, at det koster 17

18 den amerikanske byggebranche ca. 15 milliarder dollars om året i manglende samarbejde mellem parterne (se Figur 8) (Foster, 2011). Set fra bygherrens synspunkt er det både en måde at opnå et billigere projekt, men også en mulighed for at oplysningerne som bygherren modtager i sidste ende, er mere korrekt og opdaterede i forhold til det faktiske projekt. Figur 8- Spild af information ved manglende integration mellem faserne. Kilde: (Foster, 2011) Digitalt udbud Ved digitalt udbud skal bygherrens udbud, håndværkernes tilbudsgivning og licitationen foregå elektronisk over internettet. Bygherren kan udbyde opgaverne på egen hjemmeside, en særlig udbudsportal eller som en ekstra funktion i projektets projektweb. Udfyldte tilbudslister fra de bydende lægges op på det anviste websted, herfra foregår licitationen også. Licitationen foregår, ved at hovedtal såvel som eventuelle forbehold bliver offentliggjort på samme tid, for både bygherre og de bydende (Det Digitale Byggeri). Tanken bag det digitale udbud er bl.a., at bygningsmodellerne skal benyttes som centrale databaser på tværs af alle faser og parter. Set fra bygherres side er det, allerede før udbuddet går i gang, vigtigt at fastlægge, hvilke oplysninger som bygherren ønsker udleveret og i hvilket format. Endvidere er det nødvendigt at se på hele projekterings- og udførelsesperioden og sørge for, at udvekslingen af informationer på tværs af parterne fungerer godt. Standarder er vigtige i forbindelse med benyttelsen af en BIM-arbejdsmetode. Der skal fx tages stilling til, hvorledes informationer mellem applikationer kan udveksles, så informationer ikke bliver tabt. Nogle applikationer kan kommunikere direkte mellem hinanden, såsom mellem Autodesk Revit Architecture og Autodesk Revit MEP. I mange andre tilfælde kræves der dog et udvekslings/afleverings-format. Der findes mange formater, som bruges til udveksling, men langt de fleste formater er ikke åbne formater, og ejes derfor af kommercielle virksomheder, såsom.dwg,.rvt og.doc. Et åbent format, som kan bruges som udvekslingsformat, er.ifc og.txt. Ved brug af et åbent format åbnes der for en større valgfrihed i forhold til valg af værktøjer og i sidste ende valg af FMplatform. Det er nødvendigt at tage stilling til, hvad der skal afleveres, i hvilken kvalitet og på hvilket tidspunkt, inden projektet igangsættes. Der skal skabes en basis for pålidelige udvekslinger af informationer på tværs af aktører i projektet, så det sikres, at der modtages nøjagtige og tilstrækkelige oplysninger. 18

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg

NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 www.nti.dk Værløse Ringsted Vejle Aarhus Aalborg Velkommen til BIM Universe 2014 NTI CADcenter A/S Hvorfor er vi her BIM Universe Programmet Programmet Dag I giver et overblik over vigtige områder Dag II er mere teknisk og ændret i år, således at cases

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering 7. semester afgangsspeciale Afleveret d. 28. november 2011 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Campus Horsens BIM - Et værktøj til bedre Projektering Jesper Bredkær-Sørensen Stud. Nr.124365

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009

Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009 Bygnings Informations Modellering og Facilities Management Eksamensprojekt udarbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet af Helle Juul Bak, juli 2009 Titelblad Titel: Bygnings Informations Modellering

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

En fælles ejendomsstrategi 2014 2017

En fælles ejendomsstrategi 2014 2017 Medarbejdere og brugere Kommunens opgaver, mål CEI Kommunens faciliteter En fælles ejendomsstrategi 2014 2017 - et område med perspektiv og visioner Egedal Kommune, december 2013 Besluttet i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN NOGLE AF DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT OPTIMERE WORKFLOWS FINDES, HVOR PAPIR OG DIGITALT MØDES Alle ved, at... DIGITALE PROCESSER STRØMLINER INFORMATIONSFLOWET

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen

Læs mere

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER

IKT-LEDERUDDANNELSE. Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER IKT-LEDERUDDANNELSE Uddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-LEDER Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune

Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune December, 2014 Job- og personprofil vedrørende stillingen som Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune Den hidtidige chef for Ejendomme har fået nyt job i en anden kommune. Vi søger derfor en ny chef til et

Læs mere

Grontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015

Grontmij. Informationsmøde, De selvejende institutioner. Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015 Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Informationsmøde, De selvejende institutioner 1 Projektleder Jeanette Johansson Aarhus 24. marts 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

HADERSLEV KATEDRALSKOLE

HADERSLEV KATEDRALSKOLE HADERSLEV KATEDRALSKOLE SYSTEMATISK BYGNINGSVEDLIGEHOLD HVORFOR? Baggrunden for hvorfor Haderslev Katedralskole Valgte at købe et system til styring af systematisk bygningsvedligehold HADERSLEV KATEDRALSKOLE

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Samarbeid for økt effektivitet og mer kompetent FM Poul Henrik Due COWI og Dansk Facilities Management netværk Disposition Præsentation Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Resultater

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering

Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering IKT-Leder Lederuddannelse til det professionelle byggeri - bedre bundlinje skabes gennem IKT-koordinering BYGGERIETS LEDELSESCENTER BLIV IKT-LEDER Bliv professionelt uddannet af Byggeriets Ledelsescenter

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM 3 HÅNDTER EJENDOMME, ORGANISATIONER OG AFTALER ONLINE Caretakerfm står for CaretakerFacilitiesManagement og er et it-værktøj,

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere