Vejledning i serviceinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i serviceinnovation"

Transkript

1 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Erhvervspolitik 4

2

3 3 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Hvordan man bedre kan udnytte serviceinnovation med henblik på strukturelle forandringer og modernisering af industrien

4 4 Denne vejledning er udarbejdet af Kontoret for Klynger og Støtte til SMV er under Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik i samarbejde med Kontoret for Intelligent og Bæredygtig Vækst under Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Den bygger på oplysninger indhentet i en række projekter og undersøgelser, der er foretaget på dette område. Arbejdet er udført efter Europa-Kommissionens anvisninger, men synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Kontor D.5: Klynger og støtte til SMV er URL: Dette dokument er oversat til en række europæiske sprog. De kan læses på følgende adresse: ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/regional-sme-policies. Om end vejledningen er udarbejdet med det formål at informere om udnyttelsen af EU s strukturfonde, påtager Kommissionen sig intet retligt ansvar for oplysningernes korrekthed eller fuldstændighed. Specifikke ansøgninger om støtte fra EU s strukturfonde skal altid vurderes i henhold til de relevante bestemmelser, der er gældende på datoen for ansøgningen og i det land, den vedrører. Denne vejledning indgår i en serie. De hidtil offentliggjorte titler er: Nr. 1 Udvikling af iværksætterånd og -kompetence i EU Nr. 2 Udnyttelse af standarder til at understøtte vækst, konkurrenceevne og innovation Nr. 3 Nemmere virksomhedsoverdragelse Nr. 4 Vejledning i serviceinnovation Nr.5 Gennemførelse af SBA på regionalt plan Nr.6 Hvordan strukturfondene kan komme SMV er og iværksættere til gode Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlige for, hvorledes oplysningerne i det følgende anvendes, eller for fejl, som på trods af grundig gennemarbejdning og revision måtte forekomme. ISBN DOI /61872 Ophavsret: Den Europæiske Union, 2013 Trykt i Belgien Gengivelse tilladt med kildeangivelse, medmindre andet er anført. Gengivelse eller brug af tredjeparts materiale er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse hos rettighedshaveren/-haverne.

5 5 Forord Hvis der skal sættes skub i væksten rundt om i de europæiske regioner, skal iværksættere og talenter have det rette klima og den rigtige støtte til at udnytte mulighederne i nye forretningsmodeller og servicetilbud. Og hvis vi skal opnå bæredygtig vækst og skabe job i hele Europa, er vi nødt til at følge et bredt innovationsbegreb. Derfor har Europa-Kommissionen i sine forslag til den kommende samhørighedspolitiks bestemmelser inddraget krav til regionerne om at udvikle intelligente specialiseringsstrategier. Serviceinnovation har stor betydning i disse strategier. Dette bør i særdeleshed bidrage til at give små og mellemstore virksomheder gunstige regionale økosystemer og hjælpe dem med at blive konkurrencedygtige i de globale værdikæder. Serviceinnovation bør ses på en strategisk og integreret måde, så der kan dannes nye industrierindustrier, og de gamle kan omstruktureres. Denne vejledning indeholder eksempler på instrumenter, der potentielt kan frigøre den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og som kan bruges af regionerne ved udformning og iværksættelse af intelligente specialiseringsstrategier og relaterede innovationsstøttetjenester til SMV er. Denne vejledning viser, hvordan serviceinnovation kan bruges som katalysator for økonomisk forandring og som formidler af gensidig inspiration på tværs af sektorer og for nye forretningsmodeller. Vi håber, at vejledningen bliver en værdifuld kilde til inspiration. Antonio Tajani Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri Johannes Hahn Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for regionalpolitik

6 6

7 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Først et par præciseringer Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Virkning gennem en systemisk tilgang Hvilke fejl skal man undgå? Frigøre serviceinnovationens forandringskraft Støtteinstrumenter til at sætte skub i serviceinnovation på virksomhedsniveau Designinnovationsklinikker: hjælp til virksomheder med at udvikle attraktive og brugercentrerede varer og tjenester Innovationsvouchers: giver adgang til ny viden om serviceinnovation Coaching og uddannelse i innovationsstyring Lettere adgang til finansiering Serviceinkubationscentre Støtteinstrumenter på sektorniveau (erhvervsklima) Designcentre Etablering af levende laboratorier Støtte til klynger i nye industrier drevet af serviceinnovation Innovationsassistenter Støtteinstrumenter på markedsniveau og til fremme af afsmitning Oplysningsaktiviteter på regionalt plan Incitamenter til samarbejde mellem fremstillingsvirksomheder og designere Innovationsvouchers til efterspørgselssiden Incitamenter til serviceinnovation gennem offentlige indkøb Støtte til en holistisk tilgang Konklusioner...41

8 8 Tekstbokse Boks 1 Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Boks 2 Definition af traditionelle industrier og nye industrier Boks 3 Definition af intelligent specialisering Boks 4 Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Boks 5 Hvad er et»demonstrationsprojekt i stor målestok»? Boks 6 Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation Boks 7 Finansiering af udnyttelsen af serviceinnovation via samhørighedspolitikken Boks 8 Oversigt over støtteinstrumenter der kan frigøre potentialet i serviceinnovation... 22

9 9 Indledning Denne vejledning er henvendt til alle nationale, regionale og lokale aktører, som gerne vil fremme strukturelle forandringer og modernisering af industrien rundt om i regionerne, og navnlig til beslutningstagerne hos de myndigheder, der forvalter samhørighedspolitikkens midler. Den bør interessere alle regioner, uanset regionalstrukturen, deres styrker og svagheder. Regioner med et industrifundament, der ikke ligger teknologisk i front, er også i målgruppen, for serviceinnovation giver mulighed for at forbedre deres egen og virksomhedernes konkurrenceevne. Vejledningen skal illustrere, hvordan strategisk regional offentlig støtte kan give små og mellemstore virksomheder et gunstigt klima og støtte dem i bedre at udnytte serviceinnovation med henblik på at forblive konkurrencedygtige i de globale værdikæder, som omfatter både fremstilling og service. Derfor dækker vejledningen hverken alle former for innovation eller alle aspekter af regionale innovationsstrategier, som kan støttes på regionalt plan. Den skal snarere ses som en praktisk værktøjskasse med idéer og friske input fra det arbejde, der udføres af de regionale aktører. Målet er at kigge på, hvilket klima, hvilke institutioner og hvilke støtteværktøjer der kan styrke forandringer i de regionale erhvervsstrukturer og sektorer gennem serviceinnovation. Vejledningen indeholder primært eksempler på potentielle instrumenter, der kan bruges til at gennemføre regionale strategier i denne retning. I mange af eksemplerne er der givet samfinansiering under samhørighedspolitikken, mens der i andre ikke er ydet støtte. De viser dog alle, hvordan samhørighedspolitikken kan bruges til at støtte en mere strategisk udnyttelse af serviceinnovation. Vejledningen supplerer den politikhåndbog, som arbejdsgruppen af eksperter fra EU s medlemsstater i kulturelle og kreative industrier har udarbejdet om, hvordan EU s støtteprogrammer, herunder strukturfondene, kan bruges strategisk til at udnytte kulturens potentiale til lokal, regional og national udvikling og afsmitningen heraf på økonomien i bred forstand 1. Udarbejdelsen af vejledningen er blevet støttet af TAKE IT UP -projektet 2, som er kommuni

10 10 kationssøjlen for Europe INNOVA-initiativet om bedre innovationsstøtte, gennem en miniundersøgelse udført af Jan Runge fra Spectrum. Personer med interesse i innovationspolitik er blevet hørt om indholdet af en tidligere version af denne vejledning via webstedet PRO INNO Europe 3. Desuden er følgende aktører blevet hørt: Mirror Group, en rådgivende gruppe bestående af højtstående repræsentanter for netværk, internationale organisationer og internationale akademiske og erhvervseksperter. Dens opgave er at rådgive styregruppen for intelligent specialisering, S Platform³, både på et mere generelt plan, herunder prioritering, og et mere detaljeret plan med specifikke støtteaktiviteter rettet mod politikere og praktikere 4. Partnerne i EPISIS-projektet 5, hvis primære formål er at styrke tværnationalt samarbejde mellem politikere og innovationsorganer inden for serviceinnovation gennem parallelle politiske, strategiske og operationelle aktiviteter. INNO Partnering Forum 6, hvis formål er at identificere, udvikle og udnytte synergier mellem offentlige innovationsorganer i Europa og foreslå nye tilgange til innovationsstøtte til SMV er. Projektets fokus er især rettet mod at udforske og teste nye måder at levere støtte på med det formål at fremskynde indførelsen af de mest avancerede innovationsmekanismer med beviselig effektivitet og virkning. Deltagerne i KIS Partnering Forum den januar 2011 i Warszawa, Polen, om emnet Nye måder at fremme serviceinnovation i Europa på: strukturfondenes rolle, som foretog peer-review af og stemte om nogle af eksemplerne i denne vejledning. Denne vejledning blev fremlagt på den 10. europæiske uge for regioner og byer Open Days 2012 i Bruxelles i oktober Arbetsdokument från kommissionens avdelningar, SEC (2009)1195,

11 11 Baggrund 2.1 Først et par præciseringer Serviceydelser og servicesektoren har stigende betydning som drivkraft for økonomien og står for over to tredjedele af beskæftigelsen og bruttoværditilvæksten i EU. De skaber også størstedelen af væksten i Europa 8. Men serviceydelser er ikke en patentløsning. De kan ikke alene afhjælpe Europas problemer med konkurrenceevnen eller erstatte fremstillingsindustrien. Europa har stadig og vil også i fremtiden have brug for et stærkt industrifundament og teknologisk lederskab på mange områder. Spørgsmålet er således hverken, om det er fremstillings- eller servicesektoren, der er vigtigst, eller om teknologisk innovation eller serviceinnovation er vigtigst. De er alle afgørende for europæisk økonomi. Det, der imidlertid er vigtigt at understrege, er, at de traditionelle grænser mellem fremstillings- og servicesektorerne i stigende grad udviskes 9. Fremstillingsindustriens succes afhænger f.eks. i høj grad af innovative serviceydelser som design, markedsføring og logistik samt af produktrelateret eftersalgsservice og vice-versa. Flere og flere servicevirksomheder fremstiller varer, som bygger på eller er relateret til deres servicetilbud eller distributionskanaler. Men der er stadig ofte ikke taget højde for disse forandringer i regional- og erhvervsudviklingspolitikkerne eller -værktøjerne. Serviceinnovation er faktisk en motor for vækst og strukturel forandring på tværs af hele økonomien. Den hjælper med at gøre hele økonomien mere produktiv og giver næring til innovation i andre industrier. Den har endda potentiale til at skabe nye vækstpoler og pionermarkeder, som har makroøkonomisk virkning. Serviceinnovation kan dermed fremme en strukturel og økonomisk forandring i vores samfund ved at ændre vores levevis, vores forretningsadfærd og vores samspil med hinanden. 8 Kommissionens interne arbejdsdokument SEK(2009)1195 Challenges for EU support to innovation in services Fostering new markets and jobs through innovation : 9 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :

12 12 Boks 1: Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Serviceinnovation omfatter nye eller betydeligt forbedrede servicekoncepter og servicetilbud som sådan, uanset om de indføres af servicevirksomheder eller fremstillingsvirksomheder, samt innovation inden for serviceprocesser, serviceinfrastruktur, kundebehandling, forretningsmodeller, markedsføring (salg, marketing, levering), serviceproduktivitet og hybridformer for innovation der bruges afi flere brugergrupper samtidig på forskellige måder. Serviceinnovationens forandringskraft forstås som den proces, hvorved serviceydelser bryder med traditionelle kanaler for markedsføring, virksomhedsprocesser og forretningsmodeller med det formål at give kunden en betydeligt bedre oplevelse på en måde, der påvirker værdikæden som helhed. På den måde er serviceinnovation med til at forme nye sektorer, industrier og markeder og bidrager dermed til strukturelle forandringer og modernisering af industrien. Denne forandringskraft, der ligger i serviceinnovation 10, har allerede foldet sig ud i mange sektorer. Den har affødt fundamentale ændringer i nogle værdikæder, sådan som det er foregået i musikindustrien. At foregribe og udnytte denne forandringskraft kan ikke bare skærpe virksomhedernes konkurrenceevne, men også regionernes, hvis det lykkes dem at huse store eller centrale dele af nye værdikæder i erhvervslivet. At skabe et gunstigt miljø og incitamenter til serviceinnovation kan dermed styrke de strukturelle forandringer i regionen. Men denne forandring kan være forstyrrende og endda møde modstand i form af egeninteresser hos etablerede aktører. Forandring skaber altid både vindere og tabere. Den giver ikke alene nye muligheder, men betyder også kreativ ødelæggelse hos de etablerede, hvis de ikke tilpasser sig. At styrke forandringer kræver således bevidste beslutninger, prioriteringer og klar kommunikation. Det giver mening set fra et regionalt perspektiv, fordi manglende reaktion på global og industriel udvikling ofte fører til, at der i regionalstrukturerne er for snævert fokus på de traditionelle kompetencesæt. Hvis man gør en indsats for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft, giver det regionerne en chance for at styrke deres eksisterende industrifundament og styrke udviklingen af nye sektorer og industrier. F.eks. kan en region med en stærk industritradition nyde godt af centre for industrielt design med den specifikke mission at værdiforøge og forny eksisterende industrier. Ved at tiltrække talenter og give personer med forskellig baggrund og forskellige erfaringer og kompetencer incitamenter til at arbejde sammen kan en region hjælpe sine industrier med at modernisere og skabe nye job. Ved at påvirke alle sektorer og markeder bidrager forandringskraften i serviceinnovation ikke blot til forandring i de traditionelle industrierindustrier, men også til at skabe nye industrier på grænserne mellem forskellige kompetencer og industrier. Da disse nye industrier ofte er kendetegnet ved høje vækstrater og markedspotentiale, sidder de inde med nøglen til fremtidens konkurrencedygtighed og velstand. Boks 2: Definition af traditionelle industrier og nye industrier Traditionelle fremstillingsindustrier kan forstås som sektorer, hvor der arbejdes med forarbejdning og produktion af varer og tjenesteydelser, som har eksisteret længe uden større ændringer og uden at have stået over for en større forandring i form af sammenlægning med andre sektorer eller være blevet udfordret af nye forretningskoncepter og serviceinnovation. De omtales typisk som den sekundære sektor i forbindelse med klassificering af erhvervslivet. Klassiske eksempler på sådanne traditionelle fremstillingsindustrier er automobilbranchen, fødevareindustrien, tekstilbranchen, forbrugsvarer, kemikalier, metalindustrien osv. Nye industrier kan forstås som enten nye industrier eller eksisterende industrier, som udvik- 10 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :

13 13 ler sig eller fusionerer til nye industrier. De er som oftest drevet af centrale støtteteknologier, nye forretningsmodeller, såsom innovative servicekoncepter, eller af samfundsmæssige udfordringer, såsom krav om bæredygtighed, som erhvervslivet skal leve op til. Mange nye brancher, såsom kreative industrier, mobil- og mobilitetsindustrier eller økoinnovative industrier, har det til fælles, at de vokser frem af allerede eksisterende industrier og dermed rækker på tværs af forskellige traditionelt definerede sektorer ved at danne nye erhvervslandskaber og værdikæder, som integrerer tværsektorielle kompetencer og forbindelser. For Europa som helhed og for de enkelte regioner er det vigtigt at skabe en sammenhængende ramme for frigørelse af det potentiale, der ligger i serviceinnovation, til strukturelle forandringer og økonomisk vækst. Dette skal stå centralt i regional-, erhvervs- og innovationspolitikkerne på alle niveauer, hvis udfordringerne i Europa 2020 skal klares, som det også understreges i henstillingerne fra ekspertpanelet om serviceinnovation i EU 11. I samhørighedspolitikkens næste finansieringsperiode vil Europas regioner blive bedt om at udarbejde nationale og/eller regionale innovationsstrategier til intelligent specialisering 12. Serviceydelser og serviceinnovation vil i den henseende spille en stor rolle, og de regionale aktører og politikere bør være klar over det potentiale, der ligger i serviceinnovationens forandringskraft, når de udformer nye eller forbedrede intelligente regionalpolitikker. Boks 3: Definition af intelligent specialisering Intelligent specialisering er et vigtigt begreb med hensyn til bedre og mere målrettet innovationspolitik, som nu indgår i samhørighedspolitikken fra De planlagte obligatoriske RIS3-strategier (nationale/regionale forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering) er integrerede, stedbaserede, økonomiske forandringsdagsordener, som: retter søgelyset for politisk støtte og investeringer mod centrale nationale/ regionale prioriteter, udfordringer og behov for videnbaseret udvikling bygger videre på hvert lands/hver regions styrker, konkurrencefordele og potentiale til ekspertise støtter teknologisk såvel som praksisbaseret innovation og har som mål at stimulere private investeringer inddrager aktørerne fuldt ud og tilskynder til alle former for innovation og eksperimentering samt er evidensbaseret og inkluderer effektive overvågnings- og evalueringssystemer. Formålet med vejledningen er ikke at give politikerne evidens for serviceinnovationens forandringskraft eller eksempler på nye industrier eller de mest lovende industrier med hensyn til regionaludvikling og industriel forandring. Denne dokumentation vil blive samlet og gjort tilgængelig for regioner og medlemsstater af European Service Innovation Centre 13 og European Cluster Observatory 14, som kortlægger og analyserer forandringsprocesserne og de nye industrier i Europa. Deres arbejde hjælper med at identificere dem, der udviser de mest robuste egenskaber, og beskrive, hvad de er, og hvor disse industrier er placeret. I stedet er formålet med denne vejledning at give eksempler på, hvordan gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier kan foregå ved at udnytte serviceinnovationens forandringskraft. Grunden til dette specifikke fokus er, at de regionale innovationspolitikker stadig i vidt omfang er rettet mod teknologisk innovation og finansiering af forskningsaktiviteter frem for støtte til alle former for innovation, viden og kreativitet. 11 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation : European Service Innovation Centre etableres i 2012 af Europa-Kommissionen via et udbud. Centrets primære opgave er at højne bevidstheden om potentialet i og virkningen af den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og at give skræddersyet rådgivning til regioner, der kører demonstrationsprojekter over, hvordan man udnytter og støtter serviceinnovation bedre i praksis. 14 European Cluster Observatory det europæiske klyngeobservatoriums websted:

14 14 Som følge heraf bliver midlerne ikke optimalt fordelt, og der er mange muligheder, der ikke bliver grebet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at udvide brugen af traditionelle instrumenter til også at omfatte serviceinnovation og øge servicevirksomhedernes adgang hertil. Det er der også brug for, men det rækker ikke. 2.2 Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Den helhedstilgang, som vi taler for i denne vejledning, kræver, at der udvikles og udformes helt nye instrumenter, som tager bedre hensyn til serviceinnovation. Sådanne nye instrumenter fokuserer f.eks. på fremme af afsmittende virkninger mellem industrier og fremkomsten af nye servicekoncepter, uanset om dette sker i fremstillings- eller servicevirksomheder. Specifikke instrumenter, som kan vælges til at støtte bedre brug af serviceinnovation, kan gennemføres på forskellige niveauer: (1) aktivitetsniveau f.eks. gennem forskningsprojekter og finansiel støtte til udvikling af nye forretningsmodeller (2) virksomhedsniveau gennem fremme af en overordnet iværksætterkultur, ved at styrke virksomhedernes kapacitet til at innovere hurtigere og bedre eller støtte opstart af virksomhed, forbedre firmaernes innovationsstyring eller lette adgangen til finansiering (3) sektorniveau ved at skabe et gunstigt erhvervsklima for serviceinnovation, f.eks. gennem klynger og forretningsnetværk, samt (4) markedsniveau gennem liberalisering af servicemarkeder, effektiv forbrugerbeskyttelse eller standarder, som understøtter tillid til innovative serviceydelser og deres interoperabilitet. Følgende boks giver et mere detaljeret overblik over forskellige typer politiske foranstaltninger, som kan anvendes på disse fire niveauer. Boks 4: Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Aktivitetsniveau Virksomhedsniveau Sektorniveau (erhvervsklima) Markedsniveau Assimilationspolitikker Målrettede politikker Blød og hård infrastruktur Horisontale politikker - Innovationsmetrik - Støtte til offentlig FTU - Fremme af videnoverførsel - Specifikke FTU-programmer - Fremme af IKT-brug (e-business) - Fremme af nye forretningsmodeller inden for serviceydelser og nye servicekoncepter inden for fremstilling - Forskningsinstitutioner til serviceydelser - Specialuddannelsesinstitutioner til serviceydelser - Skatteincitamenter - Statsstøtte - Almen og erhvervsfaglig uddannelse - Offentlige indkøb - Virksomhedsinkubation, vækststøtte og internationalisering - IP-support og innovationsstyring - Adgang til finansiering og investeringsparathed - Specifikke støtteordninger for servicevirksomheder med henblik på virksomheds- og industriel innovation - Specifikke risikofinansieringsordninger til serviceydelser - Voucherordninger til støtte for serviceinnovationskapacitet - Serviceparker og inkubationscentre - Iværksætterpolitikker for opstart af virksomhed - Mobilitetsprogrammer - Sektorbestemt innovationsmetrik - Teknologisk fremsyn og serviceinnovationsfremsyn - Kortlægning og analyse af klynger - Sektorielle industri- og klyngepolitiske initiativer i servicesektorer (brugerinddragelse, samarbejde, tværsektorielle forbindelser, nye former for klynger) - Offentlig-private partnerskaber, der demonstrerer serviceinnovation og organisatorisk innovation - Strategiske infrastrukturprojekter (f.eks. bredbåndsadgang, logistik- og servicehubs, kontorfællesskaber) - Levende laboratorier, designcentre - Politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) - Sektorspecifik standardisering, f.eks. IKT - Markedsfremsyn og overvågning af nye industrier - Industridrevet selvregulering, interoperabilitetsstandarder og certificering - Lovrammer for serviceydelser (e-handel) - Initiativer på pionermarkeder til nye serviceydelser - Voucherordninger til at forstærke afsmitning - Oplysningsaktiviteter - Liberalisering af specifikke serviceydelser - Overvågningsmyndighed - Det indre marked for serviceydelser (f.eks. servicedirektivet) - Konkurrencepolitik, herunder tilsyn med fusioner

15 15 Forskellen mellem at støtte serviceinnovation på aktivitetsniveau og på virksomhedsniveau er, at det på aktivitetsniveau er udviklingen af specifikke nye forretningsmodeller, der støttes, mens det på virksomhedsniveau er en virksomheds innovationskapacitet, der normalt er målet uanset typen af den serviceinnovation, der indføres. Støtte til serviceinnovation gennem klyngeinitiativer på sektorniveau går endda skridtet videre ved generelt at forbedre det erhvervsklima, hvori virksomhederne drives og innoverer. Med andre ord udmøntes ordninger der støtter serviceinnovation på aktivitetsniveau i projekter. Indførelse af støtteordninger for serviceinnovation på virksomhedsniveau betyder i de fleste tilfælde at yde tilskud til virksomheder med henblik på mere og hurtigere innovation. Endelig kræver støtte for serviceinnovation på sektorniveau flere strategiske valg og en særlig indsats for mere grundlæggende at forbedre erhvervsklimaet for specifikke grupper af virksomheder. Lige som innovation i almindelighed blomstrer også serviceinnovation bedst, hvor der findes et befordrende regionalt økosystem eller klynger, som støtter en stadig strøm af nye idéer og virkeliggørelsen af dem. Inden for serviceydelser kan nye idéer også næres systematisk. Mens der stadig mangler en større indsats for at fuldføre det indre marked og forbedre det samlede lovklima for alle virksomheder, især servicevirksomheder, vil sådanne lovgivningsmæssige foranstaltninger på horisontalt plan og markedsniveau sandsynligvis kunne træffes mere effektivt på europæisk plan end på regionalt plan. Imidlertid kan der iværksættes mange bestræbelser på regionalt plan for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft for at lette forandringer for iværksættere og erhvervsliv. Typisk kan regionerne have den stærkeste virkning på serviceinnovation med politikker og instrumenter rettet mod virksomheds- og sektorniveauet. Regionernes primære interesse ligger her i at styrke regionaludviklingen og den regionale konkurrenceevne ved at støtte nystartede virksomheder, som gør brug af serviceinnovation, og ved at fremme et gunstigt erhvervsklima for SMV er. 2.3 Virkning gennem en systemisk tilgang For at få det fulde udbytte af serviceinnovationens forandringskraft er man nødt til at følge en holistisk og strategisk tilgang. En sådan tilgang kombinerer horisontale politikker med specifikke politikker rettet mod at indføre bedre infrastruktur og bedre støtte til innovative virksomheder ved at give dem et gunstigt erhvervsklima og afhjælpe specifikke eksempler på manglende udnyttelse af serviceinnovation på markedet. Et eksempel på en sådan holistisk tilgang er det, som ekspertpanelet om serviceinnovation har kaldt et demonstrationsprojekt i stor målestok. Den store målestok storstilede henviser ikke til omfanget af den finansielle støtte, som gives til et givet projekt, men til udstrækningen af den proces, der igangsættes til forsøg og gennemførelse med ledsagende støtte. Denne tilgang sigter mod at demonstrere i stor målestok den potentielle virkning af serviceinnovation og servicesystem -løsninger på specifikke udfordringer. Ekspertpanelet foreslog f.eks. at lancere demonstrationsprojekter for at vise, hvordan man forandrer og styrker konkurrenceevnen i massivt industrialiserede regioner (demonstrationsprojekt 1A: industriområder under forandring), eller for at støtte bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter (demonstrationsprojekt 2: dynamiske regioner). Behovet for at skabe bæredygtige samfund gennem ressourceeffektivitet, nedbringelse af CO2-udledning, intelligente bytransportløsninger eller at lette udviklingen af nye industrier og strukturelle forandringer drevet af nye teknologier, bæredygtighedskrav og serviceinnovation er udfordringer, som regionerne har til fælles.

16 16 Boks 5: Hvad er et demonstrationsprojekt i stor målestok? Ifølge ekspertpanelet om serviceinnovation i EU er demonstrationsprojekter i stor målestok et stærkt middel til at fjerne risici ved udvikling og opskalering af nyskabende servicesystemer og til at opmuntre aktører og brugere til at engagere sig, udveksle erfaringer på tværs af Europa, identificere ekspertiseklynger og muligheder for partnerskab. Det er en tilgang, der bevæger sig fra prototyper i lille målestok eller pilotprojekter til projekter i stor målestok, der er tæt på markedet, og hvor man tester en række løsninger på realistiske vilkår med henblik på bedre udnyttelse af serviceinnovationens forandringskraft og dermed mulighed for at tackle samfundsproblemer, afhjælpe specifikke problemer eller behov eller støtte en vision om forandring til det bedre. Konceptet er udbytte- og brugeroplevelsesorienteret og kræver en tydelig ejer af udfordringen eller problemet såsom en kommunal myndighed, der går i spidsen. En sådan politikfastlæggelse handler om, hvordan regionerne kan finde incitamenter til at skabe forandring og iværksætteri både i erhvervslivet og i samfundet. Den understøtter derfor omstruktureringen af eksisterende industrier og skabelsen af nye konkurrencedygtige erhvervsstrukturer. Og den indebærer effektiv brug af offentlige investeringer, idet den koncentrerer knappe ressourcer på nogle få områder, der giver løfte om at fastholde eller udvikle en konkurrencefordel for den regionale industri. For at styrke regionens innovationskapacitet og dermed sætte fornyet skub i den økonomiske vækst og velstand skal regionalpolitikkerne gennemgås og gentænkes med fokus på innovationens forandringskraft. Begrebet demonstrationsprojekter i stor målestok er som sådan en ny tilgang til stimulering af innovation. Det giver regionerne et redskab til at skabe bedre forbindelser mellem alle offentlige og private aktører, især erhvervslivet, udbydere af videntjenester, forskningsinstitutioner, lovgivende organer og brugere/ borgere, med henblik på videndeling, erfaringsudveksling og formulering af behov og kompetencer. Samtidig sikrer det en sammenhæng og incitamenter til udvikling, afprøvning og gennemførelse af nye tilgange til afhjælpning af specifikke udfordringer og problemer. På denne måde vendes der op og ned på traditionel innovationspolitik. I stedet for at støtte markedsføring af forskning og innovation som sådan støtter demonstrationsprojekter i stor målestok afprøvning af løsninger med henblik på at afhjælpe en specifik udfordring. Med andre ord tager begrebet udgangspunkt i problemet og ikke i løsningen. Et nyt servicetilbud eller en ny industriværdikæde vil sætte nuværende aktørers interesser på spil og stille spørgsmålstegn ved etablerede administrative procedurer. Uden at blive accepteret som et læringsmiljø for regionen, hvor der tilskyndes til institutionelle forandringer, vil intet demonstrationsprojekt kunne forbedre konkurrenceevnen og skabe job i større omfang. Derfor er det nødvendigt med et varigt politisk engagement over for demonstrationsprojektet som led i langsigtede strategier. Det vil sandsynligvis ikke få nogen reel virkning at forvente af virksomhederne, at de udforsker udenlandske markeder med nye serviceydelser, hvis de ikke er villige til at sætte spørgsmålstegn ved strukturerne på hjemmemarkedet. Serviceinnovation, som med held har afhjulpet regionale og strukturelle udfordringer, har sandsynligvis potentiale til at blive iværksat andre steder og dermed opnå et større markedspotentiale. Markedsføring, formidling og politisk læring har været en integreret del af systemiske demonstrationsprojekter med henblik på at øge den internationale bevidsthed samt lokal anerkendelse. Tilskyndelse til reproduktion af vellykkede nye servicekoncepter uden for ens egen region kan støttes gennem erfaringsudveksling og læring mellem og blandt regionale aktører. 2.4 Hvilke fejl man skal undgå? Politikerne såvel som de relevante aktører er altid på jagt efter næste praksis for at forbedre deres politikker og instrumenter. At kunne se ud over

17 17 egne aktiviteter og regionale og nationale grænser er helt afgørende for at opnå dette. Imidlertid er det ikke altid helt enkelt at drage den rette lære af andres erfaringer. Da der ikke findes en standardmodel og heller ikke nogen bedste praksis, der kan understøtte innovation, skal alle regioner finde deres egen måde at opbygge konkurrencefordele på ud fra deres lokale styrker og aktiver kombineret med inspiration fra globale netværk og tendenser. Sommetider kan man finde bedre strategier i de regioner, der skal kæmpe hårdest for at tilbyde deres borgere et fremtidsperspektiv. Innovation foregår ofte kun, når aktørerne udfordres, og der er brug for en løsning på et bestemt problem. Og faktisk praktiserer mange regioner allerede det, som andre måske anser for umuligt. Udfordringen ligger i at udbrede alle disse succeshistorier og positive erfaringer til så stort et publikum som muligt og løfte dem op til effektive regionalpolitiske redskaber, samtidig med at der stadig tages hensyn til specifikke lokale og regionale særtræk. Alle regioner er under pres for at demonstrere udbyttet af deres investeringer i programmer og projekter, især i den aktuelle situation med stramme offentlige budgetter. Det er derfor naturligt, at succeshistorierne spredes vidt omkring, og at andre er ivrige efter at undersøge dem nærmere for at få inspiration. At ikke alle tilfælde kan kategoriseres som eksempler på ekspertise, er ikke noget nyt. Det ligger i sagens natur. Man kan heller ikke altid vide, hvilken del af den påståede succes der skyldes den fremhævede foranstaltning, og hvilken del der er et resultat af heldige omstændigheder. Det er derfor vigtigt at se nøje på evidensmængden; med det er ikke altid muligt, da det ikke altid har været planlagt at foretage overvågning og løbende evaluering fra begyndelsen. Det er endnu sværere at finde ud af, hvad man ikke skal gøre. For at undgå at gentage andres fejl skal man være klar over dem. Og heri ligger problemet. Den iboende tendens til ikke at berette om mislykkede forehavender er ingen overraskelse. Men andre går glip af værdien heraf. Derfor præsenteres i næste afsnit nogle almindelige faldgruber, man skal undgå. Blind kopiering: Når man glemmer at tilpasse foranstaltningerne til regionale særtræk Den mest almindelige fejl er at forsøge at reproducere andres succes ved at kopiere et formodet vellykket program eller projekt 1:1 uden synderlig tilpasning. Det kan fungere i visse tilfælde, men i langt størstedelen af tilfældene medfører det sandsynligvis spild af offentlige midler. Hver regions målsætninger, udfordringer, systemiske begrænsninger, ressourcer og erhvervsstruktur skal nøje overvejes. Hvis politiske foranstaltninger og initiativer ikke skræddersys til hver regions særlige behov, vil de sandsynligvis ikke opfylde deres formål. Blind kopiering af foranstaltninger, der ikke svarer til en regions udviklingsniveau og/ eller specifikke profil, bør således undgås. Enegang: kopiering og isolerede løsninger Regionerne skal håndtere komplekse udfordringer for at finde hurtige løsninger på relevante problemer. Problemet er, at de ofte går enegang og gennemfører isolerede tiltag uden at tage partnere eller alternative løsninger i betragtning. Dette kan føre til suboptimale løsninger og igen et potentielt stort spild af offentlige midler. Regionerne bør derfor opmuntres til at samarbejde og søge synergier i deres tiltag, f.eks. når de skal gennemføre større infrastrukturprojekter, som vil kræve vigtige investeringer. Helheden er større end summen af de enkelte dele. Der skal ikke blot tilskyndes til videndeling og gensidig læring, men også igangsættes fælles aktiviteter med henblik på et grænseoverskridende samarbejde på regionalt og tværregionalt plan. Dette kan forhindre kopiering og gør det muligt at teste et større antal potentielle servicesystemløsninger. Når man kan få undersøgt forskellige valgmuligheder i stor målestok på realistiske vilkår, opnår man bedre og mere velunderbyggede beslutninger og øget sandsynlighed for en højere succesrate for iværksættelsen. En konsekvensanalyse udført på forhånd bør omfatte sammenligning af eventuelle private serviceydelser med offentlige serviceydelser og en undersøgelse af alternative iværksættelseskoncepter.

18 18 Enkelt, for enkelt: investering i infrastruktur og intet andet Mange infrastrukturinvesteringer, såsom konferencecentre, lufthavne osv., er tegnet eller opført uden ledsagende støtteforanstaltninger og servicekoncepter til at sætte gang i iværksætterdynamikken omkring dem. Ved strategisk at tage potentialet i serviceinnovation i betragtning ved udformningen af disse foranstaltninger og ved at integrere ledsagende støtteforanstaltninger i gennemførelsen opnår man en større virkning. Det gælder også investeringer med andre politiske formål, såsom kulturel mangfoldighed. F.eks. kombineres infrastrukturinvesteringer i museer ofte med ledsagende kulturelle begivenheder. Mende bør også kombineres med foranstaltninger der fremmer mulighederne for iværksættere, som er aktive inden for de kreative industrier, f.eks. ved at integrere kontorfællesskaber eller lancere innovationsvoucherordninger til at fremme nye muligheder, afsmitning og samarbejde med andre. Desuden bør regionerne i forbindelse med offentlige indkøb altid nøje overveje varens fulde livscyklusomkostninger og sammenligne dem med prisen på alternative serviceydelser, såsom leasing. Ingen forandringer: kun traditionelt fokus på innovation Som oftest gives der hovedsagelig innovationsstøtte til fremme af forskning og teknologisk drevet innovation. Selv om det er en vigtig og afgørende retning, som regionalpolitikken bør tage, er det ikke nok til at høste det fulde udbytte af det regionale innovationspotentiale. Alle former for viden og innovation skal tages i betragtning, og deres potentiale skal frigøres. Det er ofte den strategiske kombination af teknologisk innovation og serviceinnovation, som giver de bedste resultater 15. Springe på i farten: at springe på trends uden at tage udgangspunkt i egne styrker En anden fejl er at kaste sig ud i tingene uden at kende sammenhængen. Det, der kan opfattes som en regional styrke, kan internationalt set mangle konkurrencedygtighed, og omvendt kan en lille nichekompetence i en region have verdensklasse. For at muliggøre evidensbaseret politikfastlæggelse bør de, der skal træffe beslutninger, først søge råd i tilgængelige analyser og internationale sammenlignende undersøgelser, så de kan vurdere problemets omfang og kapaciteten til at løse det. I den henseende er der en fælles fremgangsmåde, der normalt følges af mange politikere og aktører. Først identificerer de væksttendenser (den gyldne honningkrukke), og så leder de efter en måde at komme dertil ved at finde relevante sektorer, som så bliver genstand for en vækststrategi. Det ville måske være meget mere lovende at begynde med en fuldstændig vurdering af de regionale styrker og derefter først finde de forbindelser i regionen, som kunne knyttes mellem sektorer og kompetencer, og siden de forbindelser, der både nationalt og internationalt kunne knyttes til andre regioner. En strategi, der har som mål bedre at udnytte alle regionale styrker og lette gensidig inspiration på tværs af sektorer, kan give bedre udbytte og har potentiale til at afføde nye nicher, sektorer og markeder, som andre måske endnu ikke betjener, og dermed sætte skub i fremtidens vækst. Når man glemmer støtteinstitutioner, som kan fremme forandring Forandring kræver aktive agenter til at gennemføre den. Det kan ikke altid være de samme, og de kan være forskellige alt efter udfordringen, målsætningerne og begrænsningerne. Regionerne bør f.eks. udnytte ressourcerne og multiplikatoreffekten i de såkaldte klyngeorganisationer, som repræsenterer grupper af specialiserede virksomheder og andre innovationsaktører i et givet område. Hvis der ikke findes specialiserede organisationer og modparter i en region til at være partnere i gennemførelsen af en forandringsdagsorden, så skal regionen overveje, hvem der bedst kan betros denne rolle, eller om det er nødvendigt at skabe en ny organisation til formålet. Disse almindelige fejl er opsummeret i følgende liste over principper, der skal følges, når man iværksætter tiltag. 15 Se resultater af IMP³rove II Study - Gaining Competitiveness with Innovations beyond Technology and Products: Insights from IMP³rove, juli 2011: https://www. improve-innovation.eu/sme/valuable-links/publications/.

19 19 Boks 6: Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation NEJ JA Kun fokusere på forskning og teknologisk Fokusere på alle former for viden og innovation innovation Støtte serviceinnovation som sådan Støtte de enkelte specialiserede firmaer Fokusere på et givet sæt af servicesektorer Kopiere bedste praksis Følge væksttendenser uden nærmere overvejelser Følge en horisontal tilgang uden specifikke mål Følge en snæver sektortilgang Igangsætte isolerede pilotprojekter Støtte forandring gennem serviceinnovation Støtte klynger eller netværk af relaterede firmaer Fokusere på fremstillingsvirksomhed og servicesektoren Søge efter næste praksis Udnytte regionale kompetencer med henblik på udvikling af nye industrier Følge en systemisk tilgang Følge en tværsektoriel tilgang Lancere demonstrationsprojekter i stor målestok gennem en systemisk tilgang Finde et problem til en innovation (dvs. søge et marked) Finde en innovation, der kan løse et problem (dvs. tage en udfordring op)

20 20

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

10668/16 ef 1 DGG 2B

10668/16 ef 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. juni 2016 (OR. en) 10668/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne FSTR 36 FC 30 REGIO 43 SOC 435 AGRISTR 37

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

10381/17 ef 1 DGB 2C

10381/17 ef 1 DGB 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juni 2017 (OR. en) 10381/17 SAN 254 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 16. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa?

1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyn til en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa? Neelie Kroes Kommissær for Den Digitale Dagsorden Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B - 1049 Bruxelles Det Internationale Sekretariat Christiansborg DK-1240 København K Tlf. +45 33 37 55 00 Fax +45

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05/10/06 ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

15071/15 bh 1 DG B 3A

15071/15 bh 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. december 2015 (OR. en) 15071/15 SOC 711 EMPL 464 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: den 7. december til: delegationerne

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 PIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: Coreper/Rådet

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger Teknologisk Partnerskab Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE) En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere