Vejledning i serviceinnovation
|
|
- Per Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Erhvervspolitik 4
2
3 3 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Hvordan man bedre kan udnytte serviceinnovation med henblik på strukturelle forandringer og modernisering af industrien
4 4 Denne vejledning er udarbejdet af Kontoret for Klynger og Støtte til SMV er under Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik i samarbejde med Kontoret for Intelligent og Bæredygtig Vækst under Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Den bygger på oplysninger indhentet i en række projekter og undersøgelser, der er foretaget på dette område. Arbejdet er udført efter Europa-Kommissionens anvisninger, men synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Kontor D.5: Klynger og støtte til SMV er ENTR-CLUSTERS-AND-SUPPORT-FOR-SMES@ec.europa.eu URL: Dette dokument er oversat til en række europæiske sprog. De kan læses på følgende adresse: ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/regional-sme-policies. Om end vejledningen er udarbejdet med det formål at informere om udnyttelsen af EU s strukturfonde, påtager Kommissionen sig intet retligt ansvar for oplysningernes korrekthed eller fuldstændighed. Specifikke ansøgninger om støtte fra EU s strukturfonde skal altid vurderes i henhold til de relevante bestemmelser, der er gældende på datoen for ansøgningen og i det land, den vedrører. Denne vejledning indgår i en serie. De hidtil offentliggjorte titler er: Nr. 1 Udvikling af iværksætterånd og -kompetence i EU Nr. 2 Udnyttelse af standarder til at understøtte vækst, konkurrenceevne og innovation Nr. 3 Nemmere virksomhedsoverdragelse Nr. 4 Vejledning i serviceinnovation Nr.5 Gennemførelse af SBA på regionalt plan Nr.6 Hvordan strukturfondene kan komme SMV er og iværksættere til gode Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlige for, hvorledes oplysningerne i det følgende anvendes, eller for fejl, som på trods af grundig gennemarbejdning og revision måtte forekomme. ISBN DOI /61872 Ophavsret: Den Europæiske Union, 2013 Trykt i Belgien Gengivelse tilladt med kildeangivelse, medmindre andet er anført. Gengivelse eller brug af tredjeparts materiale er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse hos rettighedshaveren/-haverne.
5 5 Forord Hvis der skal sættes skub i væksten rundt om i de europæiske regioner, skal iværksættere og talenter have det rette klima og den rigtige støtte til at udnytte mulighederne i nye forretningsmodeller og servicetilbud. Og hvis vi skal opnå bæredygtig vækst og skabe job i hele Europa, er vi nødt til at følge et bredt innovationsbegreb. Derfor har Europa-Kommissionen i sine forslag til den kommende samhørighedspolitiks bestemmelser inddraget krav til regionerne om at udvikle intelligente specialiseringsstrategier. Serviceinnovation har stor betydning i disse strategier. Dette bør i særdeleshed bidrage til at give små og mellemstore virksomheder gunstige regionale økosystemer og hjælpe dem med at blive konkurrencedygtige i de globale værdikæder. Serviceinnovation bør ses på en strategisk og integreret måde, så der kan dannes nye industrierindustrier, og de gamle kan omstruktureres. Denne vejledning indeholder eksempler på instrumenter, der potentielt kan frigøre den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og som kan bruges af regionerne ved udformning og iværksættelse af intelligente specialiseringsstrategier og relaterede innovationsstøttetjenester til SMV er. Denne vejledning viser, hvordan serviceinnovation kan bruges som katalysator for økonomisk forandring og som formidler af gensidig inspiration på tværs af sektorer og for nye forretningsmodeller. Vi håber, at vejledningen bliver en værdifuld kilde til inspiration. Antonio Tajani Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri Johannes Hahn Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for regionalpolitik
6 6
7 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Først et par præciseringer Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Virkning gennem en systemisk tilgang Hvilke fejl skal man undgå? Frigøre serviceinnovationens forandringskraft Støtteinstrumenter til at sætte skub i serviceinnovation på virksomhedsniveau Designinnovationsklinikker: hjælp til virksomheder med at udvikle attraktive og brugercentrerede varer og tjenester Innovationsvouchers: giver adgang til ny viden om serviceinnovation Coaching og uddannelse i innovationsstyring Lettere adgang til finansiering Serviceinkubationscentre Støtteinstrumenter på sektorniveau (erhvervsklima) Designcentre Etablering af levende laboratorier Støtte til klynger i nye industrier drevet af serviceinnovation Innovationsassistenter Støtteinstrumenter på markedsniveau og til fremme af afsmitning Oplysningsaktiviteter på regionalt plan Incitamenter til samarbejde mellem fremstillingsvirksomheder og designere Innovationsvouchers til efterspørgselssiden Incitamenter til serviceinnovation gennem offentlige indkøb Støtte til en holistisk tilgang Konklusioner...41
8 8 Tekstbokse Boks 1 Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Boks 2 Definition af traditionelle industrier og nye industrier Boks 3 Definition af intelligent specialisering Boks 4 Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Boks 5 Hvad er et»demonstrationsprojekt i stor målestok»? Boks 6 Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation Boks 7 Finansiering af udnyttelsen af serviceinnovation via samhørighedspolitikken Boks 8 Oversigt over støtteinstrumenter der kan frigøre potentialet i serviceinnovation... 22
9 9 Indledning Denne vejledning er henvendt til alle nationale, regionale og lokale aktører, som gerne vil fremme strukturelle forandringer og modernisering af industrien rundt om i regionerne, og navnlig til beslutningstagerne hos de myndigheder, der forvalter samhørighedspolitikkens midler. Den bør interessere alle regioner, uanset regionalstrukturen, deres styrker og svagheder. Regioner med et industrifundament, der ikke ligger teknologisk i front, er også i målgruppen, for serviceinnovation giver mulighed for at forbedre deres egen og virksomhedernes konkurrenceevne. Vejledningen skal illustrere, hvordan strategisk regional offentlig støtte kan give små og mellemstore virksomheder et gunstigt klima og støtte dem i bedre at udnytte serviceinnovation med henblik på at forblive konkurrencedygtige i de globale værdikæder, som omfatter både fremstilling og service. Derfor dækker vejledningen hverken alle former for innovation eller alle aspekter af regionale innovationsstrategier, som kan støttes på regionalt plan. Den skal snarere ses som en praktisk værktøjskasse med idéer og friske input fra det arbejde, der udføres af de regionale aktører. Målet er at kigge på, hvilket klima, hvilke institutioner og hvilke støtteværktøjer der kan styrke forandringer i de regionale erhvervsstrukturer og sektorer gennem serviceinnovation. Vejledningen indeholder primært eksempler på potentielle instrumenter, der kan bruges til at gennemføre regionale strategier i denne retning. I mange af eksemplerne er der givet samfinansiering under samhørighedspolitikken, mens der i andre ikke er ydet støtte. De viser dog alle, hvordan samhørighedspolitikken kan bruges til at støtte en mere strategisk udnyttelse af serviceinnovation. Vejledningen supplerer den politikhåndbog, som arbejdsgruppen af eksperter fra EU s medlemsstater i kulturelle og kreative industrier har udarbejdet om, hvordan EU s støtteprogrammer, herunder strukturfondene, kan bruges strategisk til at udnytte kulturens potentiale til lokal, regional og national udvikling og afsmitningen heraf på økonomien i bred forstand 1. Udarbejdelsen af vejledningen er blevet støttet af TAKE IT UP -projektet 2, som er kommuni
10 10 kationssøjlen for Europe INNOVA-initiativet om bedre innovationsstøtte, gennem en miniundersøgelse udført af Jan Runge fra Spectrum. Personer med interesse i innovationspolitik er blevet hørt om indholdet af en tidligere version af denne vejledning via webstedet PRO INNO Europe 3. Desuden er følgende aktører blevet hørt: Mirror Group, en rådgivende gruppe bestående af højtstående repræsentanter for netværk, internationale organisationer og internationale akademiske og erhvervseksperter. Dens opgave er at rådgive styregruppen for intelligent specialisering, S Platform³, både på et mere generelt plan, herunder prioritering, og et mere detaljeret plan med specifikke støtteaktiviteter rettet mod politikere og praktikere 4. Partnerne i EPISIS-projektet 5, hvis primære formål er at styrke tværnationalt samarbejde mellem politikere og innovationsorganer inden for serviceinnovation gennem parallelle politiske, strategiske og operationelle aktiviteter. INNO Partnering Forum 6, hvis formål er at identificere, udvikle og udnytte synergier mellem offentlige innovationsorganer i Europa og foreslå nye tilgange til innovationsstøtte til SMV er. Projektets fokus er især rettet mod at udforske og teste nye måder at levere støtte på med det formål at fremskynde indførelsen af de mest avancerede innovationsmekanismer med beviselig effektivitet og virkning. Deltagerne i KIS Partnering Forum den januar 2011 i Warszawa, Polen, om emnet Nye måder at fremme serviceinnovation i Europa på: strukturfondenes rolle, som foretog peer-review af og stemte om nogle af eksemplerne i denne vejledning. Denne vejledning blev fremlagt på den 10. europæiske uge for regioner og byer Open Days 2012 i Bruxelles i oktober Arbetsdokument från kommissionens avdelningar, SEC (2009)1195,
11 11 Baggrund 2.1 Først et par præciseringer Serviceydelser og servicesektoren har stigende betydning som drivkraft for økonomien og står for over to tredjedele af beskæftigelsen og bruttoværditilvæksten i EU. De skaber også størstedelen af væksten i Europa 8. Men serviceydelser er ikke en patentløsning. De kan ikke alene afhjælpe Europas problemer med konkurrenceevnen eller erstatte fremstillingsindustrien. Europa har stadig og vil også i fremtiden have brug for et stærkt industrifundament og teknologisk lederskab på mange områder. Spørgsmålet er således hverken, om det er fremstillings- eller servicesektoren, der er vigtigst, eller om teknologisk innovation eller serviceinnovation er vigtigst. De er alle afgørende for europæisk økonomi. Det, der imidlertid er vigtigt at understrege, er, at de traditionelle grænser mellem fremstillings- og servicesektorerne i stigende grad udviskes 9. Fremstillingsindustriens succes afhænger f.eks. i høj grad af innovative serviceydelser som design, markedsføring og logistik samt af produktrelateret eftersalgsservice og vice-versa. Flere og flere servicevirksomheder fremstiller varer, som bygger på eller er relateret til deres servicetilbud eller distributionskanaler. Men der er stadig ofte ikke taget højde for disse forandringer i regional- og erhvervsudviklingspolitikkerne eller -værktøjerne. Serviceinnovation er faktisk en motor for vækst og strukturel forandring på tværs af hele økonomien. Den hjælper med at gøre hele økonomien mere produktiv og giver næring til innovation i andre industrier. Den har endda potentiale til at skabe nye vækstpoler og pionermarkeder, som har makroøkonomisk virkning. Serviceinnovation kan dermed fremme en strukturel og økonomisk forandring i vores samfund ved at ændre vores levevis, vores forretningsadfærd og vores samspil med hinanden. 8 Kommissionens interne arbejdsdokument SEK(2009)1195 Challenges for EU support to innovation in services Fostering new markets and jobs through innovation : 9 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :
12 12 Boks 1: Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Serviceinnovation omfatter nye eller betydeligt forbedrede servicekoncepter og servicetilbud som sådan, uanset om de indføres af servicevirksomheder eller fremstillingsvirksomheder, samt innovation inden for serviceprocesser, serviceinfrastruktur, kundebehandling, forretningsmodeller, markedsføring (salg, marketing, levering), serviceproduktivitet og hybridformer for innovation der bruges afi flere brugergrupper samtidig på forskellige måder. Serviceinnovationens forandringskraft forstås som den proces, hvorved serviceydelser bryder med traditionelle kanaler for markedsføring, virksomhedsprocesser og forretningsmodeller med det formål at give kunden en betydeligt bedre oplevelse på en måde, der påvirker værdikæden som helhed. På den måde er serviceinnovation med til at forme nye sektorer, industrier og markeder og bidrager dermed til strukturelle forandringer og modernisering af industrien. Denne forandringskraft, der ligger i serviceinnovation 10, har allerede foldet sig ud i mange sektorer. Den har affødt fundamentale ændringer i nogle værdikæder, sådan som det er foregået i musikindustrien. At foregribe og udnytte denne forandringskraft kan ikke bare skærpe virksomhedernes konkurrenceevne, men også regionernes, hvis det lykkes dem at huse store eller centrale dele af nye værdikæder i erhvervslivet. At skabe et gunstigt miljø og incitamenter til serviceinnovation kan dermed styrke de strukturelle forandringer i regionen. Men denne forandring kan være forstyrrende og endda møde modstand i form af egeninteresser hos etablerede aktører. Forandring skaber altid både vindere og tabere. Den giver ikke alene nye muligheder, men betyder også kreativ ødelæggelse hos de etablerede, hvis de ikke tilpasser sig. At styrke forandringer kræver således bevidste beslutninger, prioriteringer og klar kommunikation. Det giver mening set fra et regionalt perspektiv, fordi manglende reaktion på global og industriel udvikling ofte fører til, at der i regionalstrukturerne er for snævert fokus på de traditionelle kompetencesæt. Hvis man gør en indsats for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft, giver det regionerne en chance for at styrke deres eksisterende industrifundament og styrke udviklingen af nye sektorer og industrier. F.eks. kan en region med en stærk industritradition nyde godt af centre for industrielt design med den specifikke mission at værdiforøge og forny eksisterende industrier. Ved at tiltrække talenter og give personer med forskellig baggrund og forskellige erfaringer og kompetencer incitamenter til at arbejde sammen kan en region hjælpe sine industrier med at modernisere og skabe nye job. Ved at påvirke alle sektorer og markeder bidrager forandringskraften i serviceinnovation ikke blot til forandring i de traditionelle industrierindustrier, men også til at skabe nye industrier på grænserne mellem forskellige kompetencer og industrier. Da disse nye industrier ofte er kendetegnet ved høje vækstrater og markedspotentiale, sidder de inde med nøglen til fremtidens konkurrencedygtighed og velstand. Boks 2: Definition af traditionelle industrier og nye industrier Traditionelle fremstillingsindustrier kan forstås som sektorer, hvor der arbejdes med forarbejdning og produktion af varer og tjenesteydelser, som har eksisteret længe uden større ændringer og uden at have stået over for en større forandring i form af sammenlægning med andre sektorer eller være blevet udfordret af nye forretningskoncepter og serviceinnovation. De omtales typisk som den sekundære sektor i forbindelse med klassificering af erhvervslivet. Klassiske eksempler på sådanne traditionelle fremstillingsindustrier er automobilbranchen, fødevareindustrien, tekstilbranchen, forbrugsvarer, kemikalier, metalindustrien osv. Nye industrier kan forstås som enten nye industrier eller eksisterende industrier, som udvik- 10 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :
13 13 ler sig eller fusionerer til nye industrier. De er som oftest drevet af centrale støtteteknologier, nye forretningsmodeller, såsom innovative servicekoncepter, eller af samfundsmæssige udfordringer, såsom krav om bæredygtighed, som erhvervslivet skal leve op til. Mange nye brancher, såsom kreative industrier, mobil- og mobilitetsindustrier eller økoinnovative industrier, har det til fælles, at de vokser frem af allerede eksisterende industrier og dermed rækker på tværs af forskellige traditionelt definerede sektorer ved at danne nye erhvervslandskaber og værdikæder, som integrerer tværsektorielle kompetencer og forbindelser. For Europa som helhed og for de enkelte regioner er det vigtigt at skabe en sammenhængende ramme for frigørelse af det potentiale, der ligger i serviceinnovation, til strukturelle forandringer og økonomisk vækst. Dette skal stå centralt i regional-, erhvervs- og innovationspolitikkerne på alle niveauer, hvis udfordringerne i Europa 2020 skal klares, som det også understreges i henstillingerne fra ekspertpanelet om serviceinnovation i EU 11. I samhørighedspolitikkens næste finansieringsperiode vil Europas regioner blive bedt om at udarbejde nationale og/eller regionale innovationsstrategier til intelligent specialisering 12. Serviceydelser og serviceinnovation vil i den henseende spille en stor rolle, og de regionale aktører og politikere bør være klar over det potentiale, der ligger i serviceinnovationens forandringskraft, når de udformer nye eller forbedrede intelligente regionalpolitikker. Boks 3: Definition af intelligent specialisering Intelligent specialisering er et vigtigt begreb med hensyn til bedre og mere målrettet innovationspolitik, som nu indgår i samhørighedspolitikken fra De planlagte obligatoriske RIS3-strategier (nationale/regionale forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering) er integrerede, stedbaserede, økonomiske forandringsdagsordener, som: retter søgelyset for politisk støtte og investeringer mod centrale nationale/ regionale prioriteter, udfordringer og behov for videnbaseret udvikling bygger videre på hvert lands/hver regions styrker, konkurrencefordele og potentiale til ekspertise støtter teknologisk såvel som praksisbaseret innovation og har som mål at stimulere private investeringer inddrager aktørerne fuldt ud og tilskynder til alle former for innovation og eksperimentering samt er evidensbaseret og inkluderer effektive overvågnings- og evalueringssystemer. Formålet med vejledningen er ikke at give politikerne evidens for serviceinnovationens forandringskraft eller eksempler på nye industrier eller de mest lovende industrier med hensyn til regionaludvikling og industriel forandring. Denne dokumentation vil blive samlet og gjort tilgængelig for regioner og medlemsstater af European Service Innovation Centre 13 og European Cluster Observatory 14, som kortlægger og analyserer forandringsprocesserne og de nye industrier i Europa. Deres arbejde hjælper med at identificere dem, der udviser de mest robuste egenskaber, og beskrive, hvad de er, og hvor disse industrier er placeret. I stedet er formålet med denne vejledning at give eksempler på, hvordan gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier kan foregå ved at udnytte serviceinnovationens forandringskraft. Grunden til dette specifikke fokus er, at de regionale innovationspolitikker stadig i vidt omfang er rettet mod teknologisk innovation og finansiering af forskningsaktiviteter frem for støtte til alle former for innovation, viden og kreativitet. 11 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation : European Service Innovation Centre etableres i 2012 af Europa-Kommissionen via et udbud. Centrets primære opgave er at højne bevidstheden om potentialet i og virkningen af den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og at give skræddersyet rådgivning til regioner, der kører demonstrationsprojekter over, hvordan man udnytter og støtter serviceinnovation bedre i praksis. 14 European Cluster Observatory det europæiske klyngeobservatoriums websted:
14 14 Som følge heraf bliver midlerne ikke optimalt fordelt, og der er mange muligheder, der ikke bliver grebet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at udvide brugen af traditionelle instrumenter til også at omfatte serviceinnovation og øge servicevirksomhedernes adgang hertil. Det er der også brug for, men det rækker ikke. 2.2 Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Den helhedstilgang, som vi taler for i denne vejledning, kræver, at der udvikles og udformes helt nye instrumenter, som tager bedre hensyn til serviceinnovation. Sådanne nye instrumenter fokuserer f.eks. på fremme af afsmittende virkninger mellem industrier og fremkomsten af nye servicekoncepter, uanset om dette sker i fremstillings- eller servicevirksomheder. Specifikke instrumenter, som kan vælges til at støtte bedre brug af serviceinnovation, kan gennemføres på forskellige niveauer: (1) aktivitetsniveau f.eks. gennem forskningsprojekter og finansiel støtte til udvikling af nye forretningsmodeller (2) virksomhedsniveau gennem fremme af en overordnet iværksætterkultur, ved at styrke virksomhedernes kapacitet til at innovere hurtigere og bedre eller støtte opstart af virksomhed, forbedre firmaernes innovationsstyring eller lette adgangen til finansiering (3) sektorniveau ved at skabe et gunstigt erhvervsklima for serviceinnovation, f.eks. gennem klynger og forretningsnetværk, samt (4) markedsniveau gennem liberalisering af servicemarkeder, effektiv forbrugerbeskyttelse eller standarder, som understøtter tillid til innovative serviceydelser og deres interoperabilitet. Følgende boks giver et mere detaljeret overblik over forskellige typer politiske foranstaltninger, som kan anvendes på disse fire niveauer. Boks 4: Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Aktivitetsniveau Virksomhedsniveau Sektorniveau (erhvervsklima) Markedsniveau Assimilationspolitikker Målrettede politikker Blød og hård infrastruktur Horisontale politikker - Innovationsmetrik - Støtte til offentlig FTU - Fremme af videnoverførsel - Specifikke FTU-programmer - Fremme af IKT-brug (e-business) - Fremme af nye forretningsmodeller inden for serviceydelser og nye servicekoncepter inden for fremstilling - Forskningsinstitutioner til serviceydelser - Specialuddannelsesinstitutioner til serviceydelser - Skatteincitamenter - Statsstøtte - Almen og erhvervsfaglig uddannelse - Offentlige indkøb - Virksomhedsinkubation, vækststøtte og internationalisering - IP-support og innovationsstyring - Adgang til finansiering og investeringsparathed - Specifikke støtteordninger for servicevirksomheder med henblik på virksomheds- og industriel innovation - Specifikke risikofinansieringsordninger til serviceydelser - Voucherordninger til støtte for serviceinnovationskapacitet - Serviceparker og inkubationscentre - Iværksætterpolitikker for opstart af virksomhed - Mobilitetsprogrammer - Sektorbestemt innovationsmetrik - Teknologisk fremsyn og serviceinnovationsfremsyn - Kortlægning og analyse af klynger - Sektorielle industri- og klyngepolitiske initiativer i servicesektorer (brugerinddragelse, samarbejde, tværsektorielle forbindelser, nye former for klynger) - Offentlig-private partnerskaber, der demonstrerer serviceinnovation og organisatorisk innovation - Strategiske infrastrukturprojekter (f.eks. bredbåndsadgang, logistik- og servicehubs, kontorfællesskaber) - Levende laboratorier, designcentre - Politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) - Sektorspecifik standardisering, f.eks. IKT - Markedsfremsyn og overvågning af nye industrier - Industridrevet selvregulering, interoperabilitetsstandarder og certificering - Lovrammer for serviceydelser (e-handel) - Initiativer på pionermarkeder til nye serviceydelser - Voucherordninger til at forstærke afsmitning - Oplysningsaktiviteter - Liberalisering af specifikke serviceydelser - Overvågningsmyndighed - Det indre marked for serviceydelser (f.eks. servicedirektivet) - Konkurrencepolitik, herunder tilsyn med fusioner
15 15 Forskellen mellem at støtte serviceinnovation på aktivitetsniveau og på virksomhedsniveau er, at det på aktivitetsniveau er udviklingen af specifikke nye forretningsmodeller, der støttes, mens det på virksomhedsniveau er en virksomheds innovationskapacitet, der normalt er målet uanset typen af den serviceinnovation, der indføres. Støtte til serviceinnovation gennem klyngeinitiativer på sektorniveau går endda skridtet videre ved generelt at forbedre det erhvervsklima, hvori virksomhederne drives og innoverer. Med andre ord udmøntes ordninger der støtter serviceinnovation på aktivitetsniveau i projekter. Indførelse af støtteordninger for serviceinnovation på virksomhedsniveau betyder i de fleste tilfælde at yde tilskud til virksomheder med henblik på mere og hurtigere innovation. Endelig kræver støtte for serviceinnovation på sektorniveau flere strategiske valg og en særlig indsats for mere grundlæggende at forbedre erhvervsklimaet for specifikke grupper af virksomheder. Lige som innovation i almindelighed blomstrer også serviceinnovation bedst, hvor der findes et befordrende regionalt økosystem eller klynger, som støtter en stadig strøm af nye idéer og virkeliggørelsen af dem. Inden for serviceydelser kan nye idéer også næres systematisk. Mens der stadig mangler en større indsats for at fuldføre det indre marked og forbedre det samlede lovklima for alle virksomheder, især servicevirksomheder, vil sådanne lovgivningsmæssige foranstaltninger på horisontalt plan og markedsniveau sandsynligvis kunne træffes mere effektivt på europæisk plan end på regionalt plan. Imidlertid kan der iværksættes mange bestræbelser på regionalt plan for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft for at lette forandringer for iværksættere og erhvervsliv. Typisk kan regionerne have den stærkeste virkning på serviceinnovation med politikker og instrumenter rettet mod virksomheds- og sektorniveauet. Regionernes primære interesse ligger her i at styrke regionaludviklingen og den regionale konkurrenceevne ved at støtte nystartede virksomheder, som gør brug af serviceinnovation, og ved at fremme et gunstigt erhvervsklima for SMV er. 2.3 Virkning gennem en systemisk tilgang For at få det fulde udbytte af serviceinnovationens forandringskraft er man nødt til at følge en holistisk og strategisk tilgang. En sådan tilgang kombinerer horisontale politikker med specifikke politikker rettet mod at indføre bedre infrastruktur og bedre støtte til innovative virksomheder ved at give dem et gunstigt erhvervsklima og afhjælpe specifikke eksempler på manglende udnyttelse af serviceinnovation på markedet. Et eksempel på en sådan holistisk tilgang er det, som ekspertpanelet om serviceinnovation har kaldt et demonstrationsprojekt i stor målestok. Den store målestok storstilede henviser ikke til omfanget af den finansielle støtte, som gives til et givet projekt, men til udstrækningen af den proces, der igangsættes til forsøg og gennemførelse med ledsagende støtte. Denne tilgang sigter mod at demonstrere i stor målestok den potentielle virkning af serviceinnovation og servicesystem -løsninger på specifikke udfordringer. Ekspertpanelet foreslog f.eks. at lancere demonstrationsprojekter for at vise, hvordan man forandrer og styrker konkurrenceevnen i massivt industrialiserede regioner (demonstrationsprojekt 1A: industriområder under forandring), eller for at støtte bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter (demonstrationsprojekt 2: dynamiske regioner). Behovet for at skabe bæredygtige samfund gennem ressourceeffektivitet, nedbringelse af CO2-udledning, intelligente bytransportløsninger eller at lette udviklingen af nye industrier og strukturelle forandringer drevet af nye teknologier, bæredygtighedskrav og serviceinnovation er udfordringer, som regionerne har til fælles.
16 16 Boks 5: Hvad er et demonstrationsprojekt i stor målestok? Ifølge ekspertpanelet om serviceinnovation i EU er demonstrationsprojekter i stor målestok et stærkt middel til at fjerne risici ved udvikling og opskalering af nyskabende servicesystemer og til at opmuntre aktører og brugere til at engagere sig, udveksle erfaringer på tværs af Europa, identificere ekspertiseklynger og muligheder for partnerskab. Det er en tilgang, der bevæger sig fra prototyper i lille målestok eller pilotprojekter til projekter i stor målestok, der er tæt på markedet, og hvor man tester en række løsninger på realistiske vilkår med henblik på bedre udnyttelse af serviceinnovationens forandringskraft og dermed mulighed for at tackle samfundsproblemer, afhjælpe specifikke problemer eller behov eller støtte en vision om forandring til det bedre. Konceptet er udbytte- og brugeroplevelsesorienteret og kræver en tydelig ejer af udfordringen eller problemet såsom en kommunal myndighed, der går i spidsen. En sådan politikfastlæggelse handler om, hvordan regionerne kan finde incitamenter til at skabe forandring og iværksætteri både i erhvervslivet og i samfundet. Den understøtter derfor omstruktureringen af eksisterende industrier og skabelsen af nye konkurrencedygtige erhvervsstrukturer. Og den indebærer effektiv brug af offentlige investeringer, idet den koncentrerer knappe ressourcer på nogle få områder, der giver løfte om at fastholde eller udvikle en konkurrencefordel for den regionale industri. For at styrke regionens innovationskapacitet og dermed sætte fornyet skub i den økonomiske vækst og velstand skal regionalpolitikkerne gennemgås og gentænkes med fokus på innovationens forandringskraft. Begrebet demonstrationsprojekter i stor målestok er som sådan en ny tilgang til stimulering af innovation. Det giver regionerne et redskab til at skabe bedre forbindelser mellem alle offentlige og private aktører, især erhvervslivet, udbydere af videntjenester, forskningsinstitutioner, lovgivende organer og brugere/ borgere, med henblik på videndeling, erfaringsudveksling og formulering af behov og kompetencer. Samtidig sikrer det en sammenhæng og incitamenter til udvikling, afprøvning og gennemførelse af nye tilgange til afhjælpning af specifikke udfordringer og problemer. På denne måde vendes der op og ned på traditionel innovationspolitik. I stedet for at støtte markedsføring af forskning og innovation som sådan støtter demonstrationsprojekter i stor målestok afprøvning af løsninger med henblik på at afhjælpe en specifik udfordring. Med andre ord tager begrebet udgangspunkt i problemet og ikke i løsningen. Et nyt servicetilbud eller en ny industriværdikæde vil sætte nuværende aktørers interesser på spil og stille spørgsmålstegn ved etablerede administrative procedurer. Uden at blive accepteret som et læringsmiljø for regionen, hvor der tilskyndes til institutionelle forandringer, vil intet demonstrationsprojekt kunne forbedre konkurrenceevnen og skabe job i større omfang. Derfor er det nødvendigt med et varigt politisk engagement over for demonstrationsprojektet som led i langsigtede strategier. Det vil sandsynligvis ikke få nogen reel virkning at forvente af virksomhederne, at de udforsker udenlandske markeder med nye serviceydelser, hvis de ikke er villige til at sætte spørgsmålstegn ved strukturerne på hjemmemarkedet. Serviceinnovation, som med held har afhjulpet regionale og strukturelle udfordringer, har sandsynligvis potentiale til at blive iværksat andre steder og dermed opnå et større markedspotentiale. Markedsføring, formidling og politisk læring har været en integreret del af systemiske demonstrationsprojekter med henblik på at øge den internationale bevidsthed samt lokal anerkendelse. Tilskyndelse til reproduktion af vellykkede nye servicekoncepter uden for ens egen region kan støttes gennem erfaringsudveksling og læring mellem og blandt regionale aktører. 2.4 Hvilke fejl man skal undgå? Politikerne såvel som de relevante aktører er altid på jagt efter næste praksis for at forbedre deres politikker og instrumenter. At kunne se ud over
17 17 egne aktiviteter og regionale og nationale grænser er helt afgørende for at opnå dette. Imidlertid er det ikke altid helt enkelt at drage den rette lære af andres erfaringer. Da der ikke findes en standardmodel og heller ikke nogen bedste praksis, der kan understøtte innovation, skal alle regioner finde deres egen måde at opbygge konkurrencefordele på ud fra deres lokale styrker og aktiver kombineret med inspiration fra globale netværk og tendenser. Sommetider kan man finde bedre strategier i de regioner, der skal kæmpe hårdest for at tilbyde deres borgere et fremtidsperspektiv. Innovation foregår ofte kun, når aktørerne udfordres, og der er brug for en løsning på et bestemt problem. Og faktisk praktiserer mange regioner allerede det, som andre måske anser for umuligt. Udfordringen ligger i at udbrede alle disse succeshistorier og positive erfaringer til så stort et publikum som muligt og løfte dem op til effektive regionalpolitiske redskaber, samtidig med at der stadig tages hensyn til specifikke lokale og regionale særtræk. Alle regioner er under pres for at demonstrere udbyttet af deres investeringer i programmer og projekter, især i den aktuelle situation med stramme offentlige budgetter. Det er derfor naturligt, at succeshistorierne spredes vidt omkring, og at andre er ivrige efter at undersøge dem nærmere for at få inspiration. At ikke alle tilfælde kan kategoriseres som eksempler på ekspertise, er ikke noget nyt. Det ligger i sagens natur. Man kan heller ikke altid vide, hvilken del af den påståede succes der skyldes den fremhævede foranstaltning, og hvilken del der er et resultat af heldige omstændigheder. Det er derfor vigtigt at se nøje på evidensmængden; med det er ikke altid muligt, da det ikke altid har været planlagt at foretage overvågning og løbende evaluering fra begyndelsen. Det er endnu sværere at finde ud af, hvad man ikke skal gøre. For at undgå at gentage andres fejl skal man være klar over dem. Og heri ligger problemet. Den iboende tendens til ikke at berette om mislykkede forehavender er ingen overraskelse. Men andre går glip af værdien heraf. Derfor præsenteres i næste afsnit nogle almindelige faldgruber, man skal undgå. Blind kopiering: Når man glemmer at tilpasse foranstaltningerne til regionale særtræk Den mest almindelige fejl er at forsøge at reproducere andres succes ved at kopiere et formodet vellykket program eller projekt 1:1 uden synderlig tilpasning. Det kan fungere i visse tilfælde, men i langt størstedelen af tilfældene medfører det sandsynligvis spild af offentlige midler. Hver regions målsætninger, udfordringer, systemiske begrænsninger, ressourcer og erhvervsstruktur skal nøje overvejes. Hvis politiske foranstaltninger og initiativer ikke skræddersys til hver regions særlige behov, vil de sandsynligvis ikke opfylde deres formål. Blind kopiering af foranstaltninger, der ikke svarer til en regions udviklingsniveau og/ eller specifikke profil, bør således undgås. Enegang: kopiering og isolerede løsninger Regionerne skal håndtere komplekse udfordringer for at finde hurtige løsninger på relevante problemer. Problemet er, at de ofte går enegang og gennemfører isolerede tiltag uden at tage partnere eller alternative løsninger i betragtning. Dette kan føre til suboptimale løsninger og igen et potentielt stort spild af offentlige midler. Regionerne bør derfor opmuntres til at samarbejde og søge synergier i deres tiltag, f.eks. når de skal gennemføre større infrastrukturprojekter, som vil kræve vigtige investeringer. Helheden er større end summen af de enkelte dele. Der skal ikke blot tilskyndes til videndeling og gensidig læring, men også igangsættes fælles aktiviteter med henblik på et grænseoverskridende samarbejde på regionalt og tværregionalt plan. Dette kan forhindre kopiering og gør det muligt at teste et større antal potentielle servicesystemløsninger. Når man kan få undersøgt forskellige valgmuligheder i stor målestok på realistiske vilkår, opnår man bedre og mere velunderbyggede beslutninger og øget sandsynlighed for en højere succesrate for iværksættelsen. En konsekvensanalyse udført på forhånd bør omfatte sammenligning af eventuelle private serviceydelser med offentlige serviceydelser og en undersøgelse af alternative iværksættelseskoncepter.
18 18 Enkelt, for enkelt: investering i infrastruktur og intet andet Mange infrastrukturinvesteringer, såsom konferencecentre, lufthavne osv., er tegnet eller opført uden ledsagende støtteforanstaltninger og servicekoncepter til at sætte gang i iværksætterdynamikken omkring dem. Ved strategisk at tage potentialet i serviceinnovation i betragtning ved udformningen af disse foranstaltninger og ved at integrere ledsagende støtteforanstaltninger i gennemførelsen opnår man en større virkning. Det gælder også investeringer med andre politiske formål, såsom kulturel mangfoldighed. F.eks. kombineres infrastrukturinvesteringer i museer ofte med ledsagende kulturelle begivenheder. Mende bør også kombineres med foranstaltninger der fremmer mulighederne for iværksættere, som er aktive inden for de kreative industrier, f.eks. ved at integrere kontorfællesskaber eller lancere innovationsvoucherordninger til at fremme nye muligheder, afsmitning og samarbejde med andre. Desuden bør regionerne i forbindelse med offentlige indkøb altid nøje overveje varens fulde livscyklusomkostninger og sammenligne dem med prisen på alternative serviceydelser, såsom leasing. Ingen forandringer: kun traditionelt fokus på innovation Som oftest gives der hovedsagelig innovationsstøtte til fremme af forskning og teknologisk drevet innovation. Selv om det er en vigtig og afgørende retning, som regionalpolitikken bør tage, er det ikke nok til at høste det fulde udbytte af det regionale innovationspotentiale. Alle former for viden og innovation skal tages i betragtning, og deres potentiale skal frigøres. Det er ofte den strategiske kombination af teknologisk innovation og serviceinnovation, som giver de bedste resultater 15. Springe på i farten: at springe på trends uden at tage udgangspunkt i egne styrker En anden fejl er at kaste sig ud i tingene uden at kende sammenhængen. Det, der kan opfattes som en regional styrke, kan internationalt set mangle konkurrencedygtighed, og omvendt kan en lille nichekompetence i en region have verdensklasse. For at muliggøre evidensbaseret politikfastlæggelse bør de, der skal træffe beslutninger, først søge råd i tilgængelige analyser og internationale sammenlignende undersøgelser, så de kan vurdere problemets omfang og kapaciteten til at løse det. I den henseende er der en fælles fremgangsmåde, der normalt følges af mange politikere og aktører. Først identificerer de væksttendenser (den gyldne honningkrukke), og så leder de efter en måde at komme dertil ved at finde relevante sektorer, som så bliver genstand for en vækststrategi. Det ville måske være meget mere lovende at begynde med en fuldstændig vurdering af de regionale styrker og derefter først finde de forbindelser i regionen, som kunne knyttes mellem sektorer og kompetencer, og siden de forbindelser, der både nationalt og internationalt kunne knyttes til andre regioner. En strategi, der har som mål bedre at udnytte alle regionale styrker og lette gensidig inspiration på tværs af sektorer, kan give bedre udbytte og har potentiale til at afføde nye nicher, sektorer og markeder, som andre måske endnu ikke betjener, og dermed sætte skub i fremtidens vækst. Når man glemmer støtteinstitutioner, som kan fremme forandring Forandring kræver aktive agenter til at gennemføre den. Det kan ikke altid være de samme, og de kan være forskellige alt efter udfordringen, målsætningerne og begrænsningerne. Regionerne bør f.eks. udnytte ressourcerne og multiplikatoreffekten i de såkaldte klyngeorganisationer, som repræsenterer grupper af specialiserede virksomheder og andre innovationsaktører i et givet område. Hvis der ikke findes specialiserede organisationer og modparter i en region til at være partnere i gennemførelsen af en forandringsdagsorden, så skal regionen overveje, hvem der bedst kan betros denne rolle, eller om det er nødvendigt at skabe en ny organisation til formålet. Disse almindelige fejl er opsummeret i følgende liste over principper, der skal følges, når man iværksætter tiltag. 15 Se resultater af IMP³rove II Study - Gaining Competitiveness with Innovations beyond Technology and Products: Insights from IMP³rove, juli 2011: improve-innovation.eu/sme/valuable-links/publications/.
19 19 Boks 6: Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation NEJ JA Kun fokusere på forskning og teknologisk Fokusere på alle former for viden og innovation innovation Støtte serviceinnovation som sådan Støtte de enkelte specialiserede firmaer Fokusere på et givet sæt af servicesektorer Kopiere bedste praksis Følge væksttendenser uden nærmere overvejelser Følge en horisontal tilgang uden specifikke mål Følge en snæver sektortilgang Igangsætte isolerede pilotprojekter Støtte forandring gennem serviceinnovation Støtte klynger eller netværk af relaterede firmaer Fokusere på fremstillingsvirksomhed og servicesektoren Søge efter næste praksis Udnytte regionale kompetencer med henblik på udvikling af nye industrier Følge en systemisk tilgang Følge en tværsektoriel tilgang Lancere demonstrationsprojekter i stor målestok gennem en systemisk tilgang Finde et problem til en innovation (dvs. søge et marked) Finde en innovation, der kan løse et problem (dvs. tage en udfordring op)
20 20
SAMHØRIGHEDSPOLITIK
INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU s samhørighedspolitiske
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mere5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 15.5.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2012 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mere8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereEUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER
EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereMeddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mere(meddelt under nummer C(2017) 2200) (Kun den engelske udgave er autentisk)
L 92/100 KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/652 af 29. marts 2017 om forslaget til borgerinitiativ»minority SafePack one million signatures for diversity in Europe«EUROPA-KOMMISSIONEN HAR (meddelt under
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mere7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) Gruppen vedrørende Udvidelse og Lande, der Forhandler om Tiltrædelse af EU
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) 6447/17 LIMITE PUBLIC ELARG 11 I-PUNKTSNOTE fra: dateret: 21. februar 2017 til: Vedr.: Gruppen vedrørende Udvidelse og
Læs mereKOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer
Læs mereOPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag
Læs mereHOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2017/2068(INI) 13.6.2017 HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mere8463/17 hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8463/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7896/17
Læs mereET KREATIVT EUROPA ( ) Et kulturdelprogram. Indkaldelse af forslag:
ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Et kulturdelprogram Indkaldelse af forslag: Indkaldelse af forslag EACEA 34/2018: Støtte til europæiske samarbejdsprojekter 2019 FORBEHOLD: Denne indkaldelse af forslag er
Læs mereREVISION AF DE VEDTAGNE PARTNERSKABSAFT
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK REGIONALUDVIKLING REVISION AF DE VEDTAGNE PARTNERSKABSAFT SAMMENDRAG Resumé Dette studie er en omfattende analyse
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0447/2017 28.6.2017 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0319/2017 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om opbygning
Læs mere9895/19 clf 1 ECOMP.2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juni 2019 (OR. en) 9895/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9101/19 + COR 1 Komm. dok. nr.:
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereErhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til Bruxelles, den 3.12.2008 KOM(2008) 801 endelig 2008/0227 (COD) C6-0467/08 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af direktiv 71/317/EØF,
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereForslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det
Læs mere9291/17 bmc/lma/ef 1 DG B 1C - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juni 2017 (OR. en) 9291/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ECOFIN 397 UEM 146 SOC 377 EMPL 291 COMPET
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mere7727/16 gng/aan/ikn 1 DGG 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. april 2016 (OR. en) 7727/16 COMPET 145 RECH 89 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Udkast til Rådets konklusioner - Bedre regulering med
Læs mereDansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag
Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske
Læs mere7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final
Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3663 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Samlenotat 7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final 1. Resumé
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2014/0185(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om Industri,
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2018
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2018 COM(2018) 404 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereCommittee / Commission IMCO. Meeting of / Réunion du 06/09/2012. BUDGETARY AMENDMENTS (2013 Procedure) AMENDEMENTS BUDGÉTAIRES (Procédure 2013)
Committee / Commission IMCO Meeting of / Réunion du 06/09/2012 BUDGETARY AMENDMENTS (2013 Procedure) AMENDEMENTS BUDGÉTAIRES (Procédure 2013) Rapporteur: Cornelis de JONG DA DA Forslag til ændring 6900
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mere8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. maj 2015 (OR. en) 8987/15 RECH 143 COMPET 230 NOTE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8562/15 RECH 104 COMPET
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mere10668/16 ef 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. juni 2016 (OR. en) 10668/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne FSTR 36 FC 30 REGIO 43 SOC 435 AGRISTR 37
Læs mereBILAG. til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2018 COM(2018) 366 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereREGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.
5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. maj 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. maj 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0151 (COD) 9479/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 26. maj 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: AUDIO 68
Læs mere14540/16 mn/aan/bh 1 DGD2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. november 2016 (OR. en) 14540/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 15. november 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mere7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. marts 2010 (17.03) (OR. en) 7586/10 ECOFIN 166 COMPET 94 ENV 177 EDUC 49 RECH 95 SOC 198 POLGEN 36 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0858/2016 29.6.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om synergier for innovation mellem
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.3.2017 COM(2017) 136 final 2017/0060 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af direktiv 2010/40/EU for så vidt angår perioden for vedtagelse
Læs mere2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0482/3. Ændringsforslag. Sven Giegold, Jordi Solé, Tilly Metz, Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
10.1.2019 A8-0482/3 3 Betragtning 13 a (ny) (13a) InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling,
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010
DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets
Læs mereKommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet
Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets
Læs mere9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereKommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp
Læs mere9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:
Læs mereForholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette
Læs mere8975/15 la/aan/hm 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2015 (OR. en) 8975/15 NOTE fra: til: RECH 142 COMPET 229 MI 320 TELECOM 120 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8409/15
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.9.2018 SWD(2018) 404 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
Læs mereCultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland
Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereMod et innovativt Europa. Rapport fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation, der blev udpeget efter Hampton Court-mødet RESUME
Mod et innovativt Europa Rapport fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation, der blev udpeget efter Hampton Court-mødet RESUME Januar 2006 Rapporten kan læses i sin helhed på engelsk, fransk
Læs mere