Vejledning i serviceinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i serviceinnovation"

Transkript

1 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Erhvervspolitik 4

2

3 3 Vejledningsserien Hvordan strukturfondene kan understøtte SMV-politikken Vejledning i serviceinnovation Hvordan man bedre kan udnytte serviceinnovation med henblik på strukturelle forandringer og modernisering af industrien

4 4 Denne vejledning er udarbejdet af Kontoret for Klynger og Støtte til SMV er under Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik i samarbejde med Kontoret for Intelligent og Bæredygtig Vækst under Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Den bygger på oplysninger indhentet i en række projekter og undersøgelser, der er foretaget på dette område. Arbejdet er udført efter Europa-Kommissionens anvisninger, men synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Kontor D.5: Klynger og støtte til SMV er URL: Dette dokument er oversat til en række europæiske sprog. De kan læses på følgende adresse: ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/regional-sme-policies. Om end vejledningen er udarbejdet med det formål at informere om udnyttelsen af EU s strukturfonde, påtager Kommissionen sig intet retligt ansvar for oplysningernes korrekthed eller fuldstændighed. Specifikke ansøgninger om støtte fra EU s strukturfonde skal altid vurderes i henhold til de relevante bestemmelser, der er gældende på datoen for ansøgningen og i det land, den vedrører. Denne vejledning indgår i en serie. De hidtil offentliggjorte titler er: Nr. 1 Udvikling af iværksætterånd og -kompetence i EU Nr. 2 Udnyttelse af standarder til at understøtte vækst, konkurrenceevne og innovation Nr. 3 Nemmere virksomhedsoverdragelse Nr. 4 Vejledning i serviceinnovation Nr.5 Gennemførelse af SBA på regionalt plan Nr.6 Hvordan strukturfondene kan komme SMV er og iværksættere til gode Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlige for, hvorledes oplysningerne i det følgende anvendes, eller for fejl, som på trods af grundig gennemarbejdning og revision måtte forekomme. ISBN DOI /61872 Ophavsret: Den Europæiske Union, 2013 Trykt i Belgien Gengivelse tilladt med kildeangivelse, medmindre andet er anført. Gengivelse eller brug af tredjeparts materiale er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse hos rettighedshaveren/-haverne.

5 5 Forord Hvis der skal sættes skub i væksten rundt om i de europæiske regioner, skal iværksættere og talenter have det rette klima og den rigtige støtte til at udnytte mulighederne i nye forretningsmodeller og servicetilbud. Og hvis vi skal opnå bæredygtig vækst og skabe job i hele Europa, er vi nødt til at følge et bredt innovationsbegreb. Derfor har Europa-Kommissionen i sine forslag til den kommende samhørighedspolitiks bestemmelser inddraget krav til regionerne om at udvikle intelligente specialiseringsstrategier. Serviceinnovation har stor betydning i disse strategier. Dette bør i særdeleshed bidrage til at give små og mellemstore virksomheder gunstige regionale økosystemer og hjælpe dem med at blive konkurrencedygtige i de globale værdikæder. Serviceinnovation bør ses på en strategisk og integreret måde, så der kan dannes nye industrierindustrier, og de gamle kan omstruktureres. Denne vejledning indeholder eksempler på instrumenter, der potentielt kan frigøre den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og som kan bruges af regionerne ved udformning og iværksættelse af intelligente specialiseringsstrategier og relaterede innovationsstøttetjenester til SMV er. Denne vejledning viser, hvordan serviceinnovation kan bruges som katalysator for økonomisk forandring og som formidler af gensidig inspiration på tværs af sektorer og for nye forretningsmodeller. Vi håber, at vejledningen bliver en værdifuld kilde til inspiration. Antonio Tajani Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri Johannes Hahn Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for regionalpolitik

6 6

7 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Først et par præciseringer Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Virkning gennem en systemisk tilgang Hvilke fejl skal man undgå? Frigøre serviceinnovationens forandringskraft Støtteinstrumenter til at sætte skub i serviceinnovation på virksomhedsniveau Designinnovationsklinikker: hjælp til virksomheder med at udvikle attraktive og brugercentrerede varer og tjenester Innovationsvouchers: giver adgang til ny viden om serviceinnovation Coaching og uddannelse i innovationsstyring Lettere adgang til finansiering Serviceinkubationscentre Støtteinstrumenter på sektorniveau (erhvervsklima) Designcentre Etablering af levende laboratorier Støtte til klynger i nye industrier drevet af serviceinnovation Innovationsassistenter Støtteinstrumenter på markedsniveau og til fremme af afsmitning Oplysningsaktiviteter på regionalt plan Incitamenter til samarbejde mellem fremstillingsvirksomheder og designere Innovationsvouchers til efterspørgselssiden Incitamenter til serviceinnovation gennem offentlige indkøb Støtte til en holistisk tilgang Konklusioner...41

8 8 Tekstbokse Boks 1 Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Boks 2 Definition af traditionelle industrier og nye industrier Boks 3 Definition af intelligent specialisering Boks 4 Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Boks 5 Hvad er et»demonstrationsprojekt i stor målestok»? Boks 6 Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation Boks 7 Finansiering af udnyttelsen af serviceinnovation via samhørighedspolitikken Boks 8 Oversigt over støtteinstrumenter der kan frigøre potentialet i serviceinnovation... 22

9 9 Indledning Denne vejledning er henvendt til alle nationale, regionale og lokale aktører, som gerne vil fremme strukturelle forandringer og modernisering af industrien rundt om i regionerne, og navnlig til beslutningstagerne hos de myndigheder, der forvalter samhørighedspolitikkens midler. Den bør interessere alle regioner, uanset regionalstrukturen, deres styrker og svagheder. Regioner med et industrifundament, der ikke ligger teknologisk i front, er også i målgruppen, for serviceinnovation giver mulighed for at forbedre deres egen og virksomhedernes konkurrenceevne. Vejledningen skal illustrere, hvordan strategisk regional offentlig støtte kan give små og mellemstore virksomheder et gunstigt klima og støtte dem i bedre at udnytte serviceinnovation med henblik på at forblive konkurrencedygtige i de globale værdikæder, som omfatter både fremstilling og service. Derfor dækker vejledningen hverken alle former for innovation eller alle aspekter af regionale innovationsstrategier, som kan støttes på regionalt plan. Den skal snarere ses som en praktisk værktøjskasse med idéer og friske input fra det arbejde, der udføres af de regionale aktører. Målet er at kigge på, hvilket klima, hvilke institutioner og hvilke støtteværktøjer der kan styrke forandringer i de regionale erhvervsstrukturer og sektorer gennem serviceinnovation. Vejledningen indeholder primært eksempler på potentielle instrumenter, der kan bruges til at gennemføre regionale strategier i denne retning. I mange af eksemplerne er der givet samfinansiering under samhørighedspolitikken, mens der i andre ikke er ydet støtte. De viser dog alle, hvordan samhørighedspolitikken kan bruges til at støtte en mere strategisk udnyttelse af serviceinnovation. Vejledningen supplerer den politikhåndbog, som arbejdsgruppen af eksperter fra EU s medlemsstater i kulturelle og kreative industrier har udarbejdet om, hvordan EU s støtteprogrammer, herunder strukturfondene, kan bruges strategisk til at udnytte kulturens potentiale til lokal, regional og national udvikling og afsmitningen heraf på økonomien i bred forstand 1. Udarbejdelsen af vejledningen er blevet støttet af TAKE IT UP -projektet 2, som er kommuni

10 10 kationssøjlen for Europe INNOVA-initiativet om bedre innovationsstøtte, gennem en miniundersøgelse udført af Jan Runge fra Spectrum. Personer med interesse i innovationspolitik er blevet hørt om indholdet af en tidligere version af denne vejledning via webstedet PRO INNO Europe 3. Desuden er følgende aktører blevet hørt: Mirror Group, en rådgivende gruppe bestående af højtstående repræsentanter for netværk, internationale organisationer og internationale akademiske og erhvervseksperter. Dens opgave er at rådgive styregruppen for intelligent specialisering, S Platform³, både på et mere generelt plan, herunder prioritering, og et mere detaljeret plan med specifikke støtteaktiviteter rettet mod politikere og praktikere 4. Partnerne i EPISIS-projektet 5, hvis primære formål er at styrke tværnationalt samarbejde mellem politikere og innovationsorganer inden for serviceinnovation gennem parallelle politiske, strategiske og operationelle aktiviteter. INNO Partnering Forum 6, hvis formål er at identificere, udvikle og udnytte synergier mellem offentlige innovationsorganer i Europa og foreslå nye tilgange til innovationsstøtte til SMV er. Projektets fokus er især rettet mod at udforske og teste nye måder at levere støtte på med det formål at fremskynde indførelsen af de mest avancerede innovationsmekanismer med beviselig effektivitet og virkning. Deltagerne i KIS Partnering Forum den januar 2011 i Warszawa, Polen, om emnet Nye måder at fremme serviceinnovation i Europa på: strukturfondenes rolle, som foretog peer-review af og stemte om nogle af eksemplerne i denne vejledning. Denne vejledning blev fremlagt på den 10. europæiske uge for regioner og byer Open Days 2012 i Bruxelles i oktober Arbetsdokument från kommissionens avdelningar, SEC (2009)1195,

11 11 Baggrund 2.1 Først et par præciseringer Serviceydelser og servicesektoren har stigende betydning som drivkraft for økonomien og står for over to tredjedele af beskæftigelsen og bruttoværditilvæksten i EU. De skaber også størstedelen af væksten i Europa 8. Men serviceydelser er ikke en patentløsning. De kan ikke alene afhjælpe Europas problemer med konkurrenceevnen eller erstatte fremstillingsindustrien. Europa har stadig og vil også i fremtiden have brug for et stærkt industrifundament og teknologisk lederskab på mange områder. Spørgsmålet er således hverken, om det er fremstillings- eller servicesektoren, der er vigtigst, eller om teknologisk innovation eller serviceinnovation er vigtigst. De er alle afgørende for europæisk økonomi. Det, der imidlertid er vigtigt at understrege, er, at de traditionelle grænser mellem fremstillings- og servicesektorerne i stigende grad udviskes 9. Fremstillingsindustriens succes afhænger f.eks. i høj grad af innovative serviceydelser som design, markedsføring og logistik samt af produktrelateret eftersalgsservice og vice-versa. Flere og flere servicevirksomheder fremstiller varer, som bygger på eller er relateret til deres servicetilbud eller distributionskanaler. Men der er stadig ofte ikke taget højde for disse forandringer i regional- og erhvervsudviklingspolitikkerne eller -værktøjerne. Serviceinnovation er faktisk en motor for vækst og strukturel forandring på tværs af hele økonomien. Den hjælper med at gøre hele økonomien mere produktiv og giver næring til innovation i andre industrier. Den har endda potentiale til at skabe nye vækstpoler og pionermarkeder, som har makroøkonomisk virkning. Serviceinnovation kan dermed fremme en strukturel og økonomisk forandring i vores samfund ved at ændre vores levevis, vores forretningsadfærd og vores samspil med hinanden. 8 Kommissionens interne arbejdsdokument SEK(2009)1195 Challenges for EU support to innovation in services Fostering new markets and jobs through innovation : 9 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :

12 12 Boks 1: Definition af serviceinnovation og dens forandringskraft Serviceinnovation omfatter nye eller betydeligt forbedrede servicekoncepter og servicetilbud som sådan, uanset om de indføres af servicevirksomheder eller fremstillingsvirksomheder, samt innovation inden for serviceprocesser, serviceinfrastruktur, kundebehandling, forretningsmodeller, markedsføring (salg, marketing, levering), serviceproduktivitet og hybridformer for innovation der bruges afi flere brugergrupper samtidig på forskellige måder. Serviceinnovationens forandringskraft forstås som den proces, hvorved serviceydelser bryder med traditionelle kanaler for markedsføring, virksomhedsprocesser og forretningsmodeller med det formål at give kunden en betydeligt bedre oplevelse på en måde, der påvirker værdikæden som helhed. På den måde er serviceinnovation med til at forme nye sektorer, industrier og markeder og bidrager dermed til strukturelle forandringer og modernisering af industrien. Denne forandringskraft, der ligger i serviceinnovation 10, har allerede foldet sig ud i mange sektorer. Den har affødt fundamentale ændringer i nogle værdikæder, sådan som det er foregået i musikindustrien. At foregribe og udnytte denne forandringskraft kan ikke bare skærpe virksomhedernes konkurrenceevne, men også regionernes, hvis det lykkes dem at huse store eller centrale dele af nye værdikæder i erhvervslivet. At skabe et gunstigt miljø og incitamenter til serviceinnovation kan dermed styrke de strukturelle forandringer i regionen. Men denne forandring kan være forstyrrende og endda møde modstand i form af egeninteresser hos etablerede aktører. Forandring skaber altid både vindere og tabere. Den giver ikke alene nye muligheder, men betyder også kreativ ødelæggelse hos de etablerede, hvis de ikke tilpasser sig. At styrke forandringer kræver således bevidste beslutninger, prioriteringer og klar kommunikation. Det giver mening set fra et regionalt perspektiv, fordi manglende reaktion på global og industriel udvikling ofte fører til, at der i regionalstrukturerne er for snævert fokus på de traditionelle kompetencesæt. Hvis man gør en indsats for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft, giver det regionerne en chance for at styrke deres eksisterende industrifundament og styrke udviklingen af nye sektorer og industrier. F.eks. kan en region med en stærk industritradition nyde godt af centre for industrielt design med den specifikke mission at værdiforøge og forny eksisterende industrier. Ved at tiltrække talenter og give personer med forskellig baggrund og forskellige erfaringer og kompetencer incitamenter til at arbejde sammen kan en region hjælpe sine industrier med at modernisere og skabe nye job. Ved at påvirke alle sektorer og markeder bidrager forandringskraften i serviceinnovation ikke blot til forandring i de traditionelle industrierindustrier, men også til at skabe nye industrier på grænserne mellem forskellige kompetencer og industrier. Da disse nye industrier ofte er kendetegnet ved høje vækstrater og markedspotentiale, sidder de inde med nøglen til fremtidens konkurrencedygtighed og velstand. Boks 2: Definition af traditionelle industrier og nye industrier Traditionelle fremstillingsindustrier kan forstås som sektorer, hvor der arbejdes med forarbejdning og produktion af varer og tjenesteydelser, som har eksisteret længe uden større ændringer og uden at have stået over for en større forandring i form af sammenlægning med andre sektorer eller være blevet udfordret af nye forretningskoncepter og serviceinnovation. De omtales typisk som den sekundære sektor i forbindelse med klassificering af erhvervslivet. Klassiske eksempler på sådanne traditionelle fremstillingsindustrier er automobilbranchen, fødevareindustrien, tekstilbranchen, forbrugsvarer, kemikalier, metalindustrien osv. Nye industrier kan forstås som enten nye industrier eller eksisterende industrier, som udvik- 10 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation :

13 13 ler sig eller fusionerer til nye industrier. De er som oftest drevet af centrale støtteteknologier, nye forretningsmodeller, såsom innovative servicekoncepter, eller af samfundsmæssige udfordringer, såsom krav om bæredygtighed, som erhvervslivet skal leve op til. Mange nye brancher, såsom kreative industrier, mobil- og mobilitetsindustrier eller økoinnovative industrier, har det til fælles, at de vokser frem af allerede eksisterende industrier og dermed rækker på tværs af forskellige traditionelt definerede sektorer ved at danne nye erhvervslandskaber og værdikæder, som integrerer tværsektorielle kompetencer og forbindelser. For Europa som helhed og for de enkelte regioner er det vigtigt at skabe en sammenhængende ramme for frigørelse af det potentiale, der ligger i serviceinnovation, til strukturelle forandringer og økonomisk vækst. Dette skal stå centralt i regional-, erhvervs- og innovationspolitikkerne på alle niveauer, hvis udfordringerne i Europa 2020 skal klares, som det også understreges i henstillingerne fra ekspertpanelet om serviceinnovation i EU 11. I samhørighedspolitikkens næste finansieringsperiode vil Europas regioner blive bedt om at udarbejde nationale og/eller regionale innovationsstrategier til intelligent specialisering 12. Serviceydelser og serviceinnovation vil i den henseende spille en stor rolle, og de regionale aktører og politikere bør være klar over det potentiale, der ligger i serviceinnovationens forandringskraft, når de udformer nye eller forbedrede intelligente regionalpolitikker. Boks 3: Definition af intelligent specialisering Intelligent specialisering er et vigtigt begreb med hensyn til bedre og mere målrettet innovationspolitik, som nu indgår i samhørighedspolitikken fra De planlagte obligatoriske RIS3-strategier (nationale/regionale forsknings- og innovationsstrategier til intelligent specialisering) er integrerede, stedbaserede, økonomiske forandringsdagsordener, som: retter søgelyset for politisk støtte og investeringer mod centrale nationale/ regionale prioriteter, udfordringer og behov for videnbaseret udvikling bygger videre på hvert lands/hver regions styrker, konkurrencefordele og potentiale til ekspertise støtter teknologisk såvel som praksisbaseret innovation og har som mål at stimulere private investeringer inddrager aktørerne fuldt ud og tilskynder til alle former for innovation og eksperimentering samt er evidensbaseret og inkluderer effektive overvågnings- og evalueringssystemer. Formålet med vejledningen er ikke at give politikerne evidens for serviceinnovationens forandringskraft eller eksempler på nye industrier eller de mest lovende industrier med hensyn til regionaludvikling og industriel forandring. Denne dokumentation vil blive samlet og gjort tilgængelig for regioner og medlemsstater af European Service Innovation Centre 13 og European Cluster Observatory 14, som kortlægger og analyserer forandringsprocesserne og de nye industrier i Europa. Deres arbejde hjælper med at identificere dem, der udviser de mest robuste egenskaber, og beskrive, hvad de er, og hvor disse industrier er placeret. I stedet er formålet med denne vejledning at give eksempler på, hvordan gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier kan foregå ved at udnytte serviceinnovationens forandringskraft. Grunden til dette specifikke fokus er, at de regionale innovationspolitikker stadig i vidt omfang er rettet mod teknologisk innovation og finansiering af forskningsaktiviteter frem for støtte til alle former for innovation, viden og kreativitet. 11 Ekspertpanelet om serviceinnovation i EU (2011) Meeting the challenge of Europe 2020: The transformative power of service innovation : European Service Innovation Centre etableres i 2012 af Europa-Kommissionen via et udbud. Centrets primære opgave er at højne bevidstheden om potentialet i og virkningen af den forandringskraft, der ligger i serviceinnovation, og at give skræddersyet rådgivning til regioner, der kører demonstrationsprojekter over, hvordan man udnytter og støtter serviceinnovation bedre i praksis. 14 European Cluster Observatory det europæiske klyngeobservatoriums websted:

14 14 Som følge heraf bliver midlerne ikke optimalt fordelt, og der er mange muligheder, der ikke bliver grebet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at udvide brugen af traditionelle instrumenter til også at omfatte serviceinnovation og øge servicevirksomhedernes adgang hertil. Det er der også brug for, men det rækker ikke. 2.2 Muligheder for, at en politisk indsats kan frigøre potentialet i serviceinnovation Den helhedstilgang, som vi taler for i denne vejledning, kræver, at der udvikles og udformes helt nye instrumenter, som tager bedre hensyn til serviceinnovation. Sådanne nye instrumenter fokuserer f.eks. på fremme af afsmittende virkninger mellem industrier og fremkomsten af nye servicekoncepter, uanset om dette sker i fremstillings- eller servicevirksomheder. Specifikke instrumenter, som kan vælges til at støtte bedre brug af serviceinnovation, kan gennemføres på forskellige niveauer: (1) aktivitetsniveau f.eks. gennem forskningsprojekter og finansiel støtte til udvikling af nye forretningsmodeller (2) virksomhedsniveau gennem fremme af en overordnet iværksætterkultur, ved at styrke virksomhedernes kapacitet til at innovere hurtigere og bedre eller støtte opstart af virksomhed, forbedre firmaernes innovationsstyring eller lette adgangen til finansiering (3) sektorniveau ved at skabe et gunstigt erhvervsklima for serviceinnovation, f.eks. gennem klynger og forretningsnetværk, samt (4) markedsniveau gennem liberalisering af servicemarkeder, effektiv forbrugerbeskyttelse eller standarder, som understøtter tillid til innovative serviceydelser og deres interoperabilitet. Følgende boks giver et mere detaljeret overblik over forskellige typer politiske foranstaltninger, som kan anvendes på disse fire niveauer. Boks 4: Muligheder for serviceinnovation i regional og industriel innovationspolitik Aktivitetsniveau Virksomhedsniveau Sektorniveau (erhvervsklima) Markedsniveau Assimilationspolitikker Målrettede politikker Blød og hård infrastruktur Horisontale politikker - Innovationsmetrik - Støtte til offentlig FTU - Fremme af videnoverførsel - Specifikke FTU-programmer - Fremme af IKT-brug (e-business) - Fremme af nye forretningsmodeller inden for serviceydelser og nye servicekoncepter inden for fremstilling - Forskningsinstitutioner til serviceydelser - Specialuddannelsesinstitutioner til serviceydelser - Skatteincitamenter - Statsstøtte - Almen og erhvervsfaglig uddannelse - Offentlige indkøb - Virksomhedsinkubation, vækststøtte og internationalisering - IP-support og innovationsstyring - Adgang til finansiering og investeringsparathed - Specifikke støtteordninger for servicevirksomheder med henblik på virksomheds- og industriel innovation - Specifikke risikofinansieringsordninger til serviceydelser - Voucherordninger til støtte for serviceinnovationskapacitet - Serviceparker og inkubationscentre - Iværksætterpolitikker for opstart af virksomhed - Mobilitetsprogrammer - Sektorbestemt innovationsmetrik - Teknologisk fremsyn og serviceinnovationsfremsyn - Kortlægning og analyse af klynger - Sektorielle industri- og klyngepolitiske initiativer i servicesektorer (brugerinddragelse, samarbejde, tværsektorielle forbindelser, nye former for klynger) - Offentlig-private partnerskaber, der demonstrerer serviceinnovation og organisatorisk innovation - Strategiske infrastrukturprojekter (f.eks. bredbåndsadgang, logistik- og servicehubs, kontorfællesskaber) - Levende laboratorier, designcentre - Politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) - Sektorspecifik standardisering, f.eks. IKT - Markedsfremsyn og overvågning af nye industrier - Industridrevet selvregulering, interoperabilitetsstandarder og certificering - Lovrammer for serviceydelser (e-handel) - Initiativer på pionermarkeder til nye serviceydelser - Voucherordninger til at forstærke afsmitning - Oplysningsaktiviteter - Liberalisering af specifikke serviceydelser - Overvågningsmyndighed - Det indre marked for serviceydelser (f.eks. servicedirektivet) - Konkurrencepolitik, herunder tilsyn med fusioner

15 15 Forskellen mellem at støtte serviceinnovation på aktivitetsniveau og på virksomhedsniveau er, at det på aktivitetsniveau er udviklingen af specifikke nye forretningsmodeller, der støttes, mens det på virksomhedsniveau er en virksomheds innovationskapacitet, der normalt er målet uanset typen af den serviceinnovation, der indføres. Støtte til serviceinnovation gennem klyngeinitiativer på sektorniveau går endda skridtet videre ved generelt at forbedre det erhvervsklima, hvori virksomhederne drives og innoverer. Med andre ord udmøntes ordninger der støtter serviceinnovation på aktivitetsniveau i projekter. Indførelse af støtteordninger for serviceinnovation på virksomhedsniveau betyder i de fleste tilfælde at yde tilskud til virksomheder med henblik på mere og hurtigere innovation. Endelig kræver støtte for serviceinnovation på sektorniveau flere strategiske valg og en særlig indsats for mere grundlæggende at forbedre erhvervsklimaet for specifikke grupper af virksomheder. Lige som innovation i almindelighed blomstrer også serviceinnovation bedst, hvor der findes et befordrende regionalt økosystem eller klynger, som støtter en stadig strøm af nye idéer og virkeliggørelsen af dem. Inden for serviceydelser kan nye idéer også næres systematisk. Mens der stadig mangler en større indsats for at fuldføre det indre marked og forbedre det samlede lovklima for alle virksomheder, især servicevirksomheder, vil sådanne lovgivningsmæssige foranstaltninger på horisontalt plan og markedsniveau sandsynligvis kunne træffes mere effektivt på europæisk plan end på regionalt plan. Imidlertid kan der iværksættes mange bestræbelser på regionalt plan for at frigøre serviceinnovationens forandringskraft for at lette forandringer for iværksættere og erhvervsliv. Typisk kan regionerne have den stærkeste virkning på serviceinnovation med politikker og instrumenter rettet mod virksomheds- og sektorniveauet. Regionernes primære interesse ligger her i at styrke regionaludviklingen og den regionale konkurrenceevne ved at støtte nystartede virksomheder, som gør brug af serviceinnovation, og ved at fremme et gunstigt erhvervsklima for SMV er. 2.3 Virkning gennem en systemisk tilgang For at få det fulde udbytte af serviceinnovationens forandringskraft er man nødt til at følge en holistisk og strategisk tilgang. En sådan tilgang kombinerer horisontale politikker med specifikke politikker rettet mod at indføre bedre infrastruktur og bedre støtte til innovative virksomheder ved at give dem et gunstigt erhvervsklima og afhjælpe specifikke eksempler på manglende udnyttelse af serviceinnovation på markedet. Et eksempel på en sådan holistisk tilgang er det, som ekspertpanelet om serviceinnovation har kaldt et demonstrationsprojekt i stor målestok. Den store målestok storstilede henviser ikke til omfanget af den finansielle støtte, som gives til et givet projekt, men til udstrækningen af den proces, der igangsættes til forsøg og gennemførelse med ledsagende støtte. Denne tilgang sigter mod at demonstrere i stor målestok den potentielle virkning af serviceinnovation og servicesystem -løsninger på specifikke udfordringer. Ekspertpanelet foreslog f.eks. at lancere demonstrationsprojekter for at vise, hvordan man forandrer og styrker konkurrenceevnen i massivt industrialiserede regioner (demonstrationsprojekt 1A: industriområder under forandring), eller for at støtte bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter (demonstrationsprojekt 2: dynamiske regioner). Behovet for at skabe bæredygtige samfund gennem ressourceeffektivitet, nedbringelse af CO2-udledning, intelligente bytransportløsninger eller at lette udviklingen af nye industrier og strukturelle forandringer drevet af nye teknologier, bæredygtighedskrav og serviceinnovation er udfordringer, som regionerne har til fælles.

16 16 Boks 5: Hvad er et demonstrationsprojekt i stor målestok? Ifølge ekspertpanelet om serviceinnovation i EU er demonstrationsprojekter i stor målestok et stærkt middel til at fjerne risici ved udvikling og opskalering af nyskabende servicesystemer og til at opmuntre aktører og brugere til at engagere sig, udveksle erfaringer på tværs af Europa, identificere ekspertiseklynger og muligheder for partnerskab. Det er en tilgang, der bevæger sig fra prototyper i lille målestok eller pilotprojekter til projekter i stor målestok, der er tæt på markedet, og hvor man tester en række løsninger på realistiske vilkår med henblik på bedre udnyttelse af serviceinnovationens forandringskraft og dermed mulighed for at tackle samfundsproblemer, afhjælpe specifikke problemer eller behov eller støtte en vision om forandring til det bedre. Konceptet er udbytte- og brugeroplevelsesorienteret og kræver en tydelig ejer af udfordringen eller problemet såsom en kommunal myndighed, der går i spidsen. En sådan politikfastlæggelse handler om, hvordan regionerne kan finde incitamenter til at skabe forandring og iværksætteri både i erhvervslivet og i samfundet. Den understøtter derfor omstruktureringen af eksisterende industrier og skabelsen af nye konkurrencedygtige erhvervsstrukturer. Og den indebærer effektiv brug af offentlige investeringer, idet den koncentrerer knappe ressourcer på nogle få områder, der giver løfte om at fastholde eller udvikle en konkurrencefordel for den regionale industri. For at styrke regionens innovationskapacitet og dermed sætte fornyet skub i den økonomiske vækst og velstand skal regionalpolitikkerne gennemgås og gentænkes med fokus på innovationens forandringskraft. Begrebet demonstrationsprojekter i stor målestok er som sådan en ny tilgang til stimulering af innovation. Det giver regionerne et redskab til at skabe bedre forbindelser mellem alle offentlige og private aktører, især erhvervslivet, udbydere af videntjenester, forskningsinstitutioner, lovgivende organer og brugere/ borgere, med henblik på videndeling, erfaringsudveksling og formulering af behov og kompetencer. Samtidig sikrer det en sammenhæng og incitamenter til udvikling, afprøvning og gennemførelse af nye tilgange til afhjælpning af specifikke udfordringer og problemer. På denne måde vendes der op og ned på traditionel innovationspolitik. I stedet for at støtte markedsføring af forskning og innovation som sådan støtter demonstrationsprojekter i stor målestok afprøvning af løsninger med henblik på at afhjælpe en specifik udfordring. Med andre ord tager begrebet udgangspunkt i problemet og ikke i løsningen. Et nyt servicetilbud eller en ny industriværdikæde vil sætte nuværende aktørers interesser på spil og stille spørgsmålstegn ved etablerede administrative procedurer. Uden at blive accepteret som et læringsmiljø for regionen, hvor der tilskyndes til institutionelle forandringer, vil intet demonstrationsprojekt kunne forbedre konkurrenceevnen og skabe job i større omfang. Derfor er det nødvendigt med et varigt politisk engagement over for demonstrationsprojektet som led i langsigtede strategier. Det vil sandsynligvis ikke få nogen reel virkning at forvente af virksomhederne, at de udforsker udenlandske markeder med nye serviceydelser, hvis de ikke er villige til at sætte spørgsmålstegn ved strukturerne på hjemmemarkedet. Serviceinnovation, som med held har afhjulpet regionale og strukturelle udfordringer, har sandsynligvis potentiale til at blive iværksat andre steder og dermed opnå et større markedspotentiale. Markedsføring, formidling og politisk læring har været en integreret del af systemiske demonstrationsprojekter med henblik på at øge den internationale bevidsthed samt lokal anerkendelse. Tilskyndelse til reproduktion af vellykkede nye servicekoncepter uden for ens egen region kan støttes gennem erfaringsudveksling og læring mellem og blandt regionale aktører. 2.4 Hvilke fejl man skal undgå? Politikerne såvel som de relevante aktører er altid på jagt efter næste praksis for at forbedre deres politikker og instrumenter. At kunne se ud over

17 17 egne aktiviteter og regionale og nationale grænser er helt afgørende for at opnå dette. Imidlertid er det ikke altid helt enkelt at drage den rette lære af andres erfaringer. Da der ikke findes en standardmodel og heller ikke nogen bedste praksis, der kan understøtte innovation, skal alle regioner finde deres egen måde at opbygge konkurrencefordele på ud fra deres lokale styrker og aktiver kombineret med inspiration fra globale netværk og tendenser. Sommetider kan man finde bedre strategier i de regioner, der skal kæmpe hårdest for at tilbyde deres borgere et fremtidsperspektiv. Innovation foregår ofte kun, når aktørerne udfordres, og der er brug for en løsning på et bestemt problem. Og faktisk praktiserer mange regioner allerede det, som andre måske anser for umuligt. Udfordringen ligger i at udbrede alle disse succeshistorier og positive erfaringer til så stort et publikum som muligt og løfte dem op til effektive regionalpolitiske redskaber, samtidig med at der stadig tages hensyn til specifikke lokale og regionale særtræk. Alle regioner er under pres for at demonstrere udbyttet af deres investeringer i programmer og projekter, især i den aktuelle situation med stramme offentlige budgetter. Det er derfor naturligt, at succeshistorierne spredes vidt omkring, og at andre er ivrige efter at undersøge dem nærmere for at få inspiration. At ikke alle tilfælde kan kategoriseres som eksempler på ekspertise, er ikke noget nyt. Det ligger i sagens natur. Man kan heller ikke altid vide, hvilken del af den påståede succes der skyldes den fremhævede foranstaltning, og hvilken del der er et resultat af heldige omstændigheder. Det er derfor vigtigt at se nøje på evidensmængden; med det er ikke altid muligt, da det ikke altid har været planlagt at foretage overvågning og løbende evaluering fra begyndelsen. Det er endnu sværere at finde ud af, hvad man ikke skal gøre. For at undgå at gentage andres fejl skal man være klar over dem. Og heri ligger problemet. Den iboende tendens til ikke at berette om mislykkede forehavender er ingen overraskelse. Men andre går glip af værdien heraf. Derfor præsenteres i næste afsnit nogle almindelige faldgruber, man skal undgå. Blind kopiering: Når man glemmer at tilpasse foranstaltningerne til regionale særtræk Den mest almindelige fejl er at forsøge at reproducere andres succes ved at kopiere et formodet vellykket program eller projekt 1:1 uden synderlig tilpasning. Det kan fungere i visse tilfælde, men i langt størstedelen af tilfældene medfører det sandsynligvis spild af offentlige midler. Hver regions målsætninger, udfordringer, systemiske begrænsninger, ressourcer og erhvervsstruktur skal nøje overvejes. Hvis politiske foranstaltninger og initiativer ikke skræddersys til hver regions særlige behov, vil de sandsynligvis ikke opfylde deres formål. Blind kopiering af foranstaltninger, der ikke svarer til en regions udviklingsniveau og/ eller specifikke profil, bør således undgås. Enegang: kopiering og isolerede løsninger Regionerne skal håndtere komplekse udfordringer for at finde hurtige løsninger på relevante problemer. Problemet er, at de ofte går enegang og gennemfører isolerede tiltag uden at tage partnere eller alternative løsninger i betragtning. Dette kan føre til suboptimale løsninger og igen et potentielt stort spild af offentlige midler. Regionerne bør derfor opmuntres til at samarbejde og søge synergier i deres tiltag, f.eks. når de skal gennemføre større infrastrukturprojekter, som vil kræve vigtige investeringer. Helheden er større end summen af de enkelte dele. Der skal ikke blot tilskyndes til videndeling og gensidig læring, men også igangsættes fælles aktiviteter med henblik på et grænseoverskridende samarbejde på regionalt og tværregionalt plan. Dette kan forhindre kopiering og gør det muligt at teste et større antal potentielle servicesystemløsninger. Når man kan få undersøgt forskellige valgmuligheder i stor målestok på realistiske vilkår, opnår man bedre og mere velunderbyggede beslutninger og øget sandsynlighed for en højere succesrate for iværksættelsen. En konsekvensanalyse udført på forhånd bør omfatte sammenligning af eventuelle private serviceydelser med offentlige serviceydelser og en undersøgelse af alternative iværksættelseskoncepter.

18 18 Enkelt, for enkelt: investering i infrastruktur og intet andet Mange infrastrukturinvesteringer, såsom konferencecentre, lufthavne osv., er tegnet eller opført uden ledsagende støtteforanstaltninger og servicekoncepter til at sætte gang i iværksætterdynamikken omkring dem. Ved strategisk at tage potentialet i serviceinnovation i betragtning ved udformningen af disse foranstaltninger og ved at integrere ledsagende støtteforanstaltninger i gennemførelsen opnår man en større virkning. Det gælder også investeringer med andre politiske formål, såsom kulturel mangfoldighed. F.eks. kombineres infrastrukturinvesteringer i museer ofte med ledsagende kulturelle begivenheder. Mende bør også kombineres med foranstaltninger der fremmer mulighederne for iværksættere, som er aktive inden for de kreative industrier, f.eks. ved at integrere kontorfællesskaber eller lancere innovationsvoucherordninger til at fremme nye muligheder, afsmitning og samarbejde med andre. Desuden bør regionerne i forbindelse med offentlige indkøb altid nøje overveje varens fulde livscyklusomkostninger og sammenligne dem med prisen på alternative serviceydelser, såsom leasing. Ingen forandringer: kun traditionelt fokus på innovation Som oftest gives der hovedsagelig innovationsstøtte til fremme af forskning og teknologisk drevet innovation. Selv om det er en vigtig og afgørende retning, som regionalpolitikken bør tage, er det ikke nok til at høste det fulde udbytte af det regionale innovationspotentiale. Alle former for viden og innovation skal tages i betragtning, og deres potentiale skal frigøres. Det er ofte den strategiske kombination af teknologisk innovation og serviceinnovation, som giver de bedste resultater 15. Springe på i farten: at springe på trends uden at tage udgangspunkt i egne styrker En anden fejl er at kaste sig ud i tingene uden at kende sammenhængen. Det, der kan opfattes som en regional styrke, kan internationalt set mangle konkurrencedygtighed, og omvendt kan en lille nichekompetence i en region have verdensklasse. For at muliggøre evidensbaseret politikfastlæggelse bør de, der skal træffe beslutninger, først søge råd i tilgængelige analyser og internationale sammenlignende undersøgelser, så de kan vurdere problemets omfang og kapaciteten til at løse det. I den henseende er der en fælles fremgangsmåde, der normalt følges af mange politikere og aktører. Først identificerer de væksttendenser (den gyldne honningkrukke), og så leder de efter en måde at komme dertil ved at finde relevante sektorer, som så bliver genstand for en vækststrategi. Det ville måske være meget mere lovende at begynde med en fuldstændig vurdering af de regionale styrker og derefter først finde de forbindelser i regionen, som kunne knyttes mellem sektorer og kompetencer, og siden de forbindelser, der både nationalt og internationalt kunne knyttes til andre regioner. En strategi, der har som mål bedre at udnytte alle regionale styrker og lette gensidig inspiration på tværs af sektorer, kan give bedre udbytte og har potentiale til at afføde nye nicher, sektorer og markeder, som andre måske endnu ikke betjener, og dermed sætte skub i fremtidens vækst. Når man glemmer støtteinstitutioner, som kan fremme forandring Forandring kræver aktive agenter til at gennemføre den. Det kan ikke altid være de samme, og de kan være forskellige alt efter udfordringen, målsætningerne og begrænsningerne. Regionerne bør f.eks. udnytte ressourcerne og multiplikatoreffekten i de såkaldte klyngeorganisationer, som repræsenterer grupper af specialiserede virksomheder og andre innovationsaktører i et givet område. Hvis der ikke findes specialiserede organisationer og modparter i en region til at være partnere i gennemførelsen af en forandringsdagsorden, så skal regionen overveje, hvem der bedst kan betros denne rolle, eller om det er nødvendigt at skabe en ny organisation til formålet. Disse almindelige fejl er opsummeret i følgende liste over principper, der skal følges, når man iværksætter tiltag. 15 Se resultater af IMP³rove II Study - Gaining Competitiveness with Innovations beyond Technology and Products: Insights from IMP³rove, juli 2011: https://www. improve-innovation.eu/sme/valuable-links/publications/.

19 19 Boks 6: Ti sæt råd om, hvad man bør og ikke bør gøre for at sikre en vellykket iværksættelse af forandring gennem serviceinnovation NEJ JA Kun fokusere på forskning og teknologisk Fokusere på alle former for viden og innovation innovation Støtte serviceinnovation som sådan Støtte de enkelte specialiserede firmaer Fokusere på et givet sæt af servicesektorer Kopiere bedste praksis Følge væksttendenser uden nærmere overvejelser Følge en horisontal tilgang uden specifikke mål Følge en snæver sektortilgang Igangsætte isolerede pilotprojekter Støtte forandring gennem serviceinnovation Støtte klynger eller netværk af relaterede firmaer Fokusere på fremstillingsvirksomhed og servicesektoren Søge efter næste praksis Udnytte regionale kompetencer med henblik på udvikling af nye industrier Følge en systemisk tilgang Følge en tværsektoriel tilgang Lancere demonstrationsprojekter i stor målestok gennem en systemisk tilgang Finde et problem til en innovation (dvs. søge et marked) Finde en innovation, der kan løse et problem (dvs. tage en udfordring op)

20 20

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 11.6.2012 2011/0394(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE

FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE FORMULAR TIL BRUG VED INDGIVELSE AF KLAGER OVER PÅSTÅET ULOVLIG STATSSTØTTE Det hedder i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, at Kommissionen skal underrettes så betids om hver påtænkt indførelse eller ændring

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015

Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa En økonomisk analyse Virksomhedsanalyserapport, Juni 2015 RESUMÉ Intellektuelle ejendomsrettigheder og virksomhedsresultater i Europa

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere