Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi. Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi. Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020"

Transkript

1 Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020 December 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Netværkets sammensætning og metode...1 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde...2 Facility Management på Byniveau - en mental model...2 Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter...2 Klimatilpasning - vand i byen...3 Grøn mobilitet...3 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen...4 FM på byniveau - En mental model:...7 Sammenhæng med Vidensby vision Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau...7 Hvem er interessenterne i vidensbyen?...9 Afslutning...9 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter...10 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder...11 Energi- og miljørenovering af boliger...13 Formål med projektet...13 Forventede resultater...13 Projektbeskrivelse...13 Idékatalog...15 Anbefalinger...16 Finansieringsforslag...16 Behov for indledende analyser/undersøgelser...16 Klimatilpasning: Vand i byen...17 Formål med projektet...17 Forventede resultater...17 Projektbeskrivelse...18 Idékatalog...19 Anbefalinger...19 Finansieringsforslag...19 Behov for indledende analyser/undersøgelser...19 Grøn Mobilitet Mulighederne og udfordringerne Vision og mål Forventede resultater Elementer i løsningen Gang og cykeltransport i konsekvent og kompromisløst fokus Gennemtænkte stinet Et spørgsmål om organisering: "Gå- og cykelbusser" Lyngby-Taarbæk, elcyklernes by Indkøb på cykel og vareudbringning En positiv afledt effekt - Borgere i bevægelse Optimal udnyttelse af den kollektive trafik Letbanen og optimal udnyttelse af denne Kollektiv bustrafik Optimering af anvendelsen af biler Pendlerplaner for virksomheder Parkering...29

3 4.3.3 Fremme af el-biler Varedistribution Trafikinformation Undersøgelser Finansiering Anbefalinger...31

4 Indledning Netværkets sammensætning og metode Netværket "Klima og Grøn Teknologi" har haft en kernegruppe bestående af: Jesper Ingemann Mogensen Domus Arkitekter A/S Else Bernsen COWI A/S Tina Reinicke LTK, Teknisk Forvaltning Morten Elle DTU Susanne Balslev Nielsen DTU Michael Søgaard Jørgensen DTU Jan Gustavson Datea A/S Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Jette Skov LTK, Miljø & Vej Henrik Brade Johansen Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lars Gissel DAB Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Jørn Jensen Dansk Byggeri Ole Stilling, COWI A/S har været tovholder for gruppen. Ditte Marie E. Pedersen fra Lyngby-Taarbæk Kommune har været netværkskoordinator. Desuden har undergrupperne fået assistance af flere personer fra de virksomheder og institutioner, der er repræsenteret i kernegruppen, samtidige med at andre virksomheder og institutioner har bidraget. Netværket har konkretiseret sit arbejde i 4 undergrupper: Facility Management på Byniveau Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Energirenovering af Boliger Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Vand i Byen Grøn Mobilitet Netværket har arbejdet ud fra en metode, hvor der blev lagt vægt på "den attraktive deling". Den bærende ide er muligheder for at dele: Viden: F.eks. videnscenter for miljø og energi. Midler: F.eks. Dele lokaler og arealer. Koncepter; F.eks. pendlerplaner for virksomheder Dette skal resultere i, at der deles viden, midler, ideer, indsats, fantasi med hinanden, og at byen indrettes med henblik på udviklende sociale møder mellem mennesker. 1

5 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde Facility Management på Byniveau - en mental model Modellen arbejder med at møder mellem forskere, frivillige, virksomheder, kunstnere skaber nye muligheder: Udgangspunkt i de strukturerer der allerede findes i kommunen (borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer) Skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Samspillet vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod resurseforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Ide - Effektiv udnyttelse af byens faciliteter: Fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. Ide - Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål. Suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv. og for den private boligmasse. Mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier. Virksomheder tilbydes klimanetværk og energirådgivning mhp. klimacertificering Koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, gøres tilgængelig. Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter Der er blevet arbejdet med et forslag om etablering af energicenter i kommunen i samarbejde mellem aktører med tilknytning til energiproduktion og -forbrug i boliger i Lyngby-Taarbæk Formål: øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energirenovering af boliger => Flere og bedre energirenoveringer Styrket forsknings- og udviklingsarbejde Styrket konkurrenceevne hos deltagende virksomheder Hvorfor et energicenter? Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi Andre LTK-aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Stigende kompleksitet i boligrenovering: Reducere energiforbrug Forbedre boligens sociale, indeklimamæssige m.m. kvaliteter Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse og formidling af erfaringer med energirenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk 2

6 Klimatilpasning - vand i byen Formålet med underprojektet er et led i udviklingen og implementeringen af Klimahandlingsplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplanen At etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør og At integrere disse i visionen for Loop City Forventede resultater : Vidensopbygning om (Lokal Afledning af Regnvand) som komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed Scenarievurdering af konsekvenser ved forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen Vidensopbygning om erfaringer med nye og tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan Erfaringer med samarbejde om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør Hvad kan den enkelte borger bidrage med? Grøn mobilitet Det er visionen, at Lyngby-Taarbæk Kommune omstilles til: et bysamfund, hvor mennesker i højere grad end store køretøjer præger gadebilledet fordi byen er bygget primært på de bløde trafikanters præmisser. Være kendt for kvalitet i sit udbud af CO 2- venlige køretøjer, kollektiv trafik og sine kompromisløse løsninger for cyklister og fodgængere Visionen skal nås gennem følgende mål: Fremkommeligheden for de bløde trafikanter skal øges og samtidigt nedbringe transportarbejdets CO 2 -udledning, Optimal anvendelse af den kollektive transport Skabe løsninger på trafikale udfordringer i samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Anbefalinger fokus: Lav et optimalt stinet Undersøgelse af potentialerne i satsning på LTK som el-cykelby med el-bycykelordning Sørg for at LTK får det optimale ud fra letbanen Indføre pendlerplanskoncept, herunder udvikling af en samkørselskultur. Koble elbilprojekter på DTU til LTK og virksomhederne i kommunen Undersøgelse af intelligente parkeringsløsninger Skabe samarbejdsforum med om projektudvikling. 3

7 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen Ud over forslagene og anbefalingerne fra hver af de fire arbejdsgrupper har Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi udviklet et fælles forslag om at etablere et energi- og miljøcenter i kommunen for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Centret foreslås således etableret som fysisk og organisatorisk ramme for de områder, der er arbejdet med i VBN Klima og Grøn teknologi. Centret skal danne ramme for et samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning. Et sådant energi- og miljøcenter etableret og drevet i samarbejde mellem Vidensbyens forskellige aktørgrupper kan blive et vigtigt fysisk og organisatorisk element i at udvikle kommunen til et avanceret forsknings- og udviklingslaboratorium inden for bæredygtig udvikling. Centret skal være en ramme for udvikling af løsninger, opsamling af erfaringer samt formidling og rådgivning om løsningsmuligheder til gavn for borgere, almennyttige organisationer, virksomheder, kommunale myndigheder og institutioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Centret vil samtidig være en ressource for aktører uden for kommunen og dermed være et udstillingsvindue for aktiviteter i kommunen, der medvirker til at realisere Vidensbystrategiens vision om at Lyngby-Taarbæk skal være kendt som et testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige teknologier. Hvis centret fysisk placeres på DTU og er åbent både i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivningsog café-faciliteter, vil centret endvidere medvirke til at skabe mere liv på DTU s Campus om aftenen og knytte DTU og Kgs. Lyngby bedre sammen, som også er en af visionerne i Vidensbystrategien. DOMUS Arkitekter har lavet nedenstående skitse for et sådant Energi- og Miljøcenter: 4

8 5

9 6

10 FM på byniveau - En mental model: Af: Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Tina Reinicke LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Susanne Balslev Nielsen DTU Management Jes Bertelsen LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Visionen er Lyngby som vidensby, men hvad kan bringe os i den retning? Her følger et bud på hvordan denne vision kan understøttes på byniveau, gennem faciliteter og nye services. I det følgende defineres hvad vi mener med FM på Byniveau og efterfølgende præsenteres et par eksempler/projektideer som der kan arbejdes videre med f.eks som en del at forskningsprojekter med DTU. FM på Byniveau, tager udgangspunkt i de strukturerer, kommune, borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer der allerede findes i kommunen. Men formår at skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Et samspil der vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod ressourceforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Sammenhæng med Vidensby vision 2020 Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling Innovation og netværk. Det vil sige initiativer, der skaber stærkere netværk mellem virksomheder og nye partnerskaber mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskning og velfærdsinstitutioner om at løse vores udfordringer inden for velfærd og klima. Målet er en sammenhængende og bæredygtig by. Det er vigtigt, at alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter bidrager til at øge synergien mellem Kgs. Lyngby, DTU, øvrige uddannelsesinstitutioner og de erhvervsmæssige knudepunkter i kommunen. Samtidig er det et selvstændigt mål at styrke Lyngby-Taarbæk som en grøn og bæredygtig by, som er attraktiv at bosætte sig i, hvor der samtidig er en international atmosfære. Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau Facilities Management tænkes oftest på organisationsniveau og defineres som: integration af processer inden for en organisation for at fastholde og udvikle de aftalte services som understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter. Vi er inspireret af FM tankegang og det nye i at tænke FM på byniveau (på engelsk Community based FM), dvs. ikke klassisk FM, som sigter mod at optimere ud fra en enkelte organisations ressourcer og interesser, 7

11 men koordinering også af utraditionelle faciliteter som veje, pladser og åer mm. til gavn for vidensbyens partnere: borgere, private virksomheder, kommunen og uddannelsessteder m.fl. Figur 1: Sustainable FM s verdensbillede. Traditionel FM er fokuseret på støttefunktioner til en kernevirksomhed, men bæredygtig FM kræver derudover engagement i det omgivende (lokal) samfund og engagement i at takle klodens store udfordringer. Bæredygtig FM er kendetegnet ved: ambitiøse målsætninger bæredygtighedsplaner evalueringer og handlingsplaner Kommunikation, dialog og partnerskaber innovation (teknologier og processer) styrker (lokal)samfundets sammenhængskraft Som forskningsområde er dette et relativt nyt forskningsfelt, og der skønnes at være international opmærksomhed på udvikling af bæredygtig FM på byniveau. Vi foreslår at der stilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i: Alle kommunale institutioner Boligselskaber Virksomheder Forretninger, handelstand mv. Private boligmasse 8

12 De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres Folkeoplysning til borgere og brugere af Lyngby Hvem er interessenterne i vidensbyen? Hvem er det som kan bidrage til og nyde gavn af en fælles udnyttelse af byens faciliteter? Nedenstående liste kan sikkert suppleres, men her er et bud: Kommunale institutioner Skoler Daginstitutioner Ældrecentre Administrationsbygninger Byrum (vej og park) Forretninger og handel Detailbutikker Stor- og lokalcentre e-handel Erhvervssektoren Virksomheder med adresse i kommunen Ungdoms- og videregående uddannelser Gymnasier LUC DTU Boligselskaber Borgere generelt Hvilken rolle spiller disse interessenter allerede og hvad kan de motiveres til at bidrage med fremover? Afslutning FM på byniveau som mentalt projekt kan åbne for en mængde konkrete ideer til hvordan FM på byniveau kan realiseres. Vi har i det følgende præsenteret to eksempler, men mulighederne er mange flere, og vi opfordrer til at udforske mulige strategier for udvikling af FM på Lyngbyniveau. Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder 9

13 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Baggrund Virksomheder, uddannelsessteder, kommunale institutioner, boligselskaber forretningscentre mv. planlægger og anvender resurser inden for egen organisation. Der er et stort potentiale i en tværgående effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. Formål og ønsket tilstand I en vidensby er der fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. I stedet for at alle etablerer faciliteter til egen spidsbelastning udnyttes, at ikke alle har maksimalt behov samtidig. En bedre udnyttelse af ressourcerne giver alt andet lige en bæredygtig besparelse på etablering af faciliteter, rengøring, drift og energiforbrug. Tillige vil arbejdet med fælles udnyttelse af faciliteter/ressourcer på kryds og tværs kunne være et socialt tværgående initiativ, som kunne være med til at skabe sammenhængskraft og sociale relationer kommunens borgere imellem. Omfang og afgrænsninger Emner til fællesudnyttelse: Kantiner (kommunale og evt. også private?) Mødelokaler (kommunale, boligselskaber, foreninger og private) Festlokaler Sportsfaciliteter Biler Fælles kørselsordninger til skoler i princip som gå-bus Fælles kørselsordninger til sportsaktiviteter For at kunne administrere ovenstående ordninger skal der etableres et web-booking system, samt et regelsæt for anvendelsen (Der er noget med forsikringer, pligt til at efterlade det i den stand, man overtog det osv.). Det kan evt. fungere som en markedsplads, hvor udbyder kan sætte et festlokale til leje for XX kr. en bil for yy osv? Samordning af offentlige ydelser som fx: Madudbringning til ældre og pakkepost - (der skal ikke køres to gange) Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Det vil sandsynligvis kræve, at der ansættes en medarbejder, eller en af kommunens medarbejdere/en virksomhed i kommunen får til opgave at forestå en opbygning af systemet og efterfølgende driften af dette. Muligvis kan en betalt ressource delvis suppleres med en frivillig indsats? efterlønner? jobtræning? Tjenesten kunne finansieres delvis som brugerbetaling, delvis som kommunal ydelse (folkeoplysningslovens forpligtelser) Organisering; Vidensby sekretariat varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder og følger de enkelte projekter Tidshorisont Etablering af digital platform: 1 2 år 10

14 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Baggrund Der eksisterer allerede en række koncepter, der kan anvendes til virksomheder og institutioners arbejde med energi, affald og vand/resurser, fx Grønt Flag for skoler, key2green, GO energi mv. På DTU forskes i grøn teknologi, og der er en række rådgivende virksomheder hjemmehørende i kommunen som opererer på dette felt Formål og ønsket tilstand Der opstilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Det er ikke tilstrækkeligt med en kognitiv bevidsthed, der kræves aktive handlinger. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv, og for den private boligmasse. Det er ikke målene i sig selv, der er unikke. Det er konteksten af vidensby, realiseret som partnerskaber og best practise på tværs af traditionelle sektorer, der giver synergi og fælles bevidsthed. Omfang og afgrænsninger De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres. Nybyggerier, fx Lyngby Idrætsby designes og udføres bæredygtigt og klimaklart Vidensbyen gør det muligt at koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, bliver tilgængelig. Boliger, erhverv, institutioner og uddannelsernes forskelligartede bygningstyper får mulighed for at udfordre hinanden på FM dagsordenen Der etableres partnerskaber på tværs, fx: Elever og klasser samarbejder med phd studerende om empiriske undersøgelser (skoler og familier) Rådgivende ingeniørfirmaer og studerende medvirker i uddannelse af klimapiloter i skolernes 8. klasser Grønt flag skoler tilknyttes en lokal virksomhed med fokus på fx. Energibesparelser Etablering af klimanetværk for virksomheder, med fokus på bl.a. FM og energirådgivning til små og mellemstore virksomheder. Evt. i samarbejde med GO energi og deres seneste tiltag Kurveknækker erhverv Partnerskaber baserer sig på relationer. Relationer er nødvendige for at gøre viden aktiv. Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Reduktion og effektivisering indenfor energi, affald og vand giver en gevinst i sig selv. Ved at gøre det på tværs af sektorer opnås synergi og en mental bevidsthed om at man indgår i en vidensby. Organisering: Vidensbysekretariat (ny organisation) varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder. Tværgående netværk skaber og vedligeholder kontakter og samarbejdsaftaler. Den enkelte institution/virksomhed er udførende eller aktivt deltagende i projekterne. 11

15 Tidshorisont: Efter valg af indsatsområde, ca. 6 måneder til opstart. Opsamling og afslutning efter et år. Der planlægges med skiftende indsatsområder således at der altid er igangværende indsatser. 12

16 Energi- og miljørenovering af boliger Udarbejdet på baggrund af drøftelser i undergruppe med deltagelse af: Bent Ellegaard, Lyngby-Taarbæk kommune Lars Gissel, DAB Jørn Jensen, Dansk Byggeri Else Kloppenborg, DONG Energy Jesper Ingemann Mogensen, Domus Arkitekter Janni Rosendahl, Lyngby Almennyttige Boligselskab (LAB) Johannes Vedtofte, Sorgenfrigaard Grundejerforening af 1931 Michael Søgaard Jørgensen, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU Formål med projektet Formålet med projektet er at skabe øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby-Taarbæk og herigennem sikre flere og bedre renoveringer, styrket forsknings- og udviklingsarbejde inden for energi- og miljørenovering samt styrket konkurrenceevne hos involverede virksomheder. Som ramme for arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger vil det foreslåede energi- og miljøcenter i kommunen være ideel, idet der for at skabe øget dynamik inden for energi- og miljørenovering af boliger er behov for det samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning, som et sådant center kan være ramme for. Forventede resultater Specifikt i forhold til energi- og miljørenovering af boliger vil etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen kunne medvirke til Vidensopbygning om praksis inden for design, implementering og drift af energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Konceptudvikling og afprøvning ved energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Facilitering af samarbejde om udvikling, afprøvning og analyse af løsninger inden for energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Bedre adgang for aktører i kommunen til viden og rådgivning om koncepter, løsningsstrategier og praksis inden for energi- og miljørenovering af boliger Projektbeskrivelse Ideen om etablering af et energi- og miljøcenter er bl.a. inspireret af Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører der ønsker at iværksætte aktiviteter inden for energibesparelse og vedvarende energi DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi og erfaringer med forskning og innovation i samarbejde med virksomheder, myndigheder, offentlige institutioner, borgere og almennyttige organisationer 13

17 En række andre aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Den stigende kompleksitet i boligrenovering som følge af ønsket om reduceret energiforbrug, samtidig med at boligens sociale, miljømæssige, indeklimamæssige m.m. kvaliteter forbedres Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse, formidling og rådgivning om energi- og miljørenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk. Da målgruppen for energi- og miljørenovering af boliger er både professionelle aktører (arkitekt-, ingeniør-, entreprenør- og bygningskomponentvirksomheder) og private aktører (lejere og ejere, boligselskaber, grundejerforeninger m.fl.) vil det være vigtigt med et center, der både er åbent i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivnings- og café-faciliteter. Derudover kan et center formidle kontakt til bl.a. gode eksempler på gennemførte renoveringer i kommunen, som virksomheder, borgere m.fl. kan besøge. I det følgende skitseres en række aspekter af energi- og miljørenovering af boliger som et energi- og miljøcenter skal have fokus på. Brugerinvolvering og samarbejde i forskning og innovation Involvering af beboere/ejere i renoveringsprojekter er vigtigt for dels at få overblik over beboeres/ejeres ønsker, men også for at få dialog mellem beboere / ejere, arkitekter, entreprenører og komponentleverandører forestillinger om brugen af den renoverede bolig og dens udstyr (ventilation, varmeforsyning m.m.). Denne form for brugerinvolvering i bygningsrenovering er også en forudsætning for at opnå de energibesparelser, der er forventet i forbindelse med et projekt og for at undgå at manglende kendskab til en bygnings særlige forhold og beboernes hidtidige praksis er ukendte faktorer i planlægningen af et projekt, men netop et aktivt element i projektet. Erfaringer med såkaldt integreret projektering i bygge- og renoveringsprojekter peger også på potentialerne i samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører m.fl. gennem hele design- og projekteringsforløbet. Totaløkonomiske vurderinger For at gøre energirenovering økonomisk attraktiv er det nødvendigt at anlægge totaløkonomiske betragtninger for at vise i hvilket omfang øgede boligudgifter som følge af investeringer i renoveringen modsvares af besparelser på energiudgifter. Erfaringer peger på at det er vigtigt at energirenovering kombineres med almindelig renovering for at skabe en rimelig økonomi i et projekt f.eks. integration af vedvarende energi og bedre isolering i et tag, der skal renoveres fordi det er udtjent. Samtidig er det vigtigt at et renoveringsprojekt også øger brugsværdien af boligerne for beboerne. Alt i alt en tilgang til renovering der kan betegnes helhedstænkning i forhold til renovering. Bygningsæstetik I forbindelse med øget anvendelse af vedvarende energi i boliger kan der være et behov for at udvikle bygningskomponenter, der gør det muligt på en æstetisk acceptabel måde f.eks. at integrere solceller i ny tagbelægning. Et energi- og miljøcenter på området skal gå forrest i innovationstiltag hvor det er nødvendigt, men også være god til at indhente erfaringer uden for kommunen. Hensyn til bygningskulturarv vil være et aspekt i nogle energi- og miljørenoveringer. Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk kommune, der på eget initiativ fører en form for opsyn med bevarelse af bygningsmæssige kulturværdier i kommunen, kan være en vigtig aktør at involvere i arbejdet med udvikling af koncepter for energi- og miljørenovering. 14

18 Infrastrukturelle rammer for energirenovering For at sikre klarhed over de fremtidige rammer for boligernes energiforsyning og dermed klarhed over et centralt vilkår for boligers energirenovering, er det vigtigt at planlægningen af den fremtidige energiforsyning sker i samspil mellem kommunen, energiselskaber og boligselskaber, grundejerforeninger m.m. Lyngby-Taarbæk kommune er ved at ansætte en person, der skal facilitere udviklingen af fjernvarmeforsyningen i kommunen i dialog med boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. ved bl.a. at lægge op til dialog om hvor hovedføringerne skal laves. Afklaring af finansieringsmodeller vil være centralt og bør også være tillokkende for boligejere med individuelle løsninger som gasfyr. Ligeledes vil inddragelse af boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. i varmeplanlægningen give dem overblik over hvorvidt det er fornuftigt f.eks. at renovere en lokal varmecentral, et naturgasfyr e.l. eller vente på etablering af fjernvarmeforsyning. Økonomiske og organisatoriske vilkår for boligrenovering Det er vigtigt at koncepter for energi- og miljørenovering udvikles under hensyntagen til de økonomiske og organisatoriske vilkår, der karakteriserer forskellige boligformer. For almennyttige boligafdelinger er beboerdemokratiet en del af rammerne. Ligeledes er der muligheder for tilskud / lånefinansiering til projekter fra dels den lokale dispositionsfond (1/3), dels Landbyggefonden (2/3). I Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB er det en betingelse for tilskud fra den lokale dispositionsfond, at der er inddraget energiog miljøaspekter i renoveringsprojekter. Vilkårene for privat udlejningsbyggeri er anderledes, om end der her også er krav om vedligeholdelseskonti. For individuelle boligejere er grundejerforeningen den organisatoriske ramme, men de har som regel ikke organisatoriske ressourcer til at understøtte fælles planlægning, som almennyttige boligselskaber har. Kompetenceudvikling Efteruddannelse af håndværks- og byggefirmaer inden for energi- og miljørenovering er i flere projekter nævnt som et behov, f.eks. for at sikre den fornødne tæthed omkring vinduer, dimensionering af m.m. Det kan samtidig blive en måde hvorpå lokale firmaer kan profilere sig. Opsamling og formidling af erfaringer Det er vigtigt at opsamle erfaringer med energi- og miljørenoveringer (og bæredygtigt nybyggeri) for at bidrage til udviklingen af viden om hvordan sådanne projekter planlægges og hvorvidt og hvordan forskellige former for energi- og miljøtiltag fungerer. En eksisterende vidensressource er FBBB Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger - der administrerer Dansk Center for Byøkologi s database over danske nybyggerier og renoveringer, hvor bygherrer og rådgivere har arbejdet med at mindske miljøbelastningen. Idékatalog Som led i at udvikle og afprøve vidensbykonceptet inden for energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby- Taarbæk har et par projektmuligheder været drøftet: Følgeforskning til den renovering af Sorgenfri-højhusene, der lige nu er til høring i Landsbyggefonden. Mulighederne for at tilknytte forskere og studerende fra DTU skal undersøges. Som del af følgeforskningen og den videre udvikling af renoveringsprojektet vil det være interessant at se på hvordan planen for det renoverede byggeri ville score på en certificering efter den danske udgave af DNGB-ordningen for certificering af bæredygtige bygninger. Følgeforskning 15

19 der strækker sig ind i driftsfasen vil også bidrage med vigtig viden til brug i efterfølgende projekter og teknologi- og systemudvikling. Udvikling af erfaringer med sociale organiseringer som ramme for opsamling og/eller iværksættelse af energi- og miljørenovering. Der er allerede erfaringer hermed i nogle almennyttige boligafdelinger. Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB har udviklet et dialogværktøj til støtte for afdelingsbestyrelsers planlægning af energi- og miljøprojekter og involvering af beboerne. Værktøjet kan forsøges anvendt i andre lokale boligselskaber og i forhold til udvikling af erfaringer med grundejerforeningers rolle i opsamling og formidling af viden om og erfaringer med renoveringsprojekter i parcelhusområder og privatejede rækkehusbebyggelser. Anvendelse af værktøjet kan kombineres med uddannelse af lokale energiambassadører i samarbejde med DONG Energy. Anbefalinger Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Iværksættelse af pilotprojekter inden for energi- og miljørenovering af boliger som led i opbygning af flere erfaringer med samarbejde mellem forskellige vidensby-aktører. Finansieringsforslag Mulighederne for finansieringen af udvikling og drift af et energi- og miljøcenter må undersøges som del af vurdering af mulighederne for at etablere et sådant center ved hjælp af hhv. eksisterende ressourcer hos kommunen, DTU og dets forskere og studerende, energiselskaber m.m. og økonomiske bidrag fra forskellige aktører. Behov for indledende analyser/undersøgelser Undersøgelse af økonomiske, organisatoriske, juridiske m.fl. muligheder for etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. 16

20 Klimatilpasning: Vand i byen Af: Michael Søgaard Jørgensen, DTU Management og Jette Skov, Lyngby-Taarbæk kommune Formål med projektet Lyngby-Taarbæk Kommune skal i de kommende år løse udfordringerne med de ændrede klimaforhold. Ligesom i landets øvrige kommuner, skal der derfor iværksættes forskellige initiativer for at klimatilpasse kommunen i forhold til de øgede regnmængder og ændrede nedbørsmønstre, der kan forventes i fremtiden. Hvis man begynder at planlægge og iværksætte klimatilpasningstiltagene nu, vil det være økonomisk og etableringsmæssigt meget fordelagtigt, fordi processen kan strækkes over flere år. Alternativet er, at der senere skal finansieres meget store millionbeløb på anlægsarbejder, som skal gennemføres på meget kort tid, når problemer som følge af klimaforandringer er slået igennem. Dette vurderes rent samfundsøkonomisk ikke som en optimal løsning. Kommunen forventer i 2012 at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en klimahandlingsplan, samt en ny, dynamisk spildevandsplan, hvor klimatilpasning vil blive indarbejdet. Kommunen har igangsat arbejdet med en ny vandforsyningsplan, som forventes færdig i løbet af Lyngby-Taarbæk Kommune skal, som følge af visionen for Ringby projektet Loop City, de kommende år formentlig byfortættes og de nye byområder, der vil blive skabt på baggrund af en fremtidig letbane, vil ifølge visionen, have bæredygtige løsninger og livskvalitet i højsædet. Det er på denne baggrund oplagt, som en del af Vidensbystrategien, at etablere nye samarbejdsformer med henblik på at opnå innovative klimatilpasningsløsninger, således at disse kan blive en integreret del af visionen for Loop City, Formålet med projektet er at etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør som led i udviklingen og implementeringen af tre af kommunens planer: klimahandlingsplan, spildevandsplan og vandforsyningsplan. Forventede resultater Et samarbejde om klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør forventes at kunne medvirke til: Vidensopbygning om LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) som et komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed som løsningselement i en strategi for håndtering af store nedbørsmængder. Vurdering af konsekvenserne af scenarier med forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen i forhold til effekter på grundvandsmæssig afledning til vandområder. Vidensopbygning om erfaringer med nye og evt. tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen. Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan. Erfaringer med samarbejde mellem kommunal forvaltning, forsyningsselskab, virksomheder, borgere, forskningsinstitutioner m.fl. om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør. 17

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune

Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune COWI December 2013 1 Eller. VIDENSBY I BILLEDER Hvordan L.T. kommune, uddannelsesinstitutionerne og virksomheder i Lyngby-Taarbæk blev enige om en fælles vej

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015

R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 23-06-2015 Byggesag Ref. : EVP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T ORIENTERINGSMØDE 4. JUNI 2015 Mødets dagsorden:

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere