Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi. Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi. Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020"

Transkript

1 Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020 December 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Netværkets sammensætning og metode...1 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde...2 Facility Management på Byniveau - en mental model...2 Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter...2 Klimatilpasning - vand i byen...3 Grøn mobilitet...3 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen...4 FM på byniveau - En mental model:...7 Sammenhæng med Vidensby vision Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau...7 Hvem er interessenterne i vidensbyen?...9 Afslutning...9 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter...10 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder...11 Energi- og miljørenovering af boliger...13 Formål med projektet...13 Forventede resultater...13 Projektbeskrivelse...13 Idékatalog...15 Anbefalinger...16 Finansieringsforslag...16 Behov for indledende analyser/undersøgelser...16 Klimatilpasning: Vand i byen...17 Formål med projektet...17 Forventede resultater...17 Projektbeskrivelse...18 Idékatalog...19 Anbefalinger...19 Finansieringsforslag...19 Behov for indledende analyser/undersøgelser...19 Grøn Mobilitet Mulighederne og udfordringerne Vision og mål Forventede resultater Elementer i løsningen Gang og cykeltransport i konsekvent og kompromisløst fokus Gennemtænkte stinet Et spørgsmål om organisering: "Gå- og cykelbusser" Lyngby-Taarbæk, elcyklernes by Indkøb på cykel og vareudbringning En positiv afledt effekt - Borgere i bevægelse Optimal udnyttelse af den kollektive trafik Letbanen og optimal udnyttelse af denne Kollektiv bustrafik Optimering af anvendelsen af biler Pendlerplaner for virksomheder Parkering...29

3 4.3.3 Fremme af el-biler Varedistribution Trafikinformation Undersøgelser Finansiering Anbefalinger...31

4 Indledning Netværkets sammensætning og metode Netværket "Klima og Grøn Teknologi" har haft en kernegruppe bestående af: Jesper Ingemann Mogensen Domus Arkitekter A/S Else Bernsen COWI A/S Tina Reinicke LTK, Teknisk Forvaltning Morten Elle DTU Susanne Balslev Nielsen DTU Michael Søgaard Jørgensen DTU Jan Gustavson Datea A/S Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Jette Skov LTK, Miljø & Vej Henrik Brade Johansen Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lars Gissel DAB Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Jørn Jensen Dansk Byggeri Ole Stilling, COWI A/S har været tovholder for gruppen. Ditte Marie E. Pedersen fra Lyngby-Taarbæk Kommune har været netværkskoordinator. Desuden har undergrupperne fået assistance af flere personer fra de virksomheder og institutioner, der er repræsenteret i kernegruppen, samtidige med at andre virksomheder og institutioner har bidraget. Netværket har konkretiseret sit arbejde i 4 undergrupper: Facility Management på Byniveau Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Energirenovering af Boliger Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Vand i Byen Grøn Mobilitet Netværket har arbejdet ud fra en metode, hvor der blev lagt vægt på "den attraktive deling". Den bærende ide er muligheder for at dele: Viden: F.eks. videnscenter for miljø og energi. Midler: F.eks. Dele lokaler og arealer. Koncepter; F.eks. pendlerplaner for virksomheder Dette skal resultere i, at der deles viden, midler, ideer, indsats, fantasi med hinanden, og at byen indrettes med henblik på udviklende sociale møder mellem mennesker. 1

5 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde Facility Management på Byniveau - en mental model Modellen arbejder med at møder mellem forskere, frivillige, virksomheder, kunstnere skaber nye muligheder: Udgangspunkt i de strukturerer der allerede findes i kommunen (borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer) Skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Samspillet vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod resurseforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Ide - Effektiv udnyttelse af byens faciliteter: Fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. Ide - Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål. Suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv. og for den private boligmasse. Mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier. Virksomheder tilbydes klimanetværk og energirådgivning mhp. klimacertificering Koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, gøres tilgængelig. Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter Der er blevet arbejdet med et forslag om etablering af energicenter i kommunen i samarbejde mellem aktører med tilknytning til energiproduktion og -forbrug i boliger i Lyngby-Taarbæk Formål: øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energirenovering af boliger => Flere og bedre energirenoveringer Styrket forsknings- og udviklingsarbejde Styrket konkurrenceevne hos deltagende virksomheder Hvorfor et energicenter? Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi Andre LTK-aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Stigende kompleksitet i boligrenovering: Reducere energiforbrug Forbedre boligens sociale, indeklimamæssige m.m. kvaliteter Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse og formidling af erfaringer med energirenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk 2

6 Klimatilpasning - vand i byen Formålet med underprojektet er et led i udviklingen og implementeringen af Klimahandlingsplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplanen At etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør og At integrere disse i visionen for Loop City Forventede resultater : Vidensopbygning om (Lokal Afledning af Regnvand) som komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed Scenarievurdering af konsekvenser ved forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen Vidensopbygning om erfaringer med nye og tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan Erfaringer med samarbejde om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør Hvad kan den enkelte borger bidrage med? Grøn mobilitet Det er visionen, at Lyngby-Taarbæk Kommune omstilles til: et bysamfund, hvor mennesker i højere grad end store køretøjer præger gadebilledet fordi byen er bygget primært på de bløde trafikanters præmisser. Være kendt for kvalitet i sit udbud af CO 2- venlige køretøjer, kollektiv trafik og sine kompromisløse løsninger for cyklister og fodgængere Visionen skal nås gennem følgende mål: Fremkommeligheden for de bløde trafikanter skal øges og samtidigt nedbringe transportarbejdets CO 2 -udledning, Optimal anvendelse af den kollektive transport Skabe løsninger på trafikale udfordringer i samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Anbefalinger fokus: Lav et optimalt stinet Undersøgelse af potentialerne i satsning på LTK som el-cykelby med el-bycykelordning Sørg for at LTK får det optimale ud fra letbanen Indføre pendlerplanskoncept, herunder udvikling af en samkørselskultur. Koble elbilprojekter på DTU til LTK og virksomhederne i kommunen Undersøgelse af intelligente parkeringsløsninger Skabe samarbejdsforum med om projektudvikling. 3

7 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen Ud over forslagene og anbefalingerne fra hver af de fire arbejdsgrupper har Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi udviklet et fælles forslag om at etablere et energi- og miljøcenter i kommunen for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Centret foreslås således etableret som fysisk og organisatorisk ramme for de områder, der er arbejdet med i VBN Klima og Grøn teknologi. Centret skal danne ramme for et samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning. Et sådant energi- og miljøcenter etableret og drevet i samarbejde mellem Vidensbyens forskellige aktørgrupper kan blive et vigtigt fysisk og organisatorisk element i at udvikle kommunen til et avanceret forsknings- og udviklingslaboratorium inden for bæredygtig udvikling. Centret skal være en ramme for udvikling af løsninger, opsamling af erfaringer samt formidling og rådgivning om løsningsmuligheder til gavn for borgere, almennyttige organisationer, virksomheder, kommunale myndigheder og institutioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Centret vil samtidig være en ressource for aktører uden for kommunen og dermed være et udstillingsvindue for aktiviteter i kommunen, der medvirker til at realisere Vidensbystrategiens vision om at Lyngby-Taarbæk skal være kendt som et testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige teknologier. Hvis centret fysisk placeres på DTU og er åbent både i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivningsog café-faciliteter, vil centret endvidere medvirke til at skabe mere liv på DTU s Campus om aftenen og knytte DTU og Kgs. Lyngby bedre sammen, som også er en af visionerne i Vidensbystrategien. DOMUS Arkitekter har lavet nedenstående skitse for et sådant Energi- og Miljøcenter: 4

8 5

9 6

10 FM på byniveau - En mental model: Af: Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Tina Reinicke LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Susanne Balslev Nielsen DTU Management Jes Bertelsen LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Visionen er Lyngby som vidensby, men hvad kan bringe os i den retning? Her følger et bud på hvordan denne vision kan understøttes på byniveau, gennem faciliteter og nye services. I det følgende defineres hvad vi mener med FM på Byniveau og efterfølgende præsenteres et par eksempler/projektideer som der kan arbejdes videre med f.eks som en del at forskningsprojekter med DTU. FM på Byniveau, tager udgangspunkt i de strukturerer, kommune, borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer der allerede findes i kommunen. Men formår at skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Et samspil der vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod ressourceforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Sammenhæng med Vidensby vision 2020 Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling Innovation og netværk. Det vil sige initiativer, der skaber stærkere netværk mellem virksomheder og nye partnerskaber mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskning og velfærdsinstitutioner om at løse vores udfordringer inden for velfærd og klima. Målet er en sammenhængende og bæredygtig by. Det er vigtigt, at alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter bidrager til at øge synergien mellem Kgs. Lyngby, DTU, øvrige uddannelsesinstitutioner og de erhvervsmæssige knudepunkter i kommunen. Samtidig er det et selvstændigt mål at styrke Lyngby-Taarbæk som en grøn og bæredygtig by, som er attraktiv at bosætte sig i, hvor der samtidig er en international atmosfære. Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau Facilities Management tænkes oftest på organisationsniveau og defineres som: integration af processer inden for en organisation for at fastholde og udvikle de aftalte services som understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter. Vi er inspireret af FM tankegang og det nye i at tænke FM på byniveau (på engelsk Community based FM), dvs. ikke klassisk FM, som sigter mod at optimere ud fra en enkelte organisations ressourcer og interesser, 7

11 men koordinering også af utraditionelle faciliteter som veje, pladser og åer mm. til gavn for vidensbyens partnere: borgere, private virksomheder, kommunen og uddannelsessteder m.fl. Figur 1: Sustainable FM s verdensbillede. Traditionel FM er fokuseret på støttefunktioner til en kernevirksomhed, men bæredygtig FM kræver derudover engagement i det omgivende (lokal) samfund og engagement i at takle klodens store udfordringer. Bæredygtig FM er kendetegnet ved: ambitiøse målsætninger bæredygtighedsplaner evalueringer og handlingsplaner Kommunikation, dialog og partnerskaber innovation (teknologier og processer) styrker (lokal)samfundets sammenhængskraft Som forskningsområde er dette et relativt nyt forskningsfelt, og der skønnes at være international opmærksomhed på udvikling af bæredygtig FM på byniveau. Vi foreslår at der stilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i: Alle kommunale institutioner Boligselskaber Virksomheder Forretninger, handelstand mv. Private boligmasse 8

12 De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres Folkeoplysning til borgere og brugere af Lyngby Hvem er interessenterne i vidensbyen? Hvem er det som kan bidrage til og nyde gavn af en fælles udnyttelse af byens faciliteter? Nedenstående liste kan sikkert suppleres, men her er et bud: Kommunale institutioner Skoler Daginstitutioner Ældrecentre Administrationsbygninger Byrum (vej og park) Forretninger og handel Detailbutikker Stor- og lokalcentre e-handel Erhvervssektoren Virksomheder med adresse i kommunen Ungdoms- og videregående uddannelser Gymnasier LUC DTU Boligselskaber Borgere generelt Hvilken rolle spiller disse interessenter allerede og hvad kan de motiveres til at bidrage med fremover? Afslutning FM på byniveau som mentalt projekt kan åbne for en mængde konkrete ideer til hvordan FM på byniveau kan realiseres. Vi har i det følgende præsenteret to eksempler, men mulighederne er mange flere, og vi opfordrer til at udforske mulige strategier for udvikling af FM på Lyngbyniveau. Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder 9

13 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Baggrund Virksomheder, uddannelsessteder, kommunale institutioner, boligselskaber forretningscentre mv. planlægger og anvender resurser inden for egen organisation. Der er et stort potentiale i en tværgående effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. Formål og ønsket tilstand I en vidensby er der fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. I stedet for at alle etablerer faciliteter til egen spidsbelastning udnyttes, at ikke alle har maksimalt behov samtidig. En bedre udnyttelse af ressourcerne giver alt andet lige en bæredygtig besparelse på etablering af faciliteter, rengøring, drift og energiforbrug. Tillige vil arbejdet med fælles udnyttelse af faciliteter/ressourcer på kryds og tværs kunne være et socialt tværgående initiativ, som kunne være med til at skabe sammenhængskraft og sociale relationer kommunens borgere imellem. Omfang og afgrænsninger Emner til fællesudnyttelse: Kantiner (kommunale og evt. også private?) Mødelokaler (kommunale, boligselskaber, foreninger og private) Festlokaler Sportsfaciliteter Biler Fælles kørselsordninger til skoler i princip som gå-bus Fælles kørselsordninger til sportsaktiviteter For at kunne administrere ovenstående ordninger skal der etableres et web-booking system, samt et regelsæt for anvendelsen (Der er noget med forsikringer, pligt til at efterlade det i den stand, man overtog det osv.). Det kan evt. fungere som en markedsplads, hvor udbyder kan sætte et festlokale til leje for XX kr. en bil for yy osv? Samordning af offentlige ydelser som fx: Madudbringning til ældre og pakkepost - (der skal ikke køres to gange) Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Det vil sandsynligvis kræve, at der ansættes en medarbejder, eller en af kommunens medarbejdere/en virksomhed i kommunen får til opgave at forestå en opbygning af systemet og efterfølgende driften af dette. Muligvis kan en betalt ressource delvis suppleres med en frivillig indsats? efterlønner? jobtræning? Tjenesten kunne finansieres delvis som brugerbetaling, delvis som kommunal ydelse (folkeoplysningslovens forpligtelser) Organisering; Vidensby sekretariat varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder og følger de enkelte projekter Tidshorisont Etablering af digital platform: 1 2 år 10

14 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Baggrund Der eksisterer allerede en række koncepter, der kan anvendes til virksomheder og institutioners arbejde med energi, affald og vand/resurser, fx Grønt Flag for skoler, key2green, GO energi mv. På DTU forskes i grøn teknologi, og der er en række rådgivende virksomheder hjemmehørende i kommunen som opererer på dette felt Formål og ønsket tilstand Der opstilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Det er ikke tilstrækkeligt med en kognitiv bevidsthed, der kræves aktive handlinger. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv, og for den private boligmasse. Det er ikke målene i sig selv, der er unikke. Det er konteksten af vidensby, realiseret som partnerskaber og best practise på tværs af traditionelle sektorer, der giver synergi og fælles bevidsthed. Omfang og afgrænsninger De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres. Nybyggerier, fx Lyngby Idrætsby designes og udføres bæredygtigt og klimaklart Vidensbyen gør det muligt at koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, bliver tilgængelig. Boliger, erhverv, institutioner og uddannelsernes forskelligartede bygningstyper får mulighed for at udfordre hinanden på FM dagsordenen Der etableres partnerskaber på tværs, fx: Elever og klasser samarbejder med phd studerende om empiriske undersøgelser (skoler og familier) Rådgivende ingeniørfirmaer og studerende medvirker i uddannelse af klimapiloter i skolernes 8. klasser Grønt flag skoler tilknyttes en lokal virksomhed med fokus på fx. Energibesparelser Etablering af klimanetværk for virksomheder, med fokus på bl.a. FM og energirådgivning til små og mellemstore virksomheder. Evt. i samarbejde med GO energi og deres seneste tiltag Kurveknækker erhverv Partnerskaber baserer sig på relationer. Relationer er nødvendige for at gøre viden aktiv. Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Reduktion og effektivisering indenfor energi, affald og vand giver en gevinst i sig selv. Ved at gøre det på tværs af sektorer opnås synergi og en mental bevidsthed om at man indgår i en vidensby. Organisering: Vidensbysekretariat (ny organisation) varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder. Tværgående netværk skaber og vedligeholder kontakter og samarbejdsaftaler. Den enkelte institution/virksomhed er udførende eller aktivt deltagende i projekterne. 11

15 Tidshorisont: Efter valg af indsatsområde, ca. 6 måneder til opstart. Opsamling og afslutning efter et år. Der planlægges med skiftende indsatsområder således at der altid er igangværende indsatser. 12

16 Energi- og miljørenovering af boliger Udarbejdet på baggrund af drøftelser i undergruppe med deltagelse af: Bent Ellegaard, Lyngby-Taarbæk kommune Lars Gissel, DAB Jørn Jensen, Dansk Byggeri Else Kloppenborg, DONG Energy Jesper Ingemann Mogensen, Domus Arkitekter Janni Rosendahl, Lyngby Almennyttige Boligselskab (LAB) Johannes Vedtofte, Sorgenfrigaard Grundejerforening af 1931 Michael Søgaard Jørgensen, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU Formål med projektet Formålet med projektet er at skabe øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby-Taarbæk og herigennem sikre flere og bedre renoveringer, styrket forsknings- og udviklingsarbejde inden for energi- og miljørenovering samt styrket konkurrenceevne hos involverede virksomheder. Som ramme for arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger vil det foreslåede energi- og miljøcenter i kommunen være ideel, idet der for at skabe øget dynamik inden for energi- og miljørenovering af boliger er behov for det samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning, som et sådant center kan være ramme for. Forventede resultater Specifikt i forhold til energi- og miljørenovering af boliger vil etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen kunne medvirke til Vidensopbygning om praksis inden for design, implementering og drift af energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Konceptudvikling og afprøvning ved energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Facilitering af samarbejde om udvikling, afprøvning og analyse af løsninger inden for energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Bedre adgang for aktører i kommunen til viden og rådgivning om koncepter, løsningsstrategier og praksis inden for energi- og miljørenovering af boliger Projektbeskrivelse Ideen om etablering af et energi- og miljøcenter er bl.a. inspireret af Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører der ønsker at iværksætte aktiviteter inden for energibesparelse og vedvarende energi DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi og erfaringer med forskning og innovation i samarbejde med virksomheder, myndigheder, offentlige institutioner, borgere og almennyttige organisationer 13

17 En række andre aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Den stigende kompleksitet i boligrenovering som følge af ønsket om reduceret energiforbrug, samtidig med at boligens sociale, miljømæssige, indeklimamæssige m.m. kvaliteter forbedres Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse, formidling og rådgivning om energi- og miljørenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk. Da målgruppen for energi- og miljørenovering af boliger er både professionelle aktører (arkitekt-, ingeniør-, entreprenør- og bygningskomponentvirksomheder) og private aktører (lejere og ejere, boligselskaber, grundejerforeninger m.fl.) vil det være vigtigt med et center, der både er åbent i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivnings- og café-faciliteter. Derudover kan et center formidle kontakt til bl.a. gode eksempler på gennemførte renoveringer i kommunen, som virksomheder, borgere m.fl. kan besøge. I det følgende skitseres en række aspekter af energi- og miljørenovering af boliger som et energi- og miljøcenter skal have fokus på. Brugerinvolvering og samarbejde i forskning og innovation Involvering af beboere/ejere i renoveringsprojekter er vigtigt for dels at få overblik over beboeres/ejeres ønsker, men også for at få dialog mellem beboere / ejere, arkitekter, entreprenører og komponentleverandører forestillinger om brugen af den renoverede bolig og dens udstyr (ventilation, varmeforsyning m.m.). Denne form for brugerinvolvering i bygningsrenovering er også en forudsætning for at opnå de energibesparelser, der er forventet i forbindelse med et projekt og for at undgå at manglende kendskab til en bygnings særlige forhold og beboernes hidtidige praksis er ukendte faktorer i planlægningen af et projekt, men netop et aktivt element i projektet. Erfaringer med såkaldt integreret projektering i bygge- og renoveringsprojekter peger også på potentialerne i samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører m.fl. gennem hele design- og projekteringsforløbet. Totaløkonomiske vurderinger For at gøre energirenovering økonomisk attraktiv er det nødvendigt at anlægge totaløkonomiske betragtninger for at vise i hvilket omfang øgede boligudgifter som følge af investeringer i renoveringen modsvares af besparelser på energiudgifter. Erfaringer peger på at det er vigtigt at energirenovering kombineres med almindelig renovering for at skabe en rimelig økonomi i et projekt f.eks. integration af vedvarende energi og bedre isolering i et tag, der skal renoveres fordi det er udtjent. Samtidig er det vigtigt at et renoveringsprojekt også øger brugsværdien af boligerne for beboerne. Alt i alt en tilgang til renovering der kan betegnes helhedstænkning i forhold til renovering. Bygningsæstetik I forbindelse med øget anvendelse af vedvarende energi i boliger kan der være et behov for at udvikle bygningskomponenter, der gør det muligt på en æstetisk acceptabel måde f.eks. at integrere solceller i ny tagbelægning. Et energi- og miljøcenter på området skal gå forrest i innovationstiltag hvor det er nødvendigt, men også være god til at indhente erfaringer uden for kommunen. Hensyn til bygningskulturarv vil være et aspekt i nogle energi- og miljørenoveringer. Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk kommune, der på eget initiativ fører en form for opsyn med bevarelse af bygningsmæssige kulturværdier i kommunen, kan være en vigtig aktør at involvere i arbejdet med udvikling af koncepter for energi- og miljørenovering. 14

18 Infrastrukturelle rammer for energirenovering For at sikre klarhed over de fremtidige rammer for boligernes energiforsyning og dermed klarhed over et centralt vilkår for boligers energirenovering, er det vigtigt at planlægningen af den fremtidige energiforsyning sker i samspil mellem kommunen, energiselskaber og boligselskaber, grundejerforeninger m.m. Lyngby-Taarbæk kommune er ved at ansætte en person, der skal facilitere udviklingen af fjernvarmeforsyningen i kommunen i dialog med boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. ved bl.a. at lægge op til dialog om hvor hovedføringerne skal laves. Afklaring af finansieringsmodeller vil være centralt og bør også være tillokkende for boligejere med individuelle løsninger som gasfyr. Ligeledes vil inddragelse af boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. i varmeplanlægningen give dem overblik over hvorvidt det er fornuftigt f.eks. at renovere en lokal varmecentral, et naturgasfyr e.l. eller vente på etablering af fjernvarmeforsyning. Økonomiske og organisatoriske vilkår for boligrenovering Det er vigtigt at koncepter for energi- og miljørenovering udvikles under hensyntagen til de økonomiske og organisatoriske vilkår, der karakteriserer forskellige boligformer. For almennyttige boligafdelinger er beboerdemokratiet en del af rammerne. Ligeledes er der muligheder for tilskud / lånefinansiering til projekter fra dels den lokale dispositionsfond (1/3), dels Landbyggefonden (2/3). I Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB er det en betingelse for tilskud fra den lokale dispositionsfond, at der er inddraget energiog miljøaspekter i renoveringsprojekter. Vilkårene for privat udlejningsbyggeri er anderledes, om end der her også er krav om vedligeholdelseskonti. For individuelle boligejere er grundejerforeningen den organisatoriske ramme, men de har som regel ikke organisatoriske ressourcer til at understøtte fælles planlægning, som almennyttige boligselskaber har. Kompetenceudvikling Efteruddannelse af håndværks- og byggefirmaer inden for energi- og miljørenovering er i flere projekter nævnt som et behov, f.eks. for at sikre den fornødne tæthed omkring vinduer, dimensionering af m.m. Det kan samtidig blive en måde hvorpå lokale firmaer kan profilere sig. Opsamling og formidling af erfaringer Det er vigtigt at opsamle erfaringer med energi- og miljørenoveringer (og bæredygtigt nybyggeri) for at bidrage til udviklingen af viden om hvordan sådanne projekter planlægges og hvorvidt og hvordan forskellige former for energi- og miljøtiltag fungerer. En eksisterende vidensressource er FBBB Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger - der administrerer Dansk Center for Byøkologi s database over danske nybyggerier og renoveringer, hvor bygherrer og rådgivere har arbejdet med at mindske miljøbelastningen. Idékatalog Som led i at udvikle og afprøve vidensbykonceptet inden for energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby- Taarbæk har et par projektmuligheder været drøftet: Følgeforskning til den renovering af Sorgenfri-højhusene, der lige nu er til høring i Landsbyggefonden. Mulighederne for at tilknytte forskere og studerende fra DTU skal undersøges. Som del af følgeforskningen og den videre udvikling af renoveringsprojektet vil det være interessant at se på hvordan planen for det renoverede byggeri ville score på en certificering efter den danske udgave af DNGB-ordningen for certificering af bæredygtige bygninger. Følgeforskning 15

19 der strækker sig ind i driftsfasen vil også bidrage med vigtig viden til brug i efterfølgende projekter og teknologi- og systemudvikling. Udvikling af erfaringer med sociale organiseringer som ramme for opsamling og/eller iværksættelse af energi- og miljørenovering. Der er allerede erfaringer hermed i nogle almennyttige boligafdelinger. Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB har udviklet et dialogværktøj til støtte for afdelingsbestyrelsers planlægning af energi- og miljøprojekter og involvering af beboerne. Værktøjet kan forsøges anvendt i andre lokale boligselskaber og i forhold til udvikling af erfaringer med grundejerforeningers rolle i opsamling og formidling af viden om og erfaringer med renoveringsprojekter i parcelhusområder og privatejede rækkehusbebyggelser. Anvendelse af værktøjet kan kombineres med uddannelse af lokale energiambassadører i samarbejde med DONG Energy. Anbefalinger Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Iværksættelse af pilotprojekter inden for energi- og miljørenovering af boliger som led i opbygning af flere erfaringer med samarbejde mellem forskellige vidensby-aktører. Finansieringsforslag Mulighederne for finansieringen af udvikling og drift af et energi- og miljøcenter må undersøges som del af vurdering af mulighederne for at etablere et sådant center ved hjælp af hhv. eksisterende ressourcer hos kommunen, DTU og dets forskere og studerende, energiselskaber m.m. og økonomiske bidrag fra forskellige aktører. Behov for indledende analyser/undersøgelser Undersøgelse af økonomiske, organisatoriske, juridiske m.fl. muligheder for etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. 16

20 Klimatilpasning: Vand i byen Af: Michael Søgaard Jørgensen, DTU Management og Jette Skov, Lyngby-Taarbæk kommune Formål med projektet Lyngby-Taarbæk Kommune skal i de kommende år løse udfordringerne med de ændrede klimaforhold. Ligesom i landets øvrige kommuner, skal der derfor iværksættes forskellige initiativer for at klimatilpasse kommunen i forhold til de øgede regnmængder og ændrede nedbørsmønstre, der kan forventes i fremtiden. Hvis man begynder at planlægge og iværksætte klimatilpasningstiltagene nu, vil det være økonomisk og etableringsmæssigt meget fordelagtigt, fordi processen kan strækkes over flere år. Alternativet er, at der senere skal finansieres meget store millionbeløb på anlægsarbejder, som skal gennemføres på meget kort tid, når problemer som følge af klimaforandringer er slået igennem. Dette vurderes rent samfundsøkonomisk ikke som en optimal løsning. Kommunen forventer i 2012 at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en klimahandlingsplan, samt en ny, dynamisk spildevandsplan, hvor klimatilpasning vil blive indarbejdet. Kommunen har igangsat arbejdet med en ny vandforsyningsplan, som forventes færdig i løbet af Lyngby-Taarbæk Kommune skal, som følge af visionen for Ringby projektet Loop City, de kommende år formentlig byfortættes og de nye byområder, der vil blive skabt på baggrund af en fremtidig letbane, vil ifølge visionen, have bæredygtige løsninger og livskvalitet i højsædet. Det er på denne baggrund oplagt, som en del af Vidensbystrategien, at etablere nye samarbejdsformer med henblik på at opnå innovative klimatilpasningsløsninger, således at disse kan blive en integreret del af visionen for Loop City, Formålet med projektet er at etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør som led i udviklingen og implementeringen af tre af kommunens planer: klimahandlingsplan, spildevandsplan og vandforsyningsplan. Forventede resultater Et samarbejde om klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør forventes at kunne medvirke til: Vidensopbygning om LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) som et komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed som løsningselement i en strategi for håndtering af store nedbørsmængder. Vurdering af konsekvenserne af scenarier med forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen i forhold til effekter på grundvandsmæssig afledning til vandområder. Vidensopbygning om erfaringer med nye og evt. tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen. Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan. Erfaringer med samarbejde mellem kommunal forvaltning, forsyningsselskab, virksomheder, borgere, forskningsinstitutioner m.fl. om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør. 17

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune

Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune COWI December 2013 1 Eller. VIDENSBY I BILLEDER Hvordan L.T. kommune, uddannelsesinstitutionerne og virksomheder i Lyngby-Taarbæk blev enige om en fælles vej

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

N O T A T. med redaktionelle ajourføringer - forslag fra forvaltningen

N O T A T. med redaktionelle ajourføringer - forslag fra forvaltningen LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Byggesag Sagsnr. : 20150610087 Byggesag Dato : 24-08-2015 Skrevet af : EVP N O T A T med redaktionelle ajourføringer - forslag fra forvaltningen GRØNT LYS+

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere