Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi. Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020
|
|
- Bodil Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi Idékatalog til Lyngby-Taarbæk Vidensby 2020 December 2011
2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Netværkets sammensætning og metode...1 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde...2 Facility Management på Byniveau - en mental model...2 Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter...2 Klimatilpasning - vand i byen...3 Grøn mobilitet...3 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen...4 FM på byniveau - En mental model:...7 Sammenhæng med Vidensby vision Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau...7 Hvem er interessenterne i vidensbyen?...9 Afslutning...9 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter...10 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder...11 Energi- og miljørenovering af boliger...13 Formål med projektet...13 Forventede resultater...13 Projektbeskrivelse...13 Idékatalog...15 Anbefalinger...16 Finansieringsforslag...16 Behov for indledende analyser/undersøgelser...16 Klimatilpasning: Vand i byen...17 Formål med projektet...17 Forventede resultater...17 Projektbeskrivelse...18 Idékatalog...19 Anbefalinger...19 Finansieringsforslag...19 Behov for indledende analyser/undersøgelser...19 Grøn Mobilitet Mulighederne og udfordringerne Vision og mål Forventede resultater Elementer i løsningen Gang og cykeltransport i konsekvent og kompromisløst fokus Gennemtænkte stinet Et spørgsmål om organisering: "Gå- og cykelbusser" Lyngby-Taarbæk, elcyklernes by Indkøb på cykel og vareudbringning En positiv afledt effekt - Borgere i bevægelse Optimal udnyttelse af den kollektive trafik Letbanen og optimal udnyttelse af denne Kollektiv bustrafik Optimering af anvendelsen af biler Pendlerplaner for virksomheder Parkering...29
3 4.3.3 Fremme af el-biler Varedistribution Trafikinformation Undersøgelser Finansiering Anbefalinger...31
4 Indledning Netværkets sammensætning og metode Netværket "Klima og Grøn Teknologi" har haft en kernegruppe bestående af: Jesper Ingemann Mogensen Domus Arkitekter A/S Else Bernsen COWI A/S Tina Reinicke LTK, Teknisk Forvaltning Morten Elle DTU Susanne Balslev Nielsen DTU Michael Søgaard Jørgensen DTU Jan Gustavson Datea A/S Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Jette Skov LTK, Miljø & Vej Henrik Brade Johansen Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lars Gissel DAB Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Jørn Jensen Dansk Byggeri Ole Stilling, COWI A/S har været tovholder for gruppen. Ditte Marie E. Pedersen fra Lyngby-Taarbæk Kommune har været netværkskoordinator. Desuden har undergrupperne fået assistance af flere personer fra de virksomheder og institutioner, der er repræsenteret i kernegruppen, samtidige med at andre virksomheder og institutioner har bidraget. Netværket har konkretiseret sit arbejde i 4 undergrupper: Facility Management på Byniveau Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Energirenovering af Boliger Grønne Boliger - Grøn Teknologi: Vand i Byen Grøn Mobilitet Netværket har arbejdet ud fra en metode, hvor der blev lagt vægt på "den attraktive deling". Den bærende ide er muligheder for at dele: Viden: F.eks. videnscenter for miljø og energi. Midler: F.eks. Dele lokaler og arealer. Koncepter; F.eks. pendlerplaner for virksomheder Dette skal resultere i, at der deles viden, midler, ideer, indsats, fantasi med hinanden, og at byen indrettes med henblik på udviklende sociale møder mellem mennesker. 1
5 Kort beskrivelse af undergruppernes arbejde Facility Management på Byniveau - en mental model Modellen arbejder med at møder mellem forskere, frivillige, virksomheder, kunstnere skaber nye muligheder: Udgangspunkt i de strukturerer der allerede findes i kommunen (borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer) Skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Samspillet vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod resurseforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Ide - Effektiv udnyttelse af byens faciliteter: Fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. Ide - Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål. Suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv. og for den private boligmasse. Mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier. Virksomheder tilbydes klimanetværk og energirådgivning mhp. klimacertificering Koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, gøres tilgængelig. Energirenovering af boliger - Etablering af et energicenter Der er blevet arbejdet med et forslag om etablering af energicenter i kommunen i samarbejde mellem aktører med tilknytning til energiproduktion og -forbrug i boliger i Lyngby-Taarbæk Formål: øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energirenovering af boliger => Flere og bedre energirenoveringer Styrket forsknings- og udviklingsarbejde Styrket konkurrenceevne hos deltagende virksomheder Hvorfor et energicenter? Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi Andre LTK-aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Stigende kompleksitet i boligrenovering: Reducere energiforbrug Forbedre boligens sociale, indeklimamæssige m.m. kvaliteter Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse og formidling af erfaringer med energirenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk 2
6 Klimatilpasning - vand i byen Formålet med underprojektet er et led i udviklingen og implementeringen af Klimahandlingsplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplanen At etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør og At integrere disse i visionen for Loop City Forventede resultater : Vidensopbygning om (Lokal Afledning af Regnvand) som komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed Scenarievurdering af konsekvenser ved forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen Vidensopbygning om erfaringer med nye og tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan Erfaringer med samarbejde om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør Hvad kan den enkelte borger bidrage med? Grøn mobilitet Det er visionen, at Lyngby-Taarbæk Kommune omstilles til: et bysamfund, hvor mennesker i højere grad end store køretøjer præger gadebilledet fordi byen er bygget primært på de bløde trafikanters præmisser. Være kendt for kvalitet i sit udbud af CO 2- venlige køretøjer, kollektiv trafik og sine kompromisløse løsninger for cyklister og fodgængere Visionen skal nås gennem følgende mål: Fremkommeligheden for de bløde trafikanter skal øges og samtidigt nedbringe transportarbejdets CO 2 -udledning, Optimal anvendelse af den kollektive transport Skabe løsninger på trafikale udfordringer i samarbejde mellem kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Anbefalinger fokus: Lav et optimalt stinet Undersøgelse af potentialerne i satsning på LTK som el-cykelby med el-bycykelordning Sørg for at LTK får det optimale ud fra letbanen Indføre pendlerplanskoncept, herunder udvikling af en samkørselskultur. Koble elbilprojekter på DTU til LTK og virksomhederne i kommunen Undersøgelse af intelligente parkeringsløsninger Skabe samarbejdsforum med om projektudvikling. 3
7 Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen Ud over forslagene og anbefalingerne fra hver af de fire arbejdsgrupper har Vidensby Netværk Klima og Grøn Teknologi udviklet et fælles forslag om at etablere et energi- og miljøcenter i kommunen for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Centret foreslås således etableret som fysisk og organisatorisk ramme for de områder, der er arbejdet med i VBN Klima og Grøn teknologi. Centret skal danne ramme for et samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning. Et sådant energi- og miljøcenter etableret og drevet i samarbejde mellem Vidensbyens forskellige aktørgrupper kan blive et vigtigt fysisk og organisatorisk element i at udvikle kommunen til et avanceret forsknings- og udviklingslaboratorium inden for bæredygtig udvikling. Centret skal være en ramme for udvikling af løsninger, opsamling af erfaringer samt formidling og rådgivning om løsningsmuligheder til gavn for borgere, almennyttige organisationer, virksomheder, kommunale myndigheder og institutioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne i kommunen. Centret vil samtidig være en ressource for aktører uden for kommunen og dermed være et udstillingsvindue for aktiviteter i kommunen, der medvirker til at realisere Vidensbystrategiens vision om at Lyngby-Taarbæk skal være kendt som et testlaboratorium for nye, grønne og bæredygtige teknologier. Hvis centret fysisk placeres på DTU og er åbent både i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivningsog café-faciliteter, vil centret endvidere medvirke til at skabe mere liv på DTU s Campus om aftenen og knytte DTU og Kgs. Lyngby bedre sammen, som også er en af visionerne i Vidensbystrategien. DOMUS Arkitekter har lavet nedenstående skitse for et sådant Energi- og Miljøcenter: 4
8 5
9 6
10 FM på byniveau - En mental model: Af: Kristian Brønd LTK, Skoleafdelingen Tina Reinicke LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Kirsten Engholm Henriksen Alectia A/S Finn Chabert Steen & Strøm Susanne Balslev Nielsen DTU Management Jes Bertelsen LTK, TF, Sekretariat og Udvikling Visionen er Lyngby som vidensby, men hvad kan bringe os i den retning? Her følger et bud på hvordan denne vision kan understøttes på byniveau, gennem faciliteter og nye services. I det følgende defineres hvad vi mener med FM på Byniveau og efterfølgende præsenteres et par eksempler/projektideer som der kan arbejdes videre med f.eks som en del at forskningsprojekter med DTU. FM på Byniveau, tager udgangspunkt i de strukturerer, kommune, borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner samt de fysiske rammer der allerede findes i kommunen. Men formår at skabe nye måder at udvikle samspillet mellem parterne. Et samspil der vil kræve nytænkning, (forskning og uddannelse) af alle parter, men vil også give store gevinster dels som bæredygtig udvikling rettet mod ressourceforbrug dels rettet mod opbygning af nye sociale sammenhænge. Sammenhæng med Vidensby vision 2020 Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling Innovation og netværk. Det vil sige initiativer, der skaber stærkere netværk mellem virksomheder og nye partnerskaber mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskning og velfærdsinstitutioner om at løse vores udfordringer inden for velfærd og klima. Målet er en sammenhængende og bæredygtig by. Det er vigtigt, at alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter bidrager til at øge synergien mellem Kgs. Lyngby, DTU, øvrige uddannelsesinstitutioner og de erhvervsmæssige knudepunkter i kommunen. Samtidig er det et selvstændigt mål at styrke Lyngby-Taarbæk som en grøn og bæredygtig by, som er attraktiv at bosætte sig i, hvor der samtidig er en international atmosfære. Introduktion til FM og bæredygtig FM på byniveau Facilities Management tænkes oftest på organisationsniveau og defineres som: integration af processer inden for en organisation for at fastholde og udvikle de aftalte services som understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter. Vi er inspireret af FM tankegang og det nye i at tænke FM på byniveau (på engelsk Community based FM), dvs. ikke klassisk FM, som sigter mod at optimere ud fra en enkelte organisations ressourcer og interesser, 7
11 men koordinering også af utraditionelle faciliteter som veje, pladser og åer mm. til gavn for vidensbyens partnere: borgere, private virksomheder, kommunen og uddannelsessteder m.fl. Figur 1: Sustainable FM s verdensbillede. Traditionel FM er fokuseret på støttefunktioner til en kernevirksomhed, men bæredygtig FM kræver derudover engagement i det omgivende (lokal) samfund og engagement i at takle klodens store udfordringer. Bæredygtig FM er kendetegnet ved: ambitiøse målsætninger bæredygtighedsplaner evalueringer og handlingsplaner Kommunikation, dialog og partnerskaber innovation (teknologier og processer) styrker (lokal)samfundets sammenhængskraft Som forskningsområde er dette et relativt nyt forskningsfelt, og der skønnes at være international opmærksomhed på udvikling af bæredygtig FM på byniveau. Vi foreslår at der stilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i: Alle kommunale institutioner Boligselskaber Virksomheder Forretninger, handelstand mv. Private boligmasse 8
12 De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres Folkeoplysning til borgere og brugere af Lyngby Hvem er interessenterne i vidensbyen? Hvem er det som kan bidrage til og nyde gavn af en fælles udnyttelse af byens faciliteter? Nedenstående liste kan sikkert suppleres, men her er et bud: Kommunale institutioner Skoler Daginstitutioner Ældrecentre Administrationsbygninger Byrum (vej og park) Forretninger og handel Detailbutikker Stor- og lokalcentre e-handel Erhvervssektoren Virksomheder med adresse i kommunen Ungdoms- og videregående uddannelser Gymnasier LUC DTU Boligselskaber Borgere generelt Hvilken rolle spiller disse interessenter allerede og hvad kan de motiveres til at bidrage med fremover? Afslutning FM på byniveau som mentalt projekt kan åbne for en mængde konkrete ideer til hvordan FM på byniveau kan realiseres. Vi har i det følgende præsenteret to eksempler, men mulighederne er mange flere, og vi opfordrer til at udforske mulige strategier for udvikling af FM på Lyngbyniveau. Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder 9
13 Ide 1: Effektiv udnyttelse af byens faciliteter Baggrund Virksomheder, uddannelsessteder, kommunale institutioner, boligselskaber forretningscentre mv. planlægger og anvender resurser inden for egen organisation. Der er et stort potentiale i en tværgående effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. Formål og ønsket tilstand I en vidensby er der fokus på tværsektorielle og bæredygtige muligheder for bedre udnyttelse af de faciliteter og services, der allerede er etableret i kommunen. I stedet for at alle etablerer faciliteter til egen spidsbelastning udnyttes, at ikke alle har maksimalt behov samtidig. En bedre udnyttelse af ressourcerne giver alt andet lige en bæredygtig besparelse på etablering af faciliteter, rengøring, drift og energiforbrug. Tillige vil arbejdet med fælles udnyttelse af faciliteter/ressourcer på kryds og tværs kunne være et socialt tværgående initiativ, som kunne være med til at skabe sammenhængskraft og sociale relationer kommunens borgere imellem. Omfang og afgrænsninger Emner til fællesudnyttelse: Kantiner (kommunale og evt. også private?) Mødelokaler (kommunale, boligselskaber, foreninger og private) Festlokaler Sportsfaciliteter Biler Fælles kørselsordninger til skoler i princip som gå-bus Fælles kørselsordninger til sportsaktiviteter For at kunne administrere ovenstående ordninger skal der etableres et web-booking system, samt et regelsæt for anvendelsen (Der er noget med forsikringer, pligt til at efterlade det i den stand, man overtog det osv.). Det kan evt. fungere som en markedsplads, hvor udbyder kan sætte et festlokale til leje for XX kr. en bil for yy osv? Samordning af offentlige ydelser som fx: Madudbringning til ældre og pakkepost - (der skal ikke køres to gange) Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Det vil sandsynligvis kræve, at der ansættes en medarbejder, eller en af kommunens medarbejdere/en virksomhed i kommunen får til opgave at forestå en opbygning af systemet og efterfølgende driften af dette. Muligvis kan en betalt ressource delvis suppleres med en frivillig indsats? efterlønner? jobtræning? Tjenesten kunne finansieres delvis som brugerbetaling, delvis som kommunal ydelse (folkeoplysningslovens forpligtelser) Organisering; Vidensby sekretariat varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder og følger de enkelte projekter Tidshorisont Etablering af digital platform: 1 2 år 10
14 Ide 2: Grønne(re) skoler, boliger, virksomheder Baggrund Der eksisterer allerede en række koncepter, der kan anvendes til virksomheder og institutioners arbejde med energi, affald og vand/resurser, fx Grønt Flag for skoler, key2green, GO energi mv. På DTU forskes i grøn teknologi, og der er en række rådgivende virksomheder hjemmehørende i kommunen som opererer på dette felt Formål og ønsket tilstand Der opstilles ambitiøse mål som sigter på en mere bæredygtig kommune i alle henseender, med adfærdsændring som den bærende ide. Det er ikke tilstrækkeligt med en kognitiv bevidsthed, der kræves aktive handlinger. Kommunens overordnede klimamål suppleres med konkrete mål i alle kommunale institutioner, boligselskaber, virksomheder, forretninger, handelstand mv, og for den private boligmasse. Det er ikke målene i sig selv, der er unikke. Det er konteksten af vidensby, realiseret som partnerskaber og best practise på tværs af traditionelle sektorer, der giver synergi og fælles bevidsthed. Omfang og afgrænsninger De ambitiøse mål underbygges af strategier. Kommunens overordnede klimastrategi danner ramme om lokale, konkrete strategier, som fx: Skolerne skal være Grønt Flag Skoler Forretninger skal certificeres, fx. Key2green Virksomheder klimacertificeres. Nybyggerier, fx Lyngby Idrætsby designes og udføres bæredygtigt og klimaklart Vidensbyen gør det muligt at koordinere indsatser på tværs af traditionelle sektorer. Resurser og viden, som normalt ikke er tilgængelig, bliver tilgængelig. Boliger, erhverv, institutioner og uddannelsernes forskelligartede bygningstyper får mulighed for at udfordre hinanden på FM dagsordenen Der etableres partnerskaber på tværs, fx: Elever og klasser samarbejder med phd studerende om empiriske undersøgelser (skoler og familier) Rådgivende ingeniørfirmaer og studerende medvirker i uddannelse af klimapiloter i skolernes 8. klasser Grønt flag skoler tilknyttes en lokal virksomhed med fokus på fx. Energibesparelser Etablering af klimanetværk for virksomheder, med fokus på bl.a. FM og energirådgivning til små og mellemstore virksomheder. Evt. i samarbejde med GO energi og deres seneste tiltag Kurveknækker erhverv Partnerskaber baserer sig på relationer. Relationer er nødvendige for at gøre viden aktiv. Foreløbig Business Case/eksistensberettigelse Reduktion og effektivisering indenfor energi, affald og vand giver en gevinst i sig selv. Ved at gøre det på tværs af sektorer opnås synergi og en mental bevidsthed om at man indgår i en vidensby. Organisering: Vidensbysekretariat (ny organisation) varetager overordnet koordinering og valg af indsatsområder. Tværgående netværk skaber og vedligeholder kontakter og samarbejdsaftaler. Den enkelte institution/virksomhed er udførende eller aktivt deltagende i projekterne. 11
15 Tidshorisont: Efter valg af indsatsområde, ca. 6 måneder til opstart. Opsamling og afslutning efter et år. Der planlægges med skiftende indsatsområder således at der altid er igangværende indsatser. 12
16 Energi- og miljørenovering af boliger Udarbejdet på baggrund af drøftelser i undergruppe med deltagelse af: Bent Ellegaard, Lyngby-Taarbæk kommune Lars Gissel, DAB Jørn Jensen, Dansk Byggeri Else Kloppenborg, DONG Energy Jesper Ingemann Mogensen, Domus Arkitekter Janni Rosendahl, Lyngby Almennyttige Boligselskab (LAB) Johannes Vedtofte, Sorgenfrigaard Grundejerforening af 1931 Michael Søgaard Jørgensen, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU Formål med projektet Formålet med projektet er at skabe øget samarbejde og dynamik i arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby-Taarbæk og herigennem sikre flere og bedre renoveringer, styrket forsknings- og udviklingsarbejde inden for energi- og miljørenovering samt styrket konkurrenceevne hos involverede virksomheder. Som ramme for arbejdet med energi- og miljørenovering af boliger vil det foreslåede energi- og miljøcenter i kommunen være ideel, idet der for at skabe øget dynamik inden for energi- og miljørenovering af boliger er behov for det samspil mellem forskning, innovation, formidling og rådgivning, som et sådant center kan være ramme for. Forventede resultater Specifikt i forhold til energi- og miljørenovering af boliger vil etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen kunne medvirke til Vidensopbygning om praksis inden for design, implementering og drift af energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Konceptudvikling og afprøvning ved energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Facilitering af samarbejde om udvikling, afprøvning og analyse af løsninger inden for energi- og miljørenovering af boliger i kommunen Bedre adgang for aktører i kommunen til viden og rådgivning om koncepter, løsningsstrategier og praksis inden for energi- og miljørenovering af boliger Projektbeskrivelse Ideen om etablering af et energi- og miljøcenter er bl.a. inspireret af Erfaringerne med lokale energi- og miljøkontorer i Danmark med rådgivning af aktører der ønsker at iværksætte aktiviteter inden for energibesparelse og vedvarende energi DTU s forskning i bæredygtig omstilling med fokus på bl.a. energibesparelser, energirenovering og vedvarende energi og erfaringer med forskning og innovation i samarbejde med virksomheder, myndigheder, offentlige institutioner, borgere og almennyttige organisationer 13
17 En række andre aktørers erfaringer med at iværksætte og lede energirenoveringer, miljøprojekter m.m. Den stigende kompleksitet i boligrenovering som følge af ønsket om reduceret energiforbrug, samtidig med at boligens sociale, miljømæssige, indeklimamæssige m.m. kvaliteter forbedres Behov, interesse og mulighed for opsamling, analyse, formidling og rådgivning om energi- og miljørenovering blandt en række aktører i Lyngby-Taarbæk. Da målgruppen for energi- og miljørenovering af boliger er både professionelle aktører (arkitekt-, ingeniør-, entreprenør- og bygningskomponentvirksomheder) og private aktører (lejere og ejere, boligselskaber, grundejerforeninger m.fl.) vil det være vigtigt med et center, der både er åbent i dag- og aftentimer med bl.a. udstillings-, rådgivnings- og café-faciliteter. Derudover kan et center formidle kontakt til bl.a. gode eksempler på gennemførte renoveringer i kommunen, som virksomheder, borgere m.fl. kan besøge. I det følgende skitseres en række aspekter af energi- og miljørenovering af boliger som et energi- og miljøcenter skal have fokus på. Brugerinvolvering og samarbejde i forskning og innovation Involvering af beboere/ejere i renoveringsprojekter er vigtigt for dels at få overblik over beboeres/ejeres ønsker, men også for at få dialog mellem beboere / ejere, arkitekter, entreprenører og komponentleverandører forestillinger om brugen af den renoverede bolig og dens udstyr (ventilation, varmeforsyning m.m.). Denne form for brugerinvolvering i bygningsrenovering er også en forudsætning for at opnå de energibesparelser, der er forventet i forbindelse med et projekt og for at undgå at manglende kendskab til en bygnings særlige forhold og beboernes hidtidige praksis er ukendte faktorer i planlægningen af et projekt, men netop et aktivt element i projektet. Erfaringer med såkaldt integreret projektering i bygge- og renoveringsprojekter peger også på potentialerne i samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører m.fl. gennem hele design- og projekteringsforløbet. Totaløkonomiske vurderinger For at gøre energirenovering økonomisk attraktiv er det nødvendigt at anlægge totaløkonomiske betragtninger for at vise i hvilket omfang øgede boligudgifter som følge af investeringer i renoveringen modsvares af besparelser på energiudgifter. Erfaringer peger på at det er vigtigt at energirenovering kombineres med almindelig renovering for at skabe en rimelig økonomi i et projekt f.eks. integration af vedvarende energi og bedre isolering i et tag, der skal renoveres fordi det er udtjent. Samtidig er det vigtigt at et renoveringsprojekt også øger brugsværdien af boligerne for beboerne. Alt i alt en tilgang til renovering der kan betegnes helhedstænkning i forhold til renovering. Bygningsæstetik I forbindelse med øget anvendelse af vedvarende energi i boliger kan der være et behov for at udvikle bygningskomponenter, der gør det muligt på en æstetisk acceptabel måde f.eks. at integrere solceller i ny tagbelægning. Et energi- og miljøcenter på området skal gå forrest i innovationstiltag hvor det er nødvendigt, men også være god til at indhente erfaringer uden for kommunen. Hensyn til bygningskulturarv vil være et aspekt i nogle energi- og miljørenoveringer. Bygningskulturforeningen i Lyngby-Taarbæk kommune, der på eget initiativ fører en form for opsyn med bevarelse af bygningsmæssige kulturværdier i kommunen, kan være en vigtig aktør at involvere i arbejdet med udvikling af koncepter for energi- og miljørenovering. 14
18 Infrastrukturelle rammer for energirenovering For at sikre klarhed over de fremtidige rammer for boligernes energiforsyning og dermed klarhed over et centralt vilkår for boligers energirenovering, er det vigtigt at planlægningen af den fremtidige energiforsyning sker i samspil mellem kommunen, energiselskaber og boligselskaber, grundejerforeninger m.m. Lyngby-Taarbæk kommune er ved at ansætte en person, der skal facilitere udviklingen af fjernvarmeforsyningen i kommunen i dialog med boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. ved bl.a. at lægge op til dialog om hvor hovedføringerne skal laves. Afklaring af finansieringsmodeller vil være centralt og bør også være tillokkende for boligejere med individuelle løsninger som gasfyr. Ligeledes vil inddragelse af boligselskaber, grundejerforeninger m.fl. i varmeplanlægningen give dem overblik over hvorvidt det er fornuftigt f.eks. at renovere en lokal varmecentral, et naturgasfyr e.l. eller vente på etablering af fjernvarmeforsyning. Økonomiske og organisatoriske vilkår for boligrenovering Det er vigtigt at koncepter for energi- og miljørenovering udvikles under hensyntagen til de økonomiske og organisatoriske vilkår, der karakteriserer forskellige boligformer. For almennyttige boligafdelinger er beboerdemokratiet en del af rammerne. Ligeledes er der muligheder for tilskud / lånefinansiering til projekter fra dels den lokale dispositionsfond (1/3), dels Landbyggefonden (2/3). I Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB er det en betingelse for tilskud fra den lokale dispositionsfond, at der er inddraget energiog miljøaspekter i renoveringsprojekter. Vilkårene for privat udlejningsbyggeri er anderledes, om end der her også er krav om vedligeholdelseskonti. For individuelle boligejere er grundejerforeningen den organisatoriske ramme, men de har som regel ikke organisatoriske ressourcer til at understøtte fælles planlægning, som almennyttige boligselskaber har. Kompetenceudvikling Efteruddannelse af håndværks- og byggefirmaer inden for energi- og miljørenovering er i flere projekter nævnt som et behov, f.eks. for at sikre den fornødne tæthed omkring vinduer, dimensionering af m.m. Det kan samtidig blive en måde hvorpå lokale firmaer kan profilere sig. Opsamling og formidling af erfaringer Det er vigtigt at opsamle erfaringer med energi- og miljørenoveringer (og bæredygtigt nybyggeri) for at bidrage til udviklingen af viden om hvordan sådanne projekter planlægges og hvorvidt og hvordan forskellige former for energi- og miljøtiltag fungerer. En eksisterende vidensressource er FBBB Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger - der administrerer Dansk Center for Byøkologi s database over danske nybyggerier og renoveringer, hvor bygherrer og rådgivere har arbejdet med at mindske miljøbelastningen. Idékatalog Som led i at udvikle og afprøve vidensbykonceptet inden for energi- og miljørenovering af boliger i Lyngby- Taarbæk har et par projektmuligheder været drøftet: Følgeforskning til den renovering af Sorgenfri-højhusene, der lige nu er til høring i Landsbyggefonden. Mulighederne for at tilknytte forskere og studerende fra DTU skal undersøges. Som del af følgeforskningen og den videre udvikling af renoveringsprojektet vil det være interessant at se på hvordan planen for det renoverede byggeri ville score på en certificering efter den danske udgave af DNGB-ordningen for certificering af bæredygtige bygninger. Følgeforskning 15
19 der strækker sig ind i driftsfasen vil også bidrage med vigtig viden til brug i efterfølgende projekter og teknologi- og systemudvikling. Udvikling af erfaringer med sociale organiseringer som ramme for opsamling og/eller iværksættelse af energi- og miljørenovering. Der er allerede erfaringer hermed i nogle almennyttige boligafdelinger. Lyngby Almennyttige Boligselskab, LAB har udviklet et dialogværktøj til støtte for afdelingsbestyrelsers planlægning af energi- og miljøprojekter og involvering af beboerne. Værktøjet kan forsøges anvendt i andre lokale boligselskaber og i forhold til udvikling af erfaringer med grundejerforeningers rolle i opsamling og formidling af viden om og erfaringer med renoveringsprojekter i parcelhusområder og privatejede rækkehusbebyggelser. Anvendelse af værktøjet kan kombineres med uddannelse af lokale energiambassadører i samarbejde med DONG Energy. Anbefalinger Etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. Iværksættelse af pilotprojekter inden for energi- og miljørenovering af boliger som led i opbygning af flere erfaringer med samarbejde mellem forskellige vidensby-aktører. Finansieringsforslag Mulighederne for finansieringen af udvikling og drift af et energi- og miljøcenter må undersøges som del af vurdering af mulighederne for at etablere et sådant center ved hjælp af hhv. eksisterende ressourcer hos kommunen, DTU og dets forskere og studerende, energiselskaber m.m. og økonomiske bidrag fra forskellige aktører. Behov for indledende analyser/undersøgelser Undersøgelse af økonomiske, organisatoriske, juridiske m.fl. muligheder for etablering af et energi- og miljøcenter i kommunen der kombinerer forskning, innovation, formidling og rådgivning inden for bæredygtig udvikling i boliger, virksomheder og kommunens infrastrukturer for energi, vand, mobilitet m.m. 16
20 Klimatilpasning: Vand i byen Af: Michael Søgaard Jørgensen, DTU Management og Jette Skov, Lyngby-Taarbæk kommune Formål med projektet Lyngby-Taarbæk Kommune skal i de kommende år løse udfordringerne med de ændrede klimaforhold. Ligesom i landets øvrige kommuner, skal der derfor iværksættes forskellige initiativer for at klimatilpasse kommunen i forhold til de øgede regnmængder og ændrede nedbørsmønstre, der kan forventes i fremtiden. Hvis man begynder at planlægge og iværksætte klimatilpasningstiltagene nu, vil det være økonomisk og etableringsmæssigt meget fordelagtigt, fordi processen kan strækkes over flere år. Alternativet er, at der senere skal finansieres meget store millionbeløb på anlægsarbejder, som skal gennemføres på meget kort tid, når problemer som følge af klimaforandringer er slået igennem. Dette vurderes rent samfundsøkonomisk ikke som en optimal løsning. Kommunen forventer i 2012 at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en klimahandlingsplan, samt en ny, dynamisk spildevandsplan, hvor klimatilpasning vil blive indarbejdet. Kommunen har igangsat arbejdet med en ny vandforsyningsplan, som forventes færdig i løbet af Lyngby-Taarbæk Kommune skal, som følge af visionen for Ringby projektet Loop City, de kommende år formentlig byfortættes og de nye byområder, der vil blive skabt på baggrund af en fremtidig letbane, vil ifølge visionen, have bæredygtige løsninger og livskvalitet i højsædet. Det er på denne baggrund oplagt, som en del af Vidensbystrategien, at etablere nye samarbejdsformer med henblik på at opnå innovative klimatilpasningsløsninger, således at disse kan blive en integreret del af visionen for Loop City, Formålet med projektet er at etablere samarbejde om innovative og bæredygtige klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør som led i udviklingen og implementeringen af tre af kommunens planer: klimahandlingsplan, spildevandsplan og vandforsyningsplan. Forventede resultater Et samarbejde om klimatilpasningsløsninger i den fremtidige håndtering af nedbør forventes at kunne medvirke til: Vidensopbygning om LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand) som et komplekst teknologiområde, der skal anvendes med forsigtighed som løsningselement i en strategi for håndtering af store nedbørsmængder. Vurdering af konsekvenserne af scenarier med forskelligt omfang af LAR-løsninger i kommunen i forhold til effekter på grundvandsmæssig afledning til vandområder. Vidensopbygning om erfaringer med nye og evt. tidligere tiltag til håndtering af nedbør i kommunen. Udvikling af erfaringer med en dynamisk spildevandsplan. Erfaringer med samarbejde mellem kommunal forvaltning, forsyningsselskab, virksomheder, borgere, forskningsinstitutioner m.fl. om udvikling og implementering af strategier og handlingsplaner for håndtering af nedbør. 17
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereKlimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015
Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereKlimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011
Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereNETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø
NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereKlimarådet d
Klimarådet d. 10.6.2015 Dagsorden Status på Klimarådets anbefalinger A. MARKERING AF HORSENS KOMMUNES INDSATSER B. FASTLÆGGELSE AF KONKRETE MÅL 1. CO 2 reduktion for geografisk enhed: 4 % årlig reduktion
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereNy Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune
Ny Operativ Dynamik i Lyngby Taarbæk Kommune COWI December 2013 1 Eller. VIDENSBY I BILLEDER Hvordan L.T. kommune, uddannelsesinstitutionerne og virksomheder i Lyngby-Taarbæk blev enige om en fælles vej
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereSkejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum
Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereNotat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereKlimatilpasning og kommuneplanlægning
Klimatilpasning og kommuneplanlægning Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan - ultrakort Klimatilpasning i forhold til
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereIndsats for vækst. Middelfart Byråd 2015
Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereKlimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereEnergi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv
Sundhed Borgere Energi & ressourcer SMART EGEDAL Erhvervsliv Mobilitet Kommune Den smarte kommune vokser frem! Den måde vi bor, lever, arbejder og driver virksomhed på i Egedal, ændres i takt med den øgede
Læs mereIndstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013
Læs mereBilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00
Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereDIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL
HANDLEPLAN FOR SAMARBEJDE OG INDSATSER MELLEM DOLL LIVING LAB OG ALBERTSLUND KOMMUNE 2019-2020. DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL Indhold
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mere