Saneringsøkonomi TEMA
|
|
- Gerda Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Saneringsøkonomi AF MICHAEL GROES CHRISTIANSEN OG FINN UDESEN, DANSK SVINEPRODUKTION En besætning kan saneres for sygdomme ved at foretage en total sanering eller en medicinsk delsanering. Delsanering har næsten samme succesrate som totalsanering mod nogle sygdomme, mens f.eks. nysesyge faktisk ikke kan fjernes ved delsanering. Succesraten for sanering af ondartet lungesyge er ca. 30 pct. ved en delsanering, faldende til ca. 10 pct. eller lavere, hvis der er flere Ap-serotyper. Generelt gælder følgende: Omkostningerne ved de forskellige saneringsmetoder kan relativ simpelt beregnes, men de forventede merindtægter hviler på et kvalificeret skøn. Lave noteringer og besætningsudvidelser kan være med til at fremme brugen af saneringer. Reinfektionsrisikoen for den pågældende besætning bør vurderes inden sanering. Den økonomiske risiko er lavest ved en delsanering. Produktion på flere sites nedsætter saneringstabene. Desto flere sygdomme i besætningen, desto mere attraktiv bliver totalsanering i forhold til delsanering. For casebesætningen anvendt nedenfor gælder det, at en sanering ved 8,50 kr. i notering inklusiv efterbetaling og ca. 24 producerede slagtesvin pr. årsso koster ca kr. pr. årsso ved totalsanering og ca kr. pr. årsso ved delsaneringen. Udgangspunktet for disse tal er en besætning med søer og smågrise på én ejendom, og slagtesvin på en anden, altså 2 sites produktion. Tilbagebetalingstiden er ca. 7,6 og 5,8 år ved hhv. total- og delsanering, hvor der er regnet med en økonomisk merværdi pr. produceret gris på ca. 30 kr. ved totalsanering og 14 kr. ved delsanering. Hvis delsaneringen vægtes med sandsynligheden for, at saneringen lykkedes for ondartet lungesyge, er tilbagebetalingstiden endnu kortere. Saneringsmetoder Der anvendes to former for planlagte saneringer, total- eller delsanering. Totalsanering Ved totalsanering tømmes et site totalt for grise og søer. Efter den sidste gris har forladt besætningen, rengøres alle staldafsnit grundigt, og nye SPF-søer indsættes. Der afsættes fem uger til rengøring, men der kan tillades en vis forskydning, så den sidste so eller gris først forlader besætningen tre uger før indsætning af nye avlsdyr. Totalsanering kan kombineres med en medicinsk sanering i de tilfælde, hvor det kun er muligt at få SPF avlsdyr med mycoplasma. Totre uger inden de første faringer medicineres samtlige dyr i besætningen, og der findes en anden polteleverandør med den nye status. Eneste ekstra udgift er medicineringen af samtlige dyr i besætningen. Delsanering: Afbrydning af smittekæde og medicinsk behandling af de ældste dyr Ved delsanering skal et site tømmes for alle grise, polte og gylte under 8-10 måneder. Farestalden tømmes ved, at der i 5-6 uger ikke kommer 30
2 søer til faring. De første 4 uger af faringstoppet bruges til at fravænne grise i farestalden. I de næste 1-2 uger medicineres alle dyrerne i besætningen med et egnet antibiotikum. Ved en delsanering købes de sidste polte ind 10 uger før medicinering. Hvis 10 måneders alders reglen skal holdes, skal de indkøbte polte være 32 uger gamle. De sidst løbne polte bliver dermed 11 måneder gamle ved løbning. Der kan være risiko for en lav smitteudskillelse fra enkelte dyr umiddelbart efter medicineringen. Indsætning af naive dyr, dvs. SPF-polte, umiddelbart efter saneringen udgør et risikoelement for, hvorvidt saneringen lykkes eller ej. Der bør derfor minimum gå en uge efter medicineringen, før naive polte indsættes i besætningen. Indsætning af nye avlsdyr anbefales af SPF-Sundhedsstyringen først at ske ca. tre måneder efter den medicinske sanering. Hvis denne anvisning følges, bør der også kunne løbes polte i karantænestalden. Under alle omstændigheder skal der gerne være en hel del løbeklare polte i uge 1-4 efter, at medicineringen er overstået. Der kommer således ingen fravænnede søer fra farestalden i denne periode, så polte er det eneste alternativ til at fylde ugeholdene op. Alternativt opstaldes polte og drægtige gylte på en anden ejendom i de 3 måneder efter medicineringen. De introduceres således først i besætningen lige inden de skal fare (en so er jo drægtig i 3 måneder, 3 uger og 3 dage!) Fælles for begge metoder er, at der sker en totalsanering af smågrise- og slagtesvinestaldene. Ved produktion på flere sites er der en saneringsmæssig fordel. Afviklingen af produktion kan nemlig ske tidsforskudt i forhold til saneringen i soholdet. Herved nedsættes produktionstabet, fordi tomgang i soholdet foregår mens produktionen afvikles på site 2. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier (Modelfoto). De største omkostninger ved saneringer er den bortfaldne produktion. 31
3 Tabel 1. Effekt af Myc. og ApX enkeltvis og i samspil med hinanden Sygdom Smågrise Slagtesvin ApX + ApX ApX + ApX Nedsat daglig tilvækst, gram Øget foderforbrug FE s pr. kg 0,000 0,020 0,030 0,025 0,050 0,100 Dødelighed, pct. 0,00 0,50 1,00 0,20 1,00 1,50 Økonomisk tab, kr. pr. prod. svin 0,00 3,50 5,90 5,25 10,50 23,90 Sanerings- og sundhedsøkonomi Ved en infektion eller reinfektion af en svinebesætning rejser der sig altid tre spørgsmål. Hvor store økonomiske tab forvolder sygdommen? Hvor omkostningsfyldt er det at sanere for sygdommen? Hvor stor er risikoen for en reinfektion? Tab ved sygdomme De typiske tab ved sygdomme eller de omkostninger, der er forbundet med at forsøge at kontrollere dem, er: Nedsat tilvækst Øget foderforbrug Øget dødelighed Øget medicinforbrug Dertil kommer øget arbejdsforbrug til overvågning og behandling samt eventuelt omkostninger til vacciner. For at kunne beregne saneringsøkonomi er det vigtigt at kunne fastsætte den forventede marginale forskel i dækningsbidraget for søer, smågrise og slagtesvin før og efter en sanering. Derudover skal dækningsbidraget for de enkelte grene beregnes ved den notering, hvor saneringen skal foregå. Der vil være store besætningsforskelle, men tabel 1 vil passe på en del besætninger inficeret med enten mycoplasma, ondartet lungesyge eller begge dele. En besætning, der er inficeret med både mycoplasma og ApX, vil få en relativ stor effekt af en sanering, der lykkes for mycoplasma, men ikke for ApX, da den økonomiske merværdi er ca. 14 kr. pr. produceret slagtesvin. Succesrater for de forskellige saneringsmetoder Tabel 2 viser 5 SPF sygdomme samt deres succesrate ved henholdsvis total- eller delsanering. I princippet kan der opnås ren SPF status ved en delsanering, hvis besætningen på forhånd er friholdt for nysesyge. Tabel 2. Succesraten ved total- og delsaneringer SPF status Sygdom Totalsanering Delsanering SPF status efter delsanering ændring efter ca. x mdr. lungesyge 100% 95% Fri 12 Ondartet lungesyge 100% ca. 30% SPF-san ApX PRRS 100% 95% Fri 12 Nysesyge 100% 0% SPF-san ApX-nys - Dysenteri 100% 100% Fri 0 32
4 Tabel 3. Forekomsten af sygdomme i SPF besætninger, årlig infektionsrisiko SPF opgørelser Ap2 Ap6 Nysesyge PRRS DK PRRS Vaccine Besætninger der har sygdommen, pct Årlig reinfektionsrisiko, pct , Sandsynlighed for at en besætning er reinficeret efter 5 år, pct. 53,0 14,1 9,6 0,5 47,2 18,5 50 pct. er reinficeret efter x år Af tabellen ses, at lungesyge bør forsvinde ved begge saneringsmetoder. Sandsynligheden for, at ondartet lungesyge forsvinder ved en delsanering, er imidlertid kun ca. 30 pct. pr. Ap type. Ved 2 Ap-typer i besætningen samtidigt falder sandsynligheden for, at begge elimineres til ca. 10 pct. (0,3 2 = 9 pct.). Forekomsten af nysesyge og dysenteri i danske besætninger er relativ lav. De er ikke luftbårne, og smitte forekommer derfor kun ved omsætning af smittede dyr. Der kan delsaneres for nysesyge, men det anbefales ikke pga. en lav forventet succesrate. Der findes effektive vaccinationsprogrammer mod sygdommen, og en totalsanering bør derfor først overvejes, hvis besætningen også er smittet med Myc og Ap. Dysenteri bør forsvinde ved begge saneringsmetoder. PRRS er en virus, og kan ikke behandles medicinsk. At den alligevel har en høj succesrate ved delsanering, skyldes tømningen af stalde for dyr under 8-10 måneder, hvor den aktive smittegang findes. Sygdommen er luftbåren i næsten samme omfang som mycoplasma, dvs. ca. 2-4 km. Reinfektionsrisikoen Når saneringsplaner lægges, er det yderst fornuftigt at forholde sig til besætningens reinfektionsrisiko. Hjælpemidler som GIS kort, der viser omkringliggende besætninger samt deres sundhedsstatus, kan gøre det lettere at forholde sig til den mere besætningsspecifikke reinfektionsrisiko. På landsplan kan den årlige reinfektionsrate opgøres ved hjælp af SPF systemets opgørelser over uønskede reinfektioner. Af Tabel 3 fremgår det, at infektion med mycoplasma og dansk PRRS udgør den største risiko. Case Der regnes med en besætning med 100 årssøer og 26 fravænnede grise pr. årsso. Der er ingen effekt af besætningsstørrelsen på de beregnede værdier. Besætningen er inficeret med mycoplasma og ondartet lungesyge. Der regnes med de økonomiske værdier fra tabel 1. I de følgende scenarier kan besætningen være integreret eller en 2 sites produktion, dvs. søer og smågrise på én ejendom og slagtesvin på en anden. I økonomiberegningen opgøres tilbagebetalingstiden. Ved flere investeringsalternativer, som udelukker hinanden, som er tilfældet ved valget mellem en total- eller delsanering, bør nutidsværdien også tages i betragtning efter f.eks. 10 år. Opgørelse af saneringstab De største omkostninger ved saneringer er den bortfaldne produktion. Ved totalsanering og i 33
5 en mindre grad ved delsanering er der et tab ved at slagte søer, før de er fuldt afskrevne. Endelig koster det mere at indkøbe højstatus sopolte, idet sundhedstillægget udgør ca. 300 kr. pr. polt. gjort ved de forskellige produktionssystemer og ved en notering inklusiv efterbetaling på 8,5 kr. De viste tilbagebetalingstider for delsaneringer er ved en sanering, der er lykkedes for, men ikke for ondartet lungesyge. Hvis en delsanering også lykkedes for ondartet lungesyge, kan man forvente samme merdb pr. måned efter delsaneringen som ved totalsanering. Dette fremgår også af figur 1, hvor kurverne er vertikalt parallelforskudt. Tabel 4. Omkostninger ved sanering og tilbagebetalingstid Uger Kroner Afvikling Tom Afvikling og genetablering af produktionen i en smågrisestald, der normalt har en omsætningshastighed på 8 uger, tager 16 uger. Den tabte indtjening udgør dog kun halvdelen af denne tid. I den periode, hvor stalde står helt tomme, er tabet 100 pct. Tabel 4 viser tabet i uger op- Genetablering Total Tabt DB Totalsanering: Integreret besætning Øvrige omkostninger Søer PB = tilbagebetalingstid Total omkostning Smågrise Mer DB pr. måned Slagtesvin PB i år 9,0 Totalsanering : Søer + smågrise site 1, slagtesvin på site 2 Søer Total omkostning Smågrise Mer DB pr. måned Slagtesvin PB i år 7,6 Delsanering: Integreret besætning Søer Total omkostning Smågrise Mer DB pr. måned Slagtesvin PB i år 8,5 Delsanering: Søer + smågrise site 1, slagtesvin på site 2 Søer Total omkostning Smågrise Mer DB pr. måned Slagtesvin PB i år 5,8 34
6 Figur 1. Kurver for nutidsværdi ved saneringer af besætninger på 2 sites Kr Delsanering for både ApX og Myc Delsanering vægtet Delsanering Myc neg. ApX pos. Totalsanering ved 2 site 0 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Måneder I førstenævnte tilfælde ses oftest en kombination af en slags nystaldseffekt samt en så lav smitteudskillelse af ApX, at de første 6-9 måneder efter delsaneringen giver samme produktionsresultater som ved totalsanering. Dette fremgår også af figur 1, hvor der er i de første 9 måneder efter en delsanering, uanset udfaldet, er regnet med, at der opnås samme merdb pr. måned. I Figur 1 er den lyseblå streg delsaneringens vægtede kurve. Tilbagebetalingstiden er 38 måneder hurtigere end ved en totalsanering. Udfra den vægtede kurve kan det konkluderes, at delsaneringen i casebesætningen vil være bedre end totalsanering. Der er dog ca. 70 pct. chance for at lande på den nederste stiplede blå linje. Denne kurve ligger tæt på totalsaneringskurven, og har en dårligere nutidsværdi efter 10 år. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier mest ved en totalsanering, og denne saneringsmetode bliver mere og mere attraktiv i forhold til delsanering desto større efterfølgende besætningsudvidelser, der er tale om. Hvis soholdet udvides med f.eks. 25 pct. umiddelbart efter en del- eller totalsanering, bliver tilbagebetalingstiden forkortet med henholdsvis 1,5 og 1,8 år. Tilbagebetalingstiden forkortes (Modelfoto). Produktion på flere sites nedsætter saneringstabene. 35
7 Tabel 5 og 6 viser tilbagebetalingstiden ved forskellige noteringer og forventet merværdi ved en sanering. Af tabellerne kan det aflæses, at en totalsanering skal have en forventet merværdi på ca. 20 kr. pr. gris for ved samme notering at have samme tilbagebetalingstid som en delsanering. Tabel 5 og 6, men specielt tabel 5 med delsaneringen, bør bruges til at vurdere tilbagebetalingstid i forhold til en reinfektionsrisiko med mycoplasma. 50 pct. fraktilen for at være reinficeret med mycoplasma er på landsplan fem år. Hvis delsaneringen kun er lykkedes mod mycoplasma, er man altså tilbage i udgangspunktet efter gennemsnitlig fem år. Tabel 5. Delsanering med 2 site. Tilbagebetalingstider i år ved forskellig merværdi og noteringer Merværdi pr. produceret slagtesvin Notering Kr. pr. årsso 7,0 8,3 3,8 2,4 1,8 1,4 7,5 11,0 4,8 3,1 2,3 1,8 8,0 14,0 5,9 3,8 2,8 2,2 8,5 17,5 7,1 4,5 3,3 2,6 9,0 21,8 8,3 5,3 3,8 3,0 9,5 26,9 9,7 6,0 4,3 3,4 10,0 33,5 11,1 6,8 4,8 3,8 Tabel 6. Totalsanering med 2 site. Tilbagebetalingstider i år ved forskellig merværdi og noteringer Merværdi pr. produceret slagtesvin Notering Kr. pr. årsso 7,0 7,8 5,5 4,3 3,5 3,0 7,5 9,8 6,9 5,3 4,3 3,7 8,0 12,1 8,4 6,4 5,3 4,4 8,5 14,6 10,0 7,6 6,2 5,2 9,0 17,4 11,7 8,8 7,1 5,9 9,5 20,7 13,5 10,1 8,1 6,8 10,0 24,5 15,5 11,4 9,1 7,6 36
8 Tabel 7. Estimerede overlevelsestider for svine-relaterede agenser uden for et svin og mulighed for luftbåren overførsel modificeret efter Thompson (2001) Sygdom Overlevelsestid under favorable betingelser 1) Luftbåren spredning op til (m) Virus Afrikansk svinepest 18 mdr. Nej Aujeszky s syge 14 dage m Influenza Få dage Ja Mund-og klovesyge 56 dage 300 km Parvo 2-6 mdr. Nej PRRS 4 dage m Swine Vesicular Disease (SVD) 3 mdr. Nej Klassisk svinepest 2 mdr. Begrænset Transmissibel Gastroenteritis (TGE) 21 dage Nej Bakterier/ mycoplasmer Ondartet lungesyge 14 dage Ja Miltbrand Evigt Nej Brucellose 21 dage Nej E. coli diarréfremkaldende 6 mdr. Nej Almindelig lungesyge 3 dage 1 uge 2) m Mastitis (Klebsiella) 28 dage Nej Blodparasit (Eperythrozoon suis/e.suis) 7 dage Nej Ledbetændelse (Myc. hyosynoviae) 2 dage 10 m Nysesyge (Past. multocida) 7 dage Ja Rødsyge 56 dage Nej Salmonellose 180 dage 10 m Sodeksem 21 dage Nej Streptokok meningitis 5 dage 10 m Svinedysenteri 56 dage Nej Tuberkulose 2-3 år 10 m Parasitter Skab Op til 12 dage 3) Nej Svinelus 2-3 dage 3) Nej Med gult er markeret sygdomme, som ikke forekommer i Danmark. Med grønt er markeret sygdomme, som indgår i SPF-Sundhedsdeklarationen. 1) Hvor intet andet er oplyst stammer overlevelsestiderne fra Thompson, ) Friis, ) Straw et al
Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning
Sanering og saneringsøkonomi Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning Emner Hvorfor sanere? Hvilke sygdomme kan man sanere for? Risikoen for gensmitte Hvordan sanere?
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereMedicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.
Medicinsk sanering i frilandsbesætninger Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink. Hvorfor sanering Dyrevelfærd. Mindre diarre. Lungesyge. Bedre drift resultater
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereSanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent Sundhedsniveau før sanering Myc Grise vaccineret PRRS DK+US Polte vaccineret Nysesyge Søer vaccineret
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereImmunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013
Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder
Læs mereØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING
ØKONOMISK BEREGNING AF OMKOSTNINGEN VED EN NATIONAL PRRS- SANERING MEDDELELSE NR. 1032 Den totale omkostning forbundet med at sanere Danmark for PRRS over en 5-års periode vurderes at være ca. 891 mio.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereKURSUS I SUNDHEDSSTYRING
KURSUS I SUNDHEDSSTYRING Videncenter for Svineproduktion Immunitetsstyring og smittebeskyttelse 2016 IMMUNITETSSTYRING OG SMITTEBESKYTTELSE IMMUNITETSSTYRING IMMUNITETSSTYRING Hvad forstår I ved immunitetsstyring?
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereHvad får du ud af at vaccinere?
Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereSaneringsmanagement ved totalsanering
Saneringsmanagement ved totalsanering Saneringsmanual version 1-2008 Forord Aldrig før har vi haft så meget anvendt viden og så mange praktiske erfaringer omkring totalsaneringer af svineproduktioner samlet
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereFør du sanerer - planlægning
Før du sanerer - planlægning SANERINGSMANAGEMENT - Version 1.1-2008 6 1.1 Strategiske overvejelser inden sanering Disse overvejelser er de helt overordnede spørgsmål du som svineproducent skal have taget
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereSvært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.
Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse
Læs mereÅrsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital
Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital Date 24. februar 2014 Sundhedsøkonomi - Hjertesækbetændelse Gitte Blach Nielsen Dyrlæge, PhD-stud. Foreløbige resultater MSD Luftvejspakker 2012 November 2011 Februar
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereHøj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen
Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSmittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereInvester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden
Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden Dagens program Motivation Diagnosen Cost / benefit Handling eller ej med nogle cases som eksempler! Dagens program
Læs mereSådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereSmittebeskyttelse er alfa-og-omega!
Smittebeskyttelse er alfa-og-omega! Annette Bech Dyrlæge siden 2001. Svinedyrlæge siden 2005. Fagdyrlæge i 2008. Ansat hos LVK. Brian Martin Sørensen Landmand siden 1993. Købte første ejendom i 1994: 120
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereDyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.
Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereVækstgrise Optimér på det du har mindst af
Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2019
SAGRO Svin Økonomikonference 2019 Noteringen 2016-2018 12,0 11,5 2016 2017 2018 11,0 10,5 10,49 10,00 10,0 9,69 9,68 9,5 9,0 9,49 9,06 8,67 8,5 8,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 4 9 14 19 24 29 34 39
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereABC i svineproduktionen
ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion
ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion jan@gefion.dk / 51 23 18 56 31,4 grise 2015 12,7 grise 1970 UDVIKLING DE SIDSTE
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.
Læs mereCharlotte Glenting. Fagdyrlægeopgave. November 2008
Charlotte Glenting Fagdyrlægeopgave November 2008 Sanering for M. hyopneumoniae og PRRS uden brug af faringsstop, partiel depopulation og antibiotika Indledning Denne opgave tager udgangspunkt i en 500
Læs mere