Lystsejlerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Transkript

1 Lystsejlerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

2 Titel: Lystsejlerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif kobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Foto: Lasse Hyldager

3 Indhold 1. Indledning Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Hvem er lystsejlere blandt turisterne Turister, der sejler i Region Syddanmark en profilanalyse Lystsejlerturister med overnatning på land Lystsejlerturister med overnatning på båden Efterspørgselstendenser inden for lystsejlads Forskellige sejlere Regulering, kundskab og økonomi Markedstendenser antal både i Danmark og i Sverige Efterspørgselstendenser - lystsejlerturister...17 Referencer...21 Interviewpersoner...22 Bilag: Profilanalyse...23 Bilagstabeller...31

4 1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Denne rapport har fokus på lystsejlads og turister, der sejler. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferieturisme eller tematurismen i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, som præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen også opdelt på hhv. øst- og vestkysten? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et statistisk billede af turister i Region Syddanmark, som på den ene eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen til bageren eller på længere ture. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerede udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 4

5 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Lystsejlerturisme i Region Syddanmark kan inddeles i to hovedgrupper. Den ene gruppe er de lystsejlerturister, som under ferien har været ude at sejle, mens de har benyttet sig af et overnatningssted på land. Denne type lystsejlere benytter sig typisk af mindre både eller joller, som kan transporteres på en trailer. Der kan være forskellige formål med at sejle, men lystfiskeri kombineres ofte med denne form for sejlads. 81 procent af disse lystsejlere har fx også været ude at fiske under ferien. Denne gruppe udgør 3 procent af alle turisterne i Region Syddanmark svarende til ca turister eller i alt ca overnatninger. Dernæst er der en gruppe af lystsejlerturister, der har egen båd og benytter den til transport og til overnatning i havne i Region Syddanmark. I 2013 var der ca overnatninger i havne i Region Syddanmark. 82 procent af disse overnatninger finder sted i havnene syd og vest for Fyn. Set i forhold til landet som helhed har Region Syddanmark en markedsandel af det danske marked på ca. 40 procent af alle overnatninger på lystbåde i Danmark. Siden 2008 har der været et fald i antal overnatninger på lystbåde på godt 10 procent med 2013 som en undtagelse på grund af godt vejr. Danske og tyske sejlere tegner sig for henholdsvis 49 og 43 procent af alle overnatninger. Over de seneste år er andelen af danske sejlere steget på bekostning af et fald i udenlandske sejlerovernatninger. Lystsejlere omfatter både sejlads med sejlbåd og motorbåd. Formålet med sejladsen kan variere. Kapsejlads og dedikerede langturssejlere kan henregnes til en gruppe af mere hardcore sejlere. Herudover er der en gruppe af sejlere, som mere betragter båden som en form for campingvogn, de benytter til såvel korte som længere ture for at besøge forskellige steder typisk med en aktionsradius for ferien på ikke over km fra deres hjemhavn. Det kræver kundskaber at sejle større både, som også rummer overnatningsfaciliteter. Dertil kommer at sådanne både er dyre at erhverve. Det betyder, at gruppen af lystsejlere primært ligger i feltet mellem Heavy-users (sejler ofte) og hardcore sejlere (mht. udfordringer og udstyr, hvilket både kan være med store som små både). Light-users er mere at finde i gruppen, der har småbåde og joller, og derfor overnatter på land. Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet 5

6 Ud fra en række skriftlige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører inden for lystsejlads og lystsejlerturisme tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavy-users og de mere dedikerede udøvere. Markedstendenser Markedet for lystsejlerturisme har været i tilbagegang de senere år, hvilket afspejler sig i et fald i antal overnatninger i lystbådehavnene, ligesom lystbådehavnene melder om vanskeligheder med at leje eller sælge bådpladser. Antallet af udenlandske lystbådsovernatninger går tilbage. Forbrugertendenser som fleksibel anvendelse af fritiden og økonomisk tilbageholdenhed er til ugunst for lystsejlads, da det både er tidskrævende (kræver uddannelse, tid til vedligeholdelse, tid til forberedelse af sejlture, som ofte er længerevarende) og kræver investeringer i såvel båd som bådplads. Gruppen af lystsejlere er domineret af personer over 50 år, hvilket ud over ovenstående tendenser - synes at være en hæmsko for at styrke rekrutteringen af yngre sejlere. Motiver og ønsker Motiverne for at sejle er typisk ønsket om at være tæt på naturen samt den frihed og fleksibilitet, som lystsejlads giver. Der er stigende krav til komfort, hvilket afspejler sig i både med øgede bekvemmeligheder både med hensyn til opholdsfaciliteter og navigationsudstyr (rullesejl, elektroniske kort og GPS-navigation). Der er stigende krav til service i havnene (fx badefaciliteter, indkøb mv.), men også til muligheder for oplevelser som besøg på interessante attraktioner, festivaler eller lignende for de yngre og oplevelsesparker for familier. Naturnydere med hang til underholdning presser sig på som den nye profil af lystsejlere. Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser En reaktion på lystsejlermarkedets relativt beskedne størrelse er at udvikle lystsejlads i kombination med andre former for sejlads og vandsport (Transportstyrelsen, 2010), (Havs och Vattenmyndigheten, 2012) og (Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie, 2013). At sætte fokus på events og oplevelser, der kan kombineres med lystsejlads dvs. udvikling af havne og opland. Udlejning af både evt. med skipper som imødekommer både den økonomiske og den tidsmæssige udfordring ved at være bådejer. Udfordringer og trusler i forhold vækst i dansk lystsejlerturisme Danmark og ikke mindst det sydfynske øhav er et attraktivt farvand. Det er også et farvand en destination - som er udfordret af den tyske Østersøkyst og længere øst på, da der i de senere år er kommet flere tilbud til lystsejlere. Endelig er markedet begrænset til et opland, som næppe er meget mere end de havne, som findes inden for en radius af ca. 500 km. 6

7 For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder: Trusler Et marked i generel tilbagegang Et marked som i altovervejende grad er afgrænset til havne inden for en radius af ca. 500 km. Forbrugermønstre som fleksibilitet i hverdagen og økonomisk tilbageholdenhed matcher ikke lystsejlads. En tysk-polsk Østersøkyst med stigende attraktivitet. Muligheder Udvikling af de enkelte havne bedre og flere oplevelser/events. Udvikling af sejlerprodukter som udlejning af både med og uden skipper. (Videre-)udvikling af det sydfynske øhav til en destination evt. i samspil med Schleswig-Holstein (Kiel). Udvikling af sejlerturisme sammen med andre vandsportsaktiviteter for derigennem at skabe synergieffekter og kritisk masse. Når markedet er begrænset til et opland, som næppe er meget mere end de havne, der findes inden for en radius af ca. 500 km, kan man forsøge at udvide markedet. Fx ved at øge tilgangen af norske og nordsvenske sejlere ved at udvide adgangen til lystsejlads via udvikling af tilbud om leje af både, som kan tiltrække sejlere fra et langt større opland. Følgelig kan fokus være at udvikle produkter og tilbud, der kan skabe en større efterspørgsel inden for det eksisterende. Dernæst kan der tænkes i muligheder for et udvidet opland dels ved markedsføring af det sydfynske øhav sammen med det tilsvarende kystområde i Nordtyskland og dels ved at udvikle produkter især leje af både for tilrejsende lystsejlerturister. 3. Hvem er lystsejlere blandt turisterne Lystsejlerturisterne kan inddeles i flere forskellige undergrupper: Lystsejlerturister, der overnatter på land, og som aktivt udøver lystsejlads uden nærmere præcisering af hvordan. Lystsejlerturister, der har egen båd og benytter den til transport og overnatning i Region Syddanmark. Overnatningen kan ske i de lokale havne eller ved at ligge for svaj (for anker) ud for kysten. Lystsejlere, der er endagsturister og har adgang til en båd. Denne gruppe skal ikke kommenteres yderligere. VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 tager afsæt i den førstnævnte tilgang. Denne undersøgelse har stillet spørgsmål til, hvor ofte undersøgelsesdeltageren har foretaget/planlægger at foretage aktiviteten lystsejlads. Undersøgelsen udførtes på overnatningssteder og ser dermed bort fra endagsturister og turister som overnatter på båden. 7

8 Da undersøgelsen er foretaget på overnatningssteder, viser profilen således et billede af de lystsejlerturister, som overnatter på overnatningssteder. I profilen indgår således ikke de lystsejlerturister, som udelukkende overnatter på båden. Ifølge VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 defineres en lystsejler ved at være en turist, der som minimum har foretaget lystsejlads én gang under opholdet. Dette strækker sig fra de turister, der sejler meget ofte under opholdet, til dem, der bare prøver det en enkelt gang. Det er ikke muligt at underopdele disse lystsejlere yderligere i forhold til omfanget af sejlads i Heavy- og Light-lystsejlerturister da andelen af lystsejlerturister i Region Syddanmark er forholdsvis lille. De turister, der har foretaget aktiviteten lystsejlads med udgangspunkt i en overnatning på land, er imidlertid næppe dækkende for ferieformen lystsejlads. Uden at der er spurgt ind til det i VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011, kan det antages, at den form for lystsejlads, der indfanges her, sker fra egen mindre båd/jolle (medbragt på en trailer eller lejet), eller ved at man har været gæst på en båd enten i privat regi eller som deltager på en kommercielt arrangeret tur. At sejle bliver herved mere en aktivitet på linje med andre aktiviteter. Til illustration heraf angiver 45 procent af lystsejlerne muligheden for at sejle som et motiv for at rejse til Region Syddanmark samtidig med, at hele 61 procent af lystsejlerne anfører muligheden for at fiske som et motiv. 81 procent af lystsejlerne har da også fisket under opholdet (se Bilagstabeller). Kapsejlads i joller og større både vil også være en del af VisitDenmarks definition på en lystsejler i Turistundersøgelsen Joller og større både vil ofte ankomme på trailere, og for større både, som udelukkende er rigget til kapsejls, vil der ofte ikke være mulighed for overnatning i båden. Så denne gruppe vil overnatte på land. Med den metode, som VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 anvender, antager vi, at denne gruppe lystsejlere ikke er indfanget i undersøgelsen. Lystsejlerturister med egen større båd som primær transportmiddel og mulighed for overnatning ombord udgør typisk den gruppe af lystsejlere, som er i fokus i en turistmæssig sammenhæng. Denne form for sejlads kræver både en særlig uddannelse og kundskab om sejlads samt økonomiske ressourcer til investering og vedligehold (hvis man da ikke har mulighed for at låne eller leje en båd). Ovenstående definitioner på lystsejlere giver ikke umiddelbart en mulighed for at foretage en underopdeling i henholdsvis Heavy- og Light-lystsejlere i Region Syddanmark i lystsejlere, som sejler hhv. meget og lidt. Det vil have interesse at få viden om dedikerede udøvere som også kan være turister da de ofte har stor viden om sejlads og dyrker sejlads mere intenst, ligesom de antages ikke bare at være et rekrutteringsgrundlag for nye lystsejlerturister, men også kan være en inspirationskilde for andres valg af ferieaktiviteter. Figur 3.1 illustrerer en generel sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter for disse tre grupper. 8

9 Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I det følgende har vi derfor valgt at tegne to profiler af lystsejlerturister i Region Syddanmark. Den første er en profil af lystsejlerturister, der har sejlet som en af de aktiviteter, de har udøvet, samtidig med, at de har boet på land. Den anden profil omfatter lystsejlere, der overnatter i egen båd. I afsnit 5 ses der på udviklingstendenser, der præger dedikerede udøvere og lystsejlerturister. 4. Turister, der sejler i Region Syddanmark en profilanalyse Profilanalysen omfatter to profiler opdelt efter, om turisterne overnatter på land og i løbet af ferien som en aktivitet har været ude at sejle, eller om lystsejlerturisterne overnatter på båden Lystsejlerturister med overnatning på land Lystsejlerturisterne, som under ferien har været ude at sejle, udgør 4 procent af turisterne i Region Syddanmark svarende til ca turister. Selvom disse turister har været ude at sejle, er det ikke deres vigtigste motiv for at komme til Region Syddanmark, og sejlads synes for mange at være en del af andre aktiviteter. Disse lystsejlere er også meget aktive inden for lystfiskeri, kano & kajak og vandsport og i det hele taget inden for de aktive ferieformer. Med andre ord har aktiviteten sejlads været en del af flere aktiviteter på deres ferie, mens de har boet i feriehus, på campingplads eller lignede. Dette segment af lystsejlerturister repræsenterer i begrænset omfang de mere dedikerede lystsejlerturister. Derfor er gives der her kun en kort profilpræsentation af denne gruppe lystsejlere: 9

10 Den typiske lystsejlerturist overnattende på land i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske lystsejlerturist kommer fra Danmark eller fra Tyskland. På østkysten er det oftest en dansker, vi møder, mens det er mere ligeligt fordelt på vestkysten. Alder. Lystsejlerturisten er mellem 30 og 49 år. VDK-målgruppe. Lige over halvdelen af lystsejlerturisterne tilhører målgruppen Det Gode Liv. Det betyder, at over halvdelen af lystsejlerturisterne holder ferie uden børn. Døgnforbrug. Lystsejlerturisten har et døgnforbrug på 405 kr., hvilket er højere end gennemsnittet. På østkysten er døgnforbruget markant højere (500 kr.) end på vestkysten (316 kr.). Ophold. Lystsejlerturisten har 9-10 overnatninger under opholdet. De fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem feriehuse og camping. Antal. Der er ca turister i Region Syddanmark. Omregnet til overnatninger har lystsejlerturisterne i alt ca overnatninger, hvoraf der på vestkysten er ca overnatninger og på østkysten ca Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Se bilag og bilagstabeller En uddybende profilbeskrivelse findes i bilag med tilhørende bilagstabeller Lystsejlerturister med overnatning på båden Lystsejlerturismen i Danmark anno 2006 Der er ikke på samme måde som med Turistundersøgelsen 2011 gennemført jævnlige og opdaterede undersøgelser af de sejlende turister, hvor båden også er overnatningssted. Den seneste undersøgelse er fra 2006 (VisitDenmark, 2007). Hovedkonklusioner for denne landsdækkende undersøgelse er (VisitDenmark, 2007): Hovedparten (83 procent) af de udenlandske lystsejlere anvender sejlbåd, mens hovedparten af de danske lystsejlere (54 procent) anvender motorbåd. Hovedparten af lystsejlerne ejer selv båden. Hovedparten tilhører gruppen Det gode liv. Tidligere erfaringer er væsentlige for beslutningen om at rejse til Danmark dog har anbefalinger fra venner mv. også betydning for udenlandske sejlere. Motiver for ferien er først og fremmest muligheden for at sejle (op mod 90 procent) og dernæst naturen (ca. 70 procent). Andre motiver spiller en mindre rolle især for de udenlandske sejlere. De altoverskyggede aktiviteter, som procent udøver under ferien, er lystsejlads, besøge og opleve havne samt at slappe af. 74 procent af danskerne og 62 procent af de udenlandske sejlere havde planlagt at besøge den havn, hvor de blev interviewet. Undersøgelsen har ikke opdelt sejlerne på nationaliteter på grund af den statistiske usikkerhed. Denne undersøgelse giver nogle indikationer på feriemønsteret, men gælder for hele landet og er foretaget før den økonomiske krise. 10

11 Udvikling i lystbådsovernatninger i Region Syddanmark Lystbådehavnenes indrapportering af overnatninger dvs. overnatninger på lystbåde liggende i havn kan supplere ovenstående med hensyn til omfanget af lystsejlerturismen og dens udvikling i Region Syddanmark. Overnatninger i havnene er opgjort både som gæstebådsovernatninger og som personovernatninger. I det følgende er antal personovernatninger vist, da disse data kan sammenlignes med data fra VisitDenmark (Turistundersøgelsen 2011) 1. Hertil kommer de overnatninger, som finder sted ved, at både ligger for svaj for anker ud for kysten. Der er ikke fundet opgørelser over denne form for overnatninger. Lystbådehavnenes indrapportering giver kun oplysninger om antal overnatninger og nationalitet og kan således ikke tegne et mere nuanceret billede af lystsejlerturismen. I det følgende har vi valgt farvande som grundlag for at vise de regionale forskelle i Region Syddanmark, da det er en bedre afspejling af forbrugeradfærd i og omkring Region Syddanmark end en opdeling i landsdele. Opmærksomheden henledes på, at en farvandsinddeling ikke er sammenfaldende med landsdele, se Figur 4.1. Figur 4.1: Danmark opdelt i farvande Kilde: Danmarks Statstik (2013): Serviceerhverv 2013:7, Statistiske efterretninger. Siden nedslaget af den økonomiske krise i 2008 har der frem til 2012 været en støt tilbagegang i antallet af overnatninger således, at antallet af overnatninger i lystbåde i 2012 er ca. 10 procent lavere, se Figur 4.2. Dette gælder både Region Syddanmark og landet som helhed. Fra 2012 til 2013 er antallet af overnatninger steget, og mere end 1 En gæstebådsovernatning svarer i gennemsnit til, at 2,1 person har overnattet. 11

12 halvdelen af tabet fra perioden er genvundet. Stigningen fra 2012 til 2013 er øjensynlig ikke strukturelt betinget, men som en interviewperson påpeger et udtryk for fantastisk godt vejr med deraf følgende rekordhøje antal overnatninger i alle havne. Figur 4.2: Overnatninger i lystbådehavne i Region Syddanmark og tilhørende farvande, Note: De nævnte farvande (fuldt optrukne grafer) dækker et større område end Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, Statistiskbanken. I 2013 har der i alt været overnatninger i lystbådehavnene i Region Syddanmark, hvor farvandet Syd og vest for Fyn tegner sig for ca. 9 ud af 10 overnatninger, se tabel 4.1. Farvandet Syd og vest for Fyn har i perioden også haft den mindste nedgang i antallet af overnatninger, og i 2013 er man næsten tilbage på niveauet for Vestkysten har meget få overnatninger, hvilket blot understreger, at denne ferieform ikke spiller nogen reel rolle på vestkysten. Tabel 4.1: Overnatninger i lystbådehavne i Region Syddanmark og tilhørende farvande, Hele landet Region Syddanmark Markedsandel - Region Syddanmark som andel af alle overnatninger i Danmark 38,9% 40,0% 39,7% 40,3% 40,1% 40,3% Farvande: Sydlige jyske vestkyst Nord og øst for Fyn Syd og vest for Fyn Østjylland Note: De nævnte farvande dækker et større område end Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Benyttes antal overnatninger som en indikation på Region Syddanmarks markedsandele indenfor lystsejlerturisme, ses i Tabel 4.1, at Region Syddanmark har en stærk markedsposition. Ca. 40 procent af alle overnatninger på lystbåde i Danmark i 2013 foretages i Region Syddanmark svarende til overnatninger. Det ses samtidig, at uagtet at 12

13 antallet af overnatninger svinger, så bevarer Region Syddanmark sin markedsandel på det danske marked. Fordelt på nationalitet tegner danskere sig for 49 procent af alle overnatninger i 2013, og der har været en svagt stigende tendens til flere danske overnatninger på bekostning af udenlandske overnatninger. Tyskere tegner sig for 43 procent af overnatningerne, mens de øvrige lande har en mere marginal betydning, se Tabel 4.2. Med til dette billede hører, at tyskere ifølge interviewudsagn har fået en stigende interesse for havne i det tidligere Østtyskland og længere over i Østersøen. Tabel 4.2: Overnatninger i lystbådehavne i Region Syddanmark efter gæstens nationalitet Nationalitetsfordeling Region Syddanmarks andel af udenlandske lystsejlere i Danmark Danmark 46% 49% 35% 38% Tyskland 44% 43% 54% 56% Nederlandene 6% 4% 52% 45% Sverige 1% 2% 7% 8% Norge 1% 1% 10% 12% Øvrige 2% 2% Sum 100% 100% Antal overnatninger Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Region Syddanmark har i forhold til alle lystsejlere i Danmark godt fat i det tyske og hollandske marked med en markedsandel på henholdsvis 56 procent og 45 procent i 2013 dog med den iagttagelse, at markedsandelen for hollandske lystsejlere er faldet, se Tabel 4.2. Fordelt på farvande ses det, at tyskere og hollændere først og fremmest kommer til farvandet Syd og vest for Fyn, mens svenskere og nordmænd lige så ofte tager til Østjylland, se Tabel 4.3. Tabel 4.3: Overnatninger i lystbådehavne i Region Syddanmark efter nationalitet og deres fordeling på farvande Sydlige jyske vestkyst Den regionale fordeling af overnatninger efter farvand Nord og Syd og Øst- Antal overnatninger øst for vest for I alt jylland Fyn Fyn Alle overnatninger 1% 22% 13% 64% 100% Overnatninger efter nationalitet: Danmark 1% 28% 14% 57% 100% Tyskland 0% 13% 11% 75% 100% Nederlandene 1% 17% 10% 71% 100% Sverige 0% 43% 11% 45% 100% Norge 1% 46% 15% 38% 100% Note: Antal overnatninger for de fire farvande dækker et større område end Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 13

14 5. Efterspørgselstendenser inden for lystsejlads En række mere overordnede udviklingstendenser har været med til at løfte de aktive ferieformer frem. Det drejer sig bl.a. om et stigende fokus på sundhed, velvære (wellness) og til dels også bæredygtighed, som trækker i retning af, at mange og stadig flere vil lægge vægt på, at der er mulighed for fysisk aktivitet i ferien 2. Denne mere generelle mega-trend slår bredt igennem ved, at turister på deres ferie ofte udøver forskellige former for aktiviteter. Turisterhvervet har også set denne tendens, og for at imødekomme denne er der sket en stigning i antallet koncepthoteller som fx sportshoteller. Endelig ses også tilbud til de mere øvede, specialiserede udøvere i form af events eller særlige turismeprodukter, som er tilpasset udøvelsen. I øvrigt er det vigtigt at være opmærksom på, at der sideløbende med enhver tendens ofte også vil være en modtendens fx udtrykt som et ønske om at slappe af og oplade batterierne i ferien 3. Sådanne overordnede og mere langsigtede tendenser vil også være med til at sætte (nye) rammer for lystsejlads. Det har imidlertid ikke været denne undersøgelses sigte at indfange modtendenser, men derimod at se på hvilke tendenser, der kan drive de enkelte aktive ferieformer frem. I det følgende vil fokus derfor være på de korte og mellemlange tendenser, som ses inden for lystsejlads Forskellige sejlere Lystsejlere omfatter en række forskellige grupperinger dels i forhold til hvilken bådtype, man råder over, dels i forhold til hvordan man benytter båden. Ses der bort fra mindre både og joller og sættes fokus på dagsturbåde, kan disse opdeles i: Motorbåde uden overnatningsmulighed Sejlbåde uden overnatningsmulighed Sejlbåde med nødtørftig mulighed for overnatning Motorbåd som er rigget til for overnatning Sejlbåd som er rigget til for overnatning. Alle bådtyper kan anvendes til dagsture. Herudover er der en række forskellige bådtyper, som indgår i forskellige former for kapsejlads ofte uden mulighed for også at bruge dem i ferieøjemed. Endelig er der større motor- og sejlbåde, som er rigget til at kunne anvendes til ferieformål. Ifølge et interviewudsagn er det vigtigt at skelne mellem kapsejlere og tursejlere. Den samme person kan meget vel gøre begge dele, men ikke nødvendigvis i den samme båd. Hertil kommer, at tursejlere yderligere kan differentieres i to grupper. En gruppe betragter primært båden som en campingvogn, hvor der sejles tre-fire timer dagligt for herefter at nå i havn og nyde livet der med grill og socialt samvær. Heroverfor står den dedicerede tursejler, som sejler længere ture i al slags vejr, og hvor det er selve det at sejle, der er i fokus. 2 Ud over sådanne generelle tendenser, som har direkte indvirkning på de aktive ferieformer, har andre generelle tender også indflydelse på udviklingen inden for turisme. Det drejer sig bl.a. om demografiske forhold, politiske forhold, teknologi mv. (Eurostat, 2008)

15 Der er ikke fundet nogen opgørelser over hvor mange, der dyrker de forskellige former for sejlads. Dansk Sejlunion har godt medlemmer, men disse er ikke opdelt på typer af sejlads. Det skal dog som en ressourceperson påpeger bemærkes, at sejlere kan være aktive både som tursejlere og kapsejlere. Samlet set toppede Dansk Sejlunions medlemstal foreløbigt i 2009 med medlemmer. Siden er det faldet til medlemmer i 2013 svarende til en tilbagegang på 12 procent Regulering, kundskab og økonomi Der er lovgivningsmæssige regler, man skal opfylde for at sejle 5 : Er båden over 15 meter lang, skal skibsføreren have en Yachtskipper 3- uddannelse og et sønæringsbevis. Herudover påhviler det skibsføreren at sætte besætning også frivillige og gæster ind i reglerne for at være ombord. Førere af motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde på under 15 meter skal som hovedregel have speedbådsførerbevis og være over 16 år. Herudover er der tilbud om en duelighedsprøve (ikke obligatorisk) om søvejsregler, navigation, søsikkerhed, forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer og beskyttelse af havmiljøet. Endelig findes der regler for sejlads, registrering, brug af radio mv 6. Disse krav til indsigt og kundskab om sejlads hænger sammen med, at det især på længere ture og i hårdt vejr er krævende at sejle, og sejlere kan komme til skade. Eller som en ressourceperson udtrykker det: At lære at sejle tager en weekend, men at lære at sejle godt tager hele livet. Endelig påpeger ressourcepersoner, at særligt forsikringsafgiften gør det ekstra dyrt at have båd i Danmark. Sammen med prisen på både og betaling for bådplads er lystsejlads en relativ dyr fritidsaktivitet, som gør den særlig konjunkturfølsom Markedstendenser antal både i Danmark og i Sverige Ovenstående opgørelse af antal overnatninger i lystbåde indikerer, at markedet de senere år har været presset og er for nedadgående. Denne udvikling kan muligvis være vendt i 2013 især pga. en vækst i det danske marked. Med mindre hele væksten skal ses i lyset af en særlig god sommer Antal havnepladser og antal både i Danmark Danmarks Statistisk har i 2013 opgjort, at de 279 havne med gæstebådsovernatninger råder over faste lystbådepladser, hvilket er en stigning på 3 procent i forhold til 2012 (Danmarks Statstik, 2013). Denne kapacitetsforøgelse synes dog ikke udnyttet, idet Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) peger på, at der er ledige pladser: og 15

16 "Det har aldrig været nemmere og billigere at starte en maritim karriere og blive bådejer. Der er masser af billige både til salg og samtidig en hel del ledige pladser, som kan erhverves overnight. 7 Der er pr. 1. juni 2014 omkring 90 ledige bådpladser fordelt på 14 havne i Region Syddanmark 8. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark har også spurgt deres medlemshavne om tendenserne. 60 procent svarer, at de har ledige pladser, og 44 procent anfører, at de indenfor de seneste tre år har fået flere ledige pladser. Undersøgelsen peger på aldersfordelingen blandt bådejerne som en forklaring på de ledige pladser, idet kun 15 procent af bådejerne er under 50 år (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, 2013). Danboat har i 2009 i samarbejde med Dansk Sejlunion og Foreningen for lystbådehavne i Danmark (FLID) registreret antallet af lystbåde i danske havne. Opgørelsen viser, at der var mere end lystbåde i de danske havne, hvoraf 57 procent er sejlbåde og 43 procent motorbåde 9. Det samlede antal er vurderet til at være steget med ca siden Hertil kommer både, som ligger for svaj, og mindre både på trailere, som ikke står fast i havnene. Der er ikke nærmere oplysninger om bådene med hensyn til muligheden for overnatning, og/eller om de bruges til kapsejlads eller lignede. Jo større både, des mere sandsynligt er det, at man kan overnatte på bådene. Andelen af både på over 7,5 meter er 50 procent for motorbåde og 73 procent for sejlbåde svarende til i alt ca både sejlbåde og motorbåde. Uanset om dette tal er helt korrekt som et mål for både med overnatningsmulighed, så er der langt færre både end i Sverige, se nedenfor Antal både og overnatninger i gæstehavn i Sverige I Sverige er der gennemført undersøgelser, som kan bidrage til at belyse udviklingen inden for lystsejlerturisme. Bestanden af både er opgjort af Transportstyrelsen (Transportstyrelsen, 2010). Fra 2004 til 2010 er det samlede antal både øget fra til dækkende over, at antallet af småbåde er gået tilbage fra en andel på 48,3 til 42,5 procent, mens andelen af dagsturbåde er øget fra 31,9 til 36,8 procent. Andelen af både med overnatningsmulighed er ligeledes steget, så de i alt udgør ca både. Selvom bestanden af både med mulighed for overnatning er steget, er antallet af overnatninger i gæstehavn faldet ganske markant de senere år. Det samlede antal gæsteovernatninger i 2013 var 1.1 mio. svarende til et fald siden 2009 på ca , se Figur bredde_value=&field_maks_badlangde_value=&field_maks_baddybde_value=&name=&field_maks_badbredde_valu e_1=&field_maks_badlangde_value_1=

17 Figur 5.1: Udviklingen i antal overnatninger i gæstehavn personovernatninger, Sverige Kilde: (Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund, 2014). Båtundersökningen 2010 (Transportstyrelsen, 2010) finder, at overnatning i gæstehavne udgør 31 procent af alle overnatninger (bådnætter med i gennemsnit 2,9 person pr. båd), mens overnatninger i naturhavn (for svaj eller lignede) udgør 58 procent af alle overnatninger. Båtundersökningen 2004 finder, at 41 procent af alle bådnætter er i en gæstehavn, mens 47 procent er i naturhavn, hvilket indikerer et strukturelt skift (Statistiska Centralbyrån, 2004) Efterspørgselstendenser - lystsejlerturister Antallet af gæsteovernatninger i havnene er faldende. Dette gælder særligt de udenlandske sejlere. Og selvom 2013 i Danmark var et rekordår pga. det gode vejr, synes der ikke at være tegn på vækst. Samtidig ses, at antallet af både har været stigende både i Danmark og i Sverige. I det følgende vil mulige forklaringer blive undersøgt Et lille markedssegment VisitDenmark har i en undersøgelse på de nærliggende udenlandske markeder spurgt, om undersøgelsesdeltageren har sejlet på sine ferier inden for de seneste to år. Det er her ikke nærmere defineret, hvad der ligger i at sejle. Med denne brede definition er det 4-5 procent, som har sejlet, se Figur 5.1. Figur 5.2: Andelen (pct.) af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste 2 år regelmæssigt har sejlet i ferien Kilde: VisitDenmark Brandmåling I hvilket omfang danske sejlere overnatter i både, der ligger for svaj, foreligger der ikke oplysninger om. Et bedste skøn er, at det er færre, da det danske farvand er mere åbent for vejrlig end den svenske skærgård. 17

18 Lystsejlads er det af de seks aktiv ferie-segmenter, hvor færrest har udøvet aktiviteten inden for de seneste to år. Lystsejlads er ikke kun begrænset af adgangen til en båd, hvor økonomi og de fornødne kundskaber kan være en begrænsning. En anden begrænsningen er den rækkevidde, som lystsejlerturister har i forhold til deres hjemhavn. Flere af de interviewede fremhæver denne begrænsning og anfører, at lystsejleres aktionsradius typisk ikke er over km. Sagt på en anden måde er der ikke mange lystsejlere, der kommer ud over de danske farvande og den tyske nordkyst og dermed længere end til Göteborg i nord og Ystad i øst. Få sejlere vil således komme til fx Norge eller Holland omvendt gælder denne begrænsning også for vores nabolande. Nordmænd synes dog ifølge interviewudsagn at være mere interesseret i at rejse over længere afstande. Generelt muliggør deres relativt større både dette Et marked under pres De interviewede ressourcepersoner finder, at lystsejlads lystsejlerturisme er et presset marked. Det er imidlertid ikke kun den økonomiske situation, som har skabt dette pres, med en tilbageholdenhed i forhold til at investere i både. Det nævnes endvidere, at den faldende interesse for lystsejlads kan skyldes, at det er tidskrævende at sejle. Det gælder både i forhold til vedligeholdelse af båden og forberedelser i forbindelse med selve sejlturen forberedelser selv for en mindre tur kan let tage op til 3-4 timer. Dette synes ifølge de interviewede ressourcepersoner ikke at harmonere med en moderne livsstil: Hvor arbejdstiden tenderer til at blive længere og samtidig individuelt fleksibel, hvilket betyder, at mange arbejder på skæve tidspunkter. Det gør det vanskeligt dels at afsætte den fornødne tid, dels at finde tidspunkter, hvor hele familien /besætningen kan sejle sammen. Hvor lystsejlads er i konkurrence med andre mere fleksible fritidsaktiviteter fitness, løb, cykling eller lignende. Et tysk studie finder da også, at de største hindringer for at sejle med såvel sejlbåd som motorbåd er tidsmæssige begrænsninger og økonomiske årsager (Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie, 2013). En interviewperson har ligeledes påpeget, at den generelle aldring af lystsejlerne og mangel på nye rollemodeller i form af kapsejlere, der vinder internationale sejladser, betyder, at de unge søger væk orienterer sig mod andre fritidsaktiviteter. Kender man ikke nogen, der har en båd, er det desuden svært at få den første erfaring og oplevelse, som kan danne grundlag for en karriere som lystsejler. Endelig er der nogle interviewpersoner, der nævner, at livet omkring lystsejlads havnemiljø og foreningsliv i mindre grad bliver efterspurgt, hvorfor det er vanskeligt at rekruttere nye sejlere. 18

19 Motiver og ønsker Lystsejlerens motiver for at sejle er ifølge interview med ressourcepersoner først og fremmest ønsker om at komme ud i naturen og nyde den frihed, som sejlads giver. Man bestemmer helt selv hvor og hvornår, man vil sejle. Kort og godt opfatter de interviewede sejlads som fantastisk afslappende og afstressende. Dette billede genfindes i den svenske Båtundersökning 2010, hvor naturoplevelsen og frihedsoplevelsen på en skala fra 1-5 (hvor 5 er meget vigtig) begge scorer 4,5 (Transportstyrelsen, 2010). Generelt er der ifølge interview med ressourcepersoner en tendens til, at der efterspørges mere komfort. Dette afspejler sig i: At bådene generelt er blevet større og mere bekvemt indrettet fx med toilet og salon. At bådene har fået mere udstyr, så de er lettere at sejle, se nedenfor. At sejlerne i stigende grad efterspørger god service i havnene uden at de nødvendigvis mister nærhed og autenticitet. Eksempler herpå er, at havne skal kunne tage stadig større både, at der gerne må være gode badefaciliteter og indkøbsmuligheder også på skæve tidspunkter. At de efterspørger oplevelser nær havnen (festivaller, hyggelige små byer at besøge og mulighed for at komme derhen (infrastruktur)). Der synes at være en stigende tendens til, at sejlads kombineres med rejsemål, hvilket fra norsk side tydeligt er illustreret ved, at de unge vil have fest (fx i Skagen), børnefamilier vil til Legoland og ældre til små hyggelige steder og bymiljøer. Ud over den klassiske sejler (og ikke mindst langturssejlerne, som søger naturen og friheden til søs), så er der en lidt bredere gruppe af lystsejlere, hvor lystbåden er en campingvogn, og hvor man ikke kun søger naturen, men også oplevelser. Denne gruppe bliver en slags naturnydere med hang til underholdning (HIRD & KO og Kvistgaard Consulting, 2013). 6. Teknologi og udstyr Gennem de senere år er bådene især de både, der rummer mulighed for overnatning blevet større og mere komfortable. Den teknologiske udvikling har også gjort det lettere at sejle. For det første har de fleste større sejlbåde rullesejl, så sejlene er lettere at sætte. Dernæst har elektroniske kort og GPS gjort det lettere at navigere. 7. Rejsemønstre og -tilbud Den relativt korte rækkevide for lystsejlere gør, at Region Syddanmark i dag baserer sig på nærmarkederne. Hvor nærmarkedet tidligere har haft en nord-sydgående orientering, 19

20 er markedet i dag blevet større ved, at der i Østersøen (det tidligere Østeuropa) er kommet flere tilbud, så orientering i ligeså høj grad er en øst-vestgående orientering. Interviewpersoner fra vores nærmarkeder ønsker mere tydelig information om Danmark og de danske havne og peger på vigtigheden af, at udvikle havnene både med moderne faciliteter og med muligheder for oplevelser og events. Her kan der måske hentes inspiration fra Keil 11. Markedet for udlejning af lystbåde til ferieformål synes ifølge interviewpersonerne at være meget lille nærmest ikke-eksisterende i Danmark. Vurderingen er, at markedet i Danmark ikke er stort nok, bl.a. fordi alle kommer i egen båd. Samtidig slår nogle af interviewpersonerne på, at der generelt synes at være en tendens til, at dette marked vil øges, eftersom det ikke kræver den samme kapital at leje som at købe en båd. Og herudover slipper man for vedligeholdelse mv. Vendes blikket mod Schleswig-Holstein synes der at være flere muligheder i at udvikle denne del af markedet

21 Referencer Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie. (2013). Wassertourismus in Deutschland. Danmarks Statstik. (2013). Serviceerhverv 2013:7, Statistiske efterretninger. Eurostat. (2008). Panorama on tourism. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. (2013). Lystbådhavnene - en brændende platform. Havs och Vattenmyndigheten. (2012). Marine turisme and recreation in Sweden. HIRD & KO og Kvistgaard Consulting. (2013). Oplæg til Turisme- og potentialeoplan for Det Sydfynske Øhav ; Bilag: De syv special interst områder. Statistiska Centralbyrån. (2004). Båtundersökningen en undersökning om svenska fritidsbåtar. Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund. (2014). Fakta om Båtlivet i Sverige Transportstyrelsen. (2010). Båtlivsundersökningen en undersökning om svanska frtidsbåtar och hur de används. VisitDenmark. (2007). Lystsejlerturismen i Danmark

22 Interviewpersoner Interviewperson Organisation Land Carsten Breuning Dansk sejlunion Danmark Leif Nielsen Danske Tursejlere Danmark Jesper Højenvang Foreningen for lystbådshavne i DK (FLIDhavne) Danmark Espen Guttormsen Norges Seilforbund Norge Jürgen Fejerabend Deutscher Segler-Verband e.v. Tyskland Anders Larzon Svenska Seglarförbundet Sverige Edwin Lodder Koninklijk Nederlands Watersport Verbond Holland 22

23 Bilag: Profilanalyse Indledning En lystsejler er i dette bilag defineret som en turist, der som minimum har foretaget lystsejlads én gang under opholdet. Det varierer fra de turister, der sejler meget ofte under opholdet til dem, der bare prøver det en enkelt gang. I VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 er undersøgelsesdeltagerne blevet spurgt til, hvor ofte de har foretaget/planlægger at foretage aktiviteten lystsejlads. Da undersøgelsen er foretaget på overnatningssteder, giver profilen således udelukkende et billede af de lystsejlerturister, som har mindst én overnatning på land overnatter på overnatningssteder. I profilen indgår således ikke de lystsejlerturister, som udelukkende overnatter på båden. For at få et tilstrækkeligt datagrundlag kombineres data fra Region Syddanmark med data fra Region Midtjylland. Dette gøres ud fra en antagelse om, at der ikke er væsentlige forskelle på lystsejlerturisterne i de to regioner. Idet andelen af lystsejlerturister i Region Syddanmark/Midtjylland er forholdsvis lille, er det ikke muligt at opdele yderligere i Heavy- og Light-lystsejlerturister. I det følgende tegnes en profil af lystsejlerturister i Region Syddanmark med afsæt i data fra VisitDenmark. Profil af lystsejlerturister med overnatning på land Kun 4 procent af turisterne i Region Syddanmark har prøvet lystsejlads under opholdet. I Region Syddanmark udgør de ca af alle turisterne. De fordeler sig med 27 procent ved vestkysten og 73 procent på østkysten. Den typiske landliggende lystsejlerturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske lystsejlerturist kommer fra Danmark eller fra Tyskland. På østkysten er det oftest en dansker, vi møder, mens det er mere ligeligt fordelt på vestkysten. Alder. Lystsejlerturisten er mellem 30 og 49 år. VDK-målgruppe. Lige over halvdelen af lystsejlerturisterne tilhører målgruppen Det Gode Liv. Det betyder, at over halvdelen af lystsejlerturisterne holder ferie uden børn. Døgnforbrug. Lystsejlerturisten har et døgnforbrug på 405 kr., hvilket er højere end gennemsnittet. På østkysten er døgnforbruget markant højere (500 kr.) end på vestkysten (316 kr.). Ophold. Lystsejlerturisten har 9-10 overnatninger under opholdet. De fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem feriehuse og campingpladser. Antal. Der er ca turister i Region Syddanmark. Omregnet til overnatninger har lystsejlerturisterne i alt ca overnatninger, hvoraf der på vestkysten er ca overnatninger og på østkysten ca

24 Flertallet af lystsejlerturisterne kommer fra Danmark. Nationalitetsfordelingen mellem lystsejlerturisterne ligger tæt op ad fordelingen for samtlige turisterne i regionen. Figur 0.1: Lystsejlerturisternes oprindelsesland Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Danskere og tyskere udgør 83 procent af lystsejlerturisterne. Hollændere og svenskere udgør hver 5-6 procent, mens lystsejlerturister fra Norge kun udgør en lille del. Over halvdelen af lystsejlerturisterne tilhører VisitDenmark målgruppen Det Gode Liv og rejser således uden børn. Figur 0.2: Fordeling på VisitDenmarks målgrupper Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Halvdelen er lystsejlerturisterne rejser alene 13 eller bare 2 sammen. Der er forholdsvist få af dem, der rejser i større rejsegrupper. Lystsejlerturisterne har 9-10 overnatninger i gennemsnit. Mere end halvdelen af dem har 8 overnatninger eller flere. 13 Rejser alene betyder, at der ikke er andre i selskabet, som turisten deler økonomi med. Imidlertid kan turisten reelt godt rejse sammen med andre fx venner. Dette fremgår ikke direkte af Turistundersøgelsen. 24

25 Figur 0.3: Antal overnatninger Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Lystsejlerturisterne har et døgnforbrug på 405 kr., hvilket er højere end gennemsnittet. Lystsejlerturisterne, der indgår i VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011 overnatter i feriehus eller på campingplads. Fordelingen mellem de 2 overnatningstyper er ligelig og udgør til sammen 72 procent. Lystsejlerturisterne er generelt underrepræsenterede på hoteller og feriecentre og overrepræsenterede på campingpladserne. Figur 0.4: Overnatningsform blandt lystsejlerturister Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Som det gælder for turisterne generelt, har også lystsejlerturisterne været i Danmark før. Lystsejlerturisterne kommer til Danmark i bil, og en mindre andel kommer hertil i mobile-home/camper. 25

26 Lystsejlerturisterne booker deres overnatning forud for opholdet. 87 procent af alle lystsejlerturisterne har booket indkvartering på forhånd, og lidt over halvdelen gør det via Internettet. Destinationens hjemmeside og generel internetsøgning anvendes hyppigst til informationssøgning. 53 procent søger oplysninger om overnatning, seværdigheder etc. inden afrejsen. Det finder de ofte på destinationens hjemmeside (37 procent) og/eller på en generel søgning på Internettet (35 procent). Når lystsejlerturisterne selv skal beskrive deres ferie, angiver de det som Strand-natur ferie (66 procent), Familieferie (59 procent) eller Aktiv ferie (61 procent). Lidt over halvdelen angiver, at det er ferie med venner, hvilket er væsentligt flere end for samtlige turister i regionen. Strand, kyst og hav samt naturoplevelser er væsentlige motiver for at vælge Danmark for lystsejlerturisterne. Figur 0.5: Motiv for at vælge Region Syddanmark som feriedestination Kilde: VisitDenmark Turistundersøgelsen 2011 Lystsejlerturisterne adskiller sig desuden ved, at muligheden for at fiske udgør et kriterium for 60 procent af dem. Derudover vælger en stor andel Danmark, fordi det er et trygt og rent land. Da en ret stor andel af lystsejlerturisterne er danskere, nævner en del den billige transport som årsag til at vælge Danmark. Generelt er lystsejlerturisterne tilfredse med ferieopholdet. Godt en tredjedel er dog utilfredse med aktivitetsmulighederne, og blandt dem er godt en fjerdedel utilfredse med spisestederne. Halvdelen af lystsejlerturisterne er ikke tilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet generelt på feriestedet. Lystsejlerturisterne er aktive ligesom de øvrige tematurister. De udøver en del fysiske aktiviteter og beskæftiger sig desuden med restaurantbesøg og shopping. 26

27 Figur 0.6: Ferieaktiviteter Figur 0.7: Ferieaktiviteter Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Når det gælder andre aktiviteter ved vandet, er lystsejlerturisterne mere aktive end de andre turister både med hensyn til at bade i sø/hav, lystfiskeri og kano/kajak/vandsport. 27

28 Stor forskel på øst- og vestkysten Lige knap tre fjerdedele af de ca lystsejlerturister, der indgår i VisitDenmarks Turistundersøgelsen 2011, finder vi på østkysten, mens de resterende er at finde på vestkysten. 65 procent af lystsejlerturisterne på østkysten er danskere. På vestkysten er der næsten lige så mange danske som tyske lystsejlerturister. Figur 0.8: Oprindelseslande for lystsejlerturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Aldersmæssigt finder vi flere helt unge på vestkysten. 20 procent er mellem år. På vestkysten er der en større andel med en indkomst i den høje ende af skalaen (62 procent), end tilfældet er på østkysten (35 procent). På de øvrige sociodemografiske variable er der ikke store forskelle. På vestkysten tilhører ca. 2 ud af 3 lystsejlerturister målgruppen Det Gode Liv. 26 procent af lystsejlerturisterne på vestkysten kommer til destinationen i mobilhome/camper, hvilket er over dobbelt så mange som for alle turister. Det er imidlertid ikke alle, der overnatter på campingpladser det gælder for en femtedel, mens lige godt halvdelen af lystsejlerturisterne overnatter i feriehus. På østkysten er det camping og feriehus, der er dominerende 43 procent overnatter på campingpladser, mens 27 procent overnatter i feriehus. Lystsejlerturisterne på vestkysten har betydeligt længere ophold end dem på østkysten. I gennemsnit har de på vestkysten overnatninger, mens det på østkysten er 7-8 overnatninger. 68 procent på vestkysten har 8 eller flere overnatninger, mens det på østkysten er under halvdelen. På østkysten har 24 procent af opholdende korte. 28