Primærbatterier. Version 4.4. Baggrund for miljømærkning 22/ Nordisk Miljømærkning

Transkript

1 Primærbatterier Version 4.4 Baggrund for miljømærkning 22/ Nordisk Miljømærkning 1

2 Høringsforslag til kriterier for Svanemærkede engangsbatterier - Baggrund for miljømærkning 01/4.4, Sammenfatning Basisfakta om kriterierne Om kriterieudviklingen/revideringen Motivering af kravene Miljøkrav Sammensætning Metalindhold i batterier Emballage, kloreret plast Primær emballage, recirkuleret materiale Affaldssortering i produktionen Litium batterier, sikkerhed Information til forbruger Arbejdsforhold Drifttid Kvalitets- og myndighedskrav Udfyldt bilag 1. Retursystem for emballage Ændringer jævnfør tidligere version Nye kriterier Referencer

3 1 Sammenfatning I kriterierne for primærbatterier version 4 er der indført en produktgruppedefinition, som lægger sig op af den definition, der bruges i EU s batteridirektiv. Nordisk Miljømærkning har fundet, at de mest relevante miljøbelastninger fra batterier er følgende: Overforbrug af batterier hos forbrugerne, på grund af manglende viden om, hvordan man optimerer anvendelsen af batterierne, brug af forkert batteritype til de elektriske apparater eller brug af batterier af mindre god kvalitet Spredning og brug af metaller, især tungmetaller fra batterierne Energiforbrug i produktionen af batterierne og deres råvarer Forkert håndtering af brugte batterier i affaldsstrømmen. Desuden er andre parametre af en vis relevans, for at sikre så lav miljøbelastning som mulig fra primærbatterierne. Det gælder for eksempel emballagen til batterierne. For at sikre et lavere forbrug af batterier hos forbrugerne, fokuserer Nordisk Miljømærkning på at sikre en mindre strøm af batterier i handlen og affaldsstrømmen. Det bliver for eksempel gjort ved at kræve tydelig information til slutbrugeren om, hvad netop denne type batterier har optimal ydeevne for. Desuden er der forskel på effektiviteten af batterierne, og Nordisk Miljømærkning stiller krav til god kvalitet på primærbatterier med lang drifttid. Der er forskel på, hvilke stoffer batterierne på markedet indeholder i dag og i hvor høje koncentrationer. Dermed er der også potentiale for at skelne mellem mere eller mindre miljøbelastende typer batterier. Denne information vil Nordisk Miljømærkning indsamle for at kunne vurdere, hvordan vi i fremtiden skal stille krav til indholdsstoffer i batterier. Desuden fastholdes de skrappe krav til cadmium, bly og kviksølv. Det største energiforbrug i produktionen skyldes råmaterialeudvinding og forarbejdning, hvilket er meget langt tilbage i produktionskæden. Det er meget vanskeligt for licenshavere at skaffe sig viden om, for slet ikke at tale om at stille krav til deres råvareunderleverandørers energiforbrug. Derfor mener Nordisk Miljømærkning, at energiforbruget i produktionen kan være svært at styre i et miljømærke. Så selv om Nordisk Miljømærkning anerkender, at energiforbruget langt tilbage i produktionskæden for batterier er meget relevant, vil der ikke blive stillet krav til dette på grund af lav styrbarhed. Det er ønskeligt at sikre så høj indsamling af brugte batterier som muligt, for at øge genanvendelsen af batterierne. Og med en indsamlingsprocent på % i Norden er der også potentiale for forbedring. Forbrugerne har gode muligheder for at tilbagelevere deres batterier, enten på affaldsstationer, i batteriindsamlingsbeholdere eller ved indsamling i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald. Desuden er myndighedernes krav til indsamling, via EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006, meget skrappe og effektive. Myndighedernes rammer for at sikre en høj indsamling er derfor gode, men i praksis kræver det, at forbrugerne ændrer adfærd. Forbrugernes håndtering af batterier efter endt brug er meget svært for Nordisk Miljømærkning at styre, og derfor stiller Nordisk Miljømærkning ikke krav til affaldshåndteringen hos forbrugeren. 1

4 2 Basisfakta om kriterierne Produkter som kan mærkes Produkter, der kan søges licens til, via disse kriterier er: Bærbare primærbatterier ifølge definitionen givet i EU s batteridirektiv 2006/66/EF af september I henhold til EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 betegnes et primær-batteri som: Enhver elektrisk energikilde som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi, og som består af en eller flere primære battericeller, der ikke kan genoplades. Bærbare batterier begrænses til: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. Kriterierne omfatter ikke batterier, som er indbygget i eller en fast del af elektroniske produkter, hvor det ikke er muligt at skifte batterierne ud. Kriterierne omfatter ikke genopladelige batterier, for hvilke der findes særskilte kriterier. Ved at ændre produktgruppedefinitionen til ovenstående, er Nordisk Miljømærkning i overensstemmelse med EU s batteri-direktivs produktgruppedefinition. Dermed kan vi forholde vores ansøgers batterier til, hvordan disse grupperes i forhold til direktivet, og dermed lettere vurderer om det er med i produktgruppen. Produktgruppen har nu muligheden for at åbne op for fremtidige nye batterityper. Risikoen kan være, at kravene ikke kan matche de nye produkter eller modeller, og vi derfor ikke sikrer os, at det kun er den bedste tredjedel af disse nye produkter eller modeller, som får licens. Dette gælder især kravene til kvalitetstest. Nordisk Miljømærkning mener dog, at kriterierne er så generelle på miljøkravene, at disse vil sikre os mod miljømæssigt dårlige nye modeller eller produkter. Desuden vil muligheden for at udvide kriterierne med ekstra kvalitetskrav, relevante for nye produkter eller modeller i kriteriernes levetid, stadig være der. Med ovenstående produktgruppedefinition er det sikret, at industribatterier ikke kan få licens, hvilket heller ikke har været intentionen for produktgruppen. Desuden har Nordisk Miljømærkning valgt at udelukke batterier, som er indbygget i eller en fast del af elektriske produkter, og dermed ikke kan skiftes ud, hvis sådanne var at finde på markedet. Dette skyldes, at Nordisk Miljømærkning ikke stiller yderligere krav til de elektriske apparater, som batteriet er fast indbygget i, så vi kan ikke forsvare, at hele produktet er miljøvenligt. Desuden anser Nordisk Miljømærkning det som unødig ressourcespild, at man bliver nødt til at smide hele det elektriske apparat ud, fordi batteriet ikke længere fungerer. Nordisk Miljømærkning har valgt at give mulighed for at svanemærke de bedste primærbatterier på markedet via kriteriedokumentet for primærbatterier. Markedet for primærbatterier er meget stort (se under Det nordiske marked ), og der er miljø- og kvalitetsmæssige forskelle på primærbatterier, som gør det muligt for Svanemærket at differentiere de miljø- og kvalitetsmæssigt bedste primærbatterier fra resten. 2

5 Nordisk Miljømærkning giver også mulighed for at svanemærke genopladelige batterier i et andet kriteriedokument. Nordisk Miljømærkning har ikke sammenholdt genopladelige batterier og primærbatterier i samme kriteriedokument, da der er en helt generel forskel, som i langt de fleste tilfælde gør, at genopladelige batterier er et miljømæssigt bedre valg 1. Det ene produkt er et primærprodukt. Når det er brugt op smides det ud. Det andet er et genbrugsprodukt. Når det er brugt op, genoplades det og bruges igen. Derudover er den kemiske sammensætning og tekniske opbygning i primærbatterier og genopladelige batterier forskellig. Genopladelige batterier er i de fleste tilfælde et miljømæssigt bedre valg end primærbatterier, hvilket bekræftes af blandt andet Climatops og Lunds Universitets LCA analyse af forskellige batterier 2, 3, og Nordisk Miljømærkning så helst, at flere forbrugere brugte genopladelige batterier. Men der er forskel på primærbatterier, og nogle er et miljømæssigt bedre valg end andre. Derfor vælger Nordisk Miljømærkning at lave kriterier for Svanemærkede primærbatterier, så Svanen kan vejlede de forbrugere, der ønsker at købe primærbatterier, og i dette valg tage hensyn til miljøet. Idet Nordisk Miljømærkning har udvidet produktgruppen, så andre batterier end alkaliske batterier kan få licens, bør der tages nogle sikkerhedshensyn. Især litium batterier er kendt for at have problemer med eksplosionsfare 4, som der kan læses mere om i afsnit Nordisk Miljømærkning har vurderet at ændringen i produktgruppedefinitionen skal følges op med et krav om sikkerhed mod eksplosionsfare, hvilket er indført. Motiv for Svanemærkning Hovedprincipperne ved prioritering af miljømærkekravene er at udgå fra produktgruppens miljøprofil. Kravenes tyngde lægges på de aktiviteter og processer, som har størst relevans, potentiale og styrbarhed (RPS) med hensyn til produktets livscyklus. Relevans bedømmes ud fra hvilke miljøproblemer, som produktgruppen er årsag til og hvor omfattende problemet er. Høj anvendelse af batteridrevne produkter på markedet betyder, at brugen af primærbatterier er meget højt i Norden. Der bruges over 8000 tons primærbatterier (se markedsdata herunder) i Norden om året. Det er i sig selv en grund til at se på batteriers miljøeffekter. Der foreligger ingen fælles LCA rapporter dækkende hele batteribranchen, lavet af EPBA 5. Men flere batteriproducenter har fået foretaget LCA analyser eller lignende for deres produkter, som dog ikke er officielt tilgængelige. Desuden indgår LCA studier for batterier i større sammenhænge i officielle rapporter 6. Undersøgelser lavet i branchen 7 viser, at en stor miljøbelastning kommer af batterier som bruges forkert. Hvis der for eksempel bruges batterier med lav kapacitet til meget energidrænende applikationer, vil batterierne hurtigere blive afladet. Dermed reducerer man batteriets levetid eller mindsker dets funktionsdygtighed, hvilket betyder, at forbrugeren oftere skifter batteriet ud og dermed øger forbruget af batterier. Undersøgelser om batteriers miljøbelastning i et LCA perspektiv 8, 9 viser, at en stor del af miljø- og klimabelastning for både alkaliske (87 %) og litium (91 %) batterier er energiforbruget ved produktionen. Andre undersøgelser har vist, at især energiforbruget 3

6 ved råvareudvindingen er den største enkeltstående klimabelastning på genopladelige batterier 10. Dette gælder i høj grad også i primærbatterier 11. En rapport vurderer, at brug af LCA-analyser er et godt værktøj til at beskrive miljøaspekterne for batterier. Men man må være opmærksom på, at LCA analyserne kan have nogle svagheder, idet øko-toxicitet er en vigtig miljøparameter for batterier, og dette er svært at inkludere i en LCA analyse 12. En anden svaghed med vurdering af miljøbelastningen for batterier er de mange involverede parter i et batteris levetid, som har meget lav kendskab til de andre dele af batteriets livscyklus. Nordisk Miljømærkning baserer ikke kun kravene på oplysninger fra LCA analyser, men stiller også skrappe krav til stoffer med høj økotoxicitet. At dette er vigtigt i kriterierne for batterier bekræftes af en undersøgelse lavet af Århus kommune i 2007, som viser at antallet og typerne af metaller i batterier er meget omfattende 13. En spredning af disse metaller, især de miljø- og sundhedsskadelige tungmetaller, vil være et stort miljøproblem for batterier. Spredningen kan ske ved produktion af batteriet og ved håndtering af slutproduktet. Metallerne som bruges i batteriproduktionen udvindes som naturlige råstoffer, hvoraf flere af dem kan være fra begrænsede ressourcer. Miljøbelastningen ved udvindingen af råvarerne til batterier stopper dog ikke ved højt energiforbrug og brug af begrænsede ressourcer. Visse af disse udvindelsesprocesser er i sig selv ekstremt lokal-miljøbelastende. U.S. Bureau og Mines estimerer, at der produceres 8 tons svovl ved produktion af 1 ton Nikkel 14. Et andet eksempel er den meget destruktive minedrift på litium, med højt vandforbrug, forgiftet vand og intet dyreliv, som den stigende efterspørgsel på effektive batterier medfører 15. Sikring af disse begrænsede ressourcer kan ske på flere måder: 1. Begrænse brugen af metallerne, ved at lave batterier uden de metaller, som ressourcemæssigt er mest begrænsede. 2. Begrænse brugen af metallerne, ved at begrænse forbruget af batterier. Dette område forsøger Nordisk Miljømærkning at påvirke ved krav til høj kvalitet og information til kunderne om korrekt brug af batteriet. 3. Bruge metaller som stammer fra genanvendte produkter. Batterier har dog, grundet krav til renlighed af metallerne, ikke mulighed for at bruge genanvendte metaller Sikre, at metallerne indsamles og genanvendes korrekt til andre produkter. Blandt andet ved at sikre effektive offentlige indsamlingsordninger og information til forbrugerne om at aflevere batterierne. Når brugte batterier smides ud af forbrugeren, er der et stort potentiale for at batteriets miljøprofil samlet set forbedres eller forværres. Hvis batterierne indsamles korrekt og genanvendes kan batteriets miljøprofil forbedres en hel del i forhold til, hvis batteriet ender på forbrændingen, deponi, som landfill, eller (endnu værre) smides i naturen. Igen er der tale om at sikre genanvendelse af sparsomme ressourcer, men også spare på energiforbruget, da udvindelse af metaller er en meget energikrævende proces 17. Nordisk Miljømærkning har erfaret, at i dag ligger recirkuleringen af metaller i indsamlede alkaliske batterier på omkring 50 % 18. 4

7 Desuden er andre parametre også af en vis relevans, for at sikre så lav miljøbelastning som muligt fra batterier. Det gælder for eksempel emballagen til batterierne. Det årlige forbrug af primæremballage til batterier i Europa, især karton og PET. menes at være på over 8000 ton (over 5000 ton karton og over 3000 ton PET) 19. Dette svare til omkring 16 g/person i Europa om året. Der er på nuværende tidspunkt ikke ensidig dokumentation for at krav fra miljømærkning på brug af genbrugspap til emballage vil være en miljømæssig fordel 20. Der forskes meget inden for brugen af nanoteknologi til at forbedre materialer og produkter. Dette gælder især indenfor genopladelige batterier, hvor nanoteknologien kan sikre en længere levetid 21 af de genopladelige batterier. Nanoteknologi skal dog håndteres med forsigtighed, da forkert håndtering af nanomaterialer kan have en sundhedmæssig konsekvens, både i produktionen og i genanvendelsesprocessen af batteriet. Nanoteknologi bliver ikke brugt i primærbatterier på nuværende tidspunkt 22, og der er heller ikke kendskab til nogen forskning i at bruge nano i primærbatterier 23. Nordisk Miljømærkning er blevet gjort opmærksom på, at især batterier der skal indbygges i computere og andre elektroniske produkter flyves til Europa fra Asien. Ifølge Climatops rapport om batterier 24 er energiforbruget ved transport af mindre betydning for den type batterier, de har undersøgt. Nordisk Miljømærkning har fundet, at de mest relevante miljøbelastninger fra batterier er følgende: Overforbrug af batterier hos forbrugerne, på grund af manglende viden om, hvordan man optimerer anvendelsen af batterierne, brug af forkert batteritype til de elektriske apparater eller brug af batterier af mindre god kvalitet. Spredning og brug af tungmetaller. Energiforbrug i produktionen af batterierne. Forkert håndtering af brugte batterier i affaldsstrømmen. Potentialet bedømmes med udgangspunkt i den mulige miljøgevinst inden for den specifikke produktgruppe og for de enkelte områder i kriterierne, som der stilles krav til. Der er flere måder at sikre et lavere forbrug af batterier hos forbrugerne. Mange af disse har helt overordnet at gøre med information om energiforbrugende produkters miljøbelastning og påvirkning på for eksempel klimaet. I dette dokument vælger Nordisk Miljømærkning dog at fokusere på de potentialer der er via selve batteriet, for at sikre en mindre strøm af batterier i handlen og affaldsstrømmen. For at sikre længere levetid på batterierne, er det vigtigt med tydelig information til slutbrugeren om, hvad netop denne type batterier har optimal ydeevne til. Der er stor forskel på informationsniveauet til kunderne på batteripakker i dag, og dermed potentiale for at sikre, at den bedste form for information gives til kunden. Desuden er der også forskel på effektiviteten af forskellige batterier, hvilket giver et potentiale for at vurdere hvilke batterier der, grundet deres kvalitet, og dermed længere levetid, belaster miljøet mindst. 5

8 Den mest energiforbrugende del af batteriproduktionen er udvindingen, ekstraktionen og forarbejdningen af råmaterialerne til batteriet 25, 26, 27. Det er sandsynligt, at forskellige producenter og batterityper har en varierende klimabelastning i produktionen. Ikke kun på grund af forskel i produktionsmetoder men også på grund af brug af forskellige råvarer eller mængder af de mest energikrævende råvarer. Der er forskel på hvilke stoffer batterierne på markedet indeholder i dag og i hvor høje koncentrationer. Dermed er der også potentiale for at skelne mellem mere eller mindre miljøbelastende typer batterier. Denne information vil Nordisk Miljømærkning indsamle for at kunne vurdere, hvordan vi i fremtiden skal stille krav til indholdsstoffer i batterier. Læs mere i afsnit I de nordiske lande er reglerne som skal sikre indsamling af batterier gode. Forbrugerne har gode muligheder for at tilbagelevere deres batterier, enten på affaldsstationer, i batteriindsamlingsbeholdere eller ved indsamling i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald. Desuden er myndighedernes krav til indsamling, via EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006, meget skrappe og effektive. Nordisk Miljømærkning erfarer dog, at indsamlingsprocenten i de nordiske lande i dag kun ligger på % af den mængde batterier der markedsføres 28, 29, hvor det må forventes at de resterende % ender på forbrændingen sammen med husholdningsaffaldet eller andre uheldige steder. Der er derfor et potentiale for at øge indsamlingen og dermed sikre en bedre miljøprofil for batterier. Brugen af genanvendte materialer i batterier er meget sparsom, hvilket begrundes med især behovet for høj renhed af metallerne i batteriet for at det fungerer optimalt 30. Emballage til batterier kan bestå af mere eller mindre mængder genanvendt materialer, som pap og plast. Det er muligt at sikre en høj andel genanvendt pap og plast i emballagen til batterierne, og nogle producenter arbejder aktivt med at øge andelen af genanvendt materiale i emballagen. Der er derfor gode muligheder for Nordisk Miljømærkning at kunne påvirke udviklingen af emballage til øget brug af genanvendt plast og pap for batterier. Ved brug af genanvendt pap er der risiko for at emballagemængden forøges fordi fibrene i genanvendt pap er svagere end i nye fibre i ny pap. Papemballagevægten kan stige omkring 10 % ved brug af genanvendt pap af en producent 31. Nordisk Miljømærkning mener dog, at med et krav på andel genanvendt materiale i emballagen på minimum 80 %, så vil miljøgevinsten ved at stille kravet opveje den lille forøgelse i vægt. Hvis det er nemt for forbrugeren at sortere affaldet i forskellige fraktioner, så er sandsynligheden større for at de sender affald der kan genanvendes til genanvendelse. Det er muligt for producenten at lave emballagen til batterier på en måde, så det er nemt at skille emballagen ad i materialetyper, eller udelukkende lave primæremballagen i samme type materiale. Det gøres allerede i dag for langt den største del af de batterier, der bliver solgt til almindelige forbrugere i dag. Nordisk Miljømærkning ser derfor ikke de store muligheder for at kunne påvirke denne udvikling i en miljømæssig bedre retning. Transport af batterier kan foregå på flere måder, hvoraf transport med fly er den mest ressourcekrævende per kg batteri. For almindelige forbrugerbatterier er det dog mest normalt at bruge skib, tog og lastbiler 32. 6

9 Styrbarheden vurderes ud fra mulighederne for at stille krav inden for de relevante miljøparametre med potentiale for forbedring. Der er en økonomisk og miljømæssig gevinst for forbrugeren ved at vælge de rigtige batterier med bedst tilpasning til den specifikke elektroniske applikation, og dermed lang og optimeret levetid for batteriet. Der er allerede i dag gode eksempler på information til forbrugeren om, hvordan hver type batteri bruges korrekt. Disse gode eksempler kan være forbillede for, hvad Nordisk Miljømærkning kan kræve af licenshaverne til Svanemærkning af batterier. Det er fuldt ud muligt at stille krav om dette, og producenterne har selv kontrol over, hvad der står på deres produkter eller emballage. Rapport fra Sagentia Catella AB 33 forklarer, at der er forskel på kvaliteten af batterierne på markedet i dag, og at det er muligt, ved at stille skrappe krav til batteriernes ydeevne, at sikre sig, at kun den bedste tredjedel af batterierne på markedet kan få Svanen. LCA analysers energidata for råvareudvinding og forædling er baseret på gennemsnitlige nøgletal for råvarer, som findes i diverse LCA værktøjer. Dette er anvendt fordi producenterne ikke selv har data til rådighed for energiforbruget i råvareudvindingen. Disse gennemsnitlige nøgletal gør, at energiforbruget for hele produktionen af batteriet bliver meget højt. Det er ikke selve produktionen (blandingen) af batteriet der står for den store andel, men råvareudvindingen der er meget energiforbrugende 34, 35. Det er meget vanskeligt for licenshaverne at skaffe sig viden om, for slet ikke at tale om at stille krav til deres råvare-underleverandørers energiforbrug. Så selv om Nordisk Miljømærkning anerkender at energiforbruget langt tilbage i produktionskæden for batterier er meget relevant, vil der ikke blive stillet krav til dette. Nordisk Miljømærkning vil dog se på, om det er noget der kan stilles krav til i en kommende revision. Der er forskel på indholdsstofferne og koncentrationerne af tre miljø- og sundhedsskadelige stoffer i batterier, som også er i fokus fra myndighedernes side (bly, cadmium og kviksølv). Dette er en parameter, der er forholdsvis nem at teste for og udrede for licensansøger. Da det samtidig er en vigtig miljøparameter for batterier, stiller Nordisk Miljømærkning skrappe krav til dette. Nordisk Miljømærknings sparsomme kendskab til konsekvenserne af, hvad et forbud mod en række andre metaller i batterier ville gøre for muligheden for at lave de mest effektive batterier resulterer i, at der endnu ikke er sat krav til andre end de tre metaller på baggrund af deres miljø- og sundhedseffekter. Det vil der arbejdes på i næste revision. Det er ønskeligt at sikre så høj indsamling af brugte batterier som muligt for at øge genanvendelsen af batterierne. Og med en indsamlingsprocent på % 36 i Norden er der også potentiale for forbedring. Udfordringen er dog, at forbrugernes håndtering af batterier efter endt brug er meget svært for Nordisk Miljømærkning at styre. Licensen tildeles til producenten eller forhandleren, som via lovgivning har pligt til at betale myndighedernes udgifter til indsamling. Men de har ikke pligt til eller kontrollen over kundens adfærd eller myndighedernes indsamlingsmetoder. Europæisk lovgivning har sikret, at der findes indsamlingsordninger, som skal sikre korrekt håndtering af batterier i alle de nordiske lande og resten af EU. 7

10 Det er, ifølge branchen, helt normalt at transportere batterier med skib, tog og lastbiler. Transport med fly er ikke brugt for almindelige husholdningsbatterier, som disse kriterier henvender sig til. Derfor mener Nordisk Miljømærkning ikke, at der er stor mulighed for at påvirke transportmetoderne. Kriteriernes version og gyldighed Svanemærkning af primærbatterier var Nordisk Miljømærknings første sæt kriterier der blev vedtaget. Efterfølgende blev version 2 af kriterierne vedtaget i 1996 og version 3 af kriterierne vedtaget i Version 4 af kriterierne blev vedtaget d. 22. juni På Sekretariatsledermøde den 15. maj 2013 besluttede Nordisk Miljømærkning at forlænge kriterierne til 31. marts 2015, ny version er 4.1. På Nordisk Miljømærkningsnævns møde den 19.marts 2014 blev det besluttet at forlænge kriterierne til 30. juni 2016, ny version er 4.2. Nordisk kriteriegruppe besluttede den 6. maj 2015 at justere krav O7, information til forbruger, om anvendelse af piktogram på batteriets emballage. Den 17. november 2014 besluttede Foreningens bestyrelse at fjerne O18 Markedsføring, ny version er 4.3. Nordisk kriteriegruppe besluttede den 16. juni 2015 at forlænge kriterierne til 31. december 2016, ny version er 4.4. Det nordiske marked Norge er brugt som eksempel for hele det nordiske marked. Dels fordi de har meget nuanceret information om hvad der importeres til Norge af batterier, og fordi de samtidig ikke selv producerer nogen batterier. Så alt kommer fra import 37. Projektgruppen mener, at Norge kan anses som repræsentativ for hele Nordens forbrug af batterier. En stor del af batterisalget sker via dagligvarehandlen. Her sad Svanemærket i 2009 på 76 % af alle batterier solgt 38 i Norge, hvilket højst sandsynligt vil være det samme i de øvrige nordiske lande. Dette er en større andel end den bedste tredjedel som Nordisk Miljømærkning stræber efter kan miljømærkes. Det betyder at der er et potentiale for at stramme kravene. 8

11 Fordelingen af typer af batterier der sælges: Primær /genopladeligt batteri Primærbatteri Type batteri Import til Norge Galvaniske magandioksidelementer kg og- batterier, alkaliske Galvaniske magandioksidelementer kg og batterier, af Zink-karbontypen Galvaniske elementer og batterier, af kg litium Galvaniske elementer og batterier, af kg luft-zink Galvaniske elementer og batterier, af kg sølvoksid Total import af primærbatterier i Norge Genopladelig Blyakkumulatorer for eksempel til start af stempelmotorer (i Norge angivet som miljøskadelige) Øvrige bly-batterier (i Norge angivet kg som miljøskadelige) Nikkel-cadmium batterier kg akkumulatorer (i Norge angivet som miljøskadelige) Nikkel-jern akkumulatorer Øvrige genopladelige batterier Total import af genopladelige batterier i Norge TOTAL import af batterier i Norge TOTAL import af miljøskadelige batterier i Norge Kilde: Statistisk Sentralbyrå, Norge og Rebatt, Norge. Definition af miljøskadelige batterier følger Norges angivelser for dette i retursystemet kg af dette 9300 kg miljøskadelig kg kg kg kg af dette kg miljøskadelig kg kg Hvis disse tal ekstrapoleres op til et nordisk marked (antagelse at Norge er 1/5 af det samlede nordiske marked), ville det betyde følgende forbrug af batterier i Norden (2009): Total forbrug af primærbatterier: ton Total forbrug af genopladelige batterier (inklusiv bilbatterier): ton. Udelukkes Pb, NiFe og NiCd som ikke indgår i Nordisk Miljømærknings krav, forbruges (relevant for miljømærkning) cirka ton genopladelige batterier. Bemærk at batterier, som importeres til Norge/Norden som on board batterier i elektroniske produkter ikke er inkluderet i ovenstående regnskab. I Danmark findes en producent af alkaliske batterier og i Sverige findes en producent af nikkelkadmium batterier. Desuden findes der i Sverige virksomheder, som laver batteripakker til specifikke produkter, men cellerne er produceret uden for Sverige. Langt de fleste batterier til det nordiske marked kommer fra producenter over hele verden. En stor europæisk leverandør af batterier er Tyskland, men Asien og især Kina er blevet store leverandører af batterier 40. Et fuldstændigt overblik over salget af genopladelige batterier er svært at få, eftersom en stor del af disse batterier sælges som tilbehør til andre produkter og dermed mangler i importstatistikken. 9

12 Andre mærkninger EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 har indført omfattende stramninger for mærkning af batterierne, som skal sikre, at batterier ikke smides i almindeligt affald (piktogrammet kryds over affaldsspand ). Desuden sikrer direktivet, at batterier med over 0,0005 % (5 ppm) kviksølv, 0,002 % (20 ppm) cadmium og/eller 0,004 % (40 ppm) bly, skal mærkes med indholdet af tungmetallet. Desuden forbyder direktivet markedsføring af almindelige forbrugerbatterier med et indhold af kviksølv over 5 ppm og cadmium over 20 ppm. Dermed er der allerede i lovgivningen lagt op til en del mærkning af produktet. Svanens krav til ovenstående tungmetaller går dog videre end direktivet. Som en del af batteridirektivet er det også planlagt, at der skal indføres en kapacitetsmærkningsordning på batterier i EU. Status for denne ordning er dog, at der skal laves en rapport med forslag til en mulig mærkning. Denne skal være færdig omkring maj 2012 og herefter skal forslaget diskuteres og vedtages 41. Den lovpligtige mærkningsordning har altså lange udsigter. I Europa findes en række mærkningsordninger til batterier med fokus på miljø. Blaue Engel har kriterier for genopladelige AlMg batterier og deres opladere, nyeste version er fra maj Deres hovedfokus er at sikre, at batterierne kan genoplades mindst 25 gange, og at batterierne ikke må indeholde stoffer fra EU s liste over farlige stoffer (Annex I i direktiv 67/548/EEC), eller som er klassificeret CMR. Desuden må indholdet af cadmium ikke overstige 10 ppm og kviksølv ikke overstige 5 ppm. Kravene til opladeren er fokuseret på energiforbruget ved endt opladning. Climatop er et schweizisk CO 2 mærke, som ud fra en CO 2 balance beregning har vurderet, at genopladelige batterier er det bedste miljømæssige valg for forbrugeren, og dermed tildeles genopladelige batterier mærket 42. Derudover findes der, ifølge den europæiske brancheorganisation for batterier (EPBA), også miljømærker for batterier i den franske Grenelle Envt og Storbritanniens Carbon Trust mærkning. Ifølge information fra den europæiske brancheorganisation for batterier (EPBA) 43 er antallet af mærkningsordninger for batterier på det europæiske marked stort og usammenhængende. Der er for mange nationale mærkningsordninger med forskellige krav, og de har et stort ønske om at disse mærkningsordninger samstemmes under fælles europæisk mærkning eller at mærkningsordningerne stiller samme krav. 3 Om kriterieudviklingen/revideringen Mål med kriterieudviklingen/revideringen Over 70 % af batterierne på det nordiske marked var i 2009 Svanemærkede. Nordisk Miljømærkning har ønsket at stramme kravene, for at opnå yderligere miljøforbedringer og for at sikre Svanens troværdighed som et miljømærke, der kun tildeles den miljømæssigt bedste tredjedel af produkterne på markedet. Under kriterieudviklingen har det vist sig, at nye parametre, som man ikke tidligere har haft fokus på i kriterierne, har 10

13 betydning for batteriernes miljøpåvirkning. Så revisionen har ikke kun haft fokus på at stramme de nuværende krav, men også på at sikre at relevante krav blev stillet. Om denne kriterieudvikling/revidering Revisionen af kriterierne for Svanemærkning af batterier foregår som et internt projekt hos Nordisk Miljømærkning med tæt dialog til relevante instanser, testlaboratorier, producenter og lignende. I forbindelse med undersøgelse af markedet og lovgivning har der været dialog med indsamlingsorganisationer og nationale brancheorganisationer for batterier. Vores licenshavere og den europæiske brancheorganisation EPBA er løbende holdt orienteret om kriterieudviklingen og er blevet brugt til besvarelse af spørgsmål i forbindelse med nye krav og stramning af krav. 4 Motivering af kravene 4.1 Miljøkrav Sammensætning Der har tidligere været stillet krav til de tre sundheds- og miljøskadelige tungmetaller kviksølv, cadmium og bly, som også er reguleret via EU s batteridirektiv. Oplysninger fra en rapport om indholdsstoffer i brugte batterier indsamlet i 2007 i Århus har dog vist, at der forekommer større eller mindre koncentrationer af en lang række andre metaller og kemiske stoffer. Rapporten angiver, at der er testet for 25 forskellige stoffer, hvoraf en del af disse er kendt som havende miljø- og sundhedsskadelige effekter. Det drejer sig for eksempel om chrom, cobalt og arsen, som er klassificerede som giftige/sundhedsskadelige og miljøfarlige 44. Stort set alle 25 stoffer, der blev testet for, blev fundet i større eller mindre koncentrationer i de testede batterier 45. Rapporten grupperer batterier i 5 store grupper, hvor brunsten og alkaliske batterier er sammen, og knapceller ikke er specificeret i typer. Man kan dermed ikke umiddelbart stille specifikke krav til enkeltstoffer i de enkelte batterier via de oplysninger, der foreligger i denne rapport. En anden grund til at fokusere på batteriernes indholdsstoffer er forbruget af begrænsede ressourcer og miljøbelastningen ved udvinding af nogle af disse stoffer. Energiforbruget ved udvindingen er også høj, men miljøbelastningen ved udvinding af råvarerne til batterier stopper ikke ved højt energiforbrug og brug af begrænsede ressourcer. Visse af disse udvindelsesprocesser er i sig selv ekstremt lokalmiljøbelastende. U.S. Bureau of Mines estimerer, at der produceres 8 tons svovl ved produktion af 1 ton nikkel 46. Et andet eksempel er den meget destruktive minedrift på litium, med højt vandforbrug, forgiftet vand og intet dyreliv, som den stigende efterspørgsel på effektive batterier medfører 47. Viden om indholdsstoffer i forskellige typer batterier, kan findes på datablade på producenters hjemmesider 48 og fra officielle oplysninger fra batteribranchen, som angiver 11

14 indholdsstoffer som forekommer i større mængder (over 1 %) eller er reguleret af lovgivningen 49. At stille krav til maksimale koncentrationer af kemiske stoffer eller metaller, som er kendt miljø- eller sundhedsskadelige eller en begrænset ressource, er meget relevant for batterier, da forbruget af batterier er så stort i de nordiske lande (over 8000 ton per år). Men det nuværende datagrundlag for at stille sådanne krav er spinkelt, især fordi Nordisk Miljømærkning ikke kender konsekvensen af at forbyde eller begrænse visse af disse stoffer i forhold til for eksempel kvaliteten. Derfor vælger Nordisk Miljømærkning i stedet at stille et krav til oplysning af indholdsstoffer, som i en kommende version kan bruges til at bedømme stoffernes nytte og farer og se på i hvilket omfang substitution kan give miljøgevinster. Med opgørelse over sammenstæning menes en oversigt over alle stoffer inde i batteriet. Hvis en råvare består af flere stoffer, skal denne råvare opsplittes i de enkelte stoffer, når den indføres i opgørelsen over sammensætning. Det er dog i orden kun at sende sikkerhedsdatabladet for råvaren. Materialer til at lave yderbeholderen og lime yderbeholderen sammen, eller print på yderbeholderen, er ikke en del af opgørelse over sammensætning. Til beskrivelsen af materialet som yderbeholderen er lavet af, ønsker Nordisk Miljømærkning kun information om selve materialet (metal eller plast), som omkapsler batteriets indhold. Vi ønsker ikke information om evt. lim til at lime yderbeholderen sammen eller print på yderbeholderen. Kravet blev: Sammensætning Ansøger skal: a) Beskrive batteriets opbygning (se eksempel på beskrivelse af opbygning i bilag 4). b) Beskrive hvilket materiale yderbeholderen er lavet af og yderbeholderens vægtandel af det samlede batteris vægt. c) Fremsende en opgørelse over batteriets sammensætning af stoffer (metaller, andre faste stoffer og flydende kemiske stoffer), der indgår i batteriet. Opgørelsen over sammensætningen skal indeholde kemisk navn, koncentration (i ppm eller vægt %) og beskrivelse af stoffets formål (se eksempel på recept i bilag 4). d) Fremsende sikkerhedsdatablad for hver råvare der indgår i batteriet. Som indgående stof regnes, med mindre andet er nævnt, alle stoffer i produktet, også tilsatte additiver (f.eks. konservering eller stabilisator) i råvarerne, men ikke forureninger/urenheder fra råvareproduktionen. Som forureninger regnes rester fra produktionen inklusiv råvareproduktionen der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægtprocent, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tilsat en råvare eller produktet bevidst og med et formål, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspaltningsprodukter af indgående stoffer, der har en funktion i produktet, regnes også som indgående. Erklæring omkring indgående stoffer gøres af producenten ud fra den viden der haves på det angivne tidspunkt, baseret på information fra råvareproducenter/-leverandører og recepten og tilgængelig viden om produktet. Der tages forbehold for udvikling og ny 12

15 viden. Skulle sådan ny viden opstå, er underskriveren forpligtiget til at indsende en opdateret erklæring til Nordisk Miljømærkning. For metallerne Hg, Cd og Pb er der stillet yderligere specifikke krav i K2. For hvert batteri der ansøges om skal fremsendes: 1. Beskrivelse af batteriets opbygning. 2. Beskrivelse af hvilket materiale yderbeholderen er lavet af og yderbeholderens vægtandel af det samlede batteris vægt. 3. Opgørelse over batteriets sammensætning, indeholdende alle stoffer inde i batteriet i henhold til kravets specifikationer. 4. Sikkerhedsdatablad for indholdsstoffer i batteriet. Bilag 4 indeholder følgende oplysninger: Eksempel på beskrivelse af batteriets opbygning og sammensætning Eksempel på beskrivelse af batteriets opbygning Eksempel på opbygning af opgørelse over sammensætning: Stof og casnr Leverandør Koncentation Funktion Zink (Cas nr ) virksomhedsnavn A/S 25 (vægt)% Anode xxxx Natrium hydroxid (Cas nr virksomhedsnavn A/S 5 (vægt)% XXX ) Kobber (Cas nr virksomhedsnavn A/S 0,05 (vægt)% Xxxx 8) Arsen (Cas nr ) virksomhedsnavn A/S 0,02 (vægt)% Forurening i zink Metalindhold i batterier Nordisk Miljømærkning har valgt at stille skrappe krav til tre tungmetaller i batterierne, som er kendt for tidligere at have været et stort problem for miljøet. Det drejer sig om: Kviksølv, som er meget sundhedsskadeligt og miljøskadeligt, ophobes i kroppen, og samtidig er kendt som værende meget flygtigt. 13

16 Cadmium, som akkumuleres i kroppen, især nyrerne, og som er kendt som værende sundhedsskadeligt og miljøskadeligt, og i visse forbindelser Carcenogent, Mutagent eller Reproduktionstoksisk. Bly, som er kendt som værende reproduktionsskadeligt, miljøskadeligt og har negativ påvirkning på nervesystemet 50. I en undersøgelse fra 2007 over indholdsstoffer i indsamlede batterier fra Århus kommune 51 fandt man koncentrationer af Cd Hg og Pb i alkaliske batterier, som var langt højere end de kravniveauer Nordisk Miljømærkning stiller, hvilket klart indikerer, at der bør findes anledning til, at Nordisk Miljømærkning stiller skrappe krav til visse metaller. EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 stiller krav til mærkning af batterierne, hvis de indeholder en eller flere af de tre metaller kviksølv (max. 5 ppm), cadmium (max. 20 ppm) og bly (max. 40 ppm). Desuden forbyder direktivet salg af almindelige forbrugerbatterier med et indhold af kviksølv på over 5 ppm og cadmium over 20 ppm. Ved disse niveauer har lovgivningen sikret sig, at disse tre tungmetaller ikke tilsættes med et formål i de bærbare batterier i dag, men forureninger kan forekomme. Nordisk Miljømærkning har, allerede i version 3 af kriterierne, valgt at have skrappere krav end myndighederne, for at sikre, at kun de bedste råvarer, med meget lave forureningskoncentrationer af ovenstående metaller, kan bruges i Svanemærkede batterier. Dette krav holdes der fast ved i version 4 af kriterierne, det betyder dog også, at alle vores nuværende licenshavere klarer kravet i version 4. Omring 75 % af markedet for primærbatterier solgt i detailkæderne i Norden i dag er mærket med Svanen. Kravet har derfor den funktion, at sikre Svanemærket mod at blive tildelt til de værste primærbatterier på markedet. I kravet henvises der til en testmetode for metallernes indhold, som er udviklet til Alkaline Manganese batterier. Nordisk Miljømærkning er klar over, at andre typer batterier kan søge om miljømærket på primærbatterier. Der foreligger dog ikke andre testmetoder end den udviklet af batteriindustrien for Alkaline Manganese, og det er muligt at bruge denne metode til andre batterityper også 52, 53. Kravet blev: Metalindhold i batterier Batteriets metalindhold må ikke overstige følgende grænseværdier: Metal Kviksølv Cadmium Bly Indhold < 0,1 ppm < 1,0 ppm < 10 ppm Bemærk EU s batteridirektiv 2006/66/EF krav til cadmium er max. 20 ppm og kviksølv er max. 5 ppm. At teste batterier for kviksølvindhold <0,1 ppm kan kræve specialudstyr hos testlaboratoriet. Der skal testes på mindst fire batterier per type sammensætning, og alle fire skal klare kravet. Metalindholdet analyseres i henhold til Battery Industry Standard Analythical Method. For the determination of Mercury, Cadmium and Lead in Alkaline Manganese Cells Using AAS, ICP-AES and Cold Vapour. European Portable Battery Association 14

17 (EPBA), Battery Association of Japan (BAJ) National Electrical Manufactures Association (NEMA; USA). April Lignende testmetoder kan godkendes, hvis den af en uafhængig tredjepart er vurderet og bedømt som ligeværdig med den her anbefalede metode. Rapport fra analyseinstitut som viser metalindholdet i batterierne. Erklæring som viser, at analyseinstituttet er upartisk og opfylder almene krav til testlaboratorier, beskrevet i Krav til analyselaboratorium/testinstitut herunder Emballage, kloreret plast Miljøproblemet med kloreret plast opstår først og fremmest ved produktion af råvaren og ved affaldshåndteringen 54. Klorproduktionen medfører også affald, som indeholder blandt andre dioxiner, tungmetaller og hexaklorbenzen. Forbrænding af PVC-holdigt affald har vist sig at medføre en række uønskede miljøeffekter. Ved forbrænding af PVC dannes der syre, der efterfølgende ved tilsætning af kalk, neutraliseres. Desuden dannes mindre mængder organiske klorforbindelser blandt andet benzener og fenoler, furaner, PCB og polyklorerede naftalener. Forureningerne er mange i antal, og kendskabet til dem er relativt begrænset. Ved anvendelse af tørre og semitørre røggasrensningssystemer betyder det, at der dannes en større mængde røggasaffald, end den mængde der indføres. (1 kg PVC resulterer i cirka 2 kg restprodukt ved tør/semitør rensning). Røggasrensningsproduktet skal specialdeponeres. Deponering af PVC affald er på sigt ikke en bæredygtig løsning, idet det dels er et udtryk for tab af ressourcer, dels har en række uønskede miljøeffekter 55. Hvis man bruger PVC eller anden kloreret plast til emballering, er der stor risiko for at denne emballage sendes med almindeligt affald til forbrænding, og dermed udgør en unødig miljøbelastning. Brugen af PVC i emballage er meget lille. For at sikre os, at PVC emballage ikke vil forekomme for miljømærkede batterier, stilles kravet. Kravet blev: Emballage, kloreret plast PVC eller anden kloreret plast må ikke anvendes til emballage. Beskrivelse af typer af emballage, både primær og sekundær. Erklæring om at PVC eller andre klorerede plaster ikke anvendes i emballagen (Se bilag 2). Primæremballage er den pakning som et eller flere enkeltbatterier præsenteres i i butikken. Sekundær emballage er den forpakning som batterierne i primæremballagen transporteres i f.eks. ud til butikken Primær emballage, recirkuleret materiale Det årlige forbrug i Europa af primær emballage til batterier, især karton og PET, menes at være på over 8000 ton (over 5000 ton karton og over 3000 ton PET) 56. Ved at øge andelen af genanvendt pap og plast i emballagen reduceres ressourceforbruget i forbindelse med batterierne. Desuden sparer man cirka 30 % af ressourceforbruget på 15

18 at genanvende plast i emballage 57. Et lavere ressourceforbrug er i mange henseender værd at prioritere. Nordisk Miljømærkning har kigget på andelen af genanvendt materiale i emballagen hos en producent, der har arbejdet med reduceret ressourceforbrug til emballage, og har derudfra vurderet, at 80 % post konsumer recirkuleret materiale i emballagen er et ambitiøst men opnåeligt niveau. Nordisk Miljømærkning er i høringen gjort opmærksom på, ved at brug af genanvendt pap er der risiko for at emballagemængden forøges fordi fibrene i genanvendt pap er svagere end i nye fibre i ny pap. Papemballagevægten kan stige omkring 10 % ved brug af genanvendt pap af en producent 58. Nordisk Miljømærkning mener dog, at med et krav på andel genanvendt materiale i emballagen på minimum 80 %, så vil miljøgevinsten ved at stille kravet opveje den lille forøgelse i vægt. Kravet blev: Primær emballage, andel genanvendt Den samlede andel af post konsumer genanvendt materiale i den primære emballage til batterierne skal være minimum 80 vægt %. Post consumer genanvendt materiale defineres i henhold til ISO 14021(2001): Material generated by householdes or by commercial, industrial and institutional facilities in their role as end-users of the product which can no longer be used for its intended purpose. This includes return of material from the distribution chain. Dokumentation fra leverandører af emballage som viser, hvor høj andel post konsumer recirkuleret materiale, der er i deres produkt. Opgørelse der viser, at den samlede andel af post konsumer genanvendt materiale i primæremballagen er over 80 vægt % Affaldssortering i produktionen I produktionen af batterier vil der, som i alle andre produktioner, dannes affald. Nogle af affaldsfraktionerne i en batteriproduktion består af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som skal håndteres korrekt. Nogle affaldsfraktioner består af råstoffer, eller materialerester der indeholder råstoffer, som er begrænset i ressource og derfor bør indsamles og genanvendes. Bl.a. er der et potentiale for miljøforbedring i produktionen, hvis man i produktionen indsamler halvfærdigt fabrikerede og/eller kasserede batterier og sikre, at de recirkuleres til materialegenvinding på lige fod med post consumer brugte batterier 59. Derfor har Nordisk Miljømærkning valgt at stille krav om, at der i produktionen er en affaldshåndteringsplan, og stille visse krav til den. At affaldsplanen er korrekt implementeret i produktionen vil blive kontrolleret på et kontrolbesøg. Kravet blev: Affaldssortering i produktionen En affaldsplan for kildesortering i produktionen skal fremsendes. Affaldsplanen skal som minimum indeholde følgende: - Oversigt over alle affaldsfraktioner som findes i produktionen. (Kasserede batterier og halvfærdigt fabrikerede kasserede batterier skal være angivet i affaldsplanen). - Beskrivelse af hvordan affaldet håndteres i produktionen og efter aflevering (deponi, forbrænding, oprensning, materialegenanvendelse ). 16

19 - Navn og adresse på den/de virksomheder/organisationer/myndigheder som afhenter/modtager affaldet. Kasserede batterier og halvfærdigt fabrikerede kasserede batterier skal indsamles og sendes til genanvendelse. Dokumentation for dette i form af erklæring fra afhenter/modtager, at disse sendes til materialegenvinding. Affaldsplan i henhold til kravets beskrivelse. Erklæring fra afhenter/modtager af kasserede batterier og halvfærdigt fabrikerede kasserede batterier, at disse sendes til materialegenvinding Litium batterier, sikkerhed Nordisk Miljømærkning har udvidet produktgruppen, så andre typer batterier end alkaliske batterier kan få licens. Samtidig vil kravene til drifttid fremme brugen af alternative og mere eksplosive kemiske sammensætninger i batterierne. Især litium batterier er kendt for at have problemer med eksplosionsfare 60. En eksplosion i et litium primær batteri kan være meget voldsom. Et problem for primær batterier med litium teknologi er, at de har risiko for eksplosion hvis der lades på batterierne, hvilket kan ske hvis et batteri består af flere celler og en af disse aflades før de andre (ujævn afladning). Da vil den afladede celle blive ladet op under videre brug af apparatet 61. Nordisk Miljømærkning undersøgte myndighedskravene til sikkerheden af batterier, og fandt at de især fokuserer på transporten 62. Dermed kan der gøres mere for at sikre forbrugeren mod eksplosions/brændfare ved litium primær batterier. Det er forventeligt at seriøse producenter, for at sikre sig mod katastrofe historier og dårlig omtale selv har arbejdet på sikring af batterier med Litium. Derfor baseres kravet på nuværende tidspunkt på information fra producenten om de forholdsregler de har gjort, for at sikre batteriet mod sprængfare. Der vil arbejdes videre med dette i næste version af kriterierne. Kravet blev: Litium batterier, sikkerhed. Hvis de ansøgte batterier indeholder litium skal licenshaver/producent redegøre for, hvordan sikkerheden for, at batteriet ikke eksploderer under brug er varetaget i batteriet. Hvis batteriet ikke indeholder litium: En erklæring på, at der ikke er litium i batteriet. Hvis batteriet indeholder litium: En beskrivelse af/redegørelse for, hvordan sikkerhed for at batteriet ikke eksploderer under brug er varetaget i batteriet Information til forbruger Undersøgelser lavet i branchen 63 viser, at en stor miljøbelastning kommer af batterier, som bliver brugt forkert. Hvis for eksempel der bruges batterier med lav kapacitet til meget energidrænende applikationer, vil batterierne hurtigere blive afladet. Dermed reducerer man batteriets levetid eller mindsker dets funktionsdygtighed, hvilket betyder at forbrugeren oftere skifter batteriet ud og dermed øger forbruget af batterier. For at sikre længere levetid på batterierne, er det vigtigt at sikre tydelig information til slutbrugeren om, hvad netop denne type batterier har optimal ydeevne til. Der er stor 17

20 forskel på informationsniveauet til kunderne på batteripakker i dag, og dermed potentiale for at sikre at den bedste form for information gives til kunden. Som en del af batteridirektivet er det planlagt, at der skal indføres en kapacitetsmærkningsordning på batterier i EU, for at sikre bedre information til forbrugeren om batteriets ydeevne. Status for denne ordning er dog, at der skal laves en rapport med forslag til en mulig mærkning. Denne skal være færdig omkring maj 2012 og herefter skal forslaget diskuteres og vedtages 64. Den lovpligtige mærkningsordning har altså lange udsigter. Nordisk Miljømærkning holder øje med processen, men ønsker ikke at vente med at give øget information til forbrugeren. Der er allerede gode eksempler på information til forbrugeren om, hvordan hver type batteri bruges korrekt. Disse gode eksempler er forbillede for, hvad Nordisk Miljømærkning kræver. Producenterne har selv kontrol over, hvad der står på deres produkter, hvilket gør styrbarheden af kravet god. Nordisk Miljømærkning har forsøgt at gøre det så let forståeligt for forbrugeren ved at kræve informationen på en form, som forbrugeren kan forholde sig til (piktogrammer), hvilket også allerede er meget brugt i batteribranchen. Nordisk Miljømærkning mener ikke, at brugen af piktogrammer vil vildlede forbrugeren til at tro at batteriet så udelukkende kan bruges til præcis den type apparater. Piktogrammerne vil kunne stimulere forbrugeren til at reflektere over, hvad han/hun ønsker at bruge batteriet til før et eventuelt køb. Nordisk Miljømærkning har desværre ikke fundet nogle lovgivningsmæssige eller brancheforeningsmæssige fælles aftalte definitioner for høj, medium og lav energidræning. Og derfor heller ikke nogle fælles aftaler om eksempler på piktogrammer for disse tre energidræningsnivauer, hvilket kan skyldes at samme type elektrisk apparat kan have en smule varierende energidræningsniveau. Nordisk Miljømærkning har vurderet at følgende niveauer kan bruges som rettesnor for, hvornår apparater er højt, medium eller lavt energidrænende: Høj energidræning er > 500 milliampere Medium energidræning er > 100 < 500 milliampere Lav energidræning er < 100 milliampere Disse ampere niveauer er ikke indført i kravet, da de kun kan ses som en rettesnor. I stedet er der forslag til, hvilke piktogrammer der kan bruges for de forskellige niveauer. Kravet åbner op for, at man kan bruge andre piktogrammer, hvis der sendes en forklaring med til Nordisk Miljømærkning om begrundelse for andet valg. Hvis batterierne er velegnet til alle forskellige typer af energiforbrugende apparater, ifølge R9 tabel 1- Husholdningsbatterier og 2 - Fotobatterier, er der ikke behov at piktogram viser dette. I dette tilfælde skal slutbrugeren oplyses, at batterierne passer til alle apparater, gennem for eksempel tekst på emballagen eller lignende. 18