Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet"

Transkript

1 Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner sig, med en hastighed, der vokser proportionalt med deres afstand til os og til hinanden. Det peger på, at galakserne må have været meget tættere på hinanden engang i fortiden. Hvis man antager, at universet altid har udvidet sig, og derefter regner baglæns, kommer man frem til, at det hele for 13,7 milliarder år siden var samlet i ét eneste punkt. Al universets energi var således samlet på meget lidt plads. Derfor var der uhyre varmt. Det er de varme omstændigheder, og udvidelsen der har givet betegnelsen Big Bang til de tidligste tider. Tilsyneladende kom alting ud af ingen ting en pludselig dannelse af stof, rum, tid og naturlove. Siden Big Bang har universet udvidet sig, og det bliver hele tiden større og koldere. I Big Bang blev der stort set kun skabt de to simpleste grundstoffer hydrogen (H) og helium (He). De resterende 105 grundstoffer er siden hen blev dannet i stjerners indre. Det betyder, at der ikke var nogen planeter i det meget tidlige univers, idet de grundstoffer som f.eks. Jorden er dannet af ikke fandtes. Der er således gået et vist tidsrum efter Big Bang, før der var tilstrækkeligt af de nødvendige grundstoffer til at danne planeter og dermed muligheden for liv. Et af de helt store spørgsmål i den forbindelse er: Hvor lang tid tog det at få dannet nok af de nødvendige grundstoffer i stjernerne? Hvis det har taget omkring 8 milliarder år, så er vi måske blandt den første generation af levende væsener i Universet? Figur 1: Orion tågen der befinder sig i stjernebillede Orion (i sværdet) i en afstand af cirka 1500 lysår fra Jorden. Gassen mellem stjernerne kaldes interstellar gas. (Kredit: NASA).

2 Vandets rolle Alt liv, som vi kender det fra Jorden, har det tilfældes, at det har behov for vand. Behovet for vand behøver ikke nødvendigvis have noget at gøre med at drikke, idet der er vand inde i de enkelte celler. Vand har formentlig også været en vigtig ingrediens under livets dannelse på Jorden. Det er nemlig lettere for de rette byggestene, i form af molekyler, at finde sammen i en flydende væske. I en væske kan molekylerne lettere bevæge sig rundt og støde sammen. Man kan godt forestille sig, at andre væsker kan være lige så effektive som vand, men da vandmolekylet er et af de mest forekommende molekyler i universet, er det mest sandsynligt, at det vil være en vandig væske. Hvis man accepterer den grundhypotese, at vand er en væsentlig forudsætning for dannelsen af liv, vil det medføre, at en planetoverflade også er en nødvendig forudsætning. Planetoverfladen er nødvendig for at sikre de forhold, der skal til for at vand kan være flydende. Vand findes på 3 former: som vanddamp (gas), som is (fastform) og som flydende vand (væske). De fleste steder i universet er vand tilstede i form af vandmolekyler, f.eks. som gas mellem stjernerne (se Fig. 1) eller i form af is, f.eks. på overfladen af nogle af Saturn og Jupiters måner (se Fig. 2). Kun meget få steder har vi ind til videre set tegn på, at der har eksisteret flydende vand, f.eks. i visse meteoritter og på Mars overflade (se Fig. 3). Det eneste sted hvor vi med sikkerhed ved, at der findes flydende vand, er her på Jorden. På Jorden er vandet kun flydende under bestemte tryk og temperatur forhold. Når det er koldt, bliver vandet til is. Når det er varmt, bliver vandet til damp. Hvis trykket er lavt, bliver kogepunktet lavere. F.eks. koger vand på Mt. Everest ved ca. 70ºC og på Mars overflade ved ca. 10ºC. Det ekstrem lave kogepunkt på Mars skyldes den meget tynde atmosfærer på planeten, dvs. et meget lavt tryk. Figur 2: Saturns måne Mimas. Månen består primært af is og blev opdaget i 1789 af Herschel. Overfladen er fyldt med mindre kratere, det store krater er omkring 100 km i diameter. Billede blev taget af rumsonden Voyager 1 i (Kredit: NASA).

3 Planetdannelse Tilstedeværelsen af flydende vand kræver nogle forhold, som lettest kan skabes på overfladen af en planet eller en større måne. I Solsystemet findes der to forskellige typer af planeter; de jordlignende planeter og gasplaneterne. Til de jordlignende planeter høre Merkur, Venus, Jorden og Mars. Gasplaneterne er Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Gasplaneterne adskiller sig fra de jordligende planeter ved ikke at have en fast overflade det er muligt at gå eller køre rundt på. Gasplaneterne består primært af store mængder af gas (luft). Jorden er omgivet af et tyndt lag gas, det som vi kalder atmosfæren, men for gasplaneterne udgør gassen stor set hele planetens masse deraf navnet gasplaneter. Gasplaneterne Jupiter og Saturn har nogle meget store måner af samme størrelsesorden som planeten Merkur. Disse store måner bliver også betragtet som jordlignede planeter. Forskellen på en planet og en måne er at planeter bevæger sig i en bane omkring Solen mens at måner bevæger sig i en bane omkring en planet. Dannelse af de store jordlignede måner og de indre jordlignede planeter har formentlig være forholdsvis ens. Figur 3: Mars' overflade. Der er mange forskellige tegn på at der har været vand på overfladen af Mars. Her ses noget der ligner udtørret flodlejer. Sidste år fandt de to Mars biler Oppertunity og Spirit flere forskellige mineraler som på Jorden bliver dannet ved udfældning i vand. (Kredit: NASA) For blot 10 år siden havde vi ikke kendskab til andre planeter end dem i vores eget Solsystem. Men pga. forbedrede observationsteknikker finder vi for tiden omkring to nye planeter per måned omkring andre stjerner end Solen. Vi er nu oppe på at kende til mere end 150 andre stjerner, der har planeter i baner omkring sig altså andre solsystemer (se Fig. 4). De planeter, der er blevet fundet udenfor vores eget Solsystem, er alle store gas planeter - ligesom Jupiter - der kredser meget tæt på deres stjerne. At det kun er store planeter, vi finder omkring andre stjerner, skyldes primært vores observations muligheder. De observationsmetoder, vi har i dag, er først nu ved at blive følsomme nok til at kunne finde planeter på størrelse med Jorden omkring andre stjerner. Vi kan

4 derfor endnu ikke svare på, om jordlignende planeter omkring andre stjerner er et meget sjældent eller et helt almindeligt fænomen. Inden for ganske få år vil vores observations teknikker dog være blevet så forbedrede, at jordlignende planeter vil blive opdaget, hvis de findes. Planeter dannes sammen med deres stjerne ved at en stor sky af gas og støv begynder at falde sammen. Som en konsekvens af at skyen roterer, vil stjernen dannes i midten og planeterne i en skive af gas og støv uden om stjernen. I grove træk kan man sige, at planetdannelse sker ved at støvkornene støder sammen og danner nullermænd, der støder sammen og danner små faste klumper, vi kalder planetesimaler. Når en planetesimal er et par kilometer i diameter, vil tyngdekraften trække yderligere materiale til. Planeten vil vokse, så længe at der er materiale i skiven omkring stjernen. Når stjernen i midten af skiven begynder at lyse vil det gas og støv, som ikke har klumpet sig sammen i skiven, bliver blæst væk. Dermed stopper planetdannelsen. Hele processen forløber på under år, og der er mange detaljer, som vi endnu ikke kan redegøre ordentligt for. Men en ting ligger rimeligt fast: Uden støv ingen planeter og uden planeter intet flydende vand og uden flydende vand er det svært at forestille sig, hvordan liv skulle opstå. Figur 4: Billedet er formentlig det første billede af en planet omkring en anden stjerne. Systemet ligger omkring 225 lysår fra Jorden i stjernebilledet Søslangen. Planetens diameter er ca. halvanden gange planeten Jupiters diameter og dens masse er ca. 5 gange Jupiters masse. Stjernen er langt mindre end Solen og dermed langt mindre lysstærk. Billede er et infrarødt billede taget med Very Large Telescope i Chile. Der er i skrivende stund stadigvæk noget usikkerhed omkring planetens masse så måske vil yderligere observationer vise at det snare er et objekt af typen en Brun Dværg end en egentlig planet. En Brun Dværg er betegnelsen for et stjernelignende objekt som er for lille til at kunne producerer energi i sit indre. Afstanden mellem de to objekter er 55 gange større end afstanden mellem Jorden og Solen. (Kredit: ESO).

5 Støv i universet Støv i astronomiske sammenhænge dækker over små faste partikler (mineraler) størrelsesmæssigt er de som røgpartikler og aerosoler på Jorden. Der er en glidende overgang fra hvornår noget kaldes et makromolekyle og hvornår det bliver opgraderet til at blive kaldt et støvkorn. Typisk vil et støvkorn bestå af 1000 atomer eller mere som befinder sig i en ordnet fase og derfor betragtes som et fast stof. Lige efter Big Bang var det ikke muligt at skabe noget støv, da universet kun bestod af de to grundstoffer hydrogen (H) og helium (He), som det ikke er muligt at lave mineraler ud fra. Støv kunne derfor først dannes efter at nogle af de 105 grundstoffer, der er tungere end helium, blev dannet. Alle grundstoffer, der er dannet efter Big Bang, er dannet i stjerners indre via fusion og blevet blæst ud i rummet i forbindelse med stjernens død. Stjerner består af gas og inde i disse store gaskugler dannes der energi ved at grundstoffet hydrogen bliver omdannet til grundstoffet helium. Den dag der ikke er mere hydrogen til rådighed i stjernens indre, vil den ikke længere kunne producerer den energi der får den til at lyse stjernen betegnes da som død. Når stjernen dør vil den sende de grundstoffer den har dannet ud i rummet. Udover at grundstoffet hydrogen omdannes til grundstoffet helium bliver der også dannet andre grundstoffer i stjerners indre. Det afhænger af en stjernes masse, hvilke grundstoffer den danner. Den kombination af grundstoffer, som vi finder på Jorden i dag, er dannet på basis af de grundstoffer, som mange generationer af forskellige stjerner tidligere i universets historie har skabt. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, er det meget få steder i universet, der kan skabes støv. At få et støvkorn til at kondenserer ud af en gas kræver nemlig to ting: (1) at gassen er forholdsvis kold (dvs. under 1500ºC) og (2) at molekylernes tæthed er så høj, at de har en mulighed for at mødes. De smukke skyer af gas og støv der findes i rummet mellem stjernerne (se Fig. 1) har en meget lav tæthed. Faktisk er tætheden i disse skyer mindre end i et af de bedste vakuum, der kan skabes i et laboratorium på Jorden. Der er langt mellem de enkelte atomer og molekyler i sådanne skyer. Det er derfor ikke muligt at danne støv i disse skyer, fordi den tid det tager at få dannet et støvkorn er længere end gennemsnitslevetiden for skyerne. Når stjerner dannes i de interstellar gasskyer vil de være med til at blæse resterne af den sky de blev dannet af væk. Nydannede stjerner har ofte en kraftig stjernevind, så selvom det langt fra er alt materialet i en sky der bliver til stjerner, vil resten af materialet bliver blæst bort. Det er faktisk kun i forbindelse med en stjernes død, at de rette forhold for støvdannelse skabes. Stjerner som Solen vil ende deres liv med at blæse sig op til en rød kæmpestjerne. Når en stjerne, der kun består af gas, bliver større, vil den samtidig blive koldere. I en kold gas vil der dannes molekyler og under gunstige forhold vil molekylerne gå sammen og danne støvkorn. Støvet kan kun dannes i stjernens yderste lag, for kun her er der koldt nok. Når støvet dannes, vil det blive blæst væk fra stjernen, og stjernen vil langsomt men sikkert miste mere og mere af sin masse og ende som en smuk planetarisk tåge (se Fig. 5). På den måde bliver nydannet støv blæst ud i rummet mellem stjernerne, hvor det vil indgå i de skyer af gas og støv, hvorfra nye stjerner bliver dannet.

6 Figur 5: Den planetariske tåge IC418, der befinder sig i stjernebilledet Haren. Tågen befinder sig ca lysår fra Jorden. I midten ses den hvide dværg, der er tilbage efter at stjernen har kastet sine ydre lag ud i rummet. Om ca. 5 milliarder år vil Solen også omdannes til sådan en planetarisk tåge. I den gas der bliver blæst ud i rummet fra den døende stjerne findes store mængder af små støvkorn. (Kredit: NASA). Stjerner, der er otte gange større end vores Sol, bliver ikke til en planetarisk tåge men derimod til en supernova. En supernova opstår når en stjerne ender sine dage i en gigantisk eksplosion. Eksplosionen udsender lige så meget lys som milliarder af sole tilsammen. Under eksplosionen dannes mange forskellige af de tunge grundstoffer, som findes på Jorden i dag. Et år eller to efter eksplosionen er gassen fra den eksploderende stjerne blevet kølet så meget af, at der er mulighed for, at støv kan dannes i gassen. Kun i forbindelse med dannelsen af planetariske tåger og i resterne af en supernova tåge er forholdene de rette til at støv kan dannes. Støvet vil kun kunne dannes, hvis der er nogle af de grundstoffer til rådighed, som der kan opbygge støv af, f.eks. kul, oxygen, silicium, aluminium, magnesium, jern, mm. Hvor mange af de enkelte grundstoffer, der er til rådighed, afhænger af hvor mange og hvilke generationer af tidligere stjerner, der har bidraget med gas til den pågældende stjerne. Universet bliver således hele tiden mere og mere beriget (man kunne også sige forurenet!) med tungere grundstoffer som tiden går. For hver gang en stjerne dør, har den skabt nye grundstoffer, der bliver blæst ud i rummet. Det spørgsmål, der trænger sig på, er så: hvor mange generationer af stjerner skal der til, før der er dannet nok tungere grundstoffer til, at de første støvkorn kan dannes? Var det allerede muligt i supernova tågerne fra den første generation af stjerner, eller gik der mange stjerne generationer (dvs. millioner eller milliarder af år), før at der var nok af de rette grundstoffer til at de første støvkorn kunne dannes? Så længe vi ikke kan besvare det spørgsmål, kan vi heller ikke sige noget om, hvornår de første planeter blev dannet, for planeter bliver dannet af stjernestøv. Uden en planetoverflade er det svært at forestille sig, at man kan have flydende vand, hvilket formentlig er forudsætningen for liv. Vores forståelse af hvordan og hvornår liv i universet har mulighed for at opstå, er derfor afhængig af det, vi ved og tror vi ved om noget så banalt som, hvordan bittesmå undselige støvkorn bliver dannet.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Meteoritter med ægte stjernestøv

Meteoritter med ægte stjernestøv Meteoritter med ægte stjernestøv - diamanter i rummet Af astronom Anja C. Andersen (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Manchet Mange har set et stjerneskud, men kun få har set en meteorit falde.

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Det infrarøde univers

Det infrarøde univers Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 09, 2017 Det infrarøde univers Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere