Projektbeskrivelse version 2.0

Transkript

1 Projektbeskrivelse version 2.0 Projekt Ny start August 2013 Baggrund Projekt Ny start har eksisteret siden 1. april 2012, hvorfor der udarbejdes projektbeskrivelse version 2.0. Forventet projektafslutning 31. december Projektet startede med 17, men arbejder nu med 15 familier, svarende til 24 voksne og 33 børn. Familierne er kendetegnet ved at have komplekse og forskelligartede sociale problemstillinger, hvor mindst en af forældrene er på offentlig forsørgelse og børnene mistrives. Familierne optages i projektet ud fra kriterier om at mindst en forældre er på offentlig forsørgelse og mindst et barn modtager ydelser fra Center Familie og Handicap. Under udvælgelsesprocessen blev det endvidere besluttet at familierne skulle have et udviklingspotentiale. Deltagelse er frivillig. Formål Formålet med projektet er at arbejde med en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte familie samt at afprøve nye metoder og indsatser. Herunder at dokumentere en positiv udvikling i familierne med baggrund i projektets indsats samt at implementere et redskab til måling af den sociale nytteværdi af de indsatser/investeringer, der ydes. Grundlaget for indsatsen er et forsøg på at sikre daglig trivsel i den enkelte familie, hvor børnene passer skole, uddannelse m.v., og hvor der sker en udvikling af forældrenes forældreevne samt en bevægelse mod uddannelse eller job. Børn og unge der er fjernet fra hjemmet, deltager i specialundervisning mv. skal så vidt muligt - tilbage til så normale familie- og udannelsesmæssige forhold som muligt. Det er med dette projekt formålet at skabe overblik over familiens problemstillinger på tværs af fagområder og dermed tilvejebringe et grundlag for en prioriteret og massiv indsats med henblik på. at få skabt reel udvikling i familiens ressourcer og trivsel. Udgangspunktet er, at der i tæt dialog med den enkelte familie udarbejdes en handleplan med 1-1½ års sigt og med klare mål for den samlede indsats, suppleret med delmål for indsatsen. Handleplanen skal være omdrejningspunkt for alle tiltag og aktiviteter i familien, således at initiativerne er knyttet op på at nå de kort- og langsigtede mål. Målene skal være konkrete og tydelige for familien og projektmedarbejderne, så der opnås ejerskab og motivation for målopfyldelse. De aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, vil kunne være nytænkende og tværsektorielle med inddragelse af initiativer på tværs af social-, sundhed og beskæftigelse. Aktiviteterne iværksættes på baggrund af grundig udredning af fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau. Der opsættes mål for hver 6 måneder i hver familie og der følges tæt op herpå. For at sikre målopfyldelse skal der opsættes delmål med kortere intervaller end de seks måneder. Projektmedarbejderne er ansvarlige for at understøtte opfyldelsen af de halvårlige mål, mens deres rolle er koordinerende i forhold til at følge op på de relevante aktørers rolle i forhold til delmålene, f.eks. mentorer, støttepersoner mv. 1

2 Alle voksne i projektet skal være i gang med en form for aktivitet. Arten af aktiviteten er individuel og afspejler mål og udviklingsniveau. Definitionen af aktivitet kan således spænde bredt fra en beskæftigelsesindsats (eksempelvis praktikforløb) til en hverdagsaktivitet (eksempelvis oplæring i rengøring, deltagelse i sportsaktiviteter etc.). Der opsættes ligeledes mål for børnene, hvor der vil være særligt fokus på stabil deltagelse i skole-, dag- og fritidstilbud for at understøtte børnenes grundlæggende forudsætninger for et regulært børneliv og give basis for efterfølgende uddannelsesforløb. Når en familie afsluttes i projektet (eksempelvis pga. selvforsørgelse) udarbejdes ny handleplan, hvor behovet for fortsat opfølgning/efterværn vurderes. Som udgangspunkt vil kontakten med familien blive fastholdt de første 3 til 6 måneder for at sikre fastholdelse og fortsat positiv udvikling. Delformål For borgeren/familien er det et delformål: At der skabes én indgang til kommunen At borgeren oplever at blive mødt med et fokus på de ressourcer, der måtte være i familien At borgeren oplever, at kommunen har en helhedsorienteret tilgang til indsatsen For medarbejdere på social- og beskæftigelsesområdet er det et delformål: At skabe bedre samarbejde på tværs af fagområder og indsatser At udvikle og indføre fælles metoder Resultatmål Projektet har følgende resultatmål: 1. Ud af projektets nuværende 24 voksne skal 4 opnå/fastholde ordinær beskæftigelse, 2 være ansat i fleksjob og 3 påbegyndt uddannelse ved projektafslutning december Heraf følger en besparelse på 0,5 mio. kr. 2. Ved projektafslutning skal 6 af børnene have påbegyndt en ungdomsuddannelse. 3. Ved projektafslutning skal 75 % af børnenes samlede funktionsniveau være højnet sammenlignet med projektstart, jf. Deloittes screeningsmodel. I forlængelse heraf skal det samlede støttebehov reduceres med 0,5 mio. kr. Rammer Den gældende økonomiske ramme til såvel personale, tilbud, foranstaltninger mv. Projektet bygges op omkring BUM-modellen, hvor der via projektet aflønnes mentorer mv., ligesom skole, daginstitution m.fl. sikres økonomi til en ekstraordinær indsats omkring børnene og de unge, der indgår i projektet. Anbringelser, tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal godkendes i de respektive visitationsudvalg. Øvrig bevillingskompetence er i projektet. Hensigten med projektet er, at afprøve nye metoder for en helhedsorienteret familieindsats. For at sikre en kontinuerlig innovativ tilgang understøttes projektet med sparring og input fra nøglepersoner Sagsbehandlerne mødes ugentligt med arbejdsmarkedschef, projektleder, udviklingskonsulent og psykolog med henblik på at få input til og sparring på sagsbehandlingen. En gang om måneden deltager endvidere direktør/projektejer og centerchef fra Center Familie og Handicap. I dette forum skal der nytænkes og gives inspiration til nye tiltag. 2

3 Sagsbehandlerne skal efterfølgende konkretisere og realisere gruppens forslag og melde tilbage om effekterne. Det er således forventningen at nytænkning og innovation tilføres projektet via et samspil mellem familiernes opsatte mål og inspiration på de ugentlige møder med nøglepersonerne. Projektmedarbejderne bliver koordinatorer og udførere på initiativerne. Organisering og bemanding Projektet organiseres under Center Arbejdsmarked og med en projektleder. Projektlederen er ansvarlig for projektets forløb, og har den fulde kompetence på alle relevante lovgivningsområder. Sagsbehandleren i projektet har kompetencen inden for eget område og under ansvar i forhold til projektleder. Projektet er bemandet med 2 sagsbehandlere med faglige kompetencer inden for områderne Børn og Unge, Arbejdsmarked samt andre relevante fagområder. Derudover indgår et antal timer svarende til de nuværende medarbejdere, der er beskæftiget omkring familierne i form af støttepædagoger, aktiveringspersonale mv. Projektet organiseres med en følgegruppe med følgende deltagere: Flemming Hansen, direktør (projektejer) Ann Hermansen, direktør Jesper Dahlgaard, Arbejdsmarkedschef Lene Nørgaard, Projektleder Peter Mikael Andreasen, Centerchef Familie og Handicap Ulrik Andersen, Centerchef for Børn og Unge Dorthe Rømer Jensen, Leder af socialfaglige tilbud Gunnar Surland, Leder af støttefunktionen Gitte Rubæk, skoleleder Daginstitutionsleder Sine Dam Nielsen, sagsbehandler Bjarne Holm Nielsen, sagsbehandler Julie Rahbek, psykolog Terapeut Center Sundhed Marian Alberg, Udviklingskonsulent Hanna Gertsen, Familiebehandling Iben Laustsen, trivselskonsulent ØH Skole Skolelærer Vibeke Jensen, Sundhedsplejen Sagsbehandler, Jobcenter Følgegruppens rolle er at sikre de nødvendige ressourcer til projektet samt træffe nødvendige beslutninger for at sikre projektets fremdrift og retning. Følgegruppen bidrager endvidere med koordinering og forankring på tværs i organisationen. Følgegruppen er platform for dialog med en række væsentlige interessenter, der kan bidrage med viden om faglighed, behov og muligheder samt om lokale forhold, som har betydning for projektets gennemførelse og succes. Følgegruppen mødes hver 6- måned 3

4 Forventet ressourceforbrug I projektet indgår projektleder, 2 sagsbehandlere samt en lang række medarbejdere i kommunen. Psykolog fra Center Arbejdsmarked tilknyttes med 5 timer pr. uge til sparring af sagsbehandlere og til udredning af psykiske problemstillinger i familierne. Terapeut fra Center Sundhed tilknyttes med X timer pr. uge med henblik på rådgivning og vejledning til sagsbehandlerne i forhold til fysiske problemstillinger i familierne. Lars Rokkjær tilknyttes som ekstern konsulent i relation til udvikling af fælles metoder, coaching mv. i forbindelse med arbejdet med familierne. Projektets metode Arbejdet med de udvalgte familier blev indledt med en screening af familiens børn og voksne. Screeningen gav et billede af familiernes udgangspunkt ved projektets opstart. Familierne er løbende blevet screenet og til dette formål anvendes dels et screeningsredskab målrettet udredning af børn og unge og dels voksenudredningsmetoden. Screening af børn Redskabet til screening af familiernes børn består af 8 temaer og en overordnet vurdering, herunder: 1. Fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem 2. Kommunikation 3. Sundhedsforhold 4. Familieforhold 5. Dagtilbud, skole, ungdomsuddannelse og beskæftigelse 6. Fritidsforhold og venskaber 7. Hverdagens aktiviteter 8. Motivation I tema 1 beskrives den objektive funktionsnedsættelse hos barnet/den unge. I tema 2 til 8 beskrives, hvordan funktionsnedsættelsen påvirker forskellige dele af barnets/den unges liv. I forhold til temaer og tilhørende spørgsmål vurderes barnets/den unges funktionsniveau på en skala fra 0 til 4. Voksenudredningsmetoden Social- og Integrationsministeriet og KL har udviklet en metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden hedder Voksenudredningsmetoden og har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen med udgangspunkt i den enkelte borger. Metoden styrker styringen af området, ved bedre ledelsesinformation og økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen. Metoden tydeliggør myndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehandlingsprocessen på handicap- og udsatte voksenområdet. Metoden indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige sagstrin, dvs. modtagelse af henvendelse om hjælp, 4

5 udredning af borgeren, udarbejdelse af afgørelse og handleplan, bestilling af indsats samt opfølgning herpå. Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med både fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser og dækker dermed de forskellige målgrupper på området. Metoden er udviklet med henblik på at understøtte sagsbehandling og tildeling af ydelser inden for Serviceloven og almenboligloven. Redskabet til screening af familiernes voksne består af 8 temaer og en overordnet vurdering, herunder: 1. Fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem 2. Mobilitet 3. Egenomsorg 4. Kommunikation 5. Praktiske opgaver i hjemmet 6. Samfundsliv 7. Socialt liv 8. Sundhed I tema 1 beskrives den objektive funktionsnedsættelse hos den voksne. I tema 2 til 8 beskrives, hvordan funktionsnedsættelsen påvirker forskellige dele af den voksnes liv. I forhold til temaer og tilhørende spørgsmål vurderes den voksnes funktionsniveau på en skala fra 0 til 4. Sagsbehandlingen skal ske med størst mulig involvering af familierne, hvorfor denne primært skal foregå i familiernes hjem. Dette understøtter endvidere den helhedsorienterede tilgang. Projektmedarbejderne vil minimum hver måned afholde opfølgningsmøderne i hver families hjem. Registreringspraksis Registreringerne i projektet vil ske i følgende systemer: o Fagsystemerne Workbase, DUBU o Administrationssystem SBSYS o Økonomioverblik via disponeringsregneark for hver familie I Workbase journalføres alt vedrørende beskæftigelsesindsatsen og forsørgelse. I DUBU/SBSYS journalføres alt vedrørende børnesagerne. I disponeringsregneark påføres samtlige kommunale udgifter for hver familie. Evaluering I samarbejde med Deloitte, København v/mette Lindgaard gennemføres en løbende evaluering af projektet. Deloitte udarbejdede første evaluering i april 2013 efter projektet havde eksisteret i et år. Evalueringen viste overordnet, på baggrund af de løbende screeninger, at der kun var sket begrænsede forskydninger samlet set. Dette er i tråd med at projektmedarbejderne brugte den første lange tid på at lære familierne at kende og at skabe tillidsrelationer. 5

6 Den gennemsnitlige udvikling dækker dog over mange individuelle udsving og der ses lige mange voksne med positiv som med negativ udvikling. Den største fremgang for de voksne ses inden for livsområderne psykisk funktionsnedsættelse og samfundsliv, hvilket var de områder der i starten viste ringeste funktionsniveau. Dette indikerer at der i projektet er sat ind overfor de største problemområder først og at det på disse områder er muligt at skabe forholdsvis hurtige resultater, eksempelvis i kraft af en omfattende afklaring og iværksættelse af målrettede tilbud. I forhold til fysisk funktionsnedsættelse ses en tilbagegang, hvilket også kan skyldes udredningsprocessen. De første målinger af børnenes funktionsniveau viste at børnene primært har sociale problemer, problemer ift. forældrenes ressourcer og familieforhold samt problemer ift. trivsel i skole/daginstitution. Børnene har således især sociale problemstillinger relateret til deres forældre. Udviklingen for børnene i de senere målinger viste for en stor del en fremgang på områderne socialt problem, forældrenes ressourcer, familieforhold, fritidsforhold og venskaber. Det tyder på at den fokuserede indsats for hele familien har påvirket disse områder positivt også på den korte bane. Screeningsværktøjet har været effektfuldt til at identificere de grundlæggende udfordringer i familierne og vil fortsat være et vigtigt redskab i det videre arbejde med familierne. Deloitte påpeger, på baggrund af det store antal deltagere med psykiske problemstillinger, at det bør overvejes at inddrage psykologbistand, hvorfor projektet har fået tilknyttet en fast psykolog. Deloitte udfører næste evaluering i november