Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab. Det 54. møde i udvalget Frederiksberg

Transkript

1 Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab Fra Kjell Nilsson Afdeling Parker og Urbane Landskaber Vedrørende Det 54. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Frederiksberg Deltagere Bent Leonhard, Dansk Planteskoleejerforening Birgit Møller Bach, Foren. af Danske Kirkegårdsledere Carsten Damgaard, HedeDenmark Eske Groes, KL Erik Preisler, Friluftsrådet Kirsten Lund-Andersen, Prakt. Landskabsarkitekters Råd Lars Østerbye (formand) Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere Lisbeth Ogstrup, Miljøstyrelsen Niels Svenningsen, Maskinleverandørerne Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Ole Münster, Haveselskabet Per Malmos, Danske Anlægsgartnere Thorleif E. Madsen, Selandia - CEU Maja Dittmann, LARK-studerende Fra Skov & Landskab: Niels Elers Koch Kjell Nilsson Karsten Kring (ad pkt.5) Susanne Ogstrup (ad pkt. 6) Bettina Lamm (ad pkt. 7) Bibi Plum (ad pkt. 8) Iben Thomsen (ad pkt. 9) Jette Kanneworff (referent) Afbud fra: Carsten Paludan-Müller, NIKU Danske Landskabsarkitekters Forening Helge Knudsen, Danske Plantningsforeninger Iben Koch, KTC Lone Jansson, By- og Landskabsstyrelsen Søren Gludsted, Vejdirektoratet Søren Holgersen, Grønt Miljø Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union Troels Juhl Jensen, Dansk Boldspil-Union

2 Mødereferat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Lars Østerbye bød velkommen til mødet, og dagsordenen blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat Referatet blev ligeledes godkendt. 3. Nyt fra Skov & Landskab Niels Elers Koch orienterede om følgende 1) Skov & Landskab har været nød til at foretage en ny fyringsrunde, idet der blev udmeldt en besparelse på 2,3 mio. kr. på basisbevillingen. Denne gang var det især skovforskningen, hvor der samtidig er bortfaldet nogle forskningsprogrammer. Det er 3. runde på over ca. 10 % af de ansatte i løbet af 8 år. 2) Ny Natur- og Miljøforvalteruddannelse i et samarbejde på tværs af KU med Biologisk Institut på det Naturvidenskabelige Fakultet. Derudover starter en ny masteruddannelse i friluftsliv på Skovskolen. 3) Skov & Landskab er vært for 2 samarbejdsorganer i EFINORD, et regionalt kontor under European Forest Institute og SamNordisk Skovforskning, finansieret af Nordisk Ministeråd. 4) Nyt byggeri på Rolighedsvej. Der forventes fortsat indvielse den 24. september, kl Kjell Nilsson orienterede om følgende 1) Personale I Parkforvaltningsgruppen har Christian Lindholst fået en post doc stilling i 3-4 år. Jasper Schipperijn har fået nyt job i Institut for Folkesundhed, og Cecil Konijnendijk har fået 2 nye Ph.D. er tilknyttet sit professorat, Julie Molin pr. 1. januar indenfor parkforvaltning og en amerikaner Nathalie Gulsrud, der starter 1. juni. Kirkegårdsområdet: Der var ca. 350 deltagere til den årlige konference i marts. Det store driftsstyringsprojekt er afsluttet og der er trykt 2 nye publikationer, som blev uddelt på mødet. Palle Kristoffersen afholder 5 temadage, og et nyt IT-driftsstyringsprojekt er gået i gang med Susanne Guldager som konsulent. Skov & Landskab er i dialog med Kirkeministeriet om Videntjeneste for kirkegårde. EU-projektet PLUREL om byudvikling og by-landrelationer er gået ind i sin afsluttende fase. Der afholdes konference i København i oktober. Skov & Landskab arbejder med 2 projektemner for EU-programmet for 2012 Health & Nature og Green Resilient Cities. Akkrediteringspanelet har været på besøg, heriblandt Pia Hertz, parkchef i Rødovre Kommune og professor Eivor Bucht, Alnarp. Forhåbentlig bliver udfaldet positivt. Det er bl.a. vigtigt, at Landskabsarkitektuddannelsen opretholder sin status som en naturvidenskabelig uddannelse. Af kommende arrangementer i afdelingen kan nævnes: 1. Temadag om Haveturisme 11. maj 2. Verden i Danmark 17. og 18. juni 3. Danske Parkdage september Afdelingen er med i en Interreg bevilling Öreferie med SLU, Alnarp som koordinator. 4. Afdelingens resultater Kjell Nilsson fremlagde kort afdelingens resultater i Afdelingens økonomi ved årsskiftet var i balance, og målopfyldelsen tilfredsstillende. Den videnskabelige publicering er stadig for lav, og da bevillingerne fra LIFE er afhængig af den, skal der rettes op på det punkt. Her vil de mange nye Ph.D. studerende være et aktiv i årene der kommer. Den populære formidling er derimod i top, men det er ikke et måleparameter på Fakultetet. Ole Münster bemærkede, at som ny i udvalget er det svært at få et overblik over milepælene. Det ville være en stor fordel, hvis de var samlet i emneområder. Kjell Nilsson svarede, at det er svært at lave rapporter med emneområder. Det er en bedre vej, hvis medlemmerne anmoder om et møde med os, hvis der er et særligt emne, de vil have præciseret. Emner går også på tværs af Skov & Landskab og Fakultetet. Bent Leonhard forespurgte, hvad der menes med øvrige forskningspublikationer.

3 Kjell Nilsson svarede, at det var arbejdsrapporter, proceedings fra konferencer o.l. Da disse ikke tæller med i opgørelserne er de ikke udspecificeret, men vi producerer en del. Arbejdsrapporterne bliver publiceret på Skov & Landskab s hjemmeside. Kirsten Lund-Andersen spurgte til, hvordan de videnskabelige publikationer bliver formidlet ud til offentligheden. Kjell Nilsson svarede, at det typisk er i form af Videnblade. Bent Leonhard forespurgte til, hvilke tidsskrifter Skov & Landskab kan få optaget publikationer i. Kjell Nilsson svarede, at der findes officielle lister udarbejdet af Videnskabsministeriet. Derudover kan afdelingen drage fordel af, at Cecil Konijnendijk er redaktør af det videnskabelige tidsskrift Urban Forestry & Urban Greening og Malene Hauxner er medredaktør af Journal of Landscape Architecture. Niels Elers Koch tilføjede, at det er regeringen der beslutter et målesystem. 5. Parkdiplomuddannelsen Karsten Kring orienterede om Parkdiplomuddannelsen, som har en jævn tilgang af studerende. Det netop afholdte modul Terapihaver & Haveterapi har haft en stor tilgang af studerende. Thorleif Madsen bemærkede hertil, at der kunne blive en tendens til at valgmodulerne gik i retning af modemoduler. Er der en struktur for, hvor ofte de skal skifte? Det er vigtigt at sikre, at der er en vis substans i indholdet. De obligatoriske moduler er vigtige. Karsten Kring efterlyste fra udvalget idéer til, hvordan man kunne udvide Parkdiplomuddannelsen, og åbne op for flere nye muligheder, måske i retning af mere driftsstyring til løsning af større komplicerede driftsstyringsopgaver. Lene Holm bemærkede, at en kombination af basisuddannelse og moduler er godt. Derudover nævnte hun, at det er vigtigt også at få kommunikationskompetencerne med. Alle skal kommunikere, det er ikke nok at være faglig dygtig. Carsten Damgaard foreslog, at de obligatoriske moduler fik et bredere indhold i retning mod bl.a. Facility Management og forespurgte om Parkdiplomuddannelsen kan være en forløber for en senere Masteruddannelse. Karsten Kring svarede hertil, at den fint kan være en forløber for en Master i f.eks. Friluftsliv. 6. Have- parkingeniøruddannelsen Susanne Ogstrup gav en kort introduktion til den ny uddannelse, der er et samarbejde mellem 3 uddannelsesinstitutioner og viste derefter en kort markedsføringsfilm, der er lavet på Skovskolen til de potentielt kommende studerende og ikke mindst deres forældre. Den næste planlagte film vil blive med interview af folk fra erhvervet. Susanne efterlyste udvalgets mening om, hvordan Parkdiplomuddannelsen og HOPI kan spille sammen. Carsten Damgaard bemærkede, at hans opfattelse af filmen var, at den brandede Skovskolen mere end uddannelsen. Det bør præciseres, at det er en ingeniøruddannelse. Det er vigtigt at fremhæve rollemodeller og livsstil, f.eks. Per Malmos firma, den offentlige sektor etc. Det er også vigtigt at der i uddannelsen indgår udbud af licitationer og forskellige kontraktformer, ligesom kommunikation og forhandling bør indgå. Birgit Møller Bach tilføjede hertil at også ledelse og samarbejde bør være et fag. Lene Holm var enig i betragtningen af filmen og tilføjede, at det mere lignede et efterskoleophold end en videregående uddannelse. Der var behov for at få at vide, hvad uddannelsen fører til, og det bør også præciseres, hvad adgangskravene er gymnasieniveau, faguddannelse, anlægsgarter, landmand etc. Susanne Ogstrup svarede hertil, at den næste film netop vil vise, hvad en have-parkingeniør kommer til at lave i praksis. Erik Preisler bemærkede, at det er vigtigt at pointere, at valget af denne uddannelse giver udtryk for et særligt engagement og en særlig livsstil. Ole Münster tilføjede, at det også er vigtigt at lægge vægt på, at der bliver arbejdet med klimaproblemerne i uddannelsen.

4 Niels Mellergaard bemærkede, at det er fint at der introduceres til Havekunstens Historie og Design og Projektering, men der bør lægges vægt på det driftsorienterede, så uddannelsen bliver vægtet korrekt i forhold til Landskabsarkitektuddannelsen. 7. Fremtidens Legepladser Bettina Lamm orienterede om forskningsområdet og -aktiviteter indenfor fysiske rammer for leg og bevægelse. Efter indlægget kom en mindre diskussion i gang for og imod boldbure i parker. Bettina pointerede, at det er dårlig arkitektur, da det danner en lukket zone for de indviede. Der mangler tit en mellemzone. Per Malmos mindede i den forbindelse om, at man ikke skal glemme de vilde drenge i bestræbelserne på at gøre det arkitektonisk pænt. Boldbure har en vigtig og uundværlig funktion. Kirsten Lund-Andersen foreslog Bettina at tage kontakt til Experimentarium. Det var oplagt, at der kunne være samarbejdsmuligheder her. Niels Mellergaard bemærkede, at det er meget positivt med samspil mellem forskning og afprøvning ude i landskabet. Erik Preisler nævnte, at man ikke skal glemme stierne, og håbede at de ville blive tænkt med i kommunernes sundhedsstrategi. Det er jo dem, der skal føre folk fra det ene grønne rum til det andet og udgør jo derfor både et berigende og sundhedsmæssigt aspekt. Lene Holm var enig i, at stierne er et rigtigt fokus. I Odense arbejder de med et projekt omkring legegader, hvor de prøver at åbne folks bevidsthed om, hvordan stedet selv kommunikerer, at det kan og må bruges, f.eks. til boldspil, leg, dans, gymnastik eller bare afslapning. 8. Haveturisme Bibi Plum orienterede om det forskningspotentiale, der ligger i dette nye område, og nævnte også den temadag, som Skov & Landskab afholder 11. maj om emnet. Det er hensigten at påbegynde et dansk netværk på temadagen i lighed med det, der eksisterer i Sverige. Der er derudover sendt en ansøgning til Friluftsrådet om midler til at kunne identificere mulighederne i Danmark for at udvikle området. Der er i øvrigt også skrevet 2 videnblade om emnet. Carsten Damgaard spurgte, om der var en plan for hvordan man kan udvikle området til en forretningsmodel og henviste til, at Ålborg Universitet arbejder med forretningsmodeller for lignende områder. Niels Mellergaard bemærkede, at der skal lægges vægt på oplevelsesøkonomien. Hvilken nytteværdi ligger der i haverne. Per Malmos bemærkede, at private haver også kan inddrages. Der findes eksempler fra udflugter i Seniorklubber o.l. Kirsten Lund-Andersen nævnte, at Kulturarvstyrelsen har købt en historisk kolonihave i Søllerød, som aftenskolen AOF har sat på programmet med vægt på historien bag haven. Erik Preisler nævnte et eksempel, som har fået stor økonomisk betydning for Morsø kommune, nemlig Jesperhus Blomsterpark. Det har nu udviklet sig til oplevelsesøkonomiens ønskested. Lars Østerbye åbnede derefter en diskussion af begrebet Åbne Haver, hvor han gav bolden videre til Haveselskabet. Ole Münster bemærkede i denne forbindelse, at Haveselskabet har ændret på konceptet i år, så det foregår over 2 weekender. Der er 400 haver med heraf mange haver indenfor samme område, så der bliver større besøgspotentiale. Ole nævnte, at Haveselskabet gerne vil have et samarbejde i gang med de historiske haver. Niels Elers Koch tilføjede hertil, at det var en god idé og henviste til, at det samme koncept bliver brugt ved Skovens Dag og bemærkede, at Haveselskabet også kunne forsøge et samarbejde med kommunerne i denne sammenhæng. Birgit Møller Bach nævnte, at der kunne være et problem med at garantere kvaliteten i udbuddet. Der bør vel være en garanti for indholdet for turisten.

5 9. Håndbog om risikotræer Iben Thomsen gav en smagsprøve på bogens indhold, og på hvilke udfordringer forvaltningerne står overfor i fremtiden i relation til risikotræer. De fleste bøger er rettet mod de unge træer i modsætning til denne bog, der kun omhandler de gamle træer. Bogen er udformet som en billedbog. Den danske udgave vil være klar inden sommerferien og vil kunne downloades fra Skov & Landskabs hjemmeside som en pdf. Den engelske udgave vil være klar i løbet af efteråret. Bent Leonhard bemærkede, at det var dejligt, at der kom sådan en bog, og han glædede sig meget til at læse den. Lene Holm udtrykte også sin positivitet over både det gode kommunikative indslag og bogens emne. Netop i dette emne ligger der en stor kommunikationsudfordring. Eske Groes forespurgte om bogen udelukkende omhandlede løvtræer hvad med nåletræerne? Iben Thomsen svarede, at der er lidt med om nåletræer, men det er de store gamle løvtræer, der er størst problemer med. 10. Næste møde De næste møder i 2010 bliver 23. september og 24. november kl på Frederiksberg. 11. Eventuelt Niels Svenningsen orienterede om det årlige Åbent Hus Arrangement hos Svenningsens 21. og 22. april, og nævnte at foreureningen og miljøpåvirkningen fra maskinerne vil blive taget op. Lene Holm gjorde opmærksom på Danske Parkdage 2010, der i år handler om Fremtidens grønne byer brug, branding og borgerinddragelse og foregår i Kolding. Link til arrangementshjemmesiden: Til slut fremkom der et ønske fra flere af udvalgets medlemmers side om så vidt muligt at få mødematerialet samlet i 1 fil ved udsendelse. Det arbejdes der videre med i sekretariatet med til næste møde.