Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2

3 Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af bygningskonstruktøruddannelsen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4

5 Indhold Indstilling 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN Indledning Indstillingens indhold Organisering 3 2 Indstilling 5 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Struktur og indhold (kriterium 5-24) Internationalisering (kriterium 25) Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Undervisere (kriterium 30-33) Studerende (kriterium 34) Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kvalitetssikring (kriterium 40) 19

6

7 1 Indledning 1.1 Indstillingens indhold Denne indstilling er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende fortsat godkendelse af tildeling af professionsbachelortitlen. Der er foretaget en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen på Københavns Tekniske Skole i forhold til de kriterier der er fastlagt for professionsbacheloruddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af institutionens redegørelse og dokumentation for opfyldelse af professionsbachelorkriterierne. Desuden er informationer og indtryk fra EVA s besøg på institutionen indgået i vurderingen. Dokumentationsindsamlingen er principielt afsluttet efter besøget på institutionen. Efterfølgende er der i nogle tilfælde medtaget dokumentation som er formuleret før besøgsdagen, mens dokumentation som er formuleret efter besøget, ikke er kommet i betragtning. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. For fremtidige akkrediteringer vil dokumentation fremsendt efter besøget ikke komme i betragtning uanset tidspunktet for formulering. Det skal bemærkes at kriterierne ikke vægter lige, og at indstillingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsesinstitutionen i forhold til professionsbachelorkriterierne. De områder i professionsbachelorkriterierne der vægter mere i vurderingen, vedrører bl.a. forhold som forskningstilknytning, praktik og undervisernes kvalifikationer. For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I den forbindelse angives i hvert tilfælde den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til en eller enkelte dokumentationskilder for hvert kriterium, også selvom institutionen i sin redegørelse henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. Som retningslinje henvises til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Besøgene nævnes eksplicit i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at uddybe vurderingsgrundlaget for et kriterium. Den viden der blev indsamlet under besøgene, er dog indgået i vurderingen af alle relevante kriterier. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, er der angivet en begrundelse herfor. I enkelte tilfælde gælder dette også hvor kriteriet er opfyldt. 1.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har haft ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Arkitekt MAA Otto Käszner, selvstændigt arkitektfirma Cand.psych. og MBA Hans Jørgen Knudsen, regionschef og lektor ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har desuden også haft et selvstændigt ansvar for at vurdere de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. EVA s projektgruppe består af evalueringskonsulenterne Tommy Hansen og Anette Dørge Jessen. Indstilling 3

8 Indstilling 4

9 2 Indstilling Ud fra en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole i forhold til professionsbachelorkriterierne indstilles det at Københavns Tekniske Skole får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på uddannelsen titlen som professionsbachelor. Nedenstående betingelser skal være opfyldt og dokumenteret over for Danmarks Evalueringsinstitut senest to år fra en dato fastsat af Undervisningsministeriet. Det er EVA s vurdering at uddannelsen overvejende tilgodeser professionsbachelorkriterierne, men en indstilling om endelig godkendelse forudsætter: at skolen i forbindelse med næstkommende revision af studieordningen reviderer formuleringen af uddannelsens målsætning således at det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætning for videreuddannelse (kriterium 1). at uddannelsen inddrager forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen (kriterium 15). at skolen sikrer at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen (kriterium 17). at uddannelsens praktik udvides til mindst 20 uger svarende til 30 ECTS-point (kriterium 18). at skolen iværksætter initiativer der sikrer at der i højere grad sker en udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen, fx ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstedet eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemeldingen fra praktiksted til uddannelsen (kriterium 21). at skolen udarbejder retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken (kriterium 22). at skolen skriftligt formulerer målsætningerne for sammensætningen af skolens undervisere (kriterium 30) at skolen etablerer og udvikler velfungerende og effektive systemer for kvalitetsvurdering (kriterium 40). Indstilling 5

10 Indstilling 6

11 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1: Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen, BEK nr. 682 af (herefter omtalt som uddannelsesbekendtgørelsen), Studieordning for bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker AK og kort- og landmålingstekniker AK (gældende for E 2000/F 2001/ E 2001), kapitel 2, afsnit Begrundelse: Uddannelsens formål er ikke formuleret under hensyntagen til begge principper. Det beskrevne formål relaterer sig alene til det første princip vedrørende erhvervsudøvelse. Det andet princip vedrørende forudsætninger for videreuddannelse er ikke ekspliciteret i uddannelsens formål. Det fremgår imidlertid af skolens samarbejdsaftale med Kunstakademiets Arkitektskole at skolen i praksis arbejder på at opnå merit for uddannelsens 2. del. Desuden har skolen opnået meritaftaler om videreuddannelse for studerende på masteruddannelser i byggeledelse på to svenske og et engelsk universitet. Skolen har flere tidligere studerende der har taget eller er i gang med disse videreuddannelser. I forbindelse med næstkommende revision af studieordningen må skolen revidere formuleringen af uddannelsens målsætning så det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse. Uddannelsens mål er på tilfredsstillende vis gjort offentligt tilgængeligt i uddannelsens bekendtgørelse, rammestudieordning for de fem bygningskonstruktørskoler og skolens egen studieordning. Kriterium 2: I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: studieordningen, den generelle del, afsnit og samt studieordningens 2. del ( Semesterbeskrivelserne ). For valgdelen er indholdet beskrevet i studieordningens 3. del ( Specialebeskrivelserne ). Kriterium 3: Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Indstilling 7

12 Dokumentation: studieordningens 2. del ( Semesterbeskrivelser ). Kriterium 4: Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Dokumentation: resultat af ESEV-måling i foråret 2004, censorindberetninger. Indstilling 8

13 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5: Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2. Kriterium 6: Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.2 ( Indhold og tilrettelæggelse ) og kapitel 8, afsnit 8.2 ( Praktik ). Kriterium 7: Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 3, afsnit ( Afsluttende bachelorprojekt ), studieordningens 2. del, semesterbeskrivelse for 7. semester og eksempler på opgavebeskrivelse for bachelorprojekt. Kriterium 8: It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Dokumentation: studieordningens 2. del, semesterbeskrivelser for semester og 7. semester vedrørende emnet informationsteknologi. Kriterium 9: Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Dokumentation: samarbejdsaftale med Kunstakademiets Arkitektskole fra marts 2003 om a) meritaftale, b) overførsel af forskningsresultater, c) lærerudveksling, d) praktisk projektsamarbejde og e) organisation; samarbejdsaftale med By og Byg; samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Begrundelse: Skolen lever op til kriteriet idet der foreligger dokumentation for at skolen har indgået formelle samarbejdsaftaler med flere forskningsinstitutioner der sikrer en nem Indstilling 9

14 og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater. Af besøget fremgik det at der konkret er fulgt op på flere af punkterne i samarbejdsaftalen med Kunstakademiets Arkitektskole. Dette gælder især punkt d) hvor der er en række eksempler på konkret projektsamarbejde. Ét af disse omfatter et bibliotekssamarbejde der giver skolen adgang til Arkitektskolens biblioteksdatabase. Desuden gør skolen jævnlig brug af undervisere fra Arkitektskolen, og der arbejdes på at etablere meritaftale. Ud over denne samarbejdsaftale har skolen formaliserede samarbejdsaftaler med en række andre forskningsinstitutioner. Dette gælder By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) samt en række udenlandske universiteter om lærerudveksling. Kriterium 10: Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: studieordningens 2. del, semesterbeskrivelser for semester (den obligatoriske del). Kriterium 11: Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Dokumentation: studieordningens 2. del, semesterbeskrivelse for 7. semester (den valgfrie del). Kriterium 12: Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: Inddragelse af resultater af dansk forskning: litteraturhenvisninger i studieordningens 2. del, semesterbeskrivelser. Primære kilder er SBI-anvisninger fra By og Byg og danske DSstandarder. Herudover er vedlagt en samarbejdsaftale med By og Byg fra marts 2004 der bl.a. omhandler overførsel af forskningsresultater fra By og Byg til skolen. Inddragelse af resultater af international forskning: samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter om lærerudveksling; Fachhochschule Lippe (Tyskland), University of Greenwich (England), The Robert Gordon University (Skotland) og Universidad de Granada (Spanien). Inddragelse af resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder: Samarbejdsaftale med By og Byg om deltagelse i fælles projekt vedrørende Facilities Management, samarbejdsaftale med Kunstakademiets Arkitektskole om deltagelse i fælles projekt om økologiske byggematerialer og andre projekter. Desuden er der vedlagt dokumentation for skolens deltagelse i de fælles forsøgs- og udviklingsarbejder med de øvrige bygningskonstruktørskoler. Kriterium 13: Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Indstilling 10

15 Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 5 ( Pædagogik ). På besøget blev de skitserede undervisnings- og arbejdsformer bekræftet. Kriterium 14: Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 5 ( Pædagogik ) og kapitel 8 ( Praktik ). Kriterium 15: Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse: Der inddrages ikke forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen. Skolen begrunder dette med at skolen ikke er en forskningsinstitution med forskningsforpligtelse. Skolen må fremover inddrage forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen. Kriterium 16: I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Dokumentation: Nationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: samarbejdsaftale med By og Byg om Facilities Management ; samarbejdsaftale med Kunstakademiets Arkitektskole om økologiske byggematerialer ; projektrapporter for FoU-projekterne som de fem skoler gennemfører i fællesskab. Internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: projektbeskrivelser for to europæiske projekter som skolen gennemfører i samarbejde med andre europæiske tekniske universiteter. Det drejer sig om projekterne European Challenge og Experiencing the Urban Space. Begrundelse: Skolen lever op til kriteriet idet der foreligger dokumentation for at undervisningen inddrager resultater af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder. Ca. 20 af skolens undervisere deltager i projektet med By og Byg om Facilities Management, og det blev bekræftet på besøget at såvel resultatet af dette arbejde som af skolens deltagelse i de internationale projekter formidles internt i lærerkollegiet gennem de faglige lærerteam og i forbindelse med afholdelse af pædagogiske dage. Formidling til undervisningen sker ved formulering af opgavebeskrivelser, semesterbeskrivelser og ved afholdelse af kurser for de studerende på specialedelen. Kriterium 17: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: vedlagte eksempler på specialerapport og bachelorprojekt. Indstilling 11

16 Begrundelse: Kriteriet er ikke opfyldt idet de studerendes erfaringer fra praktik ikke inddrages i undervisningen. Praktikkens tilbageløb til uddannelsen er begrænset til den studerendes valg af emner til specialerapport og bachelorprojekt på 7. semester. Skolen har ikke praksis for at afholde fællesmøder med de studerende der har afsluttet et praktikforløb, så der kan ske en spredning af erfaringer blandt studerende og mellem studerende og undervisere. Afrapporteringen fra praktikforløbet er alene et anliggende mellem den studerende og skolens praktikkoordinator. Erfaringerne bliver derfor individualiserede og udnyttes alene af den enkelte studerende. Skolen må derfor sikre at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen og spredes til resten af uddannelsen. Kriterium 18: Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2, stk. 6. Begrundelse: Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen at praktikken er 10 uger hvilket svarer til 15 ECTS-point. Praktikken må fremover udvides til mindst 20 uger svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriterium 19: Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 2, 4, stk. 3, og studieordningens generelle del, kapitel 8, afsnit 8.2 ( Praktik ). Kriterium 20: Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 2 ( Fakta om praktikordningen ): en virksomhed kan godkendes som praktiksted, når arbejdsopgaverne i firmaet er af en sådan art, at de kan varetages af en bygningskonstruktør. Kriterium 21: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport. Begrundelse: Der er dokumentation for at der sker en videnoverførsel fra praktiksted til den studerende i form af Retningslinier for praktikrapport. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for at praktikken fører til udveksling af viden fra skolen og erhvervslivet/professionen. Skolen har i redegørelsen vedlagt eksempler på tilbagemeldinger fra praktiksteder men disse er ikke fyldestgørende dokumentation for at denne udveksling finder sted. Skolen har heller ikke praksis for at besøge praktikstederne i forbindelse med den studerendes praktikophold eller for Indstilling 12

17 at afholde opfølgningsaktiviteter med praktikstederne. Skolen må derfor iværksætte initiativer der sikrer en højere grad af udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen. Dette kunne fx ske ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstederne eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemeldingen fra praktiksted til uddannelsen. Kriterium 22: Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 ( Praktikantens forventninger og opgaver ) og praktikkontrakt. Begrundelse: Kriteriet er kun delvist opfyldt idet der kun foreligger skriftlig dokumentation for praktikkens mål (jf. Information om praktik ). Der foreligger ikke en tilstrækkeligt udmøntet plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Praktikkontrakten er ikke fyldestgørende i den sammenhæng. Skolen må derfor udarbejde retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriterium 23: Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport. Kriterium 24: Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Dokumentation: Fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 ( Virksomhedens forventninger og opgaver ) og praktikkontrakt. Indstilling 13

18 3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25: Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: liste over samarbejdsuniversiteter, opgørelse over studerende på udveksling og over studerende på uddannelsens internationale linje F Indstilling 14

19 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26: Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: funktionsbeskrivelser for ansatte i dokumentet Den lokale organisation for erhvervsakademiet for byggeri og produktion. Kriterium 27: Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Kriterium 28: Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 5, afsnit 5.3. Kriterium 29: Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 7 ( Vejledning ), funktionsbeskrivelse for studievejledning i dokumentet Den lokale organisation for erhvervsakademiet for byggeri og produktion. Indstilling 15

20 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30: Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: redegørelsen. Begrundelse: Skolen har ikke skriftligt formuleret målsætningerne for den ønskede sammensætning af undervisergruppen. Ifølge redegørelsen skal underviserne have en bachelor- eller kandidatuddannelse samt minimum fem års erfaringserfaring fra en branche eller profession der dækker deres undervisningsområde. Skolen må fremover skriftligt formulere målsætningerne for sammensætningen af skolens undervisere. Kriterium 31: Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Dokumentation: undervisernes cv er. Begrundelse: 39 ud af skolens 70 undervisere har kvalifikationer på kandidat-, master eller ph.d.-niveau. Derudover har samtlige undervisere, med ganske få undtagelser, minimum fem års relevant erhvervserfaring. Ca. 50 % af underviserne har en pædagogisk grunduddannelse. Kriterium 32: Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.- niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Dokumentation: skolens politik for efter- og videreuddannelse af skolens undervisere, oversigt over undervisernes efter/videreuddannelse 2004/2005, adjunktuddannelsen på Københavns Erhvervsakademi. Kriterium 33: Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Dokumentation: strategi for deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter og implementering af resultater. Heraf fremgår det at skolen deltager i en række forsøgs- og udviklingsarbejder der er støttet af erhvervslivet. Eksempler herpå er: Nordic Facility Management Netværk, Det digitale byggeri (it i byggesektoren), BygSol (nye samarbejdsformer i byggeriet). Ca. 20 af skolens undervisere deltager i disse projekter. Indstilling 16

21 3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34: Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen 41 og kvalifikationskriterier for optagelse af ansøgere til konstruktøruddannelsen. Indstilling 17

22 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35: Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 4, 8, studieordningens generelle del, kapitel 6, skolens eksamensvejledning for bygningskonstruktøruddannelsen fra 27. november Kriterium 36: De studerende skal bedømmes individuelt også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Dokumentation: eksamensbekendtgørelse, studieordningens generelle del, kapitel 6, skolens eksamensvejledning for bygningskonstruktøruddannelsen fra 27. november Kriterium 37: Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: studieordningens generelle del, kapitel 6, afsnit ( Prøveformer ). Kriterium 38: Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Dokumentation: eksamensbekendtgørelse, studieordningens generelle del, kapitel 6, afsnit (omfang og placering af eksaminer og faste evalueringer), censorfortegnelse. Kriterium 39: Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Dokumentation: eksempel på eksamensbevis og et diploma supplement Indstilling 18

23 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Kriteriet er delvist opfyldt Dokumentation: Erhvervsskolernes Evalueringsværktøj (ESEV), resultat af ESEV-måling i foråret 2004, afrapportering for 2003 på flerårsaftale og kvalitetsudviklingstilskud for erhvervsakademier. Begrundelse: Skolens primære redskab til systematisk kvalitetsvurdering er en brugertilfredshedsundersøgelse der finder sted midt i semesteret. Undersøgelsen måler de studerendes tilfredshed med skolens faciliteter, undervisningens gennemførelse, relationer til lærere, ledelse og medstuderende. Til denne måling anvendes ESEV der er et elektronisk spørgeskema. I princippet samles og behandles besvarelserne klassevis hvor resultaterne drøftes mellem de studerende og proceslæreren (klasselæreren). Som konklusion på samtalen fremsender proceslæreren en handlingsplan til sin studieleder. I praksis fungerer dette system imidlertid ikke idet svarprocenten i gennemsnit er ca. 25 %. På besøget var der klare og entydige udmeldinger fra både studerende og undervisere om systemets ineffektivitet. Ud over censorsystemet har skolen kun begrænsede øvrige kvalitetssikringsmekanismer. Dette indebærer det Lokale Udviklingsråd (LUR) der mødes fire gange om året, og som primært består af aftagerrepræsentanter. LUR rådgiver ikke om skolens praksis, men kun om den fremtidige udvikling. Endelig foretager skolen en gang om året en selvevaluering (i form af et spørgeskema) som led i afrapportering til UVM på flerårsaftalen for erhvervsakademier. Denne retter sig ikke selvstændigt mod bygningskonstruktøruddannelsen, men mod erhvervsakademiet generelt. Skolen må etablere effektive mekanismer for løbende kvalitetsvurdering, herunder overveje hvordan ESEV-systemet kan forbedres eller erstattes af et andet system for løbende evaluering af undervisningen. Indstilling 19