IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
|
|
- Anne Marie Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
2 HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH
3 PATIENTGRUPPER Ca patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper (60% er 50+) Halvdelen har mindre end 13 års skolegang Halvdelen har flere kroniske lidelser 2/3 har et BMI på over 30 = svær overvægt. (12% i RH, jf. Sundhedsprofilen) Etnicitet?
4 PATIENTGRUPPER Lungesygdom KOL Astma Hjertesygdom Hjerte/Karsygdomme Forhøjet blodtryk Diabetes Type 1 Type 2 Anden kronisk lidelse Kræft Muskel-skelet Slidgigt Allergi Stofskiftesygdomme Andre helbredsproblemer Generelt usunde - KRAM Forhøjet kolesterol Overvægt og undervægt Overvægtige gravide Stress Lettere depression / angst Smertehåndtering Nedsat lungefunktion vejrtrækningsproblemer Insulin opstart Medicinnedtrapning vanedannende medicin
5 PATIENTINVOLVERING ( ) 1. Pt. introduktion til Sunddialog (Visitation, infomateriale, dialogen o.l.) 2. Patienten får eget login til forberedelse 3. Fleksibel samtaleproces med behandleren: Samtale Patienten arbejder efter lyst og formåen selvstændigt med programmet hjemmefra
6 PATIENTINDDRAGELSE I DIALOGEN Du kan ikke lave om på patienten. Det kan kun patienten selv. Du skal ikke overtage patientens ansvar for sig selv Patienten handler i overensstemmelse med sin overbevisning. Hvis patienten ændrer overbevisning, ændrer han/hun derfor adfærd. Du er eksperten på det sundhedsfaglige område. Patienten er eksperten i sit liv. Relationen mellem dig og patienten er et partnerskab baseret på gensidig accept af roller og respekt for hinanden. For at opnå patientens tillid, skal du møde han/hende med en uforbeholden positiv indstilling. Du skal ikke bedømme patientens personlige adfærd ud fra dine personlige holdninger og normer. Skal du hjælpe patienten, er det afgørende at møde hende der, hvor hun er og starte der. Det er din opgave at stimulere patienten til at finde løsninger på sine problemer. Undgå gode råd om, hvad der er godt for patienten (målet), men giv gerne forslag til hvordan patienterne kan nå sit mål (midlerne). Forsøg aldrig at presse eller overtale patienten til adfærdsændring det avler kun modstand. Det er en naturlig reaktion. Motivation til forandring skal komme fra patienten. Du kan fremme patientens motivation ved at hjælpe til refleksion over konsekvenser ved nuværende adfærd sammenholdt med hans/hendes personlige ønsker mht. trivsel og helbred. Det er din opgave at hjælpe med at finde patientens ressourcer og styrke hendes vilje til at tage ansvar for sine beslutninger og handlinger. Du skal være opmærksom på hvordan dine følelser og personlige holdninger påvirker din opfattelse af patientens adfærd og valg. *Principperne er baseret på uddrag fra bogen: Introduktion til den motiverende samtale
7 PATIENTINDDRAGELSE I PROGRAMMET Handlingsorienteret Mål- og opgavefokus Opfølgning og commitment Handlingsrefleksion og incitamenter Fokus på succeser og resultatet Forankring i omverden (socialt, fritid, kultur ) Personificeret Anerkender egne præmisser for involvering Patienten er eksperten i eget liv Egne ressourcer, gevinster og succeser Individualiseret forløb former sig efter dig Inddragelse af netværk Personificeret viden = relevans TRIVSEL OG MOTIVATION Helhedsperspektiv Ikke kun kost og motion Fokus på sammenhænge mellem livsområder. Helhedsforståelse som indgangsvinkel til at opnå helbredstrivsel Fremadrettet overblik Visualiserer og systematiserer fremtid Tydeliggørelse af fremskridt og forandringsproces Prioritering og planlægning af tid Fremadrettet mindset
8 Digitalt struktureret dialogværktøj Patient Ledelses Informations System (LIS)
9 Patientoplevelser
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs merePlanlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6
Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereOmsætning af viden til handling
Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereABC for mental sundhed
ABC for mental sundhed Hjerteforeningens sundhedskonference 4. September 2018 Charlotte Meilstrup, post. doc. Statens Institut for Folkesundhed, chme@si-folkesundhed.dk Mental sundhed en tilstand af trivsel,
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereTabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol
Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereNyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.
Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereLIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.
LIFE En målrettet indsats September 2017 2017 Willis Towers Watson. All rights reserved. Hvorfor LIFE? En kommunal medarbejder har i gennemsnit 13,03 sygedag om året 35 % af alt sygefravær er mere end
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereFørtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?
Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?. Kirsten S Freund Forskningsleder og praktiserende læge, Gandrup Hvem har størst risiko Individuel
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereNÅR FORENINGER OG KOMMUNE MØDES TIL KAFFE A Q U A I N S P I R A T I O N
NÅR FORENINGER OG KOMMUNE MØDES TIL KAFFE A Q U A I N S P I R A T I O N 2 0 1 8 LENE KIRSTINE HOUGAARD Foreningskonsulent i Mariagerfjord Kommune/ Kommunekonsulent i DGI Nordjylland Projektleder: AKTIV
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mere