Overgangsalderens mange ressourcer
|
|
- Hans Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Overgangsalderens mange ressourcer Lotte Hvas Med udgangspunkt i sit disputatsprojekt, hvori indgår kvinders oplevelser i overgangsalderen, fremhæver forfatteren de mange positive erfaringer, kvinderne kan fortælle om i relation til overgangsalderen såvel som til aldringen i sig selv. Disse positive erfaringer fremstår som en vigtig ressource for kvinderne i forhold til at håndtere de belastninger, som tilværelsen byder på en evne som er en vigtig del af et menneskes sundhed, og som det derfor er vigtig at arbejde med, hvis vi ønsker mere sundhedsfremme. Denne artikel er den 3. af 4 artikler, der tager udgangspunkt i forfatterens disputats: Medicin til raske en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder. Afhandlingen kan rekvireres hos Månedsskrift for Praktisk lægegerning, tlf eller mpl@mpl.dk. Pris: 150 kr. BIOGRAFI: Forfatteren er speciallæge i almen medicin, dr.med. og praktiserende læge i Præstø på 18 år. Hun er tilknyttet det almenmedicinske forskningsmiljø i København og er en af Månedsskriftets 4 redaktører. FORFATTERS ADRESSE: Kirsebærvej 23, 4720 Præstø. Lotte.hvas@dadlnet.dk Når talen falder på overgangsalderen, medfører det ofte negative associationer. Indtil for nylig har den lægevidenskabelige litteratur næsten udelukkende beskrevet overgangsalderen som en østrogenmangeltilstand, der leder til nedsat livskvalitet og øget sygelighed. I det daglige arbejde som praktiserende læge har jeg imidlertid ikke kunnet genkende det meget negative billede af kvinderne i overgangsalderen. Forestillingen og billedet af klimakteriekvindernes elendighed og problemer pga. østrogenmangel, som indtil nu har været fremherskende, har ikke passet overens med de mange velfungerende og raske kvinder, jeg har mødt i praksis, hvor kvinderne i klimakteriet ofte har været i deres bedste alder, selv om nogle selvfølgelig har haft symptomer eller sygdomme, som præger deres livskvalitet. Denne uoverensstemmelse i synet på kvinder midt i livet var startskuddet for et projekt om»overgangsalderen set fra kvindernes perspektiv«, som senere har mundet ud i en afhandling, der fokuserer på rådgivning af raske mennesker i almen praksis (1). I denne artikel gennemgås kvindernes positive erfaringer med ovegangsalderen (2, 3), og det diskuteres, hvilken betydning det har i relation til arbejdet med sundhedsfremme i almen praksis. For læsere med interesse for undersøgelsens 9213.indd :06:30
2 2 RESSOURCER Månedsskr Prakt Lægegern Xxxxxxxx årgang metode og de metodologiske overvejelser henvises til originalartiklerne. Positive erfaringer i overgangsalderen Når mennesker får lov til at beskrive noget med egne ord frem for at krydse af i forudbestemte spørgsmålskategorier, dukker der gerne noget uventet op. Det skete også, da jeg lod kvinder i overgangsalderen beskrive deres oplevelser i overgangsalderen i et åbent spørgsmål i et spørgeskema. I stedet for de velkendte symptomer og myter om klimakteriekvindens elendighed dukkede der et helt andet billede op, der var langt mere nuanceret og positivt. Svarene strakte sig fra mere eller mindre uspecifikke udtalelser om velbefindende til meget præcise beskrivelser af lettelser i relation til ophør af menstruation (slippe for menstruation, symptomer i relation til cyklus, prævention og graviditetsfrygt) og om muligheden for personlig udvikling og frihed til at koncentrere sig om egne interesser. Positive aspekter ved at blive ældre For at få en bedre forståelse af, hvilke tanker kvinderne gjorde sig, foretog jeg efterfølgende en række interviews, hvor jeg kunne uddybe de aspekter, der var kommet frem i spørgeskemaundersøgelsen. Det handlede ikke bare om overgangsalderen men også om de erfaringer, de gjorde sig i forhold til at blive ældre. For kvinderne handlede overgangsalderen ikke kun om ophør af menstruationer men var for de fleste en milepæl i forhold til aldringsprocessen, der udløste mange tanker om det at være midaldrende. Samlet fandt jeg: Kvinderne oplevede overgangsalderen bedre end forventet»jeg er heldig«, sagde de og understregede, at de jo nok havde det bedre end andre, eller at der måske var mere i vente for deres eget vedkommende. De oplevede, at det var en lettelse at slippe af med menstruationerne og de dertilhørende problemer, såsom hovedpine, humørsvingninger, behovet for prævention. Generelt beskrev alle kvinderne forskellige positive aspekter ved at blive ældre: De følte sig mere erfarne og kompetente, især i relation til arbejdslivet. De havde fået mere frihed (mere tid, færre krav, færre hæmninger, bedre økonomi). De havde gennemlevet en personlig udvikling, der gjorde dem i stand til at prioritere og stå fast på egne synspunkter og bedre udtrykke deres mening = de var færdige med»flinkeskolen«, som de fleste udtrykte det. Kvinderne beskrev selvfølgelig også negative oplevelser ved at blive ældre. Oplevelser, der især handlede om tabssituationer: Tabet af ungdom, tab i sociale relationer dødsfald, skilsmisser osv. og især fysiske ændringer hvor nogle havde været meget syge, fx brystkræft, mens andre havde fået begyndende slidgigt eller andre fysiske begrænsninger. Men det gennemgående var, at de positive erfaringer kunne bruges til at kompensere for de negative oplevelser. Det bliver derfor en positiv ressource, når vi tænker på evnen til at stå imod de 9213.indd :07:19
3 3 I dag er det heldigvis ikke ualmindeligt at se overgangsalderen beskrevet som en positiv periode for de fleste kvinder. De gamle myter om klimakteriekvindens forfald er ved at være en saga blot. Illustration stammer fra pjecen Remifemin. Valgfrihed i overgangsalderen og bringes med tilladelse fra Maxmedica Bodycare. belastninger, som tilværelsen byder på en evne som er en vigtig del af et menneskes sundhed, og som bør indgå som en vigtig brik i arbejdet med sundhedsfremme. Vægtningen af de positive sider skal ikke ses som en afvisning af, at nogle kvinder kan opleve at have mange symptomer, eller at de kan have store problemer pga. sygdomme eller andre forhold i livet, men som et bidrag til at afbalancere den ofte meget negative beskrivelse af overgangsalderen. Hvad har alle andre fundet? De første resultater i min egen undersøgelse kom i 1999 på et tidspunkt, hvor det ikke var almindeligt at tænke på positive erfaringer i forbindelse med overgangsalderen. Dette er der heldigvis blevet rettet op på efterfølgende, efterhånden som der er kommet flere store internationale undersøgelser, der underbygger positive aspekter af overgangsalderen (4, 5). Vægtningen af de positive sider har ført til, at det i dag ikke er ualmindeligt at se overgangsalderen beskrevet som»en 9213.indd :07:22
4 4 RESSOURCER Månedsskr Prakt Lægegern Xxxxxxxx årgang mulighed for udvikling, og en positiv periode for de fleste kvinder«(5). Hvorfor er det så vigtigt at tænke på ressourcerne? Fra forskning i, hvad der holder mennesker raske, ved vi, at det er vigtigt at inddrage ressourcer, hvis vi vil forstå,hvad der holder mennesker raske. Sociologen Antonovsky har undersøgt, hvordan det enkelte menneske er i stand til at håndtere de belastninger, det udsættes for, i kraft af sine helbredsressourcer som fx selvbevidsthed, socialt netværk og mestringsstrategier (6). Han beskæftiger sig med, hvad han kalder salutogenese. Salutogenese handler om, hvad der holder mennesker raske, i modsætning til patogenese, der handler om, hvad der gør mennesker syge. Hollnagel & Malterud (7) har i deres forskning om, hvordan man kan styrke kvinders helbredsressourcer, påvist nødvendigheden af et skift i den medicinske tænkning med mere fokus på ressourcer frem for risikofaktorer. Dansk almen medicin har lanceret»sundhedsbrøken«, der beskriver, hvordan forholdet mellem belastninger og ressourcer afgør sundhedstilstanden hos det enkelte individ. Større sundhed kan opnås ved at reducere belastningerne eller ved at øge ressourcerne. Den praktiserende læges opgave er at bistå mennesker med at genoprette balancen, ikke bare ved at reducere de negative sider men også ved at styrke de positive sider. I forbindelse med overgangsalderen kan sundhedsfremme således være et spørgsmål om at afdække og styrke personlige ressourcer, som kan fremme sundhedstilstanden, frem for udelukkende at fokusere på risiko for sygdom, fx en brækket hofte i alderdommen. Sundhedsfremme og ressourcetænkning en anden måde at tænke forebyggelse på? Forebyggelse og sundhedsfremme er begreber, der lapper over hinanden. Men hvor forebyggelse handler om at forhindre noget uønsket i at indtræffe, defineres sundhedsfremme som en»sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence«(8). Sundhedsfremme tager således sigte på at styrke helbredet og modstandskraften hos såvel raske som syge, dvs. en tankegang, der er baseret på ressourcetænkning og salutogenese (9, 10). Selv om forebyggelse og sundhedsfremme er beslægtede, fremholdes det ofte, at begreberne er fundamentalt forskellige, idet forebyggelse beskrives som en ekspertstyret, top-down-aktivitet baseret på frygt, mens sundhedsfremme er en deltagerstyret, bottom-up-aktivitet baseret på håb (11). Antonovsky understreger selv, hvordan sundhed ikke blot er sygdommens modsætning men indeholder en helt anden dimension, der»strækker sig ud over den postkartesianske dualisme og inddrager fantasi, kærlighed, leg, mening, vilje og de sociale strukturer der fremmer dem«(12). Mange kvinder oplever en personlig udvikling, hvor de siger farvel til flinkeskolen og i højere grad tør stå fast på egne synspunkter. At vove at være nøgen. Kunstner: Annmari Olsson indd :07:25
5 indd :07:25
6 6 følelse af velvære. Dernæst personens modstandskraft, dvs. evne til at stå imod de belastninger, som tilværelsen byder på. Endelig indgår optimering af personens evne til udfoldelse, fysisk, psykisk og socialt.«denne definition er relevant i forhold til kvinders overgangsalder, specielt fordi den inddrager den eksistentielle opfattelse af, at sundhed også handler om, hvordan mennesker håndterer tilværelsens uundgåelige belastninger, frem for udelukkende at tale om fravær af eller forebyggelse af negative aspekter af livet. Månedsskr Prakt Lægegern Xxxxxxxx årgang I forbindelse med overgangsalderen kan sundhedsfremme være et spørgsmål om at afdække og styrke personlige ressourcer, frem for at fokusere på risiko for sygdom. Illustration stammer fra pjecen Remifemin. Valgfrihed i overgangsalderen og bringes med tilladelse fra Maxmedica Bodycare. Andre, fx Jensen (13), mener, at adskillelsen mellem sundhedsfremme og forebyggelse ikke er hensigtsmæssig og mere handler om et udtryk for et nødvendigt opgør med forebyggelsesmetoder, der»i sin nuværende form ofte bestemmes og styres af eksperter, udelader målgruppens egne værdier og holdninger og fokuserer på folks adfærd isoleret fra de omgivende kulturelle, sociale, økonomiske og fysiske rammer«. Sundhed midt i livet hvad er det? Der findes ikke nogen faste eller anerkendte definitioner af sundhed, som er en flygtig og uhåndterbar størrelse. Jacobsen anvender et sundhedsbegreb med tre elementer (14):»For det første personens Og hvad så? Hvis læger, der rådgiver kvinder i overgangsalderen, altid fokuserer på alvorlige symptomer og sygdomme senere i livet, skabes og vedligeholdes et negativt billede af den midaldrende kvinde et billede der langtfra altid stemmer overens med kvindens egen opfattelse. I stedet for den traditionelt negative tilgang, der har været til denne periode, kan lægen prøve at se perioden fra et bredere perspektiv. Ved at inkludere positive aspekter og kvindernes egne ressourcer er det måske muligt at undgå medikalisering og sygeliggørelse i af denne del af livet, og det er muligt at støtte kvindens egne evner til at håndtere de belastninger, der er uundgåelige, som en del af livet selv. Hvad med mændene? Min forskning har handlet om kvinder. Jeg kunne have valgt også at tale med nogle mænd for at kunne sige noget om ligheder og forskelle i måden, hvorpå kvinder og mænd håndterer aldringspro indd :07:30
7 7 cessen. Fremtidig forskning må vise, om mænds og kvinders måde at reagere på adskiller sig fra kvinders, og i så fald på hvilken måde. Umiddelbart må man dog antage, at mange af de tanker, kvinder gør sig, om hvordan man tackler livet på godt og ondt, kan genfindes hos mænd. Der er dog store kulturelle forskelle i måden, vi ser på ældre kvinder og mænd på i vores samfund, hvilket må forventes at afspejles i måden, aldringsprocessen håndteres på. En par personlige bemærkninger til sidst Hvordan kan det være, at kvinder i så mange år er blevet fastholdt i en forestilling om, at de er ofre for deres egen biologi, og at hormoner var uundværlige for et godt velbefindende, for at undgå sygdomme og endda for at bevare ungdommelighed og kvindelighed? Nye undersøgelser, der har kortlagt hormonernes bivirkninger, har ændret på denne indstilling og giver håb om, at det vil påvirke synet på midaldrende og ældre kvinder: I stedet for at skjule alderen eller skamme sig over den kunne vi trænge til en reklamekampagne for de»kloge koner«, der som mange af de kvinder, jeg har mødt undervejs i mit projekt, sprudler af energi, har fået styrke og kraft undervejs i livet, og som med glæde ser frem imod at kunne udnytte de nyvundne erfaringer. En nærmest usynlig styrke, som jeg selv opdagede, da jeg gennemgik det indledende spørgeskema, og i mit stille sind tænkte, at uden alle disse gæve kvinder, der passede børn, skrev regnskaber, og vaskede de gamle ja, så gik Danmark simpelthen i stå. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Hvas L. Medicin til raske en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder. [Disputats]. København: Københavns Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Hvas L. Positive aspects of menopause. A qualitative study. Maturitas 2001;39: Hvas L. Menopausal women s positive experience of growing older. Maturitas 2006; 54: Utian WH, Boggs PP. The North American Menopause Society 1998 Menopause Survey. Part I: Postmenopausal women s perceptions about menopause and midlife. Menopause 1999;6: Busch H, Barth-Olofsson AS, Rosenhagen S, Collins A. Menopausal transition and psychological development. Menopause 2003;10: Antonovsky A. Health, stress and coping. London: Jossey-Bass Publishers, Hollnagel H, Malterud K. Shifting attention from objective risk factors to patients selfassessed health resources: a clinical model for general practice. Fam Pract 1995;12: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen, Otto L. Rask eller lykkelig. Sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede. København: Komiteen for Sundhedsoplysning, Vallgårda S. Forebyggelse og sundhedsfremme to forskellige projekter? Ugeskr Læger 2003;165: Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser Antonovsky A. Helbredets mysterium [oversat fra: Unraveling the mystery of health]. København: Hans Reitzels Forlag, Jensen BB. Sundhedsfremme og forebyggelse to forskellige paradigmer? Sygdom og Samfund 2005;3: Jacobsen B. Eksistensens psykologi. København: Hans Reitzels Forlag A/S, indd :07:32
bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder
Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro
Læs mereOvergange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger
Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger Lotte Hvas Speciallæge i almen medicin, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Min baggrund:
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereTakketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?
1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK
Læs mereHvad er sundhed og trivsel?
Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereMedicin til raske en syg ide?
ORIGINALARTIKEL Medicin til raske en syg ide? 1 Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder Lotte Hvas Med baggrund i et projekt om»overgangsalderen set fra kvindernes
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereProjekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?
ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? Oktober 2015 Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af: Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning Lembckesvej 7 6100 Haderslev Indholdsfortegnelse
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereMagt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereEFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereBekymringsgørelse er det noget at bekymre sig over?
277 Bekymringsgørelse er det noget at bekymre sig over? Lotte Hvas Bekymringsgørelse opstår, når sundhedsvæsenet tilbyder undersøgelser for skjulte risikofaktorer, og dermed fokuserer på trusler om sygdom
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereHvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst
Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereOm sorg. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune
Om sorg Set i et sundhedsfremmende perspektiv med et særligt blik på begreberne Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring fra sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereHvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på?
Hvad karakteriserer sunde og robuste mennesker og hvad bør arbejdspladsen satse på? Trivsel og sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut,
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereABC FOR MENTAL SUNDHED
ABC FOR MENTAL SUNDHED Vibeke Koushede, Line Nielsen og Carsten Hinrichsen DAGSORDEN Mental sundhed og mental sundhedsfremme Act-Belong-Commit ABC for mental sundhed HVAD ER MENTAL SUNDHED? There is hardly
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereKunsten at leve! Om kultur og mental sundhed. set i et salutogent perspektiv. Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune
Kunsten at leve! Om kultur og mental sundhed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereOpgavekort til Stjerneløb
Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereSyg, rask eller risikant?
RISIKO 663 Syg, rask eller risikant? Lotte Hvas Om rådgivning af raske i almen praksis»medicin til raske en syg ide?«forfatteren beskæftiger sig med de dilemmaer, der opstår, når praktiserende læger skal
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereBetydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I
795 Betydningen af den depressive patients fortælling af sin livshistorie I Jens Gerhard Jensen To depressionsfortællinger fra almen praksis»havde jeg haft mod og empati til at søge ind til hans angst
Læs mereRobusthed & Det Dobbelte KRAM
Robusthed & Det Dobbelte KRAM set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i
Læs mereSygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune
Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse
Læs mereFå alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder
Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereHåb og meningsskabelse når livet er svært. Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape
Håb og meningsskabelse når livet er svært Agapes Inspirationsdag 2018 v. Elli Kappelgaard, psykolog i Agape Hvad vil det sige at håbe, og hvorfor er det så vigtigt set fra et psykologisk perspektiv? Hvordan
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereDu holder altid noget af den andens liv i din hånd
Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres
Læs mere400.000 danskere på vej mod knogleskørhed
Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?
Læs mereForebyg at blive udbrændt som besøgsven.
Forebyg at blive udbrændt som besøgsven. 1. Oplæg om stress og belastning hos svækkede ældre. 2. Ældres mestringsstrategier 3. Stress og udbrændthed definitioner og kendetegn 4. Præsentation af metoder
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereRåd om tobaksophør at finde balancen
1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig
Læs mereHvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv.
Hvordan samvær og aktiviteter kan støtte mennesker med demens (i tidlig fase) i at have et aktivt og meningsfuldt liv. Med udgangspunkt i en undersøgelse hvor borgerperspektivet er centralt Hvad skal vi
Læs mereAf Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereNordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport
Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT!
'SPEAK UP' - Psykopaterne omkring dig (København) / UDSOLGT! Underviser OBS! Arrangementet er nu meldt udsolgt! Ønsker du at deltage kan du sende en mail til dm@livakurser.dk og blive skrevet på venteliste.
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereDet Dobbelte KRAM. set i et salutogent perspektiv. Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område
Det Dobbelte KRAM Rustet til livsduelighed også på det specialiserede område set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser
Læs mereHEPRO resultater i internationalt perspektiv. 15. januar 2009 Østfold ille eller ille bra 1
HEPRO resultater i internationalt perspektiv 1 Baggrund og formål Formål: at støtte udvikling og planlægning af folkesundhed på lokalt plan Behov for planlægningsdata baseret på et bredt sundhedsbegreb
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs merePatientens selvvurderede helbredsressourcer
Patientens selvvurderede helbredsressourcer Find patientens stærke sider Hanne Hollnagel Michael 2010; suppl 9: 17 27. Artiklen er en hyldest til Kirsti Malterud med en gennemgang af vores fælles afsluttede
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereRamt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereMental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune
Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mere