Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: Journalnr: K februar 2012 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link til handlingsplan for øget gennemførelse:

2 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 måneder efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jævnfør handlingsplanen for 2011) og resultatet for 2011 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2011 fastsætte de fremtidige måltal for 2013, jævnfør afsnit 2 og 3. Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat 2012 måltal 2013 måltal 23, , , , Målet blev justeret til 18% med den indgåede indsatsaftale. Uden indsatsaftalen var det 19%. 2 Der er i samarbejde med UNI C erkendt en fejlkilde på indgangen krop & stil for s vedkommende, hvilket påvirker frafaldsprocenten for samlet og for denne indgang. Hovedforløbselever (kontrolleret via UNI-C på cpr.nr.), som har påbegyndt uddannelsen før den ændrede uddannelsesordning i juli 2007, optræder i statistikken som frafald uden omvalg, idet en aktivitet på hovedforløbsskoleperiode 7 i hovedforløbet registreres, som om det var en grundforløbsaktivitet. Når elever i første kvartal falder fra efter 1 måned (længden af HF7) og efter præcis 9 måneder ændres fuldført (næste skoleperiodes placering - svendeprøven). Så det er mere end sandsynligt, at samme fejl igen i år påvirker med 33 elever. Resultatet var fra Ministeriet for Børn og Undervisning oplyst til 20. 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 har nået det fastsatte mål for 2011, når der korrigeres for den erkendte fejlkilde. Frafaldet på grundforløbene er nedbragt fra 19 % til 18,0 %, hvorfor målet for grundforløbene på skolen samlet set er nået. De områder, hvor frafaldet er højere end forventet, arbejdes der fortsat med. Det vurderes, at skolens samlede fastholdelsestiltag, herunder også de indsatser, der arbejdes kontinuerligt med, bidrager til opnåelse af målet for 2011 på grundforløbene. På hovedforløbene er frafaldet samlet set øget til 8,7 %, hvorfor måltallet på 7 % for 2011 ikke opnås. Stigningen i frafald uden omvalg på hovedforløbene er hovedsageligt sket på uddannelserne til frisør og eventkoordinator samt generelt på hovedforløb indenfor indgangen krop & stil. Det er på disse uddannelser, der har været en markant stigning i brugen af korte uddannelsesaftaler. Når en kort aftale er udløbet, vil eleverne figurere som frafald uden omvalg i statistikken. Indsatsområde 1 Mentorordninger Mentorordningerne på er en del af projekt Relationer der forpligter, som indgår i sammen med TEC og SOSU C. I skoleåret er der udbudt mentorordninger på alle s adresser. Det drejer sig for dette indsatsområde om deltidsmentorer, grundforløbsmentorer og fuldtidsmentorer. Det skal bemærkes, at ikke alle typer mentor findes på alle adresser. Målet med indsatsen er, at frafaldet for elever med mentor skal nedbringes til at være på niveau med det generelle frafald. Frafaldet for elever med mentor på er for skoleåret %, hvilket er på niveau med frafaldet generelt for elever på. Det skal bemærkes, at udvælgelsen blandt mentees også baseres en vurdering af, at de elever, der får mentorstøtte ellers ville være mere frafaldstruede end gennemsnittet. Desuden er der udarbejdet en ekstern midtvejsevaluering af projektet som helhed i foråret/sommeren Resultaterne i denne viste blandt andet stor tilfredshed blandt mentees med deres mentor. Evalueringsrapporten anviste også opmærksomhedspunkter og anbefalinger, som anvendes aktivt i det videre arbejde med mentorordningerne på. Projektet afsluttes i 2012 og der udarbejdes i foråret/sommeren 2012 en afsluttende ekstern evaluering og en intern erfarings og dataindsamling. Indsatsområde 2 Visitation af kvoteelever Afdelingslederne har deltaget i informationsarrangementer for folkeskoleelever på klassesniveau i hhv. Sorø og på Frederiksberg. Der er afholdt informationsmøde for Ungdommens Uddannelses (UU)-vejledere fra København, Tårnby og Frederiksberg på Glentevej. Der er afviklet 18 introdage for 8-klasseselever fra Ungdommens Uddannelsesvejledning København, hvor de unge er blevet informeret om uddannelserne inden for krop & stil. Resultater skoleåret 2010/2011 (alle tal er cirka-tal): Kos Kos Fit August februar august Fit Februar 2011 Frisør august 2010 Frisør Nov Frisør Februar 2011 Frisør april 2011 Antal ansøgere Antal kvotepladser Antal i % 219 % 194 % 555 % 318 % 352 % 407 % 313 % 275 % Antal indkaldt til samtale Antal fremmødte

4 Fremmødte i % 85 % 90 % 71 % 81 % 91 % 100 % 86 % 88 % Antal der fravælger Antal fravalg i % 2 % 7 % 4 % 5 % 5 % 8 % 5 % 4 % Antal der starter Antal gennemførte Antal gennemførte i % 78 % 44 % 55 % 73 % 84 % 80 % 67 % 75 % I gennemsnit er der 79 % af kvoteeleverne på frisørsiden, der gennemførte grundforløbet, 61 % på kosmetikersiden og 64 % på fitnessinstruktørsiden. Frafaldet i skoleåret 2010/2011 var på 25,7 %, hvilket betyder, at vi desværre ikke nåede måltallet med 80 %, der gennemførte. Især har der i perioden været et stort frafald på grundforløbet kosmetiker og fitnessinstruktør. Dette medfører, at der fortsat vil blive arbejde på at forbedre proceduren for udvælgelse af kvoteelever samt arbejdet med indholdet af og strukturen på grundforløbet. Ifølge vores elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) fra 2011, vurderer 42 % af eleverne på grundforløbet kosmetiker og 18 % af eleverne på grundforløbet fitnessinstruktør, at kravene i uddannelsen er for store. Ingen af disse elever, oplever kravene som for små. Indsatsområde 3 Modtagelse af elever på grundforløb Strøm, styring og IT: Læringsmiljø og pædagogisk analyse (herefter LP) projektets kortlægningsundersøgelse er gennemført. Undersøgelsen er analyseret i samarbejde med Aalborg Universitet og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). Undersøgelsen er fremlagt for lærergruppen. Uddannelse af lærergruppen i LP metodik er gennemført ved 3 seminarier. Derudover er der gennemført kursus for LP-tovholdere (2 kursusdage). Lærergruppen arbejder nu pt. med konkrete cases fra afdelingens hverdag. Fokus i strøm, styring og IT er arbejdet med relationer mellem elever og lærere. Den foreløbige indsats har medført et klart fokus på problemstillinger, der faktisk gør en forskel og som lærerne konkret kan arbejde med. Derudover er interessen for at læse forskningsbaseret litteratur om det, der i praksis virker, forøget betydeligt. Den klare metodik i LP har medført en mere overskuelig tilgang til udfordringer. Projektet skal føres videre i 2012: yderligere uddannelse til lærerne, flere konkrete erfaringer med konkrete LP projekter, implementering i afdelingens almindelige drift, undersøgelse af opnåede resultater. Indsatsen evalueres med hensyn til målopfyldelse for skoleåret Krop & stil: Eleverne er i løbet af de første 2 skoleuger blevet præsenteret for uddannelsernes faglighed og de krav, der stilles for at gennemføre den enkelte uddannelse. Vi kan desværre ingen effekt se på frafaldsprocenten endnu, som i 2010/2011 er steget til 25,7 %. Frafaldet er markant størst i starten af uddannelsen, hvilket kan skyldes, at eleverne i løbet af de to første måneder har fået så klart et indtryk af kravene, så de fravælger uddannelsen. En proces, som vi helst havde set lå endnu tidligere i forløbet. Indsatsen har dog haft den slagside, at 18 % af eleverne på grundforløbet fitnessinstruktør og 42 % af eleverne på grundforløb kosmetiker i elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) 2011, har givet udtryk for, at kravene i uddannelsen er for store. Ingen af disse elever oplever, at kravene er for små. Resultatet fra elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) 2011 analyseres, således at afdelingen kan imødekomme elevernes tilkendegivelser. 4

5 Indsatsområde 4 Særligt mentorgrundforløb Målet med indsatsen i var at styrke eleverne på tre hovedområder: Teambuilding, samarbejde, kommunikation og selvværd. Områderne var valgt ud fra et ønske om at styrke elevernes samarbejdsevne og relationskompetencer. Endvidere var målet at hjælpe eleverne med at finde frem til deres værdier og holdninger og lære at respektere andre. I løbet af skoleåret er indsatsen fortsat. Metoden til ovenstående har været learning by doing. Metoden har fortsat været at tage eleverne ud af undervisningen, hvor der har været en række samarbejdsøvelser og teambuildingsøvelser. Der er blevet arbejdet med ADIZE som omdrejningspunkt for at synliggøre de forskellige kompetencer for eleverne. I forbindelse med forløbet har der været fokus på øget evaluering og gennemgang at det, eleverne har været igennem. Det må konstateres ved en intern optælling, at målet om maksimalt 20 % frafald i skoleåret ikke er nået. En ekstern evaluering af mentorordningerne gennemført i slutningen af skoleåret påpeger også, at mentorordninger har sine begrænsninger og ikke er løsningen på alle elevernes udfordringer. Det vurderes dog, at arbejdet med accept af forskelligheder og anerkendende øvelser samt styrkelsen af relationer tilsammen har haft en positiv effekt på eleverne. Indsatsområde 5 Pædagogik på grundforløb krop & stil Alle lærere på indgangen krop & stil er blevet introduceret til metoderne i Cooperative Learning (CL) på 2 fællesmøder. Desuden har 3 lærere deltaget i længerevarende kurser i Cooperative Learning. De tre teams på afdelingen har arbejdet med afprøvning af Cooperative Learning, og de enkelte lærere har efterfølgende delt deres erfaringer med teamet. I elevtilfredshedsundersøgelsen 2011 vurderer eleverne lærernes faglige dygtighed til 8 og undervisningen til 7,6 på en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst). Det er svært at vurdere, hvorvidt målet om 80 % elevtilfredshed er opnået med undervisningen ud fra disse tal. Måltallet for 2012 vil blive ændret, således at måltallet bliver, at eleverne vurderer undervisningen til minimum 8 på en skala fra For frisørelevernes vedkommende er der opnået en gennemsnitlig fraværsprocent på 8,76, for fitnessinstruktørerne 9,1 % og for kosmetikerne 11 %. Det vil sige i gennemsnit er der opnået en fraværsprocent på 9,6 % mod et måltal på 10 %. Procenten er udregnet for de elever, der gennemførte grundforløbet. Der opleves fortsat udfordringer i forhold til rekruttering og udvælgelse af de rette elever, samt i forhold til fastholdelse af elever på de tre grundforløb. Indsatsområde 6 Skolepraktik I forbindelse med kvalitet i skolepraktikken har skolepraktikken på beklædning beskrevet både de formelle betingelser for skolepraktik elever (selve systemet) og aktiviteterne på de enkelte praktikperioder. Derudover er der indført en ny systematik i forbindelse med de konkrete arbejdsopgaver, der synliggør skolens krav til eleverne. Disse tiltag har bestemt virket, idet en enkelt og gennemskuelig procedure for information og aktivitetsbeskrive giver både instruktører og elever et fornyet overblik. Indsatsen er igangsat og evalueres medio På krop & stil er indsatsen igangsat i henhold til beskrivelsen i handlingsplan for øget gennemførelse 2011 og evalueres medio

6 Indsatsområde 7 Hovedforløbsmentorer Hovedforløbsmentorordningen på er en del af projekt Relationer der forpligter, som indgår i sammen med TEC og SOSU C. Denne type mentor følger i eleven i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb og på selve hovedforløbet både i og udenfor skolen. Målet med indsatsen er at frafaldet for elever med hovedforløbsmentor skal nedbringes til at være på niveau med det generelle frafald. Status og resultater for denne indsats er enslydende med beskrivelsen under indsatsområde 1 - mentorordninger. 6

7 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer På grundforløbene er s elever kendetegnet ved, at der er flere elever med efterkommer eller indvandrerbaggrund i forhold til landsgennemsnittet og at skolen i forhold til landstallene - har mange kvindelige elever, hvilket skyldes uddannelsesudbuddet på skolen. Desuden har CPH WEST også færre elever under 17 år og flere elever mellem 20 og 24 år end på landsplan (se afsnit vedr. elevprofil på grundforløb). Hvad hovedforløb angår, ligner mere landsgennemsnittet end med hensyn til elevprofilen på grundforløb, hvad angår alder og etnicitet (se afsnit om elevprofil på hovedforløb). Det er kendetegnende for, at der findes en betydelig andel elever, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund. Desuden har skolen en del elever, der har personlige, sociale og/eller faglige problematikker, som vanskeliggør fastholdelse. har gennem længere tid arbejdet med fastholdelsen af denne gruppe elever, hvilket også afspejler sig i et faldende frafald for gruppen af elever på grundforløb med under 5 i karaktergennemsnit fra folkeskolen (se afsnit om elevprofil på grundforløb). Denne elevgruppe er også ofte uafklaret om eget formål med uddannelserne. Nye opmærksomhedspunkter for på grundforløbene er, at de stærke elevers frafald er steget og at mænd med indvandrer eller efterkommerbaggrund og mænd over 25 år i højere grad falder fra end tidligere. Desuden skal indsatsen i forhold til overgang mellem grundforløb og hovedforløb styrkes. Elevprofil på grundforløb Elevprofilen på grundforløbene på er kendetegnet ved, at eleverne er ældre end landsgennemsnittet, at der er flere elever med indvandrer eller efterkommerbaggrund og at der er en større andel kvinder, når der sammenlignes med landstallene. Derudover er der i denne del af handlingsplanen identificeret nogle opmærksomhedspunkter omkring frafaldet blandt mænd med indvandrer eller efterkommerbaggrund, frafald blandt mænd over 25 år og de stærke elevers 3 frafald. Hvad alder angår, drejer det sig om, at andelen af elever under 17 år er faldet med næsten 10 procentpoint, mens andelen af elever i kategorien år og over 25 år er steget med hhv. 6 og 4 procentpoint i forhold til sidste år. Der er altså sket en ændring i retning af flere ældre elever, der starter på. Dette skyldes, at der er indrettet en voksenafdeling i Taastrup, som har øget det normale indtag af voksne elever. I forhold til landsgennemsnittet er s elever på grundforløb er kendetegnet ved, at der er en større andel af de årige og en lavere andel af elever i kategorien under 17 år (forskellen er hhv. 10 procentpoint for elever under 17 år og 11 procentpoint for elever mellem år). For de årige og eleverne over 25 år er s andel dog næsten på niveau med landsgennemsnittet på hhv. 20 % og 18,5 %. 3 Kan i denne sammenhæng kun udskilles på elevens opnåede karakterer fra folkeskolen. 7

8 Graf 3.1 Alder på grundforløb, og landstal i procent 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Landstal -17 år år år 25+ år Med hensyn til køn og etnicitet er elevprofilen ikke væsentlig anderledes end sidste år: har større andel kvinder og en større andel elever med efterkommerbaggrund end landsgennemsnittet. Andelen af kvinder er 73 %, mens andelen af mænd er 27 %. Dette skyldes s uddannelsesudbud, som i høj grad er præget af uddannelser, der traditionelt tiltrækker kvinder (f.eks. frisøruddannelsen). Med hensyn til etnicitet er andelen af elever med dansk herkomst på CPH WEST 72 %, mens andelen med efterkommer baggrund er 18 % og elever med indvandrerbaggrund 8,5 % (dette er på niveau med landstallet). Årsagen til den større andel elever med efterkommer eller indvandrerbaggrund vurderes at hænge sammen med skolens placering på den københavnske vestegn. Graf 3.2 Etnicitet på grundforløb, og landstal i procent 100,0% Graf 3.3 Køn på grundforløb, og landstal i procent 80,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% Landstal 70,0% 60,0% 50,0% Landstal 50,0% 40,0% 40,0% 30,0% 30,0% 20,0% 20,0% 10,0% 10,0% 0,0% Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst 0,0% Kvinde mand Når man kigger på frafaldet for kvinder og mænd på grundforløbene på, viser det sig, at der er et større frafald hos mændene end hos kvinderne. Samme tendens gør sig dog også gældende på landsplan, hvor forskellen samlet set er mindre end på (forskellen på landsplan mellem kønnene er 4,3 procentpoint og på er kønsforskellen 7,4 procentpoint). For både kvindernes og mændenes vedkommende er frafaldet lavest blandt elever under 17 år. Hos 8

9 mændene er frafaldet støt stigende i takt med, at alderen øges. Der er især et stort procentvis frafald hos mænd over 25 år, men det skal bemærkes, at antallet af frafaldne mandlige elever over 25 er 19 styk. Hos kvinderne topper frafaldet hos de årige, mens det derefter falder hos de årige og eleverne over 25 år. Der er altså en forskel på frafaldsmønstrene på s grundforløb hos hhv. mænd og kvinder, når man fordeler dem på alder. Tabel 3.1 Andel kvinder fordelt på alder, i procent Køn Alder MO UO Fuldført I gang Total Kvinde -17 år 4,1 12,7 30,3 52, år 3,7 24,9 33,9 37, år 1,3 18,4 50,1 30, år 1,0 16,7 34,9 47,4 100 Kvinde Total 2,3 18,0 39,6 40,1 100 Tabel 3.2 Andel mænd fordelt på alder, i procent Køn Alder MO UO Fuldført I gang Total Mand -17 år 9,4 19,7 6,0 65, år 11,7 24,7 13,0 50, år 2,5 26,3 30,5 40, år 6,0 38,0 30,0 26,0 100 Mand Total 7,2 25,4 18,8 48,6 100 Når frafaldet opdeles på køn og herkomst, tegner der sig et billede af, at elever med indvandrer - eller efterkommerbaggrund, uanset køn, falder fra i højere grad end elever med dansk herkomst. Dog er denne tendens ikke særligt udpræget hos kvinderne, mens den i høj grad ses hos mændene, hvor der er 3,1 procentpoints forskel på frafald uden omvalg blandt mænd med dansk herkomst og mænd med efterkommerbaggrund. Den mest markante forskel findes i gruppen af mænd med indvandrerbaggrund her er forskellen 16 procentpoint. Det skal dog tages med i betragtning, at der er tale om et begrænset antal elever (16 personer ud af i alt 42 mænd) med indvandrerbaggrund. I forhold til landstallene findes samme tendens som på, at mænd med indvandrer eller efterkommerbaggrund oftere falder fra end mænd med dansk herkomst. Dog er generelt bedre til at fastholde mænd med efterkommerbaggrund end på landsplan, men har lidt større frafald hos mænd med indvandrerbaggrund. Tabel 3.3 Andel kvinder fordelt på herkomst, i procent Køn Herkomst MO UO Fuldført I gang Total Kvinde Dansk herkomst 1,7 17,1 44,5 36,7 100 efterkommere 5,6 19,4 22,2 52,8 100 Indvandrere 1,4 21,6 21,6 55,4 100 Uoplyst/ukendt 8,3 33,3 50,0 8,3 100 Kvinde Total 2,3 18,0 39,6 40,1 100 Tabel 3.4 Andel mænd fordelt på herkomst, i procent Køn Herkomst MO UO Fuldført I gang Total Mand Dansk herkomst 7,5 22,1 27,7 42,7 100 efterkommere 5,8 25,2 1,0 68,0 100 Indvandrere 9,5 38,1 16,7 35,7 100 Uoplyst/ukendt 0,0 75,0 25,0 0,0 100 Mand Total 7,2 25,4 18,8 48,

10 Hvis man ser på elevernes karaktergennemsnit fra folkeskolen er placeret nogenlunde på niveau med landstallene. Hovedparten af eleverne, 45 % for s vedkommende og 46 % for landsgennemsnittet, har et karaktergennemsnit på under 5 fra folkeskolen. I kategorien 5-7 i karaktergennemsnit ligger lidt højere end landstallene med 22,5 % mod 18 %. Hvad angår andelen af elever med et snit over 7 er på niveau med landstallene med en andel lige omkring 5 %. Sammenlignes dette med tallene fra året før, er der nu cirka 5 procentpoint færre elever med et snit under 5, mens der ikke er nogen betydelig variation, hvad angår andelen af elever med karaktergennemsnit mellem 5 og 7 og over 7. Der er dog nogen usikkerhed, idet der stadig er 27,6 %, der fremgår som uoplyst. Graf 3.4 Karaktergennemsnit fra folkeskolen, og landstal i procent 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Landstal uoplyst Kigger man på karaktergennemsnit og frafald uden omvalg over tid for s vedkommende, tegner der sig et billede af, at der siden skoleåret er sket en betydelig reduktion i frafald uden omvalg for elever med karaktergennemsnit under 5 eller mellem 5 7. Der er en meget lille stigning i frafald uden omvalg hos eleverne med et snit under 5 i skoleåret i forhold til året før. Reduktionen i frafaldet blandt elever med under 5 eller mellem 5 og 7 i karaktergennemsnit sandsynligvis kan henføres til, at i høj grad har arbejdet med fastholdelsestiltag for såkaldt svage elever, da denne gruppe har fyldt meget både i volumen og i procent. Der er dog også indtil skoleåret sket en reduktion i frafaldet for eleverne med karaktergennemsnit over 7. For denne gruppe af stærke elever tilskyndes der til deltagelse i Young Enterprise, DM i Skills og lignende konkurrencer, hvor eleverne udnytter deres potentiale fuldt ud. Men, som det kan aflæses i tabellen nedenfor, er frafaldet i denne gruppe desværre steget med 6,6 procentpoint siden sidste år. Der skal derfor fokuseres på også at identificere og tilgodese stærke elever. Tabel 3.5. Frafald uden omvalg fordelt på karaktergennemsnit i procent, Karaktergennemsnit Skoleår Over 7 (8,5 på 13- skala) 27,1 20,7 12,5 19,1 5 7 (7,5-8,5 på 13-43,3 22,8 18,3 15,6 skala) Under 5 (7,5 på 13-skala) 34,3 23,6 19,5 21,2 10

11 Overgang mellem grundforløb og hovedforløb I overgangen mellem grundforløb og hovedforløb placerer sig på samme niveau som i handlingsplanen for Forskellen mellem 2011 og 2012 er 0,1 procentpoint samlet set. Ligeledes har stadig en større overgangsfrekvens end landsgennemsnittet her er forskellen 6,5 procentpoint. Der er dog sket nogle udsving i overgangsfrekvensen indgangene imellem. Indgangen strøm, styring og IT har siden sidst øget overgangsfrekvens med 19,6 procentpoint og placerer sig nu en lille smule bedre end gennemsnittet på landsplan. Ligeledes er overgangsfrekvensen på krop & stil steget 3,6 procentpoint i forhold til sidste år og placerer sig også lidt bedre end gennemsnittet på denne indgang. For produktion og udviklings vedkommende ligger overgangen på niveau med sidste år. På den merkantile indgang er overgangsfrekvensen faldet med 0,5 procentpoint for s vedkommende i forhold til sidste år. Da der er der sket en stigning på landsplan fra sidste år på 4,8 procentpoint, betyder det, at overgangsfrekvensen på på denne indgang placerer sig under landsgennemsnittet. En nærmere analyse af tallene viser, at jo yngre eleverne er, desto lavere er overgangsfrekvensen. Det kan hænge sammen med, at de ikke er afklaret om egen fremtid. Tabel 3.6 Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, 2011 og 2012 i procent Difference Indgang 1031 Produktion og udvikling 87,7 87,3-0, Strøm, styring og IT 47,1 66,7 19, Merkantil 47,6 47,1-0, Krop og stil 86,7 91,2 4,5 Hovedtotal 67,7 67,6-0,1 Tabel 3.7 Overgang mellem grundforløb og hovedforløb, landstal og i procent Indgang Landstal Difference 1031 Produktion og udvikling 72,9 87,3 14, Strøm, styring og IT 63,3 66,7 3, Merkantil 52,3 47,1-5, Krop og stil 90,5 91,2 0,7 Hovedtotal 61,1 67,6 6,5 Dermed er der et behov for at iværksætte en indsats i forhold til overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, således at overgangsfrekvensen øges samlet set, men især skal der en indsats til på den merkantile indgang og ligeledes skal de gode takter på produktion og udvikling og strøm, styring og IT udbygges. Elevprofil på hovedforløb Elevprofilen på hovedforløbene på er kendetegnet ved, at skolen her ligner landsgennemsnittet i højere grad end på grundforløbet, hvad angår alder og etnicitet, mens stadigt har en større andel kvinder end landsgennemsnittet. Desuden er der ikke den store ændring at spore i elevsammensætningen siden sidste år. Eleverne på hovedforløbene på fordeler sig med 10 %, der er under 17 år, 21,5 % mellem 18 og 19 år, 38 % mellem år og 30,5 % over 25 år. I forhold til landstallene har CPH 11

12 WEST flere elever på hovedforløb, der er under 17 år, mens der også er flere elever på hovedforløb på mellem år end på landsplan (38 % på mod et landsgennemsnit på 31 %). har derimod en lavere andel af elever, der er over 25 år end landsgennemsnittet. Graf 3.5 Alder på hovedforløb, og landstal i procent 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% Landstal 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -17 år år år 25+ år Hvad angår køn, har en stor andel kvinder i forhold til landsgennemsnittet. På CPH WEST er andelen af kvinder på hovedforløb 78 %, mens den er 52,5 % på landsplan. Hvad mændene angår, har her en tilsvarende lavere andel på 22 % mod 47,5 % på landsplan. Dette skyldes, som hos grundforløbene, s uddannelsesudbud. Graf 3.6 Køn på hovedforløb, og landstal i procent 90,0% 80,0% 70,0% Landstal 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kvinde mand Den etniske sammensætning af elever på hovedforløb er for s vedkommende kendetegnet ved, at 91 % af eleverne har dansk herkomst, mens 4 % er efterkommere. Her placerer CPH WEST sig meget tæt på landstallene på hhv. 88 % og 2,5 %. Hvad angår elever med indvandrerbaggrund har en lavere andel i elever end landsgennemsnittet her er s andel 3 %, mens der på landsplan er 9 %. 12

13 Graf 3.7 Etnicitet på hovedforløb, og landstal i procent 100,0% 90,0% 80,0% Landstal 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Dansk Efterkommere Indvandrere Uoplyst Tabel 3.8 Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

14 4. Særlige indsatsområder i 2012 har udvalgt 4 væsentlige indsatsområder i denne handlingsplan. Det drejer sig om følgende: 1. Mentorordninger (fortsættes fra 2011): Indsatsen fortsættes, da, jævnfør afsnit 3, stadigt har en betydelig andel elever med svage forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. 2. Fokus på de stærke elevers gennemførelse (nyt indsatsområde): Analysen i afsnit 3 viste, at frafaldet er steget i gruppen af stærke elever. Derfor er de stærke elevers gennemførelse valgt som nyt indsatsområde 3. Overgang mellem grundforløb og hovedforløb (nyt indsatsområde): ønsker at sætte særlig fokus på overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, således at den samlede overgangsfrekvens øges og der sættes ind på specifikke indgange (se afsnit 3 for analyse). 4. Skolepraktik (fortsættes fra 2011): ønsker fortsat at få eleverne ud i ordinære praktikpladser, så der ikke opbygges en stor afdeling for skolepraktik. Der gøres derfor en ekstra indsats for at få elever, der kommer i kontakt med skolepraktikken, ud i ordinære aftaler. Indsatsområde nr.: 1 fortsættelse fra 2011 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Mentorordninger indgår i perioden i projekt Relationer, der forpligter sammen med TEC og SOSU C. Projektet har til formål at afprøve forskellige mentorordninger på både grundforløbene og hovedforløbene. Baggrunden for projektet er, at har en betydelig andel elever med svage faglige, sociale og/eller personlige kompetencer (se kapitel 3 om elevprofiler). Alle elever på med moderate sociale, faglige eller personlige problemer, der vurderes at have gavn af mentorstøtte i en kortere eller længere periode. Der arbejdes med forskellige typer mentor: deltidsmentor, fuldtidsmentor, hovedforløbsmentor og kombinationsmentor, der alle via deres specifikke funktion skal sørge for at tage hånd om de elever, der visiteres til dem. Det er også en væsentlig del af projektet, at der arbejdes aktivt med visiteringen af elever til mentorerne og med matchet mellem elev og mentor samt at der ved behov etableres et samarbejde mellem mentorer og andre støttefunktioner (for eksempel læsevejledere, vejleder og lignende). Det overordnede mål for projektet er, at frafaldet blandt mentees skal nedbringes, så det er på niveau med de øvrige elevers frafald. Indsatsen er evalueret i foråret/sommeren 2011 ved en ekstern evaluator. Desuden evalueres projektet igen i foråret/sommeren Den foreløbige interne evaluering viser, at frafaldet blandt mentees pt. 14

15 Planlagt starttidspunkt: 2009 Planlagt sluttidspunkt: 2012 er på niveau med de øvrige elevers frafald på (forudsat at gruppen af mentees ellers ville have haft et større frafald). Desuden har den eksterne evaluering vist, at mentees i høj grad selv vurderer at have gavn af mentorstøtten. Indsatsområde nr.: 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Fokus på de stærke elevers gennemførelse Det fremgår af analysen i afsnit 3, at frafaldet blandt elever med over 7 i karaktergennemsnit er steget på. Derfor skal der gøres en indsats, som sikrer, at de stærke elever udfordres og fastholdes i højere grad. Fagligt stærke elever på (elever med over 7 i gennemsnitskarakter). Der skal i afdelingerne arbejdes med kontaktlærernes evne til at identificere de stærke elever for at kunne give dem tilstrækkelige udfordringer. De stærke elever skal udfordres ved deltagelse i konkurrencer, de skal tilbydes fag på højere niveau end uddannelsen kræver på grundforløb og der skal, hvor muligt, tilbydes fag på ekspertniveau på hovedforløbet. Målet med indsatsen er, at de stærke elevers frafald (elever med over 7 i gennemsnitskarakter) kommer på niveau med elever i mellemgruppen (gennemsnitskarakter mellem 5-7). Desuden skal 5 % færre elever finde niveauet for lavt i elevtilfredshedsundersøgelsen Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: 2012 Planlagt sluttidspunkt: 2014 Indsatsen evalueres løbende ved at monitorere frafaldet for de stærke elever og følge op på resultatet af elevtilfredshedsundersøgelsen Indsatsområde nr.: 3 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Overgang mellem grundforløb og hovedforløb I forhold til analyse i afsnit 3 er s overgangsfrekvens samlet set ikke ændret i nævneværdig grad siden sidste år. Der er dog sket et fald i overgangen på det merkantile område, hvilket der skal sættes ind overfor og samtidigt skal de gode takter på strøm, styring og IT samt produktion og udvikling (smed) bevares. Elever i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb på indgangene merkantil, produktion og udvikling (smed) samt styring, styring og IT og elever på hovedforløb. Der arbejdes med at gøre eleverne arbejdsmarkedsparate, det vil sige 15

16 at bevidstgøre eleven om betydningen af praktikplads og forskellige muligheder for praktikplads. Elever trænes yderligere i jobsøgning, og der lægges større vægt på at inddrage arbejdsgivere til at forklare hvad der forventes i praktikken. Elever klædes på til at søge bredere end det første umiddelbare ønske. Når elevens arbejdsmarkedsparathed øges, vil det øge overgangsfrekvensen, og frafaldet i hovedforløbet vil på sigt også falde. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Merkantil overgangsfrekvens skal om senest 2 år være over 50 %, og strøm,styring og IT skal som minimum være på niveau med landstallet for indgangen. Frafaldet i HF skal reduceres til maksimalt 7 % i løbet af de næste 2 år. Indsatsen evalueres ved at følge overgangsfrekvensen, hvilket giver et målbart resultat. Desuden evalueres selve indholdet af indsatsen ved en intern erfarings og vidensopsamling. Planlagt starttidspunkt: 2012 Planlagt sluttidspunkt: 2014 Indsatsområde nr.: 4 - Fortsættes fra 2011 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Skolepraktik På grund af finanskrisen har der været vigende antal praktikpladser, og der har været langt flere ophævelser af uddannelsesaftaler end tidligere. Derudover er skolepraktik på indgangen krop og stil et relativt nyt fænomen. har et ønske om, at eleverne skal ud i ordinær praktik. Derfor gøres en ekstra indsats for at få elever, der kommer i kontakt med skolepraktikken, ud i ordinære aftaler. Elever, der efter grundforløb ikke har opnået en uddannelsesaftale, elever, der mister aftaler og dermed er potentielle skolepraktikelever, samt elever, der allerede er startet i skolepraktik. Øget fokus på vejledning om skolepraktik og kravene til elevens indsats i forhold til EMMA-kriterier. Målet er, at skolepraktik-eleverne skal opnå en ordinær læreplads så hurtigt som muligt. 75 % af eleverne har opnået en uddannelsesaftale efter 5 måneder. 95 % har opnået en aftale efter 1 år. Alle har opnået en aftale inden aspirantprøven. Indsatsen evalueres medio 2013 ved optælling af om det konkrete mål om, om 75 % af eleverne har opnået en aftale efter højst 5 måneder og 95 % af eleverne har opnået en aftale efter 1 år og at alle har fået en aftale inden aspirantprøven. Derudover evalueres også på fremgangsmåder og metoder i forhold til, hvad der har virket eller ikke virket. Planlagt starttidspunkt: 2011 Planlagt sluttidspunkt: