Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl til (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Birgit Fogh Rasmussen, Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Niels Erik Kjærgaard, Lone Lyrskov, Jesper Thyrring Møller, Per Mathiasen, Jann Hansen, Niels Aalund, Kenth Halfdan Ferning, Hans Nikolaisen, Lasse Jacobsen, Peter Pedersen for Niels Højberg, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Jesper H. Jensen, Claus Damgaard, Henning Hansen, Anders J. Jørgensen, Jan Kallestrup. 1. Godkendelse af dagsorden --- Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 23. maj 2014 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 23. maj Referatet blev godkendt. 3. Det fælles kontaktcenter v. Lene Hartig Danielsen og Tonni Olsen Orientering om status på etape to af det fælles kontaktcenter, der blev igangsat på baggrund af aftale på møde i KD-Net 6. december 2013, jf. referat fra møde i KD-Net 6. december På baggrund af orienteringen drøftes også mulige perspektiver for nye initiativer i regi af det fælles kontaktcenter. --- Lene Hartig Danielsen og Tonni Olsen orienterede om status om udviklingsprojektet, der følger tidsplanen og økonomien. Oplægget er vedlagt referatet. Der var ros til projektet, og det blev aftalt, at projektledelsen skal arbejde videre med at udvikle projektet. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

2 Derudover blev det aftalt, at projektledelsen skal udarbejde informationsmateriale, der kan præsenteres for politikerne i de enkelte kommuner samt for KKR. 4. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, VUS v. Niels Erik Kjærgaard og Bo Johansen Orientering om processen vedrørende kommunernes inddragelse i arbejdet med VUS en. Kommunerne er inviterede til senest 8. september 2014 at indsende input om deres egne strategiske overvejelser og konkrete erfaringer i arbejdet med at fremme vækst og udvikling til KKR sekretariatet, jf. bilag 2. På baggrund af de indsendte bidrag drøfter KKR hvilke udfordringer og temaer, kommunerne ønsker, at VUS skal omhandle. Bilag 2. De 19 midtjyske kommuner drøfter regional vækst og udvikling, KKR 23. juni 2014 Bilag 3. Den regionale vækst og udviklingsstrategi, KKR 23. juni 2014 Der blev opfordret til, at kommunerne indsender input senest 8. september Kommunernes bidrag skal bruges til en drøftelse på mødet i KKR 12. september Derudover blev der orienteret om, at der pt. arbejdes på processen for VUS en i Udkast til processen præsenteres på KKR mødet 12. september Bo Johansen orienterede om processen omkring redegørelse for regional vækst og udvikling, og hvad der er lagt vægt på i redegørelsen. I redegørelsen har Region Midtjylland behandlet fire udfordringer, som menes at være hovedudfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling. Formålet med redegørelsen har været at få afdækket udfordringernes omfang og ikke at konkretisere udfordringerne. Bo Johansen informerede om at Vækstforum planlægger at afholde en kick-off konference omkring VUS en i begyndelsen af Psykiatriområdet v. Jesper Thyrring Møller og Lasse Jacobsen Orientering om status på KKR s Målsætning 4 vedr. psykiatriområdet. KKR har i forbindelse med arbejdet omkring det nære sundhedsvæsen udarbejdet fire sundhedspolitiske målsætninger i Den fjerde KKR målsætning lyder: Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge indenfor voksen-psykiatri. KKR Midtjylland har i deres målsætning 4 besluttet, at der skal skabes en mere tværgående og sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet ved at udbygge samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, almenpraktiserende læger og den kommunale socialpsykiatri samt andre kommunale områder (f.eks. ældreplejen). Med ovenstående målsætning som udgangspunkt valgte de KKR og Region Midtjylland i regi af Rammeaftale 2015 socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. KOSU, DASSOS og Region Midtjylland har derfor sammensat en styregruppe, der er i gang med arbejdet. KKR skal 12. september 2014 drøfte fokuspunkter samt pejling i forhold til et forpligtende fælleskommunalt rammepapir, der skal beskrive den fælles ramme, som kommunerne arbejder inden for. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

3 Bilag 4. Sammenhængende psykiatri, kommissorium 27. juni 2014 Bilag 5. Procespapir, Styregruppe vedr. rammepapir på psykiatriområdet, 03. juli Lasse Jacobsen orienterede om, at der 21. august 2014 blev afholdt fælles møde mellem DASSOS og KOSU, hvor kommissoriet blev godkendt. 6. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 6.1. Medtech Innovation Center, MTIC Orientering om oplæg til et fælles regionalt samarbejde om sundhedsinnovation som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, VIA UC og kommunerne i fællesskab har udarbejdet på baggrund af, at bevillingen for MTIC udløber med udgangen af Arbejdsgruppens opgave, jf. referat fra møde i KD-Net 23. maj 2014, var at arbejde på en løsning for videreførsel af centeret, således at de kompetencer, der er opbygget siden 2009 ikke forsvinder. Drøftelserne i arbejdsgruppen har dog gjort det klart, at hvis parterne skal få bedst udbytte af et samarbejde om sundhedsinnovation, er der behov for mere og andet end blot en videreførsel af MTIC. Oplægget er udarbejdet til brug for kommunerne i forbindelse med endelig stillingtagen til samarbejdet. Bilag 6. Midtjysk partnerskab om sundhedsinnovation, arbejdsgruppen, august Det blev aftalt, at der udpeges tre kommuner til, sammen med de andre parter, at arbejde videre med organisering og indhold af samarbejdet. Det endelige oplæg skal være klar til drøftelse på møde i KD-Net 31. oktober KOSU Orientering om øvrige emner i regi af KOSU, herunder status på sundhedsaftalen, praksisplanen for almen praksis og medfinansieringsanalysen. Bilag 7. Skriftlig orientering fra KOSU, 14. august 2014 Bilag 8. udvikling i kommunal medfinansiering , 12. juni 2014 Den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundheds- og psykiatriområdet blev drøftet. Det blev aftalt, at Jesper Thyrring Møller og Lasse Jacobsen sammen med Region Midtjylland drøfter, hvordan der kan blive sat fokus på problematikken omkring incitamentsstrukturen for den aktivitetsbestemte medfinansiering, herunder om der skal tages et fælles initiativ til at beskrive ulemperne ved modellen. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

4 7. Det specialiserede socialområde v. Jesper Thyrring Møller 7.1. Styringsaftalen for 2015 Drøftelse af, hvordan takstudviklingen skal følges i 2015, idet KKRs formandskab, der har undersøgt muligheden for at opnå enighed om et mål for takst-/udgiftsudviklingen, må konstatere, at der ikke kan opnås enighed omkring et mål for takst-/udgiftsudviklingen i 2015, jf. møde i KKR 12. juni 2014, hvor det blev besluttet: at der i Styringsaftalen fortsat er fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. Der skal derfor fortsat arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling. Det indstilles desuden, at indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelser og takster. KKRs formandskab bemyndiges til, inden for kort tid, at undersøge muligheden for at opnå enighed om et mål for takst/udgiftsudviklingen. Formanden foreslår, at DASSOS anmodes om at følge takst-/udgiftsudviklingen med henblik på at kunne afrapportere til KD-Net og KKR. --- Det blev aftalt, at der indstilles til KKR, at DASSOS følger takst-/udgiftsudviklingen med henblik på at kunne afrapportere til KD-Net og KKR DASSOS Orientering om øvrige emner i regi af DASSOS. --- Jesper Thyrring Møller orienterede fra mødet i DASSOS 19. august 2014, hvor repræsentanter fra Social tilsyn MIDT og børnehuset deltog. 8. Infrastruktur v. Niels Aalund Præsentation af det materiale, der skal danne grundlag for drøftelsen om infrastrukturprioriteringer på mødet mellem Kontaktudvalget og folketingsmedlemmer 25. august Bilag 9. Oversigt over status på projekter, revideret august 2014 Bilag 10. Skematisk oversigt over projekter, A3, revideret august Jesper Kaas Schmidt roste oplægget, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og Region Midtjylland. Der var enighed om, at der, som udgangspunkt, tales inden for rammerne af oplægget på mødet med folketingsmedlemmerne 25. august august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

5 9. LIFE programmet v. Lisbeth Binderup Drøftelse af mulighederne for et fælles regionalt projekt under LIFE programmet. Hvis der er interesse for et fælles regionalt projekt, foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe med relevante fagpersoner, der skal udarbejde forslag til mulige fælles projekter, som præsenteres for KD-Net på mødet 31. oktober Bilag 11. LIFE-integrerede projekter, CDEU august Der var enighed om, at der ikke på nuværende tidspunkt er interesse for et fælles regionalt projekt. 10. Nyt fra regionen v. Bo Johansen --- Der var ingen bemærkninger til punktet. 11. Eventuelt --- Der var ingen bemærkninger til punktet. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

6 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 12. Opfølgning på første del af mødet 13. Redningsberedskaber v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om status på arbejdet med det oplæg om fremtidig organisering af beredskabet i Midtjylland, KKR har bedt KD-Net udarbejde. Bilag 12. Referat fra møde i arbejdsgruppen om redningsberedskaber i den midtjyske region, 13. august Jesper Kaas Schmidt orienterede om status på arbejdet med oplægget om den fremtidige organisering af beredskabet i den midtjyske region. Der ser på nuværende tidspunkt ud til at der etableres seks beredskaber. KKR Midtjylland skal drøfte oplægget på mødet 12. september 2014, og KKR skal herefter tage stilling til, om der skal rettes henvendelse til KL om synspunkter vedrørende organiseringen af beredskabet. 14. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i Kontaktudvalget 25. august Jesper Kaas Schmidt gennemgik dagsordenen for mødet Møde i KKR Midtjylland Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 12. september Bilag 13. Sagsoversigt til møde i KKR Midtjylland 12. september Inger Nehm orienterede kort om resultaterne af uddannelsesanalysen. Analysen fremsendes til kommunaldirektørerne, så snart den forelægger Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 12. juni 2014 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 12. juni august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

7 Der var ingen bemærkninger til punktet. 15. Udpegelser v. Jesper Kaas Schmidt Udpegning til VIA UCs uddannelsesudvalg Der skal udpeges repræsentanter til en række uddannelsesudvalg under VIA UC. Der mangler forsat medlemmer til en række udvalg. Forslag til medlemmer kan meddeles Inger Nehm, Bilag 14. udpegning til VIAs uddannelsesudvalg , KD-Net, august Der mangler fortsat udpegede til uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation og uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen. Der sendes en opdateret liste over de udpegede ud sammen med referatet Udpegning til ELENA EU energispareprojektet Randers Kommune har anmodet om at blive repræsenteret i styregruppen for det fælles ELENA projekt, som EU har bevilget ca. 17 mio. kr., jf. referat fra møde i KD-Net 23. maj Styregruppen for Det Midtjyske ELENA nu kaldet CeDEPI består af Carsten Kronborg, Region Midtjylland formand Henrik Brask Pedersen, Region Midtjylland Martin Petersen, Ringkøbing-Skjern Kommune (og ny programleder fra 1/8) Arne Gynther, Syddjurs Kommune Per Christensen, Viborg Kommune Jacob Philipsen, Herning Kommune Styregruppen foreslår, at Rune Asmussen, Randers Kommune indtræder i styregruppen. --- Det blev aftalt, at Rune Asmussen, Randers Kommune indtræder i styregruppen. 16. Budget 2014 v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af revideret budget for 2014 for koordinering af de fælleskommunale aktiviteter under KKR med henblik på godkendelse. KOSU har anmodet om kr. til udarbejdelse af et debatoplæg om det nære sundhedsvæsen. Bilag 15. Budget 2014, KD-Net sekretariatet 13. august Det reviderede budget blev godkendt. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

8 17. Mødeplan for 2015 Drøftelse af forslag til mødeplan for 2015 Bilag 16. Forslag til mødeplan for Mødeplan for 2015 blev godkendt. 18. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 31. oktober Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 24. oktober Seminar 2014: Torsdag 11. december fredag 12. december Jesper Kaas Schmidt orienterede om det udkast program for seminaret Jan Kallestrup har udarbejdet, hvor hovedemnerne er 1. vækstdagsordenen, 2. møde med departementschefer og 3. kommunikation/sociale medier. Der var enighed om at det var gode emner. 19. Eventuelt --- Lars Møller informerede om, at KOMDIR planlægger et arrangement for direktionerne mandag 3. november 2014, samt at der i 2015 planlægges et fælles KD-Net/direktionsseminar. 26. august 2014 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

9 Vækstforum Regionshuset Viborg Skottenborg 26 Postboks Viborg KKR MIDTJYLLAND Centrale temaer i den regionale vækst- og udviklingsstrategi De 19 midtjyske kommuner har på KKRs møde den 12. september 2014 drøftet, hvad de anser for at være de midtjyske styrkepositioner i og fremmere eller hæmmere for vækst og udvikling i den midtjyske region. På den baggrund fremsendes her otte temaer, som de 19 midtjyske kommuner anser som centrale i en regional vækst og udviklingsstrategi, og som vi gerne ser belyst nærmere i den kommende proces med workshops og evt. andre aktiviteter. De tre udfordringer, som KKR Midtjylland påpegede i henvendelse den 28. juni 2014 indgår heri. Den 24. september 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: EGL@kl.dk Direkte Mobil Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C. Side 1/5 Tema 1. Bredde i vækstfremmeindsatsen fokus på klynger og kæder Midtjylland har en styrkeposition på produktion og fremstilling og på en række brancher og erhverv, fx fødevarer, de blå erhverv, turisme, landbrug og klima, energi og miljø. Det er derfor vigtigt med et bredt branchefokus fra fremstillingserhvervene til de kreative erhverv. Alle brancher har behov for at udvikle sig og alle brancher kan skabe vækst. Det er vigtigt at sikre virksomhederne adgang til klynger for vækst og viden, samt at tænke i værdikæder på tværs af brancher, virksomheder og kommuner, som fx på vindenergiområdet. Der er desuden fokus på, at erhvervslivet skal have adgang til viden mm. i bl.a. forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Tema 2. Infrastruktur Tilgængelighed og mobilitet er et vigtigt tema for kommunerne, der ser veludbygget og effektiv infrastruktur som et centralt indsatsområde for den midtjyske vækst og udvikling. Den skal på en gang give virksomhederne en hurtig og direkte adgang til deres indenlandske og udenlandske markeder og samtidig understøtte

10 virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft på tværs af kommunegrænserne. En bedre infrastruktur øger automatisk de enkelte virksomheders arbejdskraftoplande, ligesom den øger udbuddet af jobmuligheder for den enkelte borger. Hertil hører også, at den regionale vækst og udvikling er dybt afhængig af et sammenhængende kollektivt transportsystem samt infrastrukturelle løsninger, der modsvarer det stadigt voksende behov for kapacitet. Derfor er den løbende fokusering på og prioritering af den vigtigste infrastruktur for såvel den interne mobilitet i regionen som regionens forbindelser til det øvrige land og internationale markeder en vigtig fælles opgave for regionen og kommunerne, som fx de fælles infrastrukturprioriteringer: En fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler Letbane i Aarhus-området Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord Udvidelse af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers Opgradering af rute 26 til motortrafikvej / motorvej mellem Aarhus og Viborg 2+1 veje på visse strækninger af ruterne 11,15,16,21 og 34 Midtjysk Motorvej som aflastning af E45 Desuden er den digitale infrastruktur i form af fiberbredbånd er et stort tema for kommunerne, hvor der ses et akut behov i store dele af regionen. Tema 3: Uddannelse og arbejdsmarked Behovet for kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer fordrer en særlig indsats i de kommende år. God tilgængelighed til relevant uddannelse, attraktive muligheder for bosætning og øget mobilitet for arbejdskraften er nøgleord for at styrke den regionale konkurrenceevne og de fremtidige vækstmuligheder. Øget fælles fokus på uddannelse og kompetenceudvikling er et vigtigt indsatsområde for den fremtidige vækst og udvikling af den midtjyske region. Det er vigtigt, at der arbejdes mere målrettet for at sikre bedre kobling mellem arbejdsmarkedets krav/virksomhedernes behov og uddannelsesinstitutionerne. Dette kræver bl.a. øget fokus på erhvervsuddannelserne. Tema 4: Iværksætteri og virksomhedsudvikling Iværksætteri ses af kommunerne som en af de vigtigste drivkræfter for udvikling og vækst og realisering af nye eksportmuligheder. Derfor skal der fremadrettet sættes yderligere fokus på at understøtte den eksisterende iværksætterkultur, herunder at give iværksættere specifikke kompetencer og startkapital til at tage skridtet fra nystartet til etableret virksomhed. 2

11 Der findes flere eksempler på projekter bl.a. i regi af Væksthus Midtjylland, der adresserer de problemstillinger, som iværksættere står overfor, herunder vejledning indenfor salg og markedsføring, international vækst, strategi- og forretningsudvikling, finansiering samt teknologi og innovation. Det anbefales, at der fremadrettet sættes yderligere fokus på at understøtte den eksisterende iværksætterkultur, herunder at tilføre iværksættere specifikke kompetencer og startkapital til at tage skridtet fra nystartet til etableret virksomhed. Gennem bl.a. Væksthus Midtjylland bør der desuden fremadrettet være fokus på at styrke samarbejde mellem kommunerne til fordel for virksomhedernes eksportmuligheder. Det vil være et vigtigt fælles indsatsområde for Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region at understøtte virksomhederne i deres bestræbelser på at øge eksport af varer og tjenesteydelser. I denne sammenhænge arbejder en del kommuner desuden mere generelt med fremme af virksomheders og borgeres innovationsevne og omstillingsvilje ud fra en bred betragtning om, at vækst og udvikling er alles ansvar. Tema 5: Region Midtjyllands image: Centraldenmark frem for udkantsdanmark En udfordring for væksten i den midtjyske region er, hvordan regionen italesættes. En for stor fokusering på landdistrikts- og udkantsproblematikker i regionen kan risikere at fjerne opmærksomheden fra regionens mange positive forhold, og vil kunne flytte vækst og udvikling til andre områder, navnlig hovedstaden. Region Midtjylland skal have etableret et image som Centraldanmark ikke Udkantsdanmark, men som en region hvis vækst og udvikling er afgørende for vækst og udvikling i Danmark som helhed. De 19 kommuner i den midtjyske region skal italesættes som et geografisk område med en veluddannet arbejdsstyrke, der imødekommer erhvervslivets behov for kompetencer på den ene side, og på den anden side et attraktivt arbejdsmarked med en mangfoldighed af virksomheder. Et positivt image omkring kommunerne i den midtjyske region bør styrkes overfor de unge studerende, der skal vælge uddannelse, familier, der skal bosætte sig, samt danske og udenlandske virksomheder, der skal etablere sig. Tema 6: Planlov og -regulering Kommunerne ser det som centralt, at der kommer fokus på de planmæssige konkurrencevilkår på bl.a. detailhandelsområdet. 3

12 Plansystemet er i dag på flere området unuanceret og stramt og der er behov for en differentiering af rammerne for planlægningsmulighederne for udlæg af arealer til erhverv, så potentialet for udviklings- og vækstmuligheder bliver udnyttet der, hvor udvikling og vækst er muligt. Kommunerne er opmærksomme på, at det ofte er ligeså meget adminstrationen af planloven som selve planloven, der er problemet. For kommuner med mange landbrugsvirksomheder forekommer miljøreguleringen desuden utidssvarende. Tema 7: Geografiske forskelle Det er en gennemgående erkendelse i kommunernes svar, at der forskellige forudsætninger og vilkår for vækst og udvikling i kommunerne. Kommunerne er opmærksomme på disse geografiske forskelle og anser det for vigtigt at arbejde på en fortsat styrkelse af samspillet i regionen. Der advokeres derfor både for at bakke op om vækstområderne (fx Aarhus) som dynamo for hele regionen og for at sikre rolle og muligheder for udkanten / områder med strukturel modvind / landdistrikterne gennem bred erhvervsfremmeindsat, lokalisering af uddannelsesinstitutioner (og statslige arbejdspladser) samt udbygning af infrastrukturen og bosætningsattraktivitet i det hele taget. Et element her er også forskelle i tilgang til kapital og store investorer til virksomheder, kommuner og borgere. Tema 8.: Tværgående samarbejder De midtjyske kommuner anser tværgående samarbejde i mange konstellationer som en centrale fremmer for vækst og udvikling i den midtjyske region. Med sådanne samarbejder kan der udvikles og igangsættes fælles strategiske indsatsområder, som ikke kan løftes af fx en enkelt kommune og som kommer virksomheder til gavn på tværs af kommunegrænserne. Samarbejde er afgørende for, at der identificeres fælles indsatsområder og at de realiseres, idet der kan ske en sammenhængende koordinering af forhold, der har afgørende betydning i hele regionen for udviklingen af såvel virksomhederne som de muligheder, som kommunerne stiller til rådighed for borgerne. Dette begrundes bl.a. i, af flere af de mellemstore byer er under pres, og især de byer, som ligger forholdsvist langt fra landets to overordnede vækstcentre omkring København/Malmø og Aarhus/Østjylland. De mellemstore 4

13 byer spiller imidlertid også en betydelig rolle i væksten og velfærdsudviklingen i den midtjyske region og Danmark som helhed. Kommunerne peger derfor på vigtigheden af at styrke den regionale sammenhængskraft gennem stærke koblinger mellem byerne og de overordnede vækstcentre. Det både betyder og kræver nemlig også, at der udvikles funktionelle byregioner, hvor de større byer sammen med oplandet sikrer tilstrækkelig kritisk masse (befolkning, arbejdskraft, erhvervsklynger m.v.) til at styrke områdets nationale og internationale konkurrenceevne og gennemslagskraft. Kritisk masse er en væsentlig nøgle til attraktivitet, tiltrækning, udvikling og vækst. Samlet set handler det om at skabe vækst i hele Midtjylland og Danmark. Med dette indspil håber de 19 midtjyske kommuner at kunne bidrage til forberedelserne af den regionale vækst- og udviklingsstrategi såvel som til det endelige indhold i strategien og dens forankring i kommunerne. Desuden anbefaler kommunerne, at indspillet inddrages i de aktuelle drøftelser om den regionale partnerskabsaftale 2014 samt i arbejdet med erhvervsudviklingshandlingsplan , når arbejdet med denne påbegyndes. Kommunerne og KKR Midtjylland inddrages gerne mest muligt i disse processer og står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse og evt. uddybning af det ovenstående. Med venlig hilsen Borgmester Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland Borgmester Carsten Kissmeyer Næstformand for KKR Midtjylland 5

14 2000 Praktikker Praktikker a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n

15

16

17 Deltagerliste til Bruxelles besøget marts 2015 Kommune Borgmester Kommunaldirektør Favrskov Nils Borring Jan Kallestrup Holstebro H.C. Østerby Lars Møller Ikast-Brande Carsten Kissmeyer Henning Hansen Lemvig Erik Flyvholm Norddjurs Jan Petersen Jesper Kaas Shmidt Odder Uffe Jensen Randers Claus Omann Jensen Hans Nikolaisen Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Steen Vindum Jann Hansen Skanderborg Jørgen Gaarde Lisbeth Binderup Skive Struer Mads Jakobsen Claus Damgaard Syddjurs Claus Wistoft Jesper Hosbond Jensen Viborg Torsten Nielsen Lasse Jacobsen Region Midtjylland Bent Hansen Bo Johansen KKR KD-Net Eva Glæsner Jonna Holm Pedersen Inger Nehm 13 16

18 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til personer. Ved brev af 13. maj 2014 fastsatte Udlændingestyrelsen regionskvoterne for 2015, jf. integrationslovens 7, stk. 3. Af brevet fremgår det, at kommunalbestyrelserne skulle søge at indgå aftaler om kommunekvoterne og meddele disse til Udlændingestyrelsen inden den 10. september Idet Udlændingestyrelsen ikke har modtaget tilkendegivelser om, at der ønskes indgået aftaler om kommunekvoterne for 2015, fastsætter styrelsen hermed kvoterne i medfør af integrationslovens 8, stk. 3. De fastsatte kommunekvoter fremgår af vedlagte oversigt. Landstal 2014 og 2015 For så vidt angår landstallet for 2014, som Udlændingestyrelsen i december 2013 udmeldte til personer, bemærkes, at Udlændingestyrelsen forventer, at landstallet for 2014 ikke overstiger personer, således at antallet er indenfor rammen af det udmeldte landstal. Det indebærer en forholdsmæssig forhøjelse af de kommunekvoter, der blev udmeldt den 28. april Udlændingestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det nuværende helt uforudsete høje antal asylansøgere, indebærer, at landstallet for 2015 må forventes justeret. Justeringen vil ske, når der foreligger en nærmere afklaring af grundlaget herfor. Der vil herefter i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser være mulighed for indgåelse af aftaler om regions- og kommunekvoter. Hvis sådanne aftaler ikke indgås, vil Udlændingestyrelsen fastsætte kvoterne på grundlag af den beregningsmodel, der følger af bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge. Forøges landstallet med f.eks. 50 eller 100 pct., vil det betyde en tilsvarende forholdsmæssig ændring af de udmeldte kvoter for Der vil blive taget højde for eventuelle ændringer i befolkningstallet i kommunerne, herunder antallet af indvandrere og flygtninge bosat i kommunerne pr. 30. september 2014, ved den endelige kvotefastsættelse. Udlændingestyrelsen Telefon: Personlig henvendelse: Ryesgade 53 Mandag: Man-ons: København Ø Tirs-ons: Torsdag: Torsdag: Fredag: Fredag: Information på internettet: Se

19 Side 2 af 5 Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til undertegnede på telefon Med venlig hilsen Dorte Lohmann Kjærgaard

20 Side 3 af 5 Kommunekvoter for 2015 Region Hovedstaden 101 København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm 58 Region Hovedstaden i alt 582 Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns 24

21 Side 4 af Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 43 Region Sjælland i alt 727 Region Syddanmark 410 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle 66 Region Syddanmark i alt 1000 Region Midtjylland 615 Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø 8

22 Side 5 af Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg 64 Region Midtjylland i alt 1039 Region Nordjylland 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring 76 Region Nordjylland i alt 652 Danmark ialt 4000

23 NOTAT Opgaver for KKR og de regionale arbejdsmarkedsråd KKR har med beskæftigelsesreformen fået en ny opgave. Kommunerne forpligtes til at drøfte tværkommunale samarbejde i KKR og KKR udpeger fem medlemmer til hvert af de otte nye regionale arbejdsmarkedsråd. Kommunerne har med reformen fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken, idet arbejdsmarkedets parter ikke længere skal overvåge kommunernes beskæftigelsesindsats via de Regionale Beskæftigelsesråd. Det er vigtigt, at der fra start sættes en offensiv tværkommunale dagsorden, på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at de fem kommunale medlemmer af de kommende regionale beskæftigelsesråd skal arbejde for at sætte den kommunale dagorden i rådet. KKR s nye rolle bliver at sikre samspillet mellem kommunerne, KKR og de nye regionale arbejdsmarkedsråd og at understøtte kommunernes muligheder for at tænke på tværs af sektorer og binde beskæftigelsesområdet sammen med erhvervspolitikken og mulighederne for at skabe vækst. Den 7. oktober 2014 Sags ID: Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 Der bliver også en ny samarbejdsrolle i forhold til arbejdsmarkedets parter, som KKR hidtil ikke har arbejdet så meget sammen med. Der har bl.a. været henvendelse fra flere a-kasser og LO. KKR s formelle opgaver Med beskæftigelsesreformen får kommunerne til opgave at drøfte samarbejder om beskæftigelsesindsatsen mellem kommunerne i KKR. Det foreliggende udkast til lovforslag forudsætter, at kommunerne træffer beslutning om, hvilke opgaver kommunerne vil samarbejde om i KKR. Lovforslagets bemærkninger nævner som mulige eksempler: Koordinering af samarbejdet med virksomhederne Indsatser, der kræver specialiseret viden, fx indsatsen over for akademikere, opkvalificering til særlige brancher, mv.

24 Der er et behov for tværgående koordinering, og derfor er der i forligskredsen en forventning om, at kommunerne genne KKR reelt drøfter samarbejder på tværs og også iværksætter relevante samarbejder. KKR får til opgave at udpege fem kommunale medlemmer til hvert af de i alt otte regionale arbejdsmarkedsråd, der erstatter de eksisterende regionale og lokale beskæftigelsesråd. De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) Beskæftigelsesreformen betyder således, at der etableres otte regionale arbejdsmarkedsråd, der skal understøtte kommunernes indsats og koordinere indsatsen på tværs af geografi og sektorer, bl.a. ift. a-kasser, uddannelsesinstitutioner, mv. RAR sammensættes ifølge lovforslaget således: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening 5 fra Landsorganisationen i Danmark 1 fra FTF 1 fra Akademikerne 1 fra Lederne 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening 1 fra Danske Handicaporganisationer 1 fra regionsrådet Som tilforordnede udpeger rådet 1 repræsentant for Vækstforum, 1 repræsentant for VEU-centrene samt 1 repræsentant for erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant for universiteterne i det regionale område. Det fastsættes ikke direkte i lovforslaget, hvor mange og hvilke RAR der oprettes. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte antal og geografi. Der er dog politisk enighed mellem forligspartierne om, at der skal nedsættes et RAR for kommunerne i KKR Nordjylland, to i KKR Midtjylland (et i øst og et i vest), to i KKR Syddanmark (et på Fyn og et i Sydjylland), et for KKR Sjælland, et for KKR Hovedstaden og Bornholm for sig selv. Lovforslaget tillægger de regionale arbejdsmarkedsråd en rådgivende opgave i forhold til kommunerne og giver også rådene til opgave at koordinere fx virksomhedsindsatsen. Arbejdsmarkedsrådene vil derfor følge kommunernes beslutninger omkring tværgående samarbejde i KKR tæt men uden at have den kontrollerende opgave, som de hidtidige regionale beskæftigelsesråd har haft. Rådene får bl.a. følgende opgaver: 2

25 Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. KL har støttet en revitalisering af samarbejdet med arbejdsmarkedets parter gennem nye RAR. Det ligger i naturlig forlængelse heraf, at de regionale arbejdsmarkedsråd med udgangspunkt i den formulerede opgaveliste skal drøfte overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer. Og rådgive kommunerne om de strategiske sigtelinjer, så kommunerne kan imødekomme behovene på det regionale arbejdsmarked. Rådene skal fx her bidrage til at kommunerne har tilstrækkelig viden om behovene på det regionale arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsrådene kan afgive synspunkter til kommunerne omkring kommunerens indsats, men rådene er rådgivende og har ikke beslutningskompetence ift. kommunernes. Der ligger her en væsentlig ændring i forhold til de funktioner, som de hidtidige regionale beskæftigelsesråd har haft med overvågning, opfølgning og kontrol af kommunernes indsats. Samspillet mellem KKR og RAR Med de skitserede opgaver for de regionale arbejdsmarkedsråd vil der skulle udvikles et tæt samspil mellem de regionale råd og KKR. Det vil være afgørende, at kommunerne i KKR drøfter tværgående udfordringer og samarbejder, så de kommunale repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd har et stærkt ståsted og kommunalt mandat ift. drøftelserne i rådene. De kommunale synspunkter vil stå stærkest, hvis kommunerne har en offensiv dagsorden i de regionale arbejdsmarkedsråd. Der forestår et arbejde i at formulere, hvordan kommunerne vil samarbejde udover de punkter, der er formuleret i loven. Arbejdet vil skulle ske i et tæt samspil mellem kommunerne i KKR. Nedenfor er skitseret en række mulige emner for de politiske drøftelser i KKR: - En halvårlig eller årlig drøftelse af udfordringerne på arbejdsmarkedet inden for regionen. Drøftelsen kan tage afsæt i de udfordringer, 3

26 som tilvejebringes via arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd. På baggrund af drøftelsen KKR udpeger særlige opmærksomhedspunkter for tværkommunalt samarbejde. - KKR drøfter hvordan kommunerne kan samarbejde omkring service til virksomhederne, og hvordan der sikres synergi mellem den lokale erhvervsservice og jobcentrenes service til virksomhederne. - KKR drøfter indsatser for ledige, der i antal er så få, at enkeltkommuner kan have svært ved at løfte området alene. Hensigten er bl.a. at undgå mangel på arbejdskraft og dermed flaskehalse, som begrænser mulighederne for at skabe vækst. Alle kommuner i KKR skal ikke nødvendigvis samarbejde om det samme. Det kan foregå inden for mindre geografiske områder. Men drøftelserne i KKR skal understøtte, at alle kommuner har mulighed for at indgå i relevante samarbejder. Med udgangspunkt i drøftelserne kan KKR fastlægge pejlemærker for kommunernes ønsker til arbejdet i de regionale arbejdsmarkedsråd. Pejlemærker som de kommunale repræsentanter kan bruge til at fremme den kommunale dagorden i rådet. Øvrige aktører Udover samspillet mellem KKR og de regionale arbejdsmarkedsråd betyder beskæftigelsesreformen, at KKR får en ny rolle i forhold til en lang række andre aktører, som KKR hidtil ikke har arbejdet så meget sammen med. KKR oplever, at nogle af arbejdsmarkedets parter allerede nu ønsker møder med KKR formandskaberne om de nye RAR og KKR s rolle. Der har bl.a. været henvendelser fra Metal og LO. Beskæftigelsesreformen lægger op til, at RAR sikrer en tværgående koordinering og samarbejde på tværs af kommuner og A-kasser med fx uddannelsesinstitutioner og Vækstfora. Det betyder, at dagsordenen i forhold til koordinering og samarbejde skal sættes af RAR, kommunerne og KKR og at vækstforum bliver et af de midler, der kan bruges i beskæftigelsesindsatsen. Fx vil det være relevant at anvende midler fra EU s strukturfonde til beskæftigelsesformål. Det kan fx være til opkvalificering af ledige. 4

27 Administrativ organisering Det skal overvejes, hvordan der kan etableres en administrativ organisering, der kan understøtte de politiske drøftelser mellem kommunerne, på møderne i KKR og i forhold til de kommunale repræsentanters varetagelse af deres hverv i RAR. Det kan her overvejes, om der skal nedsættes administrative arbejdsgrupper o.l. i stil med dem, som kendes fra andre af de områder, som KKR beskæftiger sig med (fx det sociale- og sundhedsområdet). 5

28 Bilag: Eksempler på tværgående kommunale samarbejder Det vil som nævnte være op til KKR at beslutte, hvordan man vil understøtte det tværgående kommunale samarbejde. Og alle kommuner i KKR skal ikke nødvendigvis samarbejde om det samme. Nedenstående liste kan give inspiration til, hvilke områder man kan forestille sig samarbejde mellem flere kommuner omkring. - Opkvalificering af ledige til særlige brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft og dermed risiko for mangel på arbejdskraft. Flere steder i landet samarbejder 2-4 kommuner inden for et afgrænset geografisk område om kortere uddannelsesforløb inden for metalområdet, fx opkvalificering fra ufaglært til industrioperatør. Og omkring Aarhus samarbejder 10 kommuner fx specifikt ift. infrastrukturprojekter. - Samarbejde omkring unge, hvor eksisterende fælles UU-samarbejder kunne danne afsæt for mere systematisk samarbejder om indsatser for unge. - Samarbejde omkring ledige sidst i dagpengeperioden, fx omkring personlig jobformidler - Kontaktforløb/samtaler og jobformidling til ledige akademikere eller andre grupper af ledige med særlige behov kunne også være i et tværkommunalt samarbejde, fx organiseret omkring de større byer - Service til virksomhederne omkring jobformidling. Mange steder i landet er der formelle og uformelle samarbejder, hvor kommunerne har aftalt at kontakte hinanden indbyrdes for at finde ledige med de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger - Service til virksomhederne omkring fastholdelse af medarbejdere, hvor flere kommuner kunne gå sammen om service til større virksomheder, der har mange ansatte fra flere kommuner - Samarbejde omkring kampagner, fx over for virksomheder (ex. phoner-kampagnen Luk op for nye jobmuligheder, som beskæftigelsesregionerne kørte for nogle år siden) - Samarbejde omkring etablering af jobrotationsforløb på større virksomheder - Samarbejde omkring jobformidling over landegrænser, fx Norgesprojektet, hvor tre kommuner i Nordjylland samarbejder om at formidle jobs i Norge. - Samarbejde omkring opkvalificering af medarbejderne på tværs af jobcentre, fx det samarbejde som kommunerne i Syddanmark har omkring uddannelse af jobcentrenes virksomhedskonsulenter - Eksisterende erhvervspolitiske samarbejder som kan suppleres med beskæftigelsespolitiske tiltag 6

29 AFTALE MELLEM KKR MIDTJYLLAND OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. JANUAR 31. DECEMBER 2015 Indholdsfortegnelse: 1. Formål og baggrund 2. Aftalekomplekset 3. Det midtjyske erhvervsservicesystem 4. Fælles værktøjer og virkemidler 5. Strategiske fokuspunkter 6. Aktiviteter 7. Opfølgning 8. Økonomi 9. Ikrafttræden 1. Formål og baggrund Denne aftale indeholder mål og aktiviteter for Væksthus Midtjyllands virke i Formålet med aftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale i region Midtjylland, i form af vejledning/vækstkortlægning, overblik over/henvisning til relevante muligheder for videntilførsel (eks. rådgivning) samt medfinansiering til vækst ( investering ). Baggrund Væksthus Midtjylland har varetaget den specialiserede erhvervsservice for kommunerne i region Midtjylland siden Et særligt kendetegn ved den midtjyske indsats er kombinationen af gratis vejledning/vækstkortlægning og tilbud i regi af regionale programmer, iværksat af Vækstforum for Region Midtjylland. Denne arbejdsform/model er senest blevet evalueret i Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling. IRIS Group september

30 Hovedkonklusioner i evaluering af den midtjyske model Den midtjyske model virker Der er mange brugere af de regionale programmer Der er en stor/stigende bevidsthed om programmerne blandt aktører med stor virksomhedskontakt Programmerne er stærkt mobiliserende omkring virksomhedernes brug af ekstern rådgivning Programmerne skaber nye kunder i erhvervsfremmesystemet Programmerne udgør kit/bindeled mellem lokal og specialiseret erhvervsservice Behov for mere ambitiøse, fælles mål og forventninger til den lokale indsats Der kan være for meget automatik i systemet En højere andel af forløbene kunne flytte virksomhederne strategisk Opfølgningsindsatsen er for beskeden og usystematisk Alle fem væksthuse er omfattet af effektmåling, hvor vejledte iværksætteres og virksomheders performance ift. vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport måles. Den seneste opgørelse 2 (vækst i beskæftigelse og vækst i omsætning/eksport ) viser, at væksten hos vejledte iværksættere og virksomheder hos Væksthus Midtjylland i runde tal udgør halvdelen af den samlede akkumulerede vækst hos samtlige vejledte iværksættere og virksomheder i alle fem væksthuse i perioden. Udviklingen hos vejledte iværksættere og virksomheder er således tilfredsstillende, og evalueringer fastslår, at der er basis for at arbejde videre med den midtjyske model. Men samtidig er der også behov for at have fokus på forbedringspunkterne, som fremgår af de nederste bullits i ovenstående og tage indsatsen et strategisk skridt videre. Dette sker inden for rammerne af strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt), som KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland begge vedtog i april Efterfølgende er der på nationalt plan knyttet an til en skærpet vækstmodel for alle væksthusene 4, som i substans og virkemidler er stort set identisk til Det midtjyske Vækstunivers. En gennemgang af hovedelementerne i Det midtjyske Vækstunivers fremgår af denne aftales afsnit Aftalekomplekset Aftalekomplekset omkring væksthusene består af tre niveauer: En national aftale mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet En regional aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland En lokal aftale mellem den enkelte kommune og Væksthus Midtjylland. 2 Væksthusstatistik. Erhvervsstyrelsen 15. september Det midtjyske Vækstunivers. Strategi Marts Væksthusene 2.0 en ny vækstmodel. IRIS Group for KL og Erhvervs- og Vækstministeriet

31 Den nationale aftale Den nationale aftale mellem Kommunernes Landsforening og Erhvervs- og Vækstministeriet fastlægger de overordnede rammer for væksthusene i Danmark. Indeværende nationale aftale løber i perioden , og det fremgår af aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommuneres økonomi i 2015, at parterne er enige om at indgå en ny aftale efter Den nationale aftale fastlægger årligt målene for bl. a. væksthusenes samlede aktivitetsniveau, henvisningsomfang, tilfredshed, vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport hos vejledte virksomheder samt fordelingen af den økonomiske ramme til væksthusenes grundlæggende aktiviteter. Kommunerne kompenseres for deres finansiering af væksthusene over bloktilskuddet. I 2015 er den økonomiske basisbevilling til væksthusene i alt kr. 101,292 mio., heraf kr. 22,668 mio. til Væksthus Midtjylland. Rammer for væksthusenes aktiviteter i 2015 (national aftale) Vækst skabes i virksomhederne. Væksthusene skal opsøge, vejlede og understøtte iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner og potentiale. Det skal bidrage til, at flere iværksættere og mindre virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Derfor skal væksthusene fortsat: 1. uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan. Væksthusene skal henvise til og samarbejde med private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet, 2. være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor væksthusene initierer samarbejde mellem aktørerne og er opsøgende i udviklingen af initiativer, der styrker vækstkulturen og væksten hos virksomhederne, samt 3. være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, vækstfora, regionerne, staten og EU. Væksthusene må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. Endvidere fremgår det af den nationale aftale, at væksthusene skal: 1. Øge kontakten/appellen til vækstlaget i Danmark 2. Kontinuerligt tilpasse vækstmodellen i takt med nye erkendelser og behov 3. Udvikle knudepunktsrollen lokalt, regionalt og nationalt. Den regionale aftale Den regionale aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland fastlægger årligt de regionale supplerende mål og erhvervspolitiske perspektiver, som ønskes prioriteret. Som nævnt under afsnit 1 har KKR Midtjylland besluttet, at strategien Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) skal udgøre rammerne for den midtjyske erhvervsserviceindsats. Imidt kan illustreres som et hus, hvor de styrende principper udgør fundamentet, og væksten bæres af fire søjler: Vækstpotentialeniveauer, vækstværktøjer, vejledning og medfinansiering: 3

32 Vækstværktøjer Vækstpotentiale Vejledning Medfinansiering Vækst Styrende principper Styrende principper er det værdigrundlag/sæt af pejlemærker, som strukturerer erhvervsserviceindsatsen. Vækstværktøjer er erhvervsservicesystemets adgang til fælles værktøjer og systemer, som vedblivende skal sikre, at iværksættere og virksomheder får en kvalificeret og ikke mindst sammenhængende betjening. Vækstpotentiale er et udtryk for virksomhedens evne og vilje til at skabe nye arbejdspladser og forøgelse af omsætning og eksport. Ikke alle virksomheder har samme vækstpotentiale, og derfor er formålet med at arbejde med vækstpotentialeniveauer (A, B og C) bl.a. at sikre, at der er bedst muligt overensstemmelse mellem virksomhedernes vækstpotentiale og tilbuddene i Imidt. Vejledning har fokus på fortsat udvikling og professionalisering af grundydelsen i den offentlige erhvervsservice. Medfinansiering er muligheden for økonomiske midler fra regionale programmer til videntilførsel ifm. realisering af vækstpotentiale. 4

33 Lokale aftaler Den enkelte kommune kan indgå en særskilt aftale med Væksthus Midtjylland. Denne udmøntes inden for de overordnede rammer af nærværende regionale aftale og har til formål at målrette Væksthus Midtjyllands aktiviteter mest muligt ift. den enkelte kommunes erhvervspolitiske mål og strategier. De lokale aftalers omfang skal være inden for de overordnede aktivitetsmål, som er fastlagt i denne aftales afsnit 6. En skabelon for lokale aftaler findes vedlagt denne aftale som bilag. 3.Det midtjyske erhvervsservicesystem Væksthus Midtjylland er en del af det samlede erhvervsservicesystem i region Midtjylland, som kan opdeles i følgende: Lokal/basal erhvervsservice Fokuseret erhvervsservice/-udvikling Specialiseret erhvervsservice Lokal/basal erhvervsservice er generelle ydelser (primært vejledning og henvisning til rådgivning), og målgruppen er alle iværksættere og virksomheder. Opgaverne i den lokale erhvervsservice er indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som er i målgruppen for den fokuserede og specialiserede erhvervsservice visiteres videre til operatørerne på disse indsatser. Væksthus Midtjylland skal så vidt muligt tage kontakt til henviste iværksættere og virksomheder inden for to arbejdsdage, med mindre andet aftales. Screeningen af iværksættere og virksomheder foregår på baggrund af et fælles screeningsværktøj, aktuelt Væksthjulet. Fra den lokale erhvervsservice henvises vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Fokuseret erhvervsservice/-udvikling er fokuserede tiltag (eks. kollektive forløb, kurser, målrettede vejledningsforløb) over for selektivt udvalgte sektorer/områder, som spiller en særlig rolle for den lokale erhvervsudvikling, og hvor der således er en tæt sammenhæng med den kommunale erhvervspolitiske strategi. Målgruppen er iværksættere og virksomheder inden for de berørte fokuserede områder. Den fokuserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Specialiseret erhvervsservice varetages af Væksthus Midtjylland og består af en række specialiserede tilbud/ydelser. Målgruppen er: Personer med ambitioner om at etablere en vækstvirksomhed Virksomheder med under fem ansatte, som har ambitioner om at nå mindst 10 ansatte eller en årlig omsætning på mindst kr. 15 mio. inden tre år. Virksomheder med fem ansatte eller flere, som har ambitioner om en årlig vækst på over 20% i omsætning eller antal ansatte i mindst tre år. 5