Fritids- og idrætspolitik 2012

Transkript

1 Fritids- og idrætspolitik 2012 Randers Kommune

2 2

3 3 Indhold Forord... 5 Fastholdelse af børn og unge... 7 Eliteidrætten og dens samspil med breddeidrætten... 9 Organisering af fritids- og idrætsliv Tilgængelighed til aktiviteter og faciliteter.. 13 Øvrige fritidsaktiviteter... 15

4 4 Publikum står tæt pakket. Børn og voksne i alle aldre. De er der alle sammen med hænderne fulde af balloner og flag fra reklamekaravanen. Nu kommer de! Nu kommer de!, råber et barn i fryd. Og ud af det blå stormer et professionelt cykelfelt forbi lige foran dig. Klapsalver og pift bryder spontant løs som en kæmpe brusende bølge langs feltet og den kendte kommentatorstemme fra tv-sporten sætter tempoet yderligere i vejret Og så er der angreb! En rytter forsøger at stikke af sted! Og sådan forløb en dag i Randers. En dag hvor Randers Kommune var klædt i cykelsportens kulørte farver og hvor elite og bredde, motionister og tv-kiggerne, alle var kommet op af sofaen for at dele en fælles interesse: Fritid og idræt.

5 5 Forord Det er noget af det, vi gerne vil have endnu mere af i Randers Kommune. Glæden og begejstringen både hos udøveren og hos tilskueren, så vi kan være sammen om de store øjeblikke. Men også i hverdagen, hvor vi kæmper på den lokale grønsvær, eller hvor vi går til et foredrag eller sidder med en god bog i en park. Også dér vil vi mærke glæde og begejstring hos den enkelte. Det skal være let at finde aktivitet, og der skal være plads til både de foreningsdrevne og de uorganiserede, da det også er ud af det spontane fritids- og idrætsliv, at mulighederne opstår. Derfor vil vi i Randers Kommune arbejde for at inspirere til aktivitet, og vi vil arbejde for nogle fysiske og organisatoriske rammer til gavn for både eliten og motionisten, men også for borgere som foretrækker fritidsaktiviteter, der appellerer mere til mental bevægelse. I fritids- og idrætspolitikken forholder vi os først og fremmest til tre af de væsentligste udfordringer, vi står overfor: Fastholdelse af børn og unge, tilgængelighed samt organisering af fritids- og idrætslivet. Derudover ser vi på eliteidrætten og dens samspil med breddeidrætten, og vi ser på øvrige fritidsaktiviteter end idræt. Det er disse fem punkter, der vil have vores største fokus i den kommende periode år Det er derfor vores mål, at når vi alle arbejder sammen om disse udfordringer ud fra ovenstående værdier, så kan vi skabe et aktivt fritids- og idrætsliv i Randers Kommune. Politikken skal ses i en erkendelse af, at den berører et område, som ikke udelukkende er drevet af en kommunal virksomhed men i høj grad af frivillige. Kultur- og fritidsafdelingen vil derfor tage initiativ til samarbejde med relevante forvaltninger, de mange frivillige i foreningerne og andre samarbejdspartnere om gennemførelse af denne politik. På vegne af Randers Byråd, Henning Jensen Nyhuus Borgmester

6 6 Undersøgelser viser, at børn og unge falder fra foreningsidrætten. Frafaldet ses især ved års alderen. Paradoksalt nok har de fleste børn og unge en naturlig og indbygget glæde ved leg og bevægelse. Vi har dertil unge, der gerne vil bruge deres kompetencer og gerne yde en frivillig indsats under de rette vilkår. Vi mener, at en del af frafaldet kan skyldes, at børn og ung i dag har lyst til andre rammer at dyrke idræt i. Det er eksempelvis vores opfattelse, at nogle idrætters turneringsform kan være en barriere for medlemmer, der ønsker mere fleksibilitet og mindre binding. Der er således brug for flere regulære motionshold også indenfor holdidrætter. For de fleste mennesker gælder, at aktiviteter tiltrækker, men det er relationer, der fastholder. Det er derfor væsentligt, at det sociale samvær prioriteres i den enkelte forening. Det vanskeliggøres dog i en tid, hvor børn og unge ofte bringes i bil af forældrene kort før træning og hentes straks efter. Det er vores opfattelse, at unge er motiveret for stort set alt, hvis blot vi tager højde for værdier som eksempelvis engagement, medbestemmelse og fællesskab. Vores hverdag er i nogen grad opdelt efter dens organisatoriske tilhørsforhold. I skolen laver vi skoleaktiviteter, og i fritiden laver vi fritidsaktiviteter. I både skole og foreninger findes hhv. pædagogiske og idrætsfaglige kompetencer, som i dag ikke udnyttes optimalt.

7 7 Fastholdelse af børn og unge Det vil vi Vi vil styrke elementerne af leg, bevægelsesglæde og fleksibilitet i den organiserede idræt. Vi skal i foreningerne se mere på, hvad målet egentlig er for det enkelte hold og for den enkelte forenings virke, så både bredde og elite har gode vilkår. Vi vil have styrket det sociale element i foreningerne. Vi vil styrke rammer, hvori unge kan bidrage til træner- og lederopgaver i foreningerne. Vi vil styrke samarbejdet mellem skole og idrætsforeninger, så børn og unge møder foreningerne i skolen og derigennem opnår en mere alsidig interesse for idræt. medlemsformer, nye samarbejdsformer, nye aktiviteter samt fastholdelse af børn og unge, gerne i samarbejde med børnenes forældre. Vi vil i samarbejde med foreninger og ungeinstitutioner arbejde for uddannelse af unge til foreningslivet. Gerne på en facon, hvor unge deltager i grupper med deres kammerater. Vi vil gennem udviklingsmidler etablere samarbejde mellem skole samt eftermiddags pasningstilbud og foreninger, og vi vil arbejde for at fortsætte og udvide Sportskaravanen til flere skoler. (I Sportskaravanen tager trænere ud i skolernes idrætstimer for at inspirere både elever og lærere.) Vi vil give mulighed for, at også udsatte børn og unge har adgang til idræt. Vi vil styrke foreningernes arbejde med at inkludere forældrene i foreningen. Sådan vil vi gøre det Vi vil i den kommende periode se på, om vores tilskudsmodel Randersordningen kan tilpasses, så den ikke vanskeliggør fleksible medlemsformer. Vi vil gennem udviklingsmidler og uddannelse blandt andet inspirere foreningerne til nye Vi vil sammen med relevante kommunale forvaltninger og foreninger samt deres idrætsforbund arbejde målrettet for børn og unge med udfordringer som eksempelvis ADHD og herigennem opnå erfaringer, som kan overføres til andre foreninger. Vi vil synliggøre de økonomiske tilskudsmuligheder, der findes til økonomisk dårligt stillede familier. Vi vil tilbyde foreningerne hjælp til at organisere deres opgaver blandt de frivillige.

8 8 Breddeklubber er fødekæde til eliteholdene og eliteholdene er målet for mange unge idrætsudøvere. De deler stort set de samme faciliteter, og dybest set har både elite og bredde brug for samme viden om eksempelvis aldersrelateret træning, hensigtsmæssige trænings- og kostprincipper osv. eliteidrættens kompetencer, og eliten derigennem kan drage nytte af breddeklubbernes mangeårige grundlæggende rekrutterings- og talentarbejde. Med gensidig respekt for hinandens særkender og med et fælles mål om at skabe så stor en idrætsdeltagelse som muligt hos alle kommunens borgere. Vi vil gerne tilrettelægge vores idrætsindsats på en måde, hvor breddeidrætten får gavn af Der skal være plads til både dem, der ønsker breddeidrætten og dem, der ønsker eliteidrætten.

9 9 Eliteidrætten og dens samspil med breddeidrætten Det vil vi Vi vil med breddeidrætten sikre bevægelsesglæden, legen, den motoriske udvikling, sundheden og fællesskabet, og vi vil animere til læring og oplevelser. Vi vil med eliteidrætten skabe sammenhæng i idræt, skole og det sociale liv, så udøvere, der ønsker det, opnår det hele liv og samtidig når deres sportslige mål. Vi vil se samarbejde mellem elite og bredde med respekt for hinandens visioner. Breddeidrætten skal findes lokalt, hvorimod eliteidrætten i højere grad kan samles i centre, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Vi vil fortsat være Team Danmark eliteidrætskommune. Sådan vil vi gøre det Vi vil (gerne i samarbejde med de samvirkende idrætsforeninger S.I.K.R) etablere et foreningsnetværk med henblik på videndeling og erfaringsudveksling om emner som: træning, motivering, fastholdelse, forældreinddragelse, frivillige, PR. osv.). Vi vil arbejde i henhold til vores Team Danmark aftale herunder styrke klubudvikling og samarbejde med eliteidrætsskolerne Nørrevangs Skolen og Randers Real Skole. Vi vil fortsat udvikle samarbejdet mellem kraftcentrene i vore satsningsidrætter. Vi vil tilskynde både bredde- og eliteidrætsforeningerne til at arbejde ud fra aldersrelaterede træningsprincipper, der tager højde for børns motoriske udvikling. Dels for at sikre glæden ved idrætten, dels for at mindske risikoen for skader hos den enkelte udøver og for at øge kvaliteten som en forudsætning for eliten.

10 10 De senere år dyrker flere borgere motion udenfor en forening, bl.a. på aftenskolernes mange bevægelsestilbud, men også fordi der er kommet flere kommercielle centre til. Det forpligtende fællesskab og demokrati er vigtige værdier i en forening. Foreningstanken tillægger vi derfor meget stor betydning. Samtidig mener vi, at de uorganiserede grupper i kraft af deres uafhængighed har kvaliteter og et engagement, som udløser innovative kræfter. De er dermed en vigtig brik i vores fritidsbillede, da de ofte er frontløbere, der fanger tidens nye tendenser. De kan på den måde være med til at inspirere etablerede foreninger til nye aktiviteter og nye måder at tænke planlægning og organisering. Undersøgelser viser, at foreninger typisk har svært ved at finde formænd, kasserere og i en del idrætsgrene også trænere. Samtidig vil 35 % af de ikke frivillige borgere vil gerne lave frivilligt arbejde, hvis blot de bliver spurgt. De uorganiserede kan ikke opnå permanente tilskud

11 11 Organisering af fritids- og idrætsliv Det vil vi gøre Vi vil styrke foreningernes organisering af deres arbejde og bidrage med synliggørelse af deres aktiviteter. Vi vil med kommunens begrænsede indflydelse på den uorganiserede idræt tilskynde dem til øget aktivitet. Vi vil via vore midler til udvikling og faciliteter yde tilskud til den uorganiserede idræt. Samtidig vil vi tilskynde dem foreningsdannelse, i det omfang deres aktiviteter falder indenfor folkeoplysningslovens rammer. Derigennem vil de kunne opnå permanente tilskud. Sådan vil vi gøre det Vi vil gennem kurser, erfaringsudveksling og netværksdannelse understøtte foreningernes viden om foreningsledelse og organisering af deres opgaver. Vi vil synliggøre vore faciliteter i kommunen. Vi vil tage initiativ til at koordinere fælles aktiviteter i Tronholmparken for både foreninger og de uorganiserede. Vi vil give vore folkeoplysende foreninger et udstillingsvindue på vores foreningsportal. Vi vil i tråd med vores folkeoplysningspolitik fastholde vores folkeoplysningsudvalg og overlade dem beslutninger om ansøgninger til udviklingsmidler fra både foreninger og uorganiserede. Vi vil fortsætte vores samarbejde med interesseorganisationerne S.I.K.R, B.U.S.R. og aftenskolesamvirket.

12 12 Vi har mange forskellige faciliteter (idrætshaller, gymnastiksale, boldanlæg, stier, det åbne byrum, parker, skove, å og fjord og ikke at forglemme det digitale rum.) Desværre bliver flere af disse ikke udnyttet fuldt ud. Det kan skyldes, at vi er for traditionelle i vores måde at tænke sæson og det kan være, at nogle af faciliteterne ikke er indrettet optimalt eller måske er de ikke synlige nok. Vore haller forudsætter manuel åbning og lukning, hvilket begrænser mulighederne for fleksible åbningstider. Flere steder ses nogle idrætsgrene optage en hal med kun få idrætsudøvere på gulvet af gangen. Ikke alle haller har halgulvet opdelt med skillevægge, så flere aktiviteter kan være i gang samtidig. De fleste af vore faciliteter er fra en tid, hvor idrætsbilledet var præget af traditionelle aktiviteter som gymnastik, fodbold og håndbold. I dag tegner idrætsbilledet sig lang mere nuanceret. De selvorganiserede motionister anvender i dag i stadig større grad de udendørs faciliteter. Disse er naturligt nok under indflydelse af vejr og årstider, hvilket kan begrænse mulighederne. Nogle familier har af forskellige årsager ikke afsat midler til idrætstøj, hvilket kan være en barriere for deltagelse i idræt

13 13 Tilgængelighed til aktiviteter og faciliteter Det vil vi Vi vil anvende, styrke og udvikle vore faciliteter, så flere borgere, både de foreningstilknyttede og de uorganiserede, bliver mere aktive. Vi vil synliggøre vore faciliteter og aktiviteter i kommunen, så flere får adgang. Vi vil arbejde for at fremme motions- og konkurrenceidræt, som tilgodeser handicappede. Vi vil prioritere den kommende multihal ved Langvang i den henseende, at den udover at være udgangspunkt for atletik også bliver udgangspunkt for nogle handicapidrætsgrene. Vi vil opprioritere faciliteter i Randers nordlige del, for at imødekomme facilitetsbehov hos en stor gruppe motionsinaktive borgere. Vi vil styrke integrationen af socialt udsatte familier, børn og unge, og andre udsatte grupper. Sådan vil vi gøre det Vi vil som forsøg gøre én af kommunens haller selvbetjente med adgang via sygesikringskort. Vi vil gøre brug af tidens digitale muligheder (pt. applikationer til smartphones, QR-koder og sociale medier) til at vise faciliteter og aktiviteter indenfor fritid og idræt, men samtidig vil vi stadig prioritere den traditionelle skiltning i parker og skove. Vi vil gennem midler til anlæg prioritere faciliteter som eksempelvis udendørs legeredskaber til børn og voksne samt skillevægge i hallerne til at opnå højere udnyttelsesgrad. Vi vil opstille en elektronisk informationsstander i idrætsparken Tronholmparken i Randers og derigennem give inspiration til parkens anvendelse og bevægelseslege generelt. Vi vil etablere en indendørs rundbane i multihallen ved Langvang, så foreninger med race running ikke kun kan træne udendørs i sommerhalvåret, men også indendørs, så de dermed kan træne året rundt. Vi vil i samarbejde med foreninger og forbund medvirke til, at nye handicapidrætsaktiviteter som f.eks. goalball, bordtennis og kørestolsdans etableres. Vi vil etablere en oplyst løbebane og sammen med sponsorer etablere en udendørs crossfit bane i sammenhæng med multihallen ved Langvang. Vi vil i samarbejde med Bysekretariatet, Frivilligværket, haller og foreninger etablere et centralt sted, hvor genbrugsidrætstøj og sko gives væk. Vi vil sammen med lokale aktører indenfor bl.a. handicap og sindslidende arbejde for at skabe større forståelse samt bedre rammer for udsatte grupper.

14 14 Øvrige fritidsaktiviteter udover idræt handler eksempelvis om aftenskoler, spejdere, forsamlingshuse, fritidsaktiviteter i naturen eller deltagelse i ungdomspolitiske foreninger. Kultur og biblioteksområdet ligeså men de behandles i særskilte politikker. Aftenskolernes tilbud styrker netværksdannelse, integrationen, læringen og fællesskabet mellem mennesker, idet alle, uanset køn, alder, uddannelse, fysik og social baggrund kan deltage. Samtidig med at aftenskolerne derfor bidrager til en livslang læring, er dens vidtrækkende bevægelsestilbud med til at fremme folkesundheden. Aftenskolerne knyttes ofte sammen med den opfattelse, at deres målgruppe er primært seniorer. En af vore udfordringer er sammen med aftenskolerne at sikre, at vi også på dette folkeoplysende område følger med brugernes ændrede behov. Det gør vore aftenskoler allerede i stor udstrækning. Men vi kan med fordel skele til erfaringer fra idrættens verden, da kravet om fleksibilitet og tilgængelighed også på aftenskoleområdet er en forventning hos tidens brugere. Flere af aftenskolerne er allerede på vej de har eksempelvis samarbejdsaftaler med lokale forsamlingshuse, de laver kortere undervisningsforløb, har sommerferiehold, de kombinerer undervisningen med andre aktiviteter og de blander generationer. Spejderforeninger og øvrige folkeoplysende foreninger har brug for samme grad af støtte til drift af foreningen, som idrætsforeninger har. Aktivitetsudbuddet i Randers Kommune er dybest set mangfoldigt. Men i store træk er det ikke tilgængeligt, da den brede offentlighed ikke er klar over alle mulighederne.

15 15 Øvrige fritidsaktiviteter Det vil vi gøre Vi vil støtte aftenskolerne i deres folkeoplysende voksenundervisning. Vi vil skabe mulighed for erfaringsudveksling blandt aftenskolerne. Vi tilbyder alle folkeoplysende foreninger foreningsstøtte og tilskud enten direkte til foreningen eller via deres interessesamråd. Forsamlingshuse ydes også tilskud og netværksarbejde. Samme foreninger (herunder også aftenskoler) er repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget. Vi vil understøtte den udvikling, som aftenskolerne allerede har sat i gang i forhold til nye fleksible medlemsformer og nye aktiviteter med henblik på at stimulere til livslang læring. Vi vil bidrage til at skabe større synlighed om aftenskolernes tilbud. Vi vil fortsat yde støtte til forsamlingshuse, spejderforeninger mm. Gennem udviklingsmidler giver vi aftenskolerne og de øvrige foreninger mulighed for at afprøve nye medlemsformer og aktiviteter. Vi vil i formidlingsøjemed oprette en facebookside Fritid i Randers som en pendant til tilsvarende kommunale portaler. Som en side på et socialt medie giver det mulighed for tovejs kommunikation, hvor borgerne kan inspirere hinanden direkte. Sådan vil vi gøre det Vi vil tage initiativ til netværksmøder blandt aftenskolerne. På tilsvarende vis vil vi tage initiativ til netværksmøder blandt forsamlingshusene. Vi vil forbedre informationen om fritid og idræt til kommunens nye borgere.

16 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf