Ny effektiv genanvendelse af madrasser i Tyskland... 2 Gang i affaldsforebyggelsen... 3 Erfaringer fra centraliserede sorteringsanlæg i Frankrig...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny effektiv genanvendelse af madrasser i Tyskland... 2 Gang i affaldsforebyggelsen... 3 Erfaringer fra centraliserede sorteringsanlæg i Frankrig..."

Transkript

1 Ny effektiv genanvendelse af madrasser i Tyskland... 2 Gang i affaldsforebyggelsen... 3 Erfaringer fra centraliserede sorteringsanlæg i Frankrig... 6 God affaldsforebyggelse kræver data... 8 Verden skriger fortsat på metal Rester fra affaldsforbrænding kan blive en guldmine Nye modeller på den britiske catwalk Gode råd til engelske kommuner om miljøstationer Svenske skodder gør skade på vandmiljø Blandet indsamling af papir giver dårlig kvalitet Hurtige forbrugsgoder skal sendes i kredsløb Håndtering af municipal affald undersøgelse i 32 europæiske lande Affaldsforbrænding truer EU s ressourceeffektivitet Europas industri kan spare stort på ressourceeffektivitet Ny svensk vejledning om risikoaffald Affaldsforebyggelse af emballage Bil, bøf og bolig kræver flest ressourcer Kommerciel fosforgødning fra spildevandsaske Nul affald i små og mellemstore virksomheder Livscyklusvurderinger af madaffald skal strømlines

2 Ny effektiv genanvendelse af madrasser i Tyskland Genanvendelse af madrasser har længe været en stor udfordring for genanvendelsesindustrien. Men nu er det lykkedes et tysk firma at udvikle en løsning, der kan anvendes i stor skala. Alene i Europa kan det hvert år føre til genanvendelse af en halv million tons højkvalitetsstål og mange tusind tons skum og latex. Hvert år udskifter tyskerne 1,5 til 2 to millioner madrasser, og mange tror, at deres gamle madras bliver genanvendt. Den består jo typisk af materialer såsom tekstiler, skum, latex og stål. Disse kan uden problemer genanvendes i mange andre sammenhænge. Men sandheden er, at langt de fleste madrasser går til forbrænding for de har ikke været i høj kurs i genanvendelsesindustrien. Bløde udenpå - men hårde indeni Madrasser består af mange forskellige typer materialer, og markedet er i forandring. Andelen af madrasser fremstillet af polyurethanskum steg mellem 2005 og 2010 fra 28 % til 40 %, mens andelen af latex- og springmadrasser faldt. Sidstnævnte er dog stadig førende med en produktionsandel på over 40 %. Op til 93 % af en springmadras består af jernholdigt materiale. Madrassernes varierende vægt og størrelse gør dem sværere at håndtere med de maskiner, der bruges under genanvendelse. Et endnu større problem er, at mange madrasser trods deres bløde ydre indeholder stål, der har en hårdhed på 54 HRC (målt i Rockwell Hardness) Det giver en usædvanligt høj stivhed og knusningsmodstand. Det er en af de vigtigste årsager til, at genanvendelsesindustrien i stor udstrækning har styret uden om madrasaffald. Demontering med håndkraft og hjemmelavede maskiner har mere eller mindre været den eneste metode til genanvendelse af materialerne. Det har i nogle få tilfælde skabt basis for nichemarkeder, der ikke var attraktive nok til at bære forretningsudvikling af større omfang. Rotorfræser og magneter er vejen frem Nu vender en ny løsning op og ned på situationen. Virksomheden Kastrup fra Nordrheinwestfalen har ved hjælp af en ekstra kraftig rotorfræser fra MeWa Recycling Maschinen und Anlagenbau udviklet et genanvendelsessystem, der for første gang gør det muligt at genanvende madrasser i industriel målestok. Processen er relativ simpel. Madrasserne føres ind i rotorfræseren, der hugger materialet i stykker på 30 mm. Kraftige magneter frasorterer metaldelene, som genanvendes til produktion af stål. Tekstilfibrene bliver solgt som alternativ til brændsel, og madrassernes fyld bliver genanvendt. Stort potentiale i resten af Europa Data fra den europæiske madrasindustri viser en produktion af madrasser på over 25 millioner og 12 millioner fjedre årligt. Storbritanniens andel af denne mængde er ca. to millioner madrasser og det belgiske firma Recitel producerer alene næsten tre millioner madrasser årligt. Der importeres givetvis også et betragteligt antal madrasser fra Kina. 2

3 Det er dog uvist hvor mange madrasser, der årligt kasseres. Eksisterende informationer fra f.eks. de europæiske madrasproducenter mangler data for produktion og genanvendelse. En undersøgelse, der blev foretaget for mere end ti år siden, viser, at genanvendelse af madrasser i EU kun foregår på et beskedent eksperimenterende niveau. Affaldsdata fra udvalgte europæiske lande understreger også behovet for at ændre den nuværende situation. I Holland er tallet for brugte madrasser 1,2 1,5 millioner årligt. Disse madrasser bliver taget retur af RetourMatras og Auping via tilbagetagningsordninger. Den britiske organisation National Bed Foundation vurderer, at madrasser årligt udgør affald i størrelsesordenen tons, stigende til tons i Der er altså mere end en halv million tons højkvalitetsstål og mange tusind tons skum og latex, som potentielt kan genanvendes ved hjælp af løsninger som den tyske rotorfræser. Cozy bales with a hard core ( Kuschelige Ballen mit hartem Kern ) in Entsorga 03/2013, p. 30 Spring mattress recycling: Possible and profitable. In EU-Recycling 01/2013 English supplement Mattress recycling in Germany - a hunt for clues (Matratzenrecycling in Deutschland - eine Spurensuche) auf Recyclingportal.eu European Ecolable bed mattresses. LCA and criteria proposals German recycling company Kastrup GmbH MeWa rotor cutter Dutch mattress take back and recycling schemes operated by RetourMatras Auping European bedding industries association EBIA JR Gang i affaldsforebyggelsen Sverige og Tyskland har nu sendt deres affaldsforebyggelsesplaner i høring. Irland har allerede et affaldsforebyggelsesprogram baseret på kravene i affaldsdirektivet og har netop rapporteret imponerende 2012-resultater. Samme mål - men forskellige midler Alle tre har lande har en forskellige tilgang til, hvordan affaldsforebyggelse skal planlægges og gennemføres. 3

4 Sverige ser sit affaldsforebyggelsesprogram som en af flere strategier for at opnå bæredygtigt forbrug. Der fokuseres på fire områder: Fødevarer, bygge- og anlæg, elektronik og tekstiler. Disse er valgt ud fra, at der er tale om store mængder madaffald samt bygge- og anlægsaffald og samtidig at alle fire områder forårsager udslip af store mængder drivhusgas i deres livscyklus. Sverige har valgt at fokusere på forbrugsvarer og påvirke efterspørgsel i stedet for at fokusere på forebyggelse af industri- og mineaffald. Tyskland har valgt en bredere tilgang og er mere fokuseret på generel ressourceeffektivitet. De fleste initiativer er derfor også generelle og rettet mod alle affaldsstrømme, dog med specielle initiativer for madaffald. Irland anvender en sektorspecifik tilgang og har programmer for en række forskellige sektorer, hvor affaldsforebyggelse integreres med ressourceeffektivitet, vand og klima. Ingen kvantitative mål Affaldsforebyggelse er en svær disciplin at måle på. For hvordan måles noget man forhindrer i at opstå? Derfor indeholder de tre landes programmer heller ingen specifikke mål. Det tyske forslag indeholder en række overordnede målsætninger, men ingen kvantitative mål. Det svenske program indeholder en række kvalitative mål for hvert af de fire produktområder. For madspild skal der dog fastsættes et kvantitativt mål i Det irske program opererer kun med overordnede målsætninger. Der er dog fastlagt mål for hvert af de projekter, som er en del af affaldsforebyggelsesplanen. En eller flere aktører Tysklands program fokuserer udelukkende på, hvad myndighederne (især staten) kan gøre på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Det svenske program fastslår, at der er behov for, at flere aktører samarbejder mere og på nye måder, hvis affaldsforebyggelsen skal være effektiv. Programmet inddrager alle relevante aktører og beskriver hvilke initiativer, der kan tages i hele forsyningskæden, samt hvad myndigheder og borgere kan gøre. Irerne har en meget inddragende måde at engagere især virksomheder på. Her er der opstillet en række sektor- og branchespecifikke delprogrammer, f.eks. for fremstillingsvirksomheder, sundhedssektoren og hotel- og restaurationsbranchen. Affaldsforebyggelsen er samtidig en integreret del af den irske bæredygtighedsstrategi og politik omkring grøn jobskabelse. Udvikling og implementering af det irske program følges af en komite bestående af repræsentanter fra forskellige ministerier, erhvervsorganisationer, forskere og miljøorganisationer. Imponerende irske resultater I kraft af de irske erhvervsprogrammer kan små og mellemstore virksomheder få støtte til gennemgang og beregning af deres besparelser på affaldsforebyggelse, vand og energiforbrug. Det nationale affaldsforebyggelsesprogram (NWPP) måler resultaterne ved at sammenholde virksomhedernes investeringer og de aktuelle/potentielle besparelser opnået i Afkastet varierede i 2012 fra 1:4,5 til 1:35. 4

5 Det bedste afkast forventes af et program for sundhedssektoren. Her skal en investering på 1,1 millioner kr. resultere i besparelser på 39,7 millioner kr. ved at forebygge tons affald og udsortere tons affald til korrekt behandling. På to hospitaler er mængden af madaffald faldet med 42 %. Der er tale om tilberedt mad som ikke blev spist af patienterne. Ud over reduktion i madspild er der også opnået mindre besparelser på bedre udsortering til genanvendelse og som risikoaffald. Programmet omfattede både affaldsforebyggelse og bedre genanvendelse. Netværk for kommunerne Foruden initiativer over for virksomheder har irerne også igangsat et netværk for kommunerne om affaldsforebyggelse. Formålet er at skabe øget affaldsforebyggelse på lokal- og græsrodsniveau. I 2012 udarbejdede netværket et online katalog over relevante værktøjer, materialer og casestudier. Her kan andre lokale myndigheder og interessegrupper få inspiration og vejledning til at gennemføre deres egen affaldsforebyggelse. Man kan f.eks. finde ideer til hvordan madspild kan reduceres ved bryllupper eller hvordan bilværksteder kan forebygge affald.[ Samlet set investerer irerne ca. 22 millioner kr. om året i deres programmer for affaldsforebyggelse. Dette finansieres via den irske deponeringsafgift. Deadline for alle EU-lande i december 2013 Alle EU-landene skal senest i december 2013 have udarbejdet et affalds-forebyggelsesprogram baseret på affaldsdirektivet. I 2012 havde seks lande og en region etableret affaldsforebyggelsesprogrammer, mens de fleste EU-lande stadig er i gang med at udarbejde deres programmer. Resuméer af alle færdige og offentliggjorte programmer kan læses på hjemmesiden for Det europæiske temacenter for bæredygtigt forbrug og produktion. Naturvärdsverket 2013:Program för att förebygga avfall BMU 2013: Abfallvermeidungsprogramm EPA 2013: National Waste Prevention Programme (NWPP) Annual Report 2012 EPA 2013: LAPN project Catalogue ETC/SCP 2013: Waste prevention programmes upload BJK 5

6 Erfaringer fra centraliserede sorteringsanlæg i Frankrig Den franske miljøstyrelse ADEME, har for nylig udgivet to rapporter om central sortering af tørre affaldsfraktioner til genanvendelse. Rapporterne giver et overblik over 253 sorteringsanlæg, og undersøger hvordan de kan imødekomme stigende materialegenanvendelse i de kommende år. Næsten 3 millioner tons affald sorteres I 2011 blev de franske sorteringsanlæg tilført 2,9 millioner tons affald. Opgjort i vægt var deres output henholdsvis 3,5 % metaller, 8,5 % plast og 71 % fiberholdigt affald (papir, pap). De sidste 17 % bestod af restaffald, der ikke kunne udsorteres til genanvendelse. Rapporterne viser, at den typiske kapacitet for centraliserede sorteringsanlæg er mellem og tons pr. år. Sorteringsanlæg, der har en kapacitet på mindre end tons eller mere end tons, udgør 32 % af alle anlæg og sorterer kun tilsammen tons eller 22 % af alt kildesorteret materiale i Frankrig. Indsamling af blandede tørre fraktioner I Frankrig bliver tørre fraktioner (plast, metal, papir) fra husholdninger indsamlet til genanvendelse i en fælles beholder. Glas indsamles separat. I nogle kommuner indsamles dog to tørre fraktioner, f.eks. papir for sig. Omtrent 72 % af det affald, der håndteres i sorteringsanlæggene, kommer fra blandet indsamling af tørre fraktioner (emballageaffald (undtaget glas) og papir), 23 % kommer fra indsamling af to tørre fraktioner og kun 4 % af det tørre kommer fra lokale genbrugsstationer. Mere restaffald i byer Undersøgelsen viser også, at mængden af restaffald fra sorteringsanlæggene har tendens til at være højere i byområder og tæt befolkede bymæssige områder. Dette lægger op til en særlig kommunikationsindsats i disse områder for at opnå bedre sortering af husholdningsaffald. De store mængder af restaffald kan dog også skyldes utilstrækkelig indsamlingsfrekvens, som tvinger borgere til at anvende forkerte containere. Sorteringsteknologi skaber større effektivitet Rapporterne dokumenterer, at der er store teknologiske forskelle i den franske affaldssortering. De mest avancerede teknologier sorterer blandet indsamlet tørt affald fra byområder. Der anvendes optisk plastsortering for næsten halvdelen af det modtagne affald. Nogle sorteringsanlæg anvender også papiroptiske sorteringsteknologier. De håndterer ca. 6 % af det indsamlede affald. Sorteringsanlæggenes effektivitet er stærkt påvirket af den anvendte teknologi. I manuelle anlæg sorteres der ca. 250 tons affald per operatør sammenlignet med 526 tons per operatør i mere automatiserede anlæg. Sorteringsanlæggenes driftomkostninger ligger mellem 120 og 200 /t med et gennemsnit på 163 /t (baseret på 44 % af alle anlæg i Frankrig). Prisen afhænger især af beliggenhed og typen af indsamlingssystem (blandet indsamling af alle tørre fraktioner har en højere sorteringsomkostning). 6

7 Nødvendig kapacitet i fremtiden De fremtidige behov for kapacitet og investering frem til 2020 er ligeledes undersøgt. Det blev for samtlige scenarier antaget, at mængden af affald vil stige med 5 % mellem 2011 og 2020 (stål, aluminium, plast, papir og papemballage). Men det forventes dog, at grafisk papiraffald vil falde mellem 15 % og 27 % mellem 2011 og Det blev estimeret, at mængderne af indsamlet blandet tørt affald vil stige mellem 6 % og 16 % i 2020 i forhold til 2011: En stigning på 6 % ville være den forventede stigning i separat indsamling (ingen ændring i typen af affald, der indsamles separat). En stigning på 12 % forventes, hvis andre plastbeholdere (udover til drikkevarer), inkluderes i de sorterede fraktioner fra husholdninger. Endelig forventes en 16 % stigning i mængden af tørt affald til genanvendelse, hvis plastfilm inkluderes i de sorterede fraktioner fra husholdninger. Store ekstra investeringer nødvendige Baseret på disse tre scenarier vil den nødvendige ekstra investering rangere fra 200 mio. (uden ændring i typen af indsamlet affald), for at håndtere en ekstra mængde på tons in 2020, sammenlignet med i Ved at inkludere plastemballage (udover til drikkevarer) og plastfilm i systemet, vil det kræve en yderligere investering på mellem 400 og 700 (en samlet investering på mio. ) for at håndtere en ekstra mængde på tons i 2020, sammenlignet med Erfaringen har dermed vist, at den markante kapitalinvestering, der er nødvending for central sortering af tørre affaldsfraktioner, er stærkt afhængig af hvilke affaldsfraktioner, der medtages i den blandede indsamling til genanvendelse. Jo flere affaldstyper, der indsamles, jo mere vil den samlede mængde af affald stige og jo større krav vil det stille til anlæggenes kapacitet. Udviklingen vil derfor også øge anlæggenes kompleksitet, driftsomkostninger og behov for investeringer. Centralsortering af tørre fraktioner af genanvendeligt affald er også på dagsorden i Danmark, som en mulig løsning for at øge mængden af genanvendelse. ADEME Situation of household dry recyclables sorting facilities in France. [In French]. Etat des lieux du parc des centres de tri de recyclables secs ménagers en France. Angers, France. 52 p. ADEME Study on the adaptability of sorting facilities due to potential evolution of source seprated collection. [In French]. Etude de l adaptabilité des centres de tri des déchets ménagers aux évolutions potentielles des collectes séparées. Angers, France. 40p. EG 7

8 God affaldsforebyggelse kræver data En ny rapport fra Nordisk Ministerråd foreslår mål og indikatorer for affaldsforebyggelse inden for fire affaldsstrømme: madspild, bygge- og anlægsaffald, elektrisk og elektronisk affald (WEEE) og tekstilaffald. Men tilstrækkelig dataindsamling kan blive en udfordring. Affaldsdirektivet (2008/98/EC) forpligter alle EU-lande til at etablere nationale programmer for affaldsforebyggelse inden udgangen af Som en hjælp til de nordiske lande i udvikling af disse programmer har Nordisk Ministerråd udgivet rapporten, der foreslår mål og indikatorer for affaldsforebyggelse inden for fire affaldsstrømme. Det er svært at måle fremskridt inden for affaldsforebyggelse. Det er måske derfor, at nationalprogrammerne for affaldsforebyggelse, der allerede er blevet udviklet i Europa, kun inkluderer få mål og indikatorer. Selv hvor konkrete mål er blevet vedtaget, er de ikke understøttet af indikatorer, der kan dokumentere, hvor langt man er kommet. Forskellige forslag til de fire affaldsstrømme Generelt er det bedst at kombinere forskellige typer indikatorer i et indikatorsæt. Derfor identificerer rapporten fire - fem mål for hver af de fire affaldsstrømme samt indikatorer, der kan understøtte målene. Det er markant forskellige typer af mål og indikatorer, der bliver forslået for hver af de fire affaldsstrømme. Det skyldes, at de fire strømme også er meget forskellige med hensyn til, hvor affaldet opstår langs værdikæden, og hvilket element af affaldsforebyggelse der har størst relevans samt datatilgængelighed. For eksempel opstår tekstilaffald hovedsagelig i private husholdninger, mens bygge- og anlægsaffald genereres af aktiviteter i bygge- og anlægsbranchen. Derfor har indikatorerne for disse affaldsstrømme fokus på forskellige aktører. For WEEE - og i mindre grad bygge- og anlægsaffald - har indholdet af farlige stoffer central betydning. Til gengæld har den ikke nogen relevans for fødevarer, hvor der er fokus på at reducere mængden af unødvendigt madaffald. På grund af manglende data for WEEE samt tekstilaffald foreslår rapporten indikatorer, der redegør for forbruget af elektriske og elektroniske produkter og tekstilprodukter. Behov for nye data Forslagene i rapporten er pragmatiske. Hvor det er muligt, vælges indikatorer, der kan udvikles ved hjælp af tilgængelige data. Men i nogle tilfælde er indikatorer baseret på eksisterende data ikke gode nok til at måle fremskridtet. Her foreslås derfor indikatorer, der kræver ny dataindsamling. Et eksempel er en indikator for madspild fra husholdninger og den offentlige sektor. De fleste lande har ikke data for dette. Men alternativet, som er en indikator for forbrug af fødevarer, vurderes som mangelfuld til måling af reduceret madspild. I sådanne tilfælde må de nordiske lande veje behovet for nøjagtig måling af affaldsforebyggelse mod de omkostninger, der er forbundet med fremskaffelse af nye data. 8

9 Affaldsforebyggelse og ressourceeffektivitet Affaldsforebyggelse er prioriteret i EU frem for alle andre former for affaldshåndtering og indeholder både et kvantitativt og et kvalitativt element. Det kvantitative element går hovedsagligt ud på at øge ressourceeffektivitet i økonomien: Ved at reducere affaldsmængden der bliver genereret af hver sektor, reduceres samfundets samlede efterspørgsel efter materialeressourcer og energi. Dette kan opnås ved at forlænge produkters levetid, ved at designe produkter med mindre materialekrav og ved at udvikle produktionsprocesser der har lavere ressourcespild. Det er desuden nødvendigt at ændre forbrugernes indstilling til køb, behandling og værdsættelse af produkter. Det kvalitative element i affaldsforebyggelse handler om at reducere indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter. Forskellige typer indikatorer I rapporten fra Nordisk Ministerråd præsenteres en ny metode til beskrivelse af forskellige typer af indikatorer for affaldsforebyggelse. Den mest oplagte og enkle måde at overvåge affaldsforebyggelse på er ved at måle, hvor meget affald der produceres, og hvordan mængden ændrer sig over tid: En såkaldt output-baseret indikator. Men reduktion af affaldsmængden kan skyldes andet end øget ressourceeffektivitet, for eksempel en økonomisk tilbagegang. For at tage højde for disse effekter kan affaldsproduktion måles i forhold til en økonomiske variabel, for eksempel BNP eller en sektors værditilvækst. Det giver en såkaldt afkoblingsindikator. Man kan også måle affaldsproduktion i forhold til en enkelt sektors materialeforbrug. Jo mindre affald per fysisk input, jo mere materialeeffektiv er en industri blevet. Det betegnes som en input versus output-indikator. Input-indikatorer, dvs. hvor mange produkter eller materialeressourcer, der er blevet købt, er også nyttige, da de fleste produkter og brugte materialer teoretiske set bliver til affald på et tidspunkt. De er også nyttige, fordi et mindre forbrug afspejler en forlænget levetid et af kerneelementerne inden for affaldsforebyggelse for nogle produktgrupper. Input-indikatorer kan især bruges, hvor affaldsdata mangler, eller når der går lang tid fra et produkt bliver produceret til det bliver kasseret. Endelig kan indikatorer om farligt indhold i produkter og såkaldte responsindikatorer også udvikles. Rapporten foreslår output-baserede indikatorer men også afkoblings- og input versus outputindikatorer for flere affaldsstrømme. NMR 2013: Proposals for targets and indicators for waste prevention in four waste streams DW 9

10 Verden skriger fortsat på metal Efterspørgslen efter metaller er kraftigt stigende på verdensplan langt mere end eksempelvis efterspørgslen på landbrugsvarer. Tre nye rapporter sætter fokus på de miljømæssige og sociale konsekvenser, muligheder for genanvendelse og de politikker som forbinder sig til produktion og forbrug af metallerne. Ved et nærmere kig på tre rapporter fra UNEP og Nordisk Ministerråd, står det klart, at vi i de største dele af verden er dybt afhængige af metaller, og at vores forbrug har en ganske mærkbar indvirkning på både os selv og vores miljø. Effekterne ses både i form af udledning af metaller til jord, vand og luft, men også ved et massivt energiforbrug til udvinding, der i øjeblikket lægger beslag på 7-8 % af det globale energiforbrug. I hele livscyklen er der masser af muligheder for at forbedre praksis gennem substitution, dematerialisering og genanvendelse. Energiintensiviteten i produktionen af metaller forventes imidlertid at stige, i takt med at kvaliteten af de virgine ressourcer daler. Det kan medføre øgede klimagasudledninger. Samtidig er forbruget af metaller i både forbrugssektoren, men især også i cleantech industrien kraftigt stigende. Derfor er der brug for nye løsninger til at opretholde forsyningen og samtidig imødekomme de miljømæssige udfordringer. Vi skal bygge ting anderledes Den gode nyhed er, at metaller er ideelle i forhold til at lukke materialekredsløb, fordi de ikke nedbrydes og derfor kan genanvendes et utal af gange. Men for at kunne lukke materialekredsløbene er det nødvendigt, at efterspørgslen efter metaller aftager, således at der opnås en relativ afkobling mellem den økonomiske udvikling og forbruget af metaller. Det betyder altså at ressourceeffektiviteten skal øges. Der er gode muligheder for øget genanvendelse af metal. Teknologisk set er vi nået langt, men det kan ofte være en udfordring at få skilt metallerne fra hinanden eller fra andre materialer uden at ødelægge de øvrige metaller/materialer. Der er derfor alvorligt brug for en anderledes designpraksis, så metallerne let kan skilles fra og genanvendes. Genanvendelse er vejen frem Samtidig er det også en udfordring at få omkostningerne ved genanvendelse ned på et niveau, der ligger tættere på, hvad det koster at udvinde nyt metal. Dette kan dog hurtigt ændre sig i takt med at genanvendelsesteknologier bliver bedre og efterspørgslen fortsat stiger. Genanvendelse har desuden høj prioritet, fordi den er langt mindre energikrævende end udvinding af nye metaller. Der er altså også store miljømæssige fordele i sigte, hvis genanvendelsen øges. Bredere politisk fokus anbefales For at øge genanvendelse af metaller præsenterer de tre rapporter en lang række anbefalinger i forhold til bl.a. infrastruktur, designpraksis, teknologier og uddannelse. Men der er også et mere generelt fokus på, hvordan man som udgangspunkt behandler metaller i en politisk kontekst. Genanvendelsespolitikker er for det meste vokset ud af miljøpolitikker, men det vurderes altså, at det vil give god mening at gøre fokus mere bredt, således at politikker vedrørende eksempelvis 10

11 handel, beskatning, arbejdsmarked, energi mv. ligeledes er i fokus, når der laves politik på området. Nordiske overvejelser Det er velkendt, at metaller spiller en vigtig rolle i ny, grøn teknologi. På nordisk plan har man derfor specifikt sat fokus på, hvordan nordiske cleantech virksomheder kan imødekomme de udfordringer, der er forbundet med behovet for sjældne og kritiske metaller. Man taler allerede nu om genanvendelse af solpaneler, som forventes at blive påbudt gennem WEEE-direktivet. Sjældne metaller som anvendes i el-biler, hører under ELV-direktivet, som kræver, at en vis del af bilen kan genanvendes. Men da andelen af metaller i en el-bil er relativt lille, er det ikke sikkert, at det er metallerne specifikt, som genanvendes. Helt generelt anbefales der på nordisk plan tre initiativer på henholdsvis kort, mellemlang og lang sigt: 1) Oprettelse af en vidensplatform og gennemførelse af rundbordsinitiativer 2) Forsknings og informationsindsamling 3) Etablering af lukkede materialekredsløb. UNEP (2013): Environmental Risks and Challenges of Anthropogenic Metals Flows and Cycles, A report of the Working Group on the Global Metals Flows to the International Resource Panel, van der Voet, E.; Salminen, R.; Eckelman, M.; Mudd, G.; Norgate, T.; Hischier, R. UNEP (2013): Metal Recycling: Opportunities, Limits, Infrastructure, A report of the Working Group on the Global Metals Flows to the International Resource Panel, Reuter, M. A.; Hudson, C.; van Schaik, A.; Heiskanen, K.; Meskers, C.; Hagelücken, C. Pathan, A., Schilli, A., Johansson, J., Vehviläinen, I., Larsson, A. and Hutter, J. (2013): Tracking environmental impacts in global product chains Rare Earth Metals and other critical metals used in the cleantech industry, TemaNord 2013:520 NK Rester fra affaldsforbrænding kan blive en guldmine I Schweiz har man undersøgt mulighederne for at genvinde kostbare metaller og sjældne jordarter fra forbrændt affald. Undersøgelsen viser, at der blandt andet kan udvindes 1,3 tons guld om året fra landets forbrændingsanlæg. Ved hjælp af massestrømsanalyse undersøgte schweizerne in- og output fra et forbrændingsanlæg for 31 grundstoffer - herunder ædelmetaller og sjældne jordarter. Anlægget 11

12 forbrænder årligt omkring tons affald, hvoraf 57 % er husholdningsaffald. Resten kommer fra industri og servicesektoren. Prøver af affaldet og forskellige slutprodukter blev udtaget over et helt år. Guld for mange millioner Resultaterne viser at den gennemsnitlige koncentration af ædelmetallerne guld og sølv i det modtagne affald, er henholdsvis 0,4 mg/kg and 5,4 mg/kg. Der var dog stor usikkerhed på resultaterne for guld. Det svarer til, at den årlige mængde guld og sølv i affaldet er henholdsvis 81 ± 40 kg og 1070±14 kg. Guldmængden svarer til 1,3 ± 0,6 tons årligt for al affald, der forbrændes i Schweiz. Det svarer til en værdi på ca. 325 millioner kr. ud fra guldprisen i juni Forfatterne sætter dog selv spørgsmålstegn ved, om de fundne mængder er for høje. Af de analyserede grundstoffer udgør syv metaller 83 % af det økonomiske potentiale ved genvinding. Disse er guld, scandium, aluminium, kobber, sølv, platin, neodym. For andre knappe metaller som f.eks. indium og de analyserede sjældne jordarter, er det økonomiske potentiale dog lavt. Avanceret slaggehåndteringssystem Ved forbrænding sker der en koncentrering af metallerne, og undersøgelsen har set på hvor metallerne ender. Anlægget anvender et specielt udviklet slaggerhåndteringssystem (Thermo-Re) der resulterer i en række udsorterede metalfraktioner, hvor metallerne koncentreres yderligere. Det har dog endnu ikke været muligt at udvikle metoder til genvinding af ædle metaller fra disse fraktioner. Der er derfor et stort behov for yderligere udvikling af sådanne metoder. Udsigter for genvinding af sjældne og ædle metaller Der er et potentiale i genvinding af sekundære materialer fra resterne fra affaldsforbrænding. Der er stadig en stor årlig mængde husholdningsaffald, der ikke bliver indsamlet til genanvendelse. Derfor er mængden af ædelmetaller og sjældne grundstoffer højere end forventet, i den affaldsstrøm, der sendes til forbrænding. Stigende interesse for sekundære materialer I de senere år er der i stigende grad blevet anvendt ædle metaller og sjældne jordarter i moderne højteknologiske produkter. Naturressourcer er begrænsede, men efterspørgslen på dem er stadigt stigende, især i den højteknologiske industri. Det er derfor af afgørende betydning at finde en alternativ kilde til disse materialer, hvilket har ført til en øget interesse for genanvendelse af ressourcer i affald. Ligesom i Schweiz er forbrænding også den mest anvendte håndtering af husholdningsaffald i Danmark. Der kan derfor være en gevinst i at øge genvindingen af værdifulde materialer fra slagger og aske fra de danske forbrændingsanlæg Morf L.S., Gloor R., Haag O., Haupt M., Skutan S., Di Lorenzo F., Boni D., Precious metals and rare earth elements in municipal solid waste Sources and fate in a Swiss incineration plant. Waste Management 33, LM 12

13 Nye modeller på den britiske catwalk Over 1,1 million ton tøj forbruges og bortskaffes hvert år i Storbritannien. Med nye forretningsmodeller kan mængden af tekstilaffald sænkes betydeligt og så er det oven i købet en god forretning. Et nyt studie fra britiske WRAP kortlægger og undersøger de økonomiske og miljømæssige potentialer i fem udvalgte forretningsmodeller, som alle kan være med til at nedbringe mængden af tekstilaffald. De fem undersøgte forretningsmodeller var: 1. Reparation, opgradering eller anden levetidsforlængelse af egne produkter 2. Leasing af baby-tøj, 3. Udlejning af selskabstøj, 4. Videresalg af genbrugstøj (af eget mærke) i butikken 5. Online platform til byttehandler/privatsalg mellem forbrugere Udlejning eller videresalg betaler sig bedst Model 4 som omfatter videresalg af genbrugstøj i butikken (udelukkende egne produkter) er den model, der hurtigst betaler sig tilbage. Beregningerne viser, at de nødvendige investeringer er tjent hjem efter 2,3 år, idet omkostningerne ved opstart er relativt begrænsede. Model 3, som omfatter udlejning af tøj, er en allerede kendt forretningsmodel, og modellen ser også ud til at give positive økonomiske resultater. Opstartsomkostningerne er tjent hjem efter knap tre år, og modellen forventes også at give pæne tal på bundlinjen. Ressourcegevinst på den lange bane I tillæg til de økonomiske konsekvenser har man også valgt at undersøge forskellige miljømæssige konsekvenser af de fem modeller. Mere specifikt har man vurderet effekterne på antallet af sparede stykker tøj, vægten af sparet tøj, mængden af sparet CO 2 samt mængden af sparet vand. I et klima- og ressourcemæssigt perspektiv er model 1 og 2 at foretrække, mens model 3 og 4 først vil byde på forbedringer på den lange bane. Selv efter ti år forventes der imidlertid ikke acceptable ressourcebesparelser ved model 5. Dette resultat bunder formentlig i, at man har valgt at antage, at der ikke bare skal ét men fire stykker genbrugstøj til at erstatte et køb af nyt tøj. Der er også andre muligheder Studiet afdækker ikke de bedste eller mest effektive forretningsmodeller som tøjindustrien kan udforske, og det giver heller ikke et samlet overblik over, hvad der er muligt. I stedet er ambitionen bag rapporten, at den skal skabe interesse for nye forretningsmodeller i tøjindustrien. WRAP (2013): Evaluating the financial viability and resource implications for new business models in the clothing sector, RNF NK 13

14 Gode råd til engelske kommuner om miljøstationer WRAP i Storbritannien har udarbejdet en vejledning som skal hjælpe kommunerne med at øge indsamlingen fra lokale miljøstationer. Initiativet har blandt andet fokus på omkostninger, vurdering af indsamlingseffektivitet, problemer med hærværk og henkastet affald. Vejledningen består af en skriftlig guide, en række fakta ark samt en interaktiv guide og et beregningsværktøj i Excel-format. Værktøjskassen er målrettet til de lokale myndigheder, som har ansvaret for miljøstationerne. Disse er defineret som indsamlingscontainere til separat indsamlet husholdningsaffald opstillet i grupper på offentlige steder. Guiden og det interaktive hjemmesideværktøj fokuserer på fem nøgleområder: 1. Reduktion af omkostninger 2. Problemer med henkastet affald og hærværk 3. Vurdering af miljøstationernes indsamlingseffektivitet 4. Formalisering af kontrakter for placering 5. Sundhed og sikkerhed. Der er udarbejdet fakta ark for de fem områder. Indsamlingsmængden er dalende Værktøjskassen er udarbejdet for at øge indsamlingsmængden via miljøstationer. Både mængden og antallet af miljøstationer har været faldende gennem de sidste fem-seks år. I 2010/11 blev der kun indsamlet 4,8 % af den totale mængde indsamlet til genanvendelse via miljøstationer. Heraf var mest glasemballage. Henkastet affald og hærværk De mest typiske problemer med miljøstationer er henkastet affald, hærværk, ulovlig aflevering af erhvervsaffald og tilstedeværelse af ikke-godkendte indsamlingscontainere fra velgørenhedsorganisationer - især til tøj. Her opfordrer guiden til at overveje forskellige forhold, som kan være med til at skabe problemer med henkastet affald. F.eks. om pladsen er gemt af vejen, og det derfor er nemt at efterlade affald uden at blive set. Eller om designet af containere passer til det affald, der leveres i størrelse og mængde. Endvidere beskriver guiden lovgivning og håndhævelsesmuligheder. Der er også råd om design og planlægning af selve miljøstationerne samt udarbejdelse af kontrakter og information til borgerne. Kommunikation i centrum Velfungerende kommunikation skaber opmærksomhed og promovering af både affaldssortering generelt, men også af selve miljøstationen. Jo bedre borgerne er oplyst om korrekt sortering af affaldet, jo større bliver mængden og indsamlingskvaliteten. God kommunikation er en tovejsproces, som kræver, at kommunen både lytter til borgerne og handler på borgernes feedback. På blot tre måneder, blev gratis-app en Recycling for Ashford downloadet mere end 530 gange. App en blev udviklet af lokale myndigheder til at skabe fokus på sorteringen. Med app en er det let at få adgang til information om tømning og placering af nærmeste miljøstation, samt hvilke fraktioner den modtager. WRAP, 2013, Bring recycling guide MA 14

15 Svenske skodder gør skade på vandmiljø Når indbyggerne i det svenske hovedstadsområde smider deres cigaretskod fra sig, skader det vandmiljøet. I Sverige har man undersøgt miljøpåvirkningen fra henkastede tobaksprodukter ved hjælp af både litteraturstudier, et mindre feltstudie og beregninger. Mere specifikt har man set på indhold af kadmium, bly, nikkel og kviksølv i både cigaretter, rulletobak, pibetobak, cigarer, cerutter og snus. I studiet antager man, at al konsumeret og henkastet røgtobak når et rensningsanlæg, hvorefter man har beregnet miljøpåvirkningen. De beregnede miljøpåvirkninger har man herefter sammenlignet med andre forureningskilder i samme område, herunder spildevand fra husholdninger og atmosfærisk nedfald. Mindre end to skodder per ryger gør skade Studiet viser, at toxiciteten fra henkastede tobaksprodukter, kan udgøre et problem for vandmiljøet, især i mindre vandrecipienter. Beregningen viser, at grænsen for hvor mange skodder hver ryger må henkaste henkaste, kun er 1,7 skod. Større mængder vil være skadeligt for vandmiljøet allerede efter en enkelt dag. Recipienter i områder med ringe vandudskiftning er særligt følsomme. Husholdningsspildevand er tre gange værre Hvis al kadmium fra de henkastede tobaksprodukter skulle nå rensningsanlægget, så udgør dette bidrag dog blot en tredjedel af det kadmium, som findes i urin og fækalier i samme område. På samme måde er tilførslen af nikkel, bly og kviksølv fra både atmosfærisk nedfald og husholdningernes spildevand langt højere end den tilførsel af metaller, der kan ledes tilbage til henkastede tobaksprodukter. Problemet med skodderne for især de mindre vandrecipienter er den toxicitet som kombinationen af de forskellige giftige stoffer i et skod medfører, ikke de enkelte stoffer hver for sig. Norén, K, Magnusson, K. & Norén, F. (2013): Uppföljning och utvärdering av miljötilståndet till följd av slängda tobaksprodukter, IVL Svenska Miljöinstitutet B2084 NK 15

16 Blandet indsamling af papir giver dårlig kvalitet Kvaliteten af indsamlet papir har afgørende betydning for den videre genanvendelse. Et spansk studie sammenligner kvaliteten af papiraffald fra henholdsvis blandet- og kildesorteret indsamling og påviser store forskelle. Studiet har taget udgangspunkt i den største spanske papirmølle til fremstilling af avispapir baseret på 100 % returpapir. Møllen producerer cirka tons om året og bruger forskellige kvaliteter af indsamlet papir. Dog mest kildesorterede aviser og magasiner fra husholdninger. I sommerperioden anvendes der også dårligere kvaliteter, da det her er svært at skaffe tilstrækkeligt kildesorteret papiraffald. Papirmøllen har således også anvendt papir indsamlet sammen med andre tørre affaldsfraktioner fra husholdninger i Storbritannien. Den blandede indsamling af tørre fraktioner består typisk af pap, papir, plast, metal og evt. glas. Ringe kvalitet fra engelske sorteringsanlæg Det spanske studie omfatter to forskellige kvaliteter af indsamlet papir fra blandet indsamling i Storbritannien. I studie 1 blev der udtaget prøver af sorteret papiraffald fra den blandede indsamling, der svarer til den almindelige kvalitet fra engelske sorteringsanlæg. I studie 2 blev der udtaget prøver af indsamlet papir fra et mere moderne sorteringsanlæg. Kildesortering giver den bedste kvalitet Andelen af uanvendelige materialer er en af de mest afgørende faktorer for kvaliteten af nyt papir. Uanvendelige materialer defineres som ikke-papir-komponenter i det sorterede papir samt papir og pap, der af forskellige årsager ikke kan anvendes i papirproduktionen. I papiret fra det almindelige britiske sorteringsanlæg var indholdet af uanvendelige materialer 12 %, mens det mere moderne anlæg nedbragte mængden til 8 %. For de fleste papirfabrikker ligger grænsen for andelen af uanvendeligt materiale et sted mellem 1 og 6 %. Det betyder, at over 80 % af prøverne fra studie 1 og 57 % af prøverne fra studie 2 ikke kunne opfylde kvalitetskravene til produktion af grafisk papir. Ingen af de to anlægstyper kunne således konkurrere med kildesorteret indsamling, hvor andelen af uanvendelige materialer typisk er under 1 %. Sammenblandet indsamling truer kvaliteten af nyt papir Den lave kvalitet af papiraffald fra blandet indsamling begrænser således brugsmulighederne kraftigt. Det spanske studie beskriver et tilfælde, hvor en papirfabrik øgede andelen af blandet indsamlet papiraffald til 42 % med markante kvalitetsforringelser til følge: Otte gange så meget afvist pulp, fire gange højere vedligeholdelsesomkostninger og 57 % mere klæbrigt materiale som er dyrt at fjerne med kemikalier. Økonomisk gevinst ved kildesorteret-indsamling I lande med blandet indsamlingssystem er der stor knaphed på papir af tilstrækkelig kvalitet, især til produktion af grafisk papir. Men der findes ikke mange studier om den økonomiske forskel på afhentningssystemerne. Forfatterne refererer til en rapport fra WRAP, som konkluderede at 2- rums-sortering (med papir for sig) er ligeså økonomisk som almindelig blandet indsamling i Storbritannien. 16

17 Husholdninger i fokus Genanvendelsen af papir er allerede høj i EU (70,4 % 2011). En højere indsamlingsrate vil forringe kvaliteten kraftigt, da det lettest tilgængelige højkvalitetspapir allerede indsamles. Hvis indsamlingsraten skal hæves yderligere, må andelen af lavkvalitetspapir og antallet af kilder øges. Især indsamling fra husholdninger, da potentialet hos industrielle- og handelsmæssige kilder allerede er udnyttet. Derfor bliver valget af indsamlingsmetoder i forhold til husholdninger meget vigtig for fremtidens produktion af papir. Miranda, R., Monte, M., & Blanco, A Analysis of the quality of the recovered paper from commingled collection systems. Resources, Conservation and Recycling 72:60-66 MA Hurtige forbrugsgoder skal sendes i kredsløb Som opfølgning på sidste års rapport om cirkulær økonomi, har Ellen McArthur fonden nu udsendt endnu en rapport om emnet. Hvor den første rapport fokuserede på varige forbrugsgoder, beskæftiger den nye rapport sig med hurtigt omsatte forbrugsgoder. Også her kan der opnås store materialebesparelser ved at indføre en cirkulær økonomi. Hurtige forbrugsgoder produceres i store mængder, købes til en lav pris og har en (meget) kort levetid. Den nye rapport ser nærmere på føde- og drikkevarer, tekstiler og emballage, som tilsammen repræsenterer 80 % af det samlede marked for forbrugsgoder (målt i værdier). De hurtige forbrugsgoder udgør derfor en ganske betragtelig del af husholdningernes samlede forbrug og omkring 75 % af husholdningsaffaldet. Rapporten giver et godt overblik over de tre områder og viser hvilke typer af forretningsmodeller, der vil være levedygtige. Der gives også konkrete eksempler på forretningsmodeller, der allerede fungerer i praktis. Rapporten beskriver desuden, hvad der skal til for at cirkulære forretningsmodeller kan skaleres op til et langt mere omfattende niveau. Gevinst på 700 milliarder USD og flere jobs Muligheder for at inkorporere den cirkulære tankegang er til stede gennem hele værdikæden for de tre produktgrupper. Dvs. både i produktion, distribution, forbrugsfasen og i post-forbrugsfasen. Mens en lineær økonomi er yderst materiale- og energiintensiv, forventes cirkulær økonomi at føre til en årlig global materialebesparelse på op til 700 milliarder USD - svarende til cirka 20 % af de samlede materialeomkostninger for forbrugsgoder. I tillæg til de direkte materialebesparelser forventes en omstilling til cirkulær økonomi at medføre øget innovation, produktivitet og jobskabelse. Konsistent med affaldshierarkiet Værdiskabelsen inden for den cirkulære økonomi følger affaldshierarkiet. Jo tættere systemet kommer på direkte genbrug, jo større besparelser forventes der således inden for både 17

18 materialeomkostninger, energi, kapital og de medfølgende eksternaliteter som eksempelvis klimagasudledninger, vandforbrug og udledning af giftige stoffer. Omstillingen er allerede i gang Den cirkulære tankegang er ikke nogen ny idé. Rødderne går langt tilbage inden for både biologi, økonomi og design. På grund af ressourceknaphed og skærpede miljømæssige standarder har interessen siden 1970 erne været stigende, og der er ingen i tvivl om, at omstillingen til cirkulær økonomi allerede er godt i gang. Mange case-studier viser, at virksomheder er parate og villige til at tænke nyt. Eksemplerne inden for alle tre produktgrupper viser, at det også kan betale sig. Ellen McArthur Foundation (2013): Towards the Circular Economy 2 Opportunities for the consumer goods sector Ellen McArthur Foundation (2012): Towards the Circular Economy 1 Economic and business rationale for an accelerated transition Fra en lineær til en cirkulær økonomi (tideligere artikel i Affald og Ressourcer) NK Håndtering af municipal affald undersøgelse i 32 europæiske lande Kun få af de europæiske lande har i perioden 2001 til 2010 reduceret mængden af municipal affald. Det viser en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Der er dog klare tegn på en overgang fra deponering til andre affaldsbehandlingsmetoder. De fleste lande deponerede dog stadig mere end halvdelen af deres municipal affald i Generelt er der sket en betydelig stigning i mængden af genanvendt municipal affald*. 12 lande har øget deres genanvendelse med mere end 10 procentpoint fra 2001 til især dem som lå på et lavt niveau i Irland og Storbritannien har øget deres genanvendelse med mere end 20 procentpoint i perioden. Fremskridtet skyldes i særlig grad genanvendelse af glas, papir, metal og plast. Derimod har udviklingen i genanvendelse af organisk affald været lav fra Data fra landenes forskellige regioner viser store forskelle i genanvendelsen. Det indikerer, at affaldspolitik på regionalt og kommunalt niveau har stor indflydelse på de opnåede resultater. Skat på deponering er en drivkraft Størstedelen af landene er godt på vej til at indfri EU s mål om at flytte affald væk fra deponeringsanlæg. Skatter på deponering kan spille en vigtig rolle i at motivere landene til at flytte affaldsbehandlingen et skridt op i affaldshierarkiet. De fleste lande er dog stadig nødt til at gøre en ekstraordinær indsats for at nå målet på 50 % genanvendelse i

19 Vægt på sammenligning i udviklingen Rapporten sammenligner de enkelte landes udvikling i håndtering af municipal affald. Fokus har ikke været på at sammenligne mængderne af municipal affald per indbygger. Det skyldes at definitionen af municipal affald varierer fra land til land. I nogle lande indeholder det kun husholdningsaffald i andre lande inkluderes f.eks. husholdningslignende affald fra servicesektoren og detailhandelen Europa-Kommission og EEA i fælles projekt Europa-Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur (EEA) blev i 2011 enige om et fælles pilotprojekt for at øge implementeringen af affaldsreguleringen i EU. Her kortlægges bl.a. håndteringen af municipal affald i EEA s medlemslande ved hjælp af indikatorer, landerapporter og studier udarbejdet af Europa-Kommissionen. De første resultater er nu klar og omfatter 32 landerapporter og en sammenfattende rapport. * municipal affald er affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration EEA 2013: Managing municipal solid waste - a review of achievements in 32 European countries CF Affaldsforbrænding truer EU s ressourceeffektivitet På trods af klare mål for genanvendelse og bevaring af ressourcer i affaldsdirektivet og køreplan til et ressourceeffektivt Europa, er affaldsforbrænding fortsat udbredt i Europa. Nogle medlemslande planlægger endda at udvide forbrændingskapaciteten udover deres eget behov. Det viser en rapport betalt af organisationen Global Alliance for Incinerator Alternatives. Der er 406 forbrændingsanlæg i EU. De fleste ligger i Tyskland, Frankrig og Italien (i alt 63 % af de samlede anlæg i EU). De højeste forbrændingsrater pr. indbygger findes i Danmark (365 kg/indbygger), Luxembourg (240 kg/indbygger) og Sverige (226 kg/indbygger). Lande med overkapacitet er blandt andre Danmark, Tyskland, Sverige og Holland. Disse lande importerer store mængder affald for at udnytte kapaciteten i deres forbrændingsanlæg effektivt. Danmark har f.eks. fire gange så mange anlæg som nødvendigt, sammenlignet med landets affaldsproduktion og er derfor nødt til at importere affald fra England og Tyskland. Forbrænding hæmmer genanvendelse Overkapaciteten kan have meget stor potentiel indflydelse på genanvendelsesmarkeder og affaldsbehandlingspriser. For investeringer i forbrændingsfaciliteter skal give afkast. Derfor bliver affald sendt til forbrænding, i stedet for at man forebygger eller genanvender det. 19

20 Hvis der ikke sendes tilstrækkeligt med affald til forbrænding til at forrente investeringen, er man nødt til at forhøje behandlingsprisen for forbrænding, hvilket sender regningen videre til forbrugerne. Der er således både miljømæssige og økonomiske problemer forbundet med planlagt overkapacitet, når mængden af nuværende og fremtidige affaldsstrømme ikke kendes med sikkerhed. Fri bevægelse giver mindre overblik Åbning af affaldsforbrændingsmarkedet på europæisk niveau truer anvendelsen af affaldsdirektivets nærhedsprincip. Det undergraver også anbefalingerne i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, hvor der fokuseres på højere prioritering af forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Den direkte konsekvens er opførelse af nye forbrændingsanlæg i medlemslande, der allerede har en stor andel af affaldsforbrænding. Indenfor EU kræves der ingen tilladelse til at eksportere affald til forbrænding med energiudnyttelse (kun hvis det er blandet husholdningsaffald). Derved opstår der mangel på information om store affaldsmængder, og det truer målene for genanvendelse i affaldsdirektivet. På mange måder et dårligt valg Rapporten opstiller en række argumenter for, hvorfor affaldsforbrænding ikke er den bedste løsning. F.eks. er udnyttelse af energi fra affaldsforbrænding lavere end den energibesparelse, man kan opnå ved at genanvende affaldet. Affaldsforbrænding er endvidere en kulstof-tung energikilde, sammenlignet med andre tilgængelige teknologier for energiproduktion. Der er derfor større CO 2 -reduktioner forbundet med at genanvende affaldet. Næsten 30 % af det forbrændte affald ender som restaffald, som skal deponeres eller sendes til behandling på anlæg for særligt affald. Affaldsforbrænding er desuden en meget dyr energikilde - også når man sammenligner med vedvarende energikilder baseret på sol og vind. Fundacio ENT, Incineration overcapacity and waste shipping in Europe: the end of the proximity principle? LM 20

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Miljø- og Fødevareudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til:

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI CIRKULÆR ØKONOMI Side 2 af 8 CIRKULÆR ØKONOMI- PAKKEN HERUNDER REVISIONEN AF SEKS AFFALDSDIREKTIVER CIRKULÆR ØKONOMI Side 3 af 8 Indledende bemærkninger 's affaldslovgivning

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Udfordringer for håndtering af affald og ressourcer i Region Hovedstaden Sofie Dam Specialkonsulent, Ph.d. Klima og ressourcer Center for Regional udvikling Agenda Kort om Region Hovedstaden og vores hospitaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. maj 2014 16. december 2014 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger...

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU

Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU Aktuelle affaldspolitiske udmeldinger fra EU - Affaldsteknologiske innovations behov v/annette Mejia Braunstein, DAKOFA Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. affaldsteknologisk innovation 24. marts 2011

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0397 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. 001-11550 Ref. Jesju/jebls Den 5. september 2014 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD Yvonne Thagaard Andersen Økonomiseminar 06. december 2016 Chef AffaldGenbrug GENBRUGSPLADSER OG MODTAGELSESANLÆG I VEJLE KOMMUNE

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5470 Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark FL315 Attitudes of European entrepreneurs towards eco innovation Flash

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere