11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11 HVORDAN MESTRER VI TAB?"

Transkript

1 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring med at magte hvordan magter vi de vanskeligheder, vi møder i vores liv? Det handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt vi klarer det godt eller skidt, men snarere om, HVAD vi gør. Når ens ægtefælle dør, ændres rammerne omkring ens dagligdag. Forandringerne kræver, at man skal forsøge at håndtere og tilpasse sig en helt ny livssituation. Psykolog Jan-Henrik Winsløv husker tilbage på en ældre kvinde, han kendte. Hun havde kroniske helbredsproblemer, var blevet alene og stod nu tilbage med et stort hus, som hun slet ikke magtede. Hun havde været vant til at klare hverdagen sammen med sin ægtefælle, men nu var hun pludselig konfronteret med alt det, hun ikke kunne - og at hun var alene om det. Alt dette førte til en depression, og hun kom til samtaler med en psykolog. Jeg kan huske, at den løsning, hun blev rigtig glad for, var at få afklaret, at hun skulle flytte i en ældrebolig. For hun var endt med en konstant konfrontation med alt det, hun ikke magtede. Hun stod over for en lang række opgaver, som ægtefællen plejede at tage sig af såsom tungt havearbejde og vedligeholdelse af huset. Desuden blev følgerne af hendes dårlige helbred meget tydelige, da hun mistede sin mand, fordi der ikke længere var nogen i huset, som kunne træde til, når hun havde behov for hjælp til almindelige opgaver i hjemmet. Faktisk var hun en kvinde, der holdt meget af selskab. Hun kunne lide at snakke med andre. Ved at ændre på sine rammer og flytte et sted hen, hvor hun mødte andre og fik nogen at tale med, fik hun et andet syn på livet. De nye omgivelser gjorde, at hun slap for hele tiden at blive konfronteret med det, hun var dårlig til, og hun fik andre mennesker tættere på. Så nogle gange er det rammerne, man skal se på, for klarer Jan-Henrik Winsløv. HVORDAN MESTRER VI UDFORDRINGER? Mange mennesker kan mærke, hvad der styrker dem, og hvad der gør dem svage, når de står i en vanskelig og udfordrende situation. I psykologien taler vi om mestring om hvordan vi mestrer eller magter forskellige former for udfordringer, belastninger og tab. Den måde, hvorpå vi håndterer en belastning, som for eksempel det at blive alvorligt syg eller miste sin ægtefælle, er vidt forskellig fra person til person, og det gælder i alle aldersklasser. Hvordan vi oplever situationen og prøver at

2 KAPITEL klare de vanskeligheder, vi står overfor, handler i høj grad om de muligheder, man synes, man har. Det drejer sig også om, hvilke erfaringer man har for, at noget virker, for eksempel om man kender nogen, der har været i en lignende situation, og om man har mulighed for støtte fra familie og venner. Nogle mennesker har lettere end andre ved at mestre tab og udholde lidelsen, som følger med tabet af en ægtefælle. De kan acceptere sorgens smerte og have en umiddelbar forståelse af, at lidelse er en konsekvens af det at miste én, man har holdt meget af. For andre efterladte kan lidelsen være utrolig svær at bære, og den vil ofte opleves uudholdelig. De har svært ved at udholde lidelsen, kan ikke se en mening med den og kan blive forbitrede og vrede på deres skæbne, på sig selv og over, at de ikke er i stand til at håndtere situationen bedre. De vil af med smerten hurtigst muligt og kan begynde at ønske at dø eller få tanker om at begå selvmord, forklarer Jan-Henrik Winsløv. Jan-Henrik Winsløv er psykolog og daglig leder af Enhed for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Universitetshospital. Han har deltaget i forskningsprojekter om ældres selvmordshandlinger. Aktuelt har han blandt andet samtaleforløb med ældre, der er selvmordstruede og står for undervisning af personale indenfor ældresektoren i selvmordsforebyggelse. Det er ikke ualmindeligt at få selvmordstanker, når man har mistet sin ægtefælle. Mange efterladte fortæller, at deres tanker kredser om døden i perioder efter tabet. Ofte som både skræmmende tanker og som længselsfulde tanker efter døden. At fortsætte livet kan i perioder opleves for smertefuldt eller meningsløst. Man kan også som efterladt være optaget af tanken om at blive genforenet med ægtefællen i døden. Selvmordstanker efter tab af ægtefælle kan derfor opleves som naturligt som et ledsagefænomen i sorgen over tabet. Der er imidlertid stor forskel på at være optaget af tanker om døden og rent faktisk have et ønske om at dø.

3 78 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG I kapitel 10 fortæller Jens Sand: Pludselig, efter de hektiske dage efter Elses død, syntes jeg, at fremtiden ikke var der. Jeg tænkte, at jeg lige så godt selv kunne være død. Når der f.eks. skulle ordnes noget med bilen, tænkte jeg, om det ikke bare kunne være lige meget, for det ville ikke vare længe, så var jeg her ikke selv. Når vi håndterer voldsomme og smertefulde omvæltninger i vores liv, prøver vi på forskellig vis at få kontrol over vores livssituation og bringe tilværelsen tilbage på et spor, som både kan give mening og glæde. Nogle handlinger har til formål at forebygge, at situationen udvikler sig til det værre, mens andre sigter på, at vi mentalt forholder os til de ændrede vilkår, vi står i. Og så er der gøremål, der mest af alt har til formål at give os et pusterum en pause fra problemerne, så vi kan finde ro og genvinde kræfterne. Vi kan ikke sige, den ene type handlinger er bedre end den anden, da der typisk er behov for, at alle bliver bragt i spil ved drastiske forandringer i livet. AT FOREBYGGE AT SITUATIONEN LØBER AF HÆNDE Når man har mistet en ægtefælle, vil man midt i sorgen stå over for en række opgaver og problemer, der skal løses for at forhindre, at der finder nye belastninger sted, og at situationen forværres. Et menneske, der er blevet alene, skal bruge mange kræfter på at skabe sig et overblik over situationen for eksempel skal man vurdere, om man har fysikken og det økonomiske råderum til at blive boende i egen bolig. Her kan man forebygge yderligere belastninger, hvis man sørger for at have styr på økonomien og vurdere, om man faktisk magter at passe hus og have. For nogle mænd handler det om at lære at tage hånd om ting, man måske ikke har gjort før i husholdningen, mens det for nogle kvinder kan handle om at lære de økonomiske og praktiske forhold omkring huset. Nogle par har mulighed for at være på forkant og sætte hinanden ind i, hvordan tingene bør gøres og er på den måde med til at reducere belastningen for den, der bliver tilbage. Når vi taler om forebyggelse, er det også vigtigt at kunne holde de ting ved lige i hverdagen, som man får det bedre af. Det kan for eksempel være at passe sin genoptræning, hvis man fysisk har brug for at vedligeholde sit funktionsniveau, men det kan også være at mødes med venner og bekendte. Med et langt livs erfaringer har ældre større muligheder end yngre mennesker for at vælge mestrings-strategier, der kan forebygge, at ens liv tager en gal retning og sikre, at man bliver ført ind i en gænge, man kan være tilfreds med, siger Jan-Henrik Winsløv.

4 KAPITEL Yngre kan have en tilbøjelighed til at sige, at hvis mit liv skal være sådan og sådan, for eksempel efter tab af førlighed eller tab af en kæreste, så giver det slet ikke mening at leve videre. Har man passeret de 70 år, vil de fleste have kendskab til venner og bekendtes tab af ægtefælle. De vil ikke blot have været vidner til, at det er et stort tab for de berørte, men også vide, at man kan leve med smerten over tabet, og hvad der kan hjælpe en i sorgen. Disse såkaldte vikarierende erfaringer vil uvilkårligt ruste én. Man hører også mange yngre sige, at det værste, de kan forestille sig, er, at de bliver afhængige af andre. De ser det som helt uforeneligt med det billede, de har af sig selv. Men som ældre ser det ofte anderledes ud. Hvis man for eksempel opdager, at der skal en rollator til, for at man kan komme ud af døren og ud og møde andre, ja, så afviser man det ofte ikke længere man opdager, at det måske ikke er det vigtigste, hvad den rollator signalerer. Unge som ældre har evnen til at revurdere, hvad der er vigtigst i en given situation. Forskellen er blot, at vi med vore erfaringer og forventninger til den livsperiode, vi står i, vil rammes utrolig forskelligt af samme belastning eller tab. AT LEVE MED DE NYE VILKÅR Drastiske ændringer i tilværelsen, hvis konsekvenser er uoprettelige som f.eks. ved ægtefællens død, fører som regel til, at områder i livet får en ny betydning. At sørge kan forstås som et forløb, som på flere måder sprænger ens oplevelse af mening itu. Nogle gange vil tilværelsen synes fuldstændig meningsløs umiddelbart efter, man har mistet sin ægtefælle. Efter nogen tid vil man kunne genfinde en mening og måske se tabet i en større sammenhæng. Andre vil derimod nå til en erkendelse af, at områder af tilværelsen ER meningsløse. En del vil opdage, at noget bliver mindre betydningsfuldt, mens andet i højere grad bliver værdsat. Det kan også være, man finder nye kilder til glæde. Man sætter måske pris på sit gode helbred, så man fortsat kan besøge sine børn og venner. Et boligskifte har måske betydet, at man er kommet tættere på kursusaktiviteter eller venner, man længe har ønsket at bruge mere tid på. Det kan også være, at nye bekendtskaber gør én opmærksom på glæden ved frivilligt arbejde. Disse forandringer vil på forskellig vis hjælpe en til at mestre tabet. Mange ældre ved godt, de har nogle ressourcer med i rygsækken, men nogle har sværere ved at omstille sig til et nyt liv, end andre har. De ældre, der er i stand til at fokusere på det, som de stadig kan, evner bedre at blive optaget af noget nyt. De tager måske ud at rejse alene, giver sig i kast med at lære et nyt sprog, går i lag med det, de synes, er spændende og går efter det, som giver dem livskvalitet.

5 80 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG Jan-Henrik Winsløv husker en ældre mand, der havde passet sin kone, som var ramt af en demenssygdom i nogle år, før hun døde. Han valgte, da han blev alene, at blive frivillig på det lokale hospice, fordi han på den måde både kunne være sammen med andre men også kunne gøre det, han holdt af, nemlig at hjælpe. Han fik også en hund. Det var først noget, han ikke ville. Fordi han efter sin seneste hund havde lovet sig selv, at han ikke skulle have flere. Men det endte alligevel med, at han turde. HANDLINGER, DER AFLEDER SORGEN OG LIDELSEN Når vi står i situationer, som er fysisk og følelsesmæssigt krævende, er det nødvendigt at kunne foretage sig noget, der giver en pause, så man kan genvinde sine kræfter. Det kan være aktiviteter, som afleder ens opmærksomhed fra det, der er pinefuldt eller på anden måde mindsker smerten. Som med alt andet kan disse handlemåder være hensigtsmæssige, hvis de ikke overdrives. For eksempel at kaste sig over gravearbejde i haven men i et omfang så man ikke ødelægger sig selv med arbejde. At gå en lang tur, se fjernsyn eller tage et enkelt glas vin kan også virke dulmende og gøre godt. Det er nødvendigt at give sig selv et frikvarter fra sorgens følelser. Køre en tur, se TV eller andet, som giver dig fri, og du gør det som regel helt automatisk uden at tænke videre over det. Det kan give dig ny energi til alt det trælse, men igen, hvis det tager overhånd, hvis man ser tv hele tiden, får man hverken taget hånd om nødvendige opgaver eller set sine venner. Så bliver der ikke plads til det, vi kalder de forebyggende aktiviteter, siger Jan-Henrik Winsløv. Risikoen i den situation er, at man begynder at bruge en afledende og dulmende handlemåde, som ikke er spor hensigtsmæssig. Det kan for eksempel føre til afhængighed af medicin eller for meget alkohol. Mens nogle kvinder kan oparbejde en afhængighed af medicin, ser vi ofte mænd bruge alkohol, når de ikke kan udholde, at livet er svært, og de ikke kan regulere deres følelser på anden vis. Nogle har måske en historie med misbrug fra tidligere og er vant til, at det er sådan, man lapper på sine følelser. Hvis omgangskredsen er lille og ikke kan støtte den efterladte til nye måder at magte situationen på, vælger man måske piller eller alkohol som en mestrings-strategi. Det vil forværre ens situation markant, og her vil vi typisk se udvikling af depression og selvmordstanker. FRAVÆR AF MESTRING OG DEN KRISE, DER FØLGER Når vi ikke synes, vi har mulighed for at håndtere belastningen efter et tab, fører det ofte til en følelse af at være fastlåst. Lidelse og smerte vil i denne situation være langt vanskeligere at udholde, da den opleves som værende uden

6 KAPITEL for vores kontrol. Det kan føre til det, som Jan- Henrik Winsløv kalder passiv resignation, et fravær af mestring, som kan føre til et kompliceret sorgforløb. I den situation er man forpint af sorgen, men reagerer også med håbløshed, hjælpeløshed og isolation. Man har måske plagsomme erindringer og mange selvbebrejdende tanker. En årsag til, at man som ældre har svært ved at blive alene, kan være, at man har større risiko for at blive ramt af flere problemer samtidig. Man står ikke bare med tabet af en ægtefælle, for samtidig kan man også miste andre nærtstående. Måske belastes man også af alvorlige helbredsproblemer, kroniske smerter for eksempel. Her kan depressionen komme af mængden og kombinationen af belastninger. Vi har set nogle eksempler på, at ældres depression kom af, at de ikke var ordentligt smertedækkede med hensyn til fysiske smerter. Så kan det være svært at tilpasse sig det nye liv, og så er det første, der skal ske, at man får reguleret sin medicin og hjælp til at håndtere sine smerter, forklarer Jan-Henrik Winsløv. Man kan også opleve fravær af mestring, hvis man har noget med sig i sin bagage, som tidligere har belastet ens liv. Jeg kan huske en mand, som tidligt i livet havde været udsat for voldsomme ting og oplevet mange forskellige slags tab. Han havde også en dårlig relation til sine voksne børn. Du kan måske godt leve med denne bagage, så længe dit liv går nogenlunde godt, og din opmærksomhed er fanget af arbejds- og familieliv. Men når du så rammes af noget nyt, for eksempel ægtefællens død, så kan det overvælde dig fuldstændig. Både på grund af det, der sker nu, din gamle historie, og at du ikke har mulighed for at aflede dig selv på samme måde, som du gjorde tidligere i livet. Fravær af mestringsevne påvirkes altså også af, hvad vi har med i bagagen. SIGNALER PÅ FRAVÆR AF MESTRING At snuppe en lille en eller to for bedre at falde til ro skader vel næppe! HUSK RISIKOEN ER, AT SORGEN BLIVER MERE SMERTEFULD Nogle ældre begynder at isolere sig meget og synes, alting virker meningsløst. Man bebrejder måske sig selv, at man er et pjok og ingenting kan finde ud af, og man begynder at tænke, at man kun er til besvær. Man fylder sit liv med selvbebrejdelser. Den slags signaler skal man tage alvorligt, og her er det godt, hvis man kontakter egen læge eller sit netværk og får snakket med andre om,

7 82 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG hvordan man har det. Helst finde nogle, man er fortrolig med, for der kan være meget skam forbundet med følelsen af ikke at kunne magte situationen, forklarer Jan-Henrik Winsløv. sig over det, foreslår Jan-Henrik Winsløv, at man minder sig selv om, hvordan man selv ville reagere, hvis et andet menneske kom hen til en og fortalte om den slags følelser. Især ældre mænd kan have svært ved at finde nye mestrings-strategier, når de bliver alene. Nogle mænd tror, de er ved at blive skøre, blandt andet fordi de ikke længere har de handlemuligheder, de tidligere kunne gribe til, når de følelsesmæssigt havde det svært. Det kan være at påtage sig overarbejde, dyrke sport eller anden fysisk aktivitet, som kan have en afledende effekt. Derudover er de konfronteret med afmagt i forhold til de nye opgaver, de står overfor. De har måske ikke været vant til at klare madlavningen, tøjvasken eller omsorgen over for familiemedlemmer, der kan have behov for hjælp. De kan blive frustrerede over, at tiden går, og selv om det er halvandet år siden, hustruen døde, magter de ikke det samme som før, og heller ikke de nye krav. De har svært ved at forstå deres egen følelsesmæssige reaktion, og det er her, fornemmelsen af at være på vej til at blive sindssyg dukker frem. Det er dybt skræmmende, især fordi der både i tidligere tider og til dels stadigvæk er så mange tabuer og fordomme omkring sindslidelser. Hvis man har problemer med at turde melde ud, at man har det skidt, fordi man skammer Hvad ville man selv sige til den anden? Man ville næppe være hverken bebrejdende eller afvisende. Derfor er det vigtigt at turde kontakte andre, hvis følelsen af at være på vej til at blive skør, eller isolation, afmagt og meningsløshed overrumpler en. I situationen, hvor meningsløshed og isolation er dominerende, giver nogle ældre udtryk for at overveje selvmord. Det kan virke voldsomt på omgivelserne, men det er også et stærkt tegn på, at man ikke selv kan se en vej ud af sin situation og derfor skal have hjælp. Derfor skal selvmordstanker ikke afvises af den efterladte selv eller af omgivelserne, men tages alvorligt. Selvmordstanker, der udvikler sig til et ønske om at dø, er vel det ultimative tegn på manglende evne til at mestre sin situation. At man er fastlåst, ikke kan se løsningsmuligheder eller andre alternativer og har brug for hjælp. Så er det utroligt vigtigt at få at vide, at selv om man har de tanker, kan situationen godt vendes igen de er udtryk for en krise, men den kan ændres. Men vi ved også, at hvis den psykiske smerte er stærk nok, så forsvinder alt det værdifulde, som ellers virker beskyttende, børn og børnebørn for

8 KAPITEL eksempel, helt ud af ens perspektiv. Ældre, der rent faktisk forsøger selvmord og overlever, er derfor tit virkeligt rystede over, hvordan deres handling har rystet deres familie. Anne-Lene Felland, som i kapitel seks fortæller om sin fars selvmord, udtrykker det sådan her: Jeg har tænkt på, at når man først er så langt ude, som han har været, tænker man slet ikke på, at man gør nogen ondt. Man har kun én tanke, og det er, at man ikke holder sig selv ud og andre kan heller ikke man er en byrde. Selvmordstanker rammer oftest ældre de første tre måneder og aftager ofte efter det første år efter ægtefællens død. Risikoen er størst i den periode, fordi den efterladte oplever, at det er her, der er flest akutte problemer at slås med. Samtale med ældre for at styrke deres mestringsevne er noget, vi har virkelig gode erfaringer med. Det, som kan hjælpe ældre hurtigt, er, at de faktisk har rigtig mange livserfaringer at trække på. Selv om de i en periode kan opleve, de står i en blindgyde, skal der ikke så meget hjælp til for at få dem tilbage på sporet igen. Fakta er, at det er få ældre, der vælger selvmord som en løsning, også selv om det hele ser utroligt håbløst ud. I løbet af ret få samtaler kan livet åbne sig igen og perspektivet blive bredere. Men man skal tage tankerne alvorligt og søge hjælp. KAST LYS OVER SITUATIONEN Den ældre, som føler sig i krise, er nødt til at finde ud af at fortælle andre om det for at få kastet lys over sin situation. Måske skammer man sig også over, at man ikke kan leve op til forventningen, der ligger i ordene: Nu må du se at komme over det, og normen om at ældes med ynde og konstant være i hopla, sådan som billedet af alderdommen ofte skildres i dag i medierne, hvor man konstant, også i høj alder, skal være vellykket, siger Jan-Henrik Winsløv. Han har erfaret og det bekræftes af forskningen, at ældre med selvmordstanker faktisk kan hjælpes med forholdsvis få samtaler. Man kan tage det op med de nærmeste, familie eller venner, men man kan også vende sig mod lægen. Det vigtigste er, at man begynder at få talt om det, der er svært. Kun ved at dele det med andre kan man øge sin forståelse af det, der sker med én og finde svar på mange af de spørgsmål, der rejser sig. Skal man have hjælp, for at kunne udholde at leve med længslen? Skal man have hjælp til at styrke ens relationer? Ændre ved boligen? Flytte? Deltage i nye aktiviteter? Have mere hjælp i hjemmet? Søge professionel hjælp? Man er nødt til at vende situationen i åbenhed.

9 84 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG Andre vil ikke blot komme med gode råd eller stille gode spørgsmål, de vil også lægge øre til ens beklagelser og møde én med forståelse og omsorg. Jan-Henrik Winsløv fortæller om en mand, som viste sig ikke at være ordenligt smertedækket, og det var en stor del af årsagen til hans depression efter hustruens død. Han ville trække sig fra alt, for eksempel også de tillidsposter han havde som frivillig. Men da han fik talt om ægtefællens død, om forhold, der nagede hans samvittighed, og blev rigtigt smertedækket, så fandt han ud af, at han ville fortsætte. Jens Sand fortæller i kapitel 10, at han fortalte sin søn om sine dystre tanker. Sønnen blev vred og gav udtryk for, hvor meget deres fælles liv betød for ham. Jeg mærkede stærkt afhængigheden som noget meget positivt mellem ham og mig, men også til resten af familien. Det blev en øjenåbner. DU BEHØVER MÅSKE IKKE HAVE KONTROL Paradoksalt nok er en del af det at mestre tab og sikre sig, at det ikke udvikler sig til det værre, også at erkende sine begrænsninger, siger Jan-Henrik Winsløv. Det er lidt en balanceakt mellem på den ene side at acceptere, hvad man ikke kan ændre, på den anden side ikke bare at acceptere det for enhver pris. Men hvis man hele tiden kæmper for, at alting skal være, som det var, og dette IKKE lader sig gøre, får man det svært. Man vil føle, at man ikke slår til og opleve, at situationen er uden for ens kontrol, uanset hvad man gør. Det vil uvilkårligt fremkalde håbløshed og gøre ens situation mere smertefuld. Det kan være lettere at flytte blikket væk fra det, der synes uden for ens kontrol, når man er yngre. Dels kan man kaste sig over en hel masse andet for at slippe for at forholde sig til det, dels kan man forsøge at ændre sin situation, som for eksempel at forsøge et arbejds- eller karriereskifte eller stifte ny familie. Men som ældre er det sværere at se bort fra, at der er forhold i tilværelsen, der ligger uden for vores kontrol. En væsentlig opgave vil derfor være at kende til de områder i livet, der trods alt kan give én glæde og indhold og erkende, at man ikke kan have kontrol over alting.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Ældre, demens og selvmord. Demenskoordinatorernes årsmøde 2015. Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune.

Ældre, demens og selvmord. Demenskoordinatorernes årsmøde 2015. Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune. Ældre, demens og selvmord Demenskoordinatorernes årsmøde 2015 Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune Program Generel viden om demens, depression og selvmord Spørgeskemaet

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Information til pårørende

Information til pårørende Information til pårørende Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Information til pårørende Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Psykologerne Louise Due og Maria Houe samt kommunikationsmedarbejderne

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere