Evaluering og strategigrundlag for Realdanias forskningsindsats. Vejen mod Realdania Forskning 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering og strategigrundlag for Realdanias forskningsindsats. Vejen mod Realdania Forskning 2.0"

Transkript

1 Evaluering og strategigrundlag for Realdanias forskningsindsats Vejen mod Realdania Forskning 2.0

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspodence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Coppyright Damvad A/S 2 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Summary in English Results 5 2 Indledning og sammenfatning Formål med evalueringen Executive summary Delresultater Strategiske sigtelinjer fremadrettet Læsevejledning og datagrundlag 10 3 Forskning er et vigtigt strategisk filantropisk virkemiddel Forskning understøtter Realdanias mission og vision Forskning udgør 2,6 pct. af Realdanias bevillinger Realdania indsats i forhold til offentlig FoU inden for bygge-/boligområdet 14 4 Realdanias forskningscentre har skabt resultater Realdanias forskningscentre har været dominerende inden for de områder centrene beskæftiger sig med Realdania har satset på produktive og fagligt dygtige forskningsmiljøer Tværfaglighed, samarbejde og internationalisering Centrene har opbygget forskningskapacitet Stor indsats for at videreformidle forskning til praktikere 19 5 De fremadrettede udfordringer Rum for øget forskningskvalitet Behov for et mere langsigtet perspektiv Mere strategisk forankring af indsatsen Kun i mindre omfang synergi med den samlede indsats Muligheder for forbedring af formidling 24 6 Strategiske sigtelinjer frem mod Realdania Forskning Fasthold momentum En flerstrenget strategi En skarpere prioritering og kvalitetsfokus Mere fokus på anvendelse Realdania som strategisk aktør i forskningspolitikken Fokus på intern kapacitetsopbygning 32 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 3

4 4 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

5 1 Summary in English Realdania is one of the largest philanthropic foundations in Denmark with a net capital of approx. EUR 2,8 billion. It was created in year 2000 with the objective of initiating and supporting projects that improve the built environment and through this the quality of life for people in Denmark. The foundation has supported research within the built environment since 2003 This report is an evaluation of Realdania s research effort with a particular emphasis on the six research centres that have received financial support from the foundation in the period from 2003 and onwards, but also includes aspects of Realdania s other research orientated activities, such as financial support to single research projects, enterprise Ph.D.students etc. The evaluation builds on bibliometric analysis, desk study, 32 qualitative interviews and workshops with researchers, practioners and staff and management of the foundation. 1.1 Results The evaluation shows that research is an important philanthropic tool for Realdania and that Realdania s investment in research has had a significant influence on Danish research in the built environment from 2003 onwards. However, the evaluation also shows that there is still some way to go before Realdania s research effort can contribute fully to solve long-term issues within the built environment. The evaluation shows there is a need for Realdania to focus on how the foundation can establish a stronger, more strategic and more reflective use of research. Challenges include prioritisation of research and research quality, and use of research among practitioners who works with the built environment, as well as the internal use of research in Realdania, and in other projects founded by the foundation. Based on the findings DAMVAD has formulated six strategic recommendations for Realdanias future investment in research: 1. Retain the momentum in the investment in research: It requires a long-term effort to build the necessary research environments and to secure that the generated knowledge is effectively applied in the rest of the society. 2. Employ a multifaceted strategy: Realdania should aim for a strategy that builds research environments that are strong even in an international perspectiv. At the same time the foundation should also focus on building environments which can bring research into practical usages. 3. Develop a sharper focus on prioritization and research quality: If research is to contribute to solve problems in the built environment it is necessary to have a wellfounded, sharp and strategic prioritization behind the effort, e.g. through the involvement of international experts and review panels in the evaluation of research applications and initiatives 4. More focus on utilization of research: In its effort to build research environments Realdania should think in new patterns and models for how the interplay between researchers and practitioners can be organised VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 5

6 5. Develop Realdania s role as a strategic actor in the research system: Realdania s impact within the research area can be strengthened, if Realdania rethinks its research effort more systematically in relation to the public research system and make contact with research councils and relevant ministries 6. Focus on the internal capacity for use of research: A better use of research results from the supported projects will demand internal resources and capacity build-up at Realdania. 6 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

7 2 Indledning og sammenfatning Realdania har bedt DAMVAD om at evaluere sin forskningsindsats med særligt henblik på de seks forskningscentre, der har modtaget støtte fra fonden i perioden fra 2003 og frem. Evalueringen vil primært have fokus på forskningscentrene, men der vil også indgå perspektiver i forhold til Realdanias øvrige forskningsrettede virkemidler, f.eks. støtte til enkeltstående forskningsprojekter, ErhvervsPhd ere mv. At give input til arbejdet med at udvikle og justere Realdanias fremtidige indsats mht. støtte til forskning og videnopbygning inden for det byggede miljø i Danmark, herunder give input til hvordan Realdanias forskningsstrategiske indsats bedst understøtter Realdanias strategi for filantropi At bidrage til at skabe større sammenhæng mellem Realdanias forskningsindsats og relevante nationale politikområder, f.eks. de statslige forskningsråd. 2.1 Formål med evalueringen Evalueringen skal ses om led i en erfaringsopsamling og strategiproces, hvor Realdania dels ønsker at samle op på hidtidige erfaringer og samtidig ønsker en gennemgribende gentænkning af forskningsindsatsen hen imod en Realdania Forskning version 2.0. Evaluering har følgende delformål: 2.2 Executive summary Evalueringen viser samlet set, at Realdanias investering i forskning har haft en afgørende betydning for dansk forskning i det byggede miljø i perioden fra 2003 og frem. Evalueringen viser, at forskning er et vigtigt filantropisk virkemiddel for Realdania. Realdanias støtte til forskning kan i høj grad understøtte Realdanias overordnede filantropiske målsætninger inden for det byggede miljø. At identificere de overordnede målsætninger og det strategiske landskab for Realdanias indsatser og virkemidler inden for forskningsområdet At etablere et videngrundlag om forskningsindsatsen som virkemiddel dvs.: (a) Et grundlag for en vurdering af om centrene lever op til intentionerne. (b) En øget indsigt i den merværdi, som udløses af centrene som forskningsstrategiske satsninger At give inspiration og erfaringer fra udlandet ift. lignende forsknings- og videncentre med benchmarking og inspiration til fremadrettede handlinger Evalueringen viser, at Realdania gennem sit filantropiske virke har spillet en vigtig samfundsmæssig rolle på forskningsområdet inden for det byggede miljø. Men evalueringen viser også, at der endnu er et stykke vej, førend Realdanias forskningsindsats bliver et reelt strategisk virkemiddel, der kan bidrage til at tage hånd om større og langsigtede problemstillinger inden for det byggede miljø, hvor der er behov for ny viden, teknologi og nye grundlæggende samfundsløsninger. Der er derfor fremadrettet behov for, at Realdania sætter yderligere fokus på, hvordan der etableres en stærkere strategisk og mere reflekteret og strategisk brug af forskning som virkemiddel i forhold til at tackle udfordringer omkring forskningskvalitet, prioritering af indsatsen, synergi med Realdanias VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 7

8 øvrige projekter og brug af forskning internt i Realdania og blandt praktikere, der arbejder med det byggede miljø. Samtidig skal det overvejes, hvordan Realdania finder en klar arbejdsdeling og samarbejdsplatform med det offentlige forskningssystem på en måde, hvor Realdania inden for rammerne af sin overordnede filantropiske strategi understøtter løsning af konkrete samfundsudfordringer inden for det byggede. 2.3 Delresultater Som delresultater viser evalueringen, at: Forskning er et vigtigt strategisk filantropiske virkemiddel for Realdania. I perioden har forskning udgjort 2,6 % af Realdanias samlede bevillinger. Realdania har valgt rigtigt i forhold til hvilke forskningsmiljøer, man har valgt at understøtte. De bibliometriske undersøgelser, der er gennemført som led i evalueringen, viser, at Realdania har valgt at understøtte produktive forskningsmiljøer med dygtige forskere. Realdanias investering i forskning har haft en stor betydning for dansk forskning i det byggede miljø i perioden fra 2003 og frem. Centrene har haft tilknyttet 177 forskere og gennemført mere end 120 forskningsprojekter. I perioden udgør publikationerne fra de forskere, der er tilknyttede Realdania centrene i gennemsnit omkring 85% af den samlede publicerede forskning i Danmark inden for deres respektive forskningsområder, dog med variationer mellem de enkelte centre. Realdanias indsats har samtidig været afgørende for, at forskningen i Danmark inden for de emneområder centrene beskæftiger sig med, har kunnet følge med udviklingen i forskningen inden for de samme områder i de andre nordiske lande, hvor forskningsproduktionen er næsten fordoblet siden 2003 Bevillingerne har været med til at skabe nye forskningsmiljøer, tværfagligt samarbejde og øget forskningskapaciteten inden for det byggede miljø, f.eks. i form af internationale netværk og uddannelse af nye forskere. Der er blevet gjort en stor indsats fra centrenes side i forhold til at videreformidle forskningen til praktikere inden for det byggede miljø. Centrene tegner sig på nuværende tidspunkt for mere end 260 populær videnskabelige formidlende artikler og mere end 80 mundtlige oplæg. Samtidig har centrene indgået i en lang række af samarbejder med virksomheder. Men evalueringen viser også, at der er udfordringer på en række områder: Bevillingerne fra Realdania har ikke været med til at løfte forskningskvaliteten af den forskning, der er udført af forskerne. Forskernes resultater publiceres f.eks. i tidsskrifter, der er på samme niveau som de tidsskrifter, de publicerede i inden støtten fra Realdania. Dette er synligvis en konsekvens af, at det tager længere tid at opbygge forskningsmiljøer, der er på et kvalitativt højere niveau end det tidsrum, der har været sat af til de enkelte centre. På trods af at der er indhentet en række værdifulde erfaringer i forhold til at formidle forskningen til praksis, sætte dagsordenen blandt praktikere mm., resterer der fortsat et stort arbejde på dette område. Evalueringen viser, at formidlingen mellem forskning og praksis er kompliceret og mere krævende, end såvel for- 8 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

9 skere som Realdania i udgangspunktet har antaget. Der har kun i mindre grad været synergi i forhold til Realdanias øvrige projekter og brugen af forskning internt i Realdania til beslutningsforberedende og beslutningsstøttende formål. 2.4 Strategiske sigtelinjer fremadrettet Med det udgangspunkt peges der på seks strategiske sigtelinjer, der kan være relevante i forhold til overvejelserne af den fremtidige forskningsindsats for Realdania Realdania Forskning 2.0. Disse strategiske sigtelinjer er: Fasthold momentum i indsatsen. Forskning er et vigtigt virkemiddel til at løse konkrete samfundsudfordringer inden for det byggede miljø. Men erfaringen viser, at det kræver en langsigtet indsats at opbygge de nødvendige forskningsmiljøer og at sikre, at deres viden effektfuldt anvendes i det øvrige samfund. Derfor er en vigtig sigtelinje for Realdania, at fonden fastholder momentum i investeringer i forskning og opbygning af relevante forskningsmiljøer inden for det byggede miljø. En flerstrenget strategi. Realdania bør sigte mod en strategi, der både opbygger stærke forskningsmiljøer inden for udvalgte områder, og som sikrer at der er miljøer, der kan bringe forskningen i praktisk anvendelse. Der er tale om en strategi, der skal sikre, at vi i Danmark opbygger internationale styrkepositioner inden for områder, hvor vi er stærke, og hvor vi har mulighed for det. Men Danmark kan som et lille land ikke være god på alle områder. Derfor skal strategien også sikre, at vi på områder opbygger nødvendig kapacitet til at hjemtage og bruge den bedste viden, teknologi og forskning fra udlandet. En skarpere prioritering og kvalitetsfokus. Skal forskningen bidrage til at løse konkrete problemstillinger inden for det byggede miljø, er det nødvendigt med en velfunderet, skarp og strategisk prioritering i indsatsen. Det kan bl.a. involvere kvalificering af beslutningsgrundlaget for forskningsprioriteringer gennem grundige foranalyser, inddragelse af internationale fageksperter (både forskere og praktikere) i prioriteringen, inddragelse af internationale bedømmelsespaneler i vurderingen af ansøgninger og systematisk gennemførelse af evalueringer af konkrete forskningsindsatser og af den samlede forskningsindsats i relation til Realdanias overordnede filantropiske strategi. Mere fokus på anvendelse. Skal forskningen for alvor virke, formidles til praktikere og skabe de tilsigtede effekter i forhold til at løse konkrete problemstillinger indenfor det byggede miljø, er der brug for en ny måde at tænke anvendelse af forskning på. Realdania bør i sin indsats i relation til opbygningen af forskningsmiljøer tænke i nye modeller for, hvordan samspillet mellem forskere og praktikere sættes i scene. Det gælder f.eks. etablering af læringsmiljøer (erfaringsopsamling), involvering af nye aktører i formidlingsindsatsen (f.eks. professionelle formidlere), øget brug af Erhvervs- Phd-initiativet og eksperimenter med nye forskningsprocesser (f.eks. at bruge forskere som medpraktikere). Realdania som strategisk aktør i forskningspolitikken. Realdanias filantropiske opgave kan styrkes ved, at Realdanias forskningsindsats mere systematisk på udvalgte områder tænkes sammen med det offentlige forskningssystem, f.eks. ministerier og forskningsråd. Det gælder f.eks. i forhold til fælles prioriteringer, samordning af virkemidler, fælles finansiering, udvikling af nye uddannelser og fælles erfaringsopsamling i forhold til hvordan forskningsinvesteringer virker bedst. VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 9

10 private fonde. Det gælder, f.eks. i forhold til forskforskningspoliske processer som Forsk2020 og den kommende tværministerielle innovationsstrategi, hvor der forventes at være et stort fokus på, hvordan private fonde i samarbejde med det offentlige kan løse samfundsudfordringer gennem fælles forskningsprioriteringer og -investeringer. Fokus på intern kapacitetsopbygning. En bedre udnyttelse af forskningsresultaterne fra de støttede projekter samt ikke mindst en øget strategisk satsning på forskningsområdet vil kræve interne ressourcer og kapacitetsopbygning hos Realdania, der skal understøtte og gennemføre en sådan strategisk satsning. Boligøkonomisk Videncenter er et eksempel på, hvordan Realdania har opbygget interne videnkompetencer inden for et udvalgt område. Erfaringerne fra evalueringen af centret kan bidrage til Realdanias overvejelser om, hvordan de interne ressourcer og kapacitetsopbygningen fortsat skal udvikles og styrkes. 2.5 Læsevejledning og datagrundlag Sådan har vi gjort Evalueringen har været gennemført i perioden juni november 2011 og bygger på en række forskellige datakilder, herunder: Tre bibliometriske undersøgelser. En undersøgelse, der fokuserer på de forskningspublikationer, der er produceret internt i hvert af de seks forsknings-centre, en der fokuserer på de forskere der har været tilknyttet centrene, og en sammenlignede nordisk analyse inden for centrenes forskningsområder 32 kvalitative interview med forskningsledere, forskere og praktikere knyttet til centrene. En gennemgang af det materiale, der tidligere er produceret i forbindelse med Realdanias forskningsindsats, herunder interne strategipapirer, samarbejdsaftaler, årsberetninger og interne og eksterne evalueringer. Tre workshopper med Realdanais direktion, forskere og praktikere fra det byggede miljø i forbindelse med projektforløbet, hvor resultater og forskelige strategiske perspektiver har været diskute- Kapitel 4 analyserer hvilke udfordringer, den hidtidige indsats peger på. Realdania har et godt udgangspunkt for at etablere en stærk forskningspolitisk samarbejdsplatform Endelig danner analysen af resultater og udfordringer i kapitel 5 udgangspunkt for formuleringen med det offentlige, hvor Realdania kan være brobygger mellem det offentlige forskningssystem og af en række strategiske anbefalinger for Realdani- ret. Kapitel 2 redegør for forskning som et filantropisk as videre brug af forskning. virkemiddel, og tre måder hvorpå forskning kan understøtte Realdanias mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Kapitel 3 redegør for de resultater som indsatsen har skabt i forhold til forskningsproduktion, opbygning af fagmiljøer og anvendelse af forskningen i de relevante aftagergrupper. 10 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

11 3 Forskning er et vigtigt strategisk filantropisk virkemiddel Realdanias mission er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Livskvalitet omfatter mange forskellige aspekter i forhold til menneskelig sundhed og identitet, og handler i sidste instans om det gode liv. Det byggede miljø er Realdanias instrument til at skabe livskvalitet. Det vil sige at Realdania fokuserer på hvordan boliger, byrum, bygningsarven kan medvirke til at skabe livskvalitet. Realdanias strategi Realdanias mission er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. De enkelte elementer i missionen kan præciseres således: Skabe livskvalitet Livskvalitet omfatter hensyn til forskellighed og mangfoldighed, forhold der styrker sundhed og medvirker til at skabe identitet for hver enkelt person, og i det hele taget fremmer gode, almene levevilkår og stimulerer til det gode liv. Realdanias forskningscentre - Center for Byrumsforskning - Center for Strategisk Byforskning - Center for Bolig og Velfærd - Center for Ledelse i Byggeriet (CLIBYG) - Center for Facilities Management (CfM) - Center for Indelima og Sundhed (CISBO) Hertil kommer Boligøkonomisk Videncenter (BvC), der er et internt videncenter i Reladania, og som DAMVAD har evalueret i en selvstændig evaluering. Hvor det at igangsætte nybyggeri eller erhverve en bevaringsværdig ejendom påvirker en enkelt bevillingsmodtager eller et enkelt sted, kan forskning påvirke en hel branche på en gang. Eksempler fra filantropiens historie, f.eks. fra Rockerfeller Foundation, viser, at investeringer i forskning kan have langt mere omfattende effekter end støtte til enkelte projekter. Støtte til forskning er tillige i overensstemmelse med Realdanias grundprincip om, at fokusere på grundlæggende problemløsning, fremfor overfladisk symptombehandling. Gennem det byggede miljø Med gennem præciseres det, at Realdania fokuserer på, hvordan de fysiske rammer, hvad enten der er tale om boliger, byrum osv., kan bidrage til at skabe livskvalitet i hverdagen. Det byggede miljø er så at sige Realdanias instrument til at fremme livskvaliteten i Danmark. Til at indfri sin mission betjener Realdania sig af en lang række virkemidler, hvoraf nogle er enkeltstående, og andre er af mere strategisk karakter. Realdania kan f.eks. købe og istandsætte bevaringsværdige ejendomme, opføre nybyggeri og igangsætte demonstrationsprojekter og kampagner. Forskning og mere generelt videnopbygning er tillige et vigtigt virkemiddel for Realdania i forhold til at indfri sin mission. 3.1 Forskning understøtter Realdanias mission og vision En af hovedkonklusionerne i dette notat er, at Realdania er en vigtig spiller i forhold til forskning inden for det byggede miljø i Danmark. Realdania er dermed med til at løfte en vigtig udfordring for det danske samfund. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan og i hvilket omfang forskning er med til at indfri Realdanias mission og vision. Selvom der ikke findes en fast definition af eller sammenhængende forklaringsmodel for forskningens rolle i en filantropisk sammenhæng, og at Realdania internationalt set er en unik konstruktion inden for det byggede miljø, kan man - bl.a. på VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 11

12 baggrund af gennemgang af dokumentstudier vedr. forskningscentrene og kvalitative interviews med Realdania og centrene - pege på tre funktioner, som forskningen har i forhold til at indfri Realdanias mission og vision: Generel erkendelsesskabelse. Her er meget tale om et internt formål rettet mod forskningsverdenen selv, hvor det handler om, at forskningsmiljøer som et selvstændigt mål skal frembringe nye erkendelser, skabe og opbygge viden på nye områder. Forskningen er så at sige i første omgang for forskningen selv. Men på langt sigt vil det naturligvis have betydning for samfundet, i takt med at forskningen bliver brugt i samfundet. Løse samfundsudfordringer. Her er der tale om, at forskningen mere direkte igangsættes for at bidrage til at løse samfundsudfordringer. Forskningen udspringer af et konkret samfundsbehov, og har et eksternt formål, hvor der typisk vil være et tæt samspil mellem forskningsproduktion og praktisk problemløsning samt anvendelse af forskningen hos aktører uden for forskningsverdenen. Beslutningsstøttende. Her er der tale om mere direkte at bruge forskningsviden til at understøtte Realdanias øvrige aktiviteter. Det kan enten være som direkte rådgivning og understøttelse for interne beslutningsprocesser i Realdania ligesom det er formålet med f.eks. Boligøkonomisk Videnscenter - eller der kan være tale om at bruge forskningsresultaterne som direkte input i de boligprojekter, som Realdania giver støtte til gennem sine traditionelle virkemidler. Figuren nedenfor illustrerer tre forskellige funktioner, som forskningen kan have, og som spiller forskelligt ind i forhold til at understøtte Realdanias filantropiske vision og mission. Disse tre virkemåder af forskningen har nydt forskellig prioritet blandt centrene. Det er vores vurdering, at centrene især har haft fokus på at opfylde en række forskningsinterne mål, med det formål at opnå ny erkendelse inden for deres vidensfelter. Dernæst har centrene fokuseret på vidensspred- FIGUR 1 Forskningens tre virkemåder Kilde : DAMVAD VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

13 ning gennem formidlende aktiviteter rettet mod praktikere, der arbejder med det byggede miljø. Med hensyn til at bruge forskningen fra centrene til beslutningsforberedende processer eller på anden vis internt i Realdania, har dette for de fleste centres vedkommende været stærkt begrænset. 3.2 Forskning udgør 2,6 pct. af Realdanias bevillinger Realdania har siden 2003 benyttet sig af en række forskellige virkemidler inden for forskning og udvikling. Udover Realdanias forskningscentre og Boligøkonomisk Videncenter har fonden finansieret en række ph.d.-stipendier og en række enkeltstående projekter, der entydigt har forskningskarakter. Afgrænsningen mellem hvad der er forskning og ikke-forskning, er derudover flydende. Evalueringen tager i forbindelse med afgrænsningen udgangspunkt i den officielle internationale definition på forskning og udvikling (se tekstboksen). Definitionen betyder f.eks., at fysiske anlæg ikke medtages som en investering i forskning og udvikling, med mindre den direkte understøtter forskningsaktiviteter (f.eks. laboratorier). Det betyder at Realdanias støtte til opførelse af bygninger, hvor der som et af flere formål gennemføres forskning, som f.eks. kunstmuseer ikke medtages i opgørelsen, men i det omfang Realdania har finansieret egentlige forskningsaktiviteter på institutionen, som f.eks. ph.d.-stipendier eller enkeltstående projekter, medtages de. Ud fra denne afgrænsning er der foretaget en afgrænsning af Realdanias samlede bevillinger til forskning og udvikling i det byggede miljø i perioden Disse fremgår af figur 2. Ser man på, hvor stor en andel virkemidlerne til F&U udgør af Realdanias samlede bevillinger udgjorde Realdanias samlede bevillinger 10,8 mia. kr. i perioden , mens bevillinger inden for F&U i samme periode udgjorde cirka 270 mio. kr. Hvad er forskning og udvikling? Der findes en international officiel definition på forskning og udvikling (FoU) i OECD s Frascati-manual. OECD s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling. Grundforskning: Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling: Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 13

14 3.3 Realdania indsats i forhold til offentlig FoU inden for bygge-/boligområdet Ser man på Realdanias bevilling til forskningen inden for det byggede miljø i forhold til omfanget af offentlig Fou, er det svært at lave en sammenligning. Således er det ikke muligt at identificere opgørelser, som viser offentlig Fou i perioden Den seneste tilgængelige opgørelse er fra Her fremgår det, at omfanget af FoU ved de offentlige kerneinstitutioner var ca. 175 mio. kr. De offentlige kerneinstitutioner var på daværende tidspunkt: Instiut for Bygningsteknik, Aalborg Universitet BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Arkitekskolen i Aarhus Kunstakademiets Arkitektskole By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Hertil skal lægges FoU ved andre offentlige forskningsinstitutioner, som blev skønnet til at udgøre ca mio. kr. Den samlede offentlige FoU Den FIGUR største 2 bevilling til F&U blev uddelt i 2005, hvor ca. 65 mio. kr. blev allokeret ud af samlede bevillinger Realdanias for 1,1 mia. bevillinger kr. I udgjorde (mio. F&U-andelen kr.) af Realdanias samlede bevillinger 13,9 pct., det højeste nogensinde, men det 2003 skal ses 2004 i lyset af, 2005 at Realdanias 2006 samlede 2007 bevillinger 2008 det 2009 år samtidig 2010 var på I alt det laveste Uddelinger niveau nogensinde Filantropiske investeringer Uddelingselement Investeringselement I alt Heraf F&U Bevillinger Forskningscentre 13, ,65 Ph.d-bevillinger 2,79 4,88 4,1 7,0 2,85 6,25 27,87 Erhvervs-ph.d bevillinger 1,93 0,45 4,15 0,85 7,38 Boligøkonomisk Videncenter Enkeltstående projekter af forskningskarakter F&U i alt 23, ,72 15,33 14,1 46,15 61,69 16,25 276,9 F&U andel af samlede bevillinger 4,4 pct. 5,6 pct. 5,8 pct. 0,5 pct. 0,8 pct. 2,5 pct. 13,9 pct. 1,7 pct. 2,6 pct. Note: I tabellen er bevillingerne til forskningscentrene opgjort således, at det samlede beløb bevilget til de enkelte forskningscentre er afskrevet det første år. Derudover er bevillinger til enkeltstående projekter af forskningskarakter skønsmæssigt anslået, og er derfor behæftet med usikkerhed. Øvrige bevillinger som forskningscentrene har fået udover grundbevillingen er ikke medtaget, da datamaterialet på dette punkt er mangelfuldt. Byggeriets Evalueringscenter og Byggeriets Innovationscenter indgår ikke i oversigten over FOU-bevillinger. Bevillinger til bygninger, hvor der foregår forskningsaktivtetet, som f.eks. kunstmuseer, er heller ikke medtaget. Kilde DAMVAD VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

15 inden for bygge/boligområdet kan derfor opgøres til ca mio. kr. i Den manglende opgørelse af offentlig FoU inden for det byggede miljø gør det vanskeligt retvisende at belyse, hvor stor en rolle Realdanias bevillinger udgør af den samlede forskning. Men inddrager man opgørelsen over offentlig FoU fra 2001 og sammenligner med Realdanias gennemsnitlige bevilling i perioden , der er på 34,6 mio. kr., kan det udledes, at Realdanias indsats svarer til ca pct. af den samlede offentlige Fou inden for det byggede miljø. I den sammenhæng skal der dog tages forbehold for, at den offentlig Fou-indsats indenfor området sandsynligvis har ændret sig siden Statens Byggeforskningsinstitut 2002: Kortlægning af bygge/boligforskningen i Danmark VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 15

16 4 Realdanias forskningscentre har skabt resultater Realdania har gennem sin forskningsindsats skabt Samtidig viser en bibliometrisk opgørelse ud fra en lang række resultater. I det følgende afsnit fokuseres der på betydningen af centrene i forhold til Reuters Web of Science, at forskningen fra cen- den internationale forskningsdatabase Thomson forskningen i det byggede miljø, både nationalt og trene har udgjort hovedparten af forskningen inden internationalt. Derudover fokuseres der på andre for centrenes områder i Danmark. I figur 3 nedenfor sammenlignes antallet af artikler udarbejdet af effekter af indsatsen i forhold til tværfaglighed, opbygning af forskningsmiljøer, samarbejde, internationalisering og kapacitetsopbygning. Endelig gile antal danskproducerede forskningsartikler inden forskere tilknyttede de enkelte centre med det totaves en karakteristik af de forskningsmiljøer Realdania har samarbejdet med og centrenes indsats udgør publikationer fra forskere, der for samme områder. Figuren viser at i perioden for at videreformidle deres forskningsresultater til er tilknyttede Realdania centrene omkring 85% af praktikere, der arbejder med det byggede miljø. den samlede publicerede forskning inden for de områder centrene forsker i. 4.1 Realdanias forskningscentre har været dominerende inden for de områder centrene beskæftiger sig med at forskningen inden for de udvalgte områder i Samtidig har centrene også været afgørende for, Danmark har kunnet følge med udviklingen inden Realdanias forskningscentre har været dominerende i perioden fra 2003 og frem inden for de om- for forskningsfelterne i de andre nordiske lande. råder centrene beskæftiger sig med. Centrene har I både Sverige, Norge og Finland har antallet af haft tilknyttet 177 forskere og gennemført mere forskningsartikler inden for de samme områder end 120 forskningsprojekter. været støt stigende op gennem perioden. I figur 4 er antallet af forskningsartikler inden for de områ- Samtidig FIGUR 3 viser en bibliometrisk opgørelse at publikationerne fra de forskere, der er tilknyttede Realdania centrene Antal artikler i perioden udarbejdet 2003 af forskere 2010 udgør tilknyttede størstedelen enkelte af den centre samlede overfor publicerede det totale forskning antal danskproducere- inden for det byggede forskningsartikler miljø i Danmark. inden Opgørelsen for det byggede fremgår miljø af figur 2 nedenfor, hvor antallet af forskningsartikler publiceret af forskerne tilknyttet centrene er sammenholdt med det totale antal danskproducerede forskningsartikler inden for det byggede miljø i samme periode. Figuren viser at forskning Kilde : Damvad VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

17 der centrene forsker i opgjort år for år i perioden for de enkelte nordiske lande. Figuren viser at inden for disse områder er antallet af publicerede artikler tæt på at blive fordoblet i perioden i flere af de andre nordiske lande. Det største antal publikationer stammer fra svenske forskere, mens antallet af finske og danske publikationer ligger nogenlunde på niveau og omtrent 50 pct under det svenske. Antallet af norske publikationer er det laveste inden for de områder, centrene fokuserer på. Figuren viser, at forskning inden for det byggede miljø i Danmark ikke alene har kunnet følge med udviklingen i de øvrige nordiske lande i perioden, men også at Danmark relativt set er det land i norden, der har haft den største udvikling i forskningsproduktivitet inden for de områder, centrene fokuserer på. Sammenholder man antallet af publikationer de centertilknyttede forskere har produceret i perioden med udviklingen i forskningsproduktionen i Danmark (figur 3), finder vi at de første år af perioden er præget af, at stort set alt hvad der er blevet produceret og publiceret af forskning inden for de seks centres fagområder i Danmark, udgøres af centrenes egne publiceringer. Dette billede ændre sig mod slutningen af perioden hvor vi ser en aftagende publicering fra centrene, der kan forklares med at flere af centrene ophører med at eksistere i disse år og at forskerne, der er tilknyttet de ny etablerede centre endnu ikke har fået deres resultater publiceret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den faktiske effekt af Realdanias bevilling er mindre end det samlede antal producerede artikler inden for centrenes forskningsområder, idet de forskere der har været tilknyttet centrene, højst sandsynligt ville have publiceret et antal artikler inden for deres område uanset bevillingen fra Realdania eller ej. Det er sandsynligt, at det er forskelligt fra forskningsområde til forskningsområde, hvor meget der ville have været publiceret, og i tilfælde som center for ledelse i byggeriet kan man pege på, at Realdania har været afgørende for at definere hvilke områder, der skal forskes i. FIGUR 4 Antallet af forskningsartikler opgjort per land i perioden Kilde : DAMVAD 2011 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 17

18 4.2 Realdania har satset på produktive og fagligt dygtige forskningsmiljøer De bibliometriske undersøgelser viser også, at Realdania har satset rigtigt i forhold til at udvælge produktive og fagligt dygtige forskningsmiljøer som modtagere af bevillingerne. Et forskningsmiljøs produktivitet og faglige dygtighed kan måles ud fra, hvor mange artikler de tilknyttede forskere har fået optaget i anerkendte internationale tidsskrifter med peer-review (fagfællebedømmelse). Resultaterne af en bibliometrisk søgning i den internationale forsknings database Thomson Reuters Web of Science fremgår af figur 5. Tabellen viser, at forskerne i CISBO f.eks. i gennemsnit har publiceret 12,3, og forskerne i Center for Ledelse i Byggeriet har publiceret 6,9 artikler i internationale tidsskrifter. Da forskellige forskningsfelter har forskellige publiceringstraditioner, skal man være varsom med at sammenligne forskningsmiljøerne på tværs af fag. Nogle fag som f.eks. arkitekter har en større tradition for at publicere på dansk og i form af monografier, der ikke indgår i de bibliometriske målinger. Samlet set viser tallene dog, at de forskningsmiljøer der har været tilknyttet Realdanias forskningscentre, har bestået af dygtige og internationalt publicerende forskere. 4.3 Tværfaglighed, samarbejde og internationalisering Bevillingerne fra Realdania har også haft stor betydning for at skabe nye forskningsmiljøer. Bevillingerne har skabt samarbejde mellem forskningsmiljøer, der før var fragmenteret. Det gælder f.eks. samarbejdet med Geografisk Institut på Københavns Universitet, Skov & Landskab på KU Life og Arkitekskolen i Århus i regi af Center for Strategisk Byforskning og samarbejdet mellem Århus Universitet, Københavns Universitet SBI, NFA og DTU i Center for Indeklima og Sundhed. En række af de skabte centre har et decideret tværfagligt udgangspunkt, eller har skabt dialog FIGUR 5 Forskningsproduktion i internationalt anerkendte videnskabelige tidskrifter Center for indeklima og sundhed i boliger Center for Facilities Management Center for Ledelse i Byggeriet Center for Bolig og Velfærd Center for Strategisk Byforskning Center for Byrumsforskning Aktiv center periode* Antal Center publikationer i WoS** Antal forsker publikationer i WoS Antal forskere med publikationer i WoS Antal publikationer pr forsker 12,31 3,13 6,94 3,76 3,52 1,50 Kilde : DAMVAD VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

19 mellem forskellige forskningstraditioner. Det gælder f.eks. førnævnte Center for Strategisk Byforskning, men også Center for Bolig og Velfærd. Center for Facilities Management er et eksempel på et center, der både arbejder tværfagligt og samtidig introducerer et nyt forskningsfelt i Danmark. Samtidig har centrene haft fokus på internationalt samarbejde og videnhjemtagning. Samtlige centre har afholdt internationale konferencer og haft gæsteprofessorer tilknyttet fra udlandet. Ligeledes har centrene prioriteret at deltage i internationale forskningsnetværk. flest ph.d-stipendiater tilknyttet med hhv. 13 og 12. Hos flere af forskningscentrene har der ligeledes været en direkte afledt effekt i forhold til undervisningsaktiviteter på videregående uddannelser. Det gælder bl.a. for Center for Strategisk Byforskning, hvor der har været en udvikling i forhold til kandidatuddannelsernes profil på nogle af de deltagende institutioner, som har været tæt forbundet med og inspireret af centrets forskningsaktiviteter. En anden afledt effekt er på Center for Facilities Management, hvor der udbydes et specifikt kursus i FM for ingeniørstuderende. 4.4 Centrene har opbygget forskningskapacitet Forskningscentrene har samtidig spillet en væsentlig rolle i forhold til at opbygge forskningskapacitet inden for det byggede miljø gennem uddannelse af nye forskere. I regi af forskningscentrene har det betydet, at der er blevet etableret et forholdsvist stort antal ph.d-projekter. Center for Bolig og Velfærd og Center for Ledelse i Byggeriet har haft 4.5 Stor indsats for at videreformidle forskning til praktikere Der har været gjort en stor indsats fra centrenes side i forhold til at videreformidle forskningen til praktikere inden for det byggede miljø. Centrene tegner sig på nuværende tidspunkt for mere end 260 populærvidenskabelige formidlende artikler og FIGUR 6 Centrenes produktion Kilde : DAMVAD 2011 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 19

20 mere end 80 mundtlige oplæg. Samtidig har centrene indgået i en lang række af samarbejder med virksomheder. En række af centrene har arbejdet med innovative måder at formidle forskningen på. CISBO har f.eks. oprettet et formidlings- og interessentnetværk, der ved at skabe forbindelse mellem forskning og praksis/industrien på indeklimaområdet skal forbedre og fremskynde omsætningen af forskningsbaseret viden til praksis. CISBO har ligeledes afholdt en lang række formidlingsmøder. Center for Ledelse i Byggeriet har god succes med en form for formidlings- og interessentnetværk opbygget med VL-grupper som forbilleder. I stedet for at afholde åbne formidlingsarrangementer hvor deltagelsen svinger fra gang til gang, kræver det en invitation for at få lov til at deltage i interessentnetværket, og der er krav om aktiv deltagelse. Netværket trækker også på en aktiv brug af hjemmeside og sociale medier. 20 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

21 5 De fremadrettede udfordringer Som beskrevet i foregående kapitel har Realdanias forskningsindsats haft en stor betydning for at understøtte det byggede miljø. Men erfaringen fra Realdanias hidtidige indsats viser samtidig, at der er en række udfordringer som fremadrettet kræver strategiske overvejelser. Disse udfordringer er: Rum for øget forskningskvalitet Behov for mere langsigtet perspektiv Mere strategisk forankring af indsatsen Manglende synergi med den samlede indsats Muligheder for forbedring af formidling I det følgende beskrives udfordringerne. 5.1 Rum for øget forskningskvalitet En forudsætning for at forskningen kan bidrage til at skabe positive effekter er, at det er af høj kvalitet. Det er ligeledes et væsentligt element for Realdania og fondens forskningsindsats, da høj kvalitet i forskning er en forudsætningen for høj kvalitet i anvendelsen og dermed skabe en effekt blandt praktikerne. selvom Realdanias forskningscentre har haft en afgørende betydning for forskning i det byggede miljø Danmark, har etableringen af centrene ikke haft en effekt i forhold til at løfte forskningskvaliteten højere end det niveau, hvor forskerne allerede var inden centrene blev etableret. Centrene har således været miljøskabende og bidraget til at skabe tværfaglige forskningsfelter, men ikke formået yderligere at højne det allerede eksisterende niveau blandt forskerne. 5.2 Behov for et mere langsigtet perspektiv Realdanias forskningscentre er overordnet set blevet etableret under den samme præmis i forhold til bevilling og løbetid. Erfaringen fra centrene viser dog, at for at skabe forskning på et højt videnskabeligt niveau, der kan løse komplekse problemstillinger med et bredere sigte inden for det byggede miljø, som samtidig kan have et samfundsmæssigt potentiale, er det nødvendigt med en større strategisk satsning. Det gør sig gældende både med hensyn til centrenes levetid og størrelsen på bevillingerne. Således har høj kvalitet i forskningen ligeledes en betydning i forhold til at understøtte Realdanias mission om at skabe livskvalitet i det byggede miljø. Hvis forskningen ikke holder en høj standard, har det også implikationer i forhold til internationaliseringen. Manglende kvalitet i forskningen vanskeliggør hjemtagning af international viden og samarbejde med førende udenlandske forskere, da de kun er interesseret i at samarbejde med forskere, der selv har et højt niveau. Ser man på Realdania forskningscentre, er der en række udfordringer, da de ikke har formået at skabe en effekt og løfte kvaliteten i forskningen. Gennemgangen af forskningsproduktionen viser, at Forskning på højt internationalt niveau er kendetegnet ved, at det tager lang tid at opbygge de miljøer, der er en forudsætning for kvalitetsforskning, og som påpeget i det foregående afsnit har de seks forskningscentre ikke formået at løfte forskningskvaliteten. Ser man på sammenlignelige lande som Norge og Sverige benyttes forskningscentre ligeledes som et virkemiddel til at understøtte forskningen inden for det byggede miljø. Men de identificerede centre er karakteriseret ved at være større strategiske satsninger end Realdanias forskningscentre. Det gælder i forhold til centrenes løbetid, som har en længere tidshorisont på 7-9 år sammenlignet med Realdanias forskningscentre, hvor den indledende bevillingsperiode har været 5 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 21

22 år for de fleste af centrene. Derudover findes der eksempler på forskningscentrene i Norge og Sverige, der har en samlet finansiering på op til 300 mio. kr., mens Realdanias forskningscentre typisk har haft en samlet finansiering på mio. kr. Samtidig indgår centrene i flere strategiske samarbejder både i forhold til finansiering, hvor der er flere bevillingsaktører involveret, herunder offentlige og private parter, men også i forhold til forskningsprojekter, hvor virksomheder og udenlandske universiteter i højere grad indgår i strategiske samarbejder sammenlignet med Realdanias forskningscentre. Det skal dog fremhæves, at der ikke er tilgængelig statistik som viser, hvorvidt den offentlige FoU generelt er større i Norge og Sverige. Overordnet set kan der påpeges en række forskelle mellem Realdanias forskningscentre og de forskningscentre, som er blevet identificeret i Norge og Sverige. Forskellene fremgår af figur 7. Realdanias forskningscentre adskiller sig i øvrigt ikke fra andre forskningscentre i Danmark inden for det byggede miljø på disse parametre. Dette gælder f.eks. i forhold til Strategisk Forskningscenter for CO2-neutralt byggeri, der blev oprettet i 2009 på baggrund af bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd og i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og en række virksomheder. En forudsætning for at højne niveauet i forskningen er således større strategiske satsninger, hvilket kræver strategiske prioriteringer. I et land som Danmark med begrænset forskningsmæssig kapacitet er det nødvendigt at udpege nicheområder inden for forskningen, hvor der bliver satset intensivt. Realdania bør således lave en skarpere strategisk prioritering i forhold til at udpege konkrete indsatsområder, der kan skabe værdi i forhold til FIGUR 7 Sammenligning mellem Realdanias forskningscentre og udvalgte forskningscentre i Norge og Sverige Delelementer Danmark Norge Sverige Støttefinansiering mio. kr. (inkl. bevil mio. NOK (Sam mio. SVK (Samlet ling fra Realdania og let budgettal) budgettal) medfinansiering fra institutioner Tidshorisont 5-7 år 7-9 år 7-9 år Bevillingsaktører Privat (Realdania) Offentlig (Forskningsråd) og privat (virksomheder) Offentlig (Forskningsråd og udviklingsfonde) og privat (virksomheder) Integrerede samar- Universiteter og andre Universiteter, virksomhe- Universiteter, virksomhe- bejdspartnere og med- FoU-institutioner der og andre FoU- der og andre FoU- finansiering institutioner institutioner Internationalisering Ingen strategiske samar- Strategiske samarbejder Strategiske samarbejder bejder med udenlandske univer- med udenlandske univer- siteter siteter Kilde :DAMVAD VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

23 Realdanias mission, der er at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Denne skarpere strategiske prioritering skal skabe klarhed omkring formålet med de forskellige forskningsfelter. Er formålet at skabe et forskningsmiljø på et højt videnskabeligt niveau, der publicerer i internationale anerkendte tidsskrifter? Eller er formålet i højere grad et anvendelsesorienteret fokus på formidling til praksis? En strategisk prioritering med fokus på at skabe klarhed over formålet er afgørende for, hvilket virkemiddel der vil være det strategisk mest hensigtsmæssige at benytte. Er formålet at skabe et internationalt forskningsmiljø, der har potentiale til at blive et centre of excellence, kræver det en større satsning både i forhold til bevillingsstørrelse og tidshorisont end Realdania hidtil gjort. Er formålet et større anvendelsesorienteret fokus, kan andre virkemidler være mere relevante, herunder formidlingsnetværk og enkeltstående projekter af forskningskarakter, hvor praktikerne ligeledes indgår. 5.3 Mere strategisk forankring af indsatsen For at en forskningsindsats for alvor skal have en langsigtet værdi er det vigtigt at have en bevidst strategi for hvordan forskningsindsatsen forankres efterfølgende, når støtten er afsluttet, indenfor de områder, hvor indsatsen skal skabe en forandring. Hvis ikke der er en strategi for forankringen af indsatsen, er der en overhængende risiko for, at den forskningskapacitet der er blevet opbygget i centrene, ikke får en blivende værdi. stadig er skrøbelige og endnu ikke fuldstændigt veletablerede. Dermed er der en udfordring i at fremtidssikre forskningsmiljøerne. For at sikre en bæredygtig forankring af centrene og en blivende værdi, som rækker længere frem i tiden, kan det være nødvendigt at understøtte centrene udover den oprindelige bevillingsperiode, hvis ikke de forskningsmiljøer der er blevet skabt, skal gå tabt. Optimalt set vil det være en opgave for de deltagende forskningsmiljøer finansielt at sikre en forsat forankring, men i praksis kan dette vise sig vanskeligt grundet institutionernes stramme økonomi eller manglende prioritering af området, hvilket også har vist sig at være tilfældet i denne sammenhæng. I forbindelse med den planlagte lukning af de fire første centre, har Realdania allerede understøttet den efterfølgende forankring for flere af centrene, typisk i form af et netværk. Men afhængigt af om Realdania ønsker at understøtte de miljøer, som er blevet skabt, og fremadrettet gerne vil sikre, at der skabes forskning, som kan komme i anvendelse og understøtte missionen om at skabe livskvalitet i det byggede miljø, er der behov for en mere strategisk forankring af indsatsen. Det kan betyde, at den nuværende indsats med at bevillige penge til en fortsættelse i form af netværk ikke er tilstrækkelig, men at der skal prioriteres en strategisk medfinansiering af indlejringen af aktiviteterne hos en eller flere institutioner. 5.4 Kun i mindre omfang synergi med den samlede indsats Realdania har med sine bevillinger være med til at opbygge forskningsmiljøer, som er essentielle at bibeholde. Men som tidligere beskrevet har centrene haft en relativ kort tidshorisont, og dermed er de stadig forholdsvis nye forskningsmiljøer, som Centrene har haft en stor betydning i forhold til forskningen inden for det byggede miljø i Danmark, men overordnet set har der kun i mindre omfang været kobling til og synergi med Realdania både internt i organisationen, men også i forhold til de VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 23

24 øvrige filantropiske aktiviteter. Det er synd, fordi centrene udover konkrete forskningsresultater også indeholder fagspecifikke kompetencer, som har potentiale til at skabe værdi i andre sammenhænge for Realdania. Men Realdania har kun i mindre grad udnyttet det mulighedspotentiale, der potentielt har været for samspil mellem forskningen og de mere traditionelle virkemidler, som Realdania benytter til at understøtte deres mission, herunder bevarelse af bygningsarven og opførelsen af fast ejendom eller igangsættelsen af nyskabende byggeri. Derudover benytter Realdania sig af en række andre virkemidler, hvor forskningen og de kompetencer, der ligger i centrene ligeledes kunne have bidraget. Det gælder f.eks. projekttyper, hvor af nogle er enkeltstående, herunder demonstrationsprojekter i form af konkrete byggerier og anlægsprojekter eller forundersøgelser i form af organisatorisk, faglig og økonomisk kvalificering af et projekt. Andre projekter hvor forskningen kunne have været inddraget, har været af mere af strategisk karakter, herunder f.eks. temaprojekter i form af store debatskabende initiativer, der består af flere projekter eller formidlingsprojekter i form af viden- og kapacitetsopbygning, tværfaglighed, netværk, debat, dialog og formidling. på at anvende eksterne forskere eller interne videnspersoner til sparring og beslutningsforberedelse. Hovedårsagen til at Boligøkonomisk Videncenter har været anvendt mere er, at der har været lavere transaktionsomkostninger ved at anvende et internt center, der er i lige i nærheden og som man kan gå hen og snakke med, når spørgsmålene rejser sig. Der er altså intet der taler imod at der skulle kunne opnås større synergieffekter mellem de eksterne forskningscentre og Realdanias øvrige indsats og interne videncentre er dermed ikke den eneste den måde, der kan skabes synergi mellem videnopbygning og Realdanias øvrige projekter. Men forudsætningerne for at dette kunne lykkedes har kun i mindre grad været til stede i den hidtidige indsats. Det er således vigtigt at fokusere på hvordan man fremover kan skabe de fornødne rammebetingelser og incitamenter, der kan skabe øget synergi. 5.5 Muligheder for forbedring af formidling Centrene har som tidligere beskrevet haft et stort fokus på praksisformidling, hvilket bl.a. skyldes at Realdania har haft dette som et strategisk fokus. Centrene har dermed prioriteret, at formidlingen til praktikerne skulle foregå gennem fagblade og den almene offentlighed via dagspressen. Der er således et stort potentiale for at koble forskningen tættere på Realdanias øvrige filantropiske aktiviteter. DAMVADs evaluering af Boligøkonomisk Videncenter viser, at der har været større synergieffekter af at lave et internt videnscenter, placeret fysisk i Realdania, hvor centeret i højere grad har deltaget i sparring omkring faglige problemstillinger i dagligdagen og virket beslutningsforberedende, end de eksterne forskningscentre. Ifølge interviewpersonerne internt i Realdania er der imidlertid ikke nogen principiel forskel Men på trods af det har været et vigtigt tema i centrene har effekten ikke været markant iøjefaldende. Således er der stadig en række udfordringer at tage fat på for forskningen i det byggede miljø i forhold til at påvirke praksis, sætte dagsordenen og skabe adfærdsændringer blandt praktikerne. Selvom der er flere gode eksempler på, at forskningen fra centrene har betydet en forskel, er vurderingen blandt flere af praktikerne, at forskningen ikke har været anset som brugbar til at løse dagligdagens udfordringer. 24 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

25 Den manglende gennemslagskraft i forhold til formidling af forskning til praksis skal ses i lyset af, at det er et komplekst felt og tit fremstår forskningen som noget relativt abstrakt for praktikerne. Derudover tænkes formidling af forskningsresultater ofte som en lineær proces, hvor der er en lige vej fra forskningsresultater gennem formidling til ændret praksis, som illustreret i nedenstående figur. Men at få omsat forskningsresultater således at det får en effekt blandt praktikerne er mere end formidling gennem kronikker og artikler. Bedre formidling effektueres på forskellige måder, herunder at forskerne formidler til praktikerne ved eksempelvis at evaluere konkrete byggeprojekter, at der skabes mere strategiske samarbejder mellem forskere og praktikere i forbindelse med konsortier, eller at bringe nye aktører på banen, som f.eks. Byggeherreforeningen, der forudsætninger for at skabe en platform for interaktion mellem forskere og praktikere. Derudover er selve forskningsresultaterne kun noget der i mindre grad interesserer praktikeren. Praktikeren søger typisk information af konkret handlingsanvisende karakter, når de står med et konkret problem, der skal løses. Dermed er forholdet mellem forskning og praksis i realiteten ikke lineært, men derimod cirkulært, som illustreret i figuren. Således skal det i stedet anskues ud fra en betragtning om, at forskning og praksis indgår i et kredsløb, hvor praktikere også kan være med til at formulere hvilke forskningsspørgsmål, der er væsentlige og forskere kan medvirke aktivt i formidlingen af resultaterne som medpraktikere. Forskningsformidling kræver dermed en strategisk og gennemtænkt indsats, hvor det er nødvendigt fremadrettet at have fokus praktiske initiativer, der kan være med til at mediere forskningen til praksis. FIGUR 8 Fra lineært til cirkulært formidlingsparadigme VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 25

26 6 Strategiske sigtelinjer frem mod Realdania Forskning 2.0 På baggrund af de hidtidige erfaringer i Realdanias forskningsindsats (primært forskningscentrene), er det relevant at spørge, hvordan indsatsen skal se ud fremadrettet. Hvordan skal vejen mod Realdania Forskning 2.0 se ud? Hvordan får Realdania mest ud af midlerne i en fremadrettet indsats, hvilke samarbejdsformer skal man etablere og hvilke valg af virkemidler skal man tage for at opnå størst mulig nytte? Med det udgangspunkt peges der på seks strategiske sigtelinjer, der kan være relevante i forhold til overvejelserne af den fremtidige forskningsindsats for Realdania Realdania Forskning 2.0. Disse strategiske sigtelinje er: Fasthold momentum i indsatsen En flerstrenget strategi En skarpere prioritering og kvalitetsfokus Mere fokus på anvendelse Realdania som strategisk aktør i forskningspolitikken Fokus på intern kapacitetsopbygning Neden for er en nærmere gennemgang af de seks strategiske sigtelinjer. 6.1 Fasthold momentum Der er ingen tvivl om, at Realdania med sin forskningsindsats inden for de seneste 7-8 år har spillet en vigtig national rolle inden for det byggede miljø. Realdania har siden 2003 investeret 280 mio. kr. i forskningsprojekter, hvilket svarer til knap tre procent af Realdanias samlede bevillinger. Det er et betydeligt beløb, som forskningsmiljøerne og brugerne af miljøerne har draget stor nytte af. Men hvis Realdania fortsat skal indfri sin ambitiøse målsætning om at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø og om at skabe langsigtede kvaliteter gennem værdiskabende processer, så er det vigtigt, at Realdania fastholder momentum i sine investeringer og eventuelt styrker sin forskningsindsats på prioriterede områder. Forskning kommer fremover til at spille en større rolle i at skabe samfundsmæssig værdi og ikke mindst i at løse store samfundsudfordringer, f.eks. inden for sundhed, klima og energi. Realdanias forskningsindsats inden for det byggede område kan netop bidrage til at løfte væsentlige samfundsopgaver inden for disse felter. Fremover vil der være klare politiske signaler fra regeringen om, at løsning af store samfundsudfordringer skal ske i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Det gælder f.eks. samarbejde mellem private fonde og det offentlige forskningsrådssystem. Det vil give Realdania mulighed for at kunne bidrage til den offentlige forskningsdagsorden samt at etablere en givtig samarbejdsplatform med det offentlige forskningssystem (se også punkt 5.5 om Stærkere samarbejde med FoU-systemet neden for). 6.2 En flerstrenget strategi Realdania har i sin forskningsindsats hidtil brugt en bred vifte af virkemidler, f.eks. forskningscentre, ErhvervsPhD ere og bevillinger til enkeltstående forskningsprojekter. Ligeledes har indsatsen understøttet forskningsmiljøer og forskningsområder på forskellige udviklingsstadier nogle miljøer har været spirende og andre har været modne og skabt forskning af høj international kvalitet. Erfaringerne fra evalueringen viser, at der er brug for en sådan bred og forskelligartet forskningsindsats, hvis Realdania skal indfri sin ambition om, at 26 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

27 forskningen skal skabe værdi og forandring inden for det byggede miljø. Det foreslås, at Realdania fremover bevidst følger en flerstrenget strategi, der bygger på: Det vil være forskellige virkemidler, målsætninger og incitamenter, der skal tages i anvendelse alt efter, hvilket del af denne flerstrengede startegi, som Realdania ønsker at understøtte. På den ene side at understøtte forsknings-excellence på udvalgte områder. Målet er at løfte de bedste miljøer inden for det byggede miljø til international topklasse. Det skal dels sikre den bedste viden inden for områder, hvor Danmark har en styrkeposition, dels sikre uddannelser af høj klasse og dels sikre høj forskningskvalitet og muligheden for at danske miljøer være attraktiv for de førende miljøer i verden. En forudsætning for danske forskningsmiljøer kan samarbejde med international topmiljøer er netop, at de danske miljøer selv lever forskning af høj kvalitet. På den anden side at understøtte anvendelsesorienterede miljøer og initiativer, således at forskningen formidles bredest muligt til aktører inden for det byggede miljø. Der skal ikke nødvendigvis være tale om ny banebrydende viden og erkendelse, men der skal være tale forskning på et niveau og med en karakter, som gør miljøerne i stand til at omsætte om den excellente forskning til praksis samt at hjemtage og anvende viden internationalt på områder, hvor Danmark ikke selv formår at løfte opgaven. Der er tal om en strategi, der skal sikre, at vi i Danmark opbygger internationale styrkepositioner inden for områder, hvor vi er stærke og hvor vi har mulighed for det. Men Danmark kan som et lille land ikke være god på alle områder. Derfor skal strategien også sikre, at vi på områder opbygger nødvendig kapacitet til at hjemtage og bruge den bedste viden, teknologi og forskning fra udlandet. En indsats i forhold til at opbygge forskningsexellence vil i høj grad indebære brug af virkemidler, der understøtter internationalisering, produktion af unge dygtige forskningstalenter (f.eks. gennem ErhvervsPhd er) og langsigtede centersatsninger (Centre og Excellence). Omvendt vil en indsats i forhold til videnspredning og anvendelse i særlig grad indebære brug af virkemidler, der har fokus på incitamenter for samarbejde mellem forskning og praksis (f.eks. netværk), formidlingsaktiviteter eller mindre projekter rettet mod demonstration og afprøvning. 6.3 En skarpere prioritering og kvalitetsfokus Hvis Realdanias forskningsindsats skal skabe størst mulig værdi og sikre bedst mulig understøttelse af Realdanias overordnede filantropiske mål, så er det afgørende med en velfunderet, skarp og strategisk prioritering i indsatsen og ikke mindst en systematisk udvælgelse af de problemområder, som forskningen skal bidrage til at løse inden for det byggede miljø. Det gælder både i for hold til udpegning af konkrete problemstillinger inden for det byggede miljø, som forskningen skal bidrage til at løse samt udpegning af konkrete miljøer i konkurrence. Det foreslås, at Realdania i sin strategiske prioriteringer: Systematisk kvalificerer beslutningsgrundlaget for sine forskningsprioriterin- VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 27

28 ger og udvælgelse af problemfelter, hvor forskningen skal bidrag med at komme med løsninger til, f.eks. gennem fremadrettede behovsanalyser, strategiske fremsyn eller roadmaps mv. Inddrager internationale fageksperter (både forskere og ekspert-praktikere) i udpegningen af indsatsområder, der er vigtige at satse på inden for det byggede miljø og ikke mindst bidrage til at udpege, hvilke problemstillinger forskningen skal bidrage til at løse Etablerer en læringsarena, hvor Realdania systematisk og aktivt inddrager brugerne og praksisaktører (f.eks. arkitekter, bygherrer mv.) samt forskningsmiljøerne i Realdanias processer med udvælgelse af satsningsområder og problemstillinger Anvender internationale bedømmelsespaneler i vurderingen af ansøgninger og af de miljøer, der skal have støtte. Det vil sikre legitimitet i prioriteringen og høj kvaliteten i forskningen Systematisk gennemfører evalueringer af indsatsen, herunder på væsentlige områder gennemfører internationale peer reviews af de miljøerne, der har fået støtte. Her er det væsentligt med løbende og systematisk erfaringsopsamling på evalueringerne i forhold til fremadrettet læring og eventuel justering af indsatsen. En fordel med tematiserede satsninger er, at man her får mulighed for at målrette sine ressourcer og indsats i forhold til at opnå bestemte mål. Derved får man bedre styring med indsatsen. Når man prioriterer skarpt inden for forskningen kan der dog være risiko for, at man ikke opfanger gode idéer, der falder uden for de temaer, man har fastsat og ønsker at satse på. Derfor bør Realdania også fortsat overveje, hvordan man understøtter den forskerinitierede forskning. Det vil sige den type forskning, hvor det er forskerne selv, der kommer med deres idéer til projekter, som så bliver vurderet ud far de generelle kriterier for forskningsprojekter hos Realdania. 6.4 Mere fokus på anvendelse I forbindelse med Realdanias forskningscentre er der gjort en række værdifulde erfaringer med formidling af forskning til praktikere indenfor det byggede miljø. Evalueringen viser imidlertid også, at der er rum for forbedring i forhold til anvendelse af forskning. Dette gælder både i forhold til eksterne brugere af forskning i det byggede miljø og brugere af forskning internt i Realdania Den eksterne anvendelse af forskningen Udfordringerne omkring brug af forskning peger på at der er behov for at forholde sig langt mere strategisk til formidlingen af forskningsresultater. At få anvendt forskningsresultaterne til at ændre tænkemåder og praksis og sætte dagsordenen er andet og mere end populærvidenskabelig formidling gennem kronikker og formidlende artikler. En overordnet pointe har været, at bedre anvendelse af forskningen fra Realdanias centre kræver en overgang fra hvad der i rapporten hedder et lineært formidlingsparadigme til et cirkulært formidlingsparadigme. Det foreslås derfor, at Realdania fremover: Etablerer læringsmiljøer. Som led i evalueringen har forskere og praktikere været bragt sammen, bl.a. i forbindelse med en ekstern workshop. Erfaringerne herfra er gode, der er stor nysgerrighed og lyst til at samarbejde på begge sider, selvom kendskabet til hinanden typisk er dårligt. 28 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

29 Bringer nye aktører på banen. Videnskabs- Skabe en stærkere kultur, hvor det at udrede journalister og andre professionelle formidlere og inddrage forskningsbaseret viden er en vig- kan f.eks. inddrages som mediatorer mellem tig del i kvalificeringen af beslutninger og priori- forskning og praksis teringer internt i Realdania. Et godt eksempel Tænker i sammenhængen mellem anven- er undersøgelsen om ældres boligpræferen- delse og virkemidler. ErhvervsPhD er f.eks. cer, der er gennemført at Boligøkonomisk Vi- et virkemiddel, hvor forskningen integreres ude denscenter, der har været med til at kvalificere i virksomhederne videngrundlaget omkring perspektiverne i at Muliggør at forskere, der modtager støtte fra gennemføre et projekt om fremtidens ældrebo- Realdanias forskningsindsats kan fungere som lig. medpraktikere i samarbejde med virksomheder Den interne anvendelse af forskningen I forhold til anvendelsen af forskningen internt i Realdania, f.eks. til beslutningsforberedende fomål, eller til at skabe synergi med Realdanas øvrige projekter, er der en række emner at tage fat på i forhold til eksterne forskere og internt i Realdania. I forhold til forskningscentrene bør Realdania: Stille konkrete krav, f.eks. i forskningskontrakter, om at forskerne skal være villige til at indgå i udrednings- og beslutningsforberedende arbejde Anvende forskere som konsulenter til at vurdere konkrete projekter, der udføres af fonden, ud fra deres forskning i indeklima, byrum, facilities management etc.. I forhold til internt i Realdania, synes en udfordring at være at der ikke er en tilstrækkelig efter spørgsel efter forskning fra Readanias centre. Realdania bør derfor arbejde med, at: Synliggøre centrene internt, f.eks. ved en bredere inddragelse af medarbejdere fra Realdania i samarbejder og bestyrelser for forskningscentrene VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 29

30 6.5 Realdania som strategisk aktør i forskningspolitikken Forankring hos forskningsmiljøerne For at Realdanias forskningsindsats for alvor skal have en langsigtet værdi, er det vigtigt, at Realdania har en bevidst strategi for, hvordan indsatsen forankres i de områder, hvor indsatsen skal skabe en forandring. Ser man på forskningscentrene og deres aktiviteter, så kan der være tale om, at ansvaret for at forankre disse kan ligge hos miljøerne selv efter støtten fra Realdania er afsluttet. Dette princip kan være hensigtsmæssig, fordi man skaber et commitment hos støttemodtageren. Men omvendt er det ikke altid realistisk succesfuldt at indlejre eksternt finansierede aktiviteter hos en forskningsinstitution. Institutionerne har på grund af deres stramme økonomi ofte ikke altid luft i deres budgetter til at indlejre nye aktiviteter. Specielt ikke hvis den pågældende aktivitet ikke indgår som en del af institutionens kerneområde eller strategi. Derfor skal Realdania nøje overveje, hvilket ansvar Realdania har for at forankre de støttede aktiviteter. Det kan f.eks. være gennem medfinansiering af indlejringen af aktiviteterne hos en eller flere institutioner eller andre aktører uden for forskningsmiljøerne eller ved iværksættelse af større formidlingsaktiviteter, netværk eller lignende for at sikre at forskningen kommer i anvendel- Forslag og erfaringer I forbindelse med projektet er der fremkommet en række konkrete forslag til at arbejde med formidlingsbarrieren, herunder: Ny måder at forske på: Research by design f.eks. inden for arkitektfaget, hvor kunstnerisk udviklingsarbejde og traditionel forskning mødes Nye måder at formidle forskning på. Forskere kan formidle til praksis ved f.eks. at evaluere konkrete projekter. F.eks. blev de billigere boliger også bedre? Et andet eksempel er at gøre det eksklusivt at deltage i erfaringsudvekslingen med forskerne, f.eks. i form af VL-netværk som Center for Ledelse i byggeriet har haft stor succes med, i stedet for at holde åbne foredrag. Nye måder at formidle kontakt mellem forskere og praktikere. Samarbejdet mellem forskere og praktikere i forbindelse med konsortier, bygger som regel på at praktikerne finder forskerne. Forskerne skal være bedre til at sælge selv de skal ud og skabe kontakter hos praktikerne Nye måder at få ideer til forskning på: Forskere skal være bedre til at modtage input fra praktikerne, uden at gøre praktikerne til forskere Nye steder at forske. Erhvervs-ph.d. er. som måde at integrere forskning i virksomheder, hvilket f.eks. Henning Larsens tegnestue har haft stor succes med i forbindelse med bæredygtighe Nye aktører på banen. Bygherrerforeningen har f.eks. taget initiaitv til Byggeriets Udviklingsnetværk, der skal kortlægge vidensbehovet i byggebranchen. se i det øvrige samfund til langsigtet gavn for det Stærkere samarbejde med forskningspolitiske aktører byggedde miljø. Der kan naturligvis også være tilfælde, hvor det besluttes, at man ikke ønsker Der kan ligge mange muligheder og gevinster i at videreført eller forankret nogle af de støttede aktiviteter. Enten fordi de langsigtede mål er blevet op- Realdania mere systematisk indtænker sin forskningsindsats med den indsats, der foretages i det nået eller fordi projektet ikke har været succesfuldt, offentlige forskningssystem, f.eks. i forskningsrådene eller i sektorministerier. Dels kan Realdania og derfor skal lukkes ned. geare sin egen indsats med andre midler, så man i 30 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

31 sidste ende opnår en større effekt. Og dels er det vigtigt at sikre, at man ikke laver overlappende aktiviteter, men i stedet arbejder på at opnå en optimal arbejdsdeling mellem den offentlige og private indsats på forskningen relateret til det byggede område. Den nuværende regering har lagt op til en forskningspolitik, der opnår op for nye samarbejdsmuligheder for Realdania, som ville kunne understøtte Realdanias virke på en positiv måde. For det første har regeringen lagt op til et tæt samarbejde om løsning af store samfundsudfordringer inden for f.eks. energi, miljø og sundhed. Og her spiller forskning og uddannelse en væsentlig rolle, f.eks. i relation til regeringens arbejde med Forsk2020 og den nye tværministerielle innovationsstrategi, der er bliver vigtige prioriteringsværktøjer i de kommende års på forsknings- og uddannelsesområdet. Regeringen har i den forbindelse et særligt fokus på, hvordan der kan etableres en samfundsnyttig samarbejdsplatform mellem den privatfinansierede forskning og den offentligt finansierede forskning. For det andet har regeringen lagt de arkitekt- og designuddannelserne, som tidligere var i Kulturministeriet, ind i det nye Ministerium for uddannelse og forskning. Det giver mulighed for at få øget fokus på forskning i disse uddannelser, hvilket vil kunne understøtte Realdanias overordnede mål om mere viden og styrkede kompetencer inden for det byggede miljø. Det anbefales, at Realdania lægger en strategi for, hvordan Realdania indgår samarbejde med relevante myndigheder og forskningsråd om fælles forskningspolitiske tiltag på områder, der har relevans og værdi for Realdania. Det kan f.eks. i forhold til: Fælles prioriteringer af investeringsområder, som bidrager til at løse samfundsudfordringer inden for det byggede miljø. Samordning af virkemidler (f.eks. ErhvervsPhd ere med Realdanias forskningscentre) Fælles finansiering af projekter eller centre Udvikling af nye uddannelser og efteruddannelseskurser Fælles erfaringsopsamling i forhold til, hvordan man skaber størst mulig gevinst af forsknings- og uddannelsesinvesteringer. Realdania har et godt udgangspunkt for at etablere en stærk forskningspolitisk samarbejdsplatform med det offentlige. Det gælder, f.eks. forhold til forskningspoliske processer som den kommende tværministerielle innovationsstrategi, hvor der forventes at være et stort fokus på, hvordan private fonde i samarbejde med det offentlige kan løse samfundsudfordringer gennem fælles forskningsprioriteringer og -investeringer. Der ligger en stor erkendelse af i forskningspolitikken, at der i den offentlige forskningsindsats er brug for bidrag fra den private sektor, f.eks. private fonde. Realdania har inden for sine øvrige aktivitetsområder i forvejen et stort samarbejde med den offentlige sektor. Samtidig har Realdania i kraft af sit fondsvirke en særlig indsigt i private fondes forudsætninger og rammer. Det udgangspunkt kan Realdania udnytte på den nationale forskningspolitiske arena til at sætte dagsorden på områder, der har betydning for Realdania og til at være brobygger mellem nationale forskningspolitiske aktører og private fonde (f.eks. øvrige fonde, der finansierer offentlig forskning, herunder Novo, Lundbeck mv.) i forhold til at understøtte regeringens ambiti- VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 31

32 oner om større offentlig-privat samspil inden for forskningsområdet. resultater i f.eks. Realdanias generelle beslutningsprocesser eller i andre projekter, som Realdania giver støtte til, f.eks. konkrete byggeprojekter. Derudover vil det være relevant for Realdania at være opmærksom på øvrige forskningspolitiske processer, som forskningsrådenes egne indsatser og strategier (herunder ABT-fonden, Det Strategiske Forskningsråd, EUDP, Højteknologifonden og Grundforskningsfonden). Boligøkonomisk Videncenter er et eksempel på, hvordan Realdania har opbygget interne videnkompetencer inden for et udvalgt område. Interne videncentre er dog ikke mirakelmiddel, der kan 6.6 Fokus på intern kapacitetsopbygning appliceres på alle områder. Som sammenligningen i figur 9 på foregående side er der fordele og ulemper ved både forskningscentre og videncentre. En bedre udnyttelse af forskningsresultaterne fra de støttede projekter samt ikke mindst en øget strategisk satsning på forskningsområdet vil kræve interne ressourcer og kapacitetsopbygning hos Realdania, der skal understøtte og gennemføre en Opbygning af et interne bestillerkompetencer og modtageapparat kan således også ske på andre måder end via interne videncentre, men erfaringerne fra Boligøkonomisk Videncenter viser værdien af sådanne kompetencer. sådan strategisk satsning. Videncentermodellen i sig selv er dog næppe farbar For det første er det væsentligt at sikre en betydelig bestillerkompetencer i forhold til at kunne efterspørge den rette viden og de rette ydelser hos de forskningsmiljøer, der opnår støtte. på mange andre områder. En del af centerets succes skyldes, at Realdania haft et stort behov for viden og sparring om boligøkonomiske og økonomiske emner. Centeret tilgodeses dermed af, at der er et stort internt behov for den viden, der produceres, For det andet er det væsentligt med et tilstrækkeligt modtageapparat bredt i Realdania i forhold til at kunne anvende forskningsmiljøernes forsknings- hvor efterspørgslen på en række andre områder, f.eks. indeklimaforskning, vil være mindre. FIGUR 8 Sammenligning af eksterne forskningscentre og interne videncentre som virkemidler Virkemiddel Fordele Ulemper Forudsætninger Interne videncentre Eksterne forskningscentre - Lettere at anende viden beslutningsforberedende internt - Bedre muligheder for at bruge viden til at sætte dagsordener inden for Realdanias virkeområde. - Anvendelsesfokus er det primære - Bedre muligheder for at skabe viden der kan bruges nu og her - Mulighed for at forankre i omverdenen - Bedre muligheder for at grundlæggende at opdyrke nye videnfelter - Bedre muligheder for at etablere samarbejder på tværs af forskningsmiljøer og aktører - Muligheder for afsmitning på uddannelse - Mere langtidsholdbar viden? 32 VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM - Skal bæres af Realdania i hele projektets levetid - Realdania vil ændre karakter som organisation, hvis organisationen skal rumme videnscentre inden for mange områder - Forskningsfokus er det primære - Sparring og afsmitning på andre projekter sekundært - Lang vej til anvendelse af resultater? - Kræver kvalificerede videns-personer miljøet kan opbygges om, både med indsigt i Realdanias behov og vidensproduktionen på feltet - Kræver at det er et emne med et stort videnbehov internt i Realdania - Kræver stærk forankring internt - Kræver et stærkt modtage-apparat internt Kilde ; Damvad 2011

33 Et andet forhold er at det boligøkonomiske forskningsområde er relativt lille i Danmark. Der har altså været særlige grunde, der talte for at tage videnopbygningen ind i huset i form af et videncenter. Men disse grunde vil være mindre væsentlige på områder, hvor der er veludviklede forskningsmiljøer. Endelig er et tredje forhold at Realdania har en relativt lille organisation. Hvis der skal oprettes en række videncentre internt i Realdania, vil det ændre Realdania grundlæggende som organisation. Videncentre kan i modsætning til forskningscentrene heller ikke forplante sig i omverdenen, men dør den dag, de slippes af Realdania. VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM 33

34 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel VEJEN MOD REALDANIA FORSKNING 2.0 DAMVAD.COM

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013 1 Projektleder til Realdania Debat Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere v. Grethe Munk Februar 2013 2 Indledning En af Realdania Debats projektledere har efter 7 års ansættelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Almennyttig strategi 2011-16

Almennyttig strategi 2011-16 Almennyttig strategi 2011-16 ELEMENTER I STRATEGIEN ELEMENTER I STRATEGIEN 1. Det almennyttige arbejde 2. Vision 3. Målgruppe 4. Kort analyse af målgruppen 5. Grundlaget for fondens arbejde 6. Indsatsområder

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond Danmarks Grundforskningsfond Strategi 6. februar 2007 A) Grundforskningens betydning og vilkår Illustration: Science in Your Eyes, Center for Biomembrane Physics, www.memphys.sdu.dk Grundforskning øger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To (2) Tak for opmærksomheden!

Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To (2) Tak for opmærksomheden! Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To virksomhedsrepræsentanter giver deres syn på behovet for transportforskning - men de havde

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015 Ansøgere til Kulturministeriets Forskningspulje Marts 2015 Hermed indkaldes ansøgninger til Kulturministeriets Forskningsudvalg 2015 Kulturministeriets Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion

Velkommen. Program: Oplæg om emnet baseret på Best Practice (ITIL) Refleksion Driftskontrakter Hvordan sikrer man sig, at man får en ordentlig driftskontrakt? Hvad skal man være opmærksom på, og hvornår begynder man egentlig at tænke den ind? Velkommen Program: Oplæg om emnet baseret

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

DKK 201.880.000. til projektet Det Danske Diabetes Akademi ("The Danish Diabetes Academy") over en periode på 5 år.

DKK 201.880.000. til projektet Det Danske Diabetes Akademi (The Danish Diabetes Academy) over en periode på 5 år. Odense Universitetshospital CVR. nr. 29190909 Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C 20. juli 2012 Ref.: BiNtjMJLT Novo Nordisk Fondens bestyrelse har bevilget DKK 201.880.000 til projektet Det Danske Diabetes

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere