Budgetcheckliste den nye

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetcheckliste den nye"

Transkript

1 Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg Juli 2014 Budgetcheckliste den nye Her får du inspiration til emner, som du bør holde øje med, når MED-hovedudvalget gennemgår kommunens budgetmateriale (prioriteringskatalog, budgetforslag, rammepapirer m.m.). Under hvert budget-emne får du forslag til spørgsmål, som du kan tage op, når I behandler budgettet i MED. Du kan også kontakte FTF, OAO eller FOA med spørgsmål om budget og økonomi i kommunerne. Læs mere om de aktuelle budgetemner 1. Det Tekniske budget hele budgetgrundlaget 2. Den Økonomisk politik også noget for MED 3. Ledelsesstruktur, institutionsstruktur, centralisering 4. Udbud og udlicitering 5. Velfærdsteknologi 6. Afbureaukratisering herunder digitalisering 7. Innovation 8. Eksterne konsulenter 9. Frivilligt arbejde 10.Sygefravær 11.Energibesparelser 12.Sundhed og rehabilitering

2 1. Det tekniske budget Kommunens samlede budgetforslag for det kommende år, er et politisk forslag med politiske prioriteringer. Forslaget skal igennem den politiske beslutningsproces i kommunalbestyrelsen, og i mange tilfælde får både borgere og personale mulighed for at give kommentarer undervejs. Men inden den politiske proces går i gang, bliver der lavet et mere teknisk budget, som politikerne måske ikke umiddelbart er inddraget i. Det tekniske budget har stor betydning for det samlede resultat. Det er nemlig grundlaget for de politiske prioriteringer. I bør derfor også holde øje med forudsætninger og indhold af det tekniske budget. Det tekniske budget er en fremskrivning af det gamle budget med en række tekniske ændringer, eksempelvis indregning af pris- og lønstigninger. Budgettet med de tekniske ændringer viser blandt andet kommunens udfordringer for det kommende år: Stiger udgifterne mere end indtægterne? Hvordan udvikler kassebeholdning og gæld sig? Læs om nogle af de tekniske ændringer nedenfor: Fremskrivning af budgettet Forvaltningen opjusterer budgettet med de pris- og lønstigninger, man regner med kommer næste år. Det kan være lønstigninger som følger af overenskomsterne eller inflation, som får prisen på for eksempel bøger og bleer til at stige. Når kommunen fremskriver priser og lønninger i budgettet er det for, at arbejdspladserne kan holdes skadesløse i forhold til stigningerne. Hvis budgetter ikke bliver fremskrevet med prisstigningerne, vil den enkelte skole ikke kunne købe det samme antal skolebøger til næste år som i år. Og ved utilstrækkelig fremskrivning af lønnen vil der ikke kunne være ansat det samme antal medarbejdere til næste år. Priser En del kommuner bruger alligevel fremskrivning af priser som en mulighed for at spare. Det gør de ved at fremskrive priserne med mindre end det, Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet og beskrevet i sin budgetvejledning.

3 Nogle kommuner fremskriver ikke eller fremskriver kun delvist. Andre kommuner varierer fremskrivningen så nogle sektorer får fuld prisfremskrivning og andre ingen eller kun delvis fremskrivning. Du kan som regel se din kommunes måde at prisfremskrive på i et af de første afsnit i bemærkningerne til kommunens budget. Her er forudsætningerne for budgetlægningen ofte beskrevet. Lønninger De fleste kommuner fremskriver lønningerne i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Det sikrer, at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes generelle lønstigninger i det kommende år. Men der kan stadig være en skævdeling mellem arbejdspladser, så snart der er forskelle i lønstigningerne mellem de forskellige personalegrupper. Og den generelle lønfremskrivning sikrer ikke længere flere penge til lokal løn. Lokal løn og lønomkostninger Der er ikke afsat særlige midler til Lokal løn i OK2013. Men derfor bør kommunen alligevel have midler til Lokal løn. Det kan for eksempel ske ved at midler, som var bundet til Lokal Løn for eksempel tillæg til bestemte medarbejdere bliver frigjort, for eksempel når medarbejdere med høj anciennitet stopper og erstattes af medarbejdere uden tillæg, eller ved funktionsophør. Det er de såkaldte tilbageløbsmidler. Effektiviseringer og ledige stillinger vil for eksempel også kunne frigøre midler til den lokale løndannelse, mens udbetaling af overarbejde eller kontant honorering af særlige feriedage vil kunne reducere de disponible midler til den lokale løndannelse. Men det afhænger af, hvordan kommunen har valgt at styre budgetterne. Budgettets konsekvenser for lokal løn Det lokale økonomiske råderum til lokal løn bliver påvirket af budgettet og den valgte budgetmodel. Det har de centrale parter (KTO, SHK og KL) slået fast i en fælles forståelse om det økonomiske råderum: De centrale parter anbefaler bl.a. her at åbenhed om budgettets rammer og forudsætninger bidrager til at synliggøre forhandlingsrummet til den lokale løndannelse.

4 En del kommuner har valgt at budgettere efter en totalramme for institutionerne. Med en totalramme er der mulighed for at overføre midler mellem løn og andre driftsudgifter. Det betyder, at uforbrugte midler afsat til løn kan bruges til at dække et underskud på det samlede driftsbudget. Men det betyder også, at et overskud på driftsbudgettet vil kunne bruges til lokal løn. Beregning af lønfremskrivningen Lønfremskrivningen fremgår ofte af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. I skal være opmærksomme på, om der er sket ændringer i lønnen siden sidste budgetrunde. En ændring i lønnen den 1. oktober 2013, som ikke var med i budgettet for 2014, får eksempelvis betydning for lønstigningen fra 2013 til 2014, og ændringen vil også ændre lønudgifterne i de kommende år. Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt at gennemgå budgetfremskrivningerne og stille spørgsmål, hvis det ikke meget klart fremgår, hvad fremskrivningerne består af. I kan bruge drøftelserne af budgettet i MED til at få et bedre overblik over kommunens midler til løn og herunder til lokalløn. Det overblik kan bruges, når organisationerne skal forhandle lokal løn. Bemærk at den strategiske drøftelse om lokal løn også er et anliggende for de forhandlingsberettigede organisationer og ikke for MED. Det er særligt vigtigt i MED at få forklaringer og begrundelser, hvis der er afvigelser i fremskrivningerne af budgettet i forhold til de udmeldinger, KL er kommet med: Hvilke fremskrivninger bruger kommunen i det tekniske budget/budgetforslaget? Bruger kommunen KL s udmeldte pris- og lønfremskrivninger fuldt ud? Udviklingen i befolkning og i udgiftsbehov I mange budgetoplæg står der, at der tages hensyn til den seneste befolkningsprognose for den pågældende kommune. Men det beskriver ikke nødvendigvis, hvordan konsekvenserne af en ændret befolkning kommer med i budgettet.

5 På børneområdet vil de enkelte institutioner normalt få et fast kronebeløb pr. barn, men det fremgår ikke altid, hvordan man justerer antallet af børn i de enkelte institutioner. På ældreområdet er der større forskelle mellem kommunerne og her kan en ændret fremskrivning af udgiftsbehov have stor betydning for udgiftsrammen. Eksempler på spørgsmål om indregning af udgiftsbehov: I kommunen forventes der en stigning i antallet af 0-5-årige børn i perioden på 2,3 pct. Det vil sige en stigende efterspørgsel. I budgetoplægget forudsættes samtidigt en reduktion på mellem 1 mio. kr. og 4 mio. kr. i årene på institutionsområdet. Spørgsmål fra MED: Hvordan dette hænger sammen, når kommunen samtidigt har pasningsgaranti? I kommunen forventes der et stigende antal ældre. Spørgsmål fra MED: Hvad betyder det, at der de kommende år skal være fortsat fokus på effektivisering og herunder bedst mulig udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. I lyset af befolkningssammensætningen er der alt andet lige behov for øget fokus på rekruttering af nye og fastholdelse af nuværende medarbejdere? Spørgsmål fra MED: Hvad vil direktionen anbefale, når Politikerne skal tage stilling til de budgetmæssige konsekvenser af befolkningsudvikling for 2012 (på skole-, dagpasnings-, og ældreområdet) for at justere rammen for 2012 og budgetforslaget for ? Hvad kan vi gøre? I kan stille spørgsmål om det aktuelle grundlag for befolkningsudviklingen og om, hvordan resultatet er indregnet i det tekniske budget som ændret udgiftsbehov (læs mere under afsnittet om kommunens økonomiske politik ): Er der (stadig) taget højde for befolkningsudviklingen på alle områder, og er de indregnet i budgetforslaget? Hvis befolkningsudviklingen ikke bliver indregnet fuldt ud, hvordan vil kommunen sikre, at det ikke går ud over kvalitet og service? Hvordan fordeles øget udgiftsbehov på de forskellige områder? Hvordan er prognoserne udarbejdet? Er det egne prognoser eller fx Danmarks Statistik?

6 Nye opgaver Når kommuner og regioner får nye opgaver, skal de modtage en økonomisk kompensation fra staten. Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip i daglig tale DUT. Den samlede DUT-kompensation for nye opgaver bliver forhandlet løbende mellem staten og KL/Danske Regioner, og alle DUT-sagerne gøres samlet op en gang årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni. Processen kaldes også for Lov- og cirkulæreprogrammet, fordi DUT-kompensationen som regel knytter sig til nye opgaver, der følger af nye eller ændrede love, bekendtgørelser eller cirkulærer fra regeringen. Når kommunerne modtager DUT-kompensation for nye opgaver, sker det i form af et bloktilskud, akkurat ligesom langt størsteparten af kommunernes tilskud fra staten. Det vil sige, at de ekstra midler ikke er øremærket de nye opgaver. Det er altså op til den enkelte kommune, hvordan den vil løse både nye og gamle opgaver inden for den samlede økonomiske ramme. Det betyder, at en kommune godt kan vælge at løse en ny opgave uden at bruge de ekstra midler, den har modtaget i DUT-kompensation (med mindre der specifikt er aftalt en særlig opfølgning, sådan som det er tilfældet med ældre-milliarden ). Der er ikke altid DUT-kompensation for flere opgaver: En del opgaver på sundhedsog ældreområderne flytter fra regionerne til kommunerne. I takt med at patienter udskrives tidligere fra regionale sygehuse til kommunale tilbud stilles der større krav til den kommunale hjemmepleje, for eksempel døgnberedskab og intensiv pleje. Det øger kommunens omkostninger til dette område. Men kommunen får ikke direkte økonomisk kompensation for de nye opgaver. Det skal kommunerne selv finansiere indenfor det nuværende budget, eksempelvis ved at spare tilsvarende på kommunens aktivitetsbestemte tilskud til regionerne. Hvad kan vi gøre? Indeholder budgettet nye opgaver, som I ved, at kommunerne er blevet pålagt, kan I for eksempel spørge til: Hvordan er kommunens DUT-kompensation for nye opgaver fordelt i budgettet? Har kommunen for eksempel indlagt høje bagatelgrænser

7 for, hvornår nye opgaver udløser nye midler for de enkelte institutioner? Hvordan er nye opgaver, som kommunerne ikke har fået DUTkompensation for, behandlet i budgettet? Hvilke arbejdsmæssige og personalemæssige konsekvenser får det? Indtægtssiden Kommunernes indtægter består af flere elementer end bare skatteudskrivningen. Der er generelle tilskud og specielle, mere målrettede tilskud. Derudover er der nogle kommuner, der modtager tilskud og dermed indtægter via udligningsordningen, mens andre kommuner derfor har udligning som en udgift. Når kommunernes skatteindtægter skal indgå i budgettet, er det nødvendigt at få et overblik over, hvor meget indkomsterne stiger blandt kommunens borgere, så man ved, hvad der er til rådighed. Kommunerne kan vælge at skønne selv (såkaldt selvbudgettering) eller vælge statens skøn, såkaldt statsgaranti. Vælger kommunen statsgaranti går kommunen glip af indtægterne, hvis udskrivningsgrundlaget stiger mere end skønnet, mens de omvendt er garanteret det skønnede niveau, selv om udskrivningsgrundlaget alligevel ikke stiger som forventet. Med selvbudgettering er det som navnet siger kommunerne selv, der har ansvaret. Skønnes der for lavt, får kommunen først merprovenuet langt senere efter budgetårets udløb. Omvendt skal de tilbagebetale et for stort provenu, hvis de har skønnet for højt. I 2009 valgte kun 19 kommuner selvbudgettering. De seneste år har endnu færre kommuner set fordele ved selvbudgettering. Der var således ingen, der valgte selvbudgettering i Kommunerne har også mulighed for indtægter via brugerbetaling. I nogle år har salg af grunde været en god indtægtskilde, men det er vigtigt at holde sig for øje, om kommunen budgetterer med realistiske indtægter fra salg af byggegrunde samt indtægter fra et øget udskrivningsgrundlag ikke mindst i en krisetid. Hvad kan vi gøre? Har kommunen valgt selvbudgettering? Hvis ja, hvordan er dens skøn over udskrivningsgrundlaget i forhold til statsgarantien? Og hvorfor?

8 Hæves brugerbetalingen for at skaffe indtægter? Og kommer det de berørte områder til gode, eller går det i den fælles kasse? Og hvordan bliver udgifterne dækket, hvis brugerbetalingen sættes ned? Indgår der salg af grunde for at dække finansieringsbehovet? 2. Kommunens økonomiske politik Regeringen styrer kommunerne benhårdt gennem budgetloven og de årlige økonomiaftaler. De fleste kommuner har en økonomisk politik for at kunne leve op til de krav, det stiller til den enkelte kommune, og for at sikre at udgifter og indtægter hænger sammen. En kommunens økonomiske politik er med til at sætte rammer for budgetarbejdet i de enkelte år. Men I kan for eksempel blive mødt med, at kommunens samlede sparekrav i år er et resultat af den økonomiske politik, som byrådet vedtog sidste år om forbedring af kommunens likviditet og derfor ikke er til diskussion. Byrådet bekræfter dog normalt en økonomisk politik hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. En økonomisk politik kan for eksempel sætte mål for overskuddet på den ordinære drift og for skatteudskrivningen. Andre parametre, som kommunen kan sætte mål for er fx: 1. Niveau for anlægsrammen. 2. Overholdelse af Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 3. Kassebeholdningen. 4. (Nedbringelse af) kommunens gæld. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet et eksempel: Den årlige ændring af de likvide aktiver i alt (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den 4 årige budgetperiode. Ultimo likviditeten skal hvert år være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til ca. 102 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet (årsgennemsnit) skal være på minimum 150 mio. kr. Økonomisk råderum? Den økonomiske politik fastslår tit, at der skal skabes et økonomisk råderum for at sikre handlefrihed for Byrådet.

9 Kommunen kan leve op til et mål om råderum på mange måder. Det er en god ide at drøfte konsekvenserne i HovedMED: Begrænser kommunen mulighederne for tillægsbevillinger? Er det rimeligt i forhold til principper om bæredygtige og økonomisk robuste enheder? Skal forventede besparelser dokumenteres, selvom det vanskeliggør innovation og udvikling? Er der modsat peget på innovation og udvikling som en vej til at skabe et råderum? Hvordan vil kommunen følge op på det? Er der vedtaget kvalitetsstandarder, som ikke er til diskussion hvert år, men som indgår i beregningen af udgiftsbehov i det tekniske budget (læs mere i afsnittet om det tekniske budget )? Er der en særlig afgrænsning af, hvornår kommunen taler om effektivisering og hvornår, der er tale om besparelser (fx om serviceniveau)? Afspejler denne afgrænsning jeres virkelighed? Hvordan indgår kommunens model for rammestyring og de frihedsgrader, den enkelte institution har i den økonomiske politik? Bliver der i år ændret på kompetencerne, fx i forhold til faste stillinger? Rammebesparelser og budgetopfølgning Når budgettet bliver vedtaget, kan de konkrete besparelser allerede være indregnet i budgetforslaget. Men der kan også blot være tale om en hensigtserklæring om at gennemføre en besparelse på et bestemt omfang og måske ud fra nogle bestemte principper. Det kan eksempelvis være rammebesparelser på rehabilitering i 2015 på 10 mio. kr. voksende til 20 mio. kr. i de efterfølgende år. Her vil der være behov for at drøfte den efterfølgende konkretisering af en rammebesparelse, når det samlede budget er vedtaget. Find ud af, hvem der har kompetencen til at igangsætte ændringerne, og hvordan konkretiseringen og et samlet forløb bliver planlagt, herunder en tidsplan. Hvad kan vi gøre? Stil spørgsmål til, hvordan besparelserne skal gennemføres i praksis(udmøntes). Det gælder både rammebesparelser og mere konkrete projekter: Hvem har ansvaret for at udmønte rammebesparelserne, og hvem skal gennemføre forslagene? Hvad er tidsplanen for udmøntningen af besparelserne, og hvordan bliver MED på rette niveau inddraget?

10 Budgetstyring, overførsel og underforbrug Kommunen har ofte faste regler for, hvordan midler kan overføres fra et budgetår til det næste. Det kan være et spænd på for eksempel +/- 5 % af budgettet. Så kan institutionerne spare op henholdsvis låne fra efterfølgende år. Hvis der sker opsparing, kommer der flere penge i budgettet året efter. Hvis institutionen låner af næste års budget, bliver der færre penge til rådighed i budgettet året efter. Principielt set kan kommunerne ikke automatisk overføre fra et budgetår til et andet. Det fremgå af reglerne for kommunernes budgetter. Og det skyldes, at driftsbudgettet formelt set er en ét-årig bevilling. Men ifølge de samme regler kan det omgås ved, at der i budgettet er uformelle ordninger med hensigtserklæringer om det kommende års budget. Her er der tale om to modeller: a. At kommunalbestyrelsen i budgetbemærkningerne afgiver tilkendegivelser om, at de ved uforbrugte midler i en institution vil være villige til tillægsbevillinger til overførsel af beløb. Det vil sige, at har en institution sparet op, vil de kun kunne få de opsparede midler året efter, hvis deres budget forhøjes tilsvarende med baggrund i, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på at de har lavet opsparing med henblik på senere forbrug. b. At der anvendes rammebevillinger fx til et udvalgsområde, som så institutionerne kan overføre til eller låne af næste års budget, så det samlet kan holdes indenfor udvalgets samlede ramme. Det kræver, at der samlet for indenfor udvalgets ramme er både institutioner der sparer op og låner, således at det samlet kan udligne hinanden. Spørg ind til, hvordan mulighederne netop nu er for at overføre midler mellem årene: Har institutioner/budgetenheder fortsat muligheden for at overføre penge fra et år til et andet i henhold til kommunens økonomiske politik og styring? De fleste kommuner har de sidste år haft et underforbrug. Det vil sige, at kommunen samlet har brugt færre penge på service, end der var bevilget i budgettet.

11 Det kan blandt andet være fordi, kommunernes økonomiske politik skærper kravene til de decentrale budgetenheder og institutionerne om budgetoverholdelse. Så bliver de enkelte enheder mere sparsommelige og afholder sig fra at bruge hele deres budget. Kravene til økonomiske sparsommelighed og forsigtighed kan være pakket ind i målsætninger som realistiske budgetter og normalt ikke tillægsbevillinger. En økonomisk politik om rammestyring et eksempel: Rammestyring af serviceudgifterne er et grundlæggende princip. Hovedreglen er, at merudgifter på ét område finansieres inden for udvalgets egen ramme, og at ufinansierede tillægsbevillinger dermed undgås. Når økonomien er under pres, er behovet for budgetsikkerhed højt. Budgetter lægges derfor på grundlag af gennemanalyserede materialer, og der arbejdes ikke med usikre indtægter eller lignende. Spørg om hvordan kommunen styrer de lokale enheder: Hvordan vil kommunen gennem den økonomiske politik sikre, at institutionerne reelt har mulighed for at bruge hele deres driftsbudget? Underforbrug og central bufferpulje Kommunerne har nu i flere år brugt færre penge end budgetterne tillod. Resultatet er store besparelser på det offentlige forbrug. Både i 2011, 2012 og 2013 har underforbruget på den samlede kommunale drift været cirka fem miliaarder kroner årligt. Den strammere økonomiske politik og underforbruget i kommunerne skyldes i høj grad den regnskabssanktion, som regeringen indførte for kommunerne i 2011 og som fra 2013 også er gældende i regionerne.( Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter). Regeringen har imidlertid indset, at regnskabssanktionen giver problemer med underforbrug. Fra 2014 kan kommunerne derfor afsætte en ikke-formålsbestemt-pulje

12 på budgettet ofte omtalt som bufferpuljen. Ellers er reglerne sådan, at enhver bevilling på budgettet skal være formålsbestemt. Bufferpuljen bør give de enkelte institutioner bedre mulighed for at udnytte deres budget fuldt ud, fordi den enkelte institution så ikke er nødt til at gemme penge til ekstraordinære situationer. Hvis situationen opstår, kan pengene tages fra bufferpuljen. Det er værd at holde øje med, om kommunen i sit budget afsætter en bufferpulje, og hvordan udmeldingerne til institutionerne er om bufferpuljen: Bliver kommunens bufferpulje brugt til at mindske underforbruget i de enkelte institutioner? 3. Ledelsesstruktur, institutionsstruktur og centralisering Hvad snakker vi om? Regeringen og KL har gjort meget ud af, at kommunerne kan spare mange penge ved at centralisere. Det gælder specielt for de administrative opgaver, herunder regnskab og bogholderi og gerne på tværs af kommuner, regioner og stat. Det er også blevet meget populært, at flere institutioner får fælles central ledelse i en klynge. Og nogle kommuner arbejder nu med Facility Management, hvor den tekniske service bliver centraliseret i en tværgående enhed. Når kommunen ændrer ledelsesstrukturen og institutionsstrukturen, har det betydning for både økonomistyring og budget, da det kan påvirke den samlede omkostningsfordeling og ofte også ændre kompetencefordelingen og niveauinddelingen i kommunen. Vær opmærksom på, hvor beslutningerne fremover vil blive taget og på hvilket niveau. Ikke mindst i forhold til hvem der tager beslutninger om besparelser og effektiviseringer, og hvordan de bliver gennemført. Hvad vil kommunen? Kommunen vil eksempelvis prøve forskellige former for centerdannelse. Blandt andet på daginstitutionsområdet eksperimenteres der måske med flere forskellige

13 styringsmodeller, for eksempel sammenlagt institutionsledelse, områdeledelse og distriktsledelse? Men det er ikke kun institutionerne, man lægger sammen og laver om. Mange har valgt at sammenlægge flere forvaltningsområder og skabe besparelser ved at skære i antallet af underområder inden for den enkelte forvaltning. Nogle kommuner har endda skåret et helt forvaltningsniveau væk og er gået fra tre til to niveauer i stedet. Hvad vil vi? Der er opgaver, hvor det ofte vil være en fordel at centralisere internt i den enkelte kommune. For eksempel opgaver, hvor det ellers kan være svært at opbygge tilstrækkelig ekspertise og at opnå stordriftsfordele. Det kunne fx være indenfor administration eller indkøb. Men ofte er det dog bedst, at opgaverne bliver i samme koncern (=kommunen) og ansvaret ikke bliver fordelt på flere kommuner. Kommunen bør overveje, hvem der løser opgaverne mest hensigtsmæssigt. Det er næppe særligt effektivt, når forskellige faggrupper selv skal løse administrative opgaver, de ikke er uddannet til. Medarbejderne kan også vinde noget ved centralisering. Der kan være store udgifter forbundet ved at have spredt administration og opgaver ud på flere adresser i kommunen, penge der i stedet kan gå til at løse opgaverne bedre. Centralisering kan også give stordriftsfordele, og det kan give mulighed for et kompetenceløft hos medarbejderne, så de kan få karakter af specialister. Uanset hvad kommunen vælger, er det vigtigt, at ledelsesstruktur og kompetencefordeling er klar og synlig. Ellers kan MED-systemet ikke matche ledelsesniveauerne, og I får ikke indflydelse på beslutningerne. Vær opmærksomme på, at øget centralisering ikke automatisk giver færre opgaver til de decentrale institutioner. Vær også opmærksom på, om en opsplitning af ansvar, udførelse og brugerkontakt i sig selv vil forringe opgavevaretagelsen. Et eksempel: En vagt, der tidligere var ansat på et jobcentre, kunne tage del i jobcentret og føle ansvar for at løse centrets kerneopgave: At få flest mulig i uddannelse og arbejde. Han kunne bruge ledig tid til administrative opgaver og i det

14 hele taget hjælpe til, når der var brug for det. Bliver han overført til en central facility management -enhed bliver tilhørsforholdet til arbejdspladsen en anden. Det er ikke længere så sikkert, at vagten føler sig som en del af jobcentret. Han er jo netop blevet en del af en central vagtenhed. Hvad kan vi gøre? I kan spørge ind til hvilke ændringer, der skal ske og hvorfor: Hvordan er det med kompetencefordelingen fremover? Betyder strukturændringen, at der kan spares og hvordan vil det ske? Er det eventuelle besparelsespotentiale indregnet i budgettet, eller skal det først udmøntes, når det reelt er opnået? 4. Udbud og udlicitering Hvad snakker vi om? Ved et udbud bliver kommunens opgaver konkurrenceudsat. Hvis kommunen derefter vælger at overdrage opgave til en privat leverandør, er der tale om en udlicitering. Kommunen har stadig ansvaret for opgaven overfor borgerne, men den private virksomhed leverer opgaven. Et udbud er en lang proces, der starter med at politikere eller kommunale chefer fatter interesse for sagen og undersøger mulighederne, og den kan slutte med, at de kommunale opgaver i en kontraktperiode bliver leveret af en privat virksomhed. Undervejs træffer politikerne og forvaltningen en række beslutninger, som har konsekvenser for de berørte medarbejdere i kommunen, og som I har mulighed for at påvirke. Det er ikke tilstrækkeligt at I har drøftet principbeslutningen om udbud, eventuelt i forbindelse med behandlingen af budgettet. MED-aftalen giver ret til inddragelse før hver eneste beslutning bliver taget, som har konsekvenser for jer. Hvad vil kommunen opnå? Er der spareforslag i budgettet om flere udbud og mere udlicitering? Mange påstår, at der kan høstes store besparelser, uden at det går ud over kvaliteten, hvis blot kommunerne udbyder flere opgaver i konkurrence. DI og Dansk Erhverv har peget på potentialet ved mere udlicitering. Også KL tilbyder kommunerne potentialeafklaringer. KL anbefaler at se på mulighederne,

15 eksempelvis på ældreområdet. Produktivitetskommissionen anbefalede også mere konkurrenceudsættelse på alle områder, hvor det ikke var direkte ulovligt (myndighedsopgaven må ikke udliciteres). Hvis kommunen vælger at udlicitere en opgave, vil argumentet ofte være, at udbuddet viste, det vil spare penge, uden at det går ud over kvaliteten. Det er der talrige eksempler på fra rengøringsområdet, hvor mange kommuner har udliciteret gennem flere år. Men ofte har resultatet alligevel været dårligere kvalitet og samtidig ringere løn- og arbejdsvilkår og ikke mindst større usikkerhed for de berørte medarbejdere. Vi mener ikke, at der generelt er belæg for at love store besparelser ved flere udbud. Desuden er vores erfaring, at tilbuddene ikke altid vil afspejle det faktiske resultat af en udlicitering. Tværtimod viser de mest omfattende analyser (fra AKF 2011 m.fl.) at der slet ikke er evidens for besparelser på de store velfærdsområder (ældrepleje, dagtilbud m.m.) og at der kun er små og usikre gevinster ved udlicitering på de områder, hvor der er flest erfaringer (rengøring og det tekniske område). Når der bliver sparet ved udlicitering hænger det ofte sammen med, at kvaliteten samtidig bliver dårligere. Hvad vil vi gerne? Når kommunen eller regionen sætter udbud og konkurrenceudsættelse på dagsordenen er det en god ide at starte med at spørge ind til formålet. Hvis I kan præge drøftelserne, så fokus er på formålet, bliver udbud alene én af flere muligheder. Udbud kan derefter sammenlignes med andre muligheder i forhold til, hvordan man bedst når målet. Formålet kan for eksempel være at levere en bedre service, at spare penge, at blive mere innovative eller styrke det lokale erhvervsliv? I kan insistere på, at det vigtigste formål for en kommune eller en region må være effekten for borgerne: Hvordan skaber vi mest værdi for borgerne? Hvis der er enighed om formålet (mere værdi for borgerne) kan I kvalificere beslutningerne ved at pege på alternative muligheder: Hvorfor egentlig overlade udviklingen til de private virksomheder, hvis vi i fællesskab kan udvikle vores opgaver?

16 Det vil samtidig spare kommunen for udgifter til udbudsprocessen og for de omkostninger, der er forbundet ved at skulle styre og kontrollere en driftskontrakt med en privat leverandør (udgifter til konsulentbistand, udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale, beredskab og sikkerhedsstillelse, information og dialog med de berørte borgere m.m.). Hvad kan vi gøre? Hvis kommunen går videre med et forslag om udbud, skal I sikre, at medarbejderne ikke skal betale prisen i form af utryghed, lavere lønninger eller mere deltidsarbejde. I bør undgå konkurrence på løn- og arbejdsvilkår. Det modvirker samtidig unfair konkurrence og udlicitering. Konkret kan I arbejde med følgende muligheder, som kan indgå allerede i den principbeslutning, som måske bliver taget med budgettet: 1. Loven om virksomhedsoverdragelse (VOL) skal altid gøres gældende. Beskyttelsen ifølge VOL bør desuden udvides til at gælde hele kontraktperioden og ikke blot så længe medarbejdernes eksisterende overenskomst løber. 2. Arbejdsklausuler sikrer mere generelt mod, at kommunen indgår kontrakter, som leder til social dumping. Kommunen skal stille krav om, at leverandører følger ILO-konvention 94. De mere konkrete formuleringer kan I få hjælp til fra forbundene. De kan også hjælpe jer med de øvrige krav, I kan rejse, eksempelvis om at kommunen afgiver et kontrolbud. I kan også finde inspiration i udbudspolitikker fra en lang række kommuner, som stiller den type krav: København, Frederiksberg, Gentofte m.fl. Vær særlig opmærksomme på, at kravene også bliver fulgt op, og kommunen fastsætter retningslinjer for kontrol og bod.

17 5. Velfærdsteknologi Hvad taler vi om? Der er de seneste år indført en række tidsbesparende teknologiske hjælpemidler på de store velfærdsområder og i kommunernes administration. I folkeskolen, i dagsinstitutionerne, på ældre- og sundhedsområdet og i den kommunale borgerservice indføres ipads, spiserobotter, robotstøvsugere, telemedicin og digitale selvhjælpsløsninger. Velfærdsteknologi, brugt rigtigt, rummer kvalitets- og effektiviseringspotentialer til fordel for borgerne, medarbejderne og kommunerne. KL har i forlængelse af Økonomiaftalen 2014 mellem kommunerne og regeringen igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi og oprettet et nationalt Center for Velfærdsteknologi. Hvad vil kommunen? Ifølge kommunernes økonomiaftale for 2014 skal der iværksættes en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den udvikling vi har set hidtil med flere teknologiske løsninger vil altså fortsætte. Kommunerne har også fortsat en udfordring med flere plejekrævende ældre, som lægger pres på den lokale økonomi, og her kan velfærdsteknologi være én af løsningerne til at sikre sig mere hjælp for færre ressourcer. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og understøtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til dette. Hvad vil vi? Overordnet er det en positiv udvikling, at der med ny arbejdsteknologi kan frigøres tid til personlig kontakt og omsorg for borgeren, og at personalet kan undgå fx ensformige løft eller belastende arbejdsstillinger. Men teknologi kan aldrig erstatte en menneskelig ressource med faglig indsigt og erfaring. Hvis indførelse af velfærdsteknologi medfører personalereduktioner, er det vigtigt, at de sparede midler bliver inden for området.

18 Indførelse af ny teknologi bør desuden altid gå hånd i hånd med kvalificeret oplæring til medarbejderne, så der sikres tryghed blandt det faglige personale og så der er garanti for, at kommunen får det optimale ud af sin investering. MED-udvalgene skal inddrages i strategier for udvikling og anvendelse af ny teknologi. Hvad kan vi gøre? Det er afgørende med indførelse af alle former for hjælpemidler, at medarbejderne på det berørte område har både frihed og rum og ikke mindst de nødvendige kompetencer til at arbejde med de nye løsninger: Vil kommunen sikre frikøb gennem forskellige støttepuljer og kompetenceudvikling for at sikre inddragelsen af alle medarbejdergrupper på de berørte områder? Det kan også være en god idé at lave en miniundersøgelse i jeres eget nærområde: Hvor mange steder i kommunen bliver der fx brugt robotstøvsugere, spiserobot etc.? Og hvad er konsekvenserne for borgere og medarbejdere? Fungerer det godt, eller er der forbedringsmuligheder? 6. Afbureaukratisering herunder digitalisering Hvad taler vi om? Både regeringen og KL har de seneste år fokuseret på at gøre kommunerne mindre bureaukratiske. Det betyder konkret, at regler og procedurer forenkles eller afskaffes, hvor det er hensigtsmæssigt. En del af denne øvelse er også flere former for strukturtilpasninger. Fx sammenlægninger af ledelseslag eller institutioner, samt Digitaliseringsstrategien, der bl.a. sparer tid og penge på kommunikationen mellem borger og kommune. Der kan være stort potentiale for alle parter i forenkling og afbureaukratisering, hvis det frigør ressourcer hos medarbejderne, så der bliver mere tid til kerneopgaverne. Hvad vil kommunen? Mange kommuner har allerede igangsat, eller påtænker at igangsætte, analyser af lokal regelforenkling og afbureaukratisering. Målet er at sikre effektive arbejdsgange og optimering af servicen. Både for at aflaste medarbejderne og for at følge med borgernes stigende krav til bl.a., digitale selvhjælpsløsninger.

19 Moderniseringsaftalen mellem regeringen og KL er netop fornyet, så stat og kommuner fortsat er forpligtede på at gennemføre initiativer der kan frigøre midler til den borgernære service i kommunerne. Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber ultimo 2015, men regeringen og KL er enige om at udarbejde ny strategi. Den drøftes frem mod økonomiaftalen for Hvad vil vi? Medarbejderne skal inddrages tæt i forenklingen, da de ofte er dem der bedst ved, hvor skoen trykker. Det er en fordel at medarbejdere og ledelse i samarbejde sætter så konkrete og enkle målsætninger op som muligt, så det også er realistiske projekter, man kaster sig ud i. Ellers er der risiko for, at der ikke i praksis kan frigøres de ressourcer, som man beregner og dermed bliver det kun en spareøvelse med risiko for afskedigelser og serviceforringelser. Det er også vigtigt, at man har klare spilleregler i MED-udvalget for medarbejdernes rolle i forenklingsarbejdet og i indførelsen af nye digitale løsninger. Hvad kan vi gøre? Med Udfordringsretten, der er forlænget til udgangen af 2015, kan medarbejderne være med til at stille sig kritiske over for regler/procedurer, som ikke giver mening for dem eller for borgerne. Fasthold at afbureaukratiseringsprojekter og digitale løsninger skal bruges til at udvikle kerneopgaverne og arbejd for, at man ikke høster de økonomiske gevinster før man ved, om forenklingerne eller digitaliseringsprojektet faktisk også frigiver ressourcer. I kan sætte fokus på følgende: Hvordan bruger vi tiden på det rigtige? Hvilke dilemmaer er der forbundet med afbureaukratisering? Hvor er barriererne i forhold til at afbureaukratisere, og hvem kan ændre det? Hvad er min rolle og hvad er vores fælles ansvar?

20 7. Innovation Hvad snakker vi om? Innovation og udvikling af den offentlige service kan komme fra flere forskellige ting: Det kan være ved hjælp af ny teknologi og forskning, det kan være medarbejderne selv, der får ideerne, eller det kan være ved at inddrage borgere, brugere og private virksomheder. Det handler om at omsætte gode ideer til praksis. Målet er at gøre tingene på en smartere og mere effektiv måde, eller at forbedre selve de ydelser, som borgerne modtager. Hvad vil kommunen? En kommune er selvfølgelig optaget af at udvikle servicen til borgerne og samtidig udføre arbejdet så effektiv og billigt som muligt. Derfor er der fokus på at udvikle og innovere kommunens service både via inddragelse af ny teknologi, nye arbejdsgange og nye metoder. Et led heri kan også være at ændre servicen til at gøre borgerne mere selvhjulpne, overlade mere arbejde til borgerne selv fx via digitale løsninger mv. Medarbejderne er selvfølgelig den primære aktør i kommunens innovation. De skal som minimum implementere nye innovative løsninger, og ofte vil medarbejderne i realiteten være dem, der selv finder de innovative løsninger, fordi de har det mest indgående kendskab til området og til arbejdsgangene. Hvad vil vi? Langt hen af vejen er det i medarbejdernes interesse, at der til stadighed sker nyudvikling og innovation på deres arbejdspladser, så kvaliteten forbedres ikke kun for borgerne, men også for medarbejderne daglige arbejde. Arbejder man med at indføre ny teknologi som et middel til at frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten, er det meget vigtigt at inddrage medarbejderne. Det er medarbejderne, der har den nødvendige viden om ydelser og arbejdsgange, og hvad der kan forbedre dem - og det er dem, der skal bruge teknologien i det daglige. Som led i innovation og udvikling bør man også se udviklingen af medarbejdernes kompetencer og herunder hvordan MUS og udviklingsplaner kan indgå.

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august Budgetcheckliste

Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august Budgetcheckliste Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august 2008 Budgetcheckliste Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinje for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinje for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Budgettjekliste det nye?

Budgettjekliste det nye? Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg september 2013 Budgettjekliste det nye? Her er samlet nogle af de ny budgetforslag, der bliver arbejdet med i kommunerne. Du kan bruge inspirationsnotatet,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter.

Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. September 2009 Inspiration til drøftelse af arbejdspladsbudgetter. I forbindelse med de lokale lønforhandlinger er det meget vigtigt at være opmærksom på overholdelse af MED retningslinjen for drøftelse

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Aktuel økonomi: - regnskab 2015 - budgetlægning 2017-19 Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016 Regnskab 2015 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget Korr. budget regnskab Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget Sundhedsudvalget 26-05-2014 Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service Budget for 2015-2018 Udfordringer og effektiviseringer Udfordringer Pres udefra Genoptræning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011 KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udkast pr. 29. november 2016 1 Indledning De offentlige finanser har gennem en årrække været under pres og kommunerne bliver i disse år mødt med fortsatte

Læs mere

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016 Handleplan for økonomisk genopretning, 2016 Center Pleje og Omsorg Indholdsfortegnelse Indledning...3 Udfordringer i 2016...3 Administrative tiltag i 2016...4 Central pulje...4 Visitation...4 Udfører...4

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2011-2014 Indholdsfortegnelse AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT...3 AD 2) NIVEAU FOR ANLÆGSRAMMEN...4 AD 3) BUDGETMODEL...4 AD 4) TILVEJEBRINGELSE AF ET ØKONOMISK

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere