Budgetcheckliste den nye

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetcheckliste den nye"

Transkript

1 Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg Juli 2014 Budgetcheckliste den nye Her får du inspiration til emner, som du bør holde øje med, når MED-hovedudvalget gennemgår kommunens budgetmateriale (prioriteringskatalog, budgetforslag, rammepapirer m.m.). Under hvert budget-emne får du forslag til spørgsmål, som du kan tage op, når I behandler budgettet i MED. Du kan også kontakte FTF, OAO eller FOA med spørgsmål om budget og økonomi i kommunerne. Læs mere om de aktuelle budgetemner 1. Det Tekniske budget hele budgetgrundlaget 2. Den Økonomisk politik også noget for MED 3. Ledelsesstruktur, institutionsstruktur, centralisering 4. Udbud og udlicitering 5. Velfærdsteknologi 6. Afbureaukratisering herunder digitalisering 7. Innovation 8. Eksterne konsulenter 9. Frivilligt arbejde 10.Sygefravær 11.Energibesparelser 12.Sundhed og rehabilitering

2 1. Det tekniske budget Kommunens samlede budgetforslag for det kommende år, er et politisk forslag med politiske prioriteringer. Forslaget skal igennem den politiske beslutningsproces i kommunalbestyrelsen, og i mange tilfælde får både borgere og personale mulighed for at give kommentarer undervejs. Men inden den politiske proces går i gang, bliver der lavet et mere teknisk budget, som politikerne måske ikke umiddelbart er inddraget i. Det tekniske budget har stor betydning for det samlede resultat. Det er nemlig grundlaget for de politiske prioriteringer. I bør derfor også holde øje med forudsætninger og indhold af det tekniske budget. Det tekniske budget er en fremskrivning af det gamle budget med en række tekniske ændringer, eksempelvis indregning af pris- og lønstigninger. Budgettet med de tekniske ændringer viser blandt andet kommunens udfordringer for det kommende år: Stiger udgifterne mere end indtægterne? Hvordan udvikler kassebeholdning og gæld sig? Læs om nogle af de tekniske ændringer nedenfor: Fremskrivning af budgettet Forvaltningen opjusterer budgettet med de pris- og lønstigninger, man regner med kommer næste år. Det kan være lønstigninger som følger af overenskomsterne eller inflation, som får prisen på for eksempel bøger og bleer til at stige. Når kommunen fremskriver priser og lønninger i budgettet er det for, at arbejdspladserne kan holdes skadesløse i forhold til stigningerne. Hvis budgetter ikke bliver fremskrevet med prisstigningerne, vil den enkelte skole ikke kunne købe det samme antal skolebøger til næste år som i år. Og ved utilstrækkelig fremskrivning af lønnen vil der ikke kunne være ansat det samme antal medarbejdere til næste år. Priser En del kommuner bruger alligevel fremskrivning af priser som en mulighed for at spare. Det gør de ved at fremskrive priserne med mindre end det, Kommunernes Landsforening (KL) har beregnet og beskrevet i sin budgetvejledning.

3 Nogle kommuner fremskriver ikke eller fremskriver kun delvist. Andre kommuner varierer fremskrivningen så nogle sektorer får fuld prisfremskrivning og andre ingen eller kun delvis fremskrivning. Du kan som regel se din kommunes måde at prisfremskrive på i et af de første afsnit i bemærkningerne til kommunens budget. Her er forudsætningerne for budgetlægningen ofte beskrevet. Lønninger De fleste kommuner fremskriver lønningerne i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Det sikrer, at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes generelle lønstigninger i det kommende år. Men der kan stadig være en skævdeling mellem arbejdspladser, så snart der er forskelle i lønstigningerne mellem de forskellige personalegrupper. Og den generelle lønfremskrivning sikrer ikke længere flere penge til lokal løn. Lokal løn og lønomkostninger Der er ikke afsat særlige midler til Lokal løn i OK2013. Men derfor bør kommunen alligevel have midler til Lokal løn. Det kan for eksempel ske ved at midler, som var bundet til Lokal Løn for eksempel tillæg til bestemte medarbejdere bliver frigjort, for eksempel når medarbejdere med høj anciennitet stopper og erstattes af medarbejdere uden tillæg, eller ved funktionsophør. Det er de såkaldte tilbageløbsmidler. Effektiviseringer og ledige stillinger vil for eksempel også kunne frigøre midler til den lokale løndannelse, mens udbetaling af overarbejde eller kontant honorering af særlige feriedage vil kunne reducere de disponible midler til den lokale løndannelse. Men det afhænger af, hvordan kommunen har valgt at styre budgetterne. Budgettets konsekvenser for lokal løn Det lokale økonomiske råderum til lokal løn bliver påvirket af budgettet og den valgte budgetmodel. Det har de centrale parter (KTO, SHK og KL) slået fast i en fælles forståelse om det økonomiske råderum: De centrale parter anbefaler bl.a. her at åbenhed om budgettets rammer og forudsætninger bidrager til at synliggøre forhandlingsrummet til den lokale løndannelse.

4 En del kommuner har valgt at budgettere efter en totalramme for institutionerne. Med en totalramme er der mulighed for at overføre midler mellem løn og andre driftsudgifter. Det betyder, at uforbrugte midler afsat til løn kan bruges til at dække et underskud på det samlede driftsbudget. Men det betyder også, at et overskud på driftsbudgettet vil kunne bruges til lokal løn. Beregning af lønfremskrivningen Lønfremskrivningen fremgår ofte af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. I skal være opmærksomme på, om der er sket ændringer i lønnen siden sidste budgetrunde. En ændring i lønnen den 1. oktober 2013, som ikke var med i budgettet for 2014, får eksempelvis betydning for lønstigningen fra 2013 til 2014, og ændringen vil også ændre lønudgifterne i de kommende år. Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt at gennemgå budgetfremskrivningerne og stille spørgsmål, hvis det ikke meget klart fremgår, hvad fremskrivningerne består af. I kan bruge drøftelserne af budgettet i MED til at få et bedre overblik over kommunens midler til løn og herunder til lokalløn. Det overblik kan bruges, når organisationerne skal forhandle lokal løn. Bemærk at den strategiske drøftelse om lokal løn også er et anliggende for de forhandlingsberettigede organisationer og ikke for MED. Det er særligt vigtigt i MED at få forklaringer og begrundelser, hvis der er afvigelser i fremskrivningerne af budgettet i forhold til de udmeldinger, KL er kommet med: Hvilke fremskrivninger bruger kommunen i det tekniske budget/budgetforslaget? Bruger kommunen KL s udmeldte pris- og lønfremskrivninger fuldt ud? Udviklingen i befolkning og i udgiftsbehov I mange budgetoplæg står der, at der tages hensyn til den seneste befolkningsprognose for den pågældende kommune. Men det beskriver ikke nødvendigvis, hvordan konsekvenserne af en ændret befolkning kommer med i budgettet.

5 På børneområdet vil de enkelte institutioner normalt få et fast kronebeløb pr. barn, men det fremgår ikke altid, hvordan man justerer antallet af børn i de enkelte institutioner. På ældreområdet er der større forskelle mellem kommunerne og her kan en ændret fremskrivning af udgiftsbehov have stor betydning for udgiftsrammen. Eksempler på spørgsmål om indregning af udgiftsbehov: I kommunen forventes der en stigning i antallet af 0-5-årige børn i perioden på 2,3 pct. Det vil sige en stigende efterspørgsel. I budgetoplægget forudsættes samtidigt en reduktion på mellem 1 mio. kr. og 4 mio. kr. i årene på institutionsområdet. Spørgsmål fra MED: Hvordan dette hænger sammen, når kommunen samtidigt har pasningsgaranti? I kommunen forventes der et stigende antal ældre. Spørgsmål fra MED: Hvad betyder det, at der de kommende år skal være fortsat fokus på effektivisering og herunder bedst mulig udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. I lyset af befolkningssammensætningen er der alt andet lige behov for øget fokus på rekruttering af nye og fastholdelse af nuværende medarbejdere? Spørgsmål fra MED: Hvad vil direktionen anbefale, når Politikerne skal tage stilling til de budgetmæssige konsekvenser af befolkningsudvikling for 2012 (på skole-, dagpasnings-, og ældreområdet) for at justere rammen for 2012 og budgetforslaget for ? Hvad kan vi gøre? I kan stille spørgsmål om det aktuelle grundlag for befolkningsudviklingen og om, hvordan resultatet er indregnet i det tekniske budget som ændret udgiftsbehov (læs mere under afsnittet om kommunens økonomiske politik ): Er der (stadig) taget højde for befolkningsudviklingen på alle områder, og er de indregnet i budgetforslaget? Hvis befolkningsudviklingen ikke bliver indregnet fuldt ud, hvordan vil kommunen sikre, at det ikke går ud over kvalitet og service? Hvordan fordeles øget udgiftsbehov på de forskellige områder? Hvordan er prognoserne udarbejdet? Er det egne prognoser eller fx Danmarks Statistik?

6 Nye opgaver Når kommuner og regioner får nye opgaver, skal de modtage en økonomisk kompensation fra staten. Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip i daglig tale DUT. Den samlede DUT-kompensation for nye opgaver bliver forhandlet løbende mellem staten og KL/Danske Regioner, og alle DUT-sagerne gøres samlet op en gang årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni. Processen kaldes også for Lov- og cirkulæreprogrammet, fordi DUT-kompensationen som regel knytter sig til nye opgaver, der følger af nye eller ændrede love, bekendtgørelser eller cirkulærer fra regeringen. Når kommunerne modtager DUT-kompensation for nye opgaver, sker det i form af et bloktilskud, akkurat ligesom langt størsteparten af kommunernes tilskud fra staten. Det vil sige, at de ekstra midler ikke er øremærket de nye opgaver. Det er altså op til den enkelte kommune, hvordan den vil løse både nye og gamle opgaver inden for den samlede økonomiske ramme. Det betyder, at en kommune godt kan vælge at løse en ny opgave uden at bruge de ekstra midler, den har modtaget i DUT-kompensation (med mindre der specifikt er aftalt en særlig opfølgning, sådan som det er tilfældet med ældre-milliarden ). Der er ikke altid DUT-kompensation for flere opgaver: En del opgaver på sundhedsog ældreområderne flytter fra regionerne til kommunerne. I takt med at patienter udskrives tidligere fra regionale sygehuse til kommunale tilbud stilles der større krav til den kommunale hjemmepleje, for eksempel døgnberedskab og intensiv pleje. Det øger kommunens omkostninger til dette område. Men kommunen får ikke direkte økonomisk kompensation for de nye opgaver. Det skal kommunerne selv finansiere indenfor det nuværende budget, eksempelvis ved at spare tilsvarende på kommunens aktivitetsbestemte tilskud til regionerne. Hvad kan vi gøre? Indeholder budgettet nye opgaver, som I ved, at kommunerne er blevet pålagt, kan I for eksempel spørge til: Hvordan er kommunens DUT-kompensation for nye opgaver fordelt i budgettet? Har kommunen for eksempel indlagt høje bagatelgrænser

7 for, hvornår nye opgaver udløser nye midler for de enkelte institutioner? Hvordan er nye opgaver, som kommunerne ikke har fået DUTkompensation for, behandlet i budgettet? Hvilke arbejdsmæssige og personalemæssige konsekvenser får det? Indtægtssiden Kommunernes indtægter består af flere elementer end bare skatteudskrivningen. Der er generelle tilskud og specielle, mere målrettede tilskud. Derudover er der nogle kommuner, der modtager tilskud og dermed indtægter via udligningsordningen, mens andre kommuner derfor har udligning som en udgift. Når kommunernes skatteindtægter skal indgå i budgettet, er det nødvendigt at få et overblik over, hvor meget indkomsterne stiger blandt kommunens borgere, så man ved, hvad der er til rådighed. Kommunerne kan vælge at skønne selv (såkaldt selvbudgettering) eller vælge statens skøn, såkaldt statsgaranti. Vælger kommunen statsgaranti går kommunen glip af indtægterne, hvis udskrivningsgrundlaget stiger mere end skønnet, mens de omvendt er garanteret det skønnede niveau, selv om udskrivningsgrundlaget alligevel ikke stiger som forventet. Med selvbudgettering er det som navnet siger kommunerne selv, der har ansvaret. Skønnes der for lavt, får kommunen først merprovenuet langt senere efter budgetårets udløb. Omvendt skal de tilbagebetale et for stort provenu, hvis de har skønnet for højt. I 2009 valgte kun 19 kommuner selvbudgettering. De seneste år har endnu færre kommuner set fordele ved selvbudgettering. Der var således ingen, der valgte selvbudgettering i Kommunerne har også mulighed for indtægter via brugerbetaling. I nogle år har salg af grunde været en god indtægtskilde, men det er vigtigt at holde sig for øje, om kommunen budgetterer med realistiske indtægter fra salg af byggegrunde samt indtægter fra et øget udskrivningsgrundlag ikke mindst i en krisetid. Hvad kan vi gøre? Har kommunen valgt selvbudgettering? Hvis ja, hvordan er dens skøn over udskrivningsgrundlaget i forhold til statsgarantien? Og hvorfor?

8 Hæves brugerbetalingen for at skaffe indtægter? Og kommer det de berørte områder til gode, eller går det i den fælles kasse? Og hvordan bliver udgifterne dækket, hvis brugerbetalingen sættes ned? Indgår der salg af grunde for at dække finansieringsbehovet? 2. Kommunens økonomiske politik Regeringen styrer kommunerne benhårdt gennem budgetloven og de årlige økonomiaftaler. De fleste kommuner har en økonomisk politik for at kunne leve op til de krav, det stiller til den enkelte kommune, og for at sikre at udgifter og indtægter hænger sammen. En kommunens økonomiske politik er med til at sætte rammer for budgetarbejdet i de enkelte år. Men I kan for eksempel blive mødt med, at kommunens samlede sparekrav i år er et resultat af den økonomiske politik, som byrådet vedtog sidste år om forbedring af kommunens likviditet og derfor ikke er til diskussion. Byrådet bekræfter dog normalt en økonomisk politik hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. En økonomisk politik kan for eksempel sætte mål for overskuddet på den ordinære drift og for skatteudskrivningen. Andre parametre, som kommunen kan sætte mål for er fx: 1. Niveau for anlægsrammen. 2. Overholdelse af Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 3. Kassebeholdningen. 4. (Nedbringelse af) kommunens gæld. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet et eksempel: Den årlige ændring af de likvide aktiver i alt (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den 4 årige budgetperiode. Ultimo likviditeten skal hvert år være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til ca. 102 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet (årsgennemsnit) skal være på minimum 150 mio. kr. Økonomisk råderum? Den økonomiske politik fastslår tit, at der skal skabes et økonomisk råderum for at sikre handlefrihed for Byrådet.

9 Kommunen kan leve op til et mål om råderum på mange måder. Det er en god ide at drøfte konsekvenserne i HovedMED: Begrænser kommunen mulighederne for tillægsbevillinger? Er det rimeligt i forhold til principper om bæredygtige og økonomisk robuste enheder? Skal forventede besparelser dokumenteres, selvom det vanskeliggør innovation og udvikling? Er der modsat peget på innovation og udvikling som en vej til at skabe et råderum? Hvordan vil kommunen følge op på det? Er der vedtaget kvalitetsstandarder, som ikke er til diskussion hvert år, men som indgår i beregningen af udgiftsbehov i det tekniske budget (læs mere i afsnittet om det tekniske budget )? Er der en særlig afgrænsning af, hvornår kommunen taler om effektivisering og hvornår, der er tale om besparelser (fx om serviceniveau)? Afspejler denne afgrænsning jeres virkelighed? Hvordan indgår kommunens model for rammestyring og de frihedsgrader, den enkelte institution har i den økonomiske politik? Bliver der i år ændret på kompetencerne, fx i forhold til faste stillinger? Rammebesparelser og budgetopfølgning Når budgettet bliver vedtaget, kan de konkrete besparelser allerede være indregnet i budgetforslaget. Men der kan også blot være tale om en hensigtserklæring om at gennemføre en besparelse på et bestemt omfang og måske ud fra nogle bestemte principper. Det kan eksempelvis være rammebesparelser på rehabilitering i 2015 på 10 mio. kr. voksende til 20 mio. kr. i de efterfølgende år. Her vil der være behov for at drøfte den efterfølgende konkretisering af en rammebesparelse, når det samlede budget er vedtaget. Find ud af, hvem der har kompetencen til at igangsætte ændringerne, og hvordan konkretiseringen og et samlet forløb bliver planlagt, herunder en tidsplan. Hvad kan vi gøre? Stil spørgsmål til, hvordan besparelserne skal gennemføres i praksis(udmøntes). Det gælder både rammebesparelser og mere konkrete projekter: Hvem har ansvaret for at udmønte rammebesparelserne, og hvem skal gennemføre forslagene? Hvad er tidsplanen for udmøntningen af besparelserne, og hvordan bliver MED på rette niveau inddraget?

10 Budgetstyring, overførsel og underforbrug Kommunen har ofte faste regler for, hvordan midler kan overføres fra et budgetår til det næste. Det kan være et spænd på for eksempel +/- 5 % af budgettet. Så kan institutionerne spare op henholdsvis låne fra efterfølgende år. Hvis der sker opsparing, kommer der flere penge i budgettet året efter. Hvis institutionen låner af næste års budget, bliver der færre penge til rådighed i budgettet året efter. Principielt set kan kommunerne ikke automatisk overføre fra et budgetår til et andet. Det fremgå af reglerne for kommunernes budgetter. Og det skyldes, at driftsbudgettet formelt set er en ét-årig bevilling. Men ifølge de samme regler kan det omgås ved, at der i budgettet er uformelle ordninger med hensigtserklæringer om det kommende års budget. Her er der tale om to modeller: a. At kommunalbestyrelsen i budgetbemærkningerne afgiver tilkendegivelser om, at de ved uforbrugte midler i en institution vil være villige til tillægsbevillinger til overførsel af beløb. Det vil sige, at har en institution sparet op, vil de kun kunne få de opsparede midler året efter, hvis deres budget forhøjes tilsvarende med baggrund i, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på at de har lavet opsparing med henblik på senere forbrug. b. At der anvendes rammebevillinger fx til et udvalgsområde, som så institutionerne kan overføre til eller låne af næste års budget, så det samlet kan holdes indenfor udvalgets samlede ramme. Det kræver, at der samlet for indenfor udvalgets ramme er både institutioner der sparer op og låner, således at det samlet kan udligne hinanden. Spørg ind til, hvordan mulighederne netop nu er for at overføre midler mellem årene: Har institutioner/budgetenheder fortsat muligheden for at overføre penge fra et år til et andet i henhold til kommunens økonomiske politik og styring? De fleste kommuner har de sidste år haft et underforbrug. Det vil sige, at kommunen samlet har brugt færre penge på service, end der var bevilget i budgettet.

11 Det kan blandt andet være fordi, kommunernes økonomiske politik skærper kravene til de decentrale budgetenheder og institutionerne om budgetoverholdelse. Så bliver de enkelte enheder mere sparsommelige og afholder sig fra at bruge hele deres budget. Kravene til økonomiske sparsommelighed og forsigtighed kan være pakket ind i målsætninger som realistiske budgetter og normalt ikke tillægsbevillinger. En økonomisk politik om rammestyring et eksempel: Rammestyring af serviceudgifterne er et grundlæggende princip. Hovedreglen er, at merudgifter på ét område finansieres inden for udvalgets egen ramme, og at ufinansierede tillægsbevillinger dermed undgås. Når økonomien er under pres, er behovet for budgetsikkerhed højt. Budgetter lægges derfor på grundlag af gennemanalyserede materialer, og der arbejdes ikke med usikre indtægter eller lignende. Spørg om hvordan kommunen styrer de lokale enheder: Hvordan vil kommunen gennem den økonomiske politik sikre, at institutionerne reelt har mulighed for at bruge hele deres driftsbudget? Underforbrug og central bufferpulje Kommunerne har nu i flere år brugt færre penge end budgetterne tillod. Resultatet er store besparelser på det offentlige forbrug. Både i 2011, 2012 og 2013 har underforbruget på den samlede kommunale drift været cirka fem miliaarder kroner årligt. Den strammere økonomiske politik og underforbruget i kommunerne skyldes i høj grad den regnskabssanktion, som regeringen indførte for kommunerne i 2011 og som fra 2013 også er gældende i regionerne.( Hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter). Regeringen har imidlertid indset, at regnskabssanktionen giver problemer med underforbrug. Fra 2014 kan kommunerne derfor afsætte en ikke-formålsbestemt-pulje

12 på budgettet ofte omtalt som bufferpuljen. Ellers er reglerne sådan, at enhver bevilling på budgettet skal være formålsbestemt. Bufferpuljen bør give de enkelte institutioner bedre mulighed for at udnytte deres budget fuldt ud, fordi den enkelte institution så ikke er nødt til at gemme penge til ekstraordinære situationer. Hvis situationen opstår, kan pengene tages fra bufferpuljen. Det er værd at holde øje med, om kommunen i sit budget afsætter en bufferpulje, og hvordan udmeldingerne til institutionerne er om bufferpuljen: Bliver kommunens bufferpulje brugt til at mindske underforbruget i de enkelte institutioner? 3. Ledelsesstruktur, institutionsstruktur og centralisering Hvad snakker vi om? Regeringen og KL har gjort meget ud af, at kommunerne kan spare mange penge ved at centralisere. Det gælder specielt for de administrative opgaver, herunder regnskab og bogholderi og gerne på tværs af kommuner, regioner og stat. Det er også blevet meget populært, at flere institutioner får fælles central ledelse i en klynge. Og nogle kommuner arbejder nu med Facility Management, hvor den tekniske service bliver centraliseret i en tværgående enhed. Når kommunen ændrer ledelsesstrukturen og institutionsstrukturen, har det betydning for både økonomistyring og budget, da det kan påvirke den samlede omkostningsfordeling og ofte også ændre kompetencefordelingen og niveauinddelingen i kommunen. Vær opmærksom på, hvor beslutningerne fremover vil blive taget og på hvilket niveau. Ikke mindst i forhold til hvem der tager beslutninger om besparelser og effektiviseringer, og hvordan de bliver gennemført. Hvad vil kommunen? Kommunen vil eksempelvis prøve forskellige former for centerdannelse. Blandt andet på daginstitutionsområdet eksperimenteres der måske med flere forskellige

13 styringsmodeller, for eksempel sammenlagt institutionsledelse, områdeledelse og distriktsledelse? Men det er ikke kun institutionerne, man lægger sammen og laver om. Mange har valgt at sammenlægge flere forvaltningsområder og skabe besparelser ved at skære i antallet af underområder inden for den enkelte forvaltning. Nogle kommuner har endda skåret et helt forvaltningsniveau væk og er gået fra tre til to niveauer i stedet. Hvad vil vi? Der er opgaver, hvor det ofte vil være en fordel at centralisere internt i den enkelte kommune. For eksempel opgaver, hvor det ellers kan være svært at opbygge tilstrækkelig ekspertise og at opnå stordriftsfordele. Det kunne fx være indenfor administration eller indkøb. Men ofte er det dog bedst, at opgaverne bliver i samme koncern (=kommunen) og ansvaret ikke bliver fordelt på flere kommuner. Kommunen bør overveje, hvem der løser opgaverne mest hensigtsmæssigt. Det er næppe særligt effektivt, når forskellige faggrupper selv skal løse administrative opgaver, de ikke er uddannet til. Medarbejderne kan også vinde noget ved centralisering. Der kan være store udgifter forbundet ved at have spredt administration og opgaver ud på flere adresser i kommunen, penge der i stedet kan gå til at løse opgaverne bedre. Centralisering kan også give stordriftsfordele, og det kan give mulighed for et kompetenceløft hos medarbejderne, så de kan få karakter af specialister. Uanset hvad kommunen vælger, er det vigtigt, at ledelsesstruktur og kompetencefordeling er klar og synlig. Ellers kan MED-systemet ikke matche ledelsesniveauerne, og I får ikke indflydelse på beslutningerne. Vær opmærksomme på, at øget centralisering ikke automatisk giver færre opgaver til de decentrale institutioner. Vær også opmærksom på, om en opsplitning af ansvar, udførelse og brugerkontakt i sig selv vil forringe opgavevaretagelsen. Et eksempel: En vagt, der tidligere var ansat på et jobcentre, kunne tage del i jobcentret og føle ansvar for at løse centrets kerneopgave: At få flest mulig i uddannelse og arbejde. Han kunne bruge ledig tid til administrative opgaver og i det

14 hele taget hjælpe til, når der var brug for det. Bliver han overført til en central facility management -enhed bliver tilhørsforholdet til arbejdspladsen en anden. Det er ikke længere så sikkert, at vagten føler sig som en del af jobcentret. Han er jo netop blevet en del af en central vagtenhed. Hvad kan vi gøre? I kan spørge ind til hvilke ændringer, der skal ske og hvorfor: Hvordan er det med kompetencefordelingen fremover? Betyder strukturændringen, at der kan spares og hvordan vil det ske? Er det eventuelle besparelsespotentiale indregnet i budgettet, eller skal det først udmøntes, når det reelt er opnået? 4. Udbud og udlicitering Hvad snakker vi om? Ved et udbud bliver kommunens opgaver konkurrenceudsat. Hvis kommunen derefter vælger at overdrage opgave til en privat leverandør, er der tale om en udlicitering. Kommunen har stadig ansvaret for opgaven overfor borgerne, men den private virksomhed leverer opgaven. Et udbud er en lang proces, der starter med at politikere eller kommunale chefer fatter interesse for sagen og undersøger mulighederne, og den kan slutte med, at de kommunale opgaver i en kontraktperiode bliver leveret af en privat virksomhed. Undervejs træffer politikerne og forvaltningen en række beslutninger, som har konsekvenser for de berørte medarbejdere i kommunen, og som I har mulighed for at påvirke. Det er ikke tilstrækkeligt at I har drøftet principbeslutningen om udbud, eventuelt i forbindelse med behandlingen af budgettet. MED-aftalen giver ret til inddragelse før hver eneste beslutning bliver taget, som har konsekvenser for jer. Hvad vil kommunen opnå? Er der spareforslag i budgettet om flere udbud og mere udlicitering? Mange påstår, at der kan høstes store besparelser, uden at det går ud over kvaliteten, hvis blot kommunerne udbyder flere opgaver i konkurrence. DI og Dansk Erhverv har peget på potentialet ved mere udlicitering. Også KL tilbyder kommunerne potentialeafklaringer. KL anbefaler at se på mulighederne,

15 eksempelvis på ældreområdet. Produktivitetskommissionen anbefalede også mere konkurrenceudsættelse på alle områder, hvor det ikke var direkte ulovligt (myndighedsopgaven må ikke udliciteres). Hvis kommunen vælger at udlicitere en opgave, vil argumentet ofte være, at udbuddet viste, det vil spare penge, uden at det går ud over kvaliteten. Det er der talrige eksempler på fra rengøringsområdet, hvor mange kommuner har udliciteret gennem flere år. Men ofte har resultatet alligevel været dårligere kvalitet og samtidig ringere løn- og arbejdsvilkår og ikke mindst større usikkerhed for de berørte medarbejdere. Vi mener ikke, at der generelt er belæg for at love store besparelser ved flere udbud. Desuden er vores erfaring, at tilbuddene ikke altid vil afspejle det faktiske resultat af en udlicitering. Tværtimod viser de mest omfattende analyser (fra AKF 2011 m.fl.) at der slet ikke er evidens for besparelser på de store velfærdsområder (ældrepleje, dagtilbud m.m.) og at der kun er små og usikre gevinster ved udlicitering på de områder, hvor der er flest erfaringer (rengøring og det tekniske område). Når der bliver sparet ved udlicitering hænger det ofte sammen med, at kvaliteten samtidig bliver dårligere. Hvad vil vi gerne? Når kommunen eller regionen sætter udbud og konkurrenceudsættelse på dagsordenen er det en god ide at starte med at spørge ind til formålet. Hvis I kan præge drøftelserne, så fokus er på formålet, bliver udbud alene én af flere muligheder. Udbud kan derefter sammenlignes med andre muligheder i forhold til, hvordan man bedst når målet. Formålet kan for eksempel være at levere en bedre service, at spare penge, at blive mere innovative eller styrke det lokale erhvervsliv? I kan insistere på, at det vigtigste formål for en kommune eller en region må være effekten for borgerne: Hvordan skaber vi mest værdi for borgerne? Hvis der er enighed om formålet (mere værdi for borgerne) kan I kvalificere beslutningerne ved at pege på alternative muligheder: Hvorfor egentlig overlade udviklingen til de private virksomheder, hvis vi i fællesskab kan udvikle vores opgaver?

16 Det vil samtidig spare kommunen for udgifter til udbudsprocessen og for de omkostninger, der er forbundet ved at skulle styre og kontrollere en driftskontrakt med en privat leverandør (udgifter til konsulentbistand, udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale, beredskab og sikkerhedsstillelse, information og dialog med de berørte borgere m.m.). Hvad kan vi gøre? Hvis kommunen går videre med et forslag om udbud, skal I sikre, at medarbejderne ikke skal betale prisen i form af utryghed, lavere lønninger eller mere deltidsarbejde. I bør undgå konkurrence på løn- og arbejdsvilkår. Det modvirker samtidig unfair konkurrence og udlicitering. Konkret kan I arbejde med følgende muligheder, som kan indgå allerede i den principbeslutning, som måske bliver taget med budgettet: 1. Loven om virksomhedsoverdragelse (VOL) skal altid gøres gældende. Beskyttelsen ifølge VOL bør desuden udvides til at gælde hele kontraktperioden og ikke blot så længe medarbejdernes eksisterende overenskomst løber. 2. Arbejdsklausuler sikrer mere generelt mod, at kommunen indgår kontrakter, som leder til social dumping. Kommunen skal stille krav om, at leverandører følger ILO-konvention 94. De mere konkrete formuleringer kan I få hjælp til fra forbundene. De kan også hjælpe jer med de øvrige krav, I kan rejse, eksempelvis om at kommunen afgiver et kontrolbud. I kan også finde inspiration i udbudspolitikker fra en lang række kommuner, som stiller den type krav: København, Frederiksberg, Gentofte m.fl. Vær særlig opmærksomme på, at kravene også bliver fulgt op, og kommunen fastsætter retningslinjer for kontrol og bod.

17 5. Velfærdsteknologi Hvad taler vi om? Der er de seneste år indført en række tidsbesparende teknologiske hjælpemidler på de store velfærdsområder og i kommunernes administration. I folkeskolen, i dagsinstitutionerne, på ældre- og sundhedsområdet og i den kommunale borgerservice indføres ipads, spiserobotter, robotstøvsugere, telemedicin og digitale selvhjælpsløsninger. Velfærdsteknologi, brugt rigtigt, rummer kvalitets- og effektiviseringspotentialer til fordel for borgerne, medarbejderne og kommunerne. KL har i forlængelse af Økonomiaftalen 2014 mellem kommunerne og regeringen igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi og oprettet et nationalt Center for Velfærdsteknologi. Hvad vil kommunen? Ifølge kommunernes økonomiaftale for 2014 skal der iværksættes en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den udvikling vi har set hidtil med flere teknologiske løsninger vil altså fortsætte. Kommunerne har også fortsat en udfordring med flere plejekrævende ældre, som lægger pres på den lokale økonomi, og her kan velfærdsteknologi være én af løsningerne til at sikre sig mere hjælp for færre ressourcer. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og understøtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til dette. Hvad vil vi? Overordnet er det en positiv udvikling, at der med ny arbejdsteknologi kan frigøres tid til personlig kontakt og omsorg for borgeren, og at personalet kan undgå fx ensformige løft eller belastende arbejdsstillinger. Men teknologi kan aldrig erstatte en menneskelig ressource med faglig indsigt og erfaring. Hvis indførelse af velfærdsteknologi medfører personalereduktioner, er det vigtigt, at de sparede midler bliver inden for området.

18 Indførelse af ny teknologi bør desuden altid gå hånd i hånd med kvalificeret oplæring til medarbejderne, så der sikres tryghed blandt det faglige personale og så der er garanti for, at kommunen får det optimale ud af sin investering. MED-udvalgene skal inddrages i strategier for udvikling og anvendelse af ny teknologi. Hvad kan vi gøre? Det er afgørende med indførelse af alle former for hjælpemidler, at medarbejderne på det berørte område har både frihed og rum og ikke mindst de nødvendige kompetencer til at arbejde med de nye løsninger: Vil kommunen sikre frikøb gennem forskellige støttepuljer og kompetenceudvikling for at sikre inddragelsen af alle medarbejdergrupper på de berørte områder? Det kan også være en god idé at lave en miniundersøgelse i jeres eget nærområde: Hvor mange steder i kommunen bliver der fx brugt robotstøvsugere, spiserobot etc.? Og hvad er konsekvenserne for borgere og medarbejdere? Fungerer det godt, eller er der forbedringsmuligheder? 6. Afbureaukratisering herunder digitalisering Hvad taler vi om? Både regeringen og KL har de seneste år fokuseret på at gøre kommunerne mindre bureaukratiske. Det betyder konkret, at regler og procedurer forenkles eller afskaffes, hvor det er hensigtsmæssigt. En del af denne øvelse er også flere former for strukturtilpasninger. Fx sammenlægninger af ledelseslag eller institutioner, samt Digitaliseringsstrategien, der bl.a. sparer tid og penge på kommunikationen mellem borger og kommune. Der kan være stort potentiale for alle parter i forenkling og afbureaukratisering, hvis det frigør ressourcer hos medarbejderne, så der bliver mere tid til kerneopgaverne. Hvad vil kommunen? Mange kommuner har allerede igangsat, eller påtænker at igangsætte, analyser af lokal regelforenkling og afbureaukratisering. Målet er at sikre effektive arbejdsgange og optimering af servicen. Både for at aflaste medarbejderne og for at følge med borgernes stigende krav til bl.a., digitale selvhjælpsløsninger.

19 Moderniseringsaftalen mellem regeringen og KL er netop fornyet, så stat og kommuner fortsat er forpligtede på at gennemføre initiativer der kan frigøre midler til den borgernære service i kommunerne. Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber ultimo 2015, men regeringen og KL er enige om at udarbejde ny strategi. Den drøftes frem mod økonomiaftalen for Hvad vil vi? Medarbejderne skal inddrages tæt i forenklingen, da de ofte er dem der bedst ved, hvor skoen trykker. Det er en fordel at medarbejdere og ledelse i samarbejde sætter så konkrete og enkle målsætninger op som muligt, så det også er realistiske projekter, man kaster sig ud i. Ellers er der risiko for, at der ikke i praksis kan frigøres de ressourcer, som man beregner og dermed bliver det kun en spareøvelse med risiko for afskedigelser og serviceforringelser. Det er også vigtigt, at man har klare spilleregler i MED-udvalget for medarbejdernes rolle i forenklingsarbejdet og i indførelsen af nye digitale løsninger. Hvad kan vi gøre? Med Udfordringsretten, der er forlænget til udgangen af 2015, kan medarbejderne være med til at stille sig kritiske over for regler/procedurer, som ikke giver mening for dem eller for borgerne. Fasthold at afbureaukratiseringsprojekter og digitale løsninger skal bruges til at udvikle kerneopgaverne og arbejd for, at man ikke høster de økonomiske gevinster før man ved, om forenklingerne eller digitaliseringsprojektet faktisk også frigiver ressourcer. I kan sætte fokus på følgende: Hvordan bruger vi tiden på det rigtige? Hvilke dilemmaer er der forbundet med afbureaukratisering? Hvor er barriererne i forhold til at afbureaukratisere, og hvem kan ændre det? Hvad er min rolle og hvad er vores fælles ansvar?

20 7. Innovation Hvad snakker vi om? Innovation og udvikling af den offentlige service kan komme fra flere forskellige ting: Det kan være ved hjælp af ny teknologi og forskning, det kan være medarbejderne selv, der får ideerne, eller det kan være ved at inddrage borgere, brugere og private virksomheder. Det handler om at omsætte gode ideer til praksis. Målet er at gøre tingene på en smartere og mere effektiv måde, eller at forbedre selve de ydelser, som borgerne modtager. Hvad vil kommunen? En kommune er selvfølgelig optaget af at udvikle servicen til borgerne og samtidig udføre arbejdet så effektiv og billigt som muligt. Derfor er der fokus på at udvikle og innovere kommunens service både via inddragelse af ny teknologi, nye arbejdsgange og nye metoder. Et led heri kan også være at ændre servicen til at gøre borgerne mere selvhjulpne, overlade mere arbejde til borgerne selv fx via digitale løsninger mv. Medarbejderne er selvfølgelig den primære aktør i kommunens innovation. De skal som minimum implementere nye innovative løsninger, og ofte vil medarbejderne i realiteten være dem, der selv finder de innovative løsninger, fordi de har det mest indgående kendskab til området og til arbejdsgangene. Hvad vil vi? Langt hen af vejen er det i medarbejdernes interesse, at der til stadighed sker nyudvikling og innovation på deres arbejdspladser, så kvaliteten forbedres ikke kun for borgerne, men også for medarbejderne daglige arbejde. Arbejder man med at indføre ny teknologi som et middel til at frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten, er det meget vigtigt at inddrage medarbejderne. Det er medarbejderne, der har den nødvendige viden om ydelser og arbejdsgange, og hvad der kan forbedre dem - og det er dem, der skal bruge teknologien i det daglige. Som led i innovation og udvikling bør man også se udviklingen af medarbejdernes kompetencer og herunder hvordan MUS og udviklingsplaner kan indgå.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budgettjekliste det nye?

Budgettjekliste det nye? Inspirationsnotat til arbejdet i MED-Hovedudvalg september 2013 Budgettjekliste det nye? Her er samlet nogle af de ny budgetforslag, der bliver arbejdet med i kommunerne. Du kan bruge inspirationsnotatet,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

for behandling af budgettet

for behandling af budgettet Inspirationsnotat nr. 2b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for behandling af budgettet Budgettet har stor indflydelse på arbejds- og personaleforhold. Retningslinje

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013

Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 Dagsorden til møde for næstformænd i kommunernes MED-hovedudvalg Afholdt i oktober 2013 1. Goddag og velkommen 2. Tillid i samarbejdet Oplæg fra en kommune, der i praksis gennemfører et projekt med Tillid

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Budget 2016. Det politiske arbejde i budgetlægningen

Budget 2016. Det politiske arbejde i budgetlægningen Budget 2016 Det politiske arbejde i budgetlægningen Økonomi- og Planudvalget den 20. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Det politiske arbejde i budgetlægningen... 1 2.1 Udvalgenes delmål...

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere