Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Blind tilfældighed versus intelligent design Af John Nørgaard To konkurrerende hypoteser Den moderne naturvidenskab tog sin begyndelse for cirka 500 år siden. Store navne fra de første par hundrede år er Galilei, Kepler og Newton. Deres inspiration og motivation for at finde lovmæssigheder i naturen var en klippefast tro på, at universet og livet i det var designet og skabt af Gud, og at der derfor nok var orden, love, i naturen. De sidste et til to hundrede år har en anden hypotese haft stor gennemslagskraft og i øvrigt også ført til store videnskabelige landvindinger. Dens hovedtanke er, at der ikke findes noget transcendent, men kun det materielle. Universet er blevet til ved en tilfældighed ud af intet. Alt, hvad der er sket, og alt, hvad der vil ske i universet, er et resultat af tilfældigheder inden for naturlovenes rammer - blindt og formålsløst. Dette metafysiske grundlag for naturvidenskaben kaldes som regel materialismen eller naturalismen. (Det var især Darwins teorier, der skabte gennembruddet for denne metafysik). Der har også i de sidste par hundrede år været naturvidenskabsmænd, der har troet på guddommeligt design og skabelse; men det har ikke været anerkendt at lade denne religiøse tro komme til udtryk i naturvidenskabeligt arbejde. Alt, hvad der smagte af religion, blev henvist til privatsfæren og til områder som teologi, filosofi og sociologi. I de sidste årtier af det 20. århundrede er flere og flere naturvidenskabsmænd begyndt at rette en kraftig kritik mod den etablerede naturvidenskabs begrænsning af al naturvidenskabelig forskning til at ligge inden for rammerne af den materialistiske metafysik. De hævder, at universet som helhed og mange af fænomenerne i universet viser alle tegn på at være designede. Da design kræver intelligens, har denne strømning fået navnet Intelligent Design-bevægelsen. Dens tyngdepunkt ligger ikke overraskende i USA. Den har så megen slagkraft, at det er berettiget at tale om, at vi nu har to konkurrerende hypoteser inden for naturvidenskab. Nok er den materialistiske stadig dominerende; men den kan ikke længere sidde Intelligent Design -hypotesen overhørig. (Ref. 9). Design og realisation af design Inden vi begynder at stille de to hypoteser op mod hinanden, pro et contra, er det hensigtsmæssigt at præcisere forbindelsen mellem begrebet design og begrebet realisering af et design. (Jeg bruger bevidst ordet realisering og ikke ordet skabelse. Dette ord giver for adskillige mennesker nogle associationer, som er uhensigtsmæssige i denne artikels kontekst). Man skal være opmærksom på, at der principielt er tre måder, hvorpå et design kan realiseres: Man kan realisere designet direkte. Man kan styre en proces, der fører til realisation af designet. Man kan oprette en begyndelsessituation, hvor naturlove eller andre regulariteter vil føre til, at designet realiseres. Denne skelnen mellem design og realisation af design er væsentlig i forbindelse med eventuelt intelligent design af naturfænomener. (Ref. 7). Lad os hypotetisk antage, at eksempelvis fænomenet menneske er designet af et transcendent væsen, som vi her vil vælge at kalde Gud. Det er så muligt, at Gud har realiseret sit design ved direkte at skabe den første mand og den første kvinde eller eventuelt nogle stykker af slagsen. (Her skaber han altså direkte). Men han kan jo også have valgt at gribe styrende og korrigerende ind i naturens egne processer på passende måde og passende tidspunk- 26 ORIGO NR. 83 JUNI 2003

2 ter og således styre udviklingen (for ikke at sige evolutionen ) frem til mennesket. (Her styrer han altså processen. Da han er alvidende og almægtig, kan disse indgreb måske være både ret sjældne og ret små. Det ville have den konsekvens, at de vil være vanskelige eller umulige at spore). Han kunne også have skabt Universet med sådanne naturlove, naturkonstanter og begyndelsesværdier, at der med nødvendighed et sted i hans univers ville opstå en planet med livsbetingelser, og at liv så ville opstå og udvikle sig i mere eller mindre præcis overensstemmelse med hans oprindelige design. (Her nøjes han altså med at etablere den begyndelsestilstand, der fører til realisation af hans design. Det turde være indlysende, at lige netop denne fremgangsmåde ville kræve en for os på nuværende tidspunkt ufattelig, fin justering af naturlove, naturkonstanter og begyndelsesværdier. Det turde også være indlysende, at hvis det er gået sådan til, vil det ikke være muligt at påvise en intelligent designer ad naturvidenskabelig vej). Blind tilfældighed eller intelligent design, test af hypotesers sandhedsværdi Der er i den videnskabelige verden almindelig enighed om, at en hypotese skal tilfredsstille de(n) af følgende tre kriterier, som hypotesen kan testes imod: Korrespondens-princippet: Overensstemmelse med iagttagne kendsgerninger. Kohærens-princippet: Overensstemmelse med relaterede, anerkendte teorier. Det pragmatiske princip: Det giver i praksis anvendelige resultater at regne med hypotesens rigtighed. Konkurrerende hypoteser må testes mod disse tre kriterier. Hvis en af dem falder på et eller flere af kriterierne, er den faldet. Hvis ingen af dem falder, er de stadig i konkurrence, og så må man se, om indiciematerialet taler mere for én hypotese end for en anden. Men her må man acceptere, at skøn og personlige præferencer har meget stor indflydelse. Lad os se på vore to hypoteser, den blinde, formålsløse materialisme versus intelligent design. Der er på nuværende tidspunkt ingen iagttagne kendsgerninger, der med sikkerhed falsificerer nogen af de to hypoteser, så korrespondens-princippet afgør ikke noget. Der er på nuværende tidspunkt ingen af de to hypoteser, der er uforligelige med anerkendte, naturvidenskabelige teorier. Dette udsagn er diskutabelt. Det diskuteres i hvert tilfælde heftigt. En blot nogenlunde udførlig redegørelse kan umuligt rummes inden for rammerne af en enkelt artikel. Men selve diskussionen er også problematisk, fordi debattørerne i deres opfattelse af, hvad der er anerkendte naturvidenskabelige teorier, ofte inddrager elementer af den hypotese, de forsvarer. Ofte debatterer de ud fra aprioriske antagelser, som der ikke er empirisk evidens for. Jeg vil fastholde, at på nuværende tidspunkt er ingen af de to hypoteser uforligelige med de af de naturvidenskabelige teorier, der blandt alle seriøse naturvidenskabsmænd er fuldstændigt anerkendte som etablerede teorier, der ikke er til debat. Anvendes det pragmatiske princip, må det konstateres historisk, at begge hypoteser har dannet grundlag for epokegørende naturvidenskabelige landvindinger. Det anerkendes også fra materialistiske videnskabsmænds side, at Intelligent Design-hypotesen har ført til store videnskabelige resultater. Men de hævder, at det var i naturvidenskabens barndom (Galilei, Kepler, Newton etc.). Nu har Intelligent Design-hypotesen udtømt dens muligheder. Imod dette hævder Intelligent Design-tilhængerne, at dette jo ikke kan vurderes, sålænge det ikke er legitimt at forske ud fra Intelligent Design-teorier. Og det skal bemærkes, at ingen af de videnskabelige landvindinger under den ene af hypoteserne har været i stand til at falsificere den anden af hypoteserne. Så de sædvanligt anvendte kriterier afgør ikke konkurrencen mellem de to hypoteser. De er begge principielt mulige hypoteser med hver deres tilhængere plus en hel del, der lader spørgsmålet stå åbent. Indicier, pro et contra Der er gjort en stor indsats for at finde argumenter, der kan styrke den ene af hypoteserne i forhold til den anden. Fælles for disse argumenter er, at de ikke afgør sagen definitivt. Der er et righoldigt udvalg af litteratur. (For et beskedent udvalg, se ref. 1-10). Begge hypote- ORIGO NR. 83 JUNI

3 Både materialisten og Intelligent Design-tilhængeren er nødt til at tro på, at virkeligheden har en real eksistens. ser må basere sig på antagelser, som for tiden ikke alene er ubeviselige, men også umulige at forklare videnskabeligt. Materialismen kan jo f.eks. ikke give et videnskabeligt testbart eller blot nogenlunde plausibelt svar på følgende meget vigtige spørgsmål: Materialisterne hævder, at Universet med The Big Bang er opstået spontant ud af intetheden. Men hvordan kan intetheden være 28 ORIGO NR. 83 JUNI 2003

4 svanger med et gigantisk univers med et elegant sæt af naturlove og naturkonstanter hvis den virkelig er en intethed? Deres forsøg på at besvare dette spørgsmål virker som fortænkte nødløsninger, og de kan ikke på nogen måde testes med naturvidenskabens metoder. Materialisterne kan heller ikke forklare, hvor det store informationsindhold i selv den simpleste levende celle skulle komme fra. (F.eks. Ref. 1, 4, 8). At det skulle være opstået ved rent tilfældige processer har sandsynlighedsteoretisk overordentligt store odds imod sig. (Ref. 3, 5). Intelligent Design-tilhængerne kan i princippet besvare mange af de essentielle spørgsmål ved at antage en intelligent designer, som er uden for universets rumtid, og som er (al)- vidende og (al)mægtig. Men denne antagelse skubber blot det uforklarlige et trin længere ud. For trods al teologi er Gud et uforklarligt mysterium. Og heller ikke denne antagelse kan testes med naturvidenskabelige metoder. Så konkurrencen mellem de to hypoteser er stadig uafgjort. Hvis man skal vælge mellem dem, skal der tro til på den ene eller på den anden. Men man kan jo overhovedet ikke dyrke naturvidenskab uden at tro på noget. (Ref. 10). Såvel materialisten som Intelligent Designtilhængeren er nødt til at tro på mindst følgende tre metafysiske udsagn, som er ubeviselige: Virkeligheden har en real eksistens. Hvis man ikke tror på, at virkeligheden eksisterer, er det ret åndssvagt at prøve at finde egenskaber ved den. Vore sanser kan give os pålidelig information om virkeligheden. Vi har jo ikke andre midler end vore sanser til at modtage signaler fra virkeligheden. Åbenbaringer ligger uden for naturvidenskabens område. (Denne tro indebærer jo ikke, at man skal tro på alt, hvad sanserne tilsyneladende fortæller. Man har en række testmuligheder, og forskere kan indbyrdes ofte blive enige om, hvilke informationer, der må anses for pålidelige. Denne enighed mellem forskere er det nærmeste, vi kan komme til objektivitet). Induktive slutninger har sandhedsværdi. Enhver naturvidenskabelig teori, der indeholder generelle lovmæssigheder, er baseret på en endelig mængde af empiriske data. Så hvis vi skal tro på teoriernes love, må vi tro på, at der kan udsiges generelle sandheder om et uendeligt antal mulige situationer på basis af et endeligt sæt data. Så et metafysisk grundlag er altså uomgængeligt for en naturvidenskabsmand, hvis han overhovedet vil dyrke naturvidenskab. Uanset hans tro i øvrigt. Situationen indbyder til at stille, og forsøge et svar på, følgende tre spørgsmål : Hvilken hypotese står i øjeblikket stærkest alt i alt? Kan det tænkes, at en af dem vil kunne falsificeres? Hvordan bør naturvidenskaben forholde sig i denne konkurrencesituation? Til det første spørgsmål: Hvordan ville en uvildig iagttager vurdere det? Det er tvivlsomt, om nogen iagttager kan være i egentlig forstand uvildig. Man kan konstatere, at naturvidenskaben tog sin begyndelse med en ubetinget tro på intelligent design af naturen. Mange videnskabelige resultater fra årene 1800 til 1960 cirka gjorde troen på intelligent design nærmest overflødig. Men med de sidste 50 års landvindinger inden for især astrofysik, kosmologi og molekylærbiologi er der rejst seriøs tvivl om, hvorvidt den blinde, formålsløse materialisme rummer tilstrækkelig forklaringskraft. Til det andet spørgsmål: Hvis det på et tidspunkt kan bevises, at f.eks. livsformer ikke på nogen måde kan dannes ved naturlige processer alene, bliver man jo nødt til at acceptere eksistensen af en transcendent, intelligent designer og skaber. Men der er mig bekendt ikke noget, der tyder på, at et sådant uomgængeligt bevis er på vej. (Behe og Dembski f.eks. præsterer en tungtvejende argumentation for intelligent design, men efter min bedste overbevisning ikke noget, der i streng forstand kan kaldes et bevis. Ref. 1, 2, 3, 4). Til det tredie spørgsmål: Argumenterne for Intelligent Design er så tungtvejende, og materialismens forklaringer så utilstrækkelige på visse punkter, at naturvidenskaben også bør legitimere forskning, der baserer sig på Intelligent Design-hypotesen. Det vil blandt andet indebære, at også teleologisk forskning, herunder reverse engineering, må være legitim. (Ref. 7). ORIGO NR. 83 JUNI

5 Uvidenskabelig afslutning Hvis vi slapper de i dyb, videnskabsteoretisk grublen rynkede øjenbryn et øjeblik, er det så ikke en nærliggende konklusion af at se og mærke verden, at universet og livet i det er endog overordentligt intelligent designet? Referencer 1. Behe, Michael J.: Darwin s Black Box Simon & Schuster, New York, 1996, ISBN (Om materialismens problemer med evolution vs. molekylærbiologi) 2. Dembski, William A. (Editor): Mere Creation - Science, Faith and Intelligent Design. InterVarsity Press, Downers Grove, Illinois, 1998, ISBN , ca. 300 kr. (En samling af mange artikler. God bog til at give overblik over Intelligent Design-hypotesen). 3. Dembski, William A. : The Design Inference. Cambridge University Press, UK, 1998, ISBN , ca. 800 kr. (Interessant bog, hvis man har en kandidatgrad i matematik). 4. Nelson, Dwight K. : Darwins Black Box evolutionsteorien kigget efter i sømmene. Origo nr. 76, DEC 2001, ISSN Nielsen, John Nørgaard : Design og Dembskis Forklaringsfilter. Origo nr. 72, APR 2001, ISSN (Let at læse og billig). 6. Nielsen, John Nørgaard : Natur, Design og Videnskab Origo nr. 75, NOV 2001, ISSN (Let at læse og billig). 7. Del Ratzsch : Nature, Design an Science State University of New York Press, Albany, 2001, ISBN (Meget god bog om design-begrebet og dets plads i naturvidenskaben). 8. Ross, Hugh : The Creator and the Cosmos. NavPress, Colorado, 1993, ISBN (Meget fascinerende bog om den nyeste kosmologi og dens indicier for intelligent design). 9. Vogel, Bent : Skabelsesbevægelser. Origo nr. 82, APR 2003, ISSN (En oversigt over nogle tro og viden -organisationer). 10. Øhrstrøm, Peter : Ingen viden uden tro. Origo nr. 77, APR 2002, ISSN Illustration: Niels Kr. Sørensen 30 ORIGO NR. 83 JUNI 2003

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det antropiske princip

Det antropiske princip Det antropiske princip Vor landsmand Niels Steensen eller Nicolaus Stenonis, som han kaldtes på latin mente som sagt, at skønheden i naturen var et bevis på Guds eksistens. Kun Gud magtede at skabe en

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet? 1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. 21.s.e.trin.A. 2015. Johs 4,46-53 Salmer: 743-59-414 582-400-6 Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene

Læs mere

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:

En ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således: En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Om min bog: Tro på tvivl

Om min bog: Tro på tvivl Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheder

Læs mere

Dawkins bagvendte argument

Dawkins bagvendte argument Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt

Læs mere

Religion og videnskab

Religion og videnskab Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 1 Religion og videnskab Undervisningsforløb 3 - Origins2017 Dag 1 Lektie til dag 1: Artiklen Videnskab og tro af Niels og Ole Hartling (se alle

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte. Click here if your download doesn"t start automatically

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte. Click here if your download doesnt start automatically En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Click here if your download doesn"t start automatically En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

- både McGrath og Robertson driver apologetik, trosforsvar, en kombination af defensiv og offensiv apologetik.

- både McGrath og Robertson driver apologetik, trosforsvar, en kombination af defensiv og offensiv apologetik. Den nye religionskritik VI David Robertson: The Dawkins Letters. Challenging Atheist Myths Vi noterer os undertitlen: Atheist Myths, som indikerer, at Dawkins og co ikke blot, som de selv vil mene, bygger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere