Bilag 11 Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 11 Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser"

Transkript

1 Bilag 11 Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi for erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer i udlandet, og illustreret det gennem en række eksempler Bilag 11 Udenlandske erfaringer med beslutningsstøtteværktøjer vedr. energibesparelser Den gennemførte kortlægning I løbet af kortlægningsfasen af Plan C, delprojekt 1 er der indsamlet eksempler på udenlandske værktøjer til beslutningsstøtte vedr. energibesparelser. Formålet har været at finde eksempler og erfaringer, som kan være til inspiration for udvikling af et sådant værktøj i delprojekt 1. Der er fokuseret på web-baserede værktøjer, og taget udgangspunkt i en bred forståelse af begrebet beslutningsstøtteværktøjer. Desuden har det været vigtigt at få viden om den sammenhæng værktøjerne anvendes i. Derfor har kortlægningen ikke alene omfattet specifikke værktøjer men også omfattet de hjemmesider mv. værktøjerne indgår i. Kortlægningen har kun omfattet offentligt tilgængelige værktøjer, med eksterne brugere og målgrupper. Kortlægningen og beskrivelsen af værktøjerne har taget udgangspunkt i følgende punkter: Hvem har udviklet og udbyder systemerne, og hvad er baggrunden Hvem er målgruppen Hvordan er værktøjerne og de tilknyttede hjemmesider opbygget/struktureret, og hvilket medie anvendes Hvilke projektfaser/beslutningssituationer er værktøjerne rettet mod Hvilke kriterier/parametre indgår ved design og valg af løsninger De vigtigste og særlige faciliteter/elementer i systemerne Brugergrænseflader Anvendelse i praksis Desuden bringes oplysninger om relevante links og publikationer om de beskrevne værktøjer. Udvalgte eksempler Kortlægningen har vist, at der findes et meget stort antal hjemmesider, med forskellige typer af faciliteter, der kan fungerer som beslutningsstøtte ved planlægning og gennemførsel af energibesparelser. Der er her udvalgt en række eksempler, som er typiske for det brede spektrum af hjemmesider og værktøjer som findes og samtidig indeholder særlige faciliteter, der kan fungere til inspiration: 1

2 Stadt Frankfurt am Main (kommune som har arbejdet aktivt med energibesparelser og lavenergibyggeri siden 1990, helt i spidsen på internationalt plan mht. indsats og resultater) The Home Energy Saver (portal med værktøjer udviklet for US Department of Energy) Energy Star (energimærke og portal med værktøjer udviklet for US Environmental Protection Agency og US Department of Energy) Byggemiljø og EMROB (portaler med værktøjer til støtte for energi og miljøoptimering af projekter, udviklet i Norge af bl.a. Multiconsult, SINTEF Bygforsk og NTNU) BRITA in PuBs Information Tool (databasesystem med en række værktøjer udviklet med støtte fra IEA og EU med bred international deltagelse, herunder dansk) Florida Power & Light Company (eksempel på portal med værktøjer fra energiselskab) Leverandører af energirelaterede produkter og ydelser (generelt med Saint-Gobain Isover som eksempel) Udbydere og målgruppe De vigtigste udbydere og udviklere af offentligt tilgængelige hjemmesider og beslutningsstøtte værktøjer synes at være: Offentlige eller offentligt støttede myndigheder og institutioner Offentligt støttede projekter med deltagelse af forskningsinstitutioner og virksomheder inden for byggeri og energiforsyning Energiselskaber Leverandører af andre energirelaterede produkter og ydelser Desuden har forskellige NGO er udviklet hjemmesider med information om energibesparelser. Målgruppen for hjemmesiderne og værktøjerne afspejler umiddelbart, hvem der er de enkelte udbyderes primære brugere, kunder og samarbejdspartnere. Slutbrugerne, centrale beslutningstagere ved energispareprojekter (offentlige og private) og deres rådgivere er næsten altid blandt de vigtigste målgrupper. Det er samtidig karakteristisk for de fleste hjemmesider, at de har et bredt spektrum af målgrupper, og at de rummer faciliteter, som kan formidle kontakt på tværs af målgrupperne. Det kan f.eks. være formidling af kontakt mellem slutbrugere og leverandører af energibesparende løsninger. Endelig rummer mange hjemmesider tilbud, som kan bruges af studerende og ved anden undervisning. Hjemmesidernes opbygning og de anvendte medier Der er fundet mange forskellige eksempler på strukturering af hjemmesider, herunder flere gode eksempler på strukturering tilpasset de forskellige aktører og faser i de beslutningsprocesser (faser i byggeproces, indkøb mv.), hjemmesiderne skal understøtte. Der er også mange forskellige eksempler på brug af medier til formidling af viden om og erfaringer med energibesparelser, herunder også eksempler på 2

3 interaktive faciliteter, som er relativt enkle at benytte. I de fleste tilfælde er der dog tale om traditionelle løsninger, og det er sjældent, at medier baseret på billeder og lyd anvendes. Hvilke projektfaser/beslutningssituationer er værktøjerne rettet mod Hjemmesiderne rummer eksempler på værktøjer og andre faciliteter, som er rettet mod alle faser i forbindelse med byggeprojekter og andre energibesparende aktiviteter (indkøb mv.). Fokus er dog især rettet mod de tidlige faser. Dette afspejler antageligt, at formålet med mange hjemmesider især er at vække interessen for at gennemføre energibesparelser og igangsætte en proces, der fører til beslutninger om køb eller til indgåelse af aftaler med en rådgiver, entreprenør eller leverandør om den videre proces. Der er dog undtagelser, f.eks. værktøjer til formulering af mål og krav til projekter, procesorienterede designmanualer, beregningsværktøjer til økonomisk analyser og projektering, KS-vejledninger og vejledninger om commissioning samt værktøjer til brug ved energistyring og drift. Der findes også en del gode eksempler på værktøjer, som giver adgang til casesamlinger, som både kan inspirere i de tidlige faser og anvendes ifm. projektering og driftmæssige overvejelser. Fokuseringen på de tidlige faser kan også ses som et udtryk for de begrænsninger, de relativt enkle og generelt anvendelige værktøjer på hjemmesiderne har i forhold til den komplicerede proces, energirenovering af bygninger er. For at opnå den ønskede brugervenlighed, tager de kortlagte screeningsværktøjer, oversigter over løsninger mv. stort set alle udgangspunkt i lister over typiske årsager til stort energiforbrug og standardløsninger, evt. med mindre muligheder for at foretage tilpasninger i forhold til den konkrete situation. Derfor er resultaterne af de økonomiske og energimæssige vurderinger også behæftet med stor usikkerhed, lige som resultaterne næsten kun omfatter standardårsager- og løsninger. Individuelle originale løsninger og optimeringer tilpasset den konkrete ejendom/situation forudsætter mere individuelle processer og andre typer af værktøjer. Til gengæld kan gode eksempler og procesvejledninger give input til planlægningen af sådanne forløb. Hvilke kriterier/parametre indgår De fleste hjemmesider og tilknyttede værktøjer behandler energibesparelserne i sammenhæng med deres umiddelbare økonomiske betydning (investeringer, besparelser og totaløkonomi). Der er dog meget store forskelle på, hvor avancerede økonomiske vurderinger/beregninger der foretages, herunder også forskellige muligheder for at tilpasse beregningerne til de aktuelle forhold. I enkelte tilfælde anlægges også et bredere økonomisk perspektiv, som f.eks. omfatter ejendomsværdi eller virksomheders samlede overvejelser om investeringer og finansiering. Desuden indgår energiforbrugets sammenhæng med klimaet næsten altid som begrundelsen for at gennemføre energibesparelser. Nogle hjemmesider rummer desuden værktøjer til opgørelse af CO 2 -effekter. I nogle tilfælde 3

4 peges også på betydningen af virksomheders klimaindsats i forhold til profilering over for konkurrenter, kunder og medarbejdere. Flere peger også på mulighederne for at opnå andre fordele ved gennemførsel af energibesparende foranstaltninger. I den forbindelse peges især på forbedringer af komfort, indeklima, sikkerhed og vedligeholdelsestilstanden af bygninger og anlæg. Der er også enkelte eksempler på, hvordan man kan formidle information om other-benefits på en mere systematisk måde. I de forskellige designguider mv. rettet mod planlægning og projektering lægger vægt på, at de energimæssige optimeringer gennemføres som led i en integreret designproces, hvor man ser på sammenhænge og muligheder for synergi mellem arkitektur, energi og miljø. I forbindelse med de konkrete værktøjer til formulering af mål mv. er energi og økonomi imidlertid i fokus, evt. suppleret med inddragelse af indeklima og miljø. Der er således ikke set egentlige værktøjer til helhedsvurdering af projekternes totalværdi. Det er desuden karakteristisk at næsten alle værktøjer tager udgangspunkt i de enkelte bygninger. Der er således kun fundet et eksempel på værktøjer, der sigter mod energimæssig optimering af en samlet ejendomsportefølje. De vigtigste og særlige faciliteter/elementer i systemerne Der er stor forskel på, hvilke og hvor mange faciliteter, der enkelte hjemmesider rummer. I forhold til beslutningsstøtte er de væsentligste faciliteter: Proces- og designguider samt vejledninger i bedste praksis Værktøjer til vurdering af energiforbrug og klimapåvirkning Screeningsværktøjer til identifikation af energisparepotentiale og - muligheder Værktøjer til formulering af mål og program Beregningsværktøjer til vurdering af energiforhold, indeklima og miljø Værktøjer til kalkulation, vurdering af totaløkonomi og finansiel vurdering Eksempeldatabaser og databaser med virkemidler Vejledninger om udbud og indkøb Formidling af kontakt til virksomheder KS-værktøjer Her udover kan man pege på generel formidling af viden og erfaringer, værktøjer til kortlægning af kompetencer samt undervisningsmateriale som vigtige faciliteter for bl.a. beslutningstagere. Som tidligere nævnt har kortlægningen kun vist få eksempler på faciliteter, der kan danne grundlag for en mere helhedsorienteret (totalværdi) håndtering af energibesparende aktiviteter. Det er dog muligt at hente inspiration i de proces og designguider man kan finde på hjemmesiderne, lige som der er flere gode eksempler på, hvordan man kan skabe 4

5 sammenhæng mellem overvejelser om energi, økonomi, miljø og other benefits. Desuden findes mange eksempler på interessante værktøjer og vejledninger inden for delområder som indledende screening, formulering af mål og program, økonomiske analyser (totaløkonomi og finansiering) og commissioning. Der findes også en del gode eksempler på værktøjer, som giver let og målrettet adgang til case-samlinger eller adgang til supplerende viden (herunder undervisningsmateriale) og relevante samarbejdspartnere. Brugergrænseflader De kortlagte eksempler på hjemmesider og værktøjer rummer også mange eksempler på forskellige koncepter for brugergrænseflader. Der er således gode eksempler på brugervenlige websider og værktøjer, som kan være til inspiration for det videre arbejde med delprojekt 1 i Plan C. 5

6 Eksempel - Stadt Frankfurt am Main (Tyskland) Baggrund Siden starten af 1990 erne har indsatsen for at opnå energibesparelser og CO 2 -reduktion været højt prioriteret af Stadt Frankfurt am Main. Frankfurt var således et af de stiftende medlem af Climate Alliance of European Cities "og har sat et mål om at nedbringe CO2-emissionerne med 10 % hvert femte år og halvere dem i år Aktiviteter De centrale indsatsområder er: Kontorbygninger og elbesparelser, energiplanlægning og fjernvarme samt boliger og vedvarende energi. Desuden er der gennemført en omfattende indsats for at opnå energibesparelser i kommunens egne bygninger. Som led i dette besluttede man i 2007, at man skal bestræbe sig på at opnå passivhus standard ved nybyggeri og renovering af bygninger til kommunalt formål. Stadt Frankfurt har generelt lagt stor vægt på at spille rollen som facilitator og organisator af samarbejde mellem de forskellige offentlige og private parter inden for byggeri og ejendomsvirksomhed. Man har også udarbejdet af feasibility studier som led i starten af nye projekter. Sammenhængen mellem energibesparelser, klima, økonomisk udvikling og skabelse af arbejdspladser har generelt været i fokus, og god totaløkonomi har været et af de bærende argumenter for indsatsen. Faciliteter på web for borgere og virksomheder Som led i indsatsen rettet mod borgere, virksomheder, offentlige institutioner mv. stiller Stadt Frankfurt en lang række faciliteter til rådighed via sin hjemmeside, herunder: Aktivitetesoversigt Information om tilskudsmuligheder Informationsmateriale om energi Nyhedsbrev Projektdatabase Publikationer Kontakt til netværk Værktøjskasse (Ratgeberfinder) Værktøjskassen (Ratgeberfinder) Man får adgang til værktøjskassens mange forskellige faciliteter via Stadt Frankfurts hjemmeside. Her får man adgang til en række specialiserede vurderings- og beregningsværktøjer målrettet forskellige beslutningssituationer, f.eks. ønske om standby check og vurdering af elforbrug, anskaffelse af solceller, planlægning af renovering med identifikation og beregning af energisparemuligheder, benchmarking mv.. Desuden rummer hjemmesiden nogle mere generelle servicefunktioner og oversigter, f.eks. formidling af kontakt til relevante virksomheder, eksempler på best practice, mv. 6

7 Den primære målgruppe for værktøjskassen er ejere, administratorer, bygherrer og brugere af bygninger. Her ud over anvendes den også af professionelle, undervisningsinstitutioner m.fl. Værktøjerne er især rettet mod de indledende projektfaser, hvor man vurderer behov og muligheder for at gennemføre energimæssige forbedringer samt mod optimering af bygningsdrift. Som supplement hertil rummer værktøjskassen mulighed for at bede om mere detaljeret informationsmateriale eller rådgivning, oversigter over håndværkere mv. Beregningsværktøjerne har fokus på energibesparelse og bygningens totaløkonomi. Andre forhold omtales kun i begrænset omfang ifm. de enkelte værktøjer og indgår ikke umiddelbart i beregningerne. Integreret planlægning Ud over at stille en række værktøjer og rådgivningsfunktioner til rådighed, spiller Stadt Frankfurt en aktiv rolle i forhold til etablering af netværk og igangsættelse af projekter i den private sektor. I den forbindelse lægges stor vægt på mulighederne for at opnå gode resultater på en effektiv måde via Integreret planlægning. Ved dette koncept tager man udgangspunkt i bygningerne anvendelse og brugerkrav, og anlægger et helhedssyn på bygninger, energibesparelser og økonomi. Desuden lægges vægt på at facility management inddrages. I den forbindelse peges på nødvendigheden af at arkitekten kan fungere som 7

8 integrator, herunder på behovet for at de har de nødvendige kompetencer. Stadt Frankfurts egne redskaber Guidelines for economical construction Stadt Frankfurt har udarbejdet et sæt retningslinier for nybyggeri og renovering af bygninger, der anvendes til kommunalt formål. Disse retningslinier anvendes desuden som inspirationsmateriale for private bygherrer. Formålet med disse retningslinier er at minimere de samlede udgifter i bygningernes livscyklus (totaløkonomi) samtidig med at man sikrer bedre kvalitet for brugerne (sundhed og komfort) og miljømæssig bæredygtighed (forbrug af materialer og primærenergi, levetid og genanvendelse). Desuden skal retningslinierne bidrage til opfyldelse af Frankfurts CO 2 -mål og indsats for klimatilpasning. Det er karakteristisk for tilgangen i Frankfurt, at disse retningslinier benævnes Guidelines for economical construction. Der lægges vægt på at retningslinierne implementeret via en helhedsorienteret planlægningsproces, hvor både brugere og specialister inddrages i de tidlige faser, hvor økonomien (totaløkonomi) løbende optimeres med udgangspunkt i brugernes krav til bygningen og de lokale muligheder. Retningslinierne er formuleret som design- og funktionskrav, som alle har relation til energi og miljø i bygningers livscyklus. Disse krav er grupperet efter tre overordnede temaer (materialer, konstruktioner og tekniske systemer) og en række undertemaer. Inden for de enkelte temaer foretages en yderligere opdeling mellem generelle kommunale standarder, retningslinier for minimering af investeringsomkostninger og retningslinier for minimering af driftsomkostninger. Hermed synliggøres sammenhængene mellem de enkelte energi/miljøkrav og totaløkonomi. Værktøj til beregning af totaløkonomi (Gesamtkosten) Til udførelse af de økonomiske beregninger på sine projekter har Stadt Frankfurt udarbejdet et redskab (baseret på regneark), der rummer en standardiseret opstilling af projekternes totaløkonomi. Beregningen foretages som en investeringskalkule (årsomkostninger) baseret på en given kalkulationsrente og forventede prisstigninger. Ud over investeringsomkostninger og driftsomkostninger (bygningsdrift inkl. energi), indgår et beløb til dækning af afledte miljøomkostninger (CO 2 -emmision og forbrug af drikkevand) som standard. Link og publikationer Stadt Frankfurt am Main Energiereferat Galvanistraße 28 D Frankfurt am Main Stadt Frankfurt am Main 8

9 Hochbauamt Energiemanagement Gerbermühlstraße 48 D Frankfurt Ratgerberfinder (værktøjskasse) https://ratgeber.co2online.de/index.php?berater=ratgeberauswahl&portal_i d=frankfurt Advanced office buildings with efficient technologies in Frankfurt am Main. Dr. Werner Neumann. City og Frankfurt am Main, Energiereferat. Economical and Organisational Framework for a successful implemention of Energy Efficiency in Commercial Buildings. Ingo Therburg. City og Frankfurt am Main, Energiereferat. Energie- und Klimaschuzkonzept für die Stadt Frankfurt am Main IFEU, Heidelberg, Oktober

10 Eksempel The Home Energy Saver (portal med værktøjer udviklet for US Department of Energy) Baggrund Home Energy Saver (HES) hjemmesiden rummer et interaktivt gør-det-selv værktøj til evaluering af energiforbruget i egen bolig og til beslutningsstøtte i forhold til gennemførsel af energibesparelser. Sitet er udviklet og vedligeholdes af Lawrence Berkeley National Laboratory med sponsorat fra det amerikanske Department of Energy (DOE) og andre., Hjemmesidens formål er at understøtte nationale initiativer i USA, som skal øge forbrugernes interesse for energieffektivitet samtidig med, at man fremmer markedets muligheder for at opfylde disse behov. HES understøtter bl.a. den føderale indsats for udbredelse af ENERGY STAR mærket og andre føderale energispareprogrammer. Det gør HES ved at give de enkelte forbrugere mulighed for at vurdere og kvantificere deres muligheder for at opnå energibesparelser og andre miljømæssige fordele på en enkel måde. Sitet bliver også brugt regelmæssigt af studerende og forskere til analyse af privatkunders energiforbrug og adfærd, og til at udbrede boligejeres og lejeres erfaringer med gennemførsel af energibesparelser. 10

11 Hvem er målgruppen Den primære målgruppe for webstedet er boligejere og lejere. Samtidig spiller hjemmesiden en vigtig rolle i forhold til udvikling af markedet for energibesparende løsninger og ydelser. Det sker bl.a. via oplysninger om et stort antal produkter og leverandører på området. Desuden rummer HES værktøjer til professionelle brugere (HESpro) lige som lærere og elever kan se Energized Learning. Hvordan er hjemmesiden opbygget/struktureret Home Energy Saver hjemmesiden er struktureret med udgangspunkt i en proces, hvor den enkelte boligejer eller lejer får opgjort og vurderet eget energiforbrug, sammenlignet forbruget med generelle anbefalinger, kortlagt mulighederne for at opnå besparelser og får vejledning i gennemførsel af energibesparelser. Hjemmets energiforbrug beregnes on-line ud fra modeller og data udviklet på det amerikanske Department of Energy's Lawrence Berkeley National Laboratory. Alle typer af energiforbrug (varme, køling, vand varme, større bandager, små apparater, og belysning) er inkluderet. Desuden får man oplysninger om typiske og energieffektive boliger i samme geografiske område. I forlængelse heraf genereres en liste over anbefalede energibesparende. Ved at give flere oplysninger om hjemmet, kan brugerne få mere detaljerede og tilpasset resultater sammen med specificerede anbefalinger 11

12 om mulige energibesparelser. Resultater vises så brugerne kan se deres hjems aktuelle energiforbrug profil i forhold til profilen efter gennemførsel af den anbefalede pakke af energibesparelser opgraderinger. I forlængelse heraf men man få en skræddersyet liste med anbefalinger rangeret af tilbagebetalingstid. Brugerne kan justere forudsætningerne vedr. energiforbrug og omkostningerne ved energisparetiltag og derefter genberegne resultaterne. Resultaterne kan ses på nettet eller via en tilpasselig printbar rapport, som indeholder yderligere beskrivelser og andre detaljer, samt links til yderligere oplysninger. Ud over at give anbefalinger, rummer Home Energy Saver et modul med en voksende vifte af "how-to" informationsressourcer via internettet. Dette moduler tilbyder en lang række links til praktiske oplysninger, der spænder fra lister over specifikke effektive produkter til tips om valg af en god entreprenør, oplysninger om tilgængelige rabatter, skattefradrag, og andre finansielle incitamenter. Sitet har også en omfattende ordliste og svar på ofte stillede spørgsmål. Hvilke projektfaser/beslutningssituationer er omfattet Faciliteterne i Home Energy Saver er først og fremmest rettet mod de tidlige faser i forbindelse med identifikation og gennemførsel af energibesparelser. Vejledning, links mv. som kan hjælpe med indkøb og implementering er dog også centrale elementer. 12

13 Hvilke kriterier/parametre indgår Home Energy Saver peger på tre områder, hvor boligejere og lejere kan opnå gevinster ved at gennemføre energibesparelser. Man kan på engang opnå økonomiske besparelser, større livskvalitet er dagligdagen og hjælpe jorden (klima) ved at reducere energiforbruget i eget hjem. Ud over mulighederne for at opnå økonomiske besparelser vurderes hjemmets carbon footprint. Desuden peger HES på en lang række andre forbedringer, som samtidig kan opnås, f.eks. bedre komfort (varmere om vinteren og køligere om sommeren), færre driftmæssige svigt, lavere vedligeholdelsesomkostninger samt forbedret sikkerhed og brandsikring. Forbedringer, der forbedrer livskvaliteten i dagligdagen og øger boligens værdi. De vigtigste/særlige faciliteter/elementer i systemerne Non energy benefits Et af de områder, hvor Home Energy Saver adskiller sig fra mange andre tilsvarende værktøjer er information om Non-energy benefits. Der formidles systematisk oplysninger om, de mange andre fordele man kan opnå ved valg af de rigtige energibesparende løsninger på. I den forbindelse fokuseres især på komfort og sikkerhed men også på mulighederne for at opnå indirekte økonomiske forbedringer, f.eks. via øget ejendomsværdi eller lavere forsikringspræmier. 13

14 Udvikling af markedet for energibesparelser Udvikling af markedet for energibesparende løsninger er et vigtigt formål for Home Energy saver. Dette mål søges opfyldt på flere måder. Som tidligere nævnt rummer Home Energy Saver et modul for professionelle brugere. Desuden opfordres andre relevante offentlige og private websteder til at etablere links til Home Energy Saver. Hensigten er at skabe en dynamisk markedsplads for energieffektive produkter og løsninger. I dag findes hundredvis af relevante web-sites via Home Energy Saver. Home Energy Savers beregningsmetoder og underliggende data er også dokumenteret på webstedet. Der er tale om åbne systemer, og udviklere af andre web-baserede værktøjer er velkomne til at bruge disse oplysninger uden omkostninger, forudsat at kilden er korrekt krediteret. Der er også ved at blive udviklet en licensløsning Application Programming Interface (API), som vil give tredjeparter til at udvikle deres egne brugergrænseflader med udgangspunkt i Home Energy Saver. 14

15 Brugergrænseflader Home Energy Star er generelt kendetegnet ved at have et enkelt layout og brugervenlige interaktive systemer. Anvendelse i praksis Home Energy Saver var et af de første Internet-baserede værktøj til beregning af energiforbruget i boliger. Omkring mennesker besøger Home Energy Savers hjemmeside hvert år. Bruger nr. 6 millioner besøgte hjemmesiden i januar Over 90 % af brugerne er boligejere og lejere, men mange tredjeparter bruger også hjemmesiden. Oplysninger om trafiktendenser og andre indikatorer for virkningen er opsummeret på hjemmesiden. 15

16 Link og publikationer Home Energy Saver websted (HES) 16

17 Eksempel ENERGY STAR (energimærke og portal med værktøjer udviklet for US Environmental Protection Agency og US Department of Energy) Baggrund ENERGY STARENERGY STAR er et fælles program for US Environmental Protection Agency (EPA) og US Department of Energy (DE) der har til formål at støtte borgere og virksomheder i deres bestræbelser på at spare penge og beskytte miljøet gennem anvendelse af energieffektive produkter og metoder. I 1992 indførte (EPA) ENERGY STAR som et frivilligt mærke designet til at identificere og fremme brugen af energibesparende produkter for at reducere udledningen af drivhusgasser. Computere og skærme var de første miljømærkede produkter. ENERGY STAR mærket dækker nu større apparater, kontorudstyr, belysning, hjem elektronik og meget mere. EPA har også udvidet mærket til at dække nye boliger samt kommercielle og industrielle bygninger. Det er muligt at opnå skattemæssige fordele ved anvendelse af nogle grupper af produkter med ENERGY STAR mærket, bl.a. en lang række produkter knyttet til energiforsyning og energibesparelser i bygninger. Gennem partnerskaber med mere end private og offentlige virksomheder, leverer ENERGY STAR desuden vejledning, tekniske 17

18 oplysninger og værktøjer til organisationer, virksomheder og forbrugere, som ønsker at benytte energieffektive produkter og energiledelse. Ifølge ENERGY STAR har denne indsats sparet virksomheder og forbrugere for 17 milliarder dollars i energiudgifter alene i Et af de centrale indsatsområder har været energibesparelser i bygninger, herunder både energibesparelser ved nybyggeri samt energimæssig forbedring af boliger og erhvervsbyggeri. Et af elementerne i denne indsats har været mærkning med ENEGY STAR. For at kvalificere sig, skal en bygning eller et produktionsanlæg score i top 25 procent baseret på EPA's National Energy Performance Rating System. Ved vurderingen sammenligner EPA energiforbruget med andre lignende typer af faciliteter på en skala fra Bygninger, der opnår en score på 75 eller højere kan være berettiget til ENERGY STAR. Dette ratingsystem har været anvendt af virksomheder til energioptimering af mere end bygninger i hele USA, og et stort antal bygninger har også opnået ENERGY STAR mærket. Hvem er målgruppen Målgruppen for ENERGY STAR er meget bred, og omfatter således både forbrugere og virksomheder inden for alle brancher. I forhold til forbrugere er der særlig fokus på boligen, og hermed på boligejere. Mange andre typer af produkter er dog også omfattet. Inden forhold til virksomhederne er hovedfokus på energiforbruget i erhvervsbygninger og industrielle anlæg. Dette omfatter også forskellige typer af offentlige bygninger, f.eks. skoler. Her er målgruppen både de energiforbrugende virksomheder og virksomheder, der leverer energibesparende ydelser og produkter. Etablering af kontakt mellem disse parter ved løsning af konkrete opgaver, og etablering af netværk spiller en vigtig rolle. Hvordan er hjemmesiden opbygget/struktureret Energy Stars hjemmeside skaber adgang til et bredt spektrum af værktøjer, vejledninger og andre hjælpemidler, som kan benyttes i forbindelse med udvikling og implementering af en energiledelse. Hovedelementerne i den bygningsrelaterede del af værktøjskassen er: Vejledninger og uddannelse i energiledelse og energirigtigt design Vejledninger i vurdering af bygningers og anlægs energieffektivitet samt udarbejdelse af energiplaner på bygnings og porteføljeniveau Vejledninger og værktøjer til formulering af energimål og design af erhvervsbygninger Vejledninger i forbedringer af bygningers performance Værktøjer til finansiel vurdering Desuden kan man få oplysninger om eksempler på succesrig anvendelse af ENERGY STAR, få kontakt med relevante netværk og rådgivere samt melde sig som partner og i øvrigt følge med i udbredelsen af ENERGY STAR. 18

19 Der er tale om en meget omfattende værktøjskasse, som løbende er forbedret på baggrund af erfaringer og input fra et stort antal brugere. Hvilke projektfaser/beslutningssituationer er omfattet ENERGY STAR rummer tilbud til alle faser og niveauer fra strategisk planlægning på porteføljeniveau til design, indkøb og drift. Hvilke kriterier/parametre indgår Hovedfokus og udgangspunktet for ENERGY STAR konceptet er energibesparelser. I forhold til virksomhederne peges især på tre området, hvor man kan opnå gevinster via ENERGY STAR: Der opnås sikkerhed for at virksomheden yder sin part af indsatsen for at bekæmpelse af den globale opvarmning ved at bruge mindre energi end konkurrenterne Bundlinien forbedres som følge af de opnåede energibesparelser Det synliggøres over for omverdenen, at virksomheden løfter sin forpligtigelse til at reducere dens indvirkning af miljøet I forlængelse heraf peger man på forskning, der viser at en stor del af befolkningen foretrækker at arbejde for eller gøre forretning med virksomheder de opfatter som miljømæssigt ansvarlige. Markedsføring og positionering af virksomheden i forhold til konkurrenter, medarbejdere og samfundet som helhed er således i fokus, sammen med mulighederne for at opnå økonomiske besparelser. 19

20 I forhold til boliger er energibesparelser, klima og økonomi (lavere energiudgifter og øget ejendomsværdi) også I fokus. Desuden peger man på en række afledte fordele ved energibesparende tiltag, primært i forhold til komfort, indeklima og holdbarhed af bygningerne. Koblingen mellem energimæssig optimering og andre forhold er ikke særlig stærk i de værktøjer mv. ENERGY STAR tilbyder adgang til. ENERGY STARs designguide (Building Design Guidance Checklist) lægger dog op til, at den energimæssige optimering gennemføres som led i en integreret design proces, hvor man ser på sammenhænge og muligheder for synergi mellem arkitektur, energi og miljø. I forbindelse med de konkrete værktøjer til formulering af mål mv. er energi og økonomi imidlertid i fokus. De vigtigste/særlige faciliteter/elementer i systemerne I det følgende bringes uddybende oplysninger om enkelte udvalgte vejledninger og værktøjer, som er specielle for ENERGY STAR. Energiledelse og energirigtigt design (Energy Management Guidance) For at understøtte kommercielle bygherrer, der ønsker at gennemføre en energimæssig optimering af deres portefølje eller ønsker at energioptimere enkeltstående projekter, har ENERGY STAR udarbejdet en designvejledning og en række værktøjer til ejerne og deres rådgivere. Disse værktøjer er udformet, så man kan benytte resultaterne til vurdering af om et givet projekt kan opnå ENERGY STAR mærket, men de kan også benyttes som generelle værktøjer til energioptimering. 20

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling.

Bilag 1. Virkemiddelkataloger og eksempler på energirenovering. En linksamling. Bilag 1 Plan C, delprojekt 4: Renovering med merværdi Dette bilag indeholder links til hjemmesider med virkemiddelkataloger, digitale værktøjer og eksempelsamlinger, som danner udgangspunkt for demonstrationsprojekterne

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse

BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Krav til medarbejdernes kompetencer og uddannelse BedreBolig Formålet med BedreBolig-ordningen er at sikre boligejerne mulighed for one-stop-shopping i forbindelse med energirenovering af deres

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Ishøj Idræts- og Fritidscenter som demoprojekt i Plan C

Ishøj Idræts- og Fritidscenter som demoprojekt i Plan C Ishøj Idræts- og Fritidscenter som demoprojekt i Plan C Ishøj, den 30. maj 2011/ PUA/VBC kom 1. RESUME - orientering I forbindelse med Ishøj Kommunes deltagelse i Plan C s koncept for energibesparelser

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere