Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder"

Transkript

1 Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - andet møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 7 sept. 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet: Hans Peter Poulsen og Johannes Kyed, Kompetencekompagniet. Referent: Tikaajaat Kristensen, Kompetencekompagniet. 19:00 Velkomst Redegørelse for dagsorden for i aften, information, præsentation. 19:10 Svar på spørgsmål fra 1. møde 19:25 Fremlæggelse vedr. projektet ved Isua Grontmij: Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed ved Rikke Carlsen 20:00 Pause 20:20 Gruppearbejde Grupperne fordeler sig og arbejder ved at prioritere. 21:10 Pause 21:20 Mødet fortsætter Spørgsmål/svar vedr. vores arbejde i grupper 21:25 Fremlæggelse fra grupperne Fremlæggelse af prioriteringer fra grupperne 21:55 Afslutning Oplysninger om næste møde 22:00 Mødet er slut Mødet blev afholdt på Ilisimatusarfik. Der var 110 deltagere. Det var en problematisk start på mødet da tolkeudstyret fejlede. Imens der blev rettet op på fejlen foregik resten af velkomsten og forklaringen/præsentationen af aftenens program på grønlandsk og dansk. Efter ca. 20 minutters forsinkelse blev spørgsmålene fra sidste møde besvaret, hvilket tog mere end 20 minutter. I mellemtiden blev tolkeudstyret rettet op og præsentationen af SIA'en kunne tolkes direkte. Derefter var der pause. Efter pausen blev deltagerne sendt ud på gruppemøder, som senere præsenterede deres synspunkter og spørgsmål. Disse kan læses nedenfor. Mødet sluttede kl

2 Spørgsmål fra 1. borgermøde der blev besvaret Gruppe I 1. Mon direktoratet har ansatte der har forudsætninger og nok kvalifikationer til at behandle ansøgningen, som kan få embedsmænd og politikere til at forstå, helt præcis hvilke konsekvenser udnyttelse vil have. Der er jo ikke givet lang tid til rådgivning. Ja i samarbejde med andre instanser og myndigheder. Relevant materiale fra de modtagne udkast er blevet videresendt til eksterne parter, bl.a. Grønlands Naturinstitut og DCE (tidl. DMU). Dette arbejde fortsætter til det tidspunkt hvor ansøgningen kan forelægges til godkendelse hos Naalakkersuisut. Samtidig skal det understreges at de enkelte aktiviteter der efterfølgende igangsættes ligeledes kræver separate godkendelser. 2. Begrundelserne for beslutningen om at man ikke vil bruge vandkraft, hvor mange år har man regnet med ud fra udnyttelsen? Er transportmodellen som man har valgt den eneste mulighed er andre muligheder blevet undersøgt? Har vi mulighed for at spørge til andre muligheder er der tid til at stille spørgsmål? Svar London Mining: Den nuværende tilgængelige malmkvalitet der er brugbar for minens design er 10 år. Vi forventer, at med en ekstra boresæson kan malmstørrelsen blive øget til en størrelse der kan støtte en 15 års drift. Derfor, er den nuværende økonomiske vurdering baseret på et grundlag på 10 år og en forventet 15 års drift som sammenligning. Det skal også bemærkes, at den økonomiske vurdering af et mineprojekt er baseret på markedsundersøgelser (af RMG fra Sverige). De nuværende markedsforudsigelser blev vurderet af nævnte virksomhed og deres vurdering går ikke længere end Denne gør, at den økonomiske vurdering er begrænset til 15 år frem i tiden eller mindre. Afhængig af hvilket år etableringen kan blive færdiggjort. Det er almindelig praksis for en lønsomhedsundersøgelse at tilgængelige muligheder undersøges for at optimere designkonceptet. Produkt transportmetoden er i hvert fald et af de vigtigste områder. Vores erfarne konstruktionshold har udvalgt forskellige muligheder for mulige transportmetoder for koncentratet inklusive lastbilskonvojer og togbaner. Konklusionen blev trukket ud af de miljøpåvirkninger, kolde regioners driftsspørgsmål, anlægsbyggeri, økonomi, driftssikkerhed osv. Pipelinen blev valgt til at være den mest praktiske, vil lette driften, mindst miljøvirkning og en høj sikkerhedsmulighed for miljøbeskyttelse og drift. 3. I hvilken tidspunkt vil det blive muligt at få arbejdskraft udefra, og hvem træffer beslutningen om hvornår det skal ske? Hvilke lønhvilkår ved ansættelse i minen blevet valgt, bliver det det samme? I så fald vil det ikke kunne betale sig at få lokale ansatte. På efterårssamlingen i år fremlægges en storskala-pakke. En del af denne pakke er et forslag til Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskala-projekter. Det er Inatsisartut der fastlægger rammen for disse forhold. Gruppe II 4. Spørgsmål til direktoratet.

3 Vi har brug for længere høringsperiode. Vi er som et folk ikke blevet hørt om hvad vi grundlæggende mener om minedrift. I forbindelse med indførslen af Selvstyre, blev det besluttet at råstofområdet var et at de første områder der skulle hjemtages, hvilket skete pr. 1. januar Det er derfor nu alene Grønland der administrerer råstofloven og dermed om et projekt skal godkendes eller ej. I praksis betyder det politikerne i Naalakkersuisut og Inatsisartut. Der har været efterforskningsaktivitet i Grønland i rigtig mange år, mens der i nyere tid kun har været egentlig minedrift siden Der vil løbende være behov for at drøfte hvorledes Grønland får mest ud af råstofaktiviteterne, men politisk set har råstofområdet i mange år været udset som ét af de områder der skal være med til at sikre velfærdssamfundet i fremtiden. Dette er sket gennem politisk vedtagne råstofstrategier. 5. Mon forholdene i Nunavut kan indføres. I Nunavut bliver ansøgninger læst af eksperter, og bliver efterfølgende formidlet ude i samfundet, blandt andet bruger man flere måneder på det. Vi menige personer har ikke mulighed for at læse og forstå over 8000 sider. Det er de færreste personer som kan forstå alt hvad der står i f.eks. VVM- og VSB-redegørelserne, de tilhørende bilag, og alle de bagvedliggende tekniske dokumenter. Det er heller ikke meningen. De væsentligste elementer er beskrevet i de 2 redegørelser. VVM rapporten for et projekt bliver gennemgået af myndighederne samt DCE(DMU) og Grønlands Naturinstitut, for at kontrollere at den overholder formalia og krav sat i Råstofloven og andre relevante love i Grønland. Den tekniske/videnskabelige gennemgang af VVM gennemføres af eksperter fra DCE. Dette adskiller sig ikke væsentlig fra hvad praksis er i Nunavut. DCE s kommentarer fra deres tekniske/videnskabelige gennemgang af projektet indgår som en del af høringsmaterialet og er derfor tilgængeligt for alle interesserede. De fire borgermøder, hvoraf dette er det andet borgermøde, har tillige til formål at formidle indhold i VVM og VSB rapporter og give borgere og andre interessenter mulighed for at stille spørgsmål og diskutere aspekter i rapporterne der har offentlighedens interesse. 6. Vi har som folk ikke forholdt os til hvad vi mener om udnyttelse af vores ressourcer vil vi give vores ressourcer væk? Råstofområdet har været diskuteret i mange år, med deltagelse af politikere, interesseorganisationer, erhvervsliv og borgere. Politikerne har også ofte diskuteret råstofområdet med udgangspunkt i emner eller synspunkter der er blevet fremført at netop borgere eller interesseorganisationer. Politikerne har løbende godkendt råstofstrategierne, og råstofområdet er udset til at være et at de områder der i fremtiden skal sikre velfærdssamfundets beståen - og udvikling. Der er ikke tale om at ressourcerne gives væk. Hele formålet med udviklingen af råstofområdet er at sikre arbejdspladser til vores ledige medborgere, uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken generelt, forbedre levevilkårene for befolkningen, sikre vækst, udvikling og beskæftigelsesmulighederne i det grønlandske erhvervsliv og naturligvis skatter- og afgifter til samfundet.

4 7. Er udnyttelse farlig? Det er svært at vide hvilke virkninger det får for miljøet. Hvad indeholder ansøgningen siden den er så lang? Der må være væsentlige risici, siden man skal forholde sig til så mange sider. Såfremt kommende ansøgninger vil være lige så omfattende, er høringsperioden for kort. Formålet med hele ansøgningsmaterialet er at belyse hvilke risici der er forbundet med projektet, og bl.a. give folk mulighed for at komme med indsigelser hvis der er noget der er blevet overset. Det er samtidig et af formålene med høringsprocessen at belyse hvilke tiltag der gøres for at begrænse de risici der er forbundet med projektet. Der er mange små og store ting der skal beskrives, derfor vil den type dokumenter altid være meget omfattende, uanset om det er et stort projekt som dette, eller et mindre projekt som bly-/zinkminen ved Maarmorilik. Gruppe III Jeg mener at tilstedeværende i aften er mest embedsmænd og der ikke er så mange menige personer i blandt os. Vi har blandt andet drøftet: Virkninger for naturen, rensdyrene og havpattedyr. Vi har også drøftet virkninger for samfundet, hvilke konsekvenser vil det have for det Grønlandske kultur? De mange udefrakommende medarbejdere der vil være, hvad vil man synes om forskellige vilkår for ansatte, vi må også tænke på konsekvenser af forskellige lønvilkår. Vi har drøftet 3 grundlæggende spørgsmål. Spørgsmål 8 og 9 vil først blive besvaret på mødet hvor miljø behandles (det 3. borgemøde). 8. (Spørgsmål 1: Det må præciseres hvilke virkninger udnyttelsen vil få specielt det forhold at transport af malm vil medføre forurening af vand, og hvilke virkninger udledning af dette vand vil få. 9. Spørgsmål 2: Skibe der transporterer olie vil besejle vores farvande. Hvor beredt er vi i tilfælde af grundstødning eller ulykker? ) 10. Det tredje spørgsmål: Vi har fået at vide at det vil være for dyrt at anlægge vandkraftværk. Så vidt vi ved koster et anlæggelse af vandkraftværk halv milliard, derfor vil omkostninger kun stige med 10 procent. Vi har svært ved at gennemskue alle de omkostninger der nævnes. Svar London Mining: Omkostninger til vandkraftværk afhænger af mange spørgsmål, såsom placering, design af energikrav, antal og størrelse af dæmninger krævet, type af dæmning og energitransmissionslinje krav, adgangsvej osv. Det ingeniørfirma vi engagerede SNC Lavalin, har specielt udført en undersøgelse på scoping niveau igennem sit vandkrafts team. Resultatet viser at tre tilgængelige muligheder ved Imarssuaq og Taserssuaq områderne kan koste US 680 millioner (ca. 3.7 mia. Kr.) til US$1,5 milliarder (DKK 8,3 mia.) som kun kan levere % af energibehovet til projektet. Så omkostningsvirkningen er meget væsentlig baseret på konstruktionsinformationer. Som tidligere indikeret, vil LM gladelig skifte fra dieseldreven energi til vandkraftenergi når den bliver tilgængelig under driften.

5 Drøftelse som tillæg for forhold man skal være opmærksom på 11. Arbejdspladser der vil blive skabt er vigtige. Man regner med beskæftigelse i 15 år. Mon det er en mulighed at forlænge til 30 eller 60 år ved Naalakkersuisut beslutning. En udnyttelsestilladelse tildeles for en periode på 30 år, med mulighed for forlængelse i op til 50 år. 12. Hvor parat er man i tilfælde af, at der igangsættes udnyttelse? Hvordan kan vi kontrollere mængden af det udvundne materiale? Hvorledes vil kontrollen blive grebet an? Hvorledes vil man kontrollere den havgående trafik? Der vil i lighed med de tidligere ansøgninger om udnyttelsestilladelser, blive etableret et system, som registrerer de enkelte skibsladninger/mængder af jernkoncentrat, herunder lødighed og fugtighed, de mængder som leveres til hver enkelt aftager, og de hertil knyttede salgspriser. Systemet skal indeholde deplacementsmålinger såvel i forbindelse med udskibninger som i forbindelse med anløb af lodsningshavn. En uafhængig tredje part godkendt af Råstofdirektoratet skal på verificere målingerne foretaget i lodsningshavn. De specifikke retningslinjer vil fremgå af den såkaldte 86-godkendelse. Som en betingelse for meddelelse af en udnyttelsestilladelse skal rettighaver sørge for at der udarbejdes en analyse af sikkerhed til søs ved skibstrafik til og fra minen. Analysen skal udarbejdes efter den af Søfartsstyrelsens udarbejdede vejledning og analysen skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Hvis Søfartsstyrelsen finder at der er behov for særlige tiltag som opmålinger, særlige søkort, ekstra navigationshjælpemidler som fyr, skærpede krav til den anvendte tonnage, skal rettighedshaver sørge for at disse foranstaltninger kommer på plads og at betingelser og vilkår for sejladsen overholdes. Med hensyn til personkontrol varetages denne af politiet. 13. Da direktøren i London Mining fremlagde, nævne han at Grønland vil få 32 milliarder i indtægt. Vi ved at der ellers er anlagt olivinmine, hvor man har varslet at dette vil give indtægter i 80 år. På grund af verdensmarkedsforhold varede dette kun i 4 år. Kan London Mining garantere at Grønland får 32 milliarder i indtægt? Svar London Mining: Den økonomiske vurdering af sådan et stort anlagt projekt er baseret på mange faktorer, såsom malmkvalitet og størrelse, driftsomkostninger og forarbejdning, transportomkostninger, skattesystemet og selvfølgelig markedsforhold osv. Baseret på den kendte malm, forarbejdningskrav, det nuværende grønlandske skattesystem, markedsundersøgelser på jern priser og transportomkostninger osv., det er skønnet at minen kan drives i 15 år, dens bidrag til den grønlandske økonomi igennem skat er antagelsesvis på 32 milliarder DKK. Hvis nogle af forholdende ændrer sig vil antagelsen også ændre sig. 14. Så stort et projekt med som er økonomisk tung, hvordan vil Grønland følge med i London Minings regnskaber?

6 Det er klart at hvis mineprojektet igangsættes, vil det kræve at der ansættes yderligere medarbejdere i Skattestyrelsen. Det vil naturligvis også ske. Det er en løbende proces hvor behovet for yderligere medarbejdere vurderes. Faktisk opnormerede Skattestyrelsen allerede sidste år bemandingen med en medarbejder til varetagelse af råstofrelaterede skattesager. Det er desuden en mulighed at man hyrer eksterne eksperter til at gennemgå regnskaberne, for at sikre at Grønlands indtægter. 15. Det er ikke sandsynligt, at skibet som vil hente malm vil sejle tomt til Grønland. Den vil have samtlige udstyr til minen med ombord, på den måde vil Grønland ikke få gevinster ved forsyning til minen. Svar London Mining: ISUA-projektet vil give en enorm bidrag til den grønlandske økonomi igennem alle muligheder. Denne er påvist vi VSB en. Grønland vil ikke levere mineudstyr, da denne kapacitet ikke findes i Grønland. For leverancer for ting som Grønland har, kan nævnes: fisk osv., det forventes at de vil blive lokalt leveret. Ting Grønland ikke besidder vil komme udefra. Også leverandørskibe og bulkcarriere er andre skibe. 16. Der vil blive importeret og forbrugt store mængder af olie til Grønland. Hvem skal betale udledning af CO2? I drøftelserne skal vi ikke kun tænke på fordele, vi skal også tænke på omkostninger og udgifter. Ved den kommende, forventede forlængelse af Kyotoprotokollen (Kyotoprotokollens anden periode fra /2020), som forventes at indgås af EU og nogle få andre lande ultimo 2012 ved COP 18, har Grønland ønsket over for Danmark at stå udenfor. Konsekvens vil være, at vi ikke skal betale for udledning og at vi følgelig selv bestemmer eventuelle nationale emissionsbegrænsninger. Kongeriget Danmarks delegation ved UNFCCC vil arbejde for, at Grønland udelades af en forlængelse af Kyotoprotokollen via en territorial undtagelse, som tilfældet med Færøerne i Kyotoprotokollens første periode. Der vil ikke være noget til hinder for, at Grønland på et senere tidspunkt, hvis verdens lande inkl. Grønland indgår en bindende aftale om fælles regler vedr. CO2-kvoter vedtager lovgivning, der pålægger industrien at dække omkostningerne ved CO2-kvoter. 17. Udnyttelsen vil skabe et stort hul, og dette vil vi videregive til næste generation har man forholdt sig til det? Dette spørgsmål vil blive besvaret d. 24 september. 18. Skibene vil tage noget med. Det vil skabe forurening i havet det vil få konsekvenser for fiskeri. Ulemperne bliver ikke drøftet, sandsynligvis kommer til nok til at betale mere. Dette spørgsmål vil blive besvaret d. 24 september.

7 19. Spørgsmålet er blevet stilet flere gange tidligere, men er ikke blevet besvaret. Transportmodellen for malm som er valgt Pipeline mon der er andre muligheder? Mon muligheden med modellen i Narvik Kiruna som er blevet brugt i 100 år set som en mulighed, en model som kan skabe store mængder af el, inkl. togbane. Svar London Mining: Det er almindelig praksis for lønsomhedsstudier at tilgængelige muligheder undersøges for at optimere designkoncepter. Malmtransporten er helt sikkert en af disse sager. Vores erfarne konstruktionshold har udvalgt en række muligheder som mulige transportmetoder for koncentratet, inklusiv lastbils- og togbanen. Der blev trukket en konklusion baseret på miljøvirkninger, koldområde driftsspørgsmål, økonomi, driftssikkerhed osv. Pipelinen blev udvalgt til at være den mest praktiske, lette driften, mindst påvirkende for miljøet, og høj sikkerhedsmulighed for miljøbeskyttelse og drift. 20. Danskerne virker til at vågne op på det seneste, og vil have mulighed for at få del i økonomisk gevinster. Kan man ikke give en mulighed for at rekruttere indenfor rigsfælleskabet? På den måde vil færinger og danskerne få del i gevinsterne. Der er altid mulighed for at rekruttere indenfor rigsfællesskabet også. Men i henhold til Råstofloven er det kun grønlandsk arbejdskraft og grønlandske selskaber som har en præferencestilling. 21. Der er ingen tvivl om at vi ønsker økonomisk fremgang. Men det er vigtigt at vi får en klarere forståelse. Kan I komme med et forslag til hvordan vi som et samfund kan blive bedre forberedt? Som et folk accepterer vi at så stort et projekt gennemføres. Vi ønsker det i samfundet, men vores forståelse/viden skal være større og vi skal være bedre forberedt. Et af formålene med hele høringsprocessen og fremlæggelsen af VSB-redegørelsen er dels at forberede samfundet på hvilke effekter projektet kan have på samfundet og befolkningen, og komme med forslag til hvorledes de positive effekter kan styrkes og hvordan de negative effekter kan reduceres. Gruppearbejde Herefter var der gruppearbejde som resulterede i følgende spørgsmål og kommentarer ved gruppernes fremlæggelse. Der var syv arbejdsgrupper. Resultater af gruppearbejdet Gruppe 1: Vi havde forskellige drøftelser ved vores diskussioner derude, som alle kunne nævnes, men hvis vi skal fremlægge det kort: Hvor meget vil Selvstyret have råd til at få flere medarbejder? Efter hvor mange år vil man begynde at få indtægter?

8 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? For eksempel var der en der sagde; når disse når op på 1000 medarbejdere, hvordan vil de indgå i en valgsituation, når kineserne skal til at stemme her? Er der særlige regler for dem? Er disse under forberedelse? Så også kommunen, hvor kommer Kommuneqarfik Sermersooq ind i billedet her? Kommunen er ikke synlig som deltager her eller deltager kommunen? Forskellige vigtige spørgsmål bliver stillet her i forhold til kommunen. Også med hensyn til kønssygdomme og andre, hvordan er påvirkningerne der, der bliver mange mænd, hvordan med vores døtre? Sådanne spørgsmål bliver ikke taget op. Også med hensyn til øget CO2-udledning, der bliver sagt at det vil blive øget med ca. 82 %, hvem skal betale for det? Vi ved også hvis ansøgningen ikke bliver imødekommet, hvem skal betale for det? Disse var blandt dem vi har drøftet, der var flere ting. For eksempel bliver der også sagt, at det er første gang man vil prøve, men der er også erfaringer fra Ivittuut, mon man har undersøgt dette? Det var alt for nu. Gruppe 2: I vores gruppe har vi fokuseret på arbejdsmarkedet og medarbejdere, i fremlæggelsen blev blandt andet nævnt, at en af det vigtigste formål var skabelse af arbejdspladser ved udnyttelse af ressourcen i Isukasia, her er et vigtigt spørgsmål fra vores gruppe: af hensyn til hvem vil man benytte virksomheder og udnytte ressourcer? Det ønsker vi præciseret. Vi har svært ved at se fordele og ulemper ved udnyttelsen af hensyn til hvem, forstået på den måde, vi kan ikke forstå at man vil udnytte ressourcer ved brug af udenlandske medarbejdere og har svært ved at se økonomiske fordele. Vi vil gerne vide hvad Selvstyret forestiller sig med hensyn til lovgivning vedrørende udenlandske medarbejdere, og da vi gang på gang hører at man vil udarbejde særlig lovgivning, vil vi blandt andet gerne vide hvornår og hvordan man vil udforme denne lovgivning. Også med hensyn til perioden for udnyttelsen af ressourcer, hvad skal der ske efter 15 års udnyttelse? Forstået på den måde, vil man udelukkende foretage udnyttelsen ud fra vores egne behov? Og uanset hvordan næste generation vil forholde sig, skal vi til at forholde os til et vigtigt spørgsmål og træffe beslutning. Med hensyn til at begrænse udefrakommende arbejdskrafttilgang, vil vi også gerne vide hvad kommunen, Selvstyret og staten vil gøre i forhold til en massiv tilgang af udenlandske medarbejdere, ud fra mangelfuld tilsynspligt fra kommunens side som vi ser i dag. Og fra gruppens side efterspørges blandt andet at man ser mere på erfaringer med udenlandske medarbejdere i mineralsektoren og oliesektoren i Norge. Og den korte periode bliver påpeget, da det drejer sig om et formål der vil få vidtgående konsekvenser for samfundet. Også vil gruppen opsummere følgende: Med hensyn til råstofferne i vores land, hvilke planer har man for udnyttelse af vores ressourcer? Forstået på den måde prioriteringen og hvornår vil vi blive nødt til at vælge forskellige ressourcer der vil blive udnyttet?

9 Gruppe 2: Formål: skabe vedvarende arbejdspladser - til hvem? - fordel vanskelligt at se hvem det tilfalder. - fokus på udenlandske arbejdskraft + økonomi - Lovgivning om udenlandsk arbejdskraft hvordan? Hvilken indstilling kommer Grl. Selvstyre med? Særlovgivning? Hvornår? Hvordan? - udnyttelse af ressourcer på andres præmisser tidshorisont: 15 år hvad så bagefter? - selvbestemmelse vs. incitament for udnyttelse - arbejdsmarked størrelse erkendelse løn- og ansættelsesvilkår jvf. Kinesisk vilkår? - regulering af arbejdskraft udefra vanskelligt erfaringer fra Norge nødvendige - for lidt tid til at gennemdrøfte konsekvenser - hvad er Grønlands overordnet plan for ressourceudnyttelse? Prioritering + valg) Hvad skal vi gøre, såfremt der sker en katastrofe? Er der nogen der kan svare på det? Jeg har også nogle spørgsmål, der er 2 spørgsmål. 1. Der står at vores land får 28½ milliard i indtægter i løbet af 15 år, det er summen af et overslag, kan vi få selve overslaget? For eksempel som Excel regneark. Sådan at vi kan se hvordan man regner med prisen på jern vil udvikle sig i løbet af 15 år, vil prisen falde eller stige? Sådan at vi selv kan redigere i det Excel regneark som man har brugt til beregningen og alle andre de har brugt ved deres resultat på 28½ milliard, f.eks. så vi selv kan indsætte forskellige priser. Om vi kan få denne. 2. Der blev nævnt at olivinminen ved Maniitsoq er lukket på grund af for lave priser, mon man har lavet beregninger for udnyttelsen ved Isukasia, hvor meget skal prisen være faldet, hvor meget skal prisen på jern være for at man bliver nødt til at lukke jernminen? For eksempel, hvis vi her i landet gerne vil følge med i priserne, når vi så kan se at grænsen for prisen er ved at blive nået, kan vi selv lave beregninger på at lukningen er nærtstående, når grænsen for prisen som viser at grænsen for at den kan betale sig nærmer sig. På den måde der. Gruppe 3: I vores gruppe har vi fokuseret på om man nu også kan sikre virkninger af indtægter i samfundet i forhold til lokalbefolkningen. Det handler om når man skal til at arbejde med dette store projekt, skal der indgås kontrakt med underleverandører, og der skal sikres kontrakter, hvordan vil man opnå indtægter? Skal det koordineres, det spørger man om. Man vil sikre, man er ikke tilfreds med hvis man ikke opnår indtægter midt i det hele. Hvordan man kan binde i en kontrakt, for at sikre at de ikke løber fra kontrakten, har vi snakket om man kan sikre ved en bindende kontrakt. Vi snakker om underleverandører, når man laver en kontrakt med dem, hvordan kan man lave en bindene aftale så de ikke løber fra aftalen, så London Mining ikke løber fra aftalen. Man vil gerne understrege: Det vil være meget vigtigt med koordinering når der indgås kontrakt med underleverandører, f.eks. hvem kan give hvilken service? Hvilken service kan de

10 yde? Der sættes spørgsmålstegn ved styringen af disse, om man nu kan styre det optimalt når projektet er så stort. Desuden drøftes: Ved indtægter har man taget udgangspunkt i nuværende priser, den nævnte du var i alt flere 30 milliard, men såfremt det ikke lykkes er negative konsekvenser for samfundet ikke blevet beregnet, disse såkaldte konsekvensberegninger, hvad kan konsekvenserne være såfremt det skulle gå dårligt? Hvor meget skal priserne være faldet før man kan regne med at man må lukke? Man mangler også f.eks. erfaringer fra andre lande, f.eks. ved sådanne store projekter når disse begynder at gå dårligt, hvordan har det virket, sammenligninger mangles. Hvis der skal være pålidelighed, hvis projektet skal udføres sådan at samfundet kan tro på det, er sammenligninger, f.eks. arbejdsvilkår, hvordan kan vi sikre at det ikke sker som Sierra Leone? Skatteforhold bliver også debatteret, f.eks. i anlægsfasen, der kommer mange kinesere i denne fase, og hvordan har man udformet skatteforhold i forhold til disse? Nogen sagde at de måske skal til at betale skat efter de har været her i et halvt år eller hvad? Man er også meget bekymret for om vi har nok af velkvalificerede her i Grønland, for at kunne udføre så stort et kontrakt? Også om Grønland kan få hjælp, f.eks. når vi siger at vi ikke har så meget erfaring med at indgå kontrakt med multinationalselskaber, har vi kvalifikationen her i landet? Og vi kan ikke få hjælp, hvor kan vi få hjælp? Nogle er også meget bekymrede for at vi allerede har tabt, fordi vi ikke har kvalifikationer nok her i landet med hensyn til det. Man er også bekymret for, såfremt vi begynder at få indtægter, f.eks. hvis vi her i landet begynder at få indtægter i sådanne storskalaprojekter, selvom vi har råstoffond, er man bekymret for når nogle af indtægterne går til andre lande, at der opstår hollandsk syge her i landet, hvordan vil man styre dette? Er vi klar til at styre dette på en eller anden måde? Er forholdene med vores system og apparat klar til at styre dette? Kritik: man er stærk utilfreds med at der ikke moderator til workshop, og vi prøver på at diskutere i øst og vest uden styring. Arkæologiske forhold bliver også nævnt, fordi vores forfædre har boet i fjorden og også nordboerne, er disse blevet registreret? Eller er vi så klar til at forstyrre disse? Gruppe 4: Med hensyn til fremtiden har vi behov for nye erhverv, i samfundet bliver ældre flere og flere, vi har ikke nok uddannede, således har vi behov for nye erhvervsmuligheder. Det er blot et spørgsmål om prisen, hvad det vil koste for os. Og samtidig med kritikken til mødeafholdelsen blev også nævnt at vi også selv er skyld i det, når vi ser antallet af fremmødte? Flertallet af fremmødte er embedsmænd fra departementet eller fra Selvstyret, der må vi også rette kritikken til os selv, fordi vi medborgere ikke altid deltager i borgermøder. Derudover blev blandt andet drøftet, hvordan får vi viden her i landet? Når blot vi ser dette projekt får vi at vide fra Danmark hvad man mener i Kapisillit, hvad vi mener i Nuuk. Hvornår får vi selv egentlig viden? Hvordan kan vi sikre dette? Der blev nævnt fiskeri, denne er i Danmark, vi har fiskere iblandt os i gruppen, de beskrev hvor meget omsætningen samtidig med dette er i Danmark sammenlignet med omsætningen her i landet. Også her, hvordan får vi opretholdt viden om råstofområdet her i landet?

11 Samtidig hermed blev også nævnt Århus Universitet, at denne ifølge en ny aftale vedrørende råstofområdet, skal være videnscenter, det er forunderligt at denne ikke er her i landet. Også har man bemærket at råstoflovens formål, som man har beskrevet, skal give øget beskæftigelse her i landet. Det blev fremlagt her nu til aften. På den anden side arbejder departementet med et lovforslag, hvor der vil blive etableret såkaldte storskalaprojekter til mere end milliard kroner med mulighed for billig udenlandsk arbejdskraft. Det sætter man spørgsmålstegn ved, hvad er korrekt? Skal vi skabe beskæftigelse eller skal vi have billig arbejdskraft fra andre lande? Til sidst har man bemærket, at flere spørgsmål der blev fremlagt ved sidste møde ikke er blevet besvaret fra råstofdirektoratets repræsentant, at besvarelsen ikke er tilfredsstillende. Gruppe 5: Hvornår vil man besvare ansøgningen? Ja eller nej. Vi må helt sikkert kunne regne med et svar. Og når vi skal tænke på denne høringsmetode, så mange embedsmænd er til stede og så mange borgere er til stede, vil vi gerne opfordre eller anbefale og spørge Naalakkersuisut eller direktoratet, at borgere bør få mulighed for afstemning, da jeg mener at de bør udtrykke deres mening med ja eller nej, da de vil være mere betryggende når man kan se om flertallet vil sige nej, så vi kan vide om samfundet er klar eller vil sige nej, så det ikke er sådan at det kun er Naalakkersuisut der tager ansvaret nu. Det vil vi gerne vide, spørgsmålet og opfordringen ønskes redegjort klart ved næste høringsmøde. I vores drøftelser i gruppen blev også drøftet at forholdene bliver som i gamle dage, hvor grønlændere bliver tilskuere, hvor det fra det offentliges side stort set har givet tilladelse, hvor det bliver hastet igennem og man ikke kan sige nej, og at disse store selskaber er kommet frem uden man kan sige nej, som om grønlændere bliver overlistet ved at bruge meget kort tid, det blev også drøftet at man føler sig undertrykt og er tilskuer. Det blev også drøftet at invitationer til informationsmøder sker med for kort varsel. En af bekymringerne: Er det vores land der styrer det der sker nu eller bliver vi styret? Har vi lov til at sige nej eller sker der et eller andet hvor vi ikke kan sige nej? Det kan mærkes at borgerne er bekymrede. Så også er kulturen meget anderledes, kineserne har en helt andet kultur, blandt arbejdsstyrken i verden bliver de blandt andet benævnt som dem der bliver mest misbrugt, og vi ved også at der bliver skrevet bog om det og når kineserne når til landet bliver det forstået sådan at de virker til at være stat i staten. Der bliver skrevet bog om det nu, og vi er i forvejen få i vores land, det er sket i Afrika, og vi skal være bekymrede fordi vi er så få. Vi må også drøfte og vi må også høre hvad der er sket i andre lande? Hvordan har virkningerne været når så mange mennesker er indvandret? Hvad er konsekvenserne i samfundet? Det må vi drøfte meget mere. Gruppe 6: Skal vi tro på publikationer fra Grønlands Statistik? Eller skal vi ikke? Det er fremlagt at arbejdsløsheden er stigende, der bliver flere ældre, antallet af børn er stigende og mange andre som Landskassen skal betale. Fangst og fiskeri er ikke længere nok som grundlag for Landskassen, derfor er det på tide at der snarest muligt, jeg gentager snarest muligt, sker noget hvis fattige i vores land ikke skal være flere. Jeg selv vil indrømme at jeg støtter selskabet London Minings projekt, fordi levevilkårene er så hårdt i dag, at der er nogle der

12 ikke har råd til en husleje, måske er det for meget, dem der ikke har råd til en husleje og arbejder hårdt for det bliver flere og flere. Det er faktum. Vi kan ikke længere se landets økonomiske situation overhørig, derfor må vi tænke nyt Kommuneqarfik Sermersooq: Vi er her Vi er ikke en del af arrangementet, som sådan, men vi er her jo, ligesom sidste gang og vi har også tænkt os at være der næste gang, fordi selvfølgeligt er det rigtigt det her er noget der kan få en meget stor indflydelse på potentielt næsten alt hvad vi går og laver i kommunen og hvad vi tager os af, af ansvarsområder: skole, veje, havn hele vejen rundt. Så derfor følger vi selvfølgeligt rigtigt godt med i hvad det er der foregår på det her område. Og derudover skal man også være opmærksom på at kommunalbestyrelsen har faktisk i slutningen af sidste år vedtaget en særlig råstofstrategi den kan ses på vores hjemmeside, som fortæller noget om hvad det er for en holdning man overordnet set har til råstofudviklingen. Som både peger selvfølgeligt på hvad man ser af muligheder og hvad man også ser af risici. Lidt reklame: allerede i starten af oktober vil vores nye erhversråd, i samarbejde med kommunen arrangere en særlig konference, der netop har at gøre med f.eks.: hvordan man møder de krav man har til underleverandører indenfor råstofbranchen. Ligesom vi jo sidste år var med til at arrangere den store konference vi havde i Katuaq om hele råstofområdet som sådan. Så det er rigtigt det her vil komme til at betyde rigtig meget for kommunen som institution og som arbejdsplads. Gruppe 7 Spørgsmålene er i to grupper: De første 3 vedr. adgangsbegrænsningen for de udenlandske arbejdere til Nuuk og det øvrige Grønland, og de sidste 3 vedrører projektets påvirkninger af samfundsøkonomi. 1. Det er besluttet, at personer fra Isua-minen ikke skal kunne komme til Nuuk men holdes fuldkommen adskilt fra byen og den øvrige grønlandske befolkning. Det virker mærkeligt, at der i vor umiddelbare nærhed kommer til at befinde sig ca veluddannede og dygtige, udenlandske arbejdere og andre for os interessante mennesker, og så får vi slet ikke lov til at møde dem? Det er heller ikke særlig gæstfrit. Hvem har egentlig fastsat denne grundlæggende forudsætning? 2. Det virker også mærkeligt, at hvis en enkelt skulle få lejlighed til at komme til Nuuk alligevel, så må de ikke overnatte her. Hvem har bestemt det? 3. Ville det ikke være en fordel mht. deling af know-how om minedrift med den grønlandske befolkning, at der var større mulighed for at mødes? 4. Har man beregninger over de forventede påvirkninger af det øvrige erhvervsliv som følge af, at London Mining gør forretninger med lokale firmaer med direkte tilknytning til mineindustrien. 5. Hvilke erfaringer har man i andre lande med skatteindtægter fra sammenlignelige mineprojekter af 15 års varighed og af samme størrelsesorden som ISUA projektet? (dvs.: Hvordan er forholdet mellem de forventede skatteindtægter og de senere, faktiske resultater?) 6. Vi har forstået, at London Mining begynder at betale skat, når anlægsomkostningerne og de forventede omkostninger til at lukke minen er afskrevet. Hvor mange år forventer man, at det vil tage, før firmaet begynder at

13 betale skat? Afslutning: Vi mener, at tiden til høringsperioden (9 uger) er for kort, og tiden til gruppearbejdet (20 minutter) er for kort. Mon der vil ske henlæggelser til vedligehold, når dette er færdigt? Noget som ikke var med i den konsekvensberegning som var oplægget til det vi skulle diskutere, men som måske nok som burde have været med: Jeg har en småskala virksomhed, hvor jeg efter bedste evne forsøger at udnytte nogle af de grønlandske råstoffer i form af smykkesten, grønlandsk guld, promovere dem og brande på den måde, også være med til at brande Grønland. Indenfor min branche, som vi ikke er ret mange der beskæftiger sig med i øjeblikket, men hvor jeg ihvertfald mener der er et kæmpe potentiale, der har vi jo oplevet at der er flere og flere store selskaber som sætter sig på nogle områder og der har der være nogle situationer hvor vi er blevet bekymret. De fleste at disse tilfælde der har der ikke opstået noget egentlig problem, jeg kan nævne for eksempel i sydgrønlnad Narsaq hvor der er tugtupit hvor Remball har ligesom sagt men det er i orden kom i bare ind og hente. Og jeg kan også nævne at det samme måde har det stillet sig over for kryolit som der stadig er lidt af. Nunaminerals har også været åben overfor at man kan komme ind i deres område og i småskala udvinde grønlandit. Jeg har så på et helt konkret forespørgsel stillet, i brev til London Mining for 14 dage siden, fået svar nu for 3 dage siden, min henvendelse gik ud på om jeg (mit enmandsselskab) kunne få lov til at bryde grønlandit, på et konkret kordinat. Svaret var at jeg kunne, alle kan få lov og gå ind og samle en prøve, altså det vil sige en sten eller. Men situationen er at det ligger så langt inde i landet at hvis man skal betale en helikopter, så skal man ihvertfald have et par tons med ud. Jeg synes selv at det her det var en meget lavthængene frugt, hvor London Mining kunne have vist en åbenhed over for nogle lokale traditioner. Og jeg håber så heller ikke at døren er lukket, det sidste ord der er sagt i den sag. Jeg vil ihvertfald prøve ag igen henvende mig og bede dem at revurdere deres beslutning. Det var den ene ting den anden ting det er, og det er meget kort, den vej der bliver lavet der inde er det en offentlig vej eller en privat vej? Vi ved at der bliver præciseret af London Mining at man ønsker i anlægsfasen, ihvertfald, og betale den arbejdskraft som man importerer væsentligt lavere end den grønlandske arbejdskraft. En af de ting som der ikke er blevet undersøgt så vidt vi har kunne vurdere, eller vurderede i den rapport om den samfundsmæssig bæredygtoghed det er hvilke konsekvenser det kan få for den øvrige arbejdsmarked, hvilke spredningseffekter der kan være ved at man har en gruppe lønarbejdere som tjener væsentligt lavere end den der er niveauet i Grønland i øvrigt? Det var den ene ting den anden ting det var noget jeg selv rejste i gruppen som jeg ikke ved om der var fuld opbakning bag, men i hvert fald, at den måde hvor vi får svar på spørgsmål så det bliver til en føljeton så man er nød til at komme det synes jeg på sin vis er virkelig godt at der bliver fulgt op på det. Men det som det også viser det er at der ikke bliver mulighed for at diskutere det som er blevet, det svar der er kommet fra sidste gang. Og nu er vi i den situation

14 at alle de spørgsmål der er kommet bliver, kommer i næste føljeton, og det er udemærket at der bliver fulgt op på dem,men det kommer ikke til at give noget dynamisk og inkluderende diskussion, så spørgsmålet er hvordan kan vi gøre det bedre? Præciseringer/synspunkter/spørgsmål: Høringsperioden er for kort. Kunne bruge mere tid på gruppearbejde. Vi har set det forventede, og det er jo et kvalificeret skøn, de forventede skatteindtægter på 15 år er 28,5 milliarder, lad os så sige at det bliver plus minus 10 milliarder, så er det stadigvæk cirka 2 millioner danske kroner om året til det grønlandske samfund, og til sammenligning er bloktilskudet 3 milliarder. Nu er reglerne jo sådan at hvis der kommer skatteindtægter på 2 milliarder så falder bloktilskudet kun 1 milliard. Så det her mineprojekt hvis og hvis og hvis, skulle generere 1 milliard kroner ekstra per år i det grønlandske samfund, det er 10% af bruttonationalproduktet som er cirka 10 milliarder og 1 milliard kroner om året divideret med mennesker, nu er der så næsten , det er kroner om året per hoved her i Grønland. Og jeg synes lige når man overvejer for og imod det her projekt, så er det dog et tal der er værd at tage med. Jeg har et spørgsmål til fremlæggeren: i vores gruppe nævnte vi også beregninger for skatteindtægter som vi har set, selskabets skattebetaling på ca. 28 milliard også personskat fra ansatte på ca. 2-3 milliard, er der taget udgangspunkt i grønlandske overenskomster i forhold til disse tal for indtægter fra ansatte? Eller er det beregnet ud fra de nye med hensyn til disse billige udenlandsk arbejdskraft, disse personskatteindtægter? Det tal i fremførte i A-skatten, altså medarbejder beskatningen, det tal i kom med på, jeg tro nok 2,8 milliarder eller hvor meget det nu var, er det beregnet udfra en grønlandsk overindkomst eller er det beregnet udfra det nye vi hører om, altså udenlandsk billig arbejdskraft? Det er vel meget nemt at svare på? Konsekvenser for samfundet: når der sker nyt som her snakker man også om at borgere kan få gavn af de mange penge, vores unge som i dag er under uddannelse, vi opfordrer hele tiden til uddannelse, men vi har ikke nok af dem, i sundhedsvæsenet alle steder, her i landet mangler vi veluddannede lokale grønlændere. Også såfremt dette projekt skal gennemfører, har Kaj nævnt at samtlige elektrikere som er i byen ikke engang er nok. Konsekvensen for landet, når medarbejdere tager arbejde derover, hvordan vil det påvirke resten af landet. Også når de unge i deres uddannelse, i deres valg skal til at vælge om de skal på uddannelse eller arbejde, hvilken påvirkning vil dette få? Er det ikke bedre, såfremt vi ikke blot skal være tilskuere, at vi selv i samfundet finder finansiering udefra også selv være med til at styre det ud fra vores eget system, om det ikke bedre vi selv er udførende og ikke blot tilskuere udefra, også at ressourcer tages med ud af landet, styret udefra. Svar fra en af deltagerne:

15 Ikke for at drøfte det der bliver diskuteret, men da dette spørgsmål har været besvaret tidligere vil jeg blot nævne: da jeg havde et indlæg i AG i vinters, så fik jeg det svar fra Naalakkersuisut, at det er svært at forestille sig at grønlændere kan finde investorer, at man ikke ser det som en mulighed. Da dette er blevet besvaret ville jeg bare lige nævne det. Masser positive udmeldinger fra Grontmij, bl.a. om at der oprettes sygehus klinik og uddannelsescenter og i anlægsfasen vil 10% lokale kunne være beskæftiget og i driftfasen 20-55% er det noget der vil indgå i kontrakten mellem London Mining og Selvstyret, så man ligesom kan holdes op på det, så man har en garanti?

16

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar

Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar Spørgsmål og svar fra 2. borgermøde GRUPPE I Hvem Kommentar 1 Såfremt udefrakommende medarbejdere skal være her i landet i flere år, vil disse så få stemmeret? Det fremgår af Landstingslov nr. 9 af 31.

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - fjerde møde af 4 høringsmøder - panel debat Katuaq, Nuuk, d. 8. oktober 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter 10. november 2012 EM 2012/110 Ændringsforslag til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. 1.

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - tredje møde af 4 høringsmøder - om de miljømæssige aspekter

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - tredje møde af 4 høringsmøder - om de miljømæssige aspekter Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - tredje møde af 4 høringsmøder - om de miljømæssige aspekter Universitetet, Nuuk, d. 24. september 2012, kl. 19:00 22:00.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark.

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut

Læs mere

EM2016/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

EM2016/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 29-07-2016 EM2016/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde m.v. 1. Ved inatsisartutloven tilstræbes at fremme investeringer i og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Oversigt over beslutninger

Oversigt over beslutninger BESTYRELSEN FOR SANAARTORNERMIK & SAVIMINILERINERMIK ILINNIARFIIT Referat fra ekstraordinært bestyrelsesmøde nr. 3-2011 den 18. maj i Nuuk Til stede: Alex Nørskov AN formand (på telefon) Hans Kristian

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq

Venligst bekræft modtagelse af høringssvar. Med venlig hilsen. Birger Poppel. Box 5199. 3905 Nuussuaq Sendt: 19. oktober 2012 19:19 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Cc: Goverment of Greenland Emne: Høringssvar vedrørende London Mining Greenland's mineprojekt i Isua Til Råstofdirektoratet,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]

Indledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen] Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat af Levende Resurseudvalgsmødet den 16. december 201, møde nr. 05/2013 kl. 8:30

Referat af Levende Resurseudvalgsmødet den 16. december 201, møde nr. 05/2013 kl. 8:30 Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Pkt. 02 Pkt. 03 Generelle sager Seminar om indhandlingssteder Høring vedr. ændringsforslag til loven om fiskeri. Pkt. 04 Forslag til Levende resurseudvalgets

Læs mere

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv.

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formanden for Naalakkersuisut NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet. Formål og anvendelsesområde.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet. Formål og anvendelsesområde. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. 2011 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet 1. 2. Stk.3. 3. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 4. 5. Formål og anvendelsesområde Generelt Kommentar [NN1]: Bekendtgørelsen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/101 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Forslaget er foranlediget af de berørte rederiers ønske om at gøre op med de svagheder, som den

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel- Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere