Entreprenørens projekteringsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørens projekteringsansvar"

Transkript

1 Aftaler 6 - Entrepriseret 2.1, 22.3, 2.9 Entreprenørens projekteringsansvar Der er i stigende grad fokus på rådgiveransvar - også inden for entrepriseretten. I en tidligere artikel er entreprenørens indsigelsespligt ved projektmangler behandlet. I denne artikel undersøges, i hvilket omfang entreprenøren må anses at have påtaget sig en forpligtelse til at projektere. Den foreliggende praksis analyseres og systematiseres, og der redegøres for nogle konkrete momenter, der taler for henholdsvis imod at pålægge entreprenøren et projekteringsansvar. Af professor, dr.jur. Torsten Iversen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet 1. Emnet Denne artikel omhandler entreprenørens rådgivningsforpligtelse i»moderne entreprise«, dvs. hvor der er spørgsmål om, hvorvidt - og i givet fald i hvilket omfang - entreprenøren har påtaget sig en projekteringsforpligtelse.(1) Der fokuseres på entreprenørens erstatningsansvar over for bygherren for mangler som følge af mangelfuld projektering fra entreprenørens side. Medmindre andet fremgår, er det overalt forudsat, at AB 92 eller ABT 93 er vedtaget for entreprisen. Spørgsmålet, om entreprenøren mister sit vederlagskrav (herunder for ekstraarbejder) eller et krav på tidsfristforlængelse helt eller delvis i en situation, hvor hans projektering har været mangelfuld, vil ikke blive behandlet nærmere.(2) Et vist overblik opnås ved at opstille forskellige tilfældegrupper, som præsenteres nedenfor i afsnit 2 og herefter gennemgås i afsnit 3-8. Afslutningsvis anføres i afsnit 9 nogle generelle synspunkter. 2. Moderne entreprise: (ofte) mere end blot udførelse I moderne entreprise optræder entreprenøren ofte også som rådgiver. Hvor stort elementet af rådgivning/projektering bliver, afhænger af parternes aftale og deres måde at opfylde aftalen på. De klareste tilfælde er dem, hvor der foreligger en aftale om totalentreprise (typisk med anvendelse af ABT 93 som standardvilkår). Disse tilfælde behandles nedenfor i afsnit 3. Totalentreprise behøver imidlertid ikke at være»total«, dvs. at omfatte hele byggeriet. En enkelt fagentreprise kan udbydes på funktionskrav. Sådanne tilfælde, der ofte er mindre klare end en sædvanlig totalentreprise, undersøges nedenfor i afsnit 4. Endnu mindre klare er tilfælde, hvor entreprenøren har påtaget sig en»systemleverance«eller tilsvarende, der kan indebære en vis projekteringsforpligtelse. Disse tilfælde omtales nedenfor i afsnit 5. Tilfælde, hvor entreprenøren i øvrigt har påtaget sig en pligt til projektering eller faktisk udfører projektering, behandles nedenfor i afsnit 6. Spørgsmålet, om tidligt udbud eller et»skrabet projekt«indebærer, at entreprenøren får pligt til at projektere eller i hvert fald underkastes en skærpet forpligtelse til at sige fra eller tage forbehold, undersøges nedenfor i afsnit 7. Særlige samarbejdsformer som partnering kan også rejse spørgsmål om, hvorvidt entreprenøren har påtaget sig en projekteringsforpligtelse, jf. nedenfor i afsnit 8. Overgangene imellem tilfældegrupperne er glidende,(3) og de foreliggende retsafgørelser kan ofte placeres i mere end én tilfældegruppe. I det følgende er hver afgørelse så vidt muligt kun rubriceret og omtalt ét sted. Hvor udgangspunktet i artiklen om indsigelsespligt blev taget i den ene yderlighed: helt traditionel entreprise uden projekteringsforpligtelse, vil udgangspunktet i denne artikel blive taget i den anden yderlighed: totalentreprise, dvs. entreprise med fuld projekteringsforpligtelse. Ved at tage afsæt i de to yderpunkter og bevæge sig hen over midten får man omtrent samme slutpunkt for begge artikler, nemlig tilfælde hvor entreprenøren på den ene eller den måde involveres i projekteringen. 374 Om entreprenøren har påtaget sig en projekteringsforpligtelse - og hvor vidt denne forpligtelse i givet fald rækker - afhænger i første række af, hvad parterne må anses at have aftalt. I denne forbindelse er ét af problemerne, at AB 92 2, stk. 2, bestemmer følgende:(4)»der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold«(udh. her). 3. Totalentreprise Ud over leverance af materialer og udførelse af arbejdet omfatter totalentreprise også projektering af byggeriet, som totalentreprenøren dermed er ansvarlig for. Også ved totalentreprise er der dog ansvarsfrihed, hvis arbejdet er projekteret (og udført) i overensstemmelse med»byggetidens viden«. Om der foreligger totalentreprise eller ej, er et fortolkningsspørgsmål, der ikke skal forfølges her.(5) Når kontrakten benævner sig som totalentreprisekontrakt, og når ABT 93 er vedtaget, vil der normalt ikke herske tvivl herom. Entreprenørens projekteringspligt følger i så fald direkte af ABT og er i øvrigt også fastslået i en række afgørelser, jf. f.eks. KFE VBA, T:BB VBA (KFE ), T:BB Ø og T:BB /2 V. Alting er dog ikke såre simpelt, blot der er aftalt totalentreprise.(6) For det første kan behovsbeskrivelsen i udbuddet være ufyldestgørende, eller der kan være givet ukorrekte eller utilstrækkelige oplysninger - f.eks. om jordbundsforhold eller forurening.(7) I KFE VBA havde udbudsmaterialet ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om de belastninger, et gulv ville blive udsat for. Voldgiftsretten udtalte, at den samlede gulvkonstruktion kun kunne anses for mangelfuld, når den vurderedes i forhold til den belastning, som bygherren - uden at stille tilsvarende krav til projektet - havde udsat gulvet for. Totalentreprenøren blev derfor kun pålagt ansvar for andre, mindre projekt- og udførelsesmangler. I KFE VBA om et underdimensioneret slambehandlingsanlæg hævdede totalentreprenør TE at have baseret sig på oplysninger afgivet af Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 bygherre BH. Voldgiftsretten lagde dog - i overensstemmelse med en indhentet skønserklæring - til grund, at underdimensioneringen i helt overvejende grad skyldtes, at TE ukritisk havde anvendt tyske beregningsregler for husspildevand og forsømt at tage højde for indhentede erfaringer med industrispildevand. TE blev herefter dømt til at erstatte BH udgifterne til den nødvendige yderligere slamkapacitet. For det andet har bygherren i udbudsmaterialet måske ikke blot anført funktionskravene (byggeprogrammet), men også med større eller mindre detaljeringsgrad givet egentlige projektmæssige anvisninger. Totalentreprenøren kan som udgangspunkt ikke gøres ansvarlig for at anvende løsninger, der i realiteten har været foreskrevet af bygherren.(8) I kraft af sit overordnede projekteringsansvar vil en totalentreprenør ofte blive pålagt en vis egen skyld eller risiko i situationer, hvor en underentreprenør begår fejl.(9) 4. Udbud på funktionskrav (partiel totalentreprise) Ved udbud på funktionskrav forstås almindeligvis, at bygherren alene har fastlagt visse proces- eller funktionskrav, hvorefter det er overladt entreprenøren at projektere og udføre arbejdet således, at disse krav bliver opfyldt.(10) Kravene kan f.eks. angå ejendommens egenskaber, anvendelse, holdbarhed, drift, vedligeholdelse og lignende.(11) Mens totalentreprise - som det siges i ABT 93 - vedrører»den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget«(udh. her), angår udbud på funktionskrav kun en enkelt (del)entreprise. Der tales derfor undertiden om partiel totalentreprise,(12) selv om det lyder som en contradictio in adjecto. 375 Entreprenøren er ansvarlig for, at de opstillede funktionskrav bliver opfyldt.(13) Sammenlignet med totalentreprise kan der dog opstå uklarheder på flere punkter: For det første er udbud på funktionskrav ikke nogen på forhånd given størrelse - ikke enhver opstilling af funktionskrav indebærer nødvendigvis en videregående projekteringsforpligtelse.(14) For det andet findes der ikke et bestemt ord eller et bestemt sæt standardvilkår, der kan skabe klarhed på samme måde, som»totalentreprise«og ABT 93 kan. For det tredje vil der - da entreprisen netop kun er partiel - i sagens natur kunne opstå problemer med grænseflader til andre entrepriser.(15) Ansvarsspørgsmål ved udbud på funktionskrav har været fremme i bl.a. følgende afgørelser:(16) I KFE VBA krævede bygherre BH erstatning af rådgiver R i anledning af nedbøjninger i en limtræskonstruktion. Voldgiftsretten frifandt R med henvisning til, at der ikke var»tvivl om, at fremstillingen af rammerne [var] udbudt på funktionskrav«, idet den udleverede tegning var tilstrækkelig til limtræsleverandør L's fremstilling. Ordlyden af en påtegning på tegningen og R's forklaring stemte hermed. Da oplysningerne på tegningen var korrekte og tilstrækkelige til, at L kunne foretage den endelige beregning, var der ikke begået nogen fejl af R. (BH havde hverken rejst krav mod den entreprenør, som limtræsleverancen hørte under, eller direkte mod L). I KFE VBA havde entreprenør E for bygherre BH påtaget sig ståloverbygningsentreprisen på en bro. Der konstateredes senere revner i dilatationsfuger. Af entreprisekontrakten fremgik bl.a.:»arbejdet udføres i henhold til et af entreprenøren udarbejdet alternativt projekt under bygherrens projekt- og mængdeansvar«. E valgte med BH's godkendelse en anden fugeleverandør (L) end den i udbudsmaterialet anførte. Voldgiftsretten lagde til grund, at fugeskaderne skyldtes projektfejl begået af L. Bestemmelsen om BH's projekt- og mængdeansvar måtte sammenholdes med øvrigt kontraktsmateriale, herunder beskrivelsen, hvorefter E's arbejde omfattede detailprojektering ud fra funktionskravene. BH og E havde i enighed overladt arbejdet til et specialfirma, der over for E påtog sig ansvaret for den færdige konstruktion. Voldgiftsretten anså det ikke for godtgjort, at BH's rådgiver havde været eller burde have været involveret, ud over hvad der var nødvendigt for at sikre, at funktionskravene blev opfyldt, og at fugerne kunne tilpasses brodragerne. Voldgiftsretten fandt herefter, at ansvaret for følgerne af projektfejlene måtte påhvile E. I KFE VBA havde en elementfabrik (L) til en entreprenør (E) leveret betonelementer, der ikke havde tilstrækkelig styrke til at optage vandret tryk. Oprindelig havde det været planen at foretage spunsning, og L havde på dette grundlag meddelt E en overslagspris. Efterfølgende var spunsningen opgivet bl.a. til fordel for kraftigere elementer. E, der havde afholdt omkostninger til forstærkning af konstruktionerne, krævede disse betalt af L. Voldgiftsretten lagde til grund, at L var blevet gjort bekendt med projektændringen og gentagne gange var blevet opfordret til at oplyse om elementernes evne til at optage vandrette tryk, men ikke havde efterkommet disse opfordringer, idet L's tilbud fortsat byggede på de elementer, der var indeholdt i det oprindelige projekt med spunsning. Der fandtes herefter ikke grundlag for at antage, at L havde givet tilsagn om eller på anden måde påtaget sig nogen forpligtelse med hensyn til, om elementerne ville kunne optage det meget betydelige vandrette tryk. L blev derfor frifundet. I T:BB Ø indkøbte bygherre BH, der med bistand fra rådgiver R opførte en svinestald, hos et byggecenter de bærende konstruktioner. Disse var fremstillet af leverandør L, der foretog statiske beregninger, men ikke dimensionering af vindafstivning. På en tegning, R havde fremsendt til L, var der under overskriften»bærende KONSTRUKTION«bl.a. anført:»leverandøren dimensionerer spær med tilhørende vindafstivning, kipningsafstivning efter D.I.F.-normer«. L havde ikke taget noget forbehold heroverfor. Af skønserklæringerne i sagen fremgik bl.a.:»vindafstivning henhører til hovedprojektet, hvis ikke andet er aftalt. Arbejdet kan således godt overlades til andre. En tømrer ville ikke på grundlag af udbudsmaterialet med tilhørende beskrivelse kunne vide, hvordan eventuelle trykstænger skulle monteres, han er ikke uddannet hertil. Derimod ville han på de foreliggende oplysninger kunne udregne sin pris«. Supplerende udtalte skønsmanden under sagen bl.a.:»hvis andet ikke er aftalt, vil det normalt høre under hovedprojektet at sikre mod vindbelastning. Det vil ikke være usædvanligt at aftale, at spærleverandøren har ansvaret herfor«. Landsretten fandt, at BH kunne rette et direkte erstatningskrav mod L, der havde begået»en graverende professionel fejl vedrørende en vital del af byggeriet«. Efter karakteren af fejlen var L også ansvarlig for BH's driftstab på kr. uden ansvarsbegrænsning. Da R ikke havde sikret sig, at der skete projektering med hensyn til vindafstivning, blev R pålagt ansvar solidarisk med L, men kun for afhjælpningsomkostningerne på kr. I det indbyrdes forhold skulle L bære ⅔ og R ⅓ af afhjælpningsomkostningerne. (Den tømrermester, der havde opført svinestalden, var ikke inddraget under sagen. Formentlig kunne han være pålagt (med)ansvar for ikke at sige fra). I U H om et luftudskiftningsanlæg til en gokarthal havde bygherre BH anlagt sag mod såvel rådgiver R (et ingeniørfirma) som entreprenør E (et ventilationsfirma) i anledning af mangler ved anlægget, der blev leveret og herefter ændret. Landsretten lagde til grund, at en af R udarbejdet projektbeskrivelse ikke var forelagt E og dermed ikke var blevet en del af kontraktsgrundlaget, hvorfor der ikke»i traditionel betydning var tale om udbud på funktionskrav«. Aftalen beroede herefter på indholdet af tilbud og acceptskrivelse, og bl.a. under henvisning til skønserklæringen i sagen lagde landsretten til grund, at det oprindeligt leverede anlæg 376 opfyldte kravene i acceptskrivelsen til opvarmning og ventilationskapacitet. Højesteret tiltrådte, at E både i første og anden omgang havde leveret et ventilationsanlæg som aftalt, idet spørgsmålet om anlæggenes kapacitet til fjernelse af kulilte lå udenfor, hvad E havde påtaget sig forpligtelser med hensyn til. Højesteret fandt heller ikke, at der var fornødent grundlag for at fastslå, at E burde have advaret BH, der var repræsenteret af R, om, at Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 anlæggene ikke ville have den fornødne kapacitet til fjernelse af kulilte i hallen. (R blev pålagt ansvar over for BH). Udbud på funktionskrav forekommer hyppigere mht. nogle entrepriser end andre. På nogle områder er det i dag helt sædvanligt, at entreprenøren eller leverandøren forestår (størstedelen af) projekteringen selv, således f.eks. når det gælder ventilations- og elevatorentrepriser samt visse tagkonstruktioner (leverancer af limtræsspær og tagkassetter). Hvis parterne i sådanne tilfælde intet særligt har aftalt, kan det være tvivlsomt, om der skal lægges mest vægt på deres almindelige aftale (dvs. AB 92 2, stk. 2) eller på den sædvanlige fremgangsmåde. Se om sædvanlig praksis også: I KFE VBA, der drejede sig om et byggeri opført i 1986/87, udtalte voldgiftsretten, at selv om elementleverandøren i en del tilfælde detailprojekterer elementer på baggrund af modtagne oplysninger, var der ikke grundlag for at statuere, at»der er sædvane for, at elementleverandøren projekterer elementerne«. I T:BB VBA, hvor et forkert asfaltmix førte til mangler i form af vejsvedning, fastslog voldgiftsretten først, hvad der»efter sædvanlig praksis«var udgangspunktet, og undersøgte dernæst, om dette udgangspunkt konkret kunne anses for fraveget. 5. Systemleverancer m.v. Systemleverancer defineres undertiden som komplekse, multiteknologiske produkter, som adskiller sig fra traditionelle byggematerialer og råmaterialer, og som kan tilpasses det enkelte byggeri.(17) Efter denne definition er f.eks. dør- og vinduessystemer, spær og præfabrikerede betonelementer ikke systemleverancer, medmindre der i produktet er integreret flere teknologier.(18) Der vindes næppe noget ved at fastlægge begrebet vældig nøje, da der under ingen omstændigheder kan deduceres retsvirkninger herfra. Snarere bør betegnelsen blot anvendes som overskrift for leverancer, som er præfabrikerede, og som forudsætter et eller andet element af individuel projektering, f.eks. i form af statiske beregninger (spær) eller tilpasninger til bygningen (vindueskassetter, ventilationsanlæg) eller til andre leverancer (dør-, vindues-, låse-, alarm- og andre systemer). I sagens natur kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt mangelsansvaret påhviler entreprenøren og/eller leverandøren (og evt. tillige bygherrens rådgiver): I T:BB VBA (KFE ) havde bygherre BH - en kommunalt etableret fond - i september 2000 indgået et såkaldt partneringprojekt med bl.a. hovedentreprenør HE om opførelse af en»superarena«. HE indgik i en projekteringsgruppe»på lige fod med øvrige underrådgivere«og var»at betragte som en samarbejdspartner, som på lige fod med de øvrige rådgivere er forpligtet til at søge at nå de mål (kvalitet - tid - økonomi), som bygherren opstiller«. Mellem BH og HE var AB 92 aftalt. Mellem BH og totalrådgiver TR var ABR 89 vedtaget. Tagkonstruktionen af limtræ skulle leveres af leverandør L, der tillige forestod de statiske beregninger. Tagspærene blev leveret til L af L's moderselskab M, hvorefter L leverede den samlede tagkonstruktion til HE. Den 3. januar 2003 brasede dele af taget sammen, og BH (nu kommunen) indledte voldgiftssag mod HE, der adciterede L og M, samt mod TR, der adciterede underrådgiver UR. Spørgsmålet om, hvem der kunne drages til ansvar, blev udskilt til særskilt afgørelse. Ifølge skønserklæringen skyldtes sammenstyrtningen fejlagtige beregninger fra L, hvorimod mindre fejl i selve limtræet fra M var uden reel betydning. Voldgiftsretten fandt, at HE som hovedentreprenør havde påtaget sig samme forpligtelse over for BH, som L havde over for HE, nemlig at levere - herunder projektere og foretage statiske beregninger på - limtræskonstruktionen. HE havde ikke selv begået fejl, men hæftede for mangler og produktansvar ved L's ydelse. Voldgiftsretten frifandt TR, fordi det var»overvejende betænkeligt at fastslå, at [TR havde] pådraget sig et ansvar over for [BH] ved ikke selv at gennemgå og efterregne L's projektering og statikberegning af limtræstagspærene«. UR blev frifundet»i konsekvens af«frifindelsen af TR. Voldgiftsretten dømte L til at friholde HE. I T:BB VBA havde hovedentreprenør HE påtaget sig en lukningsentreprise, hvorom der i arbejdsbeskrivelsen under overskriften»projektering«bl.a. fremgik følgende:»facadeelementerne og glaslukningsarbejdet er at betragte som en systemleverance, der tilpasses, detailprojekteres og monteres af entreprenøren iht. arkitektens tegningsmateriale«. Af bygningsdelsbeskrivelsen fremgik det, at der til glaspartier skulle anvendes aluminiumsprofiler i kvalitet som fra en angiven producent P. HE anvendte dette system fra P, og underentreprenør UE fremstillede produktionstegninger på grundlag af P's tegningsmateriale. Efter voldgiftsrettens opfattelse fremgik det af de kontraktlige projekteringsforpligtelser og af den udførte projektering, at det var HE, og ikke bygherrens rådgiver (R), som havde ansvaret for vindueselementernes projektering og produktion og faktisk også præsterede disse ydelser. En række af UE's tegninger var af R påført påtegninger, af hvilke enkelte rejste spørgsmål vedrørende vinduernes tæthed. Voldgiftsretten fandt intet grundlag for at statuere, at påtegningerne skulle indebære, at R havde påtaget sig eller overtaget ansvar for vindueselementernes konstruktion eller tæthed. I T:BB Ø havde en tømrermester E bl.a. påtaget sig at opsætte to pavilloner, som bygherre BH fik leveret fra leverandør L. Af L's tilbud fremgik, at punktfundamenter ø mm til 900 mm dybde, fliser og stræktømmer samt sammenbygning med eksisterende bygninger var uden for tilbuddet. L havde udarbejdet en plantegning, som indeholdt beskrivelse af tag-, udhængs-, gulv- og vægkonstruktion samt døre og vinduer, og som nederst omtalte fundamenter, der var angivet som 400 x 400 x 65 mm fliser eller ø 300 mm punktfundamenter ført til frostfri og bæredygtig dybde, evt. stræktømmer/jern, evt. grus og membran. Efter afleveringen konstaterede BH, at gulvene i pavillonerne gyngede meget. BH krævede godtgørelse for udbedringsomkostningerne af E, der adciterede L med krav om friholdelse. Ifølge en indhentet skønserklæring kunne L's tegning»ikke umiddelbart [ ] benyttes som en opstillingsvejledning«, og der skulle have været monteret bæreremme til understøtning af gulvbjælkerne. Under sagen forklarede BH, at L's medarbejder havde leveret pavillonerne på en blokvogn og i samråd med E sat dem sat på plads med kran på blokvognen. BH forklarede også, at han havde hørt en telefonsamtale (af uoplyst indhold) mellem E og en anden medarbejder hos L. Byretten pålagde E at godtgøre BH udbedringsomkostningerne med kr., men frifandt L for E's regreskrav. For landsretten forelå kun det sidstnævnte spørgsmål. Landsretten frifandt også L, bl.a. med henvisning til at L's tegning ikke kunne anses som en opstillingsvejledning, og at E ikke havde løftet bevisbyrden for fejlagtig telefonisk rådgivning fra L's side. Se også T:BB Ø(19) og T:BB VBA (KFE ) - begge om sammenstyrtede svinestalde - samt T:BB VBA (KFE ) og T:BB VBA (KFE ) - begge om problematiske tagkonstruktioner. Afgørelserne er eksempler på, at entreprenøren (eller leverandøren) påtager sig en vis projekteringsopgave.(20) I T:BB VBA var beregning af spærenes bæreevne indeholdt i leverancen; i T:BB Ø var projekt for pavillonernes opsætning ikke indeholdt. Hvis (klare) aftaler savnes, må det bl.a. spille en rolle, om det, der leveres, normalt anses for en samlet konstruktion eller blot for en bygningsdel. Hvis entreprenøren har påtaget sig en projekteringspligt, er rådgiveren som udgangspunkt ikke ansvarlig for entreprenørens rådgivning.(21) Spørgsmålet om medansvar for rådgiveren kan volde tvivl, sml. ordene»overvejende betænkeligt«i T:BB VBA. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 6. Pligt til projektering eller faktisk projektering i øvrigt Flere afgørelser tyder på, at den entreprenør, der faktisk fremkommer med forslag til projektering, bærer et ansvar herfor, selv om der ikke efter kontrakten påhviler ham nogen pligt til at projektere, jf. KFE VBA (om ekstraarbejder), hvor voldgiftsretten udtalte, at der var tale om et projekt, der var»foreslået og iværksat af [E], der dermed [havde] det projektmæssige ansvar«(udh. her). Entreprenøren (E) er pålagt (fuldt/delvis) ansvar i bl.a. afgørelserne KFE VBA, hvor E havde udarbejdet en kortfattet beskrivelse, KFE VBA, hvor E havde lavet en arbejdsskitse, T:BB VBA (KFE ), hvor E havde foreslået tagpap ændret til folie, og T:BB VBA, hvor E havde foreslået ændring i facadepuds.(22) Der findes dog også et eksempel på, at entreprenøren er blevet frifundet, selv om han har foretaget en vis projektering, jf.: KFE VBA, der omhandlede et såkaldt»mellemudbud«af et byggeri, hvortil bygherre BH's rådgiver R havde udarbejdet hovedprojekt. Af arbejdsbeskrivelsen fremgik, at udførelse af produktionstegninger påhvilede entreprenøren. Entreprenør E havde i sit tilbud bl.a. anført, at projektering ud over»arbejdstegninger i normalt omfang«ikke var indeholdt. Der var problemer med vandindtrængning fra altaner i murværket, og BH anlagde sag mod såvel R som E. Skønsmændene udtalte, at årsagen var projektfejl. Voldgiftsretten lagde til grund, at E alene havde påtaget sig at udarbejde nødvendige arbejdstegninger samt stillet krav om at få indflydelse på detailtegningerne. Det forhold, at R ikke selv udarbejdede detailtegninger, men anvendte produktionstegninger fra E og dennes underentreprenør, kunne ikke medføre, at projektansvaret blev overført fra R til E. Der var heller ikke i øvrigt grundlag for at pålægge E, hvis arbejdstegninger skulle godkendes og var blevet godkendt af R, ansvar, hvorved bl.a. henvistes til, at der var udført en prøvealtan. Ansvaret for en udskiftning af en metalstrækplade med en mere vandfølsom eternitplade blev også kun pålagt R, der ikke over for BH havde frarådet anvendelsen. Voldgiftsretten bemærkede i den forbindelse intet om, hvorvidt det også havde påhvilet E (eller mere præcist den underentreprenør for hvem E var ansvarlig) at sige fra på dette punkt.(23) Udgangspunktet må være, at den entreprenør, der ikke er indblandet i projekteringen, kan nøjes med at fraråde åbenbart uhensigtsmæssige løsninger, mens den, der involverer sig og fremkommer med egne projektforslag, må foretage visse selvstændige undersøgelser for at sikre sig, at disse forslag ikke er uegnede (eller i hvert fald gøre klart opmærksom på, at sådanne undersøgelser 378 ikke er foretaget). Princippet om entreprenøransvar for selvstændige projektforslag er kommet klart til udtryk i utrykt kendelse af 10. november 1987 i sag C-1552(24) om en tagkonstruktion foreslået af entreprenør E, der bestred at være ansvarlig. Voldgiftsretten udtalte i sagen bl.a.:»voldgiftsretten er enig med [E] i, at der i almindelighed ikke kan pålægges en entreprenør noget medansvar for projekteringsfejl, og dette gælder fuldt ud for så vidt angår de forslag, der lå til grund for den oprindeligt planlagte tagkonstruktion. - I det foreliggende tilfælde, hvor det efter bevisførelsen må lægges til grund, at [E] tog initiativet til ændringen og udformede de eneste foreliggende tegninger og beskrivelse af fremgangsmåden, finder voldgiftsretten imidlertid, at der bør pålægges [E] medansvar for den begåede åbenbare fejl«.(25) Hvis bygherrens rådgiver fortsat har det overordnede ansvar for at kontrollere entreprenørens forslag, f.eks. mht. statikken, er (fuldt) ansvar for entreprenøren derimod mindre nærliggende: I T:BB /2 VBA (KFE ) rettede et forsikringsselskab efter en stormskade et regreskrav mod den hovedentreprenør (HE), der i sin tid havde udført byggeriet på grundlag af et alternativt tilbud. Efter udbudsgrundlagets formulering fandt voldgiftsretten, at også ansvaret for alternative tilbuds statiske korrekthed måtte påhvile totalrådgiver TR. Allerede inden licitationen var TR blevet opmærksom på forhold, der begrundede, at TR havde et selvstændigt ansvar for at sikre, at statikken i HE's alternative forslag levede op til gældende normer. Efter voldgiftsrettens opfattelse måtte en erfaren tømrermester imidlertid kunne indse, at en lægteafstand på omkring 165 cm og mellemrum mellem afstandslister på ca. 112 cm ville give for få befæstigelser. HE blev pålagt ansvar herfor, men skulle pga. TR's fejl kun bære ⅓ af ansvaret.(26) Undertiden er der ikke aftalt noget (klart) om, hvem der skal foretage projekteringen, og den, der faktisk foretager den, vil dermed i reglen blive ansvarlig, hvilket også indebærer ansvar for den, der hæfter for den pågældende: I KFE VBA var gulvvarmeanlægget i en beboelsesejendom underdimensioneret. Underentreprenør UE havde været bekendt med, at loftshøjden afveg væsentligt fra det normale, men varmetabsberegningen fra UE's leverandør L var desuagtet lavet ud fra standardforudsætninger. Det kunne ikke anses for bevist, at L's beregninger havde været forelagt for eller var blevet godkendt af bygherren, og voldgiftsretten pålagde på denne baggrund hovedentreprenøren, der hæftede for UE, ansvar for underdimensioneringen. Hæftelsen for underentreprenørers og -leverandørers projekteringsfejl kan påføre hovedentreprenøren en ubehagelig overraskelse og en betydelig erstatningsbyrde, jf. bl.a. KFE VBA, KFE VBA, T:BB VBA (KFE ) og T:BB VBA (KFE ). Kun i KFE VBA havde entreprenøren været så forudseende at fraskrive sig ansvaret for en (under)leverandørs specialprodukt.(27) Hovedentreprenøren kan for det første have vanskeligt ved på forhånd at vurdere de projektmæssige udfordringer, som underentreprenører eller -leverandører, typisk specialister på deres felt, vil stå overfor. For det andet kan hovedentreprenøren ikke altid sikre, at de relevante projektmæssige forudsætninger kommunikeres til rette vedkommende, jf. f.eks. den netop nævnte KFE VBA om den unormale loftshøjde. 7. Tidligt udbud, ufuldstændige og skrabede projekter Baggrunden for et spinkelt projektmateriale kan være, at der ikke er tid og penge til udarbejdelse af et ordentligt projekt, eller at valget af produkt og udførelsesmåde - inden for visse rammer - bevidst overlades til entreprenøren. Om der foreligger et»tyndt«projektmateriale, som i og for sig kan hævdes at stride imod AB 92 2, stk. 2, afhænger bl.a. af den sædvanlige fremgangsmåde, sml. KFE VBA, hvor fastgørelsesmetoden for nogle akustikplader ikke fremgik af projektet, og pladerne faldt ned, fordi entreprenøren havde anvendt klammer i stedet for søm. Fra praksis om skrabede projekter henvises til følgende afgørelser:(28) I KFE VBA havde entreprenør E påtaget sig at opføre et antal ens huse i hovedentreprise for bygherre BH, der havde tilvejebragt det tekniske grundlag og var ansvarlig over for bygningsmyndigheden. Tegningsmaterialet var spinkelt, og beskrivelsen af træfagene overladt til E. Voldgiftsretten udtalte, at den anvendte mellemform, hvor den udførende»delvis«er hovedentreprenør, indeholder risici for misforståelser og uklarhed vedrørende ansvarsforholdet, og tilføjede:»den rene totalentrepriseform må anvendes, hvis egentligt ansvar for projekt, udførelse og styring skal tillægges entreprenøren«. (Kendelsens resultat er ikke offentliggjort, men E blev 379 antagelig pålagt et vist ansvar, både for forsinkelse og senere skader). I KFE VBA var der i et større boligbyggeri opstået omfattende revnedannelser i elementerne. Bygherre BH indledte voldgiftssag mod arkitekt A, ingeniør I samt hovedentreprenør HE, der adciterede underentre- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 prenør (UE), der havde udført arbejdet. Ifølge skønserklæringer skyldtes revnerne utilstrækkelig vindafstivning, der overvejende henførtes til»grove udførelsesfejl«, men i mindre omfang til utilstrækkelige projektanvisninger. I forklarede, at han ikke havde foretaget stabilitetsberegninger, men benyttet erfaringerne fra traditionelt lavt byggeri. Voldgiftsretten fandt, at I ved projekteringen burde have taget stilling til den nødvendige afstivning, herunder foretaget stabilitetsberegninger. Den foreskrevne forankring var klart utilstrækkelig, og projektmaterialet måtte i det hele anses for ganske utilstrækkeligt. Det kunne ikke påhvile HE eller UE at foretage selvstændige overvejelser om byggeriets stabilitet. Efter en samlet vurdering fandt voldgiftsretten - uanset skønsmændenes ansvarsfordeling - at»hovedansvaret for skaderne [måtte] tilskrives projektfejl, der ikke [var] søgt afhjulpet under tilsynet med byggeriet«. Ansvaret fordeltes med ⅔ til I og ⅓ til HE, der blev tillagt fuld regres hos UE. I KFE VBA havde en entreprenør (E) påtaget sig for bygherre BH»at udføre vvs-arbejdet«vedrørende en skulptur med overrislingsanlæg. Det viste sig senere, at anlægget var utilstrækkelig dimensioneret. Voldgiftsretten fandt ikke, at der var aftalt totalentreprise eller -rådgivning. BH havde ikke forinden indhentelse af tilbud ladet udarbejde et professionelt projekt, men havde dog været bistået af tekniske rådgivere. Da BH havde opfattet E som ekspert på området, mens omvendt E regnede med, at BH's rådgivere ville vurdere tilbuddet, anså voldgiftsretten begge parter for at være medansvarlige for fejlvurdering af opgavens vanskelighed, og E blev pålagt at betale en nedsat erstatning til BH. I KFE VBA var et sundhedscenter og ældreboliger opført på grundlag af et forprojekt,»således at entreprenøren fik mulighed for at medvirke ved færdiggørelsen af projektet«. Der viste sig mangler ved bæreevnen af nogle limtræsspærfag pga. svigt i samlingerne. Entreprenøren (E) afhjalp manglerne og afkrævede bygherren (BH) betaling herfor. Ifølge en indhentet skønserklæring var spærene fremstillet, leveret og monteret uden grundlag i et detailprojekt, således at samlingerne blev utilstrækkelige til at optage vandrette forskydninger. Der var ifølge erklæringen ikke kutyme for, at limtræsfabrikanten skulle gøre sig klart, hvilke laster konstruktionen senere vil blive udsat for. Voldgiftsretten lagde til grund, at limtræsfabrikanten (L) ikke havde haft pligt til at foretage selvstændige beregninger af konstruktionen, da disse efter parternes aftale skulle foretages af BH's rådgiver (R). E og L fandtes dog at burde have indset, at de udførte samlinger var utilstrækkelige som endelige samlinger i konstruktionen. Ved at undlade at forelægge dette spørgsmål for R fandtes E ansvarlig for halvdelen af det lidte tab. I T:BB VBA (KFE ) skulle underentreprenør UE for totalentreprenør TE udføre tømrerarbejdet på en svinestald. Taget på stalden, der blev afleveret i oktober 2004, kollapsede i februar Ifølge skønserklæringen var hovedårsagen manglende tværafstivning. TE udbedrede skaderne og anlagde sag mod UE og producenten af tagspærene, P. Voldgiftsretten frifandt P, der ved angivelse i en trætabel på tegningerne fandtes at have opfyldt sin normmæssige forpligtelse til at oplyse om placeringen af tværafstivninger. UE blev derimod fundet ansvarlig, idet behovet for tværafstivning måtte fremstå som nærliggende. (TE blev dog pålagt ⅓ egen skyld). I T:BB Ø havde bygherre BH - et ægtepar - i november 2007 med entreprenør E indgået aftale om en ombygning. BH leverede selv projektmaterialet, der var udarbejdet af faderen til en af ægtefællerne, en pensionist med 40 års erfaring inden for rådgivende ingeniørvirksomhed. Undervejs i byggeriet, ultimo marts 2008, opstod der uenighed om, hvorvidt kvistene på ejendommens første sal var udført i de korrekte mål. Projekttegningerne havde ikke angivelser af alle mål, og spørgsmålet var bl.a., om E skulle have benyttet tegninger i det elektroniske autocad-format, som BH havde fremsendt. BH anlagde senere sag med krav om bl.a. udbedringsgodtgørelse vedrørende mangler. Byretten lagde til grund, at E's anvendelse af autocad-tegningerne med deraf følgende mulighed for kontrol af mål mv. var forudsat. I det omfang der var uklarheder, burde E have rådført sig med BH. Landsretten indledte med at gengive indholdet af AB 92 2, stk. 2, og 10, stk. 1, og fandt det ikke mod E's benægtelse godtgjort, at anvendelse af autocad-materiale var aftalt. Fremsendelsen heraf fra BH til E gav ikke grundlag for at fastslå, at E burde have indset, at projektet ikke var tilstrækkelig vejledende. Risikoen for det utilstrækkelige projektmateriale fandtes derfor alene at påhvile BH, og E blev frifundet. Det er ikke let at finde en linje i disse afgørelser. Resultaterne spænder fra frifindelse af entreprenøren over forskellige dele-løsninger til pålæggelse af fuldt ansvar. Tilbøjeligheden til at dele forekommer at være temmelig stærk, jf. KFE VBA, der forekommer streng over for entreprenøren. Omvendt forekommer T:BB Ø temmelig mild over for entreprenøren, der end ikke fandtes at have pligt til at sige fra (eller tage forbehold) over for materiale, som fremkom i autocad-format, selv om han ikke anvendte det. Frifindelsen for projekteringsansvar for entreprenøren i KFE VBA er stødt på kritik.(29) Voldgiftsretten fandt imidlertid, at ordlyden af parternes aftale pålagde rådgiveren ansvaret for beregningerne, som denne faktisk også havde foretaget, men ikke havde videregivet til entreprenøren. Afgørelser om tynde projekter ligger i spændingsfeltet mellem entreprenørens ansvar for udførelse og hans indsigelses- og projekteringspligt. Når bortses fra tilfælde, hvor det er forsvarligt at undlade at udarbejde et projekt, jf. f.eks. KFE VBA, kan manglen på et (tilstrækkeligt) projekt alt efter omstændighederne føre til, (1) at entreprenøren frifindes for mangelsansvar (eller at hans ansvar nedsættes), eller (2) at entreprenøren 380 pålægges ansvar - enten begrundet i, (a) at han har undladt at sige fra, eller i (b) at han har påtaget sig at projektere. Med denne nummerering og litrering kan sager, hvori der har været fokus på det utilstrækkelige projektmateriale, grupperes som følger:(30) (1) KFE VBA, KFE VBA og T:BB VBA; (2a) KFE VBA, T:BB V, T:BB VBA (KFE ), T:BB VBA (KFE ) og T:BB V; (2b) T:BB V. Det kan undertiden være vanskeligt at se, hvorfor entreprenøren skal sige fra i nogle tilfælde, men ikke i andre, sml. f.eks. KFE VBA, KFE VBA, T:BB VBA og T:BB V. 8. Partnering og anden involvering i (projekt)samarbejde Entreprenørens deltagelse i samarbejde om projekteringen kan føre til, at bygherren senere gør gældende, at entreprenøren herved har påtaget sig et (med)ansvar for projektfejl: KFE VBA om en boligbebyggelse, der i blev opført som betonelementbyggeri. Det konstateredes (langt) senere, at gavlelementerne var utilstækkeligt forankerede, og at dækelementerne var mangelfulde derved, at der var anvendt en knastbredde på 15 cm, hvor en ingeniørtegning viste 30 cm, ligesom knasterne ikke var armerede. Bygherren (BH) gjorde gældende, at entreprenøren (E) var ansvarlig for afhjælpningsomkostningerne, dels fordi E ved rådgivning i projekteringsfasen havde påtaget sig et projekteringsansvar og i hvert fald burde have påpeget problemet, dels fordi E, der også havde produceret elementerne, havde tilsidesat projektet og handlet uforsvarligt ved at undlade armering af knasterne. Voldgiftsretten fandt det ikke godtgjort, at E's rådgivningsmæssige bistand havde været af en sådan beskaffenhed, at det reelt var E, der havde foretaget projekteringen eller været medbestemmende med hensyn hertil, og et ansvar for E fandtes ikke at kunne støttes på projekteringen. (E blev også i øvrigt frifundet). I KFE VBA blev det også gjort gældende, at hovedentreprenør HE ved sit samarbejde med de projekterende teknikere, R, havde pådraget sig et projekteringsansvar. Voldgiftsretten frifandt HE, der ikke havde grund til at forvente, at den udførte konstruktion og de deri indgående materialer kunne have uheldige egenskaber. Der kunne ikke påhvile HE Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 et almindeligt ansvar for egnethed, og en mindre udførelsesfejl fandtes ikke at have haft betydning for skaderne. I KFE VBA havde entreprenør E for bygherre BH påtaget sig opførelsen af et feriehotel ved en - i referatet ikke gengivet - entreprisekontrakt, der også omfattede ingeniørprojekteringen. E fandtes ansvarlig for udførelses- og projektfejl, bl.a. vedrørende varmeisoleringen. Nogle mangler skyldtes fejl begået af BH's arkitekt A, der ikke var inddraget under sagen. Skønsmændene udtalte, at grænsen mellem udførelses- og projektfejl var vanskelig at drage, og at det var tvivlsomt, om projektfejlene var arkitekt- eller ingeniørfejl. Voldgiftsretten pålagde E fuldt ansvar, men tilføjede, at A over for E skønsmæssigt burde bære ¼. Udsagnet:»Pligten til samarbejde medfører altså som udgangspunkt medansvar for projekteringen«forekommer på baggrund af sagens egenartede omstændigheder noget dristigt.(31) Aftaler om samarbejde forelå også i sagerne KFE VBA og T:BB VBA (KFE ), men ses ikke tillagt nogen særlig betydning for resultatet.(32) Efter praksis synes entreprenørens inddragelse i et samarbejde ikke i sig selv at påføre ham et (med)ansvar for projekteringen. Dette stemmer med retsstillingen ved entreprenørens projektgennemgang.(33) Omvendt kan entreprenørens involvering i projekteringen gøre det mere nærliggende, at han bør sige fra heroverfor, jf. f.eks. T:BB VBA (hvor asfaltmix ansås som et fælles produkt af parternes samarbejde).(34) Ansvar for entreprenøren forudsætter dog, at bygherren kan påvise en konkret fremgangsmåde eller konstruktion, som entreprenøren burde have frarådet eller have taget forbehold overfor. Der foreligger så vidt ses kun to relevante afgørelser om den samarbejdsform, der benævnes partnering:(35) I KFE VBA var der opstået sætningsskader som følge af fejl i de statiske beregninger foretaget af ingeniør I. Uanset at en del af forprojekterne fra I blev overdraget til entreprenør E, forblev konstruktionen I's opgave. Derimod var E ansvarlig for mangler ved varmeanlægget, hvor han udtrykkelig havde påtaget sig»ansvar for at udføre den supplerende rådgivnings-/projekteringsassistance«. I T:BB VBA (KFE ), der er omtalt i afsnit 5 om systemleverancer ovenfor, forelå der en partneringaftale. Partneringformen ses ikke at være tillagt nogen selvstændig betydning i disse sager. 381 (36) 9. Forsøg på at udlede mere generelle synspunkter Det er af flere grunde vanskeligt at udlede generelle synspunkter på grundlag af de foreliggende afgørelser.(37) En af disse grunde er, at gengivelsen af sagens faktiske omstændigheder, herunder aftalegrundlaget, ofte lader noget tilbage at ønske.(38) Det billede, der tegner sig, forekommer noget kalejdoskopisk: Én afgørelse tillægger det afgørende vægt, om funktionsudbud fremgår af en aftale, men forekommer afvisende over for sædvane som muligt grundlag;(39) en anden afgørelse tager det modsatte udgangspunkt, nemlig først at fastlægge, hvad der er sædvanligt, og dernæst at undersøge, om dette er fraveget ved aftale.(40) Én afgørelse tillægger ikke en klar aftale om, at arbejdet skulle udføres under bygherrens projektansvar, nogen vægt;(41) en anden afgørelse lader entreprenøren bære projektansvaret som aftalt, men nedsætter det med ⅓ under henvisning til godkendelse fra bygherrens rådgiver.(42) Mens nogle afgørelser således kræver et aftalemæssigt holdepunkt for at antage, at entreprenøren er gået ind på funktionsudbud,(43) fokuserer andre afgørelser først og fremmest på parternes faktiske fremgangsmåde, dvs. især på om entreprenøren er fremkommet med et projektforslag. Et par afgørelser forudsætter således, at»ansvaret følger forslaget«,(44) men den ene af dem ender med at»dele ansvaret lige«mellem bygherre og entreprenør, da førstnævnte var bekendt med en specifik risiko;(45) en anden afgørelse lader det ikke være afgørende, fra hvem forslaget hidrørte, idet bygherrens rådgiver stadig skulle godkende det;(46) en tredje afgørelse angik et tilfælde, hvor bygherren havde foreslået et produkt, men hvor entreprenøren desuagtet ifaldt fuldt ansvar, da det ikke var blevet pålagt ham at følge forslaget.(47) Én afgørelse fremhæver, at bygherrens rådgiver har godkendt entreprenørens forslag;(48) og en anden afgørelse antyder, at resultatet ville være blevet et andet, hvis nogle beregninger var fremsendt til bygherren(s rådgiver);(49) atter andre afgørelser fordeler ansvaret i tilfælde, hvor rådgiveren har godkendt;(50) og en sidste gruppe udgøres af afgørelser, der ikke lader en godkendelse være afgørende.(51) I hvert fald én afgørelse forekommer at anlægge en mere lempelig bedømmelse af entreprenørens indsats, når projektet har været spinkelt eller dårligt;(52) andre afgørelser udtaler, at det må være entreprenørens sag at tage forbehold.(53) Denne gengivelse af praksis kalder naturligvis på den indvending, at det ikke er rimeligt at antage, at der vil aftegne sig en klar linje i praksis. Eksempelvis kan det ikke forlanges, at der enten skal anlægges den linje, at rådgiverens godkendelse udelukker entreprenøransvar, eller den linje, at godkendelsen er uden enhver betydning. Hvis entreprenøren iht. en klar aftale bærer projektansvaret og fremkommer med et forslag i kernen af sin opgave, må han være ansvarlig uden hensyn til rådgiverens godkendelse. Hvis aftalegrundlaget er mindre klart, og entreprenørens forslag ligger i periferien af hans opgave eller aktualiserer et grænsedragningsproblem, der forelægges for rådgiveren til godkendelse, kan svaret blive et andet. I sådanne mindre klare tilfælde afhænger resultatet af en helhedsbedømmelse af en situation, hvori der ikke kun indgår arts-, men også gradsforskelle: Hvor klar/uklar? Hvor central/perifer? Forskellige omstændigheder trækker ofte i forskellige retninger - formentlig især i sager, der når frem til retlig afgørelse. Der kan derfor ikke stilles overdrevne krav til klarhed og konsekvens i praksis.»hard cases make bad law«, siger man. I hvert fald er det vanskeligt at udlede sikre retssætninger af sager præget af parternes uklare, til dels indbyrdes modstridende, kontraktsbestemmelser og fremgangsmåder. Sammenfattende er det dog værd at fastholde, at den entreprenør, der har påtaget sig at foretage projektering, bærer et sædvanligt professionsansvar herfor. Det, der giver anledning til tvivl, er, om entreprenøren i et konkret tilfælde har påtaget sig at projektere eller - mere generelt - hvor meget eller hvor lidt der skal til, for at dette kan antages. I grænseområdet mellem aftalens bestemmelser (eller mangel på samme) og parternes handlemåde opstår de vanskeligste spørgsmål: I KFE VBA blev den skriftlige aftale anset for afgørende, og talrige forespørgsler til leverandøren førte ikke til, at hans leverance skulle leve op til andre krav end de oprindelige. Der kan spørges, om ikke selve leveringen indeholder et (stiltiende) tilsagn om, at de nye krav er opfyldt, eller om der ikke i det mindste skulle være sagt fra eller taget forbehold. I T:BB Ø forelå der ingen skriftlig aftale om projektering, men angivelsen i en tegning var tilstrækkelig til, at leverandøren skulle foretage 382 dimensionering. I KFE VBA var rådgiverens tegning tilstrækkelig til, at limtræsfabrikanten kunne - og burde - have foretaget yderligere beregninger. I T:BB Ø kunne leverandørens tegning derimod»ikke umiddelbart«anvendes som opstillingsvejledning, og den omstændighed, at leverandøren anbragte pavillonerne med kran direkte på et (kendeligt?) utilstrækkeligt fundament, blev ikke tillagt betydning. I T:BB VBA (KFE ) havde producenten af tagspær opfyldt sin forplig- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 telse ved angivelser i en trætabel, og underentreprenøren blev pålagt (⅔) ansvar for manglende tværafstivning - formelt fordi han ikke havde sagt fra, men reelt omtrent svarende til, at han skulle have projekteret. I T:BB Ø blev entreprenøren frifundet, selv om han ikke havde anvendt fremsendte autocad-tegninger (eller taget forbehold). Da det er bygherren, der søger at drage entreprenøren erstatningsretligt til ansvar for projekteringsfejl, må det i almindelighed være bygherren, der har bevisbyrden for, at entreprenøren har påtaget sig den kontraktlige forpligtelse til at rådgive eller projektere, som bygherren påberåber sig.(54) Denne bevisbyrde kan bygherren lettest løfte, når han kan påvise, at entreprenøren iht. aftalen imellem parterne udtrykkeligt har påtaget sig en pligt til at projektere. Ved totalentreprise ligger dette klart. Ved funktionsudbud uden detaljerede projektanvisninger og med angivelse af, at projektering påhviler entreprenøren, burde det være lige så klart. Ofte er aftalegrundlaget imidlertid mindre klart. Måske er der på nogle punkter oplyst funktionskrav, mens der på andre er givet detaljerede projektanvisninger. Måske er aftalen ganske kort eller åben for flere fortolkninger. Måske strider nogle dele af aftalegrundlaget imod andre dele. I alle disse tilfælde bliver det mindre sikkert, hvor vidt entreprenørens projekteringspligt rækker. I hver enkelt sag er der en mængde omstændigheder, der aldrig vil foreligge på ganske samme måde i en ny sag, og ingen enkelt omstændighed - end ikke en aftale om projektansvarets placering - vil kunne afgøre enhver tænkelig sag. Det er derfor udelukket at angive et facit, men det kan siges, om noget»trækker fra«eller»lægger til«, når entreprenøren søges draget til ansvar for projektfejl. Med baggrund i, at bygherren har bevisbyrden, opstilles der 1 I en tidligere artikel i U 2013B s. 351 med titlen»entreprenørens indsigelsespligt ved projektmangler«var fokus rettet mod»traditionel entreprise«. 2 I U 2013B s. 351 henvises der i det første småtryk til en række afgørelser herom. 3 Betegnelsen»mellemformer«er derfor velvalgt for de former, der ligger imellem traditionel entreprise uden projekteringspligt på den ene side og totalentreprise på den anden, jf. Ole Hansen i Juristen 2011 s. 203 og samme: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 20 ff. 4 ABT 93 2, stk. 2, indeholder ordene»og krav«i første punktum og en yderligere bestemmelse i tredje punktum. 5 Se fra praksis KFE VBA, KFE VBA, T:BB V, T:BB V, T:BB VBA (KFE ), T:BB /2 V og T:BB V. 6 Jf. Hørlyck: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s. 168 ff., Ole Hansen i T:BB 2010 s og samme: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 75 ff. 7 Som antydet ovenfor ved note 4 rummer AB 92 2, stk. 2, en del potentielt konfliktstof, og det gælder i endnu højere grad for (den omtrent enslydende) ABT 93 2, stk. 2, sml. Hørlyck: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s. 34. Det samme gælder for ABT's overtagelse af andet punktum i 15, stk. 4, fra AB Jf. Hørlyck: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s Fører rådgiveren også tilsyn, kan han efter omstændighederne pådrage sig tilsynsansvar ved ikke at opdage entreprenørens projektfejl. 9 Jf. U H (T:BB ), T:BB VBA (KFE ) og T:BB VBA (KFE ) samt Hans Ladekjær Jeppesen i T:BB 2010 s. 425 ff. nedenfor en (ikke-udtømmende) liste over momenter, som bygherren kan påberåbe sig: 1) jo klarere kontrakten pålægger entreprenøren at udarbejde (detail)tegninger m.v., 2) jo mindre detaljeret udbuds-/projektmaterialet er, 3) jo mindre bygherren er bistået af tekniske rådgivere, 4) jo mere professionel eller specialiseret entreprenøren er på sit område, 5) jo mere sædvanligt funktionsudbud er på det pågældende område, 6) jo mere entreprenøren faktisk involverer sig i projekteringen, 7) jo mere bygherren(s rådgiver) kendeligt forlader sig på entreprenørens ekspertise, 8) jo større egeninteresse entreprenøren har haft i at fremkomme med et givet ændringsforslag til projektet (f.eks. anvendelse af egne produkter), desto mere nærliggende er det at antage, at entreprenøren har påtaget sig en projekteringsforpligtelse, som kan begrunde ansvar. Alle disse argumenter vil kunne vendes om af entreprenøren, der kan hævde, at udbuds-/projektmaterialet var meget detaljeret osv. Entreprenøren kan yderligere tænkes at fremføre, at bygherren (evt. ved sit tilsyn): 1) må bære risikoen forbundet med et skrabet projekt, 2) må bære risikoen for projektets uklarhed, jf. AB 92 2, stk. 2, 3) har godkendt entreprenørens projektforslag, 4) på forespørgsel har bekræftet, at arbejdet skulle udføres som sket, 5) burde have grebet ind af sig selv, 6) har gennemført en besparelsesrunde, der ikke levnede noget reelt valg, 7) ikke har krav på projektering som en gratis biydelse. 10 Jf. Hørlyck: Entreprise, 6. udg. (2009) s. 351 f., samme: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s. 36 f., Vagner: Entrepriseret, 4. udg. ved Torsten Iversen (2005) s. 344, Anders Vestergaard Buch: Entrepriseretlige mangler (2007) s. 43 og Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 163 ff. 11 Jf. Anders Vestergaard Buch: Entrepriseretlige mangler (2007) s Jf. ABT-betænkningen (bet. nr. 1266/1994, udgivet af Bolig- og Byggestyrelsen i april 1994) s. 13 f., Vagner: Entrepriseret, 4. udg. ved Torsten Iversen (2005) s. 344 og fra praksis T:BB VBA, hvor en entreprenør ved at komme igennem med en ændring var blevet»totalentreprenør på facadepudsarbejdet«. 13 Også her gælder grundsætningen om»byggetidens viden«. 14 Jf. Anders Vestergaard Buch: Entrepriseretlige mangler (2007), s. 107 og Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013), s Jf. Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 111 ff. og s. 175 ff. samt f.eks. T:BB VBA. 16 Se om påståede ekstraarbejder ved funktionsudbud f.eks. T:BB VBA (vedr. sprinkleranlæg). 17 Jf. rapporten»systemleverancer i byggeriet - en udredning til arbejdsbrug«(2005), s. 3, Ole Hansen i Juristen 2011 s. 202, samme: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 177 ff. og Helena Bente i T:BB 2012 s Jf. Helena Bente i T:BB 2012 s Afgørelsen er omtalt ovenfor i afsnit Som f.eks. T:BB VBA illustrerer, kan entreprenøren påtage sig projekteringsforpligtelsen i hovedentreprise og dermed hæfte for, at hans underentreprenør eller -leverandør opfylder forpligtelsen, jf. nedenfor i afsnit 6 in fine. 21 Jf. Michael Gjedde-Nielsen og Hans Lykke Hansen: ABR 89, 2. udg. (2006) s. 199 f. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 22 I de to førstnævnte sager var aftalegrundlaget enten uklart eller uomtalt i kendelsen; i de to sidstnævnte var der gennemført en projektændring uden stillingtagen til ansvarsspørgsmålet. - Se også KFE VBA og T:BB VBA (KFE ), som er omtalt i U 2013B s Afgørelsen kritiseres af Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 148 f. Aftalegrundlaget var imidlertid ikke klart, og voldgiftsretten lagde til grund, at E kun skulle udarbejde sædvanlige arbejdstegninger. Da rådgiveren endvidere skulle godkende - og faktisk godkendte - E's tegninger, forekommer resultatet rigtigt, sml. om betydningen af rådgiverens godkendelse Ole Hansen: op. cit. s. 150 og s Afgørelsen er fremdraget af Hørlyck: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s. 25 f. 25 Citeret efter Hørlyck: Totalentreprise, 3. udg. (2011) s Se også KFE VBA, KFE VBA og KFE VBA om ansvar, hvor entreprenøren bringer (egne) produkter i forslag. 26 Se om afgørelsen, der illustrerer den vanskelige grænsedragning mellem udførelses- og projekteringsfejl, også Hørlyck: Entreprise, 6. udg. (2009), s I KFE VBA havde entreprenøren»omvendt«afgivet en udtrykkelig garanti for (under)leverandørens produkt. 28 Se om tynde projekter også KFE VBA, KFE VBA, T:BB VBA. Se tillige KFE VBA, hvor entreprenøren blev pålagt ansvar for visse udførelsesfejl, men ikke for projekteringen, der i øvrigt var i overensstemmelse med byggetidens viden. 29 Jf. Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s I oversigten er medtaget både afgørelserne nævnt i denne og i den tidligere artikel i U 2013B s Jf. Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s Jf. Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 183 ff. 33 Jf. AB-betænkningen (bet. nr. 1246/1993, udgivet af Bolig- og Byggestyrelsen i marts 1993) s Jf. Anders Vestergaard Buch: Entrepriseretlige mangler (2007) s. 118 og Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s Jf.»Vejledning om partnering«, udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen i juni 2004 og tilgængelig på i praksis«, 2. udg. (2005), udgivet af Dansk Byggeri, F.R.I., Danske ARK og TEKNIQ i oktober 2005, og Hørlyck: Entreprise, 6. udg. (2009) s. 36 ff., Vagner: Entrepriseret, 4. udg. ved Torsten Iversen (2005) s. 7 og s. 40, Ole Hansen: Det entrepriseretlige hjemmelsproblem (2008) s. 263 ff. og samme i T:BB 2005 s samt Tanja Nielsen og Christian Johansen i T:BB 2012 s Jf. den redaktionelle note til KFE VBA. - Se også Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s. 191 ff. med henvisning til T:BB VBA og T:BB VBA, begge om ekstraarbejder, samt T:BB VBA (KFE ) om uberettiget annullation. 37 Se nærmere i den tidligere artikel, U 2013B s. 351 ved note I KFE gengives kontrakten f.eks. ikke. 39 Jf. KFE VBA. 40 Jf. T:BB VBA (KFE ). 41 Jf. KFE VBA. 42 Jf. KFE VBA. 43 Jf. KFE VBA og KFE VBA. 44 Jf. KFE VBA og KFE VBA (vedrørende ventilationsspalten). 45 Jf. KFE VBA. 46 Jf. KFE VBA. 47 Jf. KFE VBA. 48 Jf. KFE VBA. 49 Jf. KFE VBA (vedr. varmetabsberegningen). 50 Jf. KFE VBA og KFE VBA. 51 Jf. KFE VBA, T:BB VBA (KFE ) og T:BB VBA. 52 Jf. KFE VBA. 53 Jf. KFE VBA, T:BB V og T:BB V. 54 Jf. Tanja Nielsen og Christian Johansen i T:BB 2012 s Se i samme retning Jørgen Hansen m.fl.: Ansvar og moderniseret byggeproces (1970) s. 41 og Ole Hansen: Entrepriseretlige mellemformer (2013) s Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE.

VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE. 21. SEPTEMBER 2012 VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE. En ny kendelse afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

INTRODUKTION TIL AB 92

INTRODUKTION TIL AB 92 INTRODUKTION TIL AB 92 DAGENS PROGRAM 14.30 Introduktion Advokat, partner Christian Molt Wengel Byggeprocessen Juraen Entrepriseformer Overblik over AB 92 Betaling og ekstraarbejder Tid og forsinkelse

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 3. Ansvarsbegrænsninger, side 1 af 5 Oktober 2011

Aftale-Håndbogen - Kap. 3. Ansvarsbegrænsninger, side 1 af 5 Oktober 2011 Aftale-Håndbogen - Kap. 3. Ansvarsbegrænsninger, side 1 af 5 Oktober 2011 Ansvarsbegrænsninger ABR 89 indeholder en række forskellige ansvarsbegrænsninger. Formålet med ansvarsbegrænsninger er at indskrænke

Læs mere

Forholdsmæssigt afslag i rådgiverhonoraret

Forholdsmæssigt afslag i rådgiverhonoraret Forholdsmæssigt afslag i rådgiverhonoraret Jens Hjortskov, partner 26 Indledning Det giver ofte anledning til frustrationer i bygherrekredse, at bygherrens rådgiver for nemt slipper for ansvar, når bygherren

Læs mere

NY DOM OM ENTREPRISERETLIGT ANSVAR OG ENTREPRI- SEFORSIKRING

NY DOM OM ENTREPRISERETLIGT ANSVAR OG ENTREPRI- SEFORSIKRING 29. FEBRUAR 2012 NY DOM OM ENTREPRISERETLIGT ANSVAR OG ENTREPRI- SEFORSIKRING I entreprisesag fandtes tilsynsførende at være ansvarlig for at sikre, at destruktive indgreb i bærende bygningsdele blev foretaget

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

MOLT WENGEL TIDLIG INDDRAGELSE

MOLT WENGEL TIDLIG INDDRAGELSE TIDLIG INDDRAGELSE DE GODE GAMLE DAGE bygger 2 DE GODE GAMLE DAGE Arkitekten tegner Ingeniøren regner Entreprenøren bygger 3 DE KNAP SÅ GAMLE (MEN GODE!) DAGE Arkitekten tegner Ingeniøren regner Spærleverandøren

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER OLE HANSEN ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Entrepriseretlige mellemformer Ole Hansen Entrepriseretlige mellemformer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Ole Hansen

Læs mere

PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER

PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER 13. MARTS 2012 PRINCIPIEL DOM OM RISIKOBETONET ARBEJDE TIL VARETAGELSE AF ALMENE SAMFUNDSINTERESSER Da Forsvarsministeriets ammunitionsrydningstjeneste forsøgte at demontere en ueksploderet flybombe fra

Læs mere

DOM OM FORSIKRINGSMÆGLERANSVAR

DOM OM FORSIKRINGSMÆGLERANSVAR 9. JANUAR 2013 DOM OM FORSIKRINGSMÆGLERANSVAR Retten fandt, at forsikringsmægler ikke havde ydet utilstrækkelig eller fejlagtig rådgivning ved ændring af eksisterende pensionsordning i forbindelse med

Læs mere

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Af advokat Niels Heldgaard Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab www.mowe.dk Indledning Denne artikel behandler nogle af

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering. Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

AB 18 Entreprenørprojektering og grænseflader

AB 18 Entreprenørprojektering og grænseflader AB 18 Entreprenørprojektering og grænseflader Ole Hansen Professor, dr. jur. Dias 1 Hvad er formålet med AB-systemet? - Sektorpolitik - Entrepriseretlig baggrundsret - Pædagogisk funktion - Konkret aftaledokument

Læs mere

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18

NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 NU GÅR DET SNART LØS - AB 18 OG ABR 18 FRA 1. JANUAR 2019 KAN DET NYE AB-SYSTEM ANVENDES OG VISSE OFFENTLIGE BYGHERRER ER ENDDA FORPLIGTEDE HERTIL. HVAD SKAL BYGGERIETS PARTER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I DEN

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG

BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG 30. JUNI 2011 BEVIS I PRODUKTANSVARSSAG Det hævdes ofte, at der ikke skal meget til at løfte bevisbyrden for defekt i produktansvarssager. I en ny dom blev mellemhandleren - og reelt producenten - imidlertid

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

AB 18 og ledelsesrollen

AB 18 og ledelsesrollen AB 18 og ledelsesrollen ABudvalget Formand Lone Fønss Schrøder Entreprenørsiden: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Håndværksrådet, Tekniq og Kooperationen. Rådgiversiden Danske Ark og Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. august 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S v/ Tryg Forsikring Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 16. december 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Del I. Indledning

Indholdsfortegnelse. Forord Del I. Indledning Forord... 13 Del I. Indledning Kapitel 1. Emne, metode og materiale... 17 1. Emne og formål... 17 2. Metode... 19 3. Afhandlingens materiale... 20 3.1. Retskilder... 21 3.1.1. AB 92 og entrepriseaftalen...

Læs mere

Udviklingsskader i entreprise- og produktansvarsretten. Professor Ole Hansen Professor Vibe Ulfbeck

Udviklingsskader i entreprise- og produktansvarsretten. Professor Ole Hansen Professor Vibe Ulfbeck Udviklingsskader i entreprise- og produktansvarsretten P Professor Ole Hansen Professor Vibe Ulfbeck 12-04-2019 2 Obligationsrettens kilder aftale A ----------------- B 12-04-2019 3 Obligationsrettens

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Skadeforebyggende råd

Skadeforebyggende råd Skadeforebyggende råd 2018 Tryg samler hvert år op på, hvilke skadestyper der giver anledning til de største erstatningsudbetalinger i den kollektive forsikringsordning. Denne folder er en håndfuld råd,

Læs mere

Byggeskadefondens orienteringsmøder efterår 2017

Byggeskadefondens orienteringsmøder efterår 2017 Byggeskadefondens orienteringsmøder efterår 2017 DAGENS TEMA Gennemgang af den første MgO-kendelse Første MgO-kendelse afsagt den 21. juni 2017 Hvad kan vi udlede af kendelsen, og hvad lagde voldgiftsretten

Læs mere

16. JULI A og F anlagde sag mod B, montøren af gearet, C, og producenten af gearet, D.

16. JULI A og F anlagde sag mod B, montøren af gearet, C, og producenten af gearet, D. 16. JULI 2015 PRODUCENT AF GEARKASSE ANSVARLIG FOR SKADER OPSTÅET VED ET SKIBS PÅSEJLING - MELLEMHANDLER- HÆFTELSE ANSVARSFRASKRIVELSE I STANDARDLEVE- RINGSBETINGELSER I en ny byretsdom fandtes en producent

Læs mere

Nr. 41 af 12. marts 2018

Nr. 41 af 12. marts 2018 Nr. 41 af Fra: Anette Lyneborg Sørensen Til: AB-udvalget Emne: j.nr. BS0601-00007 Høringssvar fra Aarhus Kommune Dato: 16:56:22 Vedhæftede filer: Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. udkast til AB18 og

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Tina Braad

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Tina Braad Styring af bygge- og anlægsprojekter Ved Tina Braad 2 Styring af bygge- og anlægsprojekter Tidsplaner som styringsværktøj Sanktioner over for entreprenøren Administration af dagbøder Entreprenørens forsinkelseskrav

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

Entreprisekontrakt Kørebaneafmærkning

Entreprisekontrakt Kørebaneafmærkning Entreprisekontrakt Kørebaneafmærkning 2018-2020 Vedrørende entreprise for udførelse af kørebaneafmærkning 2018-2020 i Ikast-Brande Kommune. På nedenstående vilkår, er der den XX.XX 2018 indgået kontrakt

Læs mere

LANDSRETDOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSEL- SKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRE- NØR.

LANDSRETDOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSEL- SKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRE- NØR. 21. MAJ 2013 LANDSRETDOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSEL- SKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRE- NØR. Østre Landsret har i en ny dom fundet, at et ejerskifteforsikringsselskab, som under ejerskifteforsikringen

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag Landinspektørnævnet blev af A anmodet om genoptage en klagesag, hvor landinspektør L tidligere var blevet frifundet. Ved frifindelsen havde nævnet på baggrund af landinspektørens skriftlige indlæg og hans

Læs mere

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? 29. APRIL 2015 LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

AB og nye aftaleformer i byggeriet

AB og nye aftaleformer i byggeriet Ole Hansen & Torsten Iversen (red.) AB og nye aftaleformer i byggeriet Ole Hansen & Torsten Iversen (red.) AB og nye aftaleformer i byggeriet 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Claus Berg

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Claus Berg Styring af bygge- og anlægsprojekter Ved Claus Berg 2 Styring af bygge- og anlægsprojekter Tidsplaner som styringsværktøj Sanktioner over for entreprenøren Administration af dagbøder Entreprenørens forsinkelseskrav

Læs mere

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet

Læs mere

Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v

Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v Domstolene og retsudviklingen - et dansk perspek4v Entreprisere6slig symposium Bergen, 11-12 november 2013 Højesteretsdommer Niels Grubbe Formand for præsidiet for Voldgi:snævnet for bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Forsinkelse og tidsfristforlængelse

Forsinkelse og tidsfristforlængelse Forsinkelse og tidsfristforlængelse Hvilke regler videreføres uændret? Burde nogle af disse regler have været ændret? Hvilke nye regler foreslås? Burde nogle af disse regler modificeres eller opgives igen?

Læs mere

Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø

Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø H.P. Rosenmeier Marts 2015 Denne lille artikel er en bearbejdet og udbygget udgave af en kommentar til UfR 2015 s. 702 Ø i min

Læs mere

Produktansvaret i moderne dansk byggeproces

Produktansvaret i moderne dansk byggeproces Produktansvaret i moderne dansk byggeproces Oplæg ved Entrepriserettslig Symposium i Bergen 14. November 2017 Mads Bryde Andersen Professor, dr.jur. Københavns Universitet 14/11/2017 2 Nogle særpræg ved

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Skadeforebyggende råd

Skadeforebyggende råd Skadeforebyggende råd 2016 Tryg samler hvert år op på, hvilke skadestyper der giver anledning til de største erstatningsudbetalinger i den kollektive forsikringsordning. Denne folder er en håndfuld råd,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/00563 (Michael Ellehauge) 17. maj 2017

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/00563 (Michael Ellehauge) 17. maj 2017 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/00563 (Michael Ellehauge) 17. maj 2017 K E N D E L S E Holbech Lys v/ Lars Holbech Tømmerup (selv) mod Bygningsstyrelsen (selv) Klagenævnet for Udbud har den 9. marts 2017

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Morten Dahl Skomagergade 1 9240 Nibe Nævnet har modtaget klagen den 7. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagedes

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

NÅR JURA OG RISIKOSTYRING DUELLERER

NÅR JURA OG RISIKOSTYRING DUELLERER NÅR JURA OG RISIKOSTYRING DUELLERER LEGAL SHOOTOUT RISK MANAGEMENT RISK MANAGEMENT WIKIPEDIA S DEFINITION Method[edit] For the most part, these methods consist of the following elements, performed, more

Læs mere

ENTREPRISE OG BYGGERI

ENTREPRISE OG BYGGERI ENTREPRISE OG BYGGERI Afgørelsesoversigt 2018 ENTREPRISE OG BYGGERI er en afgørelsesoversigt, som har til formål at give den interesserede et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise

Læs mere

DOM OM ANSVAR FOR OLIEFORURENING - BEVIS FOR ANSVARSGRUNDLAG OG ÅRSAGSFORBINDELSE

DOM OM ANSVAR FOR OLIEFORURENING - BEVIS FOR ANSVARSGRUNDLAG OG ÅRSAGSFORBINDELSE 29. APRIL 2010 DOM OM ANSVAR FOR OLIEFORURENING - BEVIS FOR ANSVARSGRUNDLAG OG ÅRSAGSFORBINDELSE En ny landsretsdom tager bl.a. stilling til, hvorvidt der i en erstatningssag om ansvar for olieforurening

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

PRINCIPIEL DOM OM ENTREPRISEFORSIKRING

PRINCIPIEL DOM OM ENTREPRISEFORSIKRING 30. AUGUST 2012 PRINCIPIEL DOM OM ENTREPRISEFORSIKRING En ny dom tager stilling til, hvorvidt entrepriseforsikringens sædvanlige dækningsundtagelse for mangelfuld udførelse af projektering, beregning,

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

HOVEDENTREPRISEKONTRAKT

HOVEDENTREPRISEKONTRAKT HOVEDENTREPRISEKONTRAKT Indledning: Nærværende hovedentreprisekontrakt er udarbejdet til projektet Sammen om energimodernisering Go Energi i samarbejde med Furesø Kommune. Anvendelse af denne standarddokument

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL

DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL 12. MARTS 2012 DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL Der opstår ikke helt sjældent tvist om, hvorvidt forsikringstagerens tilskadekomst ved slag og lignende vold skal anses som et overfald (der dækkes)

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? 27. AUGUST 2013 NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? En ny højesteretsdom har omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at der ikke

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Fundet, at et socialt udvalg ikke havde været berettiget til at tilbagekalde et bevilget personligt tillæg (varmehjælp) til en folkepensionist. Grunden til,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Karl Johannesen og Statsaut. ejendomsmægler MDE Jens Seidenfaden v/jens Seidenfaden Bakkedraget 3 7100 Vejle Nævnet har

Læs mere

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009 Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Programoversigt 1. Hvad er en entrepriseforsikring? 2. Forskellige entreprisekontrakter 3. Byggeriets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011 Sag 219/2010 Nykredit Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Kim Ole Jørgensen (advokat Svend-Aage

Læs mere

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning. FD Sikring A/S (FD Alarmer) cvr. nr. 11 77 76 00 SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER (Erhverv) 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle aftaler

Læs mere

Entrepriseret. Entrepriseretten er ikke lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler.

Entrepriseret. Entrepriseretten er ikke lovreguleret, og er som udgangspunkt reguleret ved de almindelige formueretlige regler. Begreb og retskilder Entrepriseret Entrepriseaftale/kontrakt Aftale hvor den ene part(entreprenøren) forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt arbejdsresultat i form af opførelse eller reparation

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE

NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE 24. APRIL 2015 NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE Højesteret fandt i en ny dom, at den nærliggende risiko for, at brugeren af en maskine i forbindelse med rengøring samlede

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig Fyn A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede som følge af fejlagtige oplysninger i salgsopstillingen

Læs mere

ENTREPRISEAFTALE. Fonden Amager Bakke CVR nr c/o I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej København S (herefter Bygherren )

ENTREPRISEAFTALE. Fonden Amager Bakke CVR nr c/o I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej København S (herefter Bygherren ) ENTREPRISEAFTALE mellem Fonden Amager Bakke CVR nr. 37 23 43 38 c/o I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 2300 København S (herefter Bygherren ) og [Entreprenør navn] [CVR. nr.] [Adresse] [Adresse]

Læs mere

Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen

Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen Højt profileret domicilbyggeri for tøjkoncern Butiksareal i stueetage. Kontor på 1. og 2. sal. Åbning af butik 11-11-11 (Julehandel!)

Læs mere

Hovedentreprisekontrakt

Hovedentreprisekontrakt Hovedentreprisekontrakt om levering og opsætning af speedgates Side 1 af 8 Indhold 1. Kontraktens genstand og parter... 4 2. Generelle betingelser... 4 3. Aftalegrundlag... 4 4. Vederlag... 5 5. Betaling...

Læs mere

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 526.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 526.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. DOM Afsagt den 29. november 2013 i sag nr. BS 10H-3919/2012: Anker Hansen & Co. A/S Kaløvej 3 3600 Frederikssund mod Tryg Garantiforsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE 25. NOVEMBER 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE Østre Landsret har i en ny dom behandlet principielle spørgsmål om dels, hvornår forudsætningerne for anvendelse af FAL 45 er opfyldt; dels hvorledes

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Danvak Dagen Tilsyn og byggeledelse rettigheder og pligter i et praktisk lys. v/ Koncernjurist, advokat Lars Hauberg (Niras)

Danvak Dagen Tilsyn og byggeledelse rettigheder og pligter i et praktisk lys. v/ Koncernjurist, advokat Lars Hauberg (Niras) Danvak Dagen 2018 Tilsyn og byggeledelse rettigheder og pligter i et praktisk lys v/ Koncernjurist, advokat Lars Hauberg (Niras) 1 2 Hvad skete der lige der? 3 Den formelle rollefordeling Entrepriserettens

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BYGNINGSSAGKYNDIGES ERSTAT- NINGSANSVAR

LANDSRETSDOM OM BYGNINGSSAGKYNDIGES ERSTAT- NINGSANSVAR 29. MARTS 2012 LANDSRETSDOM OM BYGNINGSSAGKYNDIGES ERSTAT- NINGSANSVAR Bygningssagkyndig havde handlet ansvarspådragende, da det ikke var tilstrækkelig advarsel at give karakteren K1 i tilstandsrapporten

Læs mere

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling UfR 2016.1558/2 H Taewoong Højesteretsdommer Michael Rekling T s hovedanbringender til støtte for ugyldighed 1. Tilsidesættelse af kontradiktions- og forhandlingsprincippet (VL 37, stk. 2, nr. 1, litra

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,

Læs mere

ABR 89 og Rådgiveraftalen

ABR 89 og Rådgiveraftalen ABR 89 og Rådgiveraftalen IDA BYG Onsdag den 28. februar 2018 Kl. 14.00-17.00 WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK WWW.WINLAW.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 Sag 223/2017 (2. afdeling) A og B (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod Tryg Forsikring A/S som mandatar for C og D (advokat Morten Boe Svendsen) I

Læs mere

DOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSELSKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRENØR.

DOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSELSKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRENØR. 24. OKTOBER 2012 DOM OM ET EJERSKIFTEFORSIKRINGSSELSKABS DIREKTE KRAV OVER FOR SÆLGERS ENTREPRENØR. Retten i Roskilde har i en ny dom fundet, at et ejerskifteforsikringsselskab, som under ejerskifteforsikringen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006

Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006 Klagenævnet for Udbud 2005-0002498 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Erik Hammer) 3. februar 2006 K E N D E L S E J. Olsen A/S Entreprenør- & nedrivningsfirmaet og Jens Olsen (advokat Anders Hein, København)

Læs mere