Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.
|
|
- Georg Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen
2 Nu er intelligent design en realitet: Gennembrud Nye livsformer skal redde Jorden Den berømte genforsker Craig Venter har gjort, hvad der for få år siden virkede umuligt: at bygge en kunstig organisme med et specialdesignet arvemateriale. Det baner vej for kunstige livsformer, der kan skabe nye grønne brændstoffer, udvikle revolutionerende medicin og suge CO 2 ud af atmosfæren. D et er 500 millioner år siden, det sidst skete, men nu er Craig Venter på nippet til at udløse en ny eksplosion af nye livsformer. Denne gang med mennesket som skaberen og for første gang i evolutionens historie ubestrideligt ved hjælp af intelligent design. Det er netop lykkedes Craig Venter og hans kolleger ved J. Craig Venter Institute i USA at designe og skabe en levedygtig kunstig organisme med et arvemateriale manipuleret efter forskernes ønsker. Dermed er vejen banet for en endeløs vifte af helt nye, laboratorieskabte organismer med egenskaber, der ifølge Venter bogstaveligt talt vil give os løsningen på alverdens problemer. Det er kun fantasien, der sætter grænsen, jubler han. Venter har da heller ingen grund til at sætte sit lys under en skæppe, for lige siden han i 2001 rystede den videnskabelige verden ved at have kortlagt hele menneskets arvemateriale på blot tre år, har han vist, at han er en forsker, man bør lytte til. Og lyttet bliver der når han uden at blinke lover at erstatte hele olieindustrien og trække tæppet væk under verdens oliediktaturer, tror man på ham. Et af verdens største olieselskaber, ExxonMobil, har indgået partnerskab A Dna-syntetiseringsmaskine Baser 2. Tre dna-stykker anbringes i et reagensglas, hvor enzymer samler dem til et større stykke, en kassette. G T C Dna-stykker 1. Fra dna ets fire baser, A, G, T og C, samler en såkaldt syntetiseringsmaskine en række dna-stykker med hver ca. 50 baser ud fra opskrifter i Venters computer-databaser over gener. Nogle af generne fungerer som den kerne, der er nødvendig for at opretholde liv, andre rummer komponenter, der fx kan frembringe en ny type medicin. Bakterier og gær skaber ny organisme Craig Venters metode går ud på at opbygge et kunstigt kromosom med en række ønskede egenskaber og sluse det ind i en værtsbakterie. Derved opstår en ny mikroorganisme, som fx kan producere medicin. 38 Af Rasmus Kragh Jakobsen. Illustrationer: Henning Dalhoff Kassette Enzymer Bakterie
3 med Venters firma Synthetic Genomics om at designe mikroorganismer, der skal fremstille fremtidens brændstof og samtidig suge drivhusgassen CO 2 ud af atmosfæren. Et andet program med oliegiganten BP skal få organismerne til at forvandle kul til renere brændstoffer. Med skabelsen af kunstige livsformer sætter Venter og kolleger desuden en tyk streg under, at der ikke er noget mystisk eller magisk ved liv. Livet består grundlæggende af kemiske processer. Vi er selv kemiske maskiner, siger han. Alle opskrifter står i generne Siden Watson og Crick i 1953 afslørede dna ets struktur, og hvordan biologisk information er opbevaret i cellerne, har molekylærbiologerne gradvist indsnævret livets grundlæggende komponenter. Helt nede på bunden ligger de genetiske opskrifter generne som giver alle arbejdsinstruktionerne til de proteiner, der katalyserer samtlige cellernes processer fra stofskifte til reproduktion. Gener, som gennem milliarder års evolution er blevet fintunet til at opretholde livet for klodens myriader af livsformer. De seneste 20 år er generne fra utallige organismer blevet kortlagt, digitaliseret Værd at vide Livet er kun blevet tændt én gang Venters laboratorieskabte organismer opfylder alle kriterier for liv: De har stofskifte, kan reproducere sig selv og bevæger sig ved egen kraft. De er med andre ord kunstigt liv men alligevel kan de ikke sammenlignes med livets opståen for omkring fire milliarder år siden. Forskerne bygger nemlig videre på det liv, som allerede findes her på Jorden. De kan ikke puste liv i det kunstige arvemateriale uden hjælp fra værtscellens cellulære maskineri bl.a. dens cellemembran, proteiner og mange signalstoffer. At Venters organismer er kunstige, betyder altså ikke, at han har fundet ud af at give liv til dødt materiale. I stedet har han bygget videre på eksisterende livsformer på en måde, som naturen næppe ville have gjort det uden menneskets hjælp. og lagt i stadig voksende data baser. For Venter er generne byggesten til fremtidens designede organismer, og de sidste par år har hans sejlbåd, Sorcerer II, filtreret verdenshavene for millioner af nye gener fra mikroorganismer. I dag ligger ca. 25 mio. gener i offentligt tilgængelige databaser, og heraf er omkring 20 mio. høstet fra Sorcerer II. En gigantisk skatkiste af komponenter, der kan samles på nye måder i kunstige organismer designet til at løse ethvert problem. De nye livsformer har fra starten været det ultimative mål for den rejse, som Venter begyndte i 1995, da han kortlagde arvematerialet fra to fritlevende organismer bakterierne Haemophilus influenzae og Mycoplasma genitalium, med hhv. ca og 500 gener. Herfra lykkedes det at eliminere 100 gener og finde, hvad man i computersprog kan kalde kernen i et operativsystem, på ca. 400 gener. Venter og kolleger satte sig nu for at bygge et helt rent kromosom alene ud fra dna ets kemiske komponenter fire baser, der kan købes på flaske. Med sådan et kromosom ville de kunne se, om en celle så at sige kunne starte op af sig selv med kromosomet som styre system, eller om der skulle mere til. Men der var et 3. Udvalgte kassetter overføres til en E. coli-bakterie. For hver gang bakterien deler sig, fordobles antallet af kassetter. 5. Herfra må bakterierne give op. I stedet overtager bryggegærceller den videre opbygning. Gærcellerne kan i modsætning til bakterierne både samle de lange dna-stykker til nye kassetter og kopiere dem ved at dele sig. Gærcellerne gør arbejdet færdigt og samler de 25 x baser til det færdige kromosom, som efter en modificering tæller baser. Enzymer Cellekerne 4. Kassetterne anbringes i et reagensglas, hvor enzymer klipper dem op, så der opstår lange dna-stykker. Herefter sørger nye enzymer præcis som i trin 2 for at samle stykkerne til nye større kassetter, der overføres til en bakterie. Som i trin 3 kopierer bakterierne kassetterne, og sådan fortsætter processen, til man har 25 dna-stykker på hver baser. Gærcelle
4 problem: Ingen havde bygget så stort et molekyle før. Med god grund teknologien til at skrive dna-molekyler har udviklet sig meget langsommere end teknologien til at læse dna et, og resultatet var fyldt med stavefejl. Først i 2003 var teknologien på plads, og det lykkedes at bygge en præcis kopi af genomet fra en lille bakterievirus, Phi X, på blot 5386 dna-baser. Det afgørende var imidlertid, at når det kunstige dna kom ind i en bakterie, startede det en serie reaktioner præcis som en rigtig virus dna et bliver afkodet til virusproteiner, der efter kort tid har samlet nye kopier af virusgenomet. Og som et kemisk vidunder udspyer bakterien en sky af viruspartikler, der hurtigt inficerer nye bakterier. Dna er med andre ord som et styresystem, når det gælder små virus, men er dna et også nok til at genstarte en rigtig fritlevende organisme som en bakterie? Det fik Venter og kolleger svaret på i 2007 i et studie, han selv kalder et af de vigtigste i min karriere, og som stadig virker som science fiction. Forskerne overførte simpelt hen hele genomet fra én bakterie til en helt anden bakterie og forvandlede dermed modtagercellen til donorbakterien, stort set Livet består grundlæggende af kemiske mekanismer. Vi er selv kemiske maskiner. Craig Venter, pioneren bag de nye livsformer som hvis forskerne havde skabt en ulv ved at sætte ulvens genom ind i en fårecelle. Ét styresystem fra én bakterie kan med andre ord fint genstarte en anden bakteriecelle. Nu manglede Venter blot en formssag nemlig at producere et helt bakteriekromosom fra bunden, hvilket også lykkedes i 2007, samt vise, at det også kunne starte en bakterie op. Immunforsvar spændte ben Men biologien er fuld af overraskelser, og ligegyldigt hvor mange gange forskerne prøvede at overføre det kunstige kromosom til bakterier, kunne de ikke starte cellen op. Det var, som om det kemisk skabte dna-kromosom havde mistet sin livskraft. Måske havde forskerne alligevel overset en eller anden vital bakteriekomponent? Hvis det var sandt, lå drømmen om at lave kunstige biologiske maskiner endnu mange år ude i fremtiden. Det tog forskerne de næste to år at løse gåden: Det var ikke en ukendt vital kraft, men derimod bakteriernes immunforsvar, som tilintetgjorde det kunstige dna. Undervejs var de større og større dna-stykker blevet samlet i bakterier. De sidste trin med de største stykker dna kunne bakterierne imidlertid ikke klare, så i stedet brugte forskerne bryggegæren Saccharomyces cerevisiae. Gær er en encellet organisme som bakterier, men en helt anden livsform, der tilhører samme rige af livets træ som os mennesker eukaryoter, der har cellekerner mens bakterier er en meget ældre livsform, prokaryoter, uden cellekerne. Kromosomet ankom altså til bakterien direkte fra gærcellerne, og ligesom vores immunforsvar vil afstøde transplanterede organer, har bakterier også en mekanisme, der beskytter dem imod fremmed dna ved at klippe det i småstykker. Det lykkedes dog forskerne at omgå bakteriernes immunforsvar ved enten at fjerne immunforsvaret i den modtagende celle eller ved at lade bakterie enzymer efterbehandle kromosomet, så det ligner bakteriens eget dna. Efter dette indgreb kan kromosomet starte cellen op som før. Dermed har forskerne vist, at de kan bygge kunstige genomer op fra bunden af dna ets fire 6. Da kromosomet er blevet færdigbygget i gærceller, mangler det beskyttelse mod en bakteries immunforsvar. Derfor tilsættes bakterieenzymer, der forsyner kromosomet med en kemisk beskyttelse i form af metylgrupper. 8. De kunstige mikroorganismer dyrkes nu videre i store tanke, hvor omgivelserne optimeres, så de kan producere fx ny medicin. 7. Kromosomet bliver nu overført til en værtsbakterie, hvor det er beskyttet mod værtens immunforsvar. Værtens kromosom er derimod ikke beskyttet mod det kunstige kromosoms immunforsvar og nedbrydes. Dermed er værtsbakterien blevet til en ny, specialdesignet mikroorganisme. Metylgrupper Bakterieenzymer Værtens kromosom Nyt kromosom Kromosom Ny organisme Medicin
5 grundlæggende byggesten. At hele genetiske styresystemer kan flyttes på tværs af vidt forskellige levende organismer. Og at dna et i sig selv kan starte cellen op med et helt nyt styresystem at bakteriecellen så at sige lige så godt kan bruge Apples OS X som Microsofts Windows. Dertil kommer den store bonus, at forskerne får adgang til det uforlignelige sæt genetiske værktøjer, som findes i gær, men ikke i bakterier. Det betyder kort sagt, at man kan fjerne gener, sætte nye ind og flytte rundt på store stykker dna, mens kromosomet er i gærcellen, og derefter efterbehandle kromosomet, inden det overføres til en bakteriecelle, der startes op som en ny celle. Vi kan gøre det igen og igen, siger Craig Venter, der forventer at præsentere en fuldt syntetisk bakterie om meget kort tid. Fra sin båd har Craig Venter og hans team indsamlet havlevende mikroorganismer fra hele verden. Deres gener samles i databaser, som nu rummer komponenterne til fremtidens kunstige organismer. e. hurd/getty/all over Oceaner leverer nye antibiotika Drømmen om de kunstige små biologiske maskiner er altså tæt på at kunne realiseres. Og skatkisten med 20 mio. gener fra Sorcerer II-ekspeditionerne bugner af komponenter til fx fremtidens medicin. På mikroskopisk plan er havet fx en morderisk slagmark af kemisk krigsførelse, hvor mikroorganismer bekæmper hinanden. Oceanerne er derfor sprængfyldt med nye antibiotika, som forskerne kan høste, når de finder generne. Der er nok titusindvis af antibiotikatyper derude, vurderer Venter. Et andet eksempel på mikrobernes vidunderlige kemi er bakterien Methanococcus jannaschii, der lever ved varme kilder i oceanernes mørke dyb og bruger kemisk energi i stedet for solenergi. Bakte rien kan forvandle CO 2 til metangas, og det er bl.a. dens gener, Venter håber kan løse klodens klimaproblemer. Der er i dag tre gange flere mennesker på planeten, end da Venter blev født i Det rejser store udfordringer med at skaffe mad, rent vand og energi nok, for slet ikke at tale om klimaproblemerne. Men Venter stoler fuldt og fast på, at desig nede mikroorganismer kan løfte opgaven. Elektronikindustrien har bygget computere og internettet ud fra blot et dusin elektroniske komponenter, og med mange millioner gener til rådighed er det kun fantasien, som sætter grænser for mikroorganismernes anvendelse. Craig Venters ambition er at redde Jorden måske kommer han også til det. Find mere om emnet på Perspektiv Kun fantasien sætter grænser Med den nye teknologi kan vi designe mikroorganismer, som ifølge Venter kan løse så godt som alle Jordens problemer. Her nogle eksempler. På kort sigt På længere sigt Suge CO 2 ud af atmosfæren Omdanne CO 2 til nye grønne brændstoffer Omdanne CO 2 til miljøvenlig plastic Producere vacciner lynhurtigt og billigt Producere ny medicin, fx antibiotika Rense vand til rent drikkevand Genoprette jord forurenet af fx olie Producere biologisk gødning
EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereBIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution
Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier
Læs mereModeller og simulering af kunstig liv
Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs merePå jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19
På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereUden enzymer var der ikke liv på jorden
Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Viden Djurs htx Biologi B Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx2nv17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier Huntington's chorea og cilier: huntingtinprotein påvirker små,
Læs mereMand eller mus. - hvad er forskellen?
20 Mand eller mus - hvad er forskellen? Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereTitel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereMit æble rådner - journalark
Mit æble rådner - journalark Hypotese: Et æble vil blive brunt når det kommer i kontakt med oxygenet i luften. Dette kan dog forhindres eller mindskes med antioxidanter, som citronsyre, askorbinsyre og
Læs mereDansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011
Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.
Læs mereLevering af avancerede behandlinger til hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer
Læs mere3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag
Læs mere1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...
. 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4
Læs mereHvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?
Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereNy teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon
Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON
NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereHF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereNy chip sætter navn på kræften
Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mere