Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen"

Transkript

1 Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

2 Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Rockwool Fondens Forskningsenhed ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED

3 Voldens Pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen, Marie Kruse, Jan Sørensen, Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, juni Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Print: Reproafdelingen, Københavns Universitet Rapporten kan købes ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, København K Tlf.: Trykt udgave: ISBN Elektronisk: Pris: 100,00 DDK 2

4 Forord Med finansiel støtte fra Rockwool Fonden har vi haft mulighed for at beskrive de samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder i Danmark og inkluderer heri de personlige omkostninger, som voldsudsættelse kan medføre for den enkelte kvinde. Projektet har vi kaldt projektet. Vi er klar over, at økonomer anvenkedstransaktioner, hvor prisen angiver det beløb, som en køber og sælger kan blive enige om ved udveksling af varer. Vold mod kvinder er langt fra en vare, som offer og udøver er blevet enige om, men en krænkelse af kvinder, som skal bekæmpes. Baggrunden for projektet er da også det danske Voldsobservatorium i Kvinderådets, Mødrehjælpens og Landsorganisationen for Kvindekrisecentres interesse i at skabe viden om voldens omkostninger som led i bekæmpelsen af vold mod kvinder. Vi vil rette en særlig tak til fhv. politimester Jørn Bro, der har forestået den omfattende og præcise kortlægning af omkostningerne i retsvæsenet, og som har forfattet rapportens afsnit herom. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har bidraget med data om omkostninger ved ophold i centrene og takkes for samarbejdet. En tværfaglig følgegruppe med deltagelse af Torben Tranæs, Rockwool Fonden, Mette Verner, Journalisthøjskolen, Randi Theil Nielsen, Kvinderådet, Kira West, Mødrehjælpen, og Lene Johannesson og Mette Volsing, LOKK har bidraget væsentligt til gennemførelse af projektet. Tak til Rockwool Fonden for finansiel støtte og Fondens Forskningscenter for god sparring i projektets forløb. Henrik Brønnum-Hansen, Karin Helweg-Larsen, Jan Sørensen og Marie Kruse København november

5 4

6 Indhold Forord Sammenfatning... 9 Omfanget af vold mod kvinder Risikofaktorer for voldsudsættelse Voldens omkostninger Komponenter i omkostningsberegningen Omkostninger relateret til vold i nære relationer (partnervold) Potentielle omkostninger ved flere henvendelser fra flere voldsofre Perspektiver Indledning Forekomst og karakteristik af kvinder udsat for vold Tidligere udredninger af vold mod kvinder i Danmark Omfanget af vold Voldsforekomsten ud fra de forskellige datakilder At beregne voldens omkostninger Tidligere anvendte metoder Samfundsøkonomiske begreber Komponenter i omkostningerne Undersøgelsens forskningsspørgsmål Identifikation af voldsudsatte kvinder Studiepopulationerne Voldsudsatte kvinder Referencepopulationen; ikke-voldsudsatte kvinder

7 4.2 Datakilder Registerdata Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne De voldsudsatte kvinder Identifikation af voldsudsatte ud fra registerdata Antal voldsudsatte identificeret i registerdata Karakteristik af voldsudsatte identificeret i registerdata Identifikation af voldsudsatte ud fra selvrapporterede data Karakteristik af voldsudsatte identificeret ud fra selvrapporterede data Personlige omkostninger Helbredsrelateret livskvalitet Voldsudsatte har nedsat helbredsrelateret livskvalitet Overdødelighed og tabte gode leveår Voldsudsatte har kortere forventet restlevetid Voldsudsatte har flere leveår med selvvurderet dårligt helbred Voldsudsatte har flere leveår med langvarig, belastende sygdom Sundhedsomkostninger Beregninger af sundhedsomkostningerne Omkostninger ved behandling af skader Meromkostninger i sundhedsvæsenet Voldsofres større forbrug af sundhedsydelser Hvad betinger meromkostningerne? Meromkostninger i forhold til tidspunkt for voldsudsættelse Meromkostninger blandt voldsudsatte identificeret ud fra selvrapporterede data Arbejdsmarkedskonsekvenser

8 8.1 Indkomstkonsekvenser Produktionstab Omkostninger i retsvæsenet Politianmeldelser Enhedsomkostninger Estimater for de samlede omkostninger ved voldssager Voldssager Omkostningerne ved voldssager mod kvinder Trusler, tilhold og husspektakler Trusler efter straffelovens Omkostning ved sager om advarsel (tilhold) Straffelovens Omkostninger ved husspektakler Voldtægt Straffelovens Omkostning for voldtægtssager Afsoningsomkostninger Erstatning til ofre for forbrydelser Samlede årlige omkostninger i retsvæsenet Omkostninger ved rådgivning, støtte og ophold Drift af krisecentre Årlig omkostning Mødrehjælpen og andre rådgivnings- og behandlingstilbud Statens omkostninger; de nationale handleplaner Den første handlingsplan, Fordelingen af budget Den anden handlingsplan,

9 Fordelingen af budget Strategi Undersøgelsens resultater i lyset af tidligere studier Review En sammenligning af omkostninger i Danmark og andre lande Perspektivering Appendiks 1 - Oversigt over variable Variabel Opbygningen af studiepopulationerne Referencer

10 1. Sammenfatning Formålet med projektet, Voldens Pris, har været at give en evidensbaseret vurdering af de forskellige typer omkostninger ved vold mod kvinder ud fra tilgængelige datakilder. De omfattende danske registerdata og data i Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser i 2000 og 2005 gør det muligt at identificere en studiepopulation af voldsudsatte kvinder og en referencepopulation af andre danske kvinder, der ikke er identificerede som voldsofre. For disse to grupper har vi indhentet og sammenlignet data om socioøkonomiske forhold, brug af sundhedsydelser og udvalgte arbejdsmarkedskonsekvenser. Vi har beregnet omkostninger i retsvæsenet relateret til politianmeldt vold mod kvinder ud fra præcise oplysninger om bl.a. tidsforbrug inden for politi, anklagemyndighed og domstole kombineret med lønningsomkostninger, samt afsoningsomkostninger og retsafgifter. Oplysninger om omkostninger ved voldsudsatte kvinders ophold i kvindekrisecentre er baseret på opholdstakster og antallet af ophold pr. år. Samfundets omkostninger omfatter også statens budget til en række initiativer, der er igangsat under de nationale handlingsplaner om bekæmpelse af vold mod kvinder. Der er i undersøgelsen inkluderet estimater over voldsudsatte kvinders personlige omkostninger. Disse omkostninger afhænger i høj grad af en række kendte og ukendte psykosociale faktorer. Kvinder, der udsættes for vold, er forskellige, og den vold der har medført en kontakt til sundhedsvæsenet og/eller en politianmeldelse er forskellig fra den vold, der rapporteres i befolkningsundersøgelser. Det er derfor ikke muligt entydigt at for de enkelte kvinder i form af tort og svie, langvarige helbredsproblemer og sociale ændringer. Men vi kan ud fra vores analyser præsentere beregninger, der vi- 9

11 ser, hvor meget voldsudsættelse i gennemsnit betyder for kvindernes helbredsrelaterede livskvalitet, tabte gode leveår og dødelighed. Volden har mange udtryk, den rammer kvinder med forskellig socioøkonomisk baggrund og i forskellige livssituationer. Følgerne af volden afhænger af en lang række faktorer, heriblandt voldens karakter, kvindens relation til voldsudøveren, omgivelsernes støtte og den enkelte kvindes sårbarhed, sociale netværk og andre psykosociale faktorer. Kvinder udsat for vold; identifikation af voldsofre Undersøgelsen omfatter to forskellige populationer af voldsudsatte kvinder, identificeret ud fra henholdsvis registerdata og selvrapporterede data i befolkningsundersøgelser. Vi har ud fra registerdata identificeret en population på forskellige kvinder i alderen år, der i perioden har politianmeldt vold, er døde som følge af vold og/eller har kontaktet en skadestue som følge af voldsudsættelse. I gennemsnit er der årligt ca kvinder, der er registreret i Offerregisteret pga. politianmeldt vold, i Dødsårsagsregisteret for dødsfald betinget af vold og/eller i Landspatientregisteret for sygehuskontakt pga. vold. De landsdækkende Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2000 og 2005 inkluderede spørgsmål om voldsudsættelse inden for de seneste 12 måneder. I alt har 323 ø- gelsen som populationen af kvinder med selv-rapporteret voldsudsættelse. Det er ud fra registerdata og befolkningsundersøgelser muligt at analysere, om der i de to grupper af voldsudsatte kvinder er særlige karakteristika, dvs. risikofaktorer, som har sammenhæng med voldsudsættelsen. 10

12 Omfanget af vold mod kvinder I perioden døde der i Danmark årligt mellem 8 og 22 kvinder som direkte følge af vold, heraf var ca. halvdelen betinget af vold fra en nuværende eller tidligere partner. Mellem og kvinder indgav årligt en eller flere anmeldelser om fysisk vold til politiet, og mellem opsøgte en skadestue en enkelt eller flere gange årligt pga. af voldsudsættelse. Knap hver tredje kvinde, der har anmeldt volden til politiet, har også kontaktet en skadestue pga. voldsudsættelsen. Blandt kvinder, der har kontaktet en skadestue pga. voldsudsættelse, har lidt over halvdelen af kvinder anmeldt volden til politiet. Registerdata viser, at omkring forskellige kvinder i løbet af et år udsættes for fysisk vold, der medfører politianmeldelse og/eller skadestuekontakt. Det svarer til, at 4 ud af 1000 kvinder i alderen år årligt udsættes for vold. I de nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2000 og 2005 har knap 4 ud af 100 kvinder angivet, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold. Et groft skøn er herudfra, at ca kvinder i Danmark årligt udsættes for vold en enkelt gang eller gentagne gange, dvs. ca. ti gange så mange voldsudsatte kvinder, som beregnet ud fra registerdata. Der er årligt knap kvinder, der har ophold i krisecentre pga. voldsudsættelse, i 2009 i alt 1.880, hvoraf en del kan være gengangere. Omtrent halvdelen af disse kvinder anmelder volden til politiet, og en ukendt andel har også kontaktet en skadestue i forbindelse med voldsudsættelsen. 11

13 Risikofaktorer for voldsudsættelse Langt de fleste voldsudsatte kvinder er i alderen år, selvom også ældre kvinder udsættes for vold. Risikoen for at blive udsat for vold er størst for kvinder under 30 år, arbejdsløse eller førtidspensionister, boende i de større byer, de enlige/fraskilte kvinder og kvinder med ikke-dansk herkomst. Befolkningsundersøgelserne viser, at der er sammenhæng mellem alkoholforbrug, lav indflydelse på eget arbejde, ægteskabelige og tidligere familiemæssige problemer, psykiske problemer og voldsudsættelse. 12

14 1.2 Voldens omkostninger Vold mod kvinder koster det danske samfund mindst ½ mia. kr. årligt (Tabel 1.1). Det svarer til en årlig samfundsmæssig omkostning på ca kr. pr. voldsudsat kvinde, der enten har anmeldt volden til politiet eller kontaktet en skadestue pga. vold, dvs. en beregning på basis af de kvinder, der er identificeret som voldsofre. Disse omkostninger omfatter først og fremmest kvinder, der er udsat for en vold, som kommer til samfundets kendskab gennem kontakt til krisecentre, skadestuer eller ved politianmeldelse. Der er ikke medtaget skøn over de potentielle omkostninger ved, at flere kvinder evt. fremover ville kontakte krisecentre, politianmelder eller kontakter sundhedsvæsenet pga. voldsudsættelse. Som beskrevet er der ca. ti gange større forekomst af voldsudsatte kvinder ud fra selv-rapporterede data i spørgeskemaundersøgelser end ud fra registerdata. De angivne omkostninger opstår blandt andet i sundhedsvæsenet, hos politi og retsvæsen, ved ophold og rådgivning i kvindekrisecentre og ved de kortsigtede tab i samfundsmæssig produktion. De inkluderer omkostninger relateret til nationale handleplaner og indsatser for at imødegå vold. Der kan ikke sættes et præcist tal på voldsofres personlige omkostninger, dvs. voldens betydning for den enkelte kvindes levevilkår, livskvalitet og senere sårbarhed. Det vil blandt andet afhænge af individuelle psykosociale faktorer, herunder eksisterende sårbarhed, modstandskraft og socialt netværk. Men analyserne viser, at voldsofre har et markant tab i helbredsrelateret livskvalitet og i forventede gode leveår, der delvist kan være betinget af, at voldsofre synes at udgøre en særlig social sårbar gruppe. Det skønnes, at voldsudsatte kvinder kan forvente knap tre flere leveår med langvarig, belastende sygdom end andre kvinder, og at deres forventede restlevetid er markant kortere end ikke volds- 13

15 udsatte kvinders. De langvarige samfundsmæssige omkostninger som følge af for tidlig død er ikke medregnet i de samlede omkostninger ved vold. Omkostningerne er opgjort i 2009 prisniveau og præsenteres samlet i tabellen. Her er der desuden udregnet en årlig gennemsnitspris pr. kvinde med udgangspunkt i to forskellige populationer af årige kvinder: 1) Det konkrete antal kvinder, som den enkelte omkostningskomponent omhandler, 2) Den samlede population på voldsramte kvinder, der årligt politianmelder vold og/eller kontakter et sygehus pga. vold. Omkostningerne, der alene er relateret til fysisk vold og trusler om vold mod kvinder, andrager knap 486 mio. kr. årligt, og når omkostninger i retsvæsenet ved politianmeldt voldtægt inkluderes er omkostningerne i alt 517 mio. kr. årligt. Vi har ikke medtaget omkostninger i sundhedsvæsenet ved særlige tilbud til kvinder udsat for seksuelle overgreb (Centre for seksuelle overgreb) og heller ikke omkostninger relateret til handlede kvinder inden for retsvæsen og særlige opholdscentre. Der er i de samlede omkostninger ikke indregnet de betydelige fondsmidler, der inden for de senere år er bevilliget til forskning om vold mod kvinder, og der indgår ikke omkostninger i ministerier og forvaltninger, der kan relateres til vold mod kvinder. I omkostningerne indgår der ikke en statslig udgift på ca. 21 mio. kr. årligt ved statens erstatning til voldsofre. Disse udgifter er en pengeoverførsel til de voldsudsatte, som ikke medfører en samfundsøkonomisk omkostning. 14

16 Komponent Antal berørte kvinder, årligt A Årlig omkostning i mio.kr. B Omkostning pr. berørt voldsoffer (kr.) A/B Omkostning pr. kvinde i voldspopulationen (kr.) (N=7.500) Grundlaget for beregning af omkostning Akut skadebehandling , Baseret på Landspatientregister og DRG-takster Meromkostning i sundhedsvæsenet , Voldspopulation sammenlignet med referencepopulation: DRG-takster for sygehuskontakt og psykiatri; sygesikringstakster; lægemiddelpriser Arbejdsmarked Indkomstkonsekvenser , Danmarks statistik; Voldspopulation sammenlignet med referencepopulation Produktionstab , Danmarks Statistik Retsvæsen Fysisk vold , Beregning ud fra kriminalstatistik, timeforbrug, lønninger, retsafgifter, afsoningsomkostninger Politianmeldte trusler , mm Husspektakler ,0 670 Tilhold/advarsler 400 3, Voldtægt , Kvindekrisecenter 1.800: 146, Tilbudsportalen og LOKK s sekretariat ophold + rådgivning ( ophold) Handlingsplaner , Evalueringsrapporter (Rambøl) Samlede årlige omkostninger/meromkostninger Inkl. Voldtægt (retsvæsen) 485,9 Ca

17 Komponenter i omkostningsberegningen De årlige omkostninger til ophold og rådgivning i kvindekrisecentre (minimum 147 mio. kr.) er den største post og omfatter godt og vel 30 pct. af de samlede omkostninger. Der bevilliges desuden årligt budget ud fra de nationale handleplaner til specifikke aktiviteter relateret til krise- og rådgivningscentre, herunder til LOKKs aktiviteter, Grevinde Danner, Mødrehjælpen og andre organisationer. Disse omkostninger er inkluderet i den årlige omkostning på ca. 20 mio. kroner i den nationale handleplan, som i det væsentlige bevilliges via Satspuljemidler. Retsvæsenets årlige omkostninger ved politianmeldt fysisk vold, trusler, husspektakler, tilhold og advarsler er beregnet til ca. 140 mio. kroner svarende til knap 30 pct. af de samlede omkostninger og er således den næststørste samlede omkostningskomponent. Heraf udgør omkostninger inden for politiet ca. 14 pct., omkostninger i politiadvokatur, til forsvar og domstole ca. 4 pct., og omkostninger ved strafsoninger ved dom for vold udgør ca. 60 pct. De øvrige omkostninger i retsvæsenet er relateret til politiets behandling af husspektakler og tilholdssager. Omkostninger ved politianmeldt voldtægt og/eller voldtægtsforsøg er ca. 31 mio. kroner årligt. Med en konservativ vurdering, er det umiddelbare samfundsøkonomiske produktionstab ved vold mod kvinder anslået til omkring 95 mio. kroner årligt svarende til knap 20 pct. af de samlede omkostninger. Det inkluderer indkomstkonsekvenser og produktionstab målt ved registrerede sygedage. Sundhedsvæsenets årlige omkostninger til behandling af de umiddelbare skader ved voldsudsættelse er på knap 11 mio. kroner. Voldsofre har desuden et større forbrug af sundhedsydelser end andre kvinder. Når den gennemsnitlige samlede omkostning ved kontakt til somatiske og psykiatriske sygehuse, distriktspsykiatri, primære sundhedsvæsen og udskrivning af lægemidler sammenlignes mellem voldsudsatte og andre kvinder er meromkostninger ved sundhedsydelser til de voldsudsatte ca. 73 mio. kroner årligt. Det vil sige at omkostningerne i sundhedsvæsenet ved vold mod kvinder kan anslås til omkring 84 mio. kroner (17 pct. af de samlede omkostninger). 16

18 Omkostninger til nationale handleplaner og indsatser for at imødegå vold er konservativt anslået til omkring 21 mio. kroner årligt i perioden (ca. 3 pct.). Der indgår i dette beløb ikke bevillinger til forebyggelse af vold mod kvinder inden for Social-, Integrations- og Justitsministeriernes ressortområder. Figur 1.1. Fordelingen af omkostninger på de forskellige komponenter. Handlingsplan, forebygg., rådgivn. Psykolog 1% Handlinsplan, voldsudøver 1% Handlingsplan, uddann. viden 1% Akut skadebehandling 2% Meromkostninger sundhedsvæsen 15% Kvindekrisecentre 30% Udvalgte sociale omkostninger 20% Retsvæsen 30% Note: Meromkostninger i sundhedsvæsenet er den gennemsnitlige større omkostning ved sundhedsydelser til voldsudsatte kvinder sammenlignet med andre kvinder, dvs. ikke-voldsudsatte kvinder. Det omfatter alle former for sundhedsydelser: somatiske og psykiatriske sygehuskontakter, kontakter til primære sundhedsvæsen, distriktspsykiatri og receptpligtige lægemidler. Udover disse, kvantificerede, omkostninger giver vold anledning til omkostninger, som det ikke har været muligt at beskrive i denne analyse. Dette vedrører blandt andet en række sociale omkostninger ved kommunale indsatser, som traditionelt ikke opgøres på en måde, der tillader analyse i forhold til årsag. Omkostninger for de berørte familier og i særdeleshed børn, der påvirkes af, at et 17

19 familiemedlem udsættes for vold indgår ikke. Der er uden tvivl tale om en betragtelig omkostning. Herudover giver vold anledning til en række kasseøkonomiske udgifter såsom erstatninger og forsørgelsesgrundlag til de voldudsatte. Men sådanne udgifter indgår ikke i en samfundsøkonomisk analyse, fordi der er tale om overførsel af pengebeløb mellem forskellige grupper i samfundet, og det er som sådan ikke forbundet med et egentligt ressourceforbrug (kun en beskeden omkostning i forbindelse med administration) og betragtes derfor ikke som en samfundsøkonomisk omkostning. For statskassen og de kommunale kasser er disse udgifter dog reelle nok, idet der jo er tale om, at en del af de statslige/kommunale budgetter skal reserveres til sådanne økonomiske transaktioner. I denne analyse har vi identificeret statens omkostninger til erstatning til voldsofre til ca. 21 mio. kr. om året og de årlige omkostninger til sygefravær til ca. 30 mio. kroner. Personlige omkostninger Voldsudsatte kvinder adskiller sig fra andre (ikke-voldsudsatte) kvinder ved at have reduceret helbredsrelateret livskvalitet, kortere forventet restlevetid, og ved at deres restlevetid gennemsnitligt er mere belastet af selvvurderet dårligt helbred og langvarige sygdomme. Vold kan således være en væsentlig risikofaktor for mentalt og fysisk dårligt helbred og udgør dermed en stor personlig omkostning. Voldsudsatte kvinder synes at udgøre en særlig sårbar gruppe, der uafhængigt af voldsudsættelse kan være belastet af svære psykosociale problemer. Det viser sig blandt andet ved en markant større kontakt til psykiatrien og ved dårligere selvrapporteret psykisk trivsel blandt de voldsudsatte kvinder sammenlignet med andre kvinder. 18

20 Omkostninger relateret til vold i nære relationer (partnervold) I danske registre defineres partnervold ikke som en specifik kategori, dvs. at det ikke ud fra registerdata er muligt sikkert at afgrænse omfanget af partnervold, og med sikkerhed at estimere omkostningerne relateret til denne form for vold mod kvinder i Danmark. På baggrund af tidligere undersøgelser, hvori er indgået en særlig registrering af skadestuekontakter og analyser af politianmeldte sager om vold mod kvinder, skønnes det, at ca. 1/3 af de årligt voldsudsatte kvinder har været udsat for vold fra en partner. Et groft skøn vil være, at de årlige omkostninger i sundhedsvæsen og retsvæsen pga. af udsættelse for fysisk partnervold er ca. 76 mio. kroner årligt. Hertil kommer, at den overvejende del af husspektakler og tilholdssager omhandler partnervold med en årlig omkostning i retsvæsenet på knap 9 mio. kroner. Hvor stor en andel af de beregnede knap 90 mio. kr. ved produktionstab, der angår partnervold, er usikkert. Men regnes der med ca. 1/3 er omkostningen på ca. 30 mio. kroner årligt. Omkostninger ved ophold i krisecentre angår langt overvejende partnervold, dvs. en årlig omkostning på ca. 147 mio. kroner. Regeringens handlingsplan har i perioden haft et gennemsnitligt årligt budget på knap 21 mio. kr. og indsatsen, der er dækket af dette budget, omhandler først og fremmest en indsats mod partnervold. Heri er kun delvist indregnet budget inden for enkelte ministerier. Det kan således groft skønnes, at de årlige omkostninger relateret til partnervold er på mindst 280 mio. kroner, dvs. knap 2/3 af de beregnede omkostninger ved vold mod kvinder. 19

21 Potentielle omkostninger ved flere henvendelser fra flere voldsofre Antallet af voldsofre er ca. ti gange større, når man tager udgang i selvrapporteret vold, end når antallet angives ud fra de kvinder, der har henvendt sig til myndigheder og/eller krisecentre pga. voldsudsættelse. En mindre andel af de 323 kvinder, der i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 og/eller 2005 har svar år, har også haft kontakt til politi og/eller skadestue, og er således en del af populationen på forskellige voldsofre, der indgår i beregningerne af omkostningerne ved vold mod kvinder. De øvrige - haft markant større brug af sundhedsydelser end andre kvinder, og de præsenterer således ikke en samfundsmæssig omkostning, der kan relateres til en voldsudsættelse. Der vil naturligvis ske en stigning i de årlige omkostninger ved vold mod kvinder, hvis flere kvinder vælger at politianmelde, oplever behov for kontakt til sundhedsvæsenet og/eller kontakter kvindekrisecentre. Men der kan ikke præsenteres noget rimeligt estimat for størrelsen af en potentiel omkostningsstigning. Dertil er der for ringe kendskab til karakteren af selv-rapporteret vold og de voldsudsattes reaktionsmønstre og behov for støtte uden for det nære sociale netværk. 20

22 1.2 Perspektiver Analysen blev gennemført for at beskrive de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved vold mod kvinder i Danmark. Den viser, hvor store de potentielle besparelser er, hvis det antages, at al vold kan undgås. Men der bør heri tages hensyn til den kompleksitet, at voldsudsatte kvinder er en sårbar gruppe, der generelt er karakteriseret ved dårlige livsvilkår og sociale omstændigheder Det er urealistisk at tro, at al vold kan forhindres, og bl.a. derfor er de absolutte talstørrelser ikke så relevante med mindre, de kan sættes i sammenhæng med andre forebyggelsesområder fx omkostninger ved ulykker, eller i forhold til andre samfundsmæssige problemområder som for eksempel uhensigtsmæssig livsstil eller trafikrelateret luftforurening. Der findes dog forholdsvist få systematiske analyser af sådanne områder. Sundhedsministeriet har for ca. 15 år siden gennemført en analyse af de samfundsmæssige omkostninger ved alkoholforbrug. Analysen opgjorde de samfundsmæssige omkostninger til omkring 13 mia. kr. i Set i forhold hertil, har de samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder mindre samfundsmæssig betydning. Dette bør dog ikke fortolkes derhen, at en øget indsats for at reducere forekomsten af vold er unødvendig. For den enkelte kvinde, som udsættes for vold, og hendes familie er det af meget stor betydning, at der bliver gjort en stor indsats fra samfundets side for at forhindre vold. Det relevante politiske spørgsmålet er således ikke, om der skal gøres en indsats for at forhindre vold, men snarere hvordan volden kan forhindres, og hvor stor en indsats, der er (politisk) vilje til at gøre. Dette spørgsmål kan nærværende analyse kun delvist besvare. Vi har ikke analyseret om, en indsats på ca.20 mio. kr. årligt til oplysning, rådgivning, behandlingstilbud til voldsudøvere og kompetenceudvikling af professionelle er tilstrækkelig eller vurderet effekten af forskellige former for forebyggelsestiltag. 21

23 Selvom denne analyse på et systematisk og empirisk grundlag har beskrevet de samfundsmæssige konsekvenser af vold mod kvinder, så er der fortsat behov for omhyggelige studier af effekten af de forskellige sektorers indsats: Kan undervisning i barnealderen og ungdommen reducere risikoen for at udøve vold og blive udsat for vold? Er den nuværende, generelle oplysning til befolkningen i stand til at reducere risikoen for at blive udsat for vold? Giver de aktuelle sociale tilbud til voldsudsatte kvinder en fremtidig nedsat risiko for at blive voldsudsat? Er tilbuddene tilstrækkeligt effektive til at afhjælpe de negative sociale og helbredsmæssige påvirkninger, som er forbundet med voldsudsættelse? For at besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt at udvikle og evaluere nye tiltag og metoder for at forebygge vold og reducere de negative konsekvenser af vold. Ideelt bør sådanne indsatser evalueres efter solide forskningsbaserede principper, dvs. at der gennemføres en systematisk vurdering af opnåede effekter, og at disse effekter sammenlignes med andre relevante indsatser helst i et kontrolleret design. 22

24 2. Indledning Vold er et alvorligt folkesundhedsproblem med store individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser, som potentielt kunne være undgået, hvis Danmark var fri for vold mod kvinder. Inden for de seneste år har der især været fokus på konsekvenserne af vold mod kvinder (1). Verdenssundhedsorganisationen, WHO, betragter vold som en af de otte hyppigste årsager til tabte leveår for yngre kvinder og en årsag til store sundhedsomkostninger. Der er et politisk sigte med at præsentere omkostninger ved vold mod kvinder i Danmark. Incitamentet til forebyggelse af vold mod kvinder er først og fremmest respekt for kvinders ret til at være beskyttet mod overgreb, men konkret viden om voldens omkostninger kan anspore til fortsat at bekæmpe denne form for vold og dens sundhedsmæssige og sociale konsekvenser - og dermed på langt sigt reducere samfundets omkostninger som følge af vold. Der er store metodemæssige udfordringer i at sætte konkrete tal på de samlede omkostninger ved vold mod kvinder, og internationalt angives der da også - selv i sammenlignelige lande - meget forskellige estimater for omkostningerne. 23

25 2.1 Forekomst og karakteristik af kvinder udsat for vold I den offentlige bevidsthed og i dagligtale er vold mod kvinder ofte synonymt med partnervold, også betegnet vold i nære relationer. Andre aspekter af vold mod kvinder, som fx vold på arbejdspladsen og vold i væbnede konflikter, har ikke haft den samme opmærksomhed. Da EU under det spanske formandskab i 2000 igangsatte politiske tiltag mhp. at forebygge vold mod kvinder var det med fokus på vold i hjemmet. Danmark fulgte under sit EU-formandskab i 2002 op på dette og fik vedtaget en række indikatorer til at følge udviklingen i vold mod kvinder i partnervolden. De første danske handleplaner, og om forebyggelse af vold mod kvinder havde tilsvarende specielt sigte mod partnervold og inddrog fra 2005 også konsekvenserne for børn af vold i familien (2;3). Den seneste nationale strategi omhandler vold i nære relationer, dvs. også de overgreb børn og mænd udsættes for ved samlivsvold (4). I nærværende rapport benytter vi betegnelsen vold i nære relationer om vold fra en tidligere eller nuværende kæreste, samlever eller ægtefælle. Denne vold kan omfatte fysisk vold, trusler om vold, andre ikke-fysiske overgreb såsom chikane, indskrænket bevægelsesfrihed, overvågning, økonomiske sanktioner, trusler mod børn. Det er ud fra de tilgængelige datakilder muligt at beskrive omfanget af fysisk vold o individer gennem økonomiske, politiske eller sociale strukturer. Undersøgelsen fokuserer derfor på fysisk vold mod kvinder. De datakilder, som indgår i nærværende undersøgelse, gør det ikke muligt klart at afgrænse vold i nære relationer, partnervolden, fra anden vold mod kvinder. Den danske straffelov definerer ikke partnervold som en særlig strafovertrædelse, hvorfor anmeldelser om denne type vold ikke kan afgrænses i Kriminalstatistikken. Tilsvarende anvendes der ved registrering af skadestuekontakter for vold ik- 24

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Ikke første gang den type undersøgelse er lavet I 1999 publicerede sundhedsministeriet

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere