Biofag. Nr.2 april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.2 april 2013"

Transkript

1 Biofag Nr.2 april 2013

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Silkehaler Svend Erik Nielsen, 2013 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Svend Erik Nielsen Jane Burkarl Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Kasserer: Revisorer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen Skødstrup Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Kontingentbetaling Nyt fra fagkonsulenten 8 Når bøgen springer ud 14 Politisk makværk 17 Biokonferencen Regionssekretær, hjemmeside, Facebook 20 Anmeldelse: Menneskets fysiologi 22 Anmeldelse: Immunologi 24 Kursus: Dissektionskursus 25 Rejsekursus til Galapagos og Ecuador 26 Kursus: Fra byg til bryg 27 Kursus: Det biologiske eksperiment 28 Kursus: Fedt og fedme 29 Kursusoversigt FaDB-kurser Kursus: Eksperimentel genteknologi Jesper Ruggaard Mebus, 2012

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Strømstedet På mange måder kan biologifaget karakteriseres ved at være i et strømsted, med kraftig strøm og virvler som viser sig som små snoretoppe i vandet. Den kraftige vandbevægelse betinger god iltforsyning og en kraftig produktivitet. Er du som læser i tvivl om påstanden så tænk på fagets udvikling bare siden Nye discipliner er kommet til, ja nye fag fristes man til at sige og jeg tænker ikke kun på den dobbelte hybrid bioteknologi. Dobbelt fordi den både er en hybrid mellem biologi og kemi og fordi den er en hybrid mellem biokemi og teknologi. Fx har økotosikologi og epigenetik på kort tid udviklet sig vigtige mastodonter indenfor biologividenskabs faget. Dagligt ser nye forskningsresultater dagens lys fx indenfor områder som hjernen, klima og immunforsvaret. Den rivende udvikling som kendetegner den biologiske forskning smitter af på undervisningsfaget biologi. Dette ses tydeligt i den store produktion af undervisningsmateriale og nye forsøg og ikke mindst i udbuddet af efteruddannelseskurser. Ja selv på det fagdidaktiske områder er der sket en spændende udvikling fx med IBSE. Tager man temperaturen i strømstedet, kan man vist roligt sige at den almene tilstand er god faget som sådan har det godt. Og faget er populært hos eleverne det ses tydelig af at mange vælger biologi på A niveau på trods af at faget ikke er adgangsgivende. Strømstedet har en godt ryg blandt eleverne kan man vist roligt side. Flere elever bliver smittet af lærernes engagement og læser efter gymnasiet videre til læge, farmaceut eller måske ligefrem biolog. Nu er det ikke kun elever og lærer som nyder synet af det brusende vand, rundt om strømstedet står også andre. De kigger med stor interesse og fascination og misundes af primærproduktionen og populariteten. De kommer måske endda sulfo eller kunstige østrogener ned til det sydende vand, så fiskene i strømstedet ikke kan spises så faget ikke kan bruges til noget. Disse mennesker må vi have i tale. Den Politiske Tænketank har længe forsøgt at få dem i tale men desværre stadig uden held. Hvis hybriden er spiselig for dem, hvorfor så ikke storebroren biologi A, kunne man fristes til at spørge? Hvad er det der gør hybriden så interessant, for de to har samme DNA, om end storebror har mindst fire gange så mange kromosomer. Derfor virker det torskedumt, at biologi A ikke er adgangsgivende, ligesom det er torskedumt at slække på undervisning i naturvidenskab ved at bringe matematik B på banen. At der så lige nu er skyer over strømstedet er en anden sag. Den ringeagt der udvises fra flere sider i denne tid kan ikke undgå at påvirke produktiviteten i strømstedet. Men vi arbejder stødt videre og lader os ikke gå på, selvom det ikke er tid for skulderklap, hverken fra rektorer eller politikere. Og så har jeg for øvrigt et godt tilbud til dig. Bliv aktiv i forbindelse med foreningens 4

5 forskellige aktiviteter som udviklingsarbejde, bestyrelsesarbejde eller det regionale arbejde. På den måde får du skabt netværk som kan hjælpe med at holde humøret og kampgejsten oppe i en svær tid. Og nej jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at mødes med Antorini det kunne imidlertid godt se ud til at hun har lyttet til Den Politiske Tænketank, prøv bare at se hvad hun er citeret for i Gymnasieskolen: For at mindske antallet af unge, der er nødt til at supplere deres studentereksamen, vil børne- og undervisningsministeren også kaste et blik på fagene i gymnasiet. Sammen med forligspartierne bag gymnasiereformen vil hun drøfte muligheden for at ændre læreplanen for biologi A, så faget kan blive adgangsgivende til biologi på universitetet. Vi kan kun håbe, at det bliver en realitet, intet andet vil være uhyre tåbeligt og ulogisk. Velkommen til et nyt og spændende forår. Selvom silkehalerne i min hæk vist er vintergæster hmmmm! Kontingentbetaling 2013 Foreningen har fra i år valgt at sende kontingentopkrævninger ud til medlemmerne som vedhæftet fil i en mail, såfremt medlemmerne har registeret en mailadresse i foreningens kartotek. Dette har vi gjort for at spare omkostningerne til frimærker og udsendelse på papir. De få medlemmer der endnu ikke har registreret en mailadresse i kartoteket, har fået tilsendt opkrævningen som almindeligt post. Vi må opfordre til at alle medlemmer sørger for, at have oplyst en opdateret mailadresse i foreningens kartotek. Skulle du som medlem have overset opkrævningen i din mailboks (kan evt. også være afvist i et spamfilter), kan vi oplyse følgende betalingsoplysninger: Kontingent 2013, fuldtidsmedlemmer kr. 400,- Kontingent 2013, deltidsmedlemmer (ansat under 30 timer pr. uge), pensionister/efterlønnere, studerende samt medlemmer på orlov kr. 200,- Kontingentet kan indbetales til foreningens konto: Danske Bank, registreringsnummer 4317 kontonummer HUSK tydelig angivelse af navn samt evt. medlemsnummer/fakturanummer Hvis du er i tvivl om du allerede har betalt kontingentet for 2013, eller hvilke oplysninger du er registreret med i foreningens kartotek, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede via mail. Vi genfremsender også gerne opkrævningen via mail, hvis du ønsker det. FaDB-sekretariatet v. Birthe S. Villadsen, 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Siden sidst har der været afholdt bioteknologikonference, det sidste af årets fire fagdidaktiske kurser, foreningen har sat nyt fokus på det regionale arbejde ved en kursusdag for regionssekretærer i Vejle (tak for sidst!), eksamensplanlægningen er godt i gang og dem der ikke har mærket vinterens epidemier må have et immunforsvar der var spændende at undersøge nærmere. Det regionale arbejde Tak til jer der har taget handsken op i forhold til at få nyt liv i regionerne. Jeg vil opfordre til at flere finder sammen om at få gang i dette arbejde, og støtter praktisk op om dem der nu tager initiativerne. Ikke mindst for mange nye undervisere er netop netværk og sparring med erfarne kolleger af stor betydning, og vi får mange nye undervisere ind disse år. Regionerne et godt forum for dette, og kan have betydning for at vi får lidt flere af de nye lærere gjort aktive i foreningen. Jeg glæder mig til at komme rundt til de arrangementer der er i støbeskeen. Bioteknologi Bioteknologikonferencen den 7. februar bar på mange måder præg af at de første erfaringer er gjort med faget. Konferencen havde fokus på tematisk planlægning, skriftlighed og den skriftlige prøve, samspil i studieretningen (med fysik som eksempel) og hvordan vi forbereder eleverne til SRP. Tak til deltagerne for de gode spørgsmål I fremsendte på forhånd. Nogle spørgsmål kan der af gode grunde svares mere konkret på end andre, men jeg håber I fik brugbare svar med hjem. Selvom der stadig er mange udfordringer for os som lærere, er det mit indtryk at der i højere og højere grad er plads til at fokusere på at udvikle undervisningens indhold, elevernes kompetencer og fagets rolle i studieretningen. Jeg fornemmer også at de senere år har udviklet samarbejdet mellem biologi- og kemilærere til noget vi får gavn af helt generelt. For jer der ikke var med, kan materialer fra konferencen findes på emu en. Nogle af materialerne fra konferencen kunne desværre ikke uploades af rettighedsmæssige årsager. Bl.a. havde Claudia Girnth-Diamba mange gode materialer med ift. artikellæsning. Jeg vil bede jer henvende jer direkte til Claudia angående disse materialer. Hvis nogle af jer (læs: 7 personer) stadig har ministeriets rød-sorte USB-sticks, må I i øvrigt også gerne give dem til mig ved lejlighed, jeg bruger dem også ved andre konferencer. Det store spørgsmål om fagets fremtid kunne vi desværre heller ikke svare på denne gang. Faget vokser, og vi må formode at det finder et leje på niveau med biologi A og fysik A. Som en bibemærkning kan det nævnes, at alt tyder på at også biologi A er vokset på årets studenterårgang. Den igangværende evaluering har deadline til sommer. Den er todelt: 6

7 1. Gennem ministeriets statistiske materiale undersøger vi i hvor høj grad faget har opfyldt sine formål om flere naturvidenskabelige elever (særligt piger) og flere der opfylder adgangskravene. Denne del af evalueringen har samtidig fokus på den generelle effekt på studieretninger og elevernes slutniveauer i de involverede naturvidenskabelige fag og matematik. 2. Gennem analyse af styredokumenter og eksamensopgaver og gennem interviews undersøges fagets faglighed, sammenlignet med biologi og kemi. Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet står for denne del af undersøgelsen. Gennem skolerne har vi bedt jer der underviser i faget besvare spørgeskemaer i forbindelse med undersøgelsen, og dette følges op med interviews. Vi håber alle vil deltage aktivt i evalueringen. Sommerens prøver Inden næste nummer udkommer, er sommerens prøver afviklede. Jeg vil derfor kort pege på et par områder man bør være opmærksom på: Undervisningsbeskrivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Dvs. at det er vigtigt at den beskriver den gennemførte undervisning ordentligt, så det er klart for elever og censor, hvad der forventes. En autogenereret undervisningsbeskrivelse skal suppleres med en beskrivelse af temaerne, så det er klart hvad der er foregået, mål, indhold, eksperimentelt arbejde ol. De mundtlige opgaver uden bilag skal på både C, B og A-niveau være kendte af eleverne før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Dvs. at eleverne ikke har krav på at kende dem før. Der er ikke noget i vejen for at eleverne kender opgaveudkast (uden bilag!) tidligere, men med den forudsætning, at der er tale om udkast, som evt. tilpasses efter aftale med censor, og med en aftale om hvordan de får den endelige version inden prøven. Eleverne kan bruge spørgsmålene til at læse op, men til prøven skal eleven forholde sig til de udleverede bilag ud fra det spørgsmål der trækkes. Det indebærer at bilagene skal have en kvalitet, så eksaminanderne kan vise, at de kan anvende deres opnåede faglighed på dem, og et omfang, så eksaminanderne kan nå at forberede sig på dem i forberedelsestiden. Eksaminanderne må både til forberedelsestiden og eksaminationen medbringe egne materialer. Dvs. at en eksaminand f.eks. kan vise forsøgsresultater frem fra en journal eller uddybe et bilag med andet materiale, men eksaminanden skal forholde sig til bilagene. Reglerne findes dels i læreplanen for faget, dels i eksamensbekendtgørelsen, som indeholder de generelle regler. Det var alt for denne gang. Godt forår, når det kommer, og god eksamensperiode. Den kommer i hvert fald. 7

8 Når bøgen springer ud... Af Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Vi afprøver med et modelforsøg en hypotese om, hvordan planter transporterer sukker over store afstande Foråret kommer, og vi glæder os til, at naturen vågner. Et af de mest opsigtsvækkende fænomener er, at træer næsten over nat springer ud. Den ene dag virker træet helt bart og kun brune knopper sidder på grenene. Næste dag titter spæde lysegrønne blade frem fra disse knopper (figur 1 og 2). Hvordan kan det være, at det sker så hurtigt? De kan ikke vokse så hurtigt. Og når vi kigger på de lukkede knopper, ser vi sammenfoldede blade, som bare skal foldes ud. Bladene er der allerede, de skal bare pumpes op så de kan starte deres arbejde med at lave fotosyntese. Når først fotosyntesen leverer energi og organisk stof til vækst, kan der dannes flere blade og endda blomster (figur 3). Figur 1 Bøgeblade om foråret. Kendetegnende er den lysegrønne farve. Figur 2 Figenblade om foråret. Her kan man næsten ane op-pumpningsprocessen. Modellen Problemet er, at man faktisk ikke ved hvordan bladene pumpes op. Vi antager, at det nok burde ske ved hjælp af vand, som fylder plantecellers vakuoler (= cellernes væskefyldte rum) i de sammenfoldede blade. Det giver bladene volumen indtil cellernes primærvægge stopper udvidelsen. Primærvæggene kan senere udvides, da de består af et løst netværk af cellulosefribriller, så bladene efterhånden kan vokse sig større. E. Münch, en tysk planteforsker, har i 1930 erne fremsat en hypotese, som kaldes tryk-flow hypotese (engl.pressure flow hypothesis). Den gælder som en god forklaringsmodel for transport af opløste sukkerstoffer over store afstande. Og med sukkerstofferne følger vandet, som kan udøve det nødvendige tryk via osmose (osmotisk tryk). Beskrivelsen af hypotesen ses i figur 4. Hvad har det med bøgebladene at gøre? Jo, man kunne jo forestille sig, at det osmotiske system til højre i figur 4 er cellerne et sted i træet (rødderne? stammen? grenene?), hvor der er lagret stivelse fra sidste år. Det osmotiske system til venstre er de ikke udfoldede blade i knopperne. Forbindelsen skabes gennem si-kar systemet i træet. Sammenhængen forklares her med henvisning til figur 4. Model situation 1: Stivelsen nedbrydes til glukose i plantecellerne (repræsenteret i systemet af dialyseslangen) og frigives til sicellerne. Si-cellerne er i modellen repræsenteret af slangerne og glasrør, som forbinder 8

9 Figur 3 Et æbletræ blomstrer Her ses tidsforløbet for udviklingen af en æbleblomst, tegningen er fra en gammel biologibog. Stadium 1 til 3 (fra venstre) involverer kun mekanisk udfoldelse og er derfor meget hurtig dvs. dage, mens 4 og 5 kræver vækst og tager derfor nogle uger før blomsterne kommer frem. 1. Man har to osmotiske systemer, som er forbundet med hinanden (øverst) ved hjælp af slanger i hjørnerne og glasrør med og uden millilitermarkering. Et andet slange-glasrør-system fungerer som trykudligningssystem. I det højre system fyldes en mættet sukkeropløsning i en dialyseslange, som forbindes med systemet til venstre. Forbindelserne er slanger og glasrør til en tom, sammenfoldet dialyseslange, vist til venstre i tegningen. Begge dialyseslanger er omgivet af demineraliseret vand. Figur 4 Münchs trykflow model i 3 stadier. 2. Den mættede sukkeropløsning (højre side) suger vand til sig gennem dialyseslangen. Dialyseslangen er et modelsystem for cellemembranen, som er gennemtrængelig for vandmolekyler men ikke for sukkermolekyler. Inde i dialyseslangen øges trykket og derfor presses væsken (sukker og vand) gennem forbindingsrørene. Har man brugt et forbindingsrør med millilitermarkering, kan man bestemme hastigheden af flow i systemet. Det kan senere bruges til at beregne hvor hurtigt bøgebladene kan pumpes op. 3. Den efterhånden fortyndede sukkeropløsning når det andre osmotiske system og fylder den tomme dialyseslange til venstre. Sukkeropløsningen er stadig kraftig nok til at tiltrække vand fra omgivelsen og dialyseslangen udfolder sig og udvider sig efter kort tid. 9

10 de to osmotiske systemer. På grund af osmose suger si-cellerne vand til sig fra de vandfyldte cellulosevægge og fra vedvævet (plantens fjerntransportsystem for vand og opløste salte). Model situation 2: Trykket stiger og sukkeropløsningen transporteres gennem si-cellerne. Si-cellerne er jo levende, men har huller i væggene så væsken ikke møder for store forhindringer på vejen opad og udad gennem grenene. I vores modelsystem sker transporten kun kortvarig opad, inden den bliver næsten vandret. Og derefter går det jo nedad. Når væsken stiger opad, skal trykket overvinde tyngdekraften mere end hvis det går næsten vandret. Det er i modellen på samme måde som i træet. Modelsituation 3: Når den efterhånden fortyndede sukkeropløsning ankommer til bladcellerne, kan sukkeret transporteres til vakuolerne, som derefter på grund af osmose tiltrækker vandmolekyler. I vores model svarer den ikke udfoldede dialyseslange til bladcellerne. Man kan se, at det går stærkt, når først sukkeropløsningen er kommet til dialyseslangen. En sidste bemærkning Münchs model er kun én af mange modeller for si-transporten. Men den er forbløffende enkel og egner sig godt til efterprøvning. Den er alene baseret på forståelse af osmose, en proces, som alle biologielever beskæftiger sig med i gymnasiet. Materialer 250 ml koniske kolber, 2 styks Passende gummipropper med 2 huller, 2 styks 2 kraftige glasrør eller plastrør, passende til proppernes huller de skal være ca.10 cm lang bruges til trykudligningssystem 2 kraftige glasrør eller plastrør, passende til proppernes huller de skal være ca.20 cm lang bruges til sukkertransportsystem 1 styks 2 ml målepipette med 0,1 ml inddelinger diameter skal være den samme som i glasrørene En glasstang med ca samme længde som pipetten Teflonslange passende i diameter til glasrør og pipette, klip flere ca.10 cm lange stykker Dialyseslange med mindst 2 cm i diameter klip to cm stykker af Silikonefedt og kraftig sytråd, endvidere elastikker Plastpipette, engangs med reservoir Sukker (sacharose) eller druesukker (glukose) samt bægerglas til at lave opløsningen Demineraliseret vand Blæk eller tusch (må ikke gå igennem dialyseslangens porer det skal testes nogle døgn inden forsøget) der findes tusch, som er baseret på sodpartikler spørg eventuel i billedkunst Parafilm kan bruges til at udbedre lækager Fremgangsmåde Der samles opstillingen som vist i figur Man starter med at forbinde alle glasrør, pipette og slanger. 2. Et langt og et kort glasrør skubbes gennem de to huller i hver prop. Det gøres bedst under vandhanen, så glasrørene skubbes ned ved at dreje dem og fugte dem. Det lange rør skal stikke længere ned i kolben end det korte. Det gøres med begge propper. 3. Der laves en mættet sukkeropløsning, ca. 100mL. Der tilsættes farve under omrøring. Det skal stå lidt, så den overskydende sukker lægger sig på bunden. 4. Dialyseslangerne lægges i vand til de er bløde og forberedes derefter således: Luk den ene side af dialyseslangen med mindst 2 knuder og bind yderligere sytråd omkring knuderne. 10

11 Figur 5 Opstilling skematisk 5. Tag den ene dialyseslange og skub den over det lange glasrør af en af propperne. Mellem glasrør og dialyseslangen smøres lidt silikonefedt. Derefter bruges elastik til at lukke dialyseslangen tæt omkring glasrøret. Brug derefter sytråd til at vikle rundt om elastiklukningen. Gør tætningen mindst 1-2 cm lang. 6. Tag den anden dialyseslange og fyld ¾ del af dialyseslangen med den farvede sukkeropløsning pas på ikke at tage bundfald med. Brug en engangsplastpipette med reservoir. Det gør ikke noget, at der er lidt luft i den øvre ende af dialyseslangen. 7. Gør det samme med den sukkerfyldte dialyseslange som i punkt Fyld kolberne 2/3 del med demineraliseret vand og sæt propperne med dialyseslangerne på. Vandstanden skal være, så det korte glasrør i propperne ikke berører vandet, mens det lange glasrør med dialyseslangen er under vandet. 9. Nu starter forsøget. Den venstre kolbe (den uden sukker) skal stå lidt højere end den højre del. Sæt nogle bøger under den. Det gøres så væsken skal løbe lidt opad. 10. Er der utætte steder, kan man skubbe forbindelserne mere ind i hinanden og man kan bruge parafilm til yderligere tætning udefra. Resultater Vigtigt er iagttagelser, som man kan dokumentere fremgangen med fotos. Man kan aflæse pipetten ved at notere milliliter per tidsenhed. Milliliter kan senere omregnes til centimeter. Ud fra stigning i cm per tidsenhed kan man omregne hvor megen tid en sukkeropløsning vil tage fra rødderne til knopperne. Passer det med 24 timer altså når bøgen springer ud i løbet af et døgn? 11

12 Figur 6 Det osmotiske system ved starten Mulige fejlkilder Det største problem er at få systemet med dialyseslangerne, glasrør og slanger tæt. Der opstår tyk og det kan især ved elastikkerne og teflonslangeforbindelser medføre utætheder. Sikkerhedsregler Pas på, at glasrør ikke brækker - man skærer sig. Eventuelt kan man bruge plastrør eller tykke glasrør. Forsøget skal afmonteres kort efter forsøgets afslutning, da en eventuel stigning i trykket kan få slangerne til at briste. Sukkeropløsningen skal altid laves frisk ellers vokser bakterier i den. Figur 7 Det osmotiske system ved slutningen. Spørgsmål til forsøget Hvordan fungerer en dialyseslange? Hvorfor suger den mættede sukkeropløsning vand? Hvorfor skal kolbe B stå lidt forhøjet i forhold til kolbe A? Hvad vil ske hvis det ikke var tilfældet? Hvad sker der, når dialyseslangen i kolbe B fyldes med sukkeropløsningen? Hvorfor sker det? Forberedelse og timing Man kan godt lave nogle forforsøg for at teste farvestoffet og om forbindelsen mellem dialyseslangen og glasrøret er tæt. Eleverne lærer på denne måde at håndtere de delikate dialyseslanger inden selve forsøget. Selve forsøget tager 1 time at sætte op og i hvert fald 2 timer til målingen - altså HVIS systemet er tæt. Pædagogiske tips Eleverne kan tegne de to osmotiske systemer og diskutere modellens molekylære forståelse. Figur 6 og 7 viser en sådan molekylære visualisering. 12

13 Bioteknologi 5 ORDLISTE Hjemmeside med links, ord liste, rejsebreve, figurerog fotoserie via nucleus.dk 120 sider. P-bog: kr. 180 ekskl. moms E-bog: kr. 60 ekskl. moms Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Grundbog til biologi A og temabog til både biologi A og B. Immunsystemet og dets funktion inkl. afsnit omimmunologiske metoder. De globale sygdomme malaria, tuberkulose, hiv og diabetes type 2. Sygdommenes interaktion. Cases og diskussion af hvor forskningen står lige nu. Bogen er skrevet af to førende forskere inden for immu nologi, Ib Christian Bygbjerg og Palle Høy Jakobsen, og den er illustre ret af Henning Dalhoff som også har tegnet til Fysiologibogen, Biokemibogenog Kroppen i fokus. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 13

14 Politisk makværk Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen Som det er bekendt af Nyt fra bestyrelsen verserer der i skrivende stund et lovforslag L-171 om, at matematik b skal erstatte et naturvidenskabeligt fag på b-niveau. Dette skal ske for at mindske suppleringsbehovet i matematik b (det er hver 8., der supplerer matematik c til matematik b). Problemet er blot, at alle elever der har matematik b via deres studieretning, kommer til at få et naturvidenskabeligt fag. Det drejer sig om over elever der har samfundsfag på a-niveau. Disse skal ikke længere have naturvidenskabeligt b-fag, for nu har de jo matematik b. Vi frygter, at det vil få suppleringsbehovet til at blive endnu større, og at den naturvidenskabelige dannelse får trange kår. Derfor har vi skrevet til forskellige meningsdannere. Vores kommentarer ser således ud: Til Charlotte Rønhof, Dansk Industri: Kære Charlotte Rønhof Vi vil gerne gøre dig opmærksom på at der i øjeblikket er et lovforslag (L-171) fremme om, at matematik b i gymnasiet fremover skal regnes for et naturvidenskabeligt fag. Dette gøres for at få mindre supplering til universiteterne. Vi frygter tværtimod at det øger behovet for faglig supplering og gør at færre vælger naturvidenskabelige fag. Lidt fakta: Elever der har samfundsfag og naturvidenskabelige fag (inkl. biologi) har nemlig matematik b i forvejen. En del der har musik på a-niveau har også matematik på b-niveau. Ser vi på samfundsfag a-elever (i 2011) har alle ca årselever allerede matematik på b og kan efter lovforslaget fravælge deres naturvidenskabelige b-niveaufag. I 2011 valgte fysik b, 632 kemi b, biologi b og naturgeografi b. For fremtiden behøver disse elever derfor ikke et naturvidenskabeligt fag. Dette kan potentielt set føret til et stort tab i antallet af elever med et naturvidenskabeligt b-niveau. Og dermed en stor svækkelse af naturvidenskab generelt. Herved får eleverne et frit valg de ikke havde før og dette valg kan bruges til at vælge fx design og psykologi i stedet for naturvidenskab. Matematik b er bundet til ALLE samfundsfaglige studieretninger, til naturvidenskabelige studieretninger og til visse musiske studieretninger, så matematik b er i forvejen godt repræsenteret i gymnasiet. For sproglige studieretninger, som ikke har bundet matematik til studieretningsfaget kan det være fornuftigt at de må vælge matematik b i stedet for naturvidenskab b, men for de allerfleste i gymnasiet (sproglige i gammeldags forstand udgør ikke så mange studenter). Vi ved at DI s præg på gymnasiereformen var at styrke naturvidenskab. Den styrkelse er med dette lovforslag i fare, fordi man for de fleste elever (de samfundsfaglige) ikke længere stiller krav om naturvidenskab. Vi foreslår derfor at DI kontakter politikerne og melder disse katastrofale konsekvenser ud. Lovforslaget kan derfor ironisk nok få den modsatte effekt, når man ser på supplering, 14

15 nemlig at flere fravælger naturvidenskabelige fag, fordi de får et valg lavet om fra naturvidenskab til et frit valg. Suppleringsproblemet kan kun løses ved at ændre optagelseskriterierne til uddannelserne. Til flere af de uddannelsespolitiske ordførere: Vi vil gerne gøre opmærksom på at der i øjeblikket er et lovforslag (L-171) fremme om at matematik b i gymnasiet fremover skal regnes for et naturvidenskabeligt fag. Dette gøres for at få mindre supplering til universiteterne. Vi frygter tværtimod at det øger behovet for faglig supplering og gør at færre vælger naturvidenskabelige fag. Lidt fakta: Elever der har samfundsfag og naturvidenskabelige fag (inkl. biologi) har nemlig matematik b i forvejen. En del der har musik på a-niveau har også matematik på b-niveau. Ser vi på samfundsfag a-elever (i 2011) har alle ca årselever allerede matematik på b og kan efter lovforslaget fravælge deres naturvidenskabelige b-niveaufag. I 2011 valgte fysik b, 632 kemi b, biologi b og naturgeografi b. For fremtiden behøver disse elever derfor ikke et naturvidenskabeligt fag. Dette kan potentielt set føret til et stort tab i antallet af elever med et naturvidenskabeligt b-niveau. Og dermed en stor svækkelse af naturvidenskab generelt. Herved får eleverne et frit valg de ikke havde før og dette valg kan bruges til at vælge fx design og psykologi i stedet for naturvidenskab. Matematik b er bundet til ALLE samfundsfaglige studieretninger, til naturvidenskabelige studieretninger og til visse musiske studieretninger, så matematik b er i forvejen godt repræsenteret i gymnasiet. For sproglige studieretninger, som ikke har bundet matematik til studieretningsfaget kan det være fornuftigt at de må vælge matematik b i stedet for naturvidenskab b, men for de allerfleste i gymnasiet (sproglige i gammeldags forstand udgør ikke så mange studenter). Vi ved at et mål med gymnasiereformen var at styrke naturvidenskab. Den styrkelse er med dette lovforslag i fare, fordi man for de fleste elever (de samfundsfaglige) ikke længere stiller krav om naturvidenskab. Vi foreslår derfor, at forslaget om at erstatte et naturvidenskabeligt b-niveaufag kun skal gælde for elever der i forvejen via deres studieretning ikke har matematik b. Lovforslaget kan derfor ironisk nok få den modsatte effekt, når man ser på supplering, nemlig at flere fravælger naturvidenskabelige fag, fordi de får et valg lavet om fra naturvidenskab til et frit valg. Suppleringsproblemet kan kun løses ved at ændre optagelseskriterierne til uddannelserne. De svar, vi har fået, har desværre karakter af, at man gennemfører forslaget og holder øje med, hvordan det vil gå Efter deadline modtog vi følgende mail fra Dansk Industri: Svar fra Dansk Industri Kære Svend Erik og Jesper Mange tak for jeres mail. I har fat i en relevant problemstilling, og vi har i vores høringssvar efterspurgt, at konsekvenserne af forslaget vil blive nøje belyst. Vi har også udtalt os om sagen i Ingeniøren (http://ing.dk/artikel/gymnasielaererne-nytlovforslag-svaekker-naturvidenskaben ). Vi vil følge udviklingen, da det som I ganske rigtigt påpeger, er afgørende for os, at flere unge vælger naturvidenskabelige fag Med venlig hilsen Charlotte Rønhof Forskningspolitisk chef 15

16 på DTU Torsdag den 2. maj kl. 10:00 Lyd i det lyddøde rum Fold antennerne ud Funktionelle fødevarer LED-lys og sundhed Fri fysikleg i Nanoteket Mød bryggeren i DTU Bryghus Computer cookies virtuelle småkager Ekstreme ansigter Mordopklaring på DTU En ulv er en ulv Elektronmikroskopet Dagen er især rettet mod skole- og gymnasieklasser. ab Rtb C R hk l r h k AFh l aø æ Læs mere om steder, tider og tilmelding på 16 æ

17 Biokonferencen 2013 Hjernen og læring En valnød på halvanden kilo som kører på svagstrøm Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Som det kunne læses i forrige nr. af Biofag, bliver temaet for årets biokonference: Hjernen og læring. Og hvorfor nu det kunne man spørge. Tidligere var det god latin at opfatte hjernen som noget uforanderligt, noget som man kun kunne påvirke og ændre i negativ retning. Eller sagt med andre ord - fra års alderen var der kun en vej for hjernen nemlig ned af bakke. I dag ved vi, at hjernen gennem hele livet ændres i et konstant og intimt samspil med omgivelserne og de udfordringer vi stilles overfor. Hjernen ændres i takt med at vi bruger eller ikke bruger den. Hjernen er med andre ord plastisk og kan tilpasses nye krav fra vore omgivelser. Denne plasticitet påvirker os mennesker på godt og ondt, og kan være med til at fremtvinge diverse sygdomme, men også gøre os i stand til at komme tilbage efter en hjerneskade. Og ikke blot søvn, men også stress, spiller en vigtig rolle for indlæring og hukommelse, på samme måde som fysisk aktivitet gør. Museforsøg har nemlig vist at fysisk aktivitet påvirker produktionen af BDNF som stimulerer neuronernes vækst. Hukommelse og indlæring hænger på bøjler af stress, motion og søvn men mere og mere tydeligt bliver det også i disse tider hvordan epigenetiske forhold blander sig og påvirker hjernen aktivitet og processer. De hjerneprocesser som står i centrum i forbindelse med etableres af læring og hukommelse vil blive præsenteret på biokonferencen. Hvad siger den nyeste hjerneforskning om hvordan hjernen etablerer læring og hukommelse, og hvordan kan læring og hukommelse optimeres hos den enkelte. I dette spændingsfelt kan også inddrages forhold og faktorer som er med til at hindre eller besværliggøre læring. Her kan nævnes misbrugsstoffer, manglende søvn og manglende kendskab til læringsredskaber. Og hvad betyder forkert kost? Søvn og vågen tilstand er to nødvendige biologiske fænomener, der er grundlæggende for vort liv, men i særdeleshed også i forhold til vores hukommelse og læring. Ja, som I kan se er der nok af spørgsmål og problemstillinger at tage fat på og hjernen og læring bliver altså temaet for den kommende biokonference som finder sted den september i Københavnsområdet. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du ikke glemmer det. 17

18 Erhvervslivet efterspørger Miljøteknologer Erhvervsakademi Aarhus tilbyder en 2-årig videregående uddannelse som miljøteknolog med særlig fokus på: miljøforbedringer i virksomheder rensning af spildevand optimering af affaldsbehandling at undgå forurening minimering af energiforbrug kommunikation og vejledning Læs mere på eaaa.dk eller kom til informationsmøde den 14. maj kl. 17 på Hasselager Allé 8, Viby J. eaaa.dk 18 eaaa.dk

19 Regionssekretærmøde Der har været afholdt regionssekretærmøde i Vejle, hvor vi blandt andet drøftede nye regionalkurser med deltagelse af fagkonsulenten. Mødet sluttede af med 4 timers brygkursus under ledelse af brygmester Christian Rix, Rødkilde Gymnasium, hvor man i kælderen har indrettet et mindre mikrobryggeri til stor glæde for elever og lærere. Vi mangler stadigvæk regionssekretærer, bl.a. i Nordsjælland, København og Sønderjylland. Henvendelse til Joan Ilsø Sørensen (se kolofonen). Hjemmeside Foreningens hjemmeside er ved at få lagt mere funktionalitet ind. Alle kursustilmeldinger kommer til at foregå derfra og man kan se referater og gamle numre af Biofag. Det kan også være sjovt at se deltagerlisten. FaDB på Facebook Så er foreningen kommet på Facebook. En debatside om faglige spørgsmål og politiske nyheder. Ligeledes er der en Facebookgruppe med faglige spørgsmål lidt à la Skolekom førhen, men i et mere moderne medie. Denne Facebookgruppe hedder biologilærerne. Hvis man liker dem, kan man følge debatten på sin egen Facebookside. husk! Centrifugeservice Du kan få udført den lovpligtige centrifugeservice hos Frederiksen Centrifugen indsendes til /afleveres hos Frederiksen i juni måned og er klar igen til afhentning/afsendelse i midten af august. For mere info samt tilmelding klik ind på under Kundeservice -> Centrifugeservice Pris for centrifugeservice ,00 P r. centrifuge, ekskl. moms og levering. Reservedele og returfragt afregnes særskilt. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J 8220 Brabrand 19

20 Anmeldelse Menneskets fysiologi Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Det er mærkeligt med bøger, nogle sluger man, andre bliver man bare aldrig færdig med fordi de ikke fænger. Og så er der dem man aldrig bliver færdig med, fordi de kan bruges som opslagsbøger. Det er en sådan jeg sidder med. 461 sider om menneskets fysiologi et opslagsværk. En gammel kending javel men stadig ung og aktuel, for som altid er det fascinerende at beskæftige sig med mennesket. I 9 fyldige kapitler kommer vi fra top til tå. En slavisk opbygning som både er logisk og forudsigelig. Der er kapitler om cellen og nervesystemet, og via stofskifte og ernæring, navigeres vi til kredsløbet og vand- og saltbalancen. Sagt på en anden måde vi kommer godt rundt i den menneskelige organisme. Værket er rigt illustreret, i flere kapitler er der en figur pr side næsten. De kan virke lidt Titel: Menneskets fysiologi Hvile og arbejde (3.udg.) Forfattere: Bente Schibye & Klaus Klausen Forlag: FADL's Forlag Antal sider: 461 Vejl. pris: 456,99 + moms ISBN: gammeldags i deres approach, men trods dette så er mange af dem gode og fyldt med detaljer og så fungerer de. Det gælder fx figurer om: forskellige typer membrantransporter, regenerering af nervefibre, peptidhormoners påvirkning af målcellen. Flere steder er figurerne dog så forenklet at de faktisk ikke indeholder information, prøv at se figurerne som viser forskellige sider af synapsetransmissionen. Måske er vi som lærerbogsforbrugere ved at blive forvendte med det illustrationsniveau Nucleus ligger for dagen i deres grundbøger. Flere af kapitlerne indeholder boxe som går tæt på specielle problemstillinger som fx øjets optik, den tredelte hjerne og to, i øvrigt rigtig spændende om mental stress og diabetes og fysisk aktivitet. Efter hvert kapitel kan man teste sig selv lærer som elev, med nogle spørgsmål både konkrete spørgsmål á la, hvor og hvordan produceres varme hos mennesket? Og mere essayagtigt som Beskriv permeabilitetsforholdene for Na + og K + før, under og efter udløsningen af et aktionspotentiale. Gamle tematiske kendinge som stadig fungerer, er omtale og illustration af de motoriske endeplader og O 2 transporten fra alveoler til blod og fra blod til væv. Af nyheder i denne udgave kan nævnes omtalen af at mennesker danner BDNF (brain derived neurotrophic factor) ved brug af muskler, mens niveauet af BDNF er lavt hos stressede personer. Ny viden om gliacellernes mange funktioner er også med og en god figur illustrerer hudsansen på en overskuelig måde. Bogen afsluttes med to tillæg: Et om enheder og et om kemi. Begge kan være til stor hjælp for mange elever. En glimrende idé. Som egentlig undervisningsbog egner den sig ikke, dels fordi den er for omfangsrig, dels fordi den mange steder anvender et vokabularium som vore elever er fjernt fra. Men som opslagsværk på skolens bibliotek vil bogen yde stor gavn, både for elever, men så sandelig også for os lærere. Men hvor er den nye teori om muskeltræthed? 20

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug - maj. 2014/2015 Institution EUC Lillebælt Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Jakob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2006 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C MANDAG FYSIK 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D1 9.00 9.30 Ankomst i Fysisk

Læs mere

Bestyrelsesseminar faglige foreninger 21. marts 2013

Bestyrelsesseminar faglige foreninger 21. marts 2013 Bestyrelsesseminar faglige foreninger 21. marts 2013 Regionale kurser Nationale kurser (en eller flere dage) Rejsekurser Kurser i samarbejde med andre fag Udviklingskurser (økonomisk støtte fra MBU) Samarbejde

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-juli 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi c-niveau

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold D MANDAG - BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bib Hans Jørgen Madsen 3.biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Bacchus - en temabog om vin 1. udgave, 2002

Bacchus - en temabog om vin 1. udgave, 2002 Biologi Bacchus - en temabog om vin 1. udgave, 2002 ISBN 13 9788761606167 Forfatter(e) Kim Bruun, Ole Frost Nielsen, Birgit Lund Henriksen Giver en introduktion til de økologiske aspekter ved vindyrkning

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Meditation & Selvudvikling

Meditation & Selvudvikling Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling I-bogen Biologi i udvikling er baseret på et system hvor lærerne har en lærerbog og eleverne hver deres personlige elevbog. En interessant konsekvens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013/2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter

Fleksibelworkshopdag kl Hornstrupkursuscenter Fleksibel Fleksibelworkshopdag workshopdag 14. 14.jan. jan.kl.10.00-20.00 kl.10.00-20.00 Hornstrup Hornstrupkursuscenter kursuscentervejle Vejle Program 09.30 10.00 Ankomst & morgenkaffe 10.00 10.15 Fælles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin dec/jan 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Line Toft Vestergaard (LV), Hans Jørgen Madsen (HM) 1. t/2.t Oversigt over

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november 2013. - gratis -

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november 2013. - gratis - Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN november 2013 - gratis - Til læserne Redaktionen opfordrer til, at stof til bladet afleveres senest den 22. november 2013. Det er nødvendigt for os at kende de forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D Nyhed mode * 3D BILLED fremtid starter her SKO LEN din kreative Horsens Kunstmuseum Forår 2015 TILMELDING NU BILLED SKOLEN Billedskolen tilbyder i foråret 2015 en fritidsundervisning, hvor begreber som

Læs mere