Samlet for Økonomi- og Planudvalget

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Center Tekst der beskriver forslaget Administration Byråd & Ledelse Stillings- og informationsannoncer Byråd & Ledelse Arbejdsulykkeområdet Tværgående område Økonomi & It FI: Gæstenetværkene Beredskabet Beredskabet Kommuneabonnement omlægning Beredskabet Nedbygning og omlægning af Beredskabsdepot Økonomi & It Økonomi & It Økonomi & It Børn & Familier Job & Socialservice Byråd & Ledelse Byråd & Ledelse Notat: Outsourcingsmuligheder (Rambøll Rapoort) Notat: Sammenligning af administrative årsværk Notat: Køb af eksterne konsulentydelser Notat: Sagsbehandlere - Hvor mange sager har de? Notat: Sagsbehandlere - Hvor mange sager har de? Notat: Status på lean-arbejdet i Greve Kommune Notat: Hvor mange ledere pr. medarbejder fordelt på områder Prioriteringsrum fra andre udvalg der berører Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Job & Socialservice Fagsystemet DHUV i Job & Socialservice Job & Socialservice Investering i 1 virksomhedskonsulent/rådgiver I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt Samlet for Økonomi- og Planudvalget

2 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Stillingsannoncer Rådhuset Informationsannoncer I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Budgettet til stillingsannoncer vedrørende stilllinger på Rådhuset og stillinger, der er henført direkte til et center på Rådhuset, eksempelvis tekniske servicemedarbejdere - er samlet på én konto. Som følge af gentagne overskridelser af kontoens tidligere, er det administrativt besluttet, at kontoen refunderer en del af de udgifter det enkelte center har til annoncer, og at kontoen fuldt ud dækker opslag til centerchefstillinger. Det er forventningen, at kontoen i 2012 vil blive anvendt fuldt ud. Greve Kommune bringer løbende informationer i Sydkysten for at markedsføre aktiviteter i kommunen. Nogle af annoncerne er kommunen ikke forpligtet til at bringe, det vedrører fx borgermøder, affaldsordninger, åbningstider, rygestopkurser, møde i sundshedscafeen. Andre annoncer ligger indenfor nogle høringsregler og dermed er kommunen forpligtet til at informere om f.eks. byrådsmøder, lokalerplaner, tilladelser. Kommunikationsenheden er opmærksom på at nogle kommuner har fået dispensation fra høringsreglerne og dermed været i stand til at reducere annonceudgifterne. Pligtstoffet skønnes at være ca. en tredjedel af den samlede annoncering. I 2011 var der et mindreforbrug på informationsannoncer på godt kr. som blev lagt i kassen. Målgruppe Centrene på Rådhuset. 2

3 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Fordele og ulemper Reduceret eller ingen refusion af udgifter til stillingsannoncer vil presse det enkelte centers yderligre. Annocering af chefstillinger er forholdsvis dyrt, og vil i den givne situation belaste særligt de mindre centre betydeligt. Hvis kommunen ikke annoncerer om de aktiviteter som den afvikler, kan kommunen ikke opretholde det samme serviceniveau overfor borgerne. Administrartionen kan undersøge om der er mulighed for at opnå dispensation fra høringsreglerne i forbindelse med fx kommunerplaner. Økonomi og tidsplan Forslaget om reducering af stillingsannoncer kan gennemføres umiddelbart, hvorimod information om kommunens aktiviteter kræver en nærmere analyse. 3

4 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Center: Byråd & Ledelse Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Arbejdsulykkeområdet I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Budgettet dækker udgifter til erstatninger, administration, gebyr til Arbejdsskadestyrelsen, brilleskader, advokatomkostninger, aktuarrapport m.m. Budgettet vedrørende arbejdsskader er reduceret betydeligt i forbindelse med buget På det tidspunkt blev der foretaget en vurdering af det realistiske behov i de kommende år. Fra at udgøre ca. 7 mio. kr. udgør det nu 3,6 mio. kr. stigende med ca. 0,5 mio. kr. i Der er altså sket en reduktion på hhv. 3,5 mio. kr. og 3. mio. kr. Greve Kommune er selvforsikret på området, hvorfor det er forbundet med en vis usikkerhed at lægge, idet enhver arbejdsskadeudbetaling har direkte virkning på tet. Da visse skader kan løbe op i beløb omkring 1 mio. kr., er den nuværende reduktion af tet sket med bemærkning om, at hændelser, der medfører store udbetalinger, kan betyde nødvendig tilførsel af yderligere midler. Målgruppe Alle arbejdspladser Fordele og ulemper Ved yderligere reduktion af tet vil risikoen for behov for tilførsel af yderligere midler stige. Afledte konsekvenser Det kan overvejes at lave en forretningsmæssig investering med henblik på at nedbringe antallet af udgifter til arbejdsulykker yderligere. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres umiddelbart. 4

5 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: Økonomi & It Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Gæstenetværkene I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I klubberne, på plejecentre, biblioteket, jobcentret mv. er der en række pc'ere og netværk, der driftes af eksterne konsulenter, medarbejdere mv. Der er tale om netværk, der er rettet mod brugere af kommunens faciliteter (børn i klubber, ældre på plejehjem, jobsøgende, andre borgergrupper) og altså ikke det administrative netværk eller skolenetværket Ved at samle disse gæstenetværk under Center for Økonomi & It vil der kunne opnås storfriftsfordele i form af besparelser ved fælles indkøb og samtidig vil en central funktion til varetagelse af driften kunne spare ressourcer. Målgruppe Institutioner, der har netværk, der driftes af eksterne konsulenter, medarbejdere mv. Fordele og ulemper Der sikres en centralisering af kompetencer, der gør kommunen mindre sårbar ved afgang af medarbejdere, der supporterer gæstenetværkene i dag. Afledte konsekvenser De ressourcer, der i dag anvendes i institutionerne til konsulenter, driftsudgifter og personaleomkostninger til løsning af opgaven, centraliseres og medfører stordriftsfordele og dermed en afledt gevinst. Økonomi og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres i andet kvartal

6 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalg/Beredskabskommission Budgetområde: 7.01 Beredskab Center: Teknik & miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Kommuneabonnement omlægning I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2012-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har indgået en kontrakt med Falck A/S, der omfatter meldingsmodtagelse, gadeog vejservice, autoassistance, bygningsassistance og forbindsstoffer gældende for kommunale bygninger, anlæg og køretøjer. Kontrakten er gældende fra og med 1. januar 2008 til og med 31. december Forslaget indebærer, at Greve Kommune meddeler Falck A/S, at aftalen om kommuneabonnement ikke forlænges. I stedet omlægges opgaverne delvist til Beredskabet. Målgruppe Målet er at reducere kommunens abonnementsbaserede ydelser og i stedet overgå til at betale for konkret medgåede omkostninger. Fordele og ulemper Der opnås en årlig driftsbesparelse ved at ydelserne delvist omlægges til beredskabet. Rådhusets centrale køretøjsforvaltning (ca. 70 biler) samt kommunens institutioner skal sikres autoassistance på anden vis i forhold til fx et fælles udbud af autoassistance, eller ved at der oprettes en tvægående servicevagt som løser disse opgaver. De meget få episoder med bygningsassistance samt gade- og vejservice i tilfælde af stormskader og hærværk skal løses af Beredskabet i fremtiden i samrbejde med skadesservice firma. Der vil ikke længere være adgang til, at institutionerne kan få suppleret med forbindsstoffer i h.t. Falck abonnementet. (Mange institutioner benytter denne mulighed). Afhentning af døde dyr skal løses på anden vis. Afledte konsekvenser De ca. 30 årlige autoassistancer og ca. 30 årlige kørsler til afhentning af døde dyr løses af beredskabet. Beredskabet opretter i forhold til genopfyldning med forbindsstoffer et lille depot af forbindsstoffer, som institutionerne kan få opfyldt fra. Akut afdækning af vinduer og tage i forbindelse med storm og hærværksskader på kommunens bygninger løses af beredskabets frivillige i samarbejde med kommunens Tekniske Service personale. Der oprettes et 6

7 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET materielberedskab ved Beredskabet, der kan oprette akutte vejspæringer i tilfælde af vand på kørebanen eller større pludselige huller i vejen. Beredskabet opretter en afhentningstjeneste for døde dyr, hvilket bla. indebærer indkøb af en fryser, personlige værnemidler mv. Økonomi og tidsplan Kan realiseres

8 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalg/Beredskabskommission Budgetområde: 7.01 Beredskab Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Nedbygning og omlægning af Beredskabsdepot I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Eftersom lageret på Gjeddesdal i alt væsentligt består af materiel, som staten har finansieret som led i Krigs- og Kriseberedskabet i 1960 erne anses der at være effektiviseringsmuligheder forbundet med en betragtelig nedbygning af krigs- og kriselageret med henblik på en opprioritering af Beredskabets lager til fredsmæssige opgaver. Herved opnås, at beredskabets omkostninger til depot kan reduceres. Målgruppe At udfase forældet krigs- og krisemateriel med henblik på nedbygning af lageret på Gjeddesdal og en forskydning og opprioritering af beredskabslageret i forhold til beredskabet nutidige og mere fredsmæssige opgaver indebærer, at Beredskabets mandskab i samarbejde med kommunens chefer, skal finde andre lokaliteter til det tilbageblevne materiel. Fordele og ulemper Ved at opsige beredskabsdepotet på Gjeddesdal skal der findes nye innovative oplagsløsninger for beredskabets materiel til udvidede fredsmæssige opgaver. Det kan fx ske ved at materiel oplægges i 20 fods containere og placeres i tilknytning til de lokaliteter, hvor det skal anvendes. Fx planlægges Greve idrætscenter benyttet som kommunens evakueringscenter, hvorfor materiel hertil skal oplægges i containere på GIC. Tilsvarende aftaler indgås med Greve Solrød forsyning i forhold til depotisering af materiel til oversvømmelse mv. 8

9 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Afledte konsekvenser Der skal ske en udvidelse af Beredskabets depot på Lunikvej samt opstilles et antal containere på intelligente lokaliteter i Greve Kommune. Økonomi til indkøb af containere mv. skaffes ved bortsalg af forældet krigs- og krisemateriel på Gjeddesdal. Økonomi og tidsplan Der opnås et provenu ved bortsalg af materiel på ca kr. i Depotet opsiges til udløb i oktober Driftsbesparelsen kan realiseres fuldt ud fra

10 Notat Emne Outsourcingmuligheder edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato Administrativ enhed Center for Økonomi & It Sagsbehandler Baggrund I forbindelse med Økonomi- og Planudvalgets behandling af prioriteringsrum for har udvalget bedt om et notat med beskrivelse af muligheder for outsourcing af opgaver. Sagsfremstilling I Greve Kommune er der stor fokus på at konkurrenceudsætte varekøb og tjenesteydelser med henblik på at opnå besparelser. Greve kommune har allerede i dag udliciteret/outsourcet en række kommunale opgaver, fx rengøring, løn, it-drift, drift af det ny plejecenter mm. Det er vigtigt, at Greve Kommune fortsat finder nye områder, der kan outsources med henblik på at kunne indhente størst mulige besparelser og realisere kommunens udbudsstrategi for Myndighedsopgaver kan ikke outsources. Greve Kommunes udbudsstrategi for udpeger følgende områder, der kan outsources (idet en række områder nævnt i strategien på nuværende tidspunkt allerede er outsourcet): Køkkendrift på Strandcentret Madlevering til hjemmeboende borgere bliver udbudt i 1. halvår Park og Vej Der pågår pt. et arbejde med henblik på eventuelt at udskille området i et selvstændigt selskab sammen med Solrød Kommune. Inden for rammerne af arbejdet drøftes omfanget af udbud af selskabets opgaver. Hvis der ikke etableres et fælles selskab, vil Park & Vej området ligeledes kunne udbydes/outsources. Der er andre områder af Greve Kommunes opgaveløsning, der vil kunne outsources. Rambøll har skitseret en række muligheder i et bruttokatalog med anbefalinger til potentielle områder at outsource. Rambølls rapport er baseret på en analyse af de kommunale opgaveområder. Ud fra bruttokataloget er der udpeget de områder, der evt. vil kunne outsources i Greve Kommune. Det skal bemærkes, at det ikke er vurderet, om der vil være et økonomisk potentiale i en outsourcing. Derudover er der på nogle af områderne ikke et stort marked af leverandører. Mulige områder er:

11 Facility management: Ejendomsdrift, bygningsvedligeholdelse, mv. af kommunens samlede bygningsmasse, herunder betjent/pedel korps Vedligeholdelse af vandløb Kantiner (rådhus og institutioner) Daginstitutioner og SFO Genoptræning Foranstaltninger for børn og unge (Udbydes i dag via Tilbudsportalen) Alkoholbehandling, dog ikke områder der er omfattet af rammeaftalen Behandling af stofmisbrugere Drift af botilbud (Udbydes i dag via Tilbudsportalen) Drift af plejecentre Internt bogholderi og regnskab Rekruttering I juni måned forelægger administrationen en sag for fagudvalgene med forslag til konkrete områder, der kan udbydes. Konsekvenser Forslaget vil kunne berøre centre, institutioner og medarbejdere, der i tilfælde af en outsourcing, vil skulle virksomhedsoverdrages til den leverandør, der vinder et udbud. Hvis den kommunale opgaveløsning kan opnås billigere ved en outsourcing af opgaven, vil det skabe økonomisk råderum og mulighed for større fokus på udførelse af andre (kerne)opgaver i Greve Kommune. Økonomi og tidsplan Hvis Byrådet ved vedtagelsen beslutter en outsourcing af konkrete opgaveområder, vil selve udbuddet og implementeringen kunne foregå i 2013, og såfremt buddet er billigere end den nuværende opgaveløsning, kan en besparelse have virkning fra 2014.

12 Notat Emne Sammenligning af administrative årsværk edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 26. april 2012 Administrativ enhed Center for Økonomi & It Sagsbehandler Anders Nørgård Ved Økonomi- og Planudvalgets 1. behandling af prioriteringsrummet til Budget den 18. april 2012 udbad udvalget sig en opgørelse over administrative medarbejdere ift. landsgennemsnittet. I dette notat sammenlignes antallet af administrative årsværk i Greve Kommune med landsgennemsnittet, samt de kommuner der bruger henholdsvis flest og færrest administrative årsværk set i forhold til indbyggertallet og bruttodriftsudgifter. Definition af administrative årsværk Der findes ingen standardiseret afgrænsning eller definition af hvilke stillingstyper, der kan betegnes som administrative. I det følgende anvendes der to afgrænsninger af administrativt ansatte, henholdsvis en smal og en bred. Afgrænsningerne er de samme, som anvendes i den nøgletalsrapport, Greve Kommune årligt udarbejder sammen fem andre kommuner. Den smalle afgrænsning består af stillingsbetegnelser med omfattende administrative opgaver, hvor der forventes mindre brugerkontakt. Det drejer sig om følgende: Akademikere Chefer Kontor og It-personale Socialrådgivere og socialformidlere Den brede afgrænsning består af stillingsbetegnelserne herover samt en række decentrale lederstillinger (se oversigt bagerst). Administrative årsværk i forhold til indbyggertallet I nedenstående figur sammenlignes antallet af administrative årsværk pr indbyggere efter den smalle definition. 12

13 Figur 1: Adm. årsværk pr indb. - smal definition 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 15,1 14,6 14,3 13,6 13,4 9,8 8,6 8,4 8,3 8,2 6,9 10,5 Kilde: noegletal.dk og FLD, data pr. 1. januar Som det fremgår af figuren, ligger Greve Kommune med 9,8 årsværk under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger flest administrative årsværk, er 14,4, hvilket er ca. 47 pct. mere end Greve Kommune. Gennemsnittet for de fem kommunerne, der bruger færrest administrative årsværk, er 8,1, hvilket er ca. 17 pct. mindre end Greve Kommune. I nedenstående figur sammenlignes antallet af administrative årsværk pr indbyggere efter den brede definition. Figur 2: Adm. årsværk pr indb. - bred definition 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 18,9 18,3 17,9 17,8 17,4 12,4 11,3 11,3 11,2 11,2 10,1 13,6 Kilde: noegletal.dk og FLD, data pr. 1. januar Som det fremgår af figuren, ligger Greve Kommune med 12,4 årsværk under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger flest administrative årsværk er 18,1, hvilket ca

14 pct. mere end Greve Kommune. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger færrest administrative årsværk, er 11,0, hvilket er ca. 11 pct. mindre end Greve Kommune. Når antallet af administrative årsværk (efter både den smalle og brede definition) sættes i forhold til indbyggertallet, ligger Greve Kommune noget under landsgennemsnittet. De kommuner, der bruger færrest administrative årsværk, ligger omkring pct. under Greve, mens dem der bruger flest, ligger ca. 45 pct. over. Administrative årsværk i forhold til bruttodriftsudgifterne Når antallet af administrative årsværk sammenholdes med indbyggertallet, tages der ikke højde for forskelle i serviceniveauer og rammebetingelser imellem kommunerne. For at tage højde for dette kan antallet af administrative årsværk i stedet sættes i forhold til bruttodriftsudgifterne. I nedenstående figur sammenlignes antallet af administrative årsværk pr. mio.kr. i bruttodriftsudgifter efter den smalle definition. 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Figur 3: Adm. årsværk pr. mio. kr. i bruttodriftsudgifter ( 2012) - smal definition 0,18 0,17 0,17 0,17 0,16 0,14 0,12 0,11 0,11 0,11 0,11 0,14 Kilde: noegletal.dk og FLD, data pr. 1. januar Som det fremgår af figuren, ligger Greve Kommune med 0,14 årsværk på landsgennemsnittet. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger flest administrative årsværk, er 0,17, hvilket er ca. 21 pct. mere end Greve Kommune. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger færrest administrative årsværk, er 0,11, hvilket er ca. 21 pct. mindre end Greve Kommune. I nedenstående figur sammenlignes antallet af administrative årsværk pr. mio.kr. i bruttodriftsudgifter efter den brede definition. 14

15 Figur 4: Adm. årsværk pr. mio. kr. i bruttodriftsudgifter ( 2012) - bred definition 0,25 0,22 0,22 0,21 0,20 0,20 0,20 0,18 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,18 0,10 0,05 0,00 Kilde: noegletal.dk og FLD, data pr. 1. januar Som det fremgår af figuren, ligger Greve Kommune med 0,18 årsværk på landsgennemsnittet. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger flest administrative årsværk, er 0,21, hvilket er ca. 17 pct. mere end Greve Kommune. Gennemsnittet for de fem kommuner, der bruger færrest administrative årsværk er 0,15, hvilket er ca. 17 pct. mindre end Greve Kommune. Når antallet af administrative årsværk sammenlignes med bruttodriftsudgifterne, ligger Greve Kommune på landgennemsnittet for både den smalle og brede definition. Afstanden til de 5 kommuner, der bruger både flest og færrest administrative årsværk, er ca pct. Konklusion Der er forskel på, om antallet af administrative årsværk sættes i forhold til antallet af indbyggere eller bruttodriftsudgifterne. Når antallet af administrative årsværk forholdes til indbyggertallet, så ligger Greve Kommune under landsgennemsnittet. De kommuner med færrest administrative årsværk, bruger ca pct. mindre end Greve Kommune, mens dem der bruger flest ligger ca. 45 pct. over. Når antallet af administrative årsværk forholdes til bruttodriftsudgifterne, så ligger Greve Kommune på landsgennemsnittet. Afstanden til de kommuner, der bruger både flest og færrest årsværk, er ca pct. Forbehold Denne opgørelse er baseret på administrative lønudgifter. Andre administrative udgifter som f.eks. It, varekøb og tjenesteydelser indgår ikke i sammenligningen. Opgørelsen er endvidere følsom over for kommunale forskelle med hensyn til udlicitering, brug af private leverandører og fælleskommunale samarbejder. 15

16 Oversigt over stillinger der er indregnet som administrative årsværk: Smal definition: - Akademikere, Akademikere,KL - Chefer, KL / Chefer, Regioner - Kontor og It-personale, KL/Regioner - Socialrådgivere og Sociallformidlere Bred definition: Udover administrative stillinger henregnes flg. decentrale lederstillinger som adm. stillinger: - Bibliotekarer inkl. ledere: Ledere, ledere grundløn 44 og ledende bibliotekarer - Ledende personale Klientværksteder: Institutionsledere (grundløn 49 med personlig ordning). - Ledere/mellemledere ved kommunal ældreomsorg. - Ledere mfl. på undervisningsområdet - Lærere mv. v. specialundervisning og almen voksenundervisning.: Ledere amtscentre, 9- fuldtidsstillinger, med låst anciennitet, andre ledere og ledere med personlig ordning samt skoleinspektører/forstandere. - Lærere og ledere mfl. i folkeskolen mv.: Skoleinspektører, forstandere, forstandere på sprogcentre, forstandere på ungdomskostskoler, ledende skoleinspektører med afdelingsopgaver, ledende skoleinspektører med forvaltningsopgaver, ledende skolepsykologer, ledere af vejledningscentre/uuv, skoleinspektører. - Musikskoleledere samt Plejehjemsforstandere: Forstandere/souschefer med grundløn 41 - Pædagogisk uddannede ledere. - Pædagogisk personale i daginstitutioner/klubber/sfo: Ledere ved dag- og aktivitetscentre, ledere ved specialskoler, ledere grundløn med 33/38/43 og personlig ordning. - Pædagogisk personale i døgninstitutioner mv.: Forstandere, centerledere, dagcenter/daghjems-ledere, institutionsledere, institutionsledere 94-institutioner. - Pædagogisk personale på forebyggelses- og dagbehandlingsområdet: Ledere - Pædagogisk personale på dagplejeordninger.: Dagplejeledere med grundløn 33/38/43 og personlig ordninger. - Ledere på Sundhedskartellets område. - Syge- og sundhedspersonale: Ledende sygeplejersker, ergoterapeuter., fysioterapeuter, sundhedsplejersker, økonomaer, tandplejere samt tandlæger: Overtandlæger 16

17 Notat Emne Køb af eksterne konsulentydelser edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 9. maj 2012 Administrativ enhed Center for Økonomi & It Sagsbehandler Ulla Mortensen Økonomi- og Planudvalget har anmodet om at få en opgørelse over Køb af eksterne konsulentydelser. Der kan ikke foretages en præcis opgørelse af købet af konsulenter, men der er udtrukket rapporter i økonomisystemet ved hjælp af 2 forskellige metoder, som kan give en indikation af forbruget. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i Der er foretaget udtræk i økonomisystemet af hhv. kreditorer og udgifter på konti med art 4.9 Øvrige tjenesteydelser. Trækning på kreditorer Navnet konsulent indgår + 4 faste rådgivere Branchekoder (vedr. konsulentbistand og rådgivende ingeniører) I alt Trækning på art Trækning på art I alt Trækning på kreditorer Opgørelsen er ikke udtømmende. Ved trækningen af kreditorer kan der være firmaer som ikke er kommet med. F.eks. hvis de ikke har konsulent i deres navn, eller hvis de ikke er påført en branchekode i økonomisystemet. Trækning på art 4.9 Art 4.9 indeholder udgifter til øvrige tjenesteydelser, som kan være konsulentydelser, men også andre tjenesteydelser. Der er derfor gennemført en overordnet sortering af posterne med henblik på at isolere konsulentydelserne, men beløbet kan, på trods af denne sortering, fortsat indeholde tjenesteydelser, som ikke er konsulentbistand. Således er der ikke foretaget en gennemgang af alle bilag konteret på art 4.9 i 2011, hvorfor der i denne opgørelse netop kan være medregnet udgifter, som ikke vedrører konsulentydelser, herunder pga. konteringsfejl. Denne opgørelse er således forbundet med en vis usikkerhed.

18 Notat Emne Sagsbehandlere Hvor mange sager har de? edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 30. april 2012 Administrativ enhed Center for Børn & Familier Sagsbehandler Henrik Belsager I gennemsnit anslås en rådgiver at have ca. 48 sager (børn) hvori de både rådgiver i forhold til barnet og dem, som i hverdagen danner rammen om barnets liv. Greve Kommunes familierådgivning har ca sager af varierende kategori. Det er sager lige fra lettere vejledning til komplicerede anbringelsessager. Ud over den primære part i en sag ( barnet ) indeholder hovedparten af sager også vejledning og myndighedsudøvelse over for forældre og familiens øvrige nære personer til barnet i vanskeligheder. Endvidere skal der være kontakt og vejledning til parter i barnets netværk. Der arbejdes hovedsagelig med ændring i adfærd hos de parter, som har relation til barnet for derigennem at skabe forbedrede rammer for barnets trivsel. I børnesager skal der afsættes tid til drøftelser med barnet, så deres ønsker og synspunkter kan indgå i forandringsprocessen. Der skal endvidere prioriteres drøftelser med skole og politiet i et ikke ubetydeligt omfang. Er barnet anbragt skal situationen løbende drøftes med anbringelsesstedet (familiepleje, opholdssted, døgninstitution o.a.). For nogle indgår endvidere myndighedsbehandling af ansøgninger om økonomiske ydelser, vejledning om ankemuligheder eller rådgivning i forhold til andre myndigheders behandling af sager om f.eks. skilsmisse, samvær med børnene mv. Endvidere behandles modtagne underretninger fra bekymrede voksne, som anser et barns trivsel for truet. Der ses løbende nye krav til myndighedsudøvelsen om øget dokumentation, øget inddragelse og dialog med barnet og flere tilsyn både i forhold til barnet og tilsyn i forhold til anbringelsessteder. Det er administrationens forventning, at dette pres vil fortsætte. 18

19 Notat Emne Sagsbehandlere hvor mange sager har de? edoc sagsnr. edoc dokumentnr. Dato 7. maj 2012 Administrativ enhed Job & Socialservice Sagsbehandler Dorte Knudsen De myndighedsopgaver, som varetages i Center for Job & Socialservice er bundet op af love og bekendtgørelser og er opgaver, som kommunen skal varetage. Unge- og jobteam (Jobcenter) Overordnet består opgavevaretagelsen af at medvirke til, at den ledige hurtigst muligt igen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende - Som udgangspunkt på ordinære vilkår, men hvis dette ikke er muligt, afklares den ledige med henblik på ansættelse på særlige vilkår. Der er 20 rådgivere og 6 virksomhedskonsulenter i teamet, som foretager opfølgning på: Forsikrede ledige fra 1. ledighedsdag Ikke forsikrede ledige fra 1. ledighedsdag Selvforsørgende integrationslovs borgere Handicapsager, herunder behandling af ansøgninger om hjælpemidler der kan sikre fastholdelse på arbejdsmarkedet for borgeren med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne Derudover har teamet en generel rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse overfor kommunens borgere og virksomheder, som ønsker vejledning vedr. beskæftigelsesområdet. Såfremt kommunen ikke foretager den løbende sagsopfølgning rettidigt, eller ikke foretager de nødvendige sagsbehandlingsskridt, mister kommunen retten til refusion fra staten i den enkelte sag. Unge- og jobteamet er opdelt i to grupper, som varetager de unge under 30 år hhv. borgere over 30 år. I grupperne er der en blanding af Match 1-sager (borgere med kun ledighed som problem) og Match 2-3-sager (borgere med problemer udover ledighed). Det gennemsnitlige sagstal pr. rådgiver: Unge Match 1 = 105 sager Unge Match 2-3 = 100 sager Over 30 år Match 1 = 204 sager Over 30 år Match 2 og 3 = 75 sager Dansk Socialrådgiverforening vejledende sagstal for Match 2-3 sager er sager pr. rådgiver. 19

20 Fastholdelsesteamet (Jobcenter) Overordnet består opgavevaretagelsen af at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, eventuelt gennem revalidering eller fleksjob. Såfremt kommunen ikke foretager den løbende sagsopfølgning rettidigt, eller ikke foretager de nødvendige sagsbehandlingsskridt, mister kommunen retten til refusion fra staten i den enkelte sag. Der er 15 rådgivere og 2 virksomhedskonsulenter, som foretager opfølgning af: Sygemeldte borgere, som har været sygemeldt i mere end 3 uger, og hvor der udbetales sygedagpenge til enten arbejdsgiveren eller den sygemeldte selv Fleksjobvisiterede, som er på ledighedsydelse, fordi de ikke har opnået et fleksjob, eller er blevet opsagt fra et fleksjob Revalidender samt henvendelser fra borgere, hvor der ikke udbetales en ydelse fra kommunen, og hvor borgeren ønsker stillingtagen til revalidering, fleksjob eller førtidspension, samt førtidspensionister, som søger forhøjelse af deres førtidspension Det gennemsnitlige sagsantal er på 52 sager pr. rådgiver. Dansk Socialrådgiverforening har udmeldt et vejledende sagsantal på sager, hvor den enkelte rådgiver sidder med en blanding af Match 1, 2 og 3 sager. Ydelsesteamet Overordnet består opgavevaretagelsen af at behandle ansøgninger vedrørende forsørgelsesydelser/arbejdsgiverrefusioner, udbetaling af ydelser i henhold til gældende lovgivning og løbende opfølgning af de udbetalte ydelser. Hertil kommer råd og vejledning om både rettigheder og pligter i forhold til nedenstående ydelser, men også generelt råd og vejledning i forhold til andre love og myndigheder. Der er 10 ydelsesrådgivere, som varetager sagsbehandling, bevilling og udbetaling af forsørgelsesydelser/refusioner til borgere og arbejdsgivere. Ydelserne vedrører: Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Integrationsydelse Ledighedsydelse Fleksydelse Fleksydelsesbidrag Enkeltydelser Repatriering Fogedsager Der er i gennemsnit 200 aktive sager pr. ydelsesrådgiver. Hertil kommer de administrative opgaver, f. eks. afstemning, bogføring, garantistillelser mv., som også varetages af den enkelte rådgiver i teamet. De administrative opgaver svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger årligt. Rådgiverteamet (den sociale indsats) Der er 8 rådgivere, som har ansvar for myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde, bl.a. i forhold til at afklare og visitere borgere med kortere eller længerevarende sociale, fysiske og psykiske problemstillinger, til tilbud/ydelser som kan medvirke til at udvikle og/ eller stabilisere borgerens funktionsniveau. 20

21 Overordnet består opgavevaretagelsen af, at medvirke til at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når der på grund af sociale, fysiske og/eller psykiske vanskeligheder er behov for støtte og hjælp. Derudover at medvirke til at tilrettelægge en tidlig, helhedsorienteret indsats og til at sikre, at sager, som behandles efter Servicelovens bestemmelser, er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Rådgiverne foretager afklaring, visitation/indstilling og opfølgninger i forhold til: Udarbejdelse af individuelle handleplaner efter Serviceloves 141. Indstilling til visitationsudvalg samt tilvejebringelse af relevante dag-, døgn-, og botilbud af behandlingsmæssig karakter, samt løbende vurdere behov for revisitation. Støtte / kontaktordninger, borgerstyret personlig assistance, merudgifter o.l. Borgere der midlertidigt opholder sig på krise- og forsorgshjem. Generel rådgivning / vejledning til borgere, der er ramt af forskellige sociale belastninger. I ca. 160 sager er borgerne bosiddende uden for Greve Kommune, hvilket betyder, at rådgiverne skal foretage afklaring og opfølgning samt tage på hjemmebesøg uden for kommunens grænser minimum 1-2 gange årligt. Greve Kommune har handleforpligtelse i disse sager. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med borgeren, evt. værger samt efter borgerens ønske med pårørende. Rådgiverne skal medvirke til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret indsats og til at sikre at sager, der behandles efter Servicelovens bestemmelser er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Organisatorisk er rådgiverteamet delt op i en unge-gruppe med borgerne op til 30 år og en med borgere + 30 år. Der er i gennemsnit er 66 aktive sager pr. rådgiver, ca. 2/3 af sagerne er komplekse/ meget komplekse. Dansk Socialrådgiverforening har udmeldt et vejledende sagsantal på sager, hvor den enkelte rådgiver arbejder med blandede sager (dvs. både lette, komplekse og meget komplicerede sager). I dette tal indgår ikke den ændrede praksis, hvor der udarbejdes handleplaner på alle sager, indstilling til Visitationsudvalget og kontinuerlig opfølgning. 21

22 Notat Emne Status på lean-arbejdet i Greve Kommune edoc sagsnummer edoc dokumentnummer Dato 26. april 2012 Administrativ enhed Byråd & Ledelse Sagsbehandler Anders C. S. Larsen Administrationen har siden 2008 haft et lean-netværk bestående af medarbejdere med kompetencer til at gennemføre lean-forløb. Der er i øjeblikket 4 medarbejdere tilknyttet netværket. Netværket har udarbejdet en model med tilhørende værktøjer til gennemførelse af lean-forløb i Greve Kommune, der sikrer kvalitet i og efterfølgende forankring af forløbene. Der er gennem årerne gennemført en række konkrete lean-forløb på forskellige fagområder, for eksempel byggesagsbehandling, sygedagpengeopfølgning, dagsordenproduktion, dækningsbidrag og sygedagpengerefusion. Der er for øjeblikket konkrete planer om at gennemføre lean-forløb i administrationen i PPR og i afklaringsteamet i Job og Socialservice. 22

23 Notat Emne Antal ledere pr. medarbejder edoc sagsnr. edoc dokumentnr. Dato Administrativ enhed Center for Byråd & Ledelse Sagsbehandler Birgitte Rømer Økonomi- og Planudvalget har anmodet om at få en opgørelse over antal ledere pr. medarbejder fordelt på områder. Opdelingen er foretaget med udgangspunkt i den områdeinddeling, der anvendes i forbindelse med medarbejderstatistik vedrørende sygefravær og medarbejderomsætning samt den gennemførte trivselsmåling i Tallene nedenfor bygger på opgørelsen fra trivselsmålingen Område Antal ledere Antal medarbejdere Antal medarbejdere i gennemsnit Skoler SFO Klubber Daginstitutioner Dagplejen Rådhuset Hjemmeplejen Sundhed og sociale institutioner Park & Vej, Beredskab Kultur & Fritid I alt Der er endvidere indhentet oplysninger fra den fælles kommunale løndatabase (FLD), hvor antal ledere i Greve Kommune kan sammenlignes med andre kommuner. 1 Opdelingen kan på visse punkter udfordrer, idet der eksempelvis er ledere på Rådhuset, der også har ledelse af decentralt placeret ledere. Eksempelvis skolechef og kulturchef. Anslået drejer det sig om ca. 50 ledere. 23

24 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 5,1 Ledere pr indbyggere, januar ,8 3,9 3,4 3,4 3,7 3,6 2,7 3,0 Greve Kommune placerer sig med det laveste antal ledere blandt benchmarkingskommunerne og betydeligt under landsgennemsnittet. 24

25 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 5.02 Voksne og handicap Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Fagsystemet DHUV i Job & Socialservice ( Administration) Besparelse på indsatsen som følge af skærpet visitation (5.02 Voksne og handicap) I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Administration % Budget Administration % Budget Administration % Budget Administration % Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Voksne og handicap % Budget Voksne og handicap ,12 % Budget Voksne og handicap ,24 % Budget Voksne og handicap ,24 % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund KL og Socialministeriet igangsatte i efteråret 2009 et fælles projekt på handicap- og udsatte voksneområdet. Det overordnede formål med projektet var at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling og indsats for borgerne på området. KL og Socialministeriet har på den baggrund udviklet en metode til udredning og sagsbehandling på handicap- og udsatte voksneområdet voksenudredningsmetoden. Parterne har desuden i efteråret 2010 etableret et samarbejde om digitalisering og dermed it-understøttelse af Voksenudredningsmetoden - under ét kaldet DHUV (Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet). Kommunerne har efterspurgt en bedre it-understøttelse på voksenområdet. Den manglende itunderstøttelse er med til at gøre sagsbehandlingen til en tidskrævende proces for både rådgivere og borgere. KOMBIT har på baggrund af kommuners efterspørgsel taget initiativ til et fælles kommunalt udbudsnetværk i forhold til færdigudvikling af kravspecifikation og udbudsproces (med udvikling af udbudsmateriale og selve udbudsprocessen). Byrådet besluttede den 31. januar 2012: 25

26 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET at der gives bindende tilsagn til KOMBIT om deltagelse i udbudsnetværk i både fase 1 og fase 2 med henblik på anskaffelse af DHUV 2. at deltagelse i udbudsnetværk finansieres på Social- og Sundhedsudvalgets område 5.02 Voksne og handicap på kontoen Konsulentbistand i borgersager ved en formålsbestemt overførsel 2011/2012 på ca kr. samt ved at prioritere finansiering af udbudsnetværket på samme konto i at finansiering af de årlige driftsudgifter til DHUV indgår i forhandlingerne for Budget 2013(-16). Målgruppe Myndighedsfunktionen (Rådgivere) og økonomikonsulenter i Center for Job & Socialservice. Fordele og ulemper Center for Job & Socialservice har ikke i dag et fagsystem, som understøtter myndighedsfunktionens sagsbehandling og økonomistyringen på voksenområdet. Der er derfor behov for et system, som gør det nemmere at få overblik over bevillinger til borgerne, trække ledelsesinformation og styre økonomien. DHUV vil kunne medvirke til en større ensartethed i sagsbehandlingspraksis og en yderligere kvalitetssikring af arbejdet og dermed en styrkelse af borgernes retssikkerhed. Center for Job & Socialservice ønsker derfor at implementere DHUV for at opnå de fordele, der er forbundet med anskaffelsen af systemet som led i at opnå endnu bedre sammenhæng og overblik mellem indsats og økonomi på det specialiserede socialområde. En ulempe ved systemet er, at der ingen integration er med fagsystemet DUBU på børn og ungeområdet. Afledte konsekvenser Der kan være risici forbundet ved at implementere et nyt og uafprøvet it-system. F. eks. kan borgerne risikere længere sagsbehandlingstid i starten, indtil systemet er fuldt implementeret. Økonomi og tidsplan Der skal påregnes en udgift på 7,10 kr. pr. borger fordelt over 5 år, svarende til 0,346 mio. kr. årligt (2013-priser) til selve systemet, samt en engangsudgift på 0,500 mio. kr. til implementering i kommunen, evt. opgradering af eksisterende systemer, undervisning mv. I alt 2,3 mio. kr. i perioden Da der er tale om en administrativ udgift, hører denne del af forslaget til Økonomi- og Planudvalgets område på område 1.01 Administration. Til gengæld forventes DHUV at medføre en besparelse på indsatsen på område 5.02 Voksne og handicap som følge af effektivisering og ensretning af sagsbehandlingspraksis i forbindelse med visitation og revisitation sådan at indførelsen af DHUV på sigt (fra 2015) bliver udgiftsneutralt. DHUV forventes implementeret ultimo 2013, og på grund af bl.a. borgernes retssikkerhed (partshøring, klagemuligheder mv.) er tiltag og ændringer lang tid om at slå igennem på området. Besparelsen på område 5.02 vil derfor være 0 kr. i 2013, have halvårsvirkning i 2014, og helårsvirkning fra 2015 og frem. 26

27 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ændringsforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 6.01 Forsørgelsesudgifter Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja (-500) Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Styrket indsats over for fleksjobvisiterede som er på ledighedsydelse Investering i 1 virksomhedskonsulent/rådgiver Nettobesparelse forsørgelsesudgifter I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2013 Budgetområde ,3 Budget 2014 Budgetområde ,3 Budget 2015 Budgetområde ,3 Budget 2016 Budgetområde ,3 Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget 2013 Budgetområde ,5 Budget 2014 Budgetområde ,4 Budget 2015 Budgetområde ,4 Budget 2016 Budgetområde ,4 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Styrket indsats overfor fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse. Grundet krisen og den høje ledighed er det blevet sværere for fleksjobansatte at fastholde deres fleksjob, ligesom det er blevet sværere for personer, der får tilkendt et fleksjob i forlængelse af tilkendelsen at opnå et fleksjob. Derfor er der gennem de seneste år sket en stigning i antallet af fleksjobvisiterede, der overgår til ledighedsydelse. Der er gennem de seneste år sket en mindre stigning i antallet af personer i fleksjob og ledighedsydelse. Dette modsvares dog af et større fald i antallet af personer på førtidspension. Udviklingen nedenfor de seneste tre år viser antallet af helårspersoner på det der kaldes permanente forsørgelsesydelser, nemlig førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. 27

28 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Helårs personer på permanente forsørgelsesydelser Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse I alt Fleksjobvisiterede, som er på ledighedsydelse, er dyrere for kommunen, end hvis de var i en fleksjobansættelse. Dette skyldes de statslige refusionsregler. For en person ansat i fleksjob kan der gives 50 % eller 65 % refusion til arbejdsgiveren. Af refusionen til arbejdsgiveren dækker staten 65 % og kommunen de andre 35 %. Hvis en fleksjobvisiteret er på ledighedsydelse, skal kommunen de første 12 måneder dække 70 % af udgiften, og efter 12 måneder skal kommunen dække den fulde udgift til ledighedsydelsen. Der er gennem de seneste år sket en mindre stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Denne stigning er taget yderligere til de seneste måneder. I 2011 var der i gennemsnit 106 på ledighedsydelse, og i februar 2012 var antallet på 117. Af de 117 i februar var der 44, som havde været på ledighedsydelse i mere end 12 måneder, og udgiften til disse 44 skal dækkes fuldt ud af kommunen. Såfremt en del af disse 44 personer opnåede et fleksjob, frem for udbetaling af ledighedsydelse, ville der kunne opnås en økonomisk gevinst for kommunen. Eksempel herpå: 14 ledighedsydelsesmodtagere med en 100 % kommunal udgift opnår fleksjob til en gennemsnitlig løn inklusiv pension på kr. om året. Af lønnen udbetales der i gennemsnit 55 % refusion til arbejdsgiverne. Udgiften til arbejdsgiverne dækkes med 65 % fra staten og 35 % fra kommunen. Kommunens nettoudgift til de 14 fleksjobansættelser vil være på kr. Kommunens udgift til 14 ledighedsydelsesmodtagere, som har modtaget ledighedsydelse i mere end 12 måneder, med en gennemsnitlig udbetaling på kr. om ugen, vil beløbe sig til en udgift på netto kr. årligt. Der er således et gevinstpotentiale på kr. Da der er stort pres på arbejdsmarkedet i forhold til krisen og den høje ledighed, som rammer fleksjob og ledighedsydelsesmodtagere endnu hårdere, er det ikke muligt inden for de eksisterende ressourcer at tilvejebringe en gevinst uden dedikerede ressourcer til indsatsen. Der er i dag et større pres på de medarbejdere der er dedikeret til fleksjob og ledighedsydelsesområdet. Årsagen er ikke, at der er sket en kraftig stigning i antallet af fleksjobtilkendelser. Det har gennem de seneste 3 år ligget nogenlunde stationært på knapt 60 tilkendelser om året. Afgangen på fleksjobvisiterede har ligeledes ligget stationært på ca. 52 om året(tilkendelse af førtidspension, fleksydelse eller folkepension). Nettotilgangen til fleksjob har således været på ca. 8 personer om året. Det store pres på området skyldes i vid udstrækning, at et stigende antal fleksjobansatte opsiges fra deres fleksjob, og der herfor skal bruges yderligere ressourcer på at få disse genplaceret i nye fleksjob. Af nedenstående tabel kan ses tilgang og afgang fra ledighedsydelse. Samtidig med en stigende tilgang til ledighedsydelse, ses også en stigende afgang fra ydelsen, der dog ikke kan opveje stigningen i antal personer på ledighedsydelse. 28

29 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Ledighedsydelse Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden Antal forløb primo perioden Antal forløb påbegyndt i perioden Antal forløb afsluttet i perioden Antal forløb ultimo perioden Greve Det er administrationens vurdering, at for at kunne reducere 14 helårspersoner på ledighedsydelse, som har været på ledighedsydelse i mere end et år, og samtidig modvirke den stigende tilgang til ledighedsydelse, kræver det, at der dedikeres en fuldtidsansat virksomhedskonsulent til området. Udgiften hertil vil være på 0,5 mio. kr. Gevinsten i forhold til en reduktion på fleksjob og ledighedsydelsesområdet vil være på 1,532 mio. kr. Den samlede kommunale gevinst vil være på 1,032 mio. kr. Målgruppe Fleksjobvisiterede og ledighedsydelsesmodtagere. Fordele og ulemper Der anses kun at være fordele i forslaget for ledighedsydelsesmodtagere, som trods helbredsmæssige problemer kan fastholde en arbejdsidentitet og have en større indkomst end ved at være på ledighedsydelse. Hertil kommer en mindreudgift for kommunen. Afledte konsekvenser I og med at indtægten for ledighedsydelsesmodtageren øges fra ledighedsydelse til en løn på fleksjob, vil det kommunale skatteprovenu også øges. Samtidighed vil en fortsat kontakt til arbejdsmarkedet for den fleksjobvisiterede i en vis udstrækning medvirke til et mindre behov for sociale og sundhedsmæssige ydelser. Økonomi og tidsplan En investering på årligt 0,5 mio. kr. inden for servicerammen, som modsvares af en mindreudgift til forsørgelsesudgifter på 1,532 mio. kr., som er uden for servicerammen. Den samlede gevinst vil være på 1,032 mio. kr. årligt. Der kan dog ikke forventes fuld effekt det første år, da den nyansatte skal introduceres til området og oparbejde et netværk af potentielle virksomheder, der er interesserede i en fleksjobansættelse. Den pågældende skal desuden have et kendskab til de ledighedsydelsespersoner, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 12 måneder, så der kan ske det rigtige match mellem virksomheder og ledighedsydelsespersoner. Det forventes derfor, at der i 2013 sker en gevinstrealisering på 75 % i forhold til de 1,532 mio. kr. Dette giver et gevinstpotentiale på 1,150 mio. kr. Herfra skal rækkes investeringen på nyansættelsen på 0,5 mio. kr. Dette giver en samlet nettogevinst for kommunen i 2013 på 0,650 mio. kr. I årene forventes en nettogevinst for kommunen på 1,032 mio. kr. 29