Udkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune
|
|
- Valdemar Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune
2 Indledning Forord ved formanden for sundhedsudvalget og sundheds og handicapchefen. Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn Kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark. Hver region har lavet en samlet opgørelse af data, hvor kommunens egne tal sammenholdes med regionens. Sundhedsprofilen for Faaborg-Midtfyn Kommune bruges til dels at pege på områder hvor der kan gøres en indsats, dels til at se om sundheden bedres næste gang undersøgelsen gennemføres i De vigtigste tendenser og udfordringer i arbejdet med at fremme sundheden og de faktorer der har en sammenhæng med vores sundhed er samlet i de følgende afsnit. Den enkeltes livsstil har betydning for vedkommendes sundhed. Borgernes adfærd i forhold til de fem livsstils områder Kost. Rygning, Alkohol, Motion, Mental sundhed (KRAMM) beskrives. Der er desuden suppleret med tal for skoleundersøgelserne af 9. klasses elever i forbindelse med udskolingssamtalen. Her er elever på kommunens folkeskoler og friskoler og unge der er bosat på kommunens opholdssteder. I alt 636 unge på 9. klassetrin (538 folkeskoleelever, 98 unge på kommunens opholdssteder). Opgørelserne er for både Region Syddanmark og for Faaborg-Midtfyn Kommune. I bilag 1 findes en uddybelse af sundhedsprofilen. Endvidere henvises til den fulde Sundhedsprofil for Region Syddanmark 1. For uddybelse af nogle af de centrale begreber henvises til bilag 2. Udfordringer for sundhedsarbejdet Inden gennemgangen af KRAMM faktorerne, ridse det op hvilke udfordringer sundhedsprofilen også tegner et billede af. Der er tale om områder som dækker alle KRAMM faktorerne og som har betydning for arbejdet med indsatserne der skal forbedre befolkningen sundhedstilstand. Social ulighed i sundhed Det ses af sundhedsprofilen, at der generelt er en social ulighed i forhold til borgernes sundhedsadfærd indenfor KRAMM faktorerne. En prioritering af indsatser indenfor KRAMM kan være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Den sociale ulighed kan ses i forhold til uddannelsesniveau, civilstatus samt beskæftigelsesgrad. I forhold til uddannelsesniveau gælder det at sundheden stiger proportionelt med uddannelseslængden. I forhold til civilstatus viser det sig, at det for visse faktorer, kan have betydning om man er enlig eller gift/samlevende, hvor enlige oftere har dårligere vilkår end gift/samlevende. I forhold til beskæftigelsesgrad, ses den dårligste sundhedsprofil blandt arbejdsløse og førtidspensionister og den bedste hos dem i beskæftigelse. I bilag 1 er den sociale ulighed i sundhed en del af hvert afsnit af KRAMM faktorerne. Selvvurderet helbred 1 Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed, Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark
3 Selvvurderet helbred er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed og flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, samt dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. Der ses en forskel blandt mænd og kvinders egen vurdering af deres helbred. Der er en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder, hvor andelen med godt selvvurderet helbred falder med alderen. Endvidere er der også en social ulighed i forhold til selvvurderet helbred hvor de med kortest eller ingen uddannelse, dem der er alene og de der er uden for beskæftigelse har dårligst selvvurderet helbred. Langvarig sygdom Det estimeres at borger i kommune har et dårligt fysisk helbred og det er en lav andel set i forhold til regionen. Til gengæld har borgere et dårligt mentalt helbred og det er en høj andel i forhold til regionen. Det estimeres at borgere i kommunen har en eller flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Overordnet stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. I forhold til sygdomme, ligger kommunen højt i forhold til regionen når det gælder sygdomme som psykiske lidelser og astma, kommunen ligger i midtergruppen når det glæder sygdomme som f.eks. slidgigt, allergi og knogleskørhed. Kronisk lungesygdom er den eneste sygdom hvor kommunen ligger i den lave del af den regionale gruppe. Se mere i den uddybende sundhedsprofil, bilag 1. Forandringsparathed Det er estimeret at omkring af kommunens voksne borgere har en ringe tiltro til at deres egen indsats har betydning for at de bevarer et godt helbred, svarende til 10 %. Det er en høj andel set i forhold til regionen som helhed. I alt 7 % af borgerne i Region Syddanmark tror, at egen indsats for at bevare eller forbedre deres helbred har nogen eller ingen betydning. Der ses en social ulighed i forhold til forandringparathed, som følger den tendens der er beskrevet i afsnittet om social ulighed i sundhed. KRAMM Kost På kostområdet ses det, at hovedparten (64 %) af borgerne har middelsunde kostvaner. Udover kostscoren er det værd at bemærke, at 14 % af borgerne med et usundt kostmønster mener at de spiser sundt eller meget sundt. Endvidere mener kun 16 % af de borgere, der har et usundt kostmønster på baggrund af kostscoren, at de har usunde eller meget usunde kostvaner. Dette kan være en indikator på, at personer med usunde kostvaner har en urealistisk vurdering af deres egne kostvaner og i det ligger der et behov for at borgerne bliver i stand til at vurdere deres kostvaner, for at kunne ændre dem hvis de er usunde. Andelen af borgere med usundt kostmønster er større blandt mænd (20 %) end blandt kvinder (9 %). I Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres det at borgere har et usundt kostmønster. 3
4 Undervægt og overvægt Det gælder for en lille andel (2,4%) af borgerne i regionen, at de er undervægtige (BMI<18,5) og i Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres 2,6 % at være undervægtige, svarende til borgere. Det estimeres at 15 % af borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune er svært overvægtige (BMI 30), svarende til borgere. Godt halvdelen af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. I forhold til metoden til at tabe sig, ønsker de tilbud om gratis motion, gratis kostvejledning og slankekurser. Det er endvidere værd at bemærke at mere end hver fjerde ønsker at gøre det sammen med andre der også gerne vil ændre deres vægt. Der ses en større andel blandt svært overvægtige mænd (11 %) end blandt svært overvægtige kvinder (6 %), der ikke ønsker hjælp til at ændre deres vægt. Dette viser altså at der er en udfordring i forhold til at få flere mænd til at ville tabe sig, samt at en af metoderne til at motivere til deltagelse kunne være det sociale element i at gøre det sammen med andre, der har det samme ønske. Rygning Andelen af dagligrygere i kommunen er opgjort til 24 % svarende til borgere af disse er storrygere, det vil sige at de ryger mere end 15 cigaretter dagligt. Det placerer kommunen i den gruppe der har flest dagligrygere i regionen. I alle aldersgrupper er der en større andel af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel af dagligrygere ses i aldersgruppen år. Mange rygere vil gerne holde op med at ryge og halvdelen af disse vil gerne have hjælp til et rygestop f.eks. nikotinsubstitution, rygestopkursus samt hjælp og støtte fra enten familie, arbejdsplads eller professionelle. Blandt elevernes i kommunens 9. klasser angiver næsten hver femte elev at være daglig ryger, mens 63 % angiver aldrig at have røget. 10 % angiver at de er holdt op med at ryge. De unges rygedebut ligger for langt størstedelen i alderen år. Der ligger således en udfordring i at få rykket de unges rygedebut, samt få de der allerede ryger til at holde op, både unge og voksne. Alkohol I alle aldersgrupper overskrider en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, se figur XX. Det er især blandt de årige og årige mænd samt de årige kvinder der overskrider højrisikogrænsen. Figur xx: Sundhedsstyrelsens anbefalinger Kvinder Mænd Lavrisikogrænse 7 14 genstande/uge genstande/uge Højrisikogrænse genstand/uge genstande/uge 275 % af de borgere i regionen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres forbrug. En påfaldende tendens er at knap 75 % ikke ønsker hjælp og at kun hver tiende ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug sammen med andre der også 4
5 ønsker at nedsætte deres forbrug. Af andre former for hjælp nævnes bl.a. forbud mod alkohol på arbejdspladser, antabusbehandling samt hjælp fra praktiserende læge. Her svinger svarprocenten fra lidt over en til lige knap syv procent. Det ses af sundhedsprofilen at 16 % (6.500) af borgerne i Faaborg- Midtfyn Kommune viser tegn på alkoholafhængighed, hvilket er en relativ høj andel når man ser på regionen som helhed. Der ligger således en udfordring i at få borgerne til at tage imod de etablerede alkoholtilbud. I forhold til de unge, siger 60 % at de indtager mere end de fem genstande som Sundhedsstyrelsen anbefaler man højest indtager ved samme lejlighed. Blandt 9. klasses eleverne er der 35 % der angiver at have været fuld mindst én gang hver måned, endvidere at 7 % oplyser at de er fulde hver uge. Der ligger således en udfordring i at få de unge til at drikke færre genstande ved samme lejlighed samt at rykke deres debut for alkoholindtagelse. Motion Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt, hvor en større andel af mænd end kvinder, dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel kvinder end mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, er den totalt set ens for mænd og kvinder, men der er aldersmæssige forskelle, hvor den ældste aldersgruppe er overrepræsenteret. For at blive mere fysisk aktive, angiver omkring hver fjerde, at det ville fremme hvis der enten kunne være gratis motion eller at de kunne gøre det sammen med andre der også gerne vil være mere aktive. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der forholdsvis mange der er fysisk inaktive i deres fritid og en forholdsvis lavere andel af disse har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Der ligger derfor en opgave i forhold til at få flere inaktive til at blive fysisk aktive. I forhold til eleverne på 9. klassetrin, ses det at knap hver tredje dagligt dyrkede motion der fik pulsen op og omkring halvdelen gjorde dette to til fire gange om ugen. Det betyder at i alt 73 % af de unge lever op til anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen og samlet 27 % af de unge dyrker mindre motion end anbefalet. Mental sundhed Det estimeres at borgere i kommunen har et mentalt dårligt helbred, vurderet ud fra en række spørgsmål i profilundersøgelsen. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette gælder i alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen år. Estimeret føler borgere i kommunen sig ofte eller meget ofte, nervøse eller stressede. Andelen er større blandt kvinder (15 %) end blandt mænd (10 %). Afgrænsning og definition af sundhedspolitikkens område I sundhedsloven præciseres det at kommunen har ansvar for at skabe sunde rammer for borgerne. Sundhedspolitikken dækker sundhedsfremmende tiltag i hele det kommunale opgavefelt. Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder, det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af hvilke områder der skal sættes fokus på og i hvilken rækkefølge. 5
6 I sundhedspolitikken prioriteres et fokus på to målgrupper: Unge Grupper af borgere med særlige behov. De unge defineres som værende årige. De unge er på dette tidspunkt i deres liv i gang med at afprøve voksenlivets udfordringer og glæder. En forebyggende og sundhedsfremmende indsats på dette tidspunkt i deres liv kan være med til at understøtte en sundere levevis som voksen. Grupper af borgere med særlige behov defineres som personer der på grund af deres ressourcer, livssituation og/eller deres sundhedstilstand har behov for en særlig støtte til at handle i forhold til deres sundhed. Disse grupper kan eksempelvis være syge-dagpenge modtagere, personer med flere kroniske sygdomme, kontanthjælpsmodtagere eller personer med ringe egenomsorgsevne. Ved at have fokus på de to målgrupper, forventes det at der vil ske en bedring af uligheden i sundheden i kommunen, gennem styrkelsen af deres egne ressourcer til at handle i forhold til deres sundhed. Der er i sundhedspolitikken taget udgangspunkt i den kommunale sundhedsprofil og de sundhedsfremmende indsatser der erfaringsmæssigt har effekt er prioriterede. Kommunens sundhedsprofil har givet en baseline for hvordan sundhedstilstanden er i kommunen. Tallene har samtidig givet mulighed for at estimere hvor mange borgere der kan have sundhedsmæssige udfordringer indenfor KRAM faktorerne samt muligheden for at prioritere områder hvor kommunen kunne have særlige udfordringer. Der er suppleret med oplysninger fra skolesundhedsundersøgelserne af kommunens 9. klasser, gennemført af Den Kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedspolitikkens indsatser tager udgangspunkt i KL s publikationen Forebyggelse der rykker hvor der er beskrevet hvad der har kendt effekt indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental sundhed, Seksuel sundhed og Ulykke. I Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik er tages der udgangspunkt i KRAMM faktorerne som dækker, Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed. Seksuel sundhed og ulykker er fravalgt, dels for at afgrænse området, dels fordi der ikke ligger data fra sundhedsprofilen på området. Det er en sundhedspolitisk udfordring at forsøge at skabe lighed i sundhed. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal indsatser for at skabe øget lighed i sundhed baseres på at der tages hensyn til at borgerne er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Det betyder at der skal være forskel på de tilbud som borgerne modtager. Vision Sundhedspolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune skal skabe rammer der styrker mulighederne for at borgerne kan leve et sundere liv. 6
7 Der tages udgangspunkt i borgerens egne mål for hvad der for dem er det gode liv. Borgerens egne evner til at handle i forhold til deres sundhed skal styrkes og de rammer borgeren fungerer i skal understøtte det sunde valg. Målet er at styrke borgernes ressourcer og understøtte rammerne, så det er muligt og enkelt at leve sundere. Mål for indsatser For at kunne vurdere om kommunens sundhedsfremmende indsatser har haft den ønskede effekt er der opstillet en række mål indenfor de to målgrupper. Der er fokus på sundhedsforbedringer indenfor KRAMM faktorerne. Det antages at når man har forbedret sin sundhedsadfærd, så har man forøget sine handlekompetencer. Unge: Debut alderen for alkohol skal udskydes et år Alle skoler har en formuleret og implementeret politik for alkohol, med undervisning, forældreinddragelse og kontrakter i forhold til fester Der er etableret et velfungerende samarbejde omkring forebyggende tiltag i forhold til unge og indtag af alkohol, med politi, restaurationsbranchen, SSP konsulenterne Alle unge der ryger skal tilbydes rygestop, og halvdelen skal deltage i et kursusforløb Andelen af unge med svær overvægt skal reduceres med 2 procentpoint. ¼ del af de unge med svær overvægt skal have taget imod tilbudet om vægtstop ½ del af de unge der er fysisk inaktive skal have et motionstilbud Der er etableret tilbud til unge der har det psykisk svært Grupper af borgere med særlige behov: Borgere med kronisk sygdom har reduceret deres forbrug af sygehusvæsnets ydelser Borgere på syge-dagpenge kommer hurtigere tilbage i arbejde. Flere borgere på kontanthjælp bliver afklaret og kommer videre Flere virksomheder arbejder med sundhedsfremmende tiltag i forhold til deres medarbejdere. Der er færre overvægtige, blandt borgere med særlige behov Der er færre der er fysisk inaktive, blandt borgere med særlige behov Andelen af rygere er faldet, især blandt borgere med særlige behov. Andelen af borgere med tegn på alkoholafhængighed er faldet Andelen af borgere med en sundadfærd der øger deres risiko for kronisk sygdom er faldet Indsatser under KRAMM områderne Der er mange mulige indsatser der kan igangsættes. For at afgrænse mulighederne tages der udgangspunkt i de indsatser der virker indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Disse indsatser er opstillet i publikationen Forebyggelse der rykker fra KL. Indsatserne afgrænses til at være indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed, forkortet KRAMM. 7
8 Kommunen og kommunens personale møder borgerne på mange områder gennem livet. Kommunens personale har i de møder, en mulighed for at styrke sundheden hos borgerne på flere områder: ved at være med til at skabe nogle rammer i de kommunale tilbud der understøtter sunde valg og besværliggører usunde vaner, ved at have kompetencer til at støttet de enkelte borgere eller grupper af borgere de møder til en sundere hverdag tilpasset deres individuelle ressourcer og muligheder og endelig som rollemodeller i samarbejdet omkring hverdagen for borgere de møder. De indsatser der kan igangsættes har fokus på en styrkelse af personalet til at kunne løfte disse roller Der ud over har kommunen et ansvar for på tværs af fagområder at arbejde på, at de rammer der er i kommunen, hvor det er muligt styrker, borgernes muligheder for at leve sundere. Politikker På alle KRAMM områderne skal der udarbejdes politikker for at understøtte indsatserne og sætte dem i fælles rammer, samt at styrke det sundhedsfremmende element. De enkelte fagsekretariater og stabe i Faaborg-Midtfyn Kommune vil fremover få ansvar for at der udarbejdes politikker der lever op til nyeste viden og sætter rammerne for en forbedret sundhedsfremme indsats indenfor KRAMM. For mange af områderne eksisterer der allerede politikker, strategier og retningslinier, som er brugbare. Der skal derfor ikke nødvendigvis udarbejdes nyt på alle områder. I det omfang der er brug for det, kan de enkelte fagområder trække på medarbejderne fra Det Mobile Sundhedscenter i forhold til de sundhedsfremmende elementer i politikkerne. Der følges op gennem aftalesystemet på udarbejdelsen og implementeringen af de sundhedsfremmende politikker. De i KL s publikation anbefalede politikker er opstillet herunder, og placeret under de fagsekretariater i kommunen der vurderes at have ansvar for området. Undervisning: Mad- og måltidspolitik i skoler og pasnings-/fritidsordninger, herunder ingen tilbud om usunde ting som sodavand, chips, slik eller lignende. Der skal være adgang til frisk drikkevand Forbud mod at ryge ude på skoler Udarbejdelse af alkoholpolitik for skoler, ungdoms-uddannelser og ungdomsklubber. Skal blandt andet omfatte samarbejdet med forældre om udskydelse af alkoholdebut til 16 år, holdning til udskænkning ved fester og andre arrangementer. Grundskolen som et alkoholfrit område for børn, ansatte og forældre. Udarbejdelse af retningslinjer for læreres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra skole, i skolen og efter skoletiden. Dagtilbud børn: Mad- og måltidspolitik pasningsordninger, herunder ingen tilbud om usunde ting som sodavand, chips, slik eller lignende. Der skal være adgang til frisk drikkevand Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra og i daginstitutioner. 8
9 Udarbejdelse af alkoholpolitik for daginstitutioner. Skal blandt andet omfatte samarbejdet med forældre om udskydelse af alkoholdebut til 16 år, holdning til udskænkning ved fester og andre arrangementer. Udarbejdelse af retningslinjer for pædagogers interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. BUR: Mad- og måltidspolitik for grupper med særlige behov (fysisk og psykisk handicappede) i kommunale institutioner. Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra og i handicapinstitutioner og andre døgninstitutioner. Udarbejdelse af retningslinjer for pædagogers og socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Social og arbejdsmarked: Udarbejdelse af retningslinjer for socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Pleje og Omsorg: Mad- og måltidspolitik for ældre, herunder forebyggelse af underernæring Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet på plejehjem og dagcentre. Sundhed og Handicap: Mad- og måltidspolitik for grupper med særlige behov (fysisk og psykisk handicappede) i kommunale institutioner. Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet på handicapinstitutioner og andre døgninstitutioner. Udarbejdelse af retningslinjer for pædagogers og socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Plan og Kultur: Mad- og måltidspolitik i kommunale sportshaller og idrætsfaciliteter, herunder at reducere tilbud om usunde ting som sodavand, chips og slik samt fremme sunde tilbud Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra skole, i skolen og efter skoletiden. HR og I: Kostpolitik for kommunale kantiner Forbud mod at ryge inde i kommunale institutioner Udarbejdelse af alkoholpolitik for kommunens medarbejdere, der regulerer forbruget af alkohol og skaber rammer for en tidlig indsats i forhold til medarbejdere med et problematisk alkoholforbrug. 9
10 Faaborg-Midtfyn Kommune: Udarbejdelse af en tværgående alkoholpolitik for kommunens indsatser overfor borgerne, for at sikre en sammenhæng i kommunens indsatser, herunder bevillingspolitik, samt samarbejde med restaurations-branchen, kommunale og private arbejdspladser, praktiserende læger og de frivillige alkoholproblembekæmpende foreninger mv. Udarbejdelse af en sundhedsfremmende politik for bevillinger, herunder lejlighedsbevillinger til sportsbegivenheder, fester, og idrætsforeninger, sportshaller i kommunen. Desuden kan bevillinger og markedsføring begrænses i områder hvor børn og unge færdes. Forbud mod at ryge inde i kommunale institutioner Mental sundhed skal indgå i kommunens sundhedspolitik. Kan være rettet mod forskellige målgrupper, herunder børn og unge, ældre, socialt udsatte borgere Fagperson/sundhedskonsulent Der kan udpeges kommunale fagpersoner / sundhedskonsulenter med særligt fokus på hvert af områderne inden for KRAMM for at sikre etablering af indsatser, understøttelse af tiltag, faglig sparring, understøtte udarbejdelse af overordnede politikker, politisk behandling osv. Denne funktion kan i det omfang der er ressourcer til det, forankres i Det Mobile Sundhedscenter, hvor der er erfaring med den tværgående understøttelse af indsatser indenfor KRAMM og hvor den faglige kompetence er til stede. De sundhedsfremmende tiltag der rettes mod medarbejderne i organisationen kan ligeledes forankres i sundhedscentret for at sikre synergi og understøtte medarbejderne som rollemodeller. Kontaktlære på skoleområdet Der kan udpeges kontaktlærer for KRAMM områderne på alle skolerne. Kontaktlærerne har fokus på faglig rådgivning, relevant undervisningsmateriale, og ajourføring nationalt og lokalt samarbejde til sundhedskonsulenten. Denne funktion fra skolerne kan kobles op i et sundhedsnetværk mellem skolerne i projekt Den Børnevenlige Kommune. I dette netværk indgår et samarbejde med UCL omkring opkvalificering og styrkelse af det sundhedsfremmende fokus i forhold til KRAMM. Kompetenceudvikling Der igangsættes en kompetenceudvikling af medarbejderne og organisationen til at kunne sætte særligt fokus på KRAMM og til at kunne håndtere de udfordringer der kan komme når der arbejdes med forandringer af livsstil og styrkelse af sundhed hos borgere. Fokus vil ud over viden om KRAMM områderne, være på forandringsprocesser, personalet som rollemodel, pædagogiske redskaber til at afdække motivation og støtte til ændret sundhedsadfærd ud fra borgerens egne definitioner af Det Gode Liv og styrkelse af handlekompetencer. For at gøre dette etableres en kompetenceudvikling af ledere og personale/nøglepersoner i organisationen til at kunne sætte fokus på sundhedsfremme indenfor KRAMM faktorerne og 10
11 understøtte implementeringen af dette i hverdagen. Der gives en generel kompetenceudvikling af lederne på temadage, med fokus på at sikre viden om sundhedsfremme i forhold til KRAMM. Medarbejder nøglepersonerne skal uddannes i positivt at udfordre borgere og kolleger i at skabe sunde levevaner. Sundhedspolitik skal markedsføres og ud i organisationen. Indholdet i undervisningen vil der ud over indeholde elementer rettet specifikt mod blandt KRAMM faktorerne indenfor forskellige målgrupper eksempelvis: Kompetenceudvikling af medarbejder der arbejder med børn, unge og ældre inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur Kompetenceudvikling af medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud. Et basalt tre timers kursus om, hvorledes man taler med borgere om rygestop, rygestoppets biologi, rygestopkursets mål, indhold og form. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere, i at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Kompetenceudvikling omkring fysisk aktivitet til pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere, SFO- og klub-personale samt andre, der arbejder med børn, medarbejdere, der har kontakt til ældre, og medarbejdere, der arbejder på institutioner for handicappede og andre Kompetenceudvikling omkring mental sundhed til medarbejdere der har kontakt til borgere. Det kan være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere på det sociale område og på beskæftigelsesområdet. Personalegrupper der arbejder med de to målgrupper, unge og grupper af borgere med særlige behov, prioriteres. Organisation Der etableres en organisation der kan sikre igangsætning, netværksdannelse, erfaringsudveksling, understøttelse af implementering m.m. Sundhedsudvalg Det Mobile Sundhedscenter Administrativ følgegruppe Nøgleperson netværk Sundhedsgruppe Leder+ nøglepersoner Sundhedsgruppe Ledere+nøglepersoner Sundhedsgruppe Sundhedsgruppe Lokal sundhedsgruppe Lokal sundhedsgruppe 11
12 Sundhedsudvalget har ansvar for er at skabe en dialog og sikre inspiration på tværs af politikområder, for at understøtte gennemførelsen af sundhedspolitikken. Der etableres en administrativ følgegruppe som sammensættes af repræsentanter for de forskellige fagområder. Følgegruppen sikrer et forum hvor der kan følges op på de sundhedsfremmende tiltag og politikker der igangsættes og implementeres. Det Mobile Sundhedscenter varetager blandt andet den faglige koordinering, forestår kompetenceudviklingen i det omfang der er ressourcer til det, sikrer sparring og fokus og sekretatriatsbetjener følgegruppen og netværket. Nøglepersonsnetværket består af de udpegede lokale nøglepersoner og skal understøtte deres lokale arbejde, sikre erfaringsudveksling, udbygge viden og fastholde fokus og engagement. Der etableres lokale sundhedsgrupper bestående af ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner på sundhedsområdet. Disse grupper skal have fokus på hvad der er lokale udfordringer, hvordan sundhedsfremme skal foregå i den lokale kontekst, med de aktuelle borgergruppers ressourcer og udfordringer. Enkelte afdelinger kan have størrelser eller opgaveforskelligheder der kan nødvendiggøre etableringen af undergrupper. Opfølgning Der følges op på de overordnede opstillede mål i sundhedspolitikken med den regionale sundhedsprofil i Ansvaret for opfølgning placeres under fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Det Mobile Sundhedscenter. Der afgives status på indsatser i sundhedspolitikken til Sundhedsudvalget en gang årligt Den kommunale skolesundhedsprofil følger årligt op på sundheden hos de unge i 9. klasse. Den Kommunale Sundhedstjeneste følger løbende op på resultaterne i samarbejde med skolerne og BUR. Sundhedsrådet følger løbende op på og koordinerer sundhedsfremmende indsatser på tværs i kommunen. Det Mobile Sundhedscenter sikrer sekretariatsbetjeningen af rådet. Der følges løbende op på sundhedsfremmende tiltag i de indgåede aftaler med aftaleholderne i kommunen. Ansvaret for udarbejdelse og implementering af politikker og sundhedsfremmende tiltag forankres i de enkelte fagsekretariater med faglig bistand fra Det Mobile Sundhedscenter Sundhed og Handicap 12
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereIndsatserne afgrænses til at være indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed, forkortet KRAMM.
Det Mobile Sundhedscenter 6. maj 2011 AHJ Oplæg til prioritering af indsatser Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder,
Læs mereOplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune
Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort
Læs meretager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen
Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige
Læs mere-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15
-- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Et KRAMM til sundheden fra din kommune
Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011 2015 Et KRAMM til sundheden fra din kommune Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for sundhedspolitikken: Vi vil skabe rammer, der styrker borgernes muligheder
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereFagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering:
Nr. 6 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering:
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereKobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker
Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mere