Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
|
|
|
- Olaf Lorentzen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt., MPH Charlotte Glümer, Torben Jørgensen, Helene Nordahl Jensen, Anne Helms Andreasen, Steen Ladelund, Carsten Agger, Gert Virenfeldt
2 Oversigt Sundhedsprofilen Kronisk sygdom Overvægt Sundhedsadfærd Forebyggelse FCFS rolle Spørgsmål og debat
3 Opbygning Region H Kommuner Planlægningsområder Optageområder
4 Design og indhold Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom
5 Design og indhold Register: Alle voksne borgere fra 25 år (1,2 mio. indbyggere) Spørgeskema En stikprøve: tilfældigt udvalgte borgere (25-79 år) skemaer pr. kommune/bydel i Kbh. Deltagelsesprocent: 52,3 % i Region H 67,7 % i Hørsholm 48,6 % i Halsnæs
6 Andel på 55 år eller derover i kommunerne 39 % i Region H 41 % i Hillerød 52 % i Hørsholm 21 % på Nørrebro i Kbh.
7 Kommune socialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst
8 Kroniske sygdomme 10 kroniske sygdomme Hjertekarsygdomme hjertesygdomme, apopleksi Diabetes Kroniske lungesygdomme - KOL, astma Kræft Osteoporose Gigt Rygsygdomme Allergi Psykiske sygdomme
9 Hjertesygdomme 6,4 % Region H Kommune variation: 5,5% Allerød 7,9 % Halsnæs
10 Hjertesygdomme og planlægningsområder
11 Diabetes 4,4 % i Region H Kommunevariation 3,2 % i Allerød 5,7 % i Halsnæs
12 Diabetes og planlægningsområderne
13 Psykisk sygdom 15 % i Region H Kommunevariation 11 % i Allerød 16 % i Helsingør
14 Allergi 20 % i Region H Kommunevariation 18 % i Gribskov 23 % i Hørsholm
15 Allergi og planlægningsområder
16 Tre eller flere kroniske sygdomme 8,6 % i Region H Kommunevariation 6,0 % i Allerød 9,8 % i Helsingør
17 Kroniske sygdomme og helbred
18 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
19 Overvægt - mænd 53 % Region H Kommunevariation 53 % i Hørsholm 62 % i Gribskov
20 Overvægt - Kvinder 36 % Region H Kommunevariation 30 % i Hørsholm 45 % i Halsnæs
21 Borgere med usund kost 12 % i Region H 7-18% Kommunevariation 15 % i Halsnæs 9 % i Allerød
22 Fysisk inaktivitet Mindre end ½ times daglig fysisk aktivitet i fritiden 35 % i Region H Kommunevariation 40 % i Helsingør 32 % i Allerød
23 Eksempel: Borgere, der ikke cykler eller går til og fra arbejde 28 % i Region H 11 % i Indre By 53 % i Gribskov
24 Dagligrygere 24 % i Region H 13-29% 28 % i Halsnæs og Gribskov 16 % i Allerød
25 Risikabelt alkoholforbrug 33 % i Region H % 38 % i Gribskov 27 % i Hillerød
26 Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd Rygere Rygning Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Risikabel alkohold adfærd Risikabel alkoholadfærd Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Region H Kroniske lungesygdomme Diabetes Hjertesygdomme < 30 min om dagen Fysisk inaktivitet Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Usund kost Kost Vil gerne ændre adfærd Rådgivning via Egen læge Region H Kroniske lungesygdomme Diabetes Hjertesygdomme
27 Forebyggelsesstrategier Højrisikostrategi Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Ansvar: Individ. Initiativ: Sundhedspersonale Massekampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Ansvar: Individ. Initiativ: Sundhedsmyndigheder Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de rigtige valg til de nemme valg ) Ansvar og initiativ: Politisk administrative system Kombineret strategi Først skal strukturen på plads kombineret med målrettede kampagner Individorienteret forebyggelse (Højrisikostrategi)
28 Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Boligområde Individuel indsat er omkostningstung og effekten er forbigående Indsatsen kan aldrig høre op, da nye generationer vokser op Omgangskreds Individ
29 Tobak og alkohol Reguleres mest effektivt ved lovgivning og prissætning Statslige opgaver Forbud og prissætning Regionale og kommunale opgaver Opstramning og håndhævelse af rygeloven Opstramning af alkoholpolitikker på arbejdspladser (forsvarlig udførelse af arbejdet) Reguleringer - Begrænsninger i salg af tobak og alkohol Tilbud om rygestopkurser Pointe: Stadig muligt at ryge og drikke
30 Reduktion i risiko for blodprop i hjertet efter rygeforbud % 40 Helena, Bowling Green, Bow ling Green, 8 Staten New 27 Pueblo, Saskatoon, Piedmont, Fire italienske 11 Rom, Italien, 17 Scotland 2006 Irland 14 Montana, USA, Ohio, USA, Ohio, USA, York, USA, Colorado, USA, Canada, 2004 Italien, 2005 regioner, * 2002# *1 års opfølgning (Bowling Green); # 3 års opfølgning (Bowling Green) 5 mdr s opfølgning (Piedmont); 3 mdr s opfølgning (Fire italienske regioner) Den grønne søjle henviser til resultater præsenteret på kongres, men endnu ikke offentliggjort
31 Bevægelse og kost Hvorfor har vi en fedmeepidemi med følgesygdomme (type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom)? Bevægelse er taget ud af hverdagen Mad er altid tilgængeligt og i rigelige mængder Hvad skal der gøres? Skabe rammer, så det sunde valg bliver det lette Størstedelen af befolkningen skal flyttes lidt i den rigtige retning
32 Bevægelse og kost Tilgængelighed Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer By og park Transport Arbejdspladser Påvirker individuel beslutning Fysisk aktivitet og sundere kost Skoler Medier Sundhedspersonale WHO 2006: Health in all Policies
33 Bevægelse Bygninger Trapper >< elevatorer Attraktive gang- og trappearealer Transport Udbyg transportsystemet (hyppighed og ruter) Stationer: trapper/rulletrapper/elevatorer Sammenhængende systemer for cykelstier (koordineres med kommuner)
34
35 Spiser fastfood mindst én gang om ugen 28 % i Region H 20 % i Helsingør 43 % på Nørrebro i Kbh.
36 Kost Regulering af kiosker og fast-food restauranter Koordinerende opgave Hvor mange per indbyggere? Målrettede kampagner Kantinemad på regionens og kommunernes arbejdspladser Tilgængelighed og prissætning Lokal kampagne Hospitaler Mad til patienter og kantine for personale og patienter Kiosker hvad skal der sælges? Supermarkeder Lokale aftaler om placering
37 Gå hjem budskab En meget motiveret befolkning Effektiv forebyggelse: strukturændringer i kommunen, men det skal kombineres med massestrategier og individorienterede tiltag Små ændringer hos det enkelte individ kan have store konsekvenser for folkesundheden Tænk sundhed ind i alle forvaltninger Monitorér og evaluér jeres tiltag
38 FCFS som samarbejdspartner Supplerende analyser af sundhedsprofildata Rådgivning i forbindelse med projekter design og evaluering Sparringspartner vedr. forebyggelse og sundhedsfremme
39 Tak for opmærksomheden Læs mere om Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden på:
40 Kræft 3,9 % Region H Kommune variation: 4,1 % Fredensborg, Frederikssund, Allerød 4,8 % i Hørsholm
41 Kræft og planlægningsområder
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Når systemet spænder ben Agenda Roskilde Kongres- og Idrætscenter 7. marts Torben Jørgensen
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud
Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009
Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan
NOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Borgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Alkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011
Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard
Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?
Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer
Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,
Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen?
Monitorering af sundhed og forebyggelse hvad kan man og hvor går udviklingen hen? Sundhedsobservatorium Nyborg Strand 21.-22. oktober 2009 Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Formand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
gladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Befolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Forord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Resultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Strukturel vs. individuel forebyggelse
Strukturel vs. individuel forebyggelse Hvordan hjælper vi individet til et reelt frit valg? SUFO s årskursus 7.- 9. marts 2010 Horsens Torben Jørgensen Ledende overlæge, professor, dr.med. Forskningscenter
FOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)
11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Sundheds- og forebyggelsespolitik
2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6
Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling
