Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009"

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 38 Offentligt Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Af undervisningsministeren (Bertel Haarder) September 2009

2 Indledning... 3 Evaluering og lovrevision... 3 Datagrundlag... 3 Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 4 Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov... 7 Elevtal... 7 Henvisningsårsager... 8 Organiseringen... 9 Aktiviteter og indhold i uddannelsesplanerne... 9 Afklaringsforløb Anvendelsen af tilbud, skoler og praktiksteder...10 Personale i ungdomsuddannelsen...11 Praktik Ungdomsmiljøer Uddannelsesmål Satspuljeprojektet Helhedstænkning i Uddannelsesgarantien for personer med særlige behov (HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd Satspujleprojektet Projekt KLAP ved Landsforeningen LEV Forsørgelse...15 Økonomi og finansiering af uddannelseselementerne Økonomien Finansiering af uddannelseselementer Klagesager...18 Det fremadrettede arbejde

3 Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (lov nr. 564 af 6. juni 2007) trådte i kraft den 1. august Loven giver unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, et retskrav på et 3-årigt ungdomsuddannelsesforløb tilrettelagt individuelt ud fra den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for at give uddannelsestilbuddet til unge hjemmehørende i kommunen Evaluering og lovrevision Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er en nyskabelse, og det kan blive nødvendigt med justeringer. Det blev derfor fastsat i loven, at den skal tages op til revision senest i folketingsåret Som grundlag for eventuel revision vil ungdomsuddannelsen løbende blive evalueret. Første del evalueringen blev foretaget i foråret 2008 på baggrund af blandt andet en indsamling af elevdata foretaget af UNI-C, Statistik & Analyse og en spørgeskemaundersøgelse hos kommunerne foretaget af Capacent Epinion samt redegørelserne 2007 fra de regionale udviklingsråd. Evalueringen i foråret 2008 mundede ud i en skriftlig redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg i september Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i september 2008 udsendt et vejledningsmateriale, der kan støtte kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i arbejdet med ungdomsuddannelsen. Undervisningsministeriet har endvidere i samarbejde med vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejdet en skabelon til uddannelsesplaner og retningslinjer for, hvorledes kompetencepapiret (afgangsbeviset) udfærdiges. Undervisningsministeriet udsender via ministeriets hjemmeside et nyhedsbrev med oplysninger og informationer om ungdomsuddannelsen. Datagrundlag I foråret 2009 er der foretaget en evaluering på baggrund af følgende materialer og undersøgelser: - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som særligt tema i redegørelserne fra de regionale udviklingsråd Udviklingsrådene har i redegørelserne for 2008 særligt behandlet kommunernes brug af uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud der anvendes ud over de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere har udviklingsrådene set på ungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø. - En undersøgelse om medarbejdere i ungdomsuddannelsen foretaget af Capacent Epinion Undervisningsministeriet bad Capacent Epinion om at foretage en undersøgelse af hvilke medarbejdere, der anvendes til gennemførelsen af uddannelsesplanerne. Undersøgelsen blev foretaget via spørge- 3

4 skemaundersøgelse hos Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den omfatter aktiviteterne i uge 14 i 2009 i 101 uddannelsesplaner. - Notat af 1. september 2009 fra UNI-C, Statistik & Analyse med elevdata Oplysningerne består af indsamlede data om elevantal, kønsfordeling, forsørgelsesgrundlag og elevtal i de enkelte kommuner m.m. i perioden 1. august februar Notat fra Sekretariatet for klagenævnet for vidtgående specialundervisning Notatet indeholder oplysninger om klagesagsbehandlingen i 2008 og i perioden frem til 31. maj 2009 af sager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Rapporteringer fra satspuljeprojekterne Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for Unge med særlige behov (HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd og Projekt KLAP ved Landsforeningen LEV. - En gennemgang af 100 uddannelsesplaner med henblik på at undersøge uddannelsesmål i uddannelsesplanerne. Undervisningsministeriet har foretaget gennemgangen og udarbejdet en analyse af målsætninger. Sammenfattende vurdering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Uddannelsestilbud i alle kommuner. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er nu et uddannelsestilbud i alle landets kommuner. Alle landets kommuner bortset fra 4 kommuner (Ærø Kommune, Fanø Kommune og Læsø Kommune samt Solrød Kommune) har elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. De 4 kommuner uden elever i uddannelse er administrativt forberedte i form af aftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at ungdomsuddannelsen kan tilbydes, hvis der bliver behov herfor. Elevtallet i fortsat stigning Den 28. februar 2009 var unge i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og i alt unge havde været i gang med ungdomsuddannelsen. Det vil sige, at 251 unge er holdt op på ungdomsuddannelsen. 123 unge har fuldført uddannelsen som følge af godskrivning af ungdomsuddannelsesforløb før 1. august 2007 under lov om specialundervisning for voksne, og 128 unge har afbrudt uddannelsesforløbet. Der foreligger ikke data om frafaldsårsager. Den 1. august 2008 var unge i gang med uddannelsen. Der er således en stigning på ca. 47 % i årets løb. Ifølge redegørelserne for 2008 fra de regionale udviklingsråd forventes der en fortsat stigning i elevtallet. Elevantallet er dog stadig mindre, end det forventedes under det lovforberedende arbejde, hvor det blev skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en ungdomsårgang svarende til en årlig tilgang i uddannelsen på unge og i alt unge på alle tre årgange. 4

5 Andelen af unge med udviklingsforstyrrelser er vokset Deltagergruppen for ungdomsuddannelsen er ifølge loven unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, der blandt andet omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Den 28. februar 2009 var 65,1 pct. af deltagerne i uddannelse unge med generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.). 19,2 pct. af eleverne tilhørte gruppen med udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD m.v.), Dette afspejler en væsentlig stigning i andelen af den samlede elevgruppe, idet gruppen ifølge UNI-C, Statistik og Analyse udgjorde 9,4 pct. den 1. august De resterende 15,7 pct. af eleverne var pr. 28. februar 2009 fordelt på flere forskellige grupper inden for ungdomsuddannelsens målgruppe, herunder en gruppe på 9 pct. af unge, hvor der er tale om en kombination af forskellige funktionsnedsættelser. Flere forskellige uddannelsessteder anvendes i uddannelsesplanerne. Loven giver mulighed for, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer fra daghøjskoler, efterskoler (særlig tilrettelagte forløb for elever, der har gennemført grundskolen), folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler (elementer af erhvervsuddannelser, men ikke hele uddannelser) og andre institutioner og værksteder. Andre institutioner og værksteder er i denne sammenhæng både private og offentlige samt eventuelt sociale institutioner, hvor der kan tilrettelægges forløb med praktik, praktiske aktiviteter og træning, eksempelvis botræning. UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om, på hvilke institutionstyper eleverne befandt sig pr. 28. februar Tallene viser, at 69,5 pct. befandt sig på kommunale uddannelsesinstitutioner. En tilsvarende undersøgelse i foråret 2008 viste, at 87 pct. var på kommunale uddannelsesinstitutioner. Tallene afspejler en tendens til, at der anvendes flere forskellige uddannelsessteder ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd fremhæves det, at kommunerne ofte anvender andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skal tilrettelægges. Samtidig er der en tendens til, at kommunerne udvikler egne tilbud til de unge. Der er således samlet set en bredere vifte af uddannelsestilbud. Ungdomsmiljøer er vigtige elementer i uddannelsesplanerne I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd beskrives det, at mange unge og deres pårørende ser ungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Derfor er der øget efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium eller en lignende form for midlertidig bolig. De fleste uddannelsesplaner har beskæftigelse som uddannelsesmål Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Undervisningsministeriet har ved en analyse af 100 uddannelsesplaner registreret 71 uddannelsesplaner, der har beskæftigelse som et primært uddannelsesmål. 63 uddannelsesplaner har pri- 5

6 mære mål inden for emnet personlig udvikling. Bolig (botræning, afklaring af muligheder for selvstændig bolig), fritids-aktiviteter, forbedring af basale skolekundskaber og ADL (Almindelig Daglig Levevis) fag indgår som uddannelsesmål fra 44 til 48 af uddannelsesplanerne. Gennemgangen viser, at de uddannelsesplaner, der tilrettelægges under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i høj grad følger de primære formål, der er beskrevet i loven. Forsørgelse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelse under uddannelsesforløbet. I notatet fra UNI-C, Statistik og Analyse fremgår det, at 28,5 pct. af eleverne modtager førtidspension under ungdomsuddannelsen. 21,4 pct. modtager offentlige ydelser (kontanthjælp) i forbindelse med, at ungdomsuddannelsen er blevet godkendt som et forrevalideringsforløb. 2,8 pct. har fået godkendt uddannelsesplanen som en revalideringsplan med revalideringsydelse. Der er 9,1 pct., hvor forsørgelsesgrundlaget er et andet. Der er 10,4 pct., hvor spørgsmålet om forsørgelsesgrundlag ikke er aktuelt. Og endelig er der en gruppe på 27,7 pct., hvor forsørgelsesgrundlaget er ukendt. I oplysninger om aldersfordeling meddeler UNI-C, Statistik og Analyse, at andelen af unge under 18 år på ungdomsuddannelsen er 18,2 pct. Forsørgelsesforholdene har præget spørgsmålene og debatten om ungdomsuddannelsen. Ifølge redegørelserne fra de regionale udviklingsråd er det især kontanthjælpsydelsen og regelsættet om denne, der ofte bliver betragtet som et diskutabelt forsørgelsesgrundlag under ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Udgifter til ungdomsuddannelsen Ved ungdomsuddannelsens igangsættelse pr. 1. august 2007 blev det samlet lagt til grund, at udgifterne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ville beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l), og det var herunder forudsat, at der ved kommunalreformen var overført 587 mio. kr. fra amterne svarende til de af amterne givne tilbud til målgruppen. Der blev herefter fastsat en bloktilskudsregulering på 72 mio. kr. (2006 pl), hvortil der efterfølgende blev givet en ekstra kompensation på 150 mio. kr. (2009 pl). Den samlede bloktilskudsregulering udgør herved opregnet til 2010 prisniveau 237 mio. kr. årligt. Den samlede økonomi for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov svarer herefter i 2010 prisniveau til et samlet udgiftsniveau på ca. 911 mio. kr. svarende til en enhedsudgift på ca kr. pr. årselev Der er i udgiftsniveauet forudsat en aktivitet på årselever fraregnet en løbende udslusning på 8 pct. Tendens til relativt fald i antallet af klagesager I 2008 og indtil den 31. maj 2009 har Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtaget 75 klager vedrørende sager med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, heraf er 44 sager afsluttet. 17 af 44 sager er trukket tilbage, fordi der er opnået enighed i sagen mellem kommune og klager. Den 31. maj 2009 var der modtaget 31 klager i 2009 og pr. 1. august klager. Set i forhold til stigningen i elevtallet er der tendens til et relativt fald i antallet af klagesager. Fremadrettede initiativer I skoleåret 2009/10 gennemfører Undervisningsministeriet i samarbejdet med Landsforeningen LEV og Foreningsfællesskabet Ligeværd et projekt, hvor der indsamles et større antal eksempler på uddan- 6

7 nelsesplaner, der kan fremlægges til inspiration for de unge, forældrene kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Undervisningsministeriet udarbejder en vejledning til loven og bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i løbet af skoleåret 2009/2010. Undervisningsministeriet inviterer til to seminarer i efteråret 2009, hvor der på baggrund af redegørelsen er en opfølgende dialog om ungdomsuddannelsen med uddannelsens aktører. Der gennemføres en ny evalueringsrunde i foråret 2010, hvor et delmål vil være at tilvejebringe et bedre datagrundlag om deltagernes forsørgelse under ungdomsuddannelsen. Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Elevtal Pr. 28. februar 2009 var der ifølge rapporten fra UNI-C, Statistik & Analyse unge, der var i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Dette er en stigning på ca. 47 pct. i forhold til 1. august 2008, hvor der var unge i gang med ungdomsuddannelsen. I følge redegørelserne fra de regionale udviklingsråd forventes der en fortsat stigning i elevtallet. Elevantallet er dog stadig mindre end det forventede under det lovforberedende arbejde, hvor det blev skønnet, at målgruppens størrelse var 2,3 pct. af en årgang svarende til unge pr. årgang i uddannelsen og i alt unge på tre årgange. Det fremgår desuden af rapporten fra UNI-C, Statistik og Analyse, at i alt elever har været i gang med ungdomsuddannelsen i perioden 1. august februar elever har fuldført ungdomsuddannelsen ved at få godskrevet tilbud om ungdomsuddannelsesforløb under lov om specialundervisning for voksne før 1. august Desuden er der 127 elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen. I forhold til dette frafald skal det tages med i vurderingen, at den unge efter eget ønske kan afbryde ungdomsuddannelsen fx på grund af sygdom eller af andre grunde. Hvis den unge har afbrudt uddannelsen, kan den unge anmode om genoptagelse af uddannelsen. Kønsfordelingen pr. 28. februar 2009 hos de unge, der har været i gang med ungdomsuddannelsen, er, at 57,8 pct. er mænd, og 42,2 pct. er kvinder. Pr. 28. februar 2009 var 18,2 pct. af eleverne under 18 år. 48,2 pct. var 18 eller 19 år, og 33 pct. tilhørte aldersgruppen år. Kun en halv procent var over 25 år. Tilbuddet om en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør, det vil sige, når den unge afslutter folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole. Unge, der går i 10. klasse skal dog først have tilbuddet i forbindelse med afslutningen af 10. klasse. Aldersfordelingen giver umiddelbart ingen anledning til bemærkninger. Det må forventes, at de unge i målgruppen bliver senere færdige med grundskoleforløbet og dermed kommer relativt senere i gang med ungdomsuddannelsen. Det vides 7

8 også, at der er elever i ungdomsuddannelsen, der har forsøgt at tage en anden ungdomsuddannelse, men er stoppet og blevet henvist til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Henvisningsårsager Deltagergruppen for ungdomsuddannelsen er ifølge loven unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, der blandt andet omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om henvisningsårsagerne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I følgende tabel ses fordelingen i forhold til forskellige typer af funktionsnedsættelser og udviklingen i forhold til disse. Deltagergrupper Deltagergrupper med forskellige funktionsnedsættelser 1. august 2007 (530 elever) i pct. 1. august 2008 (1.339 elever) i pct. 28. februar 2009 (1.965 elever) i pct. Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk 75,3 67,5 65,1 udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.) Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, 9,4 16,5 19,2 ADHD, m.v.) Sociale og miljøbetingede vanskeligheder 0,8 1,6 2,0 (adfærdsvanskeligheder, socio-emotionelle) Læse-Skrive-vanskeligheder 0,0 0,0 0,1 Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede) 0,0 0,1 0,2 Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede) 0,0 0,1 0,1 Bevægelsesvanskeligheder (herunder cerebral 2,1 2,1 1,8 parese) Psykiske vanskeligheder (depression, skizofreni, 0,8 0,5 0,9 angst og fobier) Andet 2,6 2,1 1,7 Kombination af forskellige henvisningsårsager 9,1 9,4 9,0 I alt Udviklingen viser, at andelen af gruppen af unge med udviklingsforstyrrelser har været markant voksende. 8

9 Organiseringen Henvisningen til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, som i grundskolen og i forlængelse heraf indtil det 25. år vejleder den unge og forældre/pårørende om valg af uddannelse og erhverv. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer den unges muligheder for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse og indstiller til kommunalbestyrelsen, om den unge skal gives et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indstillingen vedlægges et udkast til uddannelsesplan. Udkastet udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen og skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe. Der er tale om et udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indsat en bestemmelse om, at ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, som nærmere fastlægger uddannelsen. I følge redegørelserne fra 2008 fra de regionale udviklingsråd og i afrapporteringen fra satspuljeprojektet Helhedstænkning i UddannelsesGarantien for Unge med særlige behov har mange kommuner oprettet såkaldte visitationsudvalg, således at der er et samarbejdsarbejdsforum med medarbejdere fra forskellige relevante sektorer til at behandle indstillingerne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Som led i det samlede forberedelses- og koordineringsarbejde vælger Ungdommens Uddannelsesvejledning i mange tilfælde at tage de kommunale forvaltningers eventuelle indstillinger vedrørende spørgsmål om den unges forsørgelse, boligsituation m.v. med i betragtning, således at der kan fremlægges et realiserbart udkast til uddannelsesplan for kommunalbestyrelsen. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. Aktiviteter og indhold i uddannelsesplanerne Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal indeholde elementer af almen dannelse, udvikling af særlige evner og interesser samt møder med den praktiske virkelighed. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. De regionale udviklingsråd beskriver i redegørelserne for 2008, at der mange steder arbejdes med forskellige modeller for at lave uddannelsesforløb, der er tilpasset de individuelle behov, samtidig med at der lægges vægt på, at der kan etableres netværk for de unge i forbindelse med uddannelsen. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som et væsentligt element, når der skal vælges uddannelsessted. 9

10 Afklaringsforløb Redegørelserne fra de regionale udviklingsråd viser, at afklaringsforløb på 12 uger er det mest normale. Der tilrettelægges dog også kortere afklaringsforløb og for enkelte elever udelades afklaringsforløbet. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at uddannelsen indeholder et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Varigheden af afklaringsforløbet fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes. Afklaringsforløbet kan finde sted på de typer af skoler og institutioner, der nævnes i lovens bestemmelse om, hvilke skoler og institutioner der kan levere uddannelseselementer til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige forløb. Valget af den skole eller institution, der skal gennemføre afklaringsforløbet, skal altså ske med udgangspunkt i den individuelle tilrettelæggelse og kan ikke i forvejen henlægges til bestemte institutioner. Anvendelsen af tilbud, skoler og praktiksteder Kommunerne anvender ofte andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skal tilrettelægges. Den hyppigste grund er, at kommunen ikke selv har et undervisningstilbud, som modsvarer den unges behov, eller at der ikke er et tilstrækkeligt specialiseret tilbud i egen kommune. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentlige i udvælgelsen af uddannelsessted. Mange kommuner udvikler egne tilbud til unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd konstateres det, at viften af tilbud til og muligheder for de unge er under stadig udvikling. Loven giver mulighed for, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer fra daghøjskoler, efterskoler (kun særlig tilrettelagte forløb for elever, der har gennemført grundskolen), folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler (evt. elementer af erhvervsuddannelser, men ikke hele uddannelser) og andre institutioner og værksteder. Andre institutioner og værksteder er i denne sammenhæng både private og offentlige samt eventuelt sociale institutioner, hvor der kan tilrettelægges forløb med praktik, praktiske aktiviteter og træning, eksempelvis botræning. UNI-C, Statistik og Analyse har indsamlet data om, på hvilke institutionstyper eleverne befandt sig pr. 28. februar 2009: 10

11 Uddannelsesinstitutioner Institutionstype Kommunale uddannelsesinstitutioner Husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Efterskoler, særligt tilrettelagte forløb Daghøjskoler Værksteder Andre institutioner Elevandel i pct. 69,5 4,2 2,9 3,9 2,8 0,6 1,1 14,9 I alt 100 Tilsvarende data i undersøgelsen fra UNI-C, Statistik og Analyse i foråret 2008 viste, at 87 pct. af de unge var på kommunale uddannelsesinstitutioner. Der er således en tendens til, at viften af muligheder i stadig højere grad anvendes ved tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen. Personale i ungdomsuddannelsen Undervisningsministeriet bad Capacent Epinion om at foretage en undersøgelse af, hvilke medarbejderresurser, der anvendes til gennemførelsen af uddannelsesplanerne. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter aktiviteterne i uge 14 i 2009 i 101 uddannelsesplaner fra 23 afdelinger af Ungdommens Uddannelsesvejledning. De 101 uddannelsesplaner er alle igangsat i skoleåret 2008/2009. Undersøgelsen viser, at 54,4 pct. af personaleforbruget kan henføres til undervisningselementer med lærere. 18,3 pct. kan henføres til undervisningselementer, hvor andet personale deltager ved gennemførelsen primært pædagoger (15,6 pct.), men også ergo- og fysioterapeuter samt andre medarbejdertyper. Og endelig anvendes 27,3 pct. af personaleforbruget til uddannelseselementer vedrørende praktik, praktiske aktiviteter og træning, herunder praktikvejledning. Praktikværter, praktikvejledere, pædagoger, peædgogmedhælpere og andre medarbejdertyper anvendes ved gennemførelse af disse uddannelseselementer. 11

12 Praktik Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt, svarende til en tredjedel af den samlede årlige uddannelsestid. Kommunalbestyrelsen kan dog efter anmodning fra den unge og forældrene fravige denne begrænsning i praktikandelen, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Det vides ikke, i hvilken udstrækning kommunerne anvender denne mulighed. I Undervisningsministeriets vejledningsmateriale fremhæves, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov ikke er et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan, og det understreges, at uddannelsesperspektivet ved praktikforløb i uddannelsen bliver fremhævet. I forlængelse af dette skal der peges på mulighederne for samspil mellem ungdomsuddannelsen og skabelse af flere jobs til personer med handicap. Landsforeningen LEV har i denne sammenhæng modtaget tilskud fra satspuljerne til at drive et flerårigt projekt (Projekt KLAP), der skal arbejde med at give uddannelsesplanerne under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov et jobperspektiv, jf. afsnit herom nedenfor. I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd peges der på, at praktikdelen er en stor udfordring i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og der er fokus på, at der skal være bredde i praktikmulighederne. Det er ikke muligt på baggrund af redegørelserne fra de regionale udviklingsråd at opstille en statistisk oversigt over brugen af forskellige typer af praktiksteder. Men redegørelserne nævner følgende fire typer af praktiksteder: Beskyttede værksteder og revalideringsinstitutioner Andre offentlige institutioner (eksempelvis i kommunernes administration, i daginstitutioner og skoler med opgaver inden for arkivering, kantinemedhjælp, pedelmedhjælperfunktioner osv.) Beskæftigelses- og dagstilbud til voksne Private virksomheder. Ungdomsmiljøer I redegørelserne fra de regionale udviklingsråd beskrives det, at mange unge og deres pårørende ser ungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Der er for en stor del tale om en gruppe af unge, som ikke uden videre kan indgå i de almindelige ungdomsmiljøer. I den sammenhæng er der efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium eller en lignende form for midlertidig bolig, hvor den unge kan få den nødvendige socialpædagogiske støtte i fritiden. Udviklingsrådene betragter det som et vigtigt element i ungdomsuddannelsen, at de unge kan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer. Andelen af de unge i uddannelsen, som er i et døgntilbud med tilknyttet undervisning, varierer fra pct. i Region Nordjylland og Region Hovedstaden til ca. 50 pct. i Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Sjælland er ca. 33 pct. af eleverne i døgntilbud med tilknyttet undervisning Uddannelsesmål Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og 12

13 beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen skal ikke blot være en videreførelse af undervisningen i grundskolen, men udgøre et springbræt til voksentilværelsen. Undervisningsministeriet har gennemgået 100 uddannelsesplaner for at undersøge, hvilke uddannelsesmål der formuleres i de individuelle planer. Ved gennemgangen er der fundet ni gennemgående kategorier. Målsætninger i uddannelsesplaner Uddannelsesmål Antal planer Beskæftigelse (afklaring, målrettet bestemte beskæftigelsesområder) 71 Uddannelse (afklaring, målrettet videre uddannelser) 21 Bolig (botræning, afklaring af muligheder for selvstændig bolig) 46 Fritid (dyrkning og dygtiggørelse inden for bestemte fritidsinteresser, opsøgning af mulige fritidsinteresser) 48 Skolekundskaber (dansk, regning m.m., fra det niveau som eleven har opnået i grundskolen) 48 ADL (trafik, pengekendskab, madlavning, hygiejne og andre daglige praksisområder) 44 Hjælpemidler/ Kommunikation (instruktion/undervisning i anvendelse af hjælpemidler eller kompenserende kommunikationsteknikker) 22 Sociale relationer (dannelse af varige venskaber eller netværk) 39 Personlig udvikling (indsigt i eget handicap, selvtillid, selvstændig, valgkompetencer, hensigtsmæssig kommunikation, sociale adfærdsregler) 63 Gennemgangen af de 100 uddannelsesplaner peger på, at formålet med, at ungdomsuddannelsen skal være en uddannelse, der fører til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, efterleves i de konkrete uddannelsesplaner. Det er i denne sammenhæng markant, at 71 uddannelsesplaner har beskæftigelse som et uddannelsesmål for planen. Derudover er der i en stor del af planerne (44-48) fokus på den unges selvstændighed i forhold til botræning, almindelig daglig levevis (ADL) og fritidsinteresser. Satspuljeprojektet Helhedstænkning i Uddannelsesgarantien for personer med særlige behov (HUG) ved Foreningsfællesskabet Ligeværd Foreningsfællesskabet Ligeværd har fået bevilget tilskud til et flerårigt projekt, der har som mål at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af individuelle uddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er 13

14 endvidere målet at implementere resultaterne i landets kommuner i et samarbejde med KL, vejledere ved Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne. Projektet udføres via samarbejde og dialog med et bredt netværk med forskellige aktører inden for ungdomsuddannelsen, der tilsammen repræsenterer alle egne af landet. Der afholdes temadage med forskellige vinkler på arbejdet med at få skabt de bedste individuelle uddannelsesplaner og uddannelser for den enkelte elev tilhørende målgruppen. I 2009 er der bevilget 2,1 mio. kr. til projektet. Projektet har i skoleåret 2008/09 arbejdet med modeller og skabeloner til udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner og drøftet muligheder for at anvende et pædagogisk redskab (Capability Approach) til forståelse af de problemer, de unge har med i bagagen. På netværksmøderne har forsørgelsen under ungdomsuddannelsen, den kommunale håndtering af det individuelle element i uddannelsesplanerne, finansiering af uddannelseselementer, problematikker omkring overgangen i forbindelse med at den unge fylder 18 år og muligheder for forenklinger af regler været drøftet. Der er blevet udtrykt ønsker om en landsdækkende database, hvor de forskellige tilbud til uddannelseselementer kan ses. Den 25. november 2008 blev der i Landstingssalen på Christiansborg afholdt en Statuskonference om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i samarbejde med projektet, Den Helhedsorienterede Indsats, DHI. Konferencen indeholdt blandt andet oplæg fra elever på ungdomsuddannelsen. Den 25. november 2009 vil der ligeledes blive afholdt en landsdækkende konference med fokus på projektets resultater. Satspujleprojektet Projekt KLAP ved Landsforeningen LEV Projekt KLAP er i foråret 2009 i sin etableringsfase. KLAP står for Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. Projektet modtager i 2009 et tilskud på 3,5 mio. kr. Formålet med Projekt KLAP er, at udviklingshæmmede i højere grad kommer ud på det ordinære arbejdsmarked. Idéen er at anvende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som springbræt til jobskabelse. Projektet er tre-årigt og foreløbig planlagt med følgende aktiviteter: Ansættelse af tre KLAP konsulenter, der arbejder i Region Nordjylland, Region Midtjylland og i Region Syddanmark med at fremme formålet ved at give faglig sparring, når uddannelsesplanerne skal udarbejdes, ved at forsøge at åbne døre hos erhvervslivet og holdningspåvirke forældre, vejledere, sagsbehandlere m.fl. ved at vise, at det kan lade sig gøre. Udvikling af en Hvad kan jeg blive portal. Portalen skal bruges af forældre og unge med udviklingshæmning. Udvikling af informations- og vejledningsmateriale, der er målrettet Ungdommens Uddannelsesvejledning, med eksempler og vejledning i, hvordan man kan bruge den eksisterende lovgivning. Projektets mål er etablering af 80 praktikpladser pr. år på det private arbejdsmarked for mennesker med udviklingshæmning og etablering af jobs pr. år. 14

15 Projekt KLAP blev sat i gang med en KICK-OFF konference den 20. februar 2009 i lokalerne hos TV-Glad. De mere end 200 deltagere i konferencen var blandt andre kommunale beslutningstagere og sagsbehandlere, vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og pårørende til unge udviklingshæmmede. De første erfaringer fra projektet beretter om indtryk af udfordringer i ungdomsuddannelsen inden for visitationsprocesserne til ungdomsuddannelsen, hvor økonomiske hensyn og det nødvendige samarbejde mellem flere sektorer kan give problemer. Der nævnes desuden udfordringer med fastholdelse af den individuelle indgangsvinkel til tilrettelæggelsen af uddannelsesplanerne og præcise formuleringer af målbare uddannelsesmål. Forsørgelse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ingen bestemmelser om forsørgelse under ungdomsuddannelsen. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget står, at ungdomsuddannelsen ikke erstatter forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser. I Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 10. maj 2006 over Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er det anført, at det har været forudsat, at unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det forsørgelsesgrundlag, de unge havde var blandt andet førtidspension, kontanthjælp under forrevalidering og forældreforsørgelse. Dataindsamlingen fra UNI-C, Statistik og Analyse viser, at 28,5 pct. af de unge på ungdomsuddannelsen modtager førtidspension. Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) har i 2008/09 oplyst (området er i foråret 2009 overgået til Beskæftigelsesministeriet), at påbegyndelse af en sag om førtidspension som hovedregel forudsætter, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes, uden at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Kommunen bør i tilfælde, hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. 21,5 pct. af de unge på ungdomsuddannelsen modtager kontanthjælp i forbindelse med, at uddannelsesplanen er blevet godkendt som en forrevalidering. Uddannelsesplanen bruges til at fastlægge et konkret erhvervsmæssigt sigte eller til at opkvalificere til videre uddannelse. 2,8 pct. af de unge modtager en revalideringsydelse i en revalideringsplan med erhvervsrettede aktiviteter, der kan bidrage til at fastholde eller hjælpe personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. 15

16 For den resterende del af elevgruppen i denne opgørelse er der 27,8 pct., der er uden oplysninger om forsørgelsesgrundlag. En stikprøve i besvarelserne under kategorien Andet viser, at ydelsen kontanthjælp indgår her. Forsørgelsesgrundlag Unge i gang på ungdomsuddannelsen Antal unge I pct. fordelt på forsørgelses- grundlag pr. 28. februar 2009 Førtidspension ,5 Forrevalidering (kontanthjælp) ,4 Revalidering/Revalideringsydelse 56 2,8 Forsørgelsesgrundlag ukendt ,8 Ikke aktuel for denne elev ,4 Andet 178 9,1 I alt Det er en svaghed ved den statistiske indberetning, at andelen af unge, hvor forsørgelsesgrundlaget er ukendt, udgør 27,7 pct. Det skal her nævnes, at UNI-C Statistik og Analyse i data om aldersfordelingen på ungdomsuddannelsen har oplyst, at andelen af unge i ungdomsuddannelse under 18 år er på 18,2 pct., hvilket må betyde, at en del af de unge, hvor forsørgelsesgrundlaget er ukendt, kunne flyttes til kategorien Ikke aktuel for denne denne elev (u.18 år). Spørgsmål om de unges forsørgelse på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har i året 2008/2009 været rejst i form af borgerhenvendelser til undervisningsministeren og ved diskussioner i de faglige miljøer omkring ungdomsuddannelsen, eksempelvis i det faglige netværk med vejledere m.m., der deltager i Foreningsfælleskabet Ligeværds satspuljeprojekt, Helhedstænkning i Uddannelsesgarantien for personer med særlige behov (HUG). Det foreslås blandt andet, at der åbnes muligheder for, at de unge kan få SU under uddannelsen. I fire af de fem redegørelser fra de regionale udviklingsråd gives der udtryk for, at det er uheldigt, at de unge på ungdomsuddannelsen har så forskelligt et forsørgelsesgrundlag. I den løbende evaluering i 2010 vil forsørgelsesgrundlaget blive søgt beskrevet mere fyldestgørende 16

17 Økonomi og finansiering af uddannelseselementerne. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er gratis for deltageren. Det er i loven og i fastsættelsen af det kommunale bloktilskud forudsat, at udgifterne fuldt ud afholdes af kommunerne. Økonomien Ved ungdomsuddannelsens igangsættelse pr. 1. august 2007 blev det samlet lagt til grund, at udgifterne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ville beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l) og det var herunder forudsat, at der ved kommunalreformen var overført 587 mio. kr. fra amterne svarende til de af amterne givne tilbud til målgruppen. Med lovens vedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddet overført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. årligt (2006 p/l) fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I 2008 blev det kommunale bloktilskud tilført yderligere 150 mio. kr. (2009 pl) årligt til gennemførelse af uddannelsen. Den samlede bloktilskudsregulering udgør herved opregnet til 2010 prisniveau 237 mio. kr. årligt. Den samlede økonomi for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov svarer herefter i 2010 prisniveau til et samlet udgiftsniveau på ca. 911 mio. kr. og en enhedsudgift på ca pr. årselev. Der blev ved udgifts- og aktivitetsberegningen forudsat en årlig tilgang på elever, således at den samlede aktivitet fuldt indfaset ville udgøre årselever. Samtidig forudsattes dog, at der ville være et vist frafald eller udslusning fra uddannelsen til andre mere relevante tilbud. På baggrund af erfaringerne fra tilbuddet i Fyns Amt blev der lagt til grund, at omfanget heraf ville svare til en samlet aktivitetsreduktion på 8 pct. Kompensationsniveauet svarer således til en samlede aktivitet ville svare til årselever. Finansiering af uddannelseselementer Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov forudsættes sammensat af uddannelseselementer, der kan leveres af en række forskellige uddannelsessteder, blandt andre uddannelsessteder som udbyder uddannelse og undervisning finansieret gennem statslige taxametertilskud. I behandlingen af forslaget om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev det præciseret, at udgifter til elementer af ordinær undervisning som led i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der leveres af husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, finansieres efter den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Reglerne indebærer, at der i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan være elementer af ordinær uddannelse, som finansieres via statsligt taxameter for den pågældende aktivitet, og hvor kommunalbestyrelsen med de pågældende uddannelsesinstitutioner kan aftale supplerende betaling for særligt tilrettelagte forløb. Som følge af målgruppens særlige karakter har det været forventningen, at dette kun ville være relevant i meget begrænset omfang. Dog gælder betalingsloven (lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14/06/2007), efter hvilken kommunalbestyrelsen finansierer alle elementer af uddannel- 17

18 se, der foregår på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, hvis den pågældende unge i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er under revalidering, forrevalidering eller er ikke-forsikret ledig. Alle kommunernes udgifter til aktiverings- og revalideringsforløb er omfattet af statslig refusion og budgetgaranti (bloktilskud) og konteres på specifikke regnskabsfunktioner i den kommunale kontoplan. Da målgruppen for ungdomsuddannelsen og for revalidering/forrevalidering ikke fuldt ud kan adskilles udestår en nærmere afklaring af, om og eventuelt i hvilket omfang bestemmelserne i blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 742 af 7. juli 2009) vedrørende refusion af udgifter afholdt i forbindelse med uddannelseselementer for personer under revalidering og/eller forrevalidering gør det muligt for kommunerne at kontere udgifter til elementer i ungdomsuddannelsen, der gives til personer omfattet af revalidering og/eller forrevalidering, så der opnås statslig refusion og budgetgaranti. Der er tale om tekniske spørgsmål, der forventes afklaret i et snarligt samarbejde mellem Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet samt KL. Bl.a. som følge af dette refusions- og konteringsspørgsmål har Undervisningsministeriet tidligere udmeldt, at kommunerne har fået bloktilskudskompensation til finansiering af alle udgifter til uddannelsesforløb, der iværksættes som led i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og det er i vejledningen til den autoriserede kontoplan blevet præciseret, at alle udgifter til ungdomsdannelsen skal konteres under den nyoprettede regnskabsfunktion Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, der ikke er omfattet af statslig refusion og budgetgaranti. Klagesager Ifølge lovens 12, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. Sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har i et notat af 8. juni 2009 til Undervisningsministeriet redegjort for klagebehandlingen i 2008 og i 2009 frem til den 31. maj Med henvisning til Årsrapporten for klagenævnets virksomhed i 2008 fremgår det i notatet, at nævnet i 2008 modtog 44 klager vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 16 sager blev afsluttet i 2008, heraf blev 3 realitetsbehandlet af klagenævnet. I 2009 har klagenævnet pr. 31. maj 2009 modtaget 31 klager vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I en sammenligning af antallet af klagesager i 2008 og i antallet af klagesager i de første 5 måneder af 2009 skal stigningen i antallet af elever på ungdomsuddannelsen naturligvis tages med i vurderingen. Klagenævnet har i 2008 og til og med 31. maj 2009 afsluttet 44 ungdomssager. 18

19 Klagesager Oversigt over antal klagesager og antal afsluttede klagesager i 2008 og 2009 Antal modtagne klager Afsluttede sager Realitetsbehandlede klager i Klagenævnet I alt I 17 sager af de afsluttede 44 sager blev klager og kommune enighed i sagen, hvorefter klagen blev trukket fra klagenævnet. I 5 sager af de 44 sager blev klagen afvist blandt andet som følge af, at der endnu ikke var truffet afgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Klagenævnet realitetsbehandlede i 2008 og 2009 (pr. 31. maj 2009) som nævnt 22 sager vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 12 af de 22 sager blev kommunens afgørelse ændret. I de resterende 10 sager blev kommunens afgørelse opretholdt. Oversigt over konklusioner i de afsluttede 44 sager i 2008 og indtil Sager, hvor klager og kommune opnåede enighed i sagen, hvorefter sagen blev trukket fra klagenævnet 17 Sager, der er afvist blandt andet som følge af, at der endnu ikke var truffet afgørelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 5 Sager, hvor kommunens afgørelse er ændret 12 Sager, hvor kommunens afgørelse er opretholdt 10 Afsluttede sager i alt af de 22 sager, som klagenævnet har realitetsbehandlet, var klager over afslag på ungdomsuddannelse efter 12, stk. 2, 1. pkt., i lov vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 10 af de 22 sager var klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen efter 12, stk. 2, 2. pkt., i lov vedrørende lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Oversigt over afgørelser i de 22 realitetsbehandlede sager i klagenævnet Kommunens afgørelse ændret Kommunens afgørelse opretholdt Sager, der vedrører klager over afslag på ungdomsuddannelsen ( 12, stk. 2, 1.pkt.) Sager, der vedrører klager over indholdet i uddannelsen ( 12, stk. 2, 2. pkt.)

20 Baggrunden for klager over kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen er typisk, at kommunen har tilbudt det 1. år af ungdomsuddannelsen på en bestemt undervisningsinstitution, men at den unge ønsker et andet tilbud, eventuelt uden for kommunen. Klagenævnet har i sådanne sager taget stilling til, hvorvidt kommunens tilbud i tilstrækkelig grad tilgodeser den unges særlige forudsætninger og behov. En del af klagesagerne har endvidere omhandlet konkrete procedurespørgsmål, blandt andet hvorvidt et eventuelt afklaringsforløb kan finde sted på et centralt sted i kommunen, og hvornår den foreløbige uddannelsesplan skal foreligge. Generelt kan det konstateres, at der har været en vis usikkerhed om selve proceduren i sager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Således har den unge og forældrene ikke altid været informeret om, at indstillingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke i sig selv er en garanti for, at den unge tilbydes en ungdomsuddannelse, eller for hvilket tilbud der tilbydes efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Herudover har der været tvivl om, hvorvidt der altid skal gennemføres et afklaringsforløb, før det endelige indhold af uddannelsen kan foreligge. Nogle få klagesager har omhandlet overgangsbestemmelsen i lovens 16, stk. 2, hvor den unge har klaget over, at kommunen har afkortet uddannelsen under henvisning til, at den unge på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltog i et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb. Ingen af de 10 realitetsbehandlede sager om klager over indholdet af ungdomsuddannelsen har omhandlet spørgsmål vedrørende praktik i virksomheder og institutioner. Oplysninger om Klagenævnet for vidtgående specialundervisnings behandling af klagesager kan desuden findes i klagenævnets årlige rapporter, som findes på klagenævnets hjemmeside Opfølgningen på redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2007/2008. Undervisningsministeriet har i opfølgningen på redegørelsen i september 2008 til Folketingets Uddannelsesudvalg udsendt et vejledningsmateriale, der kan støtte kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i arbejdet med ungdomsuddannelsen. Vejledningsmaterialet findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Undervisningsministeriet har endvidere oprettet et nyhedsbrev, der udsendes jævnligt med forskellige oplysninger til brug i arbejdet med ungdomsuddannelsen. Nyhedsbrevet findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside. 20

21 Undervisningsministeriet har desuden i samarbejde med vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning fået udarbejdet en skabelon til en uddannelsesplan og retningslinjer for, hvorledes kompetencepapiret (afgangsbeviset) kan udarbejdes. Det fremadrettede arbejde Opsamling af de gode uddannelsesplaner Undervisningsministeriet tager initiativ til i samarbejde med brugerorganisationerne at indsamle gode eksempler på uddannelsesplaner under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som bl.a. viser, hvorledes praktikken understøtter målene i uddannelsesplanen og giver den unge erfaringer, der øger de personlige og beskæftigelsesmæssige kompetencer. Endvidere beskrives med eksempler, hvorledes uddannelsesplanerne kan sammensættes af forskellige aktiviteter tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger og ønsker. Beskrivelserne vil omfatte ordinær undervisning, forlagt undervisning og værkstedsundervisning, forskellige former for støttet praktik og træning samt selvstændige praktikforløb. Fortsættelse af nyhedsbrev og informationsarbejde Undervisningsministeriet vil fortsætte med at udsende nyhedsbreve med nyheder og informationer, der skal støtte arbejdet med uddannelsesplanerne i kommunerne samt lægge eksempler på gode uddannelsesplaner på Undervisningsministeriets hjemmeside. Udarbejdelse af en vejledning til lov og bekendtgørelse. Det planlægges at udarbejde en vejledning til loven og bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i løbet af skoleåret 2009/2010. I denne vejledning beskrives uddannelsens rummelighed med henblik på fleksibel uddannelsestilrettelæggelse, hvor praktik indgår i de samlede progressive uddannelsesplaner. Den løbende evaluering fortsættes Den løbende evaluering fortsættes i skoleåret 2009/2010 med fokus på indholdet i uddannelsesplaner og forsørgelsesgrundlaget m.m. Seminarer efter undervisningsministerens redegørelse Der vil i efteråret 2009 blive afholdt 2 seminarer, hvor der følges op på denne redegørelse med dialog og oplæg fra de kommunale medarbejdere omkring ungdomsuddannelsen, herunder især Ungdommens Uddannelsesvejledning. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes uddybende oplysninger om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herunder nyhedsbrev, spørgsmål/svar samt vejledende retningslinjer. Oplysningerne findes via følgende link: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 21

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2009-2010

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2009-2010 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2009-2010 Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) November 2010 1 Indledning...

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

NOTAT vedrørende Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

NOTAT vedrørende Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov NOTAT vedrørende Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af Lov nr. 564 af 6. juni 2007, Bkg. nr. 974 af 19. juli 2007 samt de til loven tilhørende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2011/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, sagsnr. 087.00K.391 Fremsat den 28. marts

Læs mere

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013 Af Lone Schultz-Pedersen Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU 1 ) trådte i kraft den 1. august 2007. Dette notat beskriver

Læs mere

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad

Oplæg. På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad På Bisidderkurset fredag d.30. september 2011 v/peter Gulstad Præsentation af oplægsholder Ligeværd & Lighed Uddannelsesmuligheder Lov 564 / STU Præsentation af HUG Barierer & Visioner Vigtige Love Afslutning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune JUNI 2015 Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation

Læs mere

Forslag. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Forslag. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Udkast, den 15. marts 2007 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kapitel 1 Formålet med ungdomsuddannelsen 1.

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 28 Offentligt Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Sundheds- og Socialforvaltningen

Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Sundheds- og Socialforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltningen Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk socialforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 2016 Brug for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? Hvis du eller en pårørende har behov for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation

Læs mere

Den nye lov om ungdomsuddannelse for unge

Den nye lov om ungdomsuddannelse for unge Status på Ungdoms uddannelsen for unge med særlige behov (STU/USB) Uddannelsen for unge med særlige behov, som trådte i kraft pr. 1. august 2007, er efterhånden kommet godt i gang alle kommuner udbyder

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

Indstilling. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 24. november 2008 1. Resume Unge med særlige behov, der er afskåret fra at benytte de almindelige tilbud, har med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovforslag nr. L 213 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovforslag nr. L 213 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 213 Folketinget 2012-13 Fremsat den 25. april 2013 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Godkendt af Socialudvalget 1.

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

STAFF-projektet. Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling. Baggrund for og opstart af projektet

STAFF-projektet. Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling. Baggrund for og opstart af projektet STAFF-projektet Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling Baggrund for og opstart af projektet 1. Baggrund I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2011 blev der indgået aftale om at

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen

Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen Undervisningsministeriet 20. maj 2009 Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen Undervisningsministeren (Bertel Haarder) 1. INDLEDNING Med kommunalreformen den 1.

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 31.oktober 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Forslag til implementering af Lov 564, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indholdsfortegnelse

Forslag til implementering af Lov 564, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Indholdsfortegnelse Forslag til implementering af Lov 564, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 2 2. Formål side 2 3. Retskrav på en 3 årig ungdomsuddannelse side 2 4. Konsekvens

Læs mere

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade Spastikerforeningen Hvad er STU STU er et treårigt uddannelsestilbud til unge mellem 15 og 25

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Retningslinjer for STU i Esbjerg

Retningslinjer for STU i Esbjerg Retningslinjer for STU i Esbjerg Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelser... 5 Målgruppe... 5 Uddannelsestilbuddet... 6 Uddannelsesplan... 7 STU Udbydere... 9 Indstilling og optagelse

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt

Læs mere

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU i Faaborg-Midtfyn Kommune Egeballe 4 5672 Broby Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

N O TAT. Implementering af ungepakken

N O TAT. Implementering af ungepakken N O TAT Implementering af ungepakken Folketinget har før sommerferien vedtaget den såkaldte ungepakke Flere unge i uddannelse og job. I dette notat kan du læse nærmere om målene med ungepakken og de konkrete

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orienteringsbrev om STU

Læs mere

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse

STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse Til sagsbehandlere m.fl. STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse Formål... Målgruppen... Optagelse på uddannelsen... Særligt Tilrettelagt

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for STU. Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for STU. Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for STU Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Kvalitetsstandarderne

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Bekendtgørelse af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. LBK nr 780 af 15/06/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 154.44M.541 Senere ændringer

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne LBK nr 787 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.93M.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov BEK nr 739 af 03/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere