Mulige temaer for praktikophold på decentrale enheder i Børn og Unge, Aarhus Kommune for administrationsbachelorstuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige temaer for praktikophold på decentrale enheder i Børn og Unge, Aarhus Kommune for administrationsbachelorstuderende"

Transkript

1 Mulige temaer for praktikophold på decentrale enheder i Børn og Unge, Aarhus Kommune for administrationsbachelorstuderende Tema for praktik (lønforhold) Der er mange forhold, der påvirker lønnen til kommunale medarbejdere. Love, overenskomster og aftaler er en væsentlig faktor. De årlige økonomiaftaler med regeringen, der påvirker de kommunale indtægter betydeligt, og i de senere år også har sat rammerne for den kommunale skatteudskrivning, er én anden væsentligt faktor. Dette praktikophold vil sætte fokus på komfra en HR og en økonomivinkel. Der vil blandet andet blive sat fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger overenskomsterne giver for brugen af forskellige fag- munale lønforhold grupper samt sammenspillet med de faglige organisationer på dette område. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne lønforhold. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillin- Personale og økonomi Lønforhold. Rammerne for de kommunale lønninger love, overenskomster, aftaler, mv. Hvad er KTO og hvilken betydning har KTO Hvilken betydning har de faglige organisationer i fororganisationer i forhold hold til løn Sammenspillet med de faglige til løn er der forskel på fra organisation til organisation Samarbejdet med tillidsrepræsentanter Sammenhængen mellem overenskomstresultatet og de kommunale budgetter både på landsplan og udmøntningen i den konkrete kommune. Den samlet løn sammensætning for en faggruppe. Fokus på f.eks. generelle lønstigninger, overenskomst og aftaler Gennemgang af konkrete lønsedler for at illustrer ligved gennemgangen heder og forskelle i løndannelse - kan der være fokus på, hvilke centralt fastsatte elementer der er i lønnen, og hvilke elementer den konkrete medarbejder har efter bestemmelserne omkring lokal løndannelse. Sammenhæng mellem forhandlings/ansættelsesretten og budgetansvaret lokalt. Hvilke værktøjer understøtter løn indberetningerne og hvordan virker de. Hvilke faggrupper er der ansat på den enkelte enhed.

2 ger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Kan løn bruges som et ledelsesmæssigt værktøj og evt. hvordan i forhold til de begrænsninger der er i love, overenskomster og aftaler. Hvilke forskelle er der i lønningerne lokalt. Både mel- lem faggrupper og indenfor samme faggruppe. Ben for disse forhold evt. på baggrun- skriv baggrunden den af overenskomsterne. Hvad betyder lønforskellene i sammenhæng med lønsumsstyringen. Hvordan arbejdes der med lønindberetninger lokalt. Hvordan er servicen og korrespondancen med centraafdelinger om lønindberetninger evt. ændrings le forslag. Hvordan er overenskomstændringerne indarbejdet i det lokale budget, og hvordan indregnes overenskomststigningerne i opfølgningen? Hvordan er opfølgningerne på lønningerne i øvrigt på den lokale enhed. Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med praktikop- hold og bachelorprojekt.

3 Tema for praktik (økonomi som ledelsesmæssigt styringsværktøj) Det sker, at faglige ledelsesmæssige mål på et givent sektorområde bliver betragtet isoleret fra den budgettering og økonomistyring, der sker på dette område. Påstanden her er, at en realisering af faglige ledelsesmæssige mål forudsætter, at den faglige leder har en god forståelse af og styring med økonomien, netop for at kunne bruge økonomien til at nå sine mål. Det- te praktikophold vil sætte fokus på, hvilket råderum den decentrale entrale leder har til at prioritere sin økonomi, og hvordan ledelsen kan benytte de økonomiske rammer og de beslutningskompetencer, de er givet over økonomien, til faktisk at forfølge deres faglige mål. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne økonomi som ledelsesmæssigt styringsværktøj. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Økonomi Sammenhæng mellem økonomien og de faglige ledelsesmæssige mål Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Særlige kommunale/områdevise målsætninger der skal arbejdes med Budgettildelingsprincipper til understøttelse af det decentrale råderum. (budgetmodeller til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed. Afdækning af landspolitiske intentioner med området. Her gerne en afdækning af om området har været i spil i seneste regeringsaftale og økonomiaftale. Afdækninger af delegationens betydning og eventuelle dilemmaer for f.eks. økonomi, råderum, fokusområder og ledelse generelt Hvilket økonomisk råderum har den decentrale leder og hvilke bindinger er der fra centralt hold? Hvilke intentioner og faglige mål har den lokale le- der? Hvordan tænkes de faglige intentioner sammen med budgetlægningen? Afspejler budgettet de faglige og ledelsesmæssige mål og udnytter ledelsen de frihedsgrader de har til at forfølge deres mål Hvilke processer er der omkring budgetlægningen. Hvordan inddrages MED, Lederteam mm.? Hvordan følges der op på budgettet både i forhold til det finansielle og de fokuspunkter, der er valgt? Hvordan er processerne hvad sker der hvis der er afvigelser mellem faktisk udvikling og budgetfor- udsætninger?

4 Tema for praktik (den daglige økonomistyring på en decentral enhed) Der er en række krav, de decentrale enheder internt i kommuner skal overholde i forbindelse med deres økonomistyring. Fra nationalt hold udstikker Indenrigsministeriet en række krav, ligesom de enkelte kommuner kan have fastsat bestemte rammer inden for hvilke økonomistyringen skal foregå. I mange kommuner har de decentrale enheder dog et betydeligt råderum, når det kommer til, hvordan de vil anvende og styre deres økonomi. Dette praktikophold vil sætte fokus på de frihedsgrader og krav, der er i forhold til de decentrale enheders økonomistyring i Børn og Unge. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne den daglige økonomistyring på en decentral enhed. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle Økonomi Den daglige Økonomistyring på en decentral enhed Den generelle styrelsesmæssige ramme for økonomi- styring i kommunerne De kommunale instrukser ift. emnet Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Budgettildelingsprincipper. Hvilke budgetmodeller bliver anvendt fra Rådhus til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed? Afdækning af de styringsværktøjer der anvendes i kommunen, herunder om de centrale definerede styringsværktøjer tilfredsstiller de behov der er lokalt, eller ler om der er behov for egenudviklede løsninger på sektorområdet. Afdækning af de relevante sektorområdes historiske økonomiske resultat og de politiske drøftelser der har været i denne forbindelse. Evt. landspolitiske intentioner med området. Her gerne en afdækning af om området har været i spil i seneste regeringsaftale. Hvordan er organiseringen af arbejdet med økonomistyringen på enheden? Hvor ofte drøftes økonomistyringen? Hvordan arbejdes der med prognoserne i økonomistyringen? Hvordan inddrages leder og beslutningstagere i øvrigt i arbejdet?

5 punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Hvordan var afvigelserne i regnskabsresultatet sidste år i forhold til forventningerne? Hvad var baggrunden for afvigelserne? Giv bud på hvordan der kan opnås større sikkerhed i økonomistyringen. I denne forbindelse gerne både give organisatoriske, tekniske og kompetencemæssige bud på hvordan der kan opnås forbedringer. Intentionen er, at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med praktikop- hold og bachelorprojekt.

6 Tema for praktik (sanktionslovgivningens betydning for økono- miopgaven og lederrollen generelt) De årlige økonomiaftaler med regeringen, er blandt de forhold, der har en afgørende betydning for kommunernes økonomi, herunder kommunernes økonomiske frihedsgrader. Økonomiafta- lerne påvirker de kommunale indtægter betydeligt og har i de senere år også sat rammerne for eksempelvis den kommunale skatteudskrivning, ligesom de har sat rammerne for udgifter til service og anlæg. Dette praktikophold vil sætte fokus på den sanktionslovgivning, der i de senere år har været knyttet til økonomiaftalerne. Hvordan påvirker regeringens sanktionsmuligheder over for kommunerne, kommunernes budgettering, økonomistyring og lederrolle generelt? I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede e emne sanktionslov- givningens betydning for økonomiopgaven og lederrollen generelt. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der Økonomi Sanktionslovgivningens betydning for økonomiopgastyrelsesmæssige ramme for økonomistyring i kommunerne. ven og lederrollen generelt Den generelle nationale Landspolitiske og evt. EU-politiske beslutninger omkring den offentlige økonomistyring specielt baggrund og indhold af sanktionslovgivning. Specificeringen af sanktionslovgivningens betydning for Aarhus Kommune under hvilke omstændigheder vil kommunen kunne blive sanktioneret, og hvad skal man følgelig forsøge at undgå? De kommunale instrukser i forhold til økonomisty- ring i forbindelse med udmøntningen af sanktionslovgivningen (fx begrænsninger på anvendelse af overskudsmidler). Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Budgettildelingsprincipper. Beskrivelse af budget- modeller til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed. Påvirkes hensigtsmæssigheden af disse af sanktionslovgivningen? Afdækning af de relevante sektorområdes historiske økonomiske resultat og de politiske drøftelser der har været i denne forbindelse set i sammenhæng med resultaterne efter sanktionslovgivningens indførelse. Hvordan er organiseringen af arbejdet med økonomistyringen på enheden? Har sanktionslovgivningen påvirket samspillet og dialogen mellem central og decentral afdeling og sam-

7 ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA spillet mellem lokale leder og dennes direkte chef? Vil sanktionslovgivningen generelt påvirke ledelse, drift og økonomistyring af de enkelte decentrale enheder? Hvor ofte drøftes økonomistyringen Hvordan arbejdes der med prognoserne i økonomistyringen? Hvordan inddrages leder og beslutningstagere i øvrigt i arbejdet? Hvordan var afvigelserne i regnskabsresultatet sidste år ift. forventningerne? Hvad var konsekvenserne af dette? Specielt med fokus på hvad det betød for lederens rolle som strateg og kommunikator ift. interessenterne Hvad var baggrunden for afvigelserne? Giv bud på hvordan der kan opnås større sikkerhed i økonomistyringen. I denne forbindelse gerne både give organisatoriske, tekniske og kompetencemæssige bud på hvordan der kan opnås forbedringer. Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler ler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- tikophold og bachelorprojekt.

8 Tema for praktik (lokal organisering af de administrative opga- ver) Der er ikke nogen fast skabelon for, hvilke administrative opgaver, der skal lægge centralt henholdsvis decentralt. Der vil således være store forskelle fra kommune til kommune, hvordan man har placeret og organiseret varetagelsen af de administrative opgaver. Tilsvarende kan der være stor variation internt i den enkelte kommune imellem områderne i forhold til, hvor mange administrative opgaver og hvor stor beslutningskompetence, der er decentraliseret. Dette praktikophold vil sætte fokus på opgavefordelingen imellem det centrale og decentrale niveau i Børn og Unge, og vil i denne forbindelse kigge videre på, hvordan det lokale niveau efterfølgende har valgt at organisere de opgaver, de har fået lagt ud. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne lokal organisering af de administrative opgaver. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. HR og økonomi Den lokale organisering af de administrative opgaver. Rammerne for decentraliseringen i kommunen (fokus på personale, økonomi og administrationsområdet i øvrigt) hvilke kompetencer og opgaver ligger cen- tralt henholdsvis decentralt? Placeringen af kompetencer og opgaver centralt og decentralt på det konkrete område (fx skoleområdet). Generelle stillings- og funktionsbeskrivelser. Findes de? Såfremt de findes hvordan er de udformet og beskrevet hvad angår det konkrete indhold, og hvordan kan man organisere de opgaver der er udlagt til decentral varetagelse? Sammenhæng mellem de decentralt placerede opgaver og kompetencer og de centrale støttefunktioner. Hvordan virker det? Hvordan er de konkrete værktøjer og deres funktion? Fungerer de, og er der forventninger om, at de anelt administrativt personale, eller er de tænkt som generelle værktøjer, der ikke fordrer professionelle administrativt ansatte? vendes af professionelt Opsamling af generel litteratur om organisering. Herunder f.eks. span of control og vurderinger af stabsog driftsfunktioner. r. Den studerende kunne søge viden om betydningen af delegation - hvordan kan der arbejdes med dette, og hvilke fordele og ulemper er der? Beskriv delegationen af råderum og beslutningstagen generelt på den lokale enhed. Udarbejd stilling - og funktionsbeskrivelser lokalt såfremt de ikke findes. Afdæk opgavevaretagelsen og organiseringen på løn, personale og økonomiområdet. Svarer den til de

9 Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA kommunale beslutninger. Har den lokale administration en samlet størrelse, der giver mulighed for specialisering? Vil det kræve ændrede politiske beslutninger at få en større lokal administration (fælles administration) med henblik på at opnå specialiseringsfordele? Vil der være andre barrierer og muligheder ved at samle administrative opgaver. Hvordan organiseres arbejdet omkring økonomisty- ringen. Fra betaling af faktura til dialog med relevante beslutningstagere. Hvordan arbejdes der med indkøb? Foregår det lokalt eller er det forankret i administrationen. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved dette. Hvordan er forankringen af viden om løn- og persona- leforholdene? hvordan er processen f.eks. ved til- og afgange? Er der generelt viden om overenskomstforhold? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af udkarakter i forbindelse med praktikop- dannelsesmæssig hold og bachelorprojekt.

10 Tema for praktik (samspillet mellem centrale og decentrale enheder) Der er ikke nogen fast skabelon for, hvilke administrative opgaver, der skal lægge centralt henholdsvis decentralt. Der vil således være store forskelle fra kommune til kommune, hvordan man har placeret og organiseret varetagelsen af de administrative opgaver. Tilsvarende kan der være stor variation internt i den enkelte kommune imellem sektorområder i forhold til, hvor mange administrative opgaver og hvor stor beslutningskompetence, der er decentraliseret. Dette praktikophold vil sætte fokus på opgavefordelingen imellem det centrale og decentrale niveau i Børn og Unge. Der vil i denne forbindelse være fokus på, hvordan opgavefordelingen og de hjælpemidler, der anvendes til at understøtte denne, fungerer i praksis. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne samspillet mel- lem centrale og decentrale enheder. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Økonomi og HR Samspillet mellem centrale og decentrale afdelinger Rammerne for decentraliseringen i kommunen (fo- kus på personale, økonomi og administrationsområ- det i øvrigt). Afdækning af, om der er overensstemmelse mellem ønsket om decentralisering og de politikker og vedtægter, der gør sig gældende på det pågældende sektorområde Hvilke generelle bestemmelser er der om de centrafunktion. I hvilket omfang skal de understøtte de decentrale enheder henholdsvis have en politikformulerende/strategisk funktion? le afdelingers Den generelle nationale styrelsesmæssige ramme for økonomistyring i kommunerne (fx kontoplaner og sanktionslovgivning). Sammenhæng mellem de decentralt placerede opgaver og kompetencer og de centrale støttefunktioner. Hvordan er de konkrete værktøjer udformet, bliver de anvendt decentralt og fungerer de? Opsamling af generel litteratur om organisering. Herunder f.eks. span of control og vurderinger af stabs- og driftsfunktioner. Den studerende kunne søge viden om betydningen af delegation - hvordan kan der arbejdes med dette, og hvilke fordele og ulemper er der? Det helt overordnede omdrejningspunkt er her, om man decentralt fra oplever at man er serviceret fra de centrale funktioner eller om man har oplevelsen af at være i egen båd. Hvordan udføres opgaverne på f.eks. Løn, HR og økonomiområdet lokalt?

11 Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Hvilke barrierer er der for den decentrale opgavevaretagelse på disse områder (kompetencemæssigt, indholdsmæssigt og værktøjsmæssigt) Hvordan er kontakten og informationen fra de cenafdelinger på de trale afdelinger til de decentrale forskellige områder? Afdæk forskelle i de forskellige afdelingers strategi i forhold til den decentrale kontakt. Beskriv den oplevede service fra den decentrale enhed i forhold til den faktiske service. Hvordan er sammenhængen mellem den oplevede service decentralt fra og f.eks. den decentrale organisering/kompetenceniveau og den centrale afdetegi? lings kontakt og informationsstrategi? Hvilke initiativer kunne man tage i forhold til at forbedre samspillet? Kunne der f.eks. arbejdes med etablering af større administrative enheder på tværs for at samle kompetencer som en af mulighederne for at forbedre samspillet? Hvad er det ved de centrale afdelinger som kendetegner oplevelsen af god service? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikfor- løbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- tikophold og bachelorprojekt.

12 Tema for praktik (den daglige økonomiopgave) Den økonomiopgave, der ligger hos de decentrale enheder, spænder vidt. Det er væsentligt, at den decentrale leder formår at udnytte de økonomiske frihedsgrader og det råderum, som denne er givet, til faktisk at forfølge faglige og strategiske ledelsesmål. Samtidig er det væsentligt, at der hele tiden er styr på driften, og at den daglige økonomiopgave løses effektivt og hensigtsmæssigt. Hver måned skal der udbetales lønninger, og hver måned skal der indkøalt sammen afgørende elementer i forhold til at have en veldreven decentral enhed. Der er dog mange måder man kan tilrettelægge håndteringen af disse daglige økono- miopgaver på. Det vil dette praktikophold sætte fokus bes og afregnes på. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne den daglige økonomiopgave. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Økonomi Den daglige økonomiopgave Rammerne for decentraliseringen i kommunen. Hvilke frihedsgrader har den enkelte decentrale enhed i forhold til tilrettelæggelsen og udøvelsen af de faglige opgaver og i forhold til de økonomiske dispositio- ner? De generelle kommunale rammer for kontering, dvs. IM s regler om funktionsområder og artskontering Kommunale instrukser på området fra styrelsesvedtægt til instrukser og vejledninger i forhold til det daglige økonomiarbejde. Brugen af og opbygning af - kontoplaner til underse af det daglige økonomiarbejde støttelse Besluttede politikker på e-handel og indkøbsområdet Beslutninger om administrativ forankring af opgaver dvs. formelle beslutninger om et administrativt set-up. Revisionsmæssige forhold i øvrigt (stikprøvekontroller mm) Hvordan er den lokale kontoplan, og hvad siger den om området? Er der ledelsesmæssig forståelse for kontoplanen, og de muligheder den giverfor at få oplysninger? Hvordan er dialogen mellem leder og administration om konteringerne i øvrigt hvordan laves der f.eks. ledelseskontrol (både på bilag og lønninger)? Hvordan adskiller lønkonteringerne sig fra de øvrige konteringer? Hvordan er processen omkring indkøb og kontering? Er indkøbet samlet hos én person, der klarer alt fra bestilling til kontering via e-handel, eller er der

13 Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA mange fagpersoner involveret i indkøb ud over den administrative medarbejder? Hvad giver det af overvejelser? Anvendes artskontoplanen i overensstemmelse med den generelle lovgivning hvor kan der være nuancer i det daglige arbejde? Hvordan foregår de revisionsmæssige besøg er konklusionerne og processerne herfra i overensstemmelse med din vurdering? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- løbet. Den studerende tikophold og bachelorprojekt.

14 Oplæg til opstilling af temaer til praktik/bachelor opgaver. I Børn og Unge har vi høje forventninger for arbejdsmiljøet. Visionen er, at vores arbejdspladser skal være kendt for samarbejde, tillid og retfærdighed. Vi arbejder ud fra fælles strategier, men lokalt råderum. Arbejdsmiljøledelsen er prioriteres højt. Vi har en intention om at arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse har et tæt samarbejde i det daglige omkring trivsel, psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Når trivselsundersøgelsen resultater skal omsættes til handling skal en ofte længerevarende proces igangsættes i MED systemet og på arbejdspladsen som helhed. Der skal indberettes handleplaner i APV databasen, ligesom trivselsundersøgelsens resultater kan give anledning til revidering af de lokale politikker og beredskabsplaner. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner nødvendigvis skal berøres. Det er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne HR og Arbejdsmiljø. Overordenet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter /rammer som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed dvs. her hvor der decentralt/centralt fra ønskes en særlig afdækning som en del HR og Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Gennemgang af arbejdspladsens politikker og retningslinjer vedr. arbejdsarbejdspladsens be- miljø Gennemgang af redskabsplan Deltagelse i AMR møder Tilrettelæggelse/systematik i arbejdsmiljøarbejdet; eksempelvis plan for hvornår der afholdes møder og hvilke emner, der skal drøftes Overblik over de væsentligste foran- dringer ved at der nu tales arbejdsmil- jøledelse og ikke er fokus på certificering; fra kontrol til egne valg af fokusområder APV databasen; hvad kan den bruges til Startpakke for nye ledere; hvad er arbejdsmiljøledelse og hvor findes de vigtigste informationer (information via videosekvens, App, velkomstmappe ) Afdækning af hvilke indsatser, der vil være særligt vigtige at tage sig af på baggrund af efterårets trivselsunders er der specifikke indsatser, der er særlig søgelse. (På hver arbejdsplads vig-

15 af perioden. (vigtigt her at der her tages konkret stilling til området i den konkrete enhed, så overvejelserne i efterfølgende celle er alene nogen af de overveejlser der kan inddrages i den konkrete opgave) Kontaktperson centralt MBU Kontaktperson VIA tige det kan eksempelvis være et fokus på vold og trusler). Dette arbejde gøres i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen Være med til at designe fremadrettet proces for arbejdet med emner fra trivselsundersøgelsen Afrapportering af mål og handleplaner i APV databasen mhp. dokumentation af arbejdet med trivselsundersøgelstændigt lokalt, men der vil være situati- sens resultater Intentionen er at opgaven løses selv- oner hvor du kan få behov for hjælp cen- tralt fra. Her kan du bruge Merete Thomassen fra HR, Kommunikation og Trivsel. Der forventes et samlet træk svarende til ca. 1 time hver 14. dag under skriveprocessen. Denne kontaktperson skal bruges hvis du er i tvivl om hvorvidt du overholder de formalia der er ift. bacheloropgaven.

16 Oplæg til opstilling af temaer til praktik/bachelor opgaver. Kommunikation er en vigtig del af Børn og Unge både internet og eksternt i organisationen. I Børn og Unge vil vi derfor gerne gøre det attraktivt at kommunikere samt motiverer til videndeling på de kendte platformer som eksempelvis hjemmesider, skoleintra og børneintra. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studefat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner nødvendigvis skal berøres. Det er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne rende kan tage HR og Arbejdsmiljø. Overordenet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter /rammer som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Kommunikation Lokal kommunikationsstrategi Hvad kendetegner kommunikationen fra hhv. Børn og Unges skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsklubbber? Afspejler Børn og Unges kommunikationsstrategi sig i måden som skoler, dagtilbud etc. kommunikerer med forældre, medarbejdere og elever på? Hvilken betydningen har kommunikationen for forældresamarbejdet og forældretilfredsheden i Børn og Unges tilbud? Specifikke problemstillinger ved det konkrete tilbud (skolen, dagtilbuddet, FU-området) Hvilke kanaler bruger tilbuddet til at kommunikere med: Medarbejder Forældre Elever/unge Lokalområdet omverdenen generelt Hvordan er kommunikationen organiseret? Er der fælles principper og retningslinjer for hvordan, hvor ofte og på hvilke kanaler, der kommunikeres? Hvordan oplever forældrene tilbuddets kommunikation er den let tilgængelig, med fast kadence, får de den viden, som de efterspørger? Hvilke udfordringer er der i forhold til kommunikationen (for eksempel manglende kompetencer hos medarbejderne til at bruge digitale

17 kanaler, mange to-sprogede forældre med ringe danskkundskaber, del af forældregruppen mangler adgang til it etc.) Udnytter tilbuddet de eksisterende kanaler optimalt og vil det give mening at bruge andre kanaler end de nuværende? Hvordan er sammenhængen mellem Børn og Unges kommunikationsstrategi kationsstrategi og principperne for kommunikationen lokalt? Kontaktperson centralt MBU Kontaktperson VIA Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor du kan få behov for hjælp centralt fra. Her kan du kontakte Trine Krabbe på mail: eller mobil: Denne kontaktperson skal bruges hvis du er i tvivl om hvorvidt du overholder de formalia der er ift. bacheloropgaven.

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER EN STRATEGISK HANDLENDE KONTORCHEF

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

ARBEJDSMILJØSTRATEGI ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i foråret 2016 et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE FORÅR 2016 2 ØKONOMI

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016 Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL Hvidovre Kommune April 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Overordnede konklusioner 2 2. Evaluering 4 2.1 Tildelingsmodel til skole 4 2.2 Tildelingsmodel til SFO 5

Læs mere

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik

Arbejdsmiljøpolitik. Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Arbejdsmiljøpolitik Dit arbejdsmiljø vores fælles politik Indhold Indledning 3 Baggrund 3 Målsætninger for arbejdsmiljøet 3 Ambitioner 3 Kendetegn 4 Arbejdsmiljøorganisationen 4 Arbejdsmiljø og kommunikation

Læs mere

Bilag 3: Skoler og klynger før og efter administrative fællesskaber

Bilag 3: Skoler og klynger før og efter administrative fællesskaber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 3: Skoler og klynger før og efter fællesskaber Etableringen af fællesskaber for skoler og klynger medfører, at der bliver

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

HR Strategi. HR Strategi Udarbejdet efterår 2016

HR Strategi. HR Strategi Udarbejdet efterår 2016 2017-2018 Udarbejdet efterår 2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD 3 PROCESSEN INDTIL NU 3 FORMÅL MED HR STRATEGIEN 4 BESKRIVELSE AF DE 3 HOVEDTEMAER 5 NYE INDSATSER I 2017-18: 7 2 Forord Denne HR strategi

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Trivselsundersøgelsen

Trivselsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning Job- og personprofil Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

At sikre at ressourcerne til ældreområdet anvendes, så de skaber størst mulig værdi for borgerne.

At sikre at ressourcerne til ældreområdet anvendes, så de skaber størst mulig værdi for borgerne. Kommissorium Analyse af ældreområdet 2018 Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde den 7. maj 2018 ønsket en tids- og handleplan for gennemførelsen af en analyse samt en række tiltag på ældreområdet.

Læs mere

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 5 Til Børn og Unge-udvalget Til Orientering Kopi til Tilsyn med enhederne i Børn og Unge BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune Baggrund På byrådsmødet den 30. marts 2016 (sag

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Proces for drøftelse af personalepolitik for Viborg Kommune

Proces for drøftelse af personalepolitik for Viborg Kommune VIBORG STORKOMMUNE 15. september 2006 /LPO - KSJ Notat om Proces for drøftelse af personalepolitik for Viborg Kommune 1. Baggrund besluttede på sit møde den 31. maj 2006 at nedsætte en arbejdsgruppe til

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Handlingsorienteret tilstandsanalyse Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 APV-nyhedsbrev nr. 4 oktober 2014 Indhold APV og trivselsundersøgelse de sidste forberedelser o Husk at kommuniker tydeligt hvem der er nærmeste

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2016 & 1. halvår 2017, Kæbekirurgisk Afdeling K

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2016 & 1. halvår 2017, Kæbekirurgisk Afdeling K November 2017 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2016 & 1. halvår 2017, Kæbekirurgisk Afdeling K HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014. APV-nyhedsbrev nr. 2 august 2014. Indhold

APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014. APV-nyhedsbrev nr. 2 august 2014. Indhold APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 APV-nyhedsbrev nr. 2 august 2014 Indhold APV og trivselsundersøgelse på skolerne i efteråret 2014 Lokale spørgsmål indberettes i perioden 22. august

Læs mere

Ny model for arbejdsmiljøarbejde

Ny model for arbejdsmiljøarbejde Ny model for arbejdsmiljøarbejde Indledning På baggrund af en analyse af effekten af arbejdsmiljøcertificeringen på alle arbejdspladser i Odense Kommune besluttede Hovedudvalget den 15. december 2016 at

Læs mere

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Vedr.: SCIENCE Studiemiljøsatsning programbeskrivelse for indsatsen i 2015 Sagsbehandler: Allan Birkmose, SCIENCE Ledelsessekretariat

Vedr.: SCIENCE Studiemiljøsatsning programbeskrivelse for indsatsen i 2015 Sagsbehandler: Allan Birkmose, SCIENCE Ledelsessekretariat K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T S A G S N O T A T 12. MARTS 2015 Vedr.: SCIENCE Studiemiljøsatsning 2014-2016 programbeskrivelse

Læs mere

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7 God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske

Læs mere

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi i 2016

Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011

Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011 Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration Maj 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning på notat om benchmarking

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015 INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen o Lokale spørgsmål Validering af arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere