Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive"

Transkript

1 Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital Viborg, Skive Udarbejdet af Lokalt Råd for Kliniske Retningslinjer under Ledende Sygeplejerskers Råd, Regionshospital Viborg, Skive Klinisk udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Vibeke N. Larsen, Kvalitets- og forskningsafdelingen Oversygeplejerske, MHH Ulla Veng, Neurologisk afdeling Oversygeplejerske, MHS (Nurs), Inge Lise Hermansen, Kvindeafdelingen Oversygeplejerske MPA, cand.cur. Lone Sandahl, Organkirurgisk og karkirurgisk afdeling 3. udgave, september 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Definition af klinisk retningslinje 2 2. Strategi Kommissorium for Styregruppen Kommissorium for Lokalt Råd for Kliniske Retningslinier ved RHVSK Kommissorium for Arbejdsgrupper Ledelsesansvar i forhold til kliniske retningslinjer Instruks for udarbejdelse af klinisk retningslinje Referencer Nyttige Links...6 1

3 1. Baggrund En klinisk retningslinje er et redskab, der kan fremme evidensbaseret klinisk praksis. Både internationale og nationale erfaringer viser, at såfremt kliniske retningslinjer følges, bedres kvaliteten af plejen, idet retningslinjen er medvirkende til at mindske variation i plejen til patienterne [1]. Evidensbegrebet har været til debat i sygeplejen gennem flere år, og i 2002 udkom sygeplejefaglig klaringsrapport Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet af Sussie Laustsen, Vibeke Krøll, Inge Madsen og Birgit Ottsen [2]. I den beskrives evidens som den bedste bevisførelse. Evidensbaseret viden er et redskab i den kliniske beslutningsproces. Evidensbaseret klinisk praksis defineres som integration af individuel klinisk erfaring og kompetence med bedste tilgængelige kliniske evidens fra systematisk forskning ved beslutningstagning om sundhedsfaglige ydelser til en given patient [2]. I september 2008 blev Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje oprettet. Nationalt Clearinghouse har udarbejdet en skabelon, som skal anvendes til udarbejdelse af kliniske retningslinjer for retningslinjer, som sendes til clearing / vurdering i Clearinghouse for Sygepleje. Regionshospital Viborg, Skive (fremover RH VS) anvender denne skabelon ved udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Ved at følge skabelonen, opfyldes kravene for udarbejdelse af en klinisk retningslinje som beskrevet i AGREE instrumentet [3] og IKAS (Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet) [4] samt kravene til dokumentstyring opstillet af IKAS og RHVS [4,5,6]. AGREE-instrumentet er udviklet af en gruppe forskere fra 13 lande med henblik på at bedømme kliniske retningslinjer udarbejdet lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt. AGREE-instrumentet er udarbejdet for at hjælpe brugerne af kliniske retningslinjer og sundhedsprofessionelle, der udarbejder retningslinjer til at vurdere den metodologiske kvalitet af den kliniske retningslinje [3]. Dokumentstyringssystemet E-dok, som Region Midtjylland anvender, indebærer en systematisk sikring af, at alle relevante dokumenter er tilgængelige, gyldige, opdaterede, forfattede af personer med relevante kompetencer og entydigt kan identificeres. Dokumentstyringssystemet inddeler dokumenter i tre indbyrdes hierarkiske niveauer: 1) Politikker og strategier 2) Retningslinjer og 3) Instrukser [6]. Denne reviderede vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer gælder nu for RH VS. I resten af vejledningen vil betegnelsen klinisk retningslinje være lig med en sygeplejefaglig klinisk retningslinje Definition af klinisk retningslinje En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer [7]. Systematisk, betyder at retningslinjen følger en bestemt fremgangsmåde/skabelon, så den kan kvalitetsvurderes efter AGREE - instrumentet). For kliniske retningslinjer er der krav om, at retningslinjen baserer sig på evidens, hvor det er muligt [5]. 2

4 En klinisk retningslinje er baseret på den bedst tilgængelige viden om sygeplejefaglige problemstillinger ud fra Virginia Hendersons 11 behovsområder. Brugen af kliniske retningslinjer i sygeplejen kan medvirke til fremme af et højere kvalitetsniveau i plejen og hjælpe fagpersoner til at bevise og dokumentere effekten af de sygeplejefaglige interventioner [8]. At anvende evidensbaserede kliniske retningslinjer udarbejdet i forhold til grundlæggende behov og i forhold til en specifik patientgruppe er en konkret måde at koble forskningsresultater med aktuel klinisk praksis. Anbefalingerne i en retningslinje giver sygeplejersken mulighed for at vælge den bedst kendte sygeplejeintervention og dermed opnå den bedste kvalitet i plejen til den konkrete patient [9], idet den kliniske retningslinje indeholder informationer, der er relevante for at kunne løse et konkret klinisk problem indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje eller rehabilitering [10]. 2. Strategi Organisation. På RH VS er arbejdet med kliniske retningslinjer organiseret med 3 omdrejningspunkter: 1) udarbejdelse, 2) godkendelse, 3) implementering. Organiseringen er med en Styregruppe, et Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer i Viborg og desuden forskellige arbejdsgrupper. Initieringen af udarbejdelse af kliniske retningslinjer kan foregå Top Down, Bottom Up eller eksternt - eksempelvis nationalt [11]. Opgaver. Organiseringen af arbejdet med kliniske retningslinier på RH VS er baseret på, at kliniske retningslinjer udarbejdes, så de lever op til de krav, der stilles såvel nationalt som internationalt. Der skal være fokus på, hvilke kliniske retningslinjer, der er behov for at få udarbejdet og at udarbejdelse igangsættes efter indstilling fra Ledende Sygeplejerskers Råd (fremover LSR). Der skal være fokus på hvilke kliniske retningslinier, der allerede er under udarbejdelse, under bedømmelse og hvilke, der allerede er godkendte fra Center for Kliniske Retningslinier. De kliniske retningslinier, der kommer f.eks. via en godkendelse i Center for Kliniske Retningslinjer, vurderes i Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer med henblik på hurtig implementering i relevante afsnit og afdelinger på RH VS. Retningslinjerne sendes til relevante fagpersoner til orientering og i forhold til tværgående kliniske retningslinjer støttes en evt. tværgående organisation til at få den kliniske retningslinje lagt ind i E-dok. Teknologi. Skabelon fra Center for Kliniske Retningslinjer benyttes i udarbejdelse af retningslinjen. Agree instrumentet bruges til at validere de kliniske retningslinier. De kliniske retningslinjer skal virke kvalitetsforbedrende, hvorfor det er vigtigt, at de implementeres og gøres tilgængelige på E-dok. 3

5 Ledelse. Udarbejdelse, godkendelse og implementering anses at være kompetence- og ressourcekrævende, hvorfor den ledelsesmæssige involvering er prioriteret højt. Da det drejer sig om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer på RH VSK er ledelsesforankringen monofaglig. Det er oversygeplejersken, der er ansvarlig for implementering af en klinisk retningslinje i en afdeling. 2.1 Kommissorium for Styregruppen Styregruppen består af LSR på RH VSK. Styregruppen har til opgave, at: godkende de kliniske retningslinjer, der fremlægges af Lokal Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer på RH VS til anvendelse på RH VS udarbejde strategier for implementering af godkendte kliniske retningslinjer udarbejde strategiske planer for udarbejdelse af kliniske retningslinjer vurdere auditeringsresultater med henblik på forbedring af den kliniske praksis. 2.2 Kommissorium for Lokalt Råd for Kliniske Retningslinier Lokalt råd for kliniske retningslinier RH VS består af 3 oversygeplejersker og den kliniske udviklingsansvarlige sygeplejerske fra kvalitets- og forskningsafdelingen. Lokalt råd for kliniske retningslinier RH VS har til opgave at: organisere og medvirke til udarbejdelse af relevante kliniske retningslinjer i samarbejde med kliniske sygeplejespecialister ajourføre dokumentet vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer være opdateret på godkendte nationale og internationale sygeplejefaglige kliniske retningslinjer. Forholde sig til kliniske retningslinjer, der er godkendt i Center for Kliniske retningslinier med henblik på relevans for sygeplejen på RH VS. Forholde sig til kliniske retningslinjer, der er under udarbejdelse, men endnu ikke godkendt i Center for kliniske retningslinier med henblik på relevans for sygeplejen på RH VS. ved hjælp af AGREE-instrumentet kritisk bedømme og validere kliniske retningslinjer, der kommer fra arbejdsgrupperne på RH VS fremlægge kliniske retningslinjer for Styregruppen. Fremlægningen skal indeholde AGREE vurdering og en redegørelse for konsekvenserne ved implementeringen på RH VS. medvirke til at kliniske retningslinjer under udarbejdelse på RH VS bliver anmeldt til Center for kliniske retningslinjer. 2.3 Kommissorium for arbejdsgrupperne Arbejdsgrupper kan nedsættes i et afsnit eller nedsættes på tværs af flere afdelinger. Arbejdsgrupperne skal sammensættes, så der både er deltagere med kliniske kompetencer eksempelvis specialeansvarlige sygeplejersker og deltagere med metodekendskab. Der skal altid være deltagere, der har master eller kandidatuddannelse for at sikre opfyldelse af kravene fra Center for Kliniske Retningslinier til udarbejdelse af klinisk retningslinie. Ledelsen i de enkelte afdelinger/afsnit har ansvar for, at der i arbejdsgrupperne er de fornødne kompetencer og ressourcer. Ved nedsættelse af arbejdsgrupper skal opgaven være at: 4

6 udarbejde kliniske retningslinjer efter Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglige kliniske retningslinje på RH VS og Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer (Center for kliniske retningslinier orientere Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer, når arbejdet med en klinisk retningslinje påbegyndes. fremsende de udarbejdede kliniske retningslinjer til bedømmelse og validering i Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer inden videresending til Center for Kliniske Retningslinjer. 2.4 Ledelsesansvar i forhold til kliniske retningslinjer Oversygeplejersken er: ansvarlig for at nedsætte relevante arbejdsgrupper til udarbejdelse af kliniske retningslinjer i afdelingen eller på tværs af afdelinger, hvor en sygeplejefaglig problemstilling kræver det. ansvarlig for at godkende de afdelingsspecifikke kliniske retningslinjer ansvarlig for at videresende de afdelings/afsnitsspecifikke klinisk retningslinjer til Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer RH VS til bedømmelse ansvarlig for implementering og auditering af de godkendte kliniske retningslinjer i afdelingen/afsnittet i samarbejde med afdelingssygeplejersken 3. Instruks for udarbejdelse af klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje består af to dele. Første del består af en projektbeskrivelse, hvor baggrundsmaterialet til den kliniske retningslinje beskrives. Anden del består af en forkortet udgave af selve den kliniske retningslinje. Det tilstræbes, at den forkortede udgave af den kliniske retningslinje fremstår så enkel, at den kan anvendes i en travl hverdag. Den kliniske retningslinje er ikke at betragte som en lærebog. Den skal ses, som det den er - en retningslinje, som danner grundlag for afdelingens praksis. Den viden, som er en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde i forhold til den kliniske retningslinje, skal læres i anden sammenhæng [9]. Den kliniske retningsline udarbejdes som beskrevet i Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive, Kjellerup og Skabelon og manual til evidensbaserede kliniske retningslinier fra Center for Kliniske Retningslinjer (Center for kliniske retningslinier Når den kliniske retningslinje er godkendt i Center for kliniske retningslinjer skal den gøres tilgængelig i E-dok og opfylde skabelonkravene for E-dok RH VS[6]. 4. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen, National Strategi for kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 11. udkast. 2007: København. 2. Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I., Ottsen, B., Sygeplejefaglig klaringsrapport - Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. 2002, DSR: København. 3. The Agree-Collaboration, Vurdering af Kliniske Vejledninger - AGREE*- Instrumentet IKAS, Den Danske Kvalitetsmodel ( 2009, IKAS: Århus. 5. IKAS, Politikker og retningslinier 9. version Regionshospitalet, Viborg, Skive, Kjellerup, Skrivevejledning til skabelon. 5

7 7. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. 2003, København: Sundhedsstyrelsen. 8. Hamer, S.C. G., Evidensbaseret praksis København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 9. Christensen, D.Z. S. Evidensbaserede kliniske retningslinier. Sygeplejersken, nr Hansen, M.N., Vidensbaseret sygepleje og referenceprogrammer, i dokumentation og kvalitetsudvikling, B.S. Smith, Sehested, E., Egerod, I., Editor. 2000, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck: København. p Kjellberg, P. K., Klinisk praksisvariation og kliniske retningslinier. 2006, DSI: København. 5. Nyttige Links 1. Sekretariat for referenceprogrammer ( /SfR.aspx?lang=da 2. Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Center for kliniske retningslinier 6

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757 September 2009 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

af et Center for Kliniske Retningslinjer

af et Center for Kliniske Retningslinjer August 2008 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Infektionsforebyggelse

Infektionsforebyggelse Infektionsforebyggelse - 2 årligt udviklingsprojekt fra 1. januar 2008 31.12. 2009 et samarbejde mellem, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs Kommuner og /Grenaa (RRA/RG) Arbejdsgruppen 8. januar 2008 1 Baggrund

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sygepleje i fokus. - døgnet ru. Virksomhedsgrundlaget og sygeplejen. Januar 2011. Regionshospitalet. Viborg, Skive. LSR - Ledende Sygeplejerskers Råd

Sygepleje i fokus. - døgnet ru. Virksomhedsgrundlaget og sygeplejen. Januar 2011. Regionshospitalet. Viborg, Skive. LSR - Ledende Sygeplejerskers Råd Sygepleje i fokus n ital i midt e på dit hosp ndt - døgnet ru Virksomhedsgrundlaget og sygeplejen Januar 2011 Regionshospitalet 1 Viborg, Skive LSR - Ledende Sygeplejerskers Råd 2 Indhold Forord 5 Indledning

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, makn@sst.dk

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5

Diakonissestiftelsens Hospice KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5 KIG Kliniske interessegrupper Revideret af HM/RN: marts 2010 Side 1 af 5 Indledning: Med udgangspunkt i kursuspolitikken og tilstrækkelige ressourcer ønsker vi at stimulere det værdifulde udviklingsarbejde,

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil: Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune

DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ. Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune DEN TREDJE VEJ BUM ELLER EJ Ny model for tildeling og styring Københavns Kommune BAGGRUND Ny strategi i KK Fremtidens Sygepleje 2010 2013 Fra hjemmesygepleje i primærsektor til primærsygepleje i den samlede

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016

Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i genoptræningsgruppen den 1. april 2016 Deltagere: Inger Buhl

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Dokumentation af sygepleje - grundlag og begreber 2. gennemreviderede udgave

Dokumentation af sygepleje - grundlag og begreber 2. gennemreviderede udgave Ny gennemrevideret udgave, juni 2012 - til godkendelse i Det Sygeplejefaglige Råd Hospitalsenheden Vest www.regionmidtjylland.dk Dokumentation af sygepleje - grundlag og begreber 2. gennemreviderede udgave

Læs mere

Godkendt: 16/

Godkendt: 16/ Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Set med Lægeforeningens øjne Michael Dall Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark Tirsdag den 11. oktober 2011 kl. 17.15 17.45 Quality Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2007-2008 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygeplejeergoterapi og fysioterapi Oversygeplejerske Else Krüger afd. M Oversygeplejerske

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Dagsorden Beslutning/referat Ansvarlig. 1. Godkendelse af dagsorden Dagordnen godkendes, der er to punkter til eventuelt: SV: direktiv 36

Dagsorden Beslutning/referat Ansvarlig. 1. Godkendelse af dagsorden Dagordnen godkendes, der er to punkter til eventuelt: SV: direktiv 36 Dagsorden Beslutning/referat Ansvarlig 1. Godkendelse af dagsorden Dagordnen godkendes, der er to punkter til eventuelt: SV: direktiv 36 KB: udkast til rapport fra Sundhedskartellet kompleks fremtid og

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet)

Forskningsrådet DASYS 2013. Stilling og ansættelsessted. Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Forskningsrådet DASYS 2013 Tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Mobil: +4523480748 / +4538684798 (fastnet) Patientinddragelse og empowerment Tove Lindhardt Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere