Carl Gustav Johannsen og niels ole Pors (red.) evidens og systematiske reviews en introduktion
|
|
- Klaus Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Carl Gustav Johannsen og niels ole Pors (red.) evidens og systematiske reviews en introduktion
2 Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors (red.) Evidens og systematiske reviews en introduktion
3 Carl Gustav Johannsen og Niels Ole Pors (red.) Evidens og systematiske reviews en introduktion 1. udgave 2013 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur 2013 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik E-BOGSPRODUKTION SL grafik ISBN E-BOG ISBN TRYKT UDGAVE Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
4 INDHOLD Indledning Carl Gustav Johannsen Kapitel 1 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? 11 Olaf Rieper Kapitel 2 Kontekster og situationer, hvori systematiske reviews indgår 23 Camilla Brørup Dyssegaard, Maia Lindstrøm, Michael Søgaard Larsen og Carl Gustav Johannsen Kapitel 3 Afgrænsning af population, intervention og effekter og formulering af forskningsspørgsmål 41 Niels Ole Pors og Carl Gustav Johannsen Kapitel 4 Forskningsdesign og protokoller 49 Niels Ole Pors og Carl Gustav Johannsen Kapitel 5 Litteratursøgningens metodik 59 Hanne Munch Kristiansen og Birger Hjørland Kapitel 6 Inklusion og eksklusion af forskningsresultater 73 Camilla Brørup Dyssegaard, Maia Lindstrøm, Michael Søgaard Larsen og Carl Gustav Johannsen
5 Kapitel 7 Syntetisering meta-analyser og narrative synteser 87 Niels Ole Pors og Carl Gustav Johannsen Kapitel 8 Formidling 99 Carl Gustav Johannsen Kapitel 9 Evidens og praksis 115 Maia Lindstrøm, Camilla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard Larsen Figurer 135 Ordliste 137 Forfatterpræsentation 141 Litteratur 143 Indeks 149
6 Indledning 7 INDLEDNING CARL GUSTAV JOHANNSEN Der har inden for de senere år været en stigende efterspørgsel efter evidens i almindelighed og evidensbaseret viden om effekterne af forskellige offentlige indsatser inden for især sundhedssektoren, den sociale sektor og uddannelsesvæsenet i særdeleshed. Det er oplagt, at anvendelsen af ineffektive metoder til behandling af patienter kan betyde både unødvendige dødsfald og forringet livskvalitet. I uddannelsessammenhænge er det ligeså indlysende, at ineffektive undervisningsmetoder bør undgås, og i den sociale sektor er det vigtigt, at der til bekæmpelse af fx kriminalitet og stofmisbrug anvendes de mest effektive metoder. For udøvere af professioner som lærer, socialrådgiver, bibliotekar osv. vil man ofte støde på begreber som evidens og evidensbaserede metoder, hvilket skaber et behov for en mere indgående indsigt i, hvad evidensbegrebet egentlig dækker over. Hvordan adskiller evidensbaseret viden sig fx fra almindelig viden eller fra forskningsbaseret viden? Samfundsøkonomisk er der også en stigende opmærksomhed på, hvorvidt den offentlige sektors metoder virker eller ej. Overfor et klart ønske hos den brede offentlighed, hos fagprofessionelle inden for den offentlige sektor (især sundheds-, undervisnings- og den sociale sektor) og ikke mindst hos studerende, hvis uddannelse retter sig mod de omtalte sektorer, hersker der imidlertid ikke nogen klarhed om, hvad evidens og evidensbaseret viden egentlig er for noget. Graver vi et spadestik dybere, synes der heller ikke de forskellige sektorer imellem at være enslydende definitioner og forståelser for evidensbegrebets indhold. Formålet med denne bog er at bidrage til en øget forståelse for evidensbegrebet og for den måde, begrebet anvendes på inden for to
7 8 Indledning store sektorer i den offentlige sektor: den sociale sektor og uddannelsessektoren med tilgrænsende områder, fx kulturinstitutioner (museer og biblioteker). Bogens primære formål er at give læseren en forståelse for, hvordan systematiske reviews, der er den primære kilde til evidens, er lavet, og hvordan de kan læses og forstås. Vi har dermed ikke behandlet evidens i sundhedssektoren, hvor evidens vel nok hidtil har haft den største udbredelse, systematisk. Dog er erfaringer fra sektoren inddraget ved flere lejligheder (fx kap. 8) med henblik på at forstå udviklingen på de øvrige områder. Dette valg skyldes to ting. For det første foreligger der allerede egnede dansksprogede hjælpemidler til læge- og sygeplejerskestuderende, der ønsker et nærmere indblik i emnet. For det andet gør en række helt særlige forhold sig gældende for det medicinske område. Eksempelvis er muligheden for at anvende anonyme kontrolgrupper (se kap. 1) uligt lettere, når et nyt lægemiddels effektivitet skal afprøves, fx gennem brug af placebomedicin, end i uddannelses- og socialfaglige sammenhænge. Selv med udeladelsen af den medicinske evidens gør en betydelig variation sig gældende med hensyn til forståelsen af evidens. Det skyldes, at evidens i en mere snæver betydning produceres af forskellige institutioner, der hver især har deres metodiske principper og præferencer. Inden for den sociale sektor og kriminologien er det herhjemme og internationalt centre med et tilhørsforhold til Campbell-traditionen, der producerer evidensen. For uddannelsesområdet er det Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og i udlandet tilsvarende organisationer, der arbejder med produktion af evidens. Denne institutionelle spredning kommer også til udtryk ved forskelligheder med hensyn til, hvilke typer af forskning man inden for de to traditioner vælger at bygge evidens på. Ideen med denne lærebog er at give den primære målgruppe, der er studerende, et kig ind i evidensproduktionens maskinrum. De studerende, som bogen henvender sig til, er bl.a. socialrådgiver- og lærerstuderende på bachelorniveau, studerende på universitetsuddannelser såsom folkesundhedsvidenskab, informationsvidenskab
8 Indledning 9 og kulturformidling, efteruddannelsesmasters med kurser i evaluering og evidens og andre, herunder fagprofessionelle. For denne målgruppe sigter bogen mod at præsentere evidensproduktionens grundlæggende processer med henblik på at skabe en forståelse for, hvad evidensbaseret viden er og ikke er. Bogen er disponeret, så den følger rytmen og sekvenserne i udarbejdelsen af et systematisk review. Udgangspunktet er her beslutningen om at undersøge forskningen vedrørende et bestemt offentligt indsatsområde som fx kriminalitetsbekæmpelse, indsatser over for hjemløse eller effekten af nationale tests. Herefter følges arbejdet og procedurerne i forbindelse med at producere reviewet frem til formidlingen 1 til 1 ½ år senere af resultaterne af arbejdet og den deraf følgende offentlige debat og mulige ændringer af praksis. Det er vigtigt her at understrege, at et systematisk review er en kritisk oversigt over forskningen på et bestemt område, men ikke et forskningsresultat i sig selv. Reviewet undersøger og evaluerer, hvad der allerede er skrevet om et bestemt emne; derimod fremlægger det ikke selv nye primære forskningsresultater. Alligevel kan man i en vis forstand sige, at det systematiske review præsenterer ny viden om emnet ved at sammenfatte, systematisere og evaluere den eksisterende forskning. Bogens kapitel 1 går både i dybden med og skaber et overblik over review-begrebet og dets historie. Det giver også et overblik over de syv centrale trin i fremstillingen af et systematisk review. Endelig giver kapitlet eksempler på emner, der har været genstand for systematiske reviews og forklarer centrale tekniske termer, fx meta-analyse, og deres rolle i review-processen. I kapitel 2 stiller vi skarpt på baggrunden og konteksten for beslutningen om at producere et systematisk review. Vi ser nærmere på, hvem og hvilke samfundsinteresser der konkret udvælger emner og træffer beslutning om at igangsætte arbejdet, og hvilke interessenter der i øvrigt er på banen. Da kontekster og interessenter kan variere en del fra sektor til sektor, vil kapitlet både indeholde cases og eksempler fra den sociale sektor og fra uddannelsessektoren.
9 10 Indledning Kapitel 3 gør i forlængelse af kapitel 2 rede for, hvordan problemstillinger og samfundsmæssige interesser og behov yderligere systematiseres, præciseres og specificeres med henblik på systematisk reviewing. I den forbindelse præsenteres et centralt værktøj, PICOCmodellen, som et redskab til at sikre systematikken og til at forebygge, at væsentlige specifikationer og distinktioner overses. Kapitel 4 handler om vurdering af relevans, kvalitet og forskningsdesign, ligesom centrale begreber, fx protokoller og RCT, forklares. Fremstillingen ledsages, som i de øvrige kapitler, af illustrerende eksempler og cases. De følgende kapitler (5-7) gennemgår så illustreret med løbende eksempler og cases de helt centrale procedurer og trin i fremstillingsprocessen: litteratursøgning, screening og in- og eksklusion af forskningsresultater, syntetisering og meta-analyse. Kapitel 8 handler om formidlingen og om, hvilken gennemslagskraft resultaterne har haft i den offentlige debat og deres effekt på politiske og administrative beslutninger. Endelig er der kapitel 9, der i sammenhængende form gennemgår den systematiske review-proces fra A-Z med afsæt i konkrete eksempler og herefter diskuterer den evidensbaserede videns samfundsmæssige betydning. Det er målet, at studerende på baggrund af ovenstående, grundige gennemgang har fået et værktøj i hænde, der kan bruges til at forholde sig selvstændigt og konstruktivt kritisk både til evidens, påstået evidens og manglende evidens, hvor de måtte møde den i deres professionelle virke og som samfundsborgere. God læselyst!
10 Kapitel 1 11 KAPITEL 1 HVAD ER ET SYSTEMATISK REVIEW, OG HVILKE FORMÅL TJENER DET? OLAF RIEPER INDLEDNING Systematiske reviews eller forskningsoversigter er en metode til at sammenfatte eller syntetisere den allerede eksisterende viden på et forskningsområde. De udgør som sådan en del af bestræbelserne i mange lande og inden for flere sektorer i retning af at evidensbasere eller evidensinformere offentlige indsatser. Systematiske reviews kan være aggregative (som fx reviews produceret af Campbell- og Cochrane-netværkerne) eller konfigurative. I et aggregativt review bygger sammenfatningen eller syntesen i overvejende grad på sammentælling af data fra de inkluderede primærstudier, mens det konfigurative review i overvejende grad bygger syntesen på en kvalitativ sammenfatning. Valg af type afhænger ligesom i forskning af, hvilke spørgsmål man ønsker, at reviewet skal besvare. Det er således ikke sådan, at den ene type, fx det aggregative review, er mere rigtig end den anden. Tendensens udvikling gennem de sidste par årtier hænger sammen med videnseksplosionen inden for forskning. Den har gjort det stadigt sværere bare at holde sig ajour. Systematiske reviews søger i høj grad at dække behov både inden for og især uden for forskningsverdenen. Uden for forskningsverdenen retter de systematiske reviews sig mod praktikere og mod de, der udformer de overordnede retningslinjer og rammer for offentlige indsatser (planlæggere, politikere og andre policy makere). Systematiske reviews er her blevet et middel til at undgå, at man mister overblikket og drukner i viden.
11 12 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? Et systematisk review bygger på en systematisk kortlægning af alle relevante undersøgelser (primærstudier) om en bestemt problemstilling. Den vil typisk dreje sig om effekten af offentlige ydelser. Efter en kritisk vurdering af de fundne primærstudiers relevans i forhold til de opstillede review-spørgsmål udvælges (inkluderes) de, der lever op til de opstillede krav til relevans, mens resten frasorteres (ekskluderes). Herefter sammenfattes (syntetiseres) resultaterne fra de udvalgte primærstudier, og det færdige systematiske review gøres offentligt tilgængeligt. Fordelen er, at fagfolk som fx socialrådgivere, lærere og læger hermed får et let tilgængeligt overblik over den forskning, der adresserer en given problemstilling. Problemstillingerne kan variere meget. Her vil reviews om konkrete problemstillinger blive anvendt som eksempler. Formålet med et systematisk review er på basis af den bedste forskning at give patienter, elever, klienter og andre brugere af velfærdsydelser den bedst mulige behandling og indsats. Målgruppen er personale og ledere i offentlige organisationer (stat, kommuner og regioner), leverandører af velfærdsydelser, fx plejehjem, skoler, botilbud og sygehuse samt brugere. Men er systematiske reviews et nyt fænomen? Litteraturoversigter i forskningsverdenen har eksisteret gennem mere end 100 år. Det nye ved systematiske reviews er, at de udarbejdes gennem systematiske og klart fremlagte metoder. Arbejdet er som oftest organiseret i internationale organisationer, som er oprettet med det sigte at producere systematiske reviews på udvalgte områder. Flere af disse organisationer er oprettet internationalt i løbet af 1990 erne og i Danmark overvejende i løbet af det første tiår af 2000 (jf. figur 1.1.). Der er tale om organisationer med betydelige forskelle i deres udspring, intern organisering, metoder og finansiering. De tidlige organisationer som Cochrane (sundhed) og Campbell (uddannelse, social velfærd, kriminalitet og international udvikling) blev oprettet med udgangspunkt i forskere og fagfolk. Begge organisationer bygger på netværk af forskere, som udarbejder systematiske reviews, og grupper, som godkender dem. Dette sikrer en høj kvalitet. Begge or-
12 Kapitel 1 13 ganisationer finansieres fra bl.a. regeringsmidler. Andre organisationer blev oprettet på initiativ af offentlige myndigheder. De anvendte metoder omfatter bl.a. kriterier for udvælgelse af primærstudier samt metoder til at sammenfatte de forskellige studiers resultater. ORGANISATION OMRÅDE OPRETTELSESÅR INTERNATIONALT OPRETTELSESÅR DANMARK Cochrane Collaboration Sundhed 1993 Nordic Cochrane: 1993 Campbell Collaboration EPPI (the Evidence for Policy and Practice Information and Coordinating Center) Uddannelse, kriminalitet, social velfærd og international udvikling Uddannelse, social velfærd og fra 1996: sundhedsfremme og folkesundhed 2000 Nordic Campbell (nu SFI Campbell): 2002 UK: 1993 What Works Clearinghouse Uddannelse USA: 2002 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning: 2006 Figur 1.1. Organisationer, der udarbejder og formidler systematiske reviews. Vi har at gøre med et internationalt samarbejde, der stort set omfatter alle politikområder, og som er skudt op siden I det følgende vil vi se nærmere på årsagerne hertil. Hvorfor systematiske reviews? Baggrund for opkomsten af evidensproducerende institutioner Der kan næppe gives en enkelt forklaring på, hvorfor evidens og reviews har fået stigende betydning. Dels er der mange forhold involveret, og dels er der specifikke forhold, der kan forklare fremkomsten af systematiske reviews og evidensbaseret politik og praksis på de enkelte områder. Overordnet kan der udskilles fire megatrends, som gør sig gældende, uanset hvilket politikområde vi taler om (Bhatti m.fl. 2006: 119 ff).
13 14 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? Den første megatrend udspringer af, at der på alle forskningsområder inden for de sidste årtier er sket en stærk stigning i mængden af litteraturen. Denne stigning har betydet, at det i praksis er umuligt at holde sig ajour med forskningen end ikke på et mindre, afgrænset område. Herfra udspringer et behov for at få sammenfattet forskningsresultater. Dette behov ligger bag oprettelsen af Cochrane og Campbell Collaboration. Den anden megatrend er, at en række regeringer indførte evidensbaseret politik som en del af deres moderniseringsprogrammer fra 1980 erne med fokus på at afklare, hvad der virker for at effektivisere indsatserne og støtte de politiske prioriteringer af, hvilke indsatser man skulle finansiere. Den tredje megatrend er tendensen til at udvikle kvaliteten i de offentlige indsatser. Den fjerde megatrend er metodemæssig og udspringer af en udbredt opfattelse, særligt inden for medicinsk forskning. Opfattelsen går på, at de mest troværdige forskningsresultater i forbindelse med problemstillinger, der omhandler effekten af en given indsats vil komme fra veludførte lodtrækningsforsøg (Leeuw 2012: 11 ff). I forlængelse af sidstnævnte trend har Cochrane- og Campbellsamarbejderne udarbejdet et hierarki for forskningsdesigns, hvor lodtrækningsforsøg står øverst. Det må her understreges, at det kun gælder, når undersøgelsen drejer sig om kausale effekter. Historisk og aktuelt set har der været en ganske intensiv debat blandt forskere og praktikere herom; de fleste aktører inden for systematiske reviews er i dag afklarede om, at der eksisterer forskellige typer af reviews med dertilhørende forskellige typer af relevanskriterier. EKSEMPLER PÅ SYSTEMATISKE REVIEWS INTRODUKTION De tre udvalgte eksempler omfatter reviews fra 1) Cochrane (om posttraumatisk stress), 2) den danske forskningsinstitution KORA (om udlicitering af offentlige opgaver) samt 3) et review fra et engelsk konsulentfirma (om effekten af offentliggørelse af resultater i
14 Kapitel 1 15 sundhedsvæsenet (report cards)). Eksemplerne afspejler tre forskellige typer af reviews: 1. Den kvantitative meta-analyse, byggende på primærstudier med RCT-design (posttraumatisk stress), hvor der syntetiseres ved meta-analyse 2. Den blandede type, hvor forskning med forskelligt design inkluderes (effekter af udlicitering), og hvor der foretages en tematisk syntese 3. Et eksempel på et realist-review (offentliggørelse af resultater i sundhedsvæsenet), hvor der anvendes flere kilder end primærstudier, og hvor der foretages en form for teoretisk syntetisering Et kort overblik over disse tre reviews er vist i figur TITEL PROBLEMSTILING SØGNING KRITISK VURDERING SYNTESE-METODE KONKLUSION Psychological debriefing for preventing post-traumatic stress disorder (PTSD) Rose m.fl. (2001, 2009). Virker rutinemæssig benyttelse af psykologisk debriefing efter traumatiske oplevelser forebyggende i forhold til udvikling af post-traumatic stress disorder? Databaser: MEDLINE, EMBASE, PsychLit, PILOTS, Biosis, Pascal, Occ. safety and Health, SOCIOFILE, CINAHL, PSYCINFO, PSYNDEX, SIGLE, LI- LACS, CCTR, CINAHL og NRR. Manuel søgning: Journal of Traumatic Stress. Førende forskere blev kontaktet direkte. Søgekriterierne inkluderede randomiserede og kvasi-randomiserede primærstudier. 15 primærstudier opfyldte inklusionskriterierne. Meta-analyse. Der er ingen evidens for, at rutinemæssig brug af enkeltsessions debriefing efter traumatiske oplevelser reducerer psychological distress og forebygger udvikling af post-traumatic stress disorder (PTSD). Psykologisk debriefing er enten ligestillet med, eller dårligere end, kontrol- eller uddannelsesindsatser rettet mod forebyggelse af PTSD. Der er tegn på, at rutinemæssig debriefing (tværtimod) kan forøge risikoen for PTSD og depression. Figur 1.2. Et eksempel på et Cochrane systematisk review.
15 16 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? Eksemplet i figur 1.2. viser et kvantitativt review, der bygger på primærstudier, der er udformet som kontrollerede lodtrækningsforsøg (RCT). Det ses, at der ikke er belæg for at sige, at en enkelt debriefing-session har effekt, tværtimod er der risiko for forværring af depressionen. TITEL Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver (Petersen m.fl. 2011). PROBLEMSTILLING SØGNING KRITISK VURDERING SYNTESE-METODE KONKLUSION Hvad er effekterne for økonomi og kvalitet ved udlicitering af offentlige opgaver til private aktører? Hvad er forskellene i effekterne på henholdsvis de tekniske områder og de bløde velfærdsområder? Hvad er effekterne for de medarbejdere, som berøres af udlicitering? Databaser: Social Sciences Citation Index, Sociological Abstracts, Social Services Abstracts, ERIC (Education Resources Information Center), PI- LOTS Database, Campbell Library, Cochrane Library, DanBib, Den Danske Forskningsdatabase, SwePub, ForskDok. Kontakt til eksperter fra danske statslige styrelser, konsulentfirmaer, forskningsinstitutioner m.v. Gennemgang af publikationslister for ti forvaltningsforskere på området ansat ved danske universiteter og handelshøjskoler. Screeningen resulterede i publikationer. Herefter sortering efter inklusionskriterier, som gav 267 studier, som blev nærmere vurderet. Kvalitetsvurdering efter kriterier for god videnskabelig praksis samt 12 andre kriterier. I højere grad baseret på evidenstypologi end på evidenshierarkier (Gough 2004). I alt 80 publikationer indgår i reviewet. Alle 80 studier er blevet beskrevet med hensyn til 1) generel information om studiet, 2) analyseobjekt, 3) den anvendte metode og 4) påviste resultater. De dokumenterede økonomiske effekter er generelt mindre, end det ofte fremstilles i debatten om udlicitering. Særligt på de bløde velfærdsområder, som fx ældrepleje, børnepasning, uddannelse og beskæftigelse, mangler der dokumentation for gevinster ved at inddrage private aktører. Her er der ikke belæg for at sige, at udlicitering generelt giver bedre eller billigere serviceydelser for skattekronerne. Der er forholdsvis små besparelsesgevinster ved at udlicitere på tekniske områder som fx veje, vandforsyning, affald og rengøring. Men kun få af analyserne medregner omkostningerne til selve udbudsforretningen, og de fleste har heller ikke belyst tilstrækkeligt, hvad konsekvenserne er for kvaliteten. Udlicitering har en tendens til at påvirke medarbejdernes løn og arbejdsvilkår negativt. Figur 1.3. Et eksempel på et KORA systematisk review, der er inspireret af EP- PI-centerets metode.
16 Kapitel 1 17 I eksemplet i figur 1.3. anvendes primærstudier med forskellige forskningsdesign, men med kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie. Effekten af udlicitering af offentlige opgaver ses at være meget beskeden. TITEL PROBLEMSTILLING SØGNING VURDERING AF PRIMÆRSTUDIER SYNTESEMETODE KONKLUSION Offentliggørelse af information om kvalitet på sundhedsområdet (Marshall m.fl. 2000; Pawson m.fl. 2005: metodeartikel, som handler om den anvendte metode generelt.). Hvad er erfaringerne fra USA med offentliggørelse af data om resultater i sundhedsvæsenet? Formålet er at vejlede UK policy på området. Databaser: Medline og Embase databaser, Cochrane library. Forfattere og eksperter på området er kontaktet. Publikationer fra Agency for Health Policy and Research, General Accounting Office, Health Care Financing Administration (HCFA), Institute of Medicine, National Committee for Quality Assurance (NCQA) and State organisations i USA gennemgået. Ekspertinterview og medieomtale, udvalg af report cards fra not-for-profit coalitions of health care purchasers og fra Californien, Florida, Massachusetts, Minnesota, New Jersey, New York and Pennsylvania. Enheden, der udvælges, er ikke et primærstudie, men den del af studiet som er relevant for udvikling af teorierne på området. Vurdering og robusthed af del af et studie foretages i selve syntetiseringen. Med udgangspunkt i de syv delteorier, der blev opstillet i starten af reviewprocessen, specificeres og udvikles disse teorier yderligere: Hvilke aspekter ved interventionen virker, for hvem, under hvilke omstændigheder og med hensyn til hvad? er det generelle spørgsmål. Der er få egentlige evalueringer af virkninger af report cards på kvaliteten af sundhedsydelser hos bestillere og leverandører. Læger er skeptiske og mener, at de har lav nytteværdi. Hospitaler svarer med interne ændringer, især i konkurrenceprægede omgivelser. Report cards læses sjældent af den individuelle bruger eller bestiller af sundhedsydelser. Offentliggørelse af dødelighedsdata synes at resultere i forbedrede resultater, men årsagsmekanismen er uklar. Figur 1.4. Et eksempel på review-metoden realist synthesis. Eksemplet i figur 1.4. illustrerer et review, der baseres på dele af relevante primærstudier, idet der foretages en teoretisk orienteret syntese af resultaterne. Resultaterne peger på, at der er en beskeden effekt af offentliggørelse af information om kvalitet på sundhedsområdet.
17 18 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? PROCEDURER FOR UDARBEJDELSE AF SYSTEMATISKE REVIEWS De forskellige organisationer (Campbell, Cochrane osv.) beskriver deres procedurer for at udarbejde et review noget forskelligt; i hovedsagen gennemgår arbejdet dog de samme 4-5 hovedtrin (Bhatti m.fl. 2006: 37, 72, 94 f, 110; Gough m.fl. 2012: 8), som vi gennemgår kort i det følgende. Valg af emne, spørgsmål og metode Formulering af problemstilling for et systematisk review adskiller sig principielt ikke fra andre forskningsprojekter. Emne og problemstilling kan være forsker- eller interessentdrevet eller en kombination, hvor interessenter (fx rekvirenten, brugere o.l.) inddrages og medvirker (se også kap. 2). Problemstillingen er afgørende for de videre valg. Jo flere problemstillinger, der skal belyses (bredde), og jo mere specifikt og dybtgående de skal adresseres (dybde), desto mere tid og ressourcer er påkrævet. Ressourcerne kan variere betydeligt fra 3-4 arbejdsmåneder til måneder. Søgestrategi for primærstudier En søgestrategi indebærer stillingtagen til, hvordan informationssøgningen skal afgrænses, så problemstillingen afdækkes bedst muligt (se kap. 5). Det helt afgørende er, at søgeprocessen er fuldstændig, gennemskuelig og dokumenteret. Beskrivelse af primærstudierne mapping Kortlægning indebærer en beskrivelse af primærstudierne, som er fundet via litteratursøgningen (Gough m.fl. 2012: 45 ff). Kvalitets- og relevansvurdering af primærstudierne Kvalitets- og relevansvurdering af de primære studier er adskilte processer og kan finde sted på forskellige trin af en systematisk review-proces. Især relevansvurderingen, som jo afgør, hvilke studier
18 Kapitel 1 19 der skal inkluderes i det systematiske review, er af afgørende betydning for et reviews udsagnskraft, dækningsgrad og resultat: Er de udvalgte primærstudier robuste i deres metodik? Undersøgelser tyder på, at primærstudier af lavere kvalitet giver mere positive resultater vedrørende effekter end primærstudier af høj kvalitet (Gough m.fl. 2012: 155). Samtidig kan der dog være væsentlige fund fra studier af lavere kvalitet (se kap. 6). Syntese Når man har vurderet og udvalgt de primærstudier, der indgår i et systematisk review, skal der foretages en sammenfatning af disses resultater. Dette kaldes at syntetisere, og der er forskellige måder statistiske (kvantitative) og narrative (kvalitative) at gøre det på (se kap. 7). EVIDENSTYPOLOGIER OG METODEDEBATTEN Metodedebatten inden for de evidensproducerende organisationer udspringer af, at en vurdering af metodisk design er nødvendig for udvælgelsen af primærstudier. I de to toneangivende systematisk review-producerende organisationer, Cochrane og Campbell, opererer man med et evidenshierarki (også kaldet effekthierarki), hvor der på forhånd er foretaget en rangordning af, hvilke forskningsdesign og metoder der bør anvendes, når det handler om belysning af kausale effekter. Der er dog stor uenighed blandt forskerne om den nøjagtige rangordning, hvilket kommer til udtryk ved en betydelig debat om placeringen af ikke-randomiserede, eksperimentelle design. Ligeledes samler nogen ekspertvurderinger, eksempler på god praksis m.v. i én kategori, mens andre foretager en nøjere rangering. Et fællestræk ved alle udgaver af evidens-/effekthierarkiet er dog, at de giver fortrinsstilling til lodtrækningsforsøget (RCT, randomized controlled trial) til belysning af kausale effekter. Figur 1.5. herunder viser en generel udgave af hierarkiet (Rieper m.fl. 2007: 20).
19 20 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? RANGORDEN FORSKNINGSDESIGN OG FORSKNINGSMETODER KOMMENTARER 1 Lodtrækningsforsøg (RCT) Eksperimentelt design med lodtrækning til forsøgs og kontrolgrupper. Før- og eftermålinger 2 Kvasi-eksperimenter Forsøgs- og kontrolgrupper og før- og eftermålinger, men uden lodtrækning 3 Forløbsstudier Før- og eftermålinger, tidsserier 4 Tværsnitsundersøgelser Én måling (i modsætning til flere over tid) 5 Procesevaluering, implementeringsforskning o.l. 6 Kvalitative casestudier og etnografiske feltstudier Studier, der analyserer sociale processer Casestudier som en dybdegående analyse af et eksempel taget i sin helhed og sammenhæng 7 Best practice-eksempler Beskrivelser af god praksis. 8 Ekspertvurderinger Eksperter kan omfatte fagpersoner, ledere, konsulenter o.l. 9 Brugervurderinger Brugere af den indsats, der undersøges (patienter, klienter, elever osv.) Figur 1.5. Evidenshierarkiet/Effekthierarkiet. Ikke alle organisationer, som producerer systematiske reviews, anvender og accepterer hierarkiet. Eksempelvis anvender EPPI primærstudier efter andre design, fordi EPPI producerer reviews med en anden type review-spørgsmål og dermed også med andre relevanskriterier end Campbell og Cochrane (Rieper m.fl. 2007: 63 f). I europæisk sammenhæng er der især på sundhedsområdet (via Cochrane-samarbejdet) og på velfærdsområdet, uddannelsesområdet og det kriminologiske område (via Campbell-samarbejdet) blevet argumenteret for anvendelsen af RCT. Debatten for og imod RCT er ofte ganske ophedet. Kritikere er især at finde inden for det sociale område (Social kritik, nr. 102, december 2005) og på uddan-
20 Kapitel 1 21 nelsesområdet (Moos m.fl. 2005; Unge Pædagoger, nr. 3, juli 2006). RCT som den gyldne standard øverst i hierarkiet er kendetegnet ved den tilfældige tildeling af individer (eller andre undersøgelsesenheder) til henholdsvis en gruppe, der udsættes for indsatsen (eksperiment- eller interventionsgruppen), og en gruppe, der ikke udsættes for indsatsen (kontrolgruppen), samt registrering af effektmålene i begge grupper, både før og efter at indsatsen er gennemført. Dette princip sikrer, at alle andre mulige årsagsforhold end den aktuelle indsats, som kunne have en effekt, er ligeligt fordelt (inden for statistiske rammer) i de to grupper. Dermed er den målte nettoeffekt netop effekten af den aktuelle indsats, idet alle andre faktorer er holdt konstante gennem den tilfældige, ligelige fordeling af individer i de to grupper. Det fremhæves endvidere, at sammenligning af indsatsers effekter undersøgt ved både RCT og andre forskningsdesign, som ikke er RCT, viser, at RCT i højere grad påviser lavere eller ingen effekter, end tilfældet er for ikke-rctdesign. RCT er altså en strengere test (Rieper m.fl. 2007: 68 ff). Dette begrunder fx krav om, at nye lægemidler skal afprøves ved RCT-forsøg. Kritikken mod RCT og dets placering i evidens-/effekthierarkiet har bl.a. gået på, at mens RCT er et stærkt forskningsdesign i de tilfælde, hvor indsatsen er standardiseret (fx lægemidler), er det blevet kritiseret for at være mindre egnet til at belyse effekten af komplekse indsatser (fx på dele af det sociale område). Ved komplekse indsatser er det vanskeligt at afgrænse indsatsen fra de sociale relationer, den virker i, og virkningerne kan være affødt af og indviklet i andre forhold end en specifik indsats (om forskelle i forståelser for årsag-virkningsdynamikken, se Pawson 2006; Rieper m.fl. 2007: 74 f). Et alternativ til evidens-/effekthierarkiet er evidenstypologien. Evidenstypologier angiver skematisk de enkelte undersøgelsesdesigns udsagnskraft i relation til givne problemstillinger. Et eksempel på en sådan typologi er vist i figur 1.6. (inspireret af Petticrew m.fl. 2006: 60).
21 22 Hvad er et systematisk review, og hvilke formål tjener det? RCT FORLØBS- UNDERSØGELSER CASESTUDIER STUDIETS FORMÅL Stop/go af indsats Stop/go Tilpasning Forståelse Tilpasning INDSATSENS KARAKTER Enkel teknisk Veldefineret Kompleks KONTEKSTENS KARAKTER Lavt differentieret Moderat differentieret Højt differentieret FORHÅNDSVIDEN OM ÅRSAGSVIRKNING Hypoteser om specifikke virkninger Modellers statistisk Lille viden Figur 1.6. En evidenstypologi. Tankegangen er her, at man bør vælge design på baggrund af studiets formål, indsatsens karakter, konteksten og forskerens forhåndsviden om, hvilke effekter der skal måles, og hvilke årsag-virkningsmekanismer der er på tale. Metodedebatten er på mange måder en genoplivning af tidligere diskussioner inden for samfundsforskningen; men det nye er, at man nu også debatterer uden for forskningsverdenen blandt fagfolk og ledere i velfærdsinstitutionerne. AFSLUTNING Formålet med dette kapitel har været at give en oversigt over, hvad et systematisk review er, og hvor forskellige de kan være. De organisationer, der udarbejder systematiske reviews, er alle etableret inden for de sidste par årtier. Der er tale om et internationalt fænomen, som er eneståede ved, at det ofte er specialiserede organisationer (som fx Cochrane på sundhedsområdet, Campbell på social- og beskæftigelsesområdet og What Works Clearinghouse på uddannelsesområdet), der står for udarbejdelsen af systematiske reviews. Sigtet med at lave systematiske reviews er at kvalificere politik og praksis på især velfærdsområderne. Det har bl.a. ført til, at debatten om, hvad der er god forskning og analyse, har bredt sig uden for universiteternes mure.
22 Kapitel 2 23 KAPITEL 2 KONTEKSTER OG SITUATIONER, HVORI SYSTEMATISKE REVIEWS INDGÅR CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD, MAIA LINDSTRØM, MICHAEL SØGAARD LARSEN OG CARL GUSTAV JOHANNSEN INDLEDNING I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvilke interesser og initiativer der ligger til grund for udarbejdelsen af systematiske reviews. De aktører i samfundet, der typisk kan have interesse i et review, er offentlige myndigheder på statsligt eller kommunalt niveau (fx ministre, statslige styrelser o.l.), diverse administratorer, praktikere (fx folkeskolelærere, socialrådgivere og bibliotekarer) og diverse brugergrupper (fx elever og forældre, sociale klienter, patienter osv.). Nedenstående konkrete eksempler fra uddannelsessektoren og den socialfaglige sektor illustrerer, at baggrunden for et review kan tage afsæt hos flere forskellige aktører. Medieomtale kan også være med til at sætte et emne på den politiske dagsorden, hvilket igen kan føre til udarbejdelse af et systematisk review med afsæt i aktuelle problemstillinger. Det er vigtigt her at nævne, at systematiske reviews typisk vil have et internationalt perspektiv og dermed ikke kun fokuserer på danske eller nordiske forhold. En anden skillelinje går mellem reviews, der sigter mod en bredere uddannelses- eller socialpolitisk dagsorden, og reviews, der i højere grad er rettet mod praksisverdenen. Der er også eksempler på reviews, der oprindeligt havde et praksisrettet sigte, men som senere også har fået politiske virkninger. Konteksten for et review kan ydermere variere i forhold til, hvor
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,
Læs mereMetodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereUdfordringer på evalueringsfronten i Danmark. Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning
Udfordringer på evalueringsfronten i Danmark Olaf Rieper forskningschef AKF Anvendt Kommunal Forskning Tanker om titlen Udfordringer i to betydninger: Hvilke krav og forudsætninger stiller udviklingen
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereAnalyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier
Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereA. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.
A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning
Forskerservice Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning EBSCO databaser PubMed Nordiske baser Google Scholar og bibliotek.dk Systematisk review Tidsskrifter
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereEvidens. Forebyggelsen
Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens
Læs meremenneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)
Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereEvidens? Muligheder og faldgruber
Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mere1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse
1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereintegrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling
integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND
Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mere