4 CASES TIL INSPIRATION. Innovation & inklusion i folkeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 CASES TIL INSPIRATION. Innovation & inklusion i folkeskolen"

Transkript

1 Innovation & inklusion i folkeskolen 4 CASES TIL INSPIRATION Professionshøjskolen Metropol og FUTU Innovationsbureau har i sam arbejde med lærerteams i København udviklet fire bud på, hvordan arbejdet med inklusion kan gribes an. Folderen er tænkt som inspiration til dig, der arbejder med inklusion i folkeskolen.

2 At få øje på elevernes forskellige forudsætninger og oplevelser betyder også, at læreren i højere grad kan planlægge sin undervisning differentieret og dermed støtte eleverne i deres læringsprocesser. Lærer 2

3 HVERDAGSEKSEMPLER Denne folder beskriver fire udfordringer fra hverdagen, som lærere har stødt på i arbejdet med inklusion i folkeskolen. Udfordringerne omhandler: 1. Klasseundervisning 2. Støttelærer 3. Stillepigerne 4. Urolige drenge De fire udfordringer er beskrevet på baggrund af virkelige situationer på skoler i København. Hverdagseksempler til inspiration Du kan for hver udfordring læse om læreres og inklusionseksperters efterfølgende overvejelser og inklusionstiltag. Du får også forslag til faglitteratur, hvor du kan læse mere om teorier og metoder. Er du nysgerrig efter at vide mere om konkrete værktøjer og tilgange, kan du kontakte FUTU eller Metropol. 3

4 CASE 1 KLASSEUNDERVISNING SKABER RO & LÆRING Vi befinder os i en almenskole, 5. klasse i dansk, hvor en lærer arbejder med klasseundervisning. Læreren starter undervisningen med at sige, hvad der skal ske: I skal gå i gang med at læse kapitel 7, og derefter skal I beskrive hovedpersonen. Inden eleverne går i gang med at læse, fortæller læreren om historien. Derefter får eleverne besked om at læse historien selv. Eleverne følger lærerens instrukser, idet alle eleverne sidder med teksten foran sig og ser ned i teksten. Der er stille i klassen. En elev siger til læreren Jeg forstår det ikke - jeg forstår ikke teksten. Læreren svarer Prøv så godt du kan. En anden elev spørger Kan vi ikke se filmen? Læreren siger Læs teksten. Dernæst går de i gang med at løse opgaven. Eleverne sidder enkeltvis og kigger ned i teksten og skriver lidt ned på et stykke papir. Læreren stiller eleverne spørgsmål om opgaven. Enkelte elever rækker hånden op og svarer. Læreren åbner ikke op for dialog omkring svarene, men stiller et nyt spørgsmål. Timen afsluttes med, at læreren læser højt fra teksten. Der er helt stille i klassen. Generelt er der få afbrydelser fra eleverne, og læreren gennemfører den planlagte undervisning. Overvejelser I en efterfølgende samtale spørges ind til lærerens intentioner med organisering af en så relativ stram klasseundervisningsform og plan. Hertil svarer læreren, at det er hans erfaring, at denne organisering skaber arbejdsro og giver ham mulighed for at holde øje med, hvilke eleverne der følger med i undervisningen. Som lærer er det vigtigt at have en velovervejet plan for dagens undervisning og en nødvendighed i forhold til at skabe en didaktisk rationalitet. Hedegaard-Sørensen (2013) taler om, at læreren altid må balancere mellem sin planlagte undervisning, og det som opstår spontant i undervisningen. En balance, som kræver, at læreren både kan gribe de udfordringer, som opstår i undervisningen, indoptage dem og knytte dem til sin planlagte undervisning. Når en elev fx siger Jeg forstår det ikke jeg forstår ikke teksten og Kan vi ikke se filmen?, forstyrres lærerens plan, om at eleverne skal arbejde selvstændigt, og der skal være ro i klassen. Den første udfordring kunne gribes an af læreren ved at indoptage elevens undren og gøre den generel ved at spørge, om der er andre i klassen, som har svært ved at forstå teksten. Den anden udfordring kunne gribes an ved at starte en dialog om, hvordan det kan være, at eleven gerne vil se filmen. På den måde skabes der plads til elevernes udfordringer og initiativer, og dialogen giver læreren adgang til at udforske elevernes forskellige forudsætninger og åbne op for en nysgerrighed i forhold til elevernes oplevelsesverden. At få øje på elevernes forskellige forudsætninger og oplevelser betyder også, at læreren i højere grad kan planlægge sin undervisning differentieret og dermed støtte eleverne i deres læringsprocesser. 4

5 Inklusionstiltag For at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og interesser etablerede lærerene såkaldte arbejdsstationer, som tilgodeser elevernes læringskanaler, interesser og differentieret forudsætninger. De fire forskellige arbejdsstationer består henholdsvis af en ipad-station, billedstation, skrivestation og en lyttestation. Indholdet i de enkelte arbejdsstationer udspringer af elevernes egne interesser, dog er indholdet knyttet til et overordnet emne, der handler om dyrene i ZOO. For at skabe differentieret læringsmål for den enkelte arbejdsstation får hver station et arbejdskort. Arbejdskortet indeholder læringsmål, delmål og hvilke materialer, som skal bruges til opgaven og evaluering af forløbet. Herudover bliver der i klasseundervisningen åbnet op for en mere dialogisk tilgang, hvor elevernes kommentarer og svar bliver inkluderet. Når en elev eksempelvis taler om sine særlige interesser, så stiller læreren uddybende spørgsmål. Dialogen fører til, at læreren og eleverne når frem til en fælles forståelse for, hvordan dennes interesse kan knyttes til en arbejdsstation. For mere information anbefales følgende bog Ledelse af differentieret undervisning (Dafolo, 2014) af bl.a. professor Carol Ann Tomblinson, som er specialiseret i undervisningsdifferentiering. I bogen gives der konkrete forslag til arbejde med et differentieret klasseværelse. Herudover kan bogen Inkluderende specialpædagogik (Akademisk forlag, 2013) af Lotte Hedegaard-Sørensen anbefales i forhold til at indoptage elevernes initiativer og læringsforudsætninger i undervisning og planlægning. Tomblinson, C. A & Imbeau, M. B. (2014): Ledelse af differentieret undervisning, Dafolo. Hedegaard-Sørensen, L. (2013): Inkluderende specialpædagogik, Akademisk forlag. 5

6 CASE 2 STØTTELÆRER Almenlæreren står oppe ved tavlen. Støttelæreren går rundt i 3. klasse og fører eleverne til deres plads - én efter én. Almenlæreren starter med at introducere til timen ved at skrive et program op på tavlen. Programmet bliver skrevet med så lille en skrift, at det er svært at se, hvad der står på længere afstand. Eleverne sidder ved borde, som er opstillet traditionelt med ansigtet vendt mod tavlen. Almenlæreren starter med at undervise i nye ord i larm og uro. Hun skriver ordet rugbrød op på tavlen og spørger hvad står der? Det er de samme elever, der svarer. Støttelæreren går rundt blandt tre urolige drenge, hvor hun på skift lægger en hånd på deres skuldre og siger Nu skal du følge med. Da almenlæreren er færdig med at gennemgå nye ord, introducerer hun en leg. Eleverne stiller sig i to konkurrerende rækker foran tavlen. Almenlæreren siger et ord og den elev, som først finder ordet på tavlen slår på tavlen med en fluesmækker og holdet får et point. Støttelæreren småløber rundt blandt de tre drenge, tysser og retter dem ind, så de står i en lige række. Trods støttelærerens ihærdige forsøg på at bringe ro og orden i rækkerne, skubber de tre drenge til hinanden, springer rækkefølgen over og pjatter. Derefter skal eleverne læse selv i fem minutter. Almenlæreren tysser på eleverne, der er meget larm i klassen. Støttelæreren går rundt og sørger for, at de samme tre drenge følger lærerens instrukser. Hun står foran en af drengene og siger nu skal du finde din bog frem og slå op på side 67. Støttelæreren går over til den næste dreng, fører ham over til sin plads og siger det samme. 6

7 Derefter skal der arbejdes i grupper. Støttelærerne går rundt blandt grupperne, tysser på eleverne og beskæftiger sig især med de samme tre drenge. Der er meget larm og uro. Eleverne sidder og snakker om opgaven. Efter 15 minutter siger støttelæreren til eleverne: alle strækker hænderne i vejret og er helt stille. Støttelæreren henvender sig til almenlæreren og siger Den her larm kan jeg ikke holde ud, og hun siger til klassen I skal rydde op og tale med musestemmer. Larmen fortsætter, mens de rydder op. Overvejelser Forskningen (Dansk Clearinghouse, 2013) peger på, at tolærerordningen har en positiv effekt på inklusion, især over for elever med særlige behov, når lærerne samunderviser. At samundervise betyder, at lærerne underviser og støtter alle elever i klassen med udgangspunkt i et fælles planlagt undervisningsforløb, hvor begge lærere udfører undervisning. Det er vigtigt, at støttelæreren har en specifik faglig viden og er uddannet i at kunne udføre samundervisning. Som det fremgår af casen, viser det sig, at støttelæreren og almenlæreren udfører et parallelforløb, hvor almenlæreren underviser og støttelæreren mandsopdækker især tre drenge. Tolærerordningen fungerer bedst, når lærerne har fokus på alle elever for at undgå uintenderede udpegnings- og isolationsprocesser, som er identitetsskabende og kan virke marginaliserende for eleverne. Mandsopdækning af specifikke elever kan resultere i tillært hjælpeløshed. Casen viser også, at støttelæreren og læreren ikke koordinerer deres løbende arbejdsproces, idet støttelæreren på eget initiativ spontant afbryder og afslutter gruppearbejdet. Inklusionstiltag For at fordre samundervisning udviklede vi et samundervisningsskema, som indeholder fire felter, som almen- og støttelæreren udfylder sammen. Første felt handler om den overordnede planlægning af undervisningen. Her er fokus på indholdet. Dernæst udfyldes det andet felt, som har fokus på mulige variationer i undervisningen i forhold til det faglige niveau, til metode (Co-operative Learning, arbejdsstationer, gruppearbejde eller selvstændigt arbejde), til materialer og til tid og rum (f.eks. tidsforbrug og indretning af lokalet eller udeskole). Når lærerne er blevet enige om et konkret tiltag, udfyldes feltet med faktisk(e) planlægning af tiltag. Her planlægges praksisudførelsen. Til sidst bliver lærerne enige om ansvarsfordeling i forløbet: Hvilke opgaver har almenlæreren, og hvilke opgaver har støttelæreren? Hvilke opgaver har de i fællesskab? Dyssegaard, C. B. & Larsen M. S. (2013): Viden om inklusion, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DPU). 7

8 CASE 3 STILLEPIGERNE Der er en god stemning blandt eleverne i 4 b. Arbejdet med Astrid Lindgren synes at optage alle. Der arbejdes med gennemgående træk i forfatterens fortællinger og persongalleri. I undervisningen veks les der mellem samtale i plenum og gruppearbejde, som understøttes af bordenes opstilling (to borde over for hinanden). Der bliver stillet en kort og enkelt opgave: Eleverne skal i deres grupper nævne flest mulige kendte hovedpersoner fra Astrid Lindgrens fortællinger. Der er en livlig summen i klassen - grupperne er godt i gang. Ved et bord længst væk fra tavlen tager en pige ordet og begynder at opremse hovedpersoner: Der er Emil og Pippi. Og Ronja Røverdatter Og så er der Karlsson på taget En anden pige skal til at byde ind med et eksempel, men afbrydes af den opremsende pige: Nå ja, så er der jo også Jonathan og Tvebakke Løvehjerte altså og Lotte. Fra øhh den der gade En dreng i gruppen afbryder forsigtigt: ballademagergade. Ja, Lotte fra ballademagergade siger den opremsende pige inden læreren tager ordet: Må jeg høre, hvilke hovedpersoner I fandt frem til i grupperne? Pigen som opremsede de mange hovedpersoner rækker hånden i vejret. Ja, hvad fandt I frem til? Overvejelser Læreren giver udtryk for en klar intention om, at alle elever skal have mulighed for at komme til orde, fordi læring sker ved at eleverne deltager - og ikke kun lytter til lærerens enetale. I klassen befinder der sig en mindre gruppe piger, såkaldte stillepiger, som i følge læreren har svært ved at tage ordet, medmindre de er 110 pct. sikre på, at svaret er rigtigt. Dette er en begrundelse for den organisering, der betyder, at opgaverne lægges ud i grupper, så også stillepigerne får mulighed byde i et mindre forum. Imidlertid ser virkeligheden anderledes ud. I det beskrevne eksempel flytter problemstillingen med ud i gruppearbejdet. I stedet for at det er læreren, som holder enetale, så tager en elev al taletiden og dominerer dermed læringsfællesskabet. Læreren i eksemplet arbejder med en stilladsering af stillepigerne ved at lade samtale og diskussion foregå i mindre grupper - inden en evt. opsamlende samtale i plenum. På denne måde kan pigerne øve sig i at tale i et mindre forum. Når stilladsering alligevel ikke lykkedes, så skyldes det en manglende social styringsmekanisme, der kan klargøre over for gruppen, hvem der skal tage ordet og hvornår. 8

9 Inklusionstiltag Co-operative Learning (CL) tilbyder med et bredt udvalg af strukturer gode muligheder for at skabe sociale og faglige stilladseringer - og dermed inkluderende læringsfællesskaber. En simpel måde at løse problemstillingen på i eksemplet med Astrid Lindgrens hovedpersoner er, at læreren giver en instruks til gruppen om, at hver deltager kun må nævne én hovedperson, hvorefter det er den næste i gruppen. Denne organiseringsform giver imidlertid ikke den såkaldte stillepige mulighed for at tænke, når turen når hende, og den kan skabe en uhensigtsmæssig intern konkurrence, som måske virker endnu mere hæmmende. En CL struktur som med fordel kan anvendes er en forenklet variant af strukturen diskussions-stafeten, hvor hver person vælger en personlig ting (en saks, en drikkedunk el. lign.), som lægges på bordet, når eleven er klar til at sige noget. Først når alle fire har lagt deres stafet, må alle tage sin stafet tilbage og begynde en ny runde. Det er gruppens ansvar at hjælpe hinanden med ledetråde. Ud over at det giver mere stille elever mulighed for at øve sig i tale i et mindre forum, så kan det være med til at udvikle en social bevidsthed og ansvarsfølelse hos alle gruppens deltagere. Således kan undervisningsmetoder som denne også have en opdragende effekt på klassens sociale liv. For mere information anbefales følgende bogen Cooperative Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer (Alinea, 2006) af bl.a. Dr. Spencer Kagan, som er en af hovedkræfterne bag konceptet, og Jette Stenlev som er dansk formidler af og instruktør i CL. Bogen indeholder mange forslag til konkrete aktiviteter. For et bredere perspektiv kan antologien Perspektiver på Cooperative Learning - at samarbejde om læring (Dafolo, 2012) anbefales. Kagan, S og Stenlev, J. (2006): Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea. Hildebrand Jensen, Annette (red.) (2012): Perspektiver på Cooperative Learning - at samarbejde om læring, Dafolo. 9

10 CASE 4 UROLIGE DRENGE Vi er i en 7. klasse i tysk. Læreren står oppe ved tavlen og afholder traditionel klasseundervisning. Læreren stiller spørgsmål til klassen, og eleverne svarer. Derefter er der højtlæsning. Læreren siger I lytter følger med. Generelt skal læreren ofte tysse på klassen og korrigere uønsket adfærd, idet ingen af drengene lytter, rækker hånden op eller har opmærksomheden rettet mod tavlen og læreren. Drengene er optaget af at snakke sammen. Det er tydeligt, at to af drengene ikke deltager. Den ene dreng, A går ind og ud af klassen, er meget urolig og forstyrrende. På et tidspunkt siger læreren ta en løbetur. A forlader lokalet og kommer tilbage efter 6 minutter. Dreng B lader som om, han noterer, men har ikke noget papir at notere på. Læreren siger mange gange du skal skrive. Så opdager læreren, at drengen ikke har noget papir, han får papir af læreren, men B noterer ikke. Samme elev har ikke læst dagens tekst og bliver bedt om at gå ind ved siden af og læse teksten. Han kommer tilbage efter 14 minutter, men han deltager stadig ikke. Under højtlæsningen er der meget larm i klassen. Eleverne griner af de elever, der læser højt, når de udtaler et ord på en anden måde end ventet. A bliver flyttet fra B, men A deltager stadig ikke. Overvejelser Forskningen (Dansk Clearinghouse, 2013) peger på, at selvregistreringstiltag rettet mod alle elever kan virke korrigerende på adfærd og øge faglig deltagelse. Resultater viser, at der er en positiv sammenhæng mellem en forbedring af elevernes adfærd og deres koncentration, hvilket fører til en øget arbejdsindsats. Ideen er, at eleverne arbejder med registrering af deres faglige deltagelse og sociale adfærd via et selvregistreringsskema. Læreren skal arbejde med differentierede læringsmål, som udfyldes i selvregistreringsskemaet for at give eleverne opgaver, som er tilpasset til den enkelte elev. Formålet med selvregistreringstiltag er at understøtte eleverne i at lære at reflektere over og udvikle egen indsats, fagligt såvel som socialt, ved at skabe bevidsthed om egne ressourcer og udfordringer. Det indsamlede materiale giver læreren et grundlag for at identificere elevernes faglige og sociale udfordringer, idet læreren får indblik i, hvad der er særligt kendetegnende for den enkelte elev og dermed elevens særlige forudsætninger for at deltage i undervisningen. 10

11 Inklusionstiltag For at skabe adfærdsstøtte udvikler vi et selvregistreringsskema. Vi ønsker især at have fokus på elevernes monitorering af håndsopretning og deres opmærksomhed. Derfor vælger vi i første omgang kun at have fokus på to adfærdsstøttende tiltag. Første tiltag er monitorering af, hvor mange gange eleven i løbet af en lektion i tysk rækker hånden i vejret. Hver gang de rækker hånden i vejret, skal de sætte et kryds i selvregistreringsskemaet, som ligger inde i en gennemsigtigt folder på deres bord. Dernæst skal ele ven selv registrere, om de er opmærksomme på, hvad læreren siger. Her skal de sætte et kryds hver gang, de er opmærksomme på, hvad læreren siger. Vi beder eleverne om at føre statistik for en uge. Derefter bliver svarerne samlet ind og drøftet med eleverne. Dyssegaard, C. B. & Larsen M. S. (2013): Viden om inklusion, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DPU). 11

12 LÆS MERE I folderen INNOVATION OG INKLUSION I FOLKESKO LEN, KONCEPT MÅLRETTET KOMMUNER, kan du læse mere om, hvordan man som kommune kan arbejde strategisk med inklusion i folkeskolen. Her kan du fx læse om, hvordan et udviklingsforløb kan se ud, og se eksempler på strategiske redskaber, der målretter inklusionsarbejdet. Download folderen på (under cases) eller kontakt METROPOL eller FUTU for mere info. KONTAKT Professionshøjskolen METROPOL CILLE IVERSEN Uddannelseskonsulent FUTU innovationsbureau LOTTE NYSTRUP LUND Projektleder/ Partner Som lærer er det vigtigt at have en velovervejet plan for dagens undervisning og en nødvendighed i forhold til at skabe en didaktisk rationalitet. Lærer

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014

Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen. Konference d. 24. januar 2014 Workshop om det tværprofessionelle samarbejde - Pædagoger og læring i skolen Konference d. 24. januar 2014 Projektets opbygning Første fokusområde: Pædagogers arbejde med læring 4 gange med alle SFO- og

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Lærervejledning til MinMestring

Lærervejledning til MinMestring OMI 2014 Professionshøjskolen Metropol Lærervejledning til MinMestring Find vejen frem VIA University College LÆRERVEJLEDNING TIL MINMESTRING Denne lærervejledning og tilhørende præsentation af konkrete

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere