Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen. Indhold Lærernes og pædagogernes:

Transkript

1 Skolens selvskabte videngrundlag nyt fra forskning om analytisk praksis i folkeskolen Bent B. Andresen Aarhus Universitet Aalborg den 10. april 2013 Indhold Lærernes og pædagogernes: 1. Kompetenceløft og transfer 2. Analytiske tilgang hver for sig og sammen Faktisk situation Ønskesituation Ændringsbehov Tiltag Fokus på skoler med 4-5 års analytisk praksis Kompetenceløft Kortlægning Transfer Interview 1

2 Indblik i viden om fag og undervisningsformer Lærernes svar: Svært' eller 'overvejende svært (1 ud af 2 lærere) Brug for et mere solidt fagdidaktisk fundament: 1 ud af 2 linjefagsuddannede 2 ud af 3 ikke-linjefagsuddannede lærere Særligt brug for mere viden om: Hvordan alle børn lærer mest muligt Hvordan man differentierer undervisningen Arbejdet med børn med særlige behov Elevernes motivation Hvordan skolerne kan udnytte de digitale muligheder Kilde: "Udfordringer og behov for viden" (EVA for MBU) Videreuddannelse af lærere i Norge Videndeling er en udfordring: Lærerne har fortløpende kunnet bruke det, de har lært, i egen undervisning (7 ud af 10) Skolene legger til rette for kunnskapsdeling (3 ud af 10) Kilde: Følgeforskning v/ DPU/Oxford Research Betydning af samarbejde Tre grader af kollegialt samarbejde i skolen: En kollektivt orienteret skole: Åbenhed omkring udfordringer Ønske om fælles håndtering heraf En individuelt orienteret skole: Sjælden udveksling af erfaringer eller idéer til praksisændringer To skoler i mellemgruppen Kilde: Larsson

3 Samarbejde og praksisændringer Praksisændringer: I betydeligt omfang på den kollektivt orienterede skole Stort set ikke på den individuelt orienterede skole I nogen grad på de to skoler i mellemgruppen Udvikling indefra (ikke ovenfra eller nedefra) Praksis som menneskelig handling: Tæt sammenhæng mellem pædagogisk praksis og opbygning af videngrundlag Inddragelse af lokal og almen viden: Det er generelt svært at få det evidensbaserede med i en travl hverdag Forskningsresultater Analyse som (d)en afgørende faktor: Forestå og forstå undervisning Tid til refleksion og fordybelse Behandle selvvalgte problemstillinger Systematisk analyse (handler det om?) Viden som grundlag for innovation Distribueret ledelse Permanent udvikling 3

4 Justeret effektstørrelse Refleksion og fordybelse Tovholderen har en nøglerolle: Laver dagsorden og er ordstyrer Holder fokus på det, man kan gøre noget ved Modelstærk: Følge systematikken i LP-modellen Behov for sparring (med hinanden og med PPR) Lederen uddelegerer ansvar Distribueret ledelse: Udfordringer behandles af medarbejdergrupper Pædagogisk analyse før evt. indstilling Study groups/professional collaborative practice (McKinsey-rapporten How the world s most improved school systems keep getting better ) Lederen sikrer kontinuitet 0,6 0,5 0,5 0,4 0,39 0,3 0,25 0,23 0,2 0,17 0,14 0,15 0,13 0,1 0 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8-14 år Varighed af implementering Kilde: Borman, G. D. et al. (2002 4

5 Kommunen sikrer kontinuitet Forvaltning Projektgruppe Skole Lokal koordinator LPgrupper PPR som inspirator og facilitator Behov for at gentænke PPR s rolle: Udredninger i pædagogisk tomrum Er lovgrundlaget væk? Tværfagligt samarbejde i skolen (inklusions-, AKT-, læsevejledere mv.) Test OG analyse Begrænsninger ved test: Positiv effekt: Målopfyldelse Negativ effekt hos især svagt præsterende elever: Reduceret læringsadfærd Manglende motivation og selvværd Kilde: Clearinghouse (2009) 5

6 To forskningsspørgsmål Analytisk tilgang: I hvilken grad, om overhovedet, er den analytiske tilgang nyttig? Er der behov for justeringer og forbedringer? Uden pædagogiske analyser duer ( Den lille skole i den store skole ) Projekt i Håbo Kommune fra 1995: Eleven som producent og læreren som konsulent Mindre arbejdsenheder med alders-integreret undervisning Høj grad af emne- og projekt-organiseret undervisning Positiv indflydelse på elevernes udvikling af sociale kompetencer Men elevernes faglige standpunkt langt under landsgennemsnittet Hver tredje kunne ikke starte på en ungdomsuddannelse Påtale fra "Skoleverket i 2004 og projektstop i 2007 Undgå fejlslutninger Tre eksempler: Du kan ikke se skoven for bare træer Du kan se spillere, men ikke holdånd (Ryle) Du kan ikke se systemet for bare elever 6

7 Analytisk tilgang Mangler i elevens læring kan skyldes: Mangler hos eleven Mangler i undervisningen Fokus på det sidste, som man selv kan ændre Ensidigt individperspektiv Egenskaber som eleven ikke selv kan styre: Genetiske forud- sætninger Opvækstvilkår i hjemmet Ofte diagnosticeret Lineær sammen-hæng mellem årsag og virkning Aktørperspektivet Elevens virkelighedsopfattelse: Miljø og værdier Interesser og mål i tilværelsen Undgå nederlag Undgå at tabe ansigt Tegn på: Tab af selvværd Lav motivation Ringe arbejdsomhed 7

8 Systemperspektiv Læringens kontekst: Elevhandlinger tilpasses til den Den betinger adfærden Som betinger specifikke hændelser på skolen Paradigme Erkendelsesmæssige rammer: Normaltilstand Brud med vanetækning Ny normaltilstand Paradigmeskift Normaltilstand: Ensidigt individperspektiv Normativ tilgang Ny normaltilstand: Aktør- og systemperspektiv Analytisk tilgang 8

9 System- og aktørperspektiv Arbejdet har påvirket, hvordan vi tænker: vi bliver fikseret på, at det ikke kun er elev, der er problemet, men også omgivelserne og lærerne Opretholdende faktorer Tre hovedområder: Klasseledelse: Adfærd og læring Relationer: Lærer-elev og elev-elev Fagdidaktik: Vide og kunne Efter 4-5 år Der arbejdes stadigvæk loyalt i forhold til analyseredskabet Den opleves som relevant for den enkelte og for skolen som helhed Analytisk praksis: På et antal møder o Ikke i hverdagen 9

10 LP præger nogle teammøder LP-modellen giver mulighed for at få snakket om nogle af de problemer, der ellers er svære at få snakket om på en ordentlig måde i de team, vi indgår i LP-gruppernes indsats fremover? Møderne kan gøre en forskel på to områder: Fælles problematikker (kollektivt orienteret skole) Udfordringer for den enkelte (sparringsgruppe) Sammenfatning LP som impuls Stort udbytte af at: Arbejde systematisk med de opretholdende faktorer Arbejde helhedsorienteret Undgå fejlslutninger om den enkelte elev Sætte fokus på det, man kan ændre Udvikle fælles fagsprog og fodslag Indhente og analysere information Distribuere pædagogisk ledelse 10

11 Ikke skrivebordsreform Oplevet nytteværdi af at: Afdække opretholdende faktorer Gennemføre tiltag på baggrund heraf Er implementeringen stoppet på halvvejen? Systematisk analytisk praksis på møder I begrænset omfang i hverdagen Hvor kan man læse mere? Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole (2009) Skoler i udvikling (2010) Disponibel model til analyse og problemløsning en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Paiedea 1. (2011) Det ved vi om: Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling (2012) 11