Forældre Fremmer Fællesskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældre Fremmer Fællesskabet"

Transkript

1 Forældre Fremmer Fællesskabet Kursus for skolebestyrelser i Mariagerfjord kommune Den 14. januar 2014

2 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Program Velkomst Oplæg, inklusion Pause Oplæg, skolereform Afslutning

3 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvem er jeg? Finn Juel Larsen Privat: 2 børn, sammen med Marian, Louise, 20 år og Anne, 15 år. Skolebestyrelse: Herningvej Skole, formand Skole og Forældre: Instruktør og næstformand Tlf:

4 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Formål 1. Hjælp til at planlægge det strategiske inklusionsarbejde. 2. Hjælp til at inddrage forældrene i en inkluderende folkeskole. 3. Øge viden om den igangværende inklusionsproces. 4. Øge viden om skolereformen.

5 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Det kræver mod, at arbejde med inklusion Mod til at turde ikke kende svarene på forhånd og måske til ikke engang at kende spørgsmålene. Og mod til at turde tage ansvar for, at andre tør.

6 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Kampagnen Forældre Fremmer Fællesskabet Partnerskab mellem Skole og Forældre og Det Centrale Handicapråd. Finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Fælleskurser for alle skolebestyrelser i alle kommuner

7 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Målet med inklusion Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK mod 94,4% i dag Det svarer til ca elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning Ca. 7 børn pr. skole, fordelt på 1318 FSK. Mariagerfjord: 94,5% Kilde: UVM

8 Den faglige motivation Inklusion er en politisk beslutning Udskillelse (i specialskoler eller specialklasser) reducerer barnets mulighed for at komme ind i det almindelige samfundet og bidrage med sine kompetencer (Center for skoleledelse 2011) Det har ikke en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenklassen. (Clearinghouse 2012) Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

9 Inklusion er en politisk beslutning Den økonomiske motivation Budget 2012 mia. kr. Integreret spec. Uv 5,1 Segregeret spec. Uv 7,9 I alt 13,0 FSK i alt 41,0 Spec.uv andel af FSK samlede budget 14% 12% 10% 8% 6% 4% Ca. 32% af budgettet bruges på 12% af FSKeleverne Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, kommunale budgetter 2% 0% Udgifterne til specialundervisning i specialskoler og specialklasser som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

10 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Kampagnens syn på inklusion et fælles anliggende Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab (Undervisningsministeriet) Det kræver 3 ting: 1. Fysisk tilstedeværelse. 2. Interaktion. 3. Gensidig berigelse- fagligt og socialt Fokus på udviklings- og læringsmiljøer i højere grad end på inklusion af enkelte individer Forskellighed som en berigelse og en læringsbetingelse Børn har brug for at opleve noget andet end det de selv repræsenterer hvis de skal kunne udvikle sig

11 Fællesskab som grundlag for udvikling Identitet som resultat af deltagelse i sociale diskurser/praksisfællesskaber

12 Det kategoriske perspektiv Det enkelte barn er sådan her Afsæt i et individorienteret perspektiv Adfærd kan deles op i kategorier uafhængigt af miljøet Problemet tilhører barnet Den enkelte lidelse/sygdom har en pædagogik der er skræddersyet til lige præcis den målgruppe Han er et ADHD barn og derfor skal han have hjælp og skærmes Understøttes af den stadige stigning i diagnoserne Børn med lignende vanskeligheder skal placeres sammen.

13 Det relationelle perspektiv Børns adfærd skal forstå i kontekst Afsæt i en relationsbaseret forståelse Problemet tilhører konteksten/relationen Han er et barn med ADHD som skal have hjælp til at udvikle nogle specifikke områder Udover at være et barn med ADHD er han et barn der er dygtig til kampsport, er kærlig, en god kammerat osv Der tillægges et større helhedssyn Børn har brug for spejling i det anderledes hvis de skal kunne udvikle sig.

14 Bevægelsen fra det kategoriske perspektiv imod det relationelle Der skal tages udgangspunkt i barnets ressourcer Fokus på hvilke erfaringer barnet endnu ikke har haft Fokus på hvilke kompetencer vi mangler at lære barnet.

15 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Inklusion er en fælles opgave..\film\05_- _Der_er_et_gammel_ord_der_ siger.wmv

16 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

17 KL rapport 2013 Ved et klart og utvetydigt forældresamarbejde i skolen klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen (Clearinghouse, 2010) Ansvaret for det enkelte barn er forældrenes men ansvaret for de sociale dynamikker er blandt børnene er pædagogers og læreres (Højholt mfl.)

18 Mon disse drenge var inkluderet?

19 Var disse piger inkluderet?

20 Forventninger skaber udvikling Det er ingen sag at forvente noget af andre, men det som skaber udvikling, er også at forvente noget af sig selv som forældre, lærer, pædagog mm.

21 Forventningsskema Forventning til eleverne: Forventninger til lærere/pædagoger Forventninger til skolens AKT. Forventninger til elevernes forældre Jeg kan holde mig til de 7 arbejdsformer vi har i klassen: Er tydelig omkring dagsorden til hver enkelt lektion Er tydelig omkring hvilken arbejdsfrom eleverne skal være i. Er tydelig omkring skift i arbejdsformerne Skifter arbejdsformer, således at eleverne i hver enkelt arbejdsform i et passende tidsrum Er tilgængelig for hjælp til eleverne, ved hjælpebordet. Giver eleverne luftepauser mellem hver lektion. Tilbyder målrettet træning, til elever der har brug for særlig træning, i at holde sig til arbejdsformerne. Har særligt opsyn med elever der har svært ved at afholde frikvarter på skolen. Dette foregår i et særligt frikvarterstilbud Tilbyder sparring til lærere omkring hvordan elever fra træningshold kan fastholdes i arbejdsformerne. Kan evt. lave rollebyt med klasselærere. Således at den enkelte lærer kan iagttage i sin klasse. Fremhæver og roser de elever der holder sig til arbejdsformerne.

22

23 Forventninger til elever

24 Elever som har særligt svært ved at indfri de 7 forventninger Forældre til børn som har svært ved at indfri en eller flere af elevforventningerne, vil naturligvis blive kontaktet af barnets lærer eller pædagog, med henblik på en drøftelse, af hvordan skolen og hjemmet kan samarbejde om, at sætte barnet i stand til at indfri elevforventningerne.

25 Det handler om samarbejde Skolens ledelse Skolens AKTmedarbejdere Eleverne på skolen Lærere og pædagoger på skolen Forældrene

26 At have gensidigt forpligtende forventninger Forskellighed er en styrke hvis vi forventer at det medfører udvikling og derfor er vi på udkig efter de gode historier Det sprog vi benytter er altafgørende for de muligheder vi kan bringe i spil Det handler om at være på udkig efter de uanede muligheder at have is i maven og tro på vi alle har det samme mål selv om det ikke er umiddelbart synligt Det handler om at få skabt en dialog i fredstid og at få skabt nogle tydelige, gennemsigtige og gensidigt forpligtende forventninger til hinanden.

27 Men hvordan føler JEG,- som forældre til et barn som skal inkluderes? Er han kun fysisk inkluderet? Bliver han socialt ekskluderet? Er det godt for ham? Hvordan reagerer de andre forældre?

28 Hvordan har jeg det som forældre, til et barn i en klasse som skal inkludere? Lærer de noget? Er der tid til mit barn? Behøver de at komme hjem og lege? Hvad er formålet?

29 Forældre skal forklares! En styrke er FORSKELLIGHEDEN Med basis i FAGLIGHEDEN Udvikles og bruges i en fa.. masse FÆLLESSKABER Man sætter ikke 4 ingeniører sammen og får en innovativ idé Undskyld!

30 Den gensidige forpligtelse

31 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Skolebestyrelsen i centrum Politisk niveau UVM Kommunalt udvalg Forældre Kontakt Alle Skolebestyrelse Forvaltnings niveau Forvaltning Skoleleder Skolen Medarbejdere Elever

32 Gruppedrøftelser Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

33 Tema: Klassens sociale liv Mathias gik i klassen i 1. klasse, men han havde problemer med indlæring og trivsel og blev flyttet til en specialskole i 2. klasse. Nu går det meget bedre med Mathias, og planen er, at han skal tilbage i sin gamle klasse 2-3 dage om ugen. Klassekammeraterne er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage til klassen. De har forberedt sig og talt meget om det. Det har Mathias selvfølgelig også. Både Mathias og de andre kan huske, at han en gang blev taget ud af klassen. De ved godt, at det kan blive lidt svært, når Mathias kommer tilbage. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe en rummelighed i klassen, så alle elever føler sig velkomne? Hvordan kan vi som forældre støtte klassens sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning til gavn for alle i klassen? Diskutér udsagnene: Lige børn leger bedst og Mangfoldighed er fællesskabets største styrke. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 33

34 Tema: Forældre som rollemodeller Hele klassens trivsel er en forudsætning for det enkelte barns trivsel. Skolelederen fortæller, at børn lytter meget mere til forældrene, end forældrene ofte selv tror. Børnene overtager ofte forældrenes holdninger og synspunkter. Derfor er det bl.a. vigtigt, at forældre er bevidste om, hvordan de omtaler klassens andre børn og deres forældre. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at Peter igen har drillet? Hvordan kan vi tale med vores eget barn på en måde, der støtter klassens trivsel og rummelighed? Hvad er en god rollemodel? Diskutér udsagnet: Børn bærer ofte forældrenes holdninger med ind i skolen. Diskutér udsagnet: Jeg giver altid mit barn ret, når det klager over ting, der er sket i skolen. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 34

35 Tema: Samarbejde Skolen indkalder til et møde, hvor forældrene orienteres åbent og ærligt om klassens problemer. Skolen sætter ekstra ressourcer ind for at arbejde med klassens sociale liv. Der laves en handleplan, og forældrene aftaler, at penalhus og taske fremover skal være i orden, ligesom børnene ikke mere må medbringe legetøj målet er mere ro og færre konflikter. Spørgsmål og emner til diskussion Hvad skal der til, for at samarbejdet mellem skolen og forældre fungerer? Hvordan kan en konkret trivsels-handleplan for vores klasse se ud? Hvordan kan vi skabe tillid mellem os forældre, så vi kan tale åbent om konkrete problemer i klassen? Hvordan sikrer vi, at alle forældre føler sig som vigtige medspillere i klassens liv? Diskutér udsagnet: Hvad der sker i skolen det er lærernes ansvar! Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 35

36 Tema: Åbenhed Jeppes mor er alvorligt syg, og forældrene har valgt at være meget åbne om situationen i hjemmet. Denne åbenhed har været vigtigt for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af? Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn? I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den? Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre f.eks. også tavshedspligt? Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 36

37 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Skolebestyrelsen kan sikre forældreinddragelsen Skoleledelse Alle forældre Elever Skolebestyrelse Kontaktforældre Medarbejdere

38 Glæden ved at blive til noget eller måske mere nogen!!!! Tillid Tryghed Motivation Glæde

39 Skolebestyrelsen skal bruge alle sine handlemuligheder i inklusionsarbejdet Vi fastsætter værdiregelsæt, principper og ordensregler i forhold til inklusion. Vi fører tilsyn med skolens inklusionstiltag. Vi godkender budget og undervisningsmidler i fht. inklusions. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

40 Vi fastsætter værdiregelsæt, principper og ordensregler i forhold til inklusion Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Fastsætter, hvad den inkluderende skole er for os. 2. Tænker inklusion ind i principper for skole-hjem og elevplaner. 3. Laver principper for holddannelse, indskolingsaktiviteter. 4. Får redegørelser om forældre henvendelser vedr. skolens brug af sanktioner. Vi får: 1. Et fælles udgangspunkt i skolebestyrelsens arbejde med inklusion. 2. Sikret at skolen matcher forældrenes forventninger til samarbejde. 3. Støttet medarbejderne i udvikling af skolens pædagogiske principper. 4. Sikret, at der er klare regler for opførsel og trivsel, som inddrager forældrene. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

41 Vi fører tilsyn med skolens inklusionstiltag Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Laver en forælder undersøgelse omkring inklusion. 2. Samler viden omkring udvikling i og effekter af skolens arbejde gennem medarbejdernes Arbejdspladsvurderinger. 3. Går sammen med elevrådet om en opfølgning på undervisningsmiljø vurderingen. Vi får: 1. Klarhed over, hvordan skolens inklusionsarbejde opleves af forældre. 2. Klarhed over, om medarbejderne har de nødvendige redskaber og viden. 3. Klarhed over, hvordan inklusionen påvirker elevernes trivsel. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

42 Vi godkender budget og undervisningsmidler i fht. inklusion Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Prioriterer midler fx til ekstra pulje til skole-hjem samarbejde. 2. Prioriterer midler til at sikre tilgængelighed for alle. 3. Er nysgerrige og inviterer fagteam koordinator. Vi får: 1. Sikkerhed for, at budgettets prioriteringer matcher forældrenes behov omkring inklusion. 2. Indrettet de fysiske rammer, så alle får lige muligheder. 3. Sikkerhed for, at undervisningsmidlerne understøtter inklusionen. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

43 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Forældrene vil fællesskabet 9 ud af 10 forældre bakker op om forældrenetværk i klassen og synes det er deres pligt at bakke op om klassens trivsel. (Epinion 2012)

44 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Forældreinvolvering er vigtig, fordi a) Folkeskoleloven fastsætter det. a) Skolen skal i samarbejde med forældrene give kundskab og færdigheder. b) Elever og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. b) Forældreengagement gavner det faglige niveau. a) Forskning viser, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes indlæring og forældrenes opbakning. c) Forældrefællesskaber gavner børnenes trivsel. a) Problemer takles bedst, når man kender hinanden og hinandens børn. b) Fælles rammer og aftaler hjælper børnene.

45 Skolebestyrelsen skaber forældretryghed omkring inklusion Vi styrker kontakt forældrene. Vi styrker skolehjemsamarbejdet især forældremøderne. Vi sikrer, at forældrene har tilstrækkelig viden. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

46 Vi styrker kontaktforældrene Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Holder fælles møder for kontaktforældrene. 2. Klæder kontaktforældrene på til at kunne formidle nye tiltag. 3. Fordel klasserne og skab en personlig og fortrolig kontakt med kontaktforældrene. Vi får: 1. Vi får opbakning fra baglandet. 2. En informationskanal ud til alle forældre på skolen. 3. Større tryghed i forældregruppen. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

47 Vi styrker skole-hjemsamarbejdet især forældremøderne Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Sørger for, at der er prioriteret ressourcer i budgettet til skolehjemsamarbejdet. 2. Drøfter hhv. forældres og medarbejderes forventninger med bestyrelsens medarbejderrepræsentanter. 3. Inspirer til forældrernetværk i klassen 4. Deltager i forældremøder. Vi får: 1. Reel mulighed for et stærkt skole-hjemsamarbejdet. 2. En god og klar forventningsafstemning mellem forældre og medarbejdere omkring inklusion. 3. Sikre, at forældre kan være med til at løfte inklusionsopgaven. 4. Mulighed for at gå i direkte dialog med forældrene. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

48 Vi sikrer, at forældrene har tilstrækkelig viden Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Vi aftaler i bestyrelsen, hvad vi skal sige på forældremøderne, så vi kommer med det samme klare budskaber. 2. Udarbejder et papir til forventningsafstemning mellem forældre og lærer. 3. Laver klagevejledning. Vi får: 1. Forældre, der har konkret viden om skolens inklusionsplaner, så de ikke bliver utrygge. 2. Forældrene der ved, hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente. 3. Forældre der ved, hvordan de kan give udtryk for deres evt. bekymringer og utilfredshed på en hensigtsmæssig måde. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

49 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvis I har brug for mere hjælp:

50 .og så lige Rødhætten lyttede ikke efter hvad hendes mor sagde Pinocchio var en løgner Robin Hood var en tyv Tarzan gik uden tøj og legede med sin abekat Snehvide boede sammen med 7 mænd Pippi blev jagtet af myndighederne og Emil drak sig fuld allerede i tidlig alder. De var alle mine rollemodeller da jeg voksede op, så hold nu op med at brokke jer over min adfærd!

51 Forældre Fremmer Fællesskabet Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Forældre Fremmer Fællesskabet Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvem er jeg? Peter Bjerregaard Andersen Privat: 4 børn 17,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES? DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Hvem er jeg? Finn Juel Larsen Gift med Marian, som jeg sammen med har 2 børn: Louise 21år, Lærerseminaret og Anne 16 år, gymnasiet Skolebestyrelse: 2 perioder på Herningvej Skole,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder

Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Godt du kom! Godt du kom! - men hvorfor? Målet

Læs mere

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område. Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital

Læs mere

Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte

Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte Hvad kan forældre egentlig bruges til? Ved formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte Hvordan kan vi i højere grad gøre brug af forældrenes ressourcer til at skabe inkluderende miljøer fra 0-18

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen 11/10/2016 Skole og Forældre Landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen Kursus for skolebestyrelser Silkeborg kommune 11.10.2016 Medlemsydelser: Rådgivning Hotline hverdage

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere