Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

Transkript

1 Forældre Fremmer Fællesskabet Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

2 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvem er jeg? Peter Bjerregaard Andersen Privat: 4 børn 17, 14, 4 og 1 år (18 års folkeskoleforældre-erfaring) Skolebestyrelse: Formand på 7. år på Rantzausminde Skole i Svendborg Skole og Forældre: Instruktør, HB-medlem - o tidligere også formand for kursusudvalget Professionelt: Lederstilling i B&U-forvaltningen i Odense Kommune Tlf: peter@bjerregaardandersen.dk

3 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Kampagnen Forældre Fremmer Fællesskabet Partnerskab mellem Skole og Forældre og Det Centrale Handicapråd. Finansieret af Undervisningsministeriet. Fælleskurser for alle skolebestyrelser i alle kommuner

4 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Program Velkomst Oplæg Pause (hvis vi trænger) Gruppe- og plenumdrøftelse Afslutning hvordan går vi videre?

5 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvad jeg håber I får med hjem i aften: 1. Øget viden om den igangværende inklusionsproces. 2. Øget viden om handlemuligheder, rettigheder og pligter. 3. Hjælp til at planlægge det strategiske inklusionsarbejde. 4. Hjælp til at inddrage forældrene i en inkluderende folkeskole.

6 Inklusion er en politisk motiveret beslutning Den faglige motivation Udskillelse (i specialskoler eller specialklasser) reducerer barnets mulighed for at komme ind i det almindelige samfundet og bidrage med sine kompetencer. (Center for skoleledelse 2011) Det har ikke en negativ effekt på almenelevernes faglige og sociale udvikling, når elever med særlige behov inkluderes i almenklassen. (Clearinghouse 2012) Den økonomiske motivation 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Udgifterne til specialundervisning i specialskoler og specialklasser som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

7 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Svendborg Kommune inklusion Udvalget for Børn og Unge s møde den Status for økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion 13/25232 Beslutningstema: Beslutning om økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion i Børn og Unge. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede den 14. marts 2013 i forbindelse med udmøntning af rammebesparelser i budget 2013 med virkning i budget 2014 og frem, at der skal findes besparelser via økonomisk justering og tilpasning til øget inklusion. Målsætningen er, at færre børn udskilles til de segregerede skoletilbud, når inklusion i almenskolen lykkes, og at der derved kan hentes økonomisk besparelse. Besparelseskravet udgør 2,875 mio. kr. i 2014 og 5,540 mio. kr. i 2015 og overslagsår. Pr. 5. september 2013 foreligger det endelige tal for indskrivning af elever på skoler for skoleåret Indskrivningstallet danner baggrund for budgettildelingen for det kommende skoleår. Heraf fremgår det, at der er en reduceret indskrivning af elever i forhold til budgetforudsætningerne ved hhv. Byhaveskolen, Kolibrien samt Tåsingeskolens Centerafdeling for tale/sprog og Særlig Tilrettelagt Uddannelse ved CSV Sydfyn. Dette modsvares af en merindskrivning i almenskolernes specialtilbud; Funktionsklassen på Ørkildskolen samt centerklasser for ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelse på Tåsingeskolen. Både Byhaveskolen og Kolibrien har allerede tilpasset kapaciteten til det reducerede elevtal. Mindreindskrivningen på netto 15 børn er sammensat af en mindreindskrivning i specialtilbuddene på 28 børn samt en merindskrivning i skolernes specialtilbud på 13 børn. Samlet betyder det en mindreudgift for myndighedsbudgetterne på 2,0 mio. kr. netto. De resterende midler findes via de mellemkommunale betalinger, der har haft en mindreudgift, der kan tilskrives et ændret anbringelsesmønster og at Familieafdelingens strategiplan for familieområdet er lykkedes.

8 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Kampagnens syn på inklusion Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab (Undervisningsministeriet) Det kræver 3 ting: 1. Fysisk tilstedeværelse. 2. Interaktion. 3. Gensidig berigelse - fagligt og socialt

9 Hvad tænker du? Vil du gerne have, at andre tager hensyn til dit barns behov? 1. Nej - mit barn har ingen behov, som andre skal tage hensyn til. 2. Lidt mit barn indordner sig i de fleste situationer. 3. Noget mit barn har det bedst, når der bliver taget hensyn til dets behov. 4. Meget mit barn har det svært, når der ikke bliver taget hensyn til dets behov. 5. Ingen af de ovenstående. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 9

10 Hvad tænker du? Skal andre sætte grænser/rammer for dit barns behov, hvis det gavner fællesskabet? 1. Nej for efterlevelsen af mit barns behov, begrænser ikke det inkluderende fællesskab. 2. Lidt men mit barn tager som regel hensyn til andre af egen drift. 3. Noget mit barn har det bedst, når det oplever, at der bliver taget hensyn til de andre børns behov. 4. Meget for mit barn bliver nemt ukonstruktiv, når der ikke har en tydelig plads i fællesskabet. 5. Ingen af de ovenstående. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 10

11 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Inklusion er en fælles opgave ilm.aspx

12 Inklusion er en fælles opgave Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

13 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Skolebestyrelsen i centrum Kommunalbesty relsen UVM Kommunalt udvalg Forældre Kontakt Alle Skolebestyrelse Forvaltnings niveau Kompetencer Ressourcer Driftrammer Skolen Ledelsen Medarbejdere Elever

14 Skolebestyrelsen skal bruge alle sine handlemuligheder i inklusionsarbejdet Bestyrelsens styringsfokus Vi fastsætter værdiregelsæt, principper og ordensregler i forhold til inklusion. Vi fører tilsyn med skolens inklusionstiltag. Vi godkender budget og undervisningsmidler i fht. inklusions. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

15 Vi fastsætter værdiregelsæt, principper og ordensregler i forhold til inklusion Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Fastsætter, hvad den inkluderende skole er for os. 2. Tænker inklusion ind i principper for skole-hjem og elevplaner. 3. Laver principper for holddannelse, indskolingsaktiviteter. 4. Får redegørelser om forældre henvendelser vedr. skolens brug af sanktioner. Vi får: 1. Et fælles udgangspunkt i skolebestyrelsens arbejde med inklusion. 2. Sikret at skolen matcher forældrenes forventninger til samarbejde. 3. Støttet medarbejderne i udvikling af skolens pædagogiske principper. 4. Sikret, at der er klare regler for opførsel og trivsel, som inddrager forældrene. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

16 Vi fører tilsyn med skolens inklusionstiltag Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Laver en forælder undersøgelse omkring inklusion. 2. Samler viden omkring udvikling i og effekter af skolens arbejde gennem opsamling fra skolens APV 3. Går sammen med elevrådet om en opfølgning på undervisningsmiljø vurderingen. Vi får: 1. Klarhed over, hvordan skolens inklusionsarbejde opleves af forældre. 2. Klarhed over, om medarbejderne har de nødvendige redskaber og viden. 3. Klarhed over, hvordan inklusionen påvirker elevernes trivsel. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

17 Vi godkender budget og undervisningsmidler i fht. inklusion Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Prioriterer midler fx til ekstra pulje til skole-hjem samarbejde. 2. Prioriterer midler til at sikre tilgængelighed for alle. 3. Er nysgerrige og inviterer fagteam koordinator. Vi får: 1. Sikkerhed for, at budgettets prioriteringer matcher forældrenes behov omkring inklusion. 2. Indrettet de fysiske rammer, så alle får lige muligheder. 3. Sikkerhed for, at undervisningsmidlerne understøtter inklusionen. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

18 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Et konkret eksempel omkring kommunikation og forventninger: 64% af forældrene på vores skole havde ikke et klart billede af, hvad skolen forventer af dem. Det tog vi op i skolebestyrelsen og lavede en forældrebrochure, om hvad vi forventer af dem som forældre til et barn i vores skole (Danmarks evalueringsinstitut 2013)

19 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Forældrene vil fællesskabet 9 ud af 10 forældre bakker op om forældrenetværk i klassen og synes det er deres pligt at bakke op om klassens trivsel. (Epinion 2012)

20 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Forældreinvolvering er vigtig, fordi a) Folkeskoleloven fastsætter det. a) Skolen skal i samarbejde med forældrene give kundskab og færdigheder. b) Elever og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål. b) Forældreengagement gavner det faglige niveau. a) Forskning vider, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes indlæring og forældrenes opbakning. c) Forældrefællesskaber gavner børnenes trivsel. a) Problemer takles bedst, når man kender hinanden og hinandens børn. b) Fælles rammer og aftaler hjælper børnene.

21 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Skolebestyrelsen kan sikre forældreinddragelsen Skoleledelse Alle forældre Elever Skolebestyrelse Kontaktforældre Medarbejdere

22 Skolebestyrelsen skaber forældretryghed omkring inklusion Bestyrelsens støttefokus Vi styrker kontakt forældrene. Vi styrker skolehjemsamarbejdet især forældremøderne. Vi sikrer, at forældrene har tilstrækkelig viden. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

23 Vi styrker kontaktforældrene Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Holder fælles møder for kontaktforældrene. 2. Klæder kontaktforældrene på til at kunne formidle nye tiltag. 3. Fordel klasserne og skab en personlig og fortrolig kontakt med kontaktforældrene. Vi får: 1. Vi får opbakning fra baglandet. 2. En informationskanal ud til alle forældre på skolen. 3. Større tryghed i forældregruppen. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

24 Vi styrker skole-hjemsamarbejdet - især forældremøderne Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Sørger for, at der er prioriteret ressourcer i budgettet til skolehjemsamarbejdet. 2. Drøfter hhv. forældres og medarbejderes forventninger med bestyrelsens medarbejderrepræsentanter. 3. Inspirer til forældrernetværk i klassen 4. Deltager i forældremøder. Vi får: 1. Reel mulighed for et stærkt skole-hjemsamarbejdet. 2. En god og klar forventningsafstemning mellem forældre og medarbejdere omkring inklusion. 3. Sikre, at forældre kan være med til at løfte inklusionsopgaven. 4. Mulighed for at gå i direkte dialog med forældrene. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

25 Vi sikrer, at forældrene har tilstrækkelig viden Vi fastsætter principper, værdier og ordensregler for inklusionsindsats Vi gør: 1. Vi aftaler i bestyrelsen, hvad vi skal sige på forældremøderne, så vi kommer med det samme klare budskaber. 2. Udarbejder et papir til forventningsafstemning mellem forældre og lærer. 3. Laver klagevejledning. Vi får: 1. Forældre, der har konkret viden om skolens inklusionsplaner, så de ikke bliver utrygge. 2. Forældrene der ved, hvad der forventes af dem og hvad de kan forvente. 3. Forældre der ved, hvordan de kan give udtryk for deres evt. bekymringer og utilfredshed på en hensigtsmæssig måde. Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

26 10 Pointer om Inklusion Praksis Mekanismer Forståelse 1. Ét begreb 2 fænomener strukturel hhv. social og pædagogisk 2. Et fænomen defineret ved fraværet af sin egen modsætning 3. Kultur samværs relationer - kan ikke direkte ydrestyres 4. Sprog skaber virkelighed og sprog afspejler kulturen 5. Behov og diagnose der er sammenhæng men ikke lighed 6. Specialundervisning, behovet er reelt men specielt er ikke adelsmærket 7. Synergi Tager ikke noget fra nogen skaber mere til alle 8. Forståelig feedback, tydelige forventninger og klare rammer 9. Gode fælleskaber bygger på forskellighed, tryghed og robusthed 10.Et fælles syn og forståelse skole, hjem, venner, voksne og selv

27 Drøftelser Rollemodeller Dilemmaer Fremgangsmåde For yderligere øvelser/drøtelser se: Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

28 Forældre som rollemodeller Børn lytter meget mere til forældrene, end forældrene ofte selv tror. Derfor er det vigtigt, at forældre er bevidste om, hvordan de omtaler og forholder sig til klassens andre børn og deres forældre. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at Peter igen har drillet? Hvordan taler vi med og støtter vores børn på en måde, der udvikler og støtter klassens trivsel og rummelighed? Hvad er en god forældre-rollemodel? Hvad kan skolebestyrelsen gøre for at opdyrke og understøtte rollemodeller blandt forældrene? Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd 28

29 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Vi har været igennem: 1. Den igangværende inklusionsproces. 2. Skolebestyrelsens handlemuligheder, rettigheder og pligter. 3. Input til at planlægge det strategiske inklusionsarbejde. 4. Input til at inddrage forældrene i en inkluderende folkeskole.

30 Efter dette møde kan I Tage øvelserne med hjem til skolebestyrelsen. Udvikle samarbejdet mellem skolebestyrelserne. Bruge hjemmesiden Bestille et kursus til jeres egen skolebestyrelse på: Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd

31 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvis I har brug for mere hjælp:

32 Forældre Fremmer Fællesskabet Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst