DANNELSE OG UDDANNELSE INKLUDERENDE FÆLLESSKABER FOR ALLE I. Udviklingskatalog DEN FÆLLES DEL AF SKOLEUDVIKLINGEN I RINGSTED KOMMUNE

Transkript

1 Udviklingskatalog DEN FÆLLES DEL AF SKOLEUDVIKLINGEN I RINGSTED KOMMUNE Foto: Colourbox DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

2 Indholdsfortegnelse Fælles skoleudvikling med fokus på byrådets Visioner og kvalitetsmål... 3 Overblik over årets fælles aktiviteter... 6 Aktiviteter i Fælles Indsatser fælles fokus... 7 Videreudvikling af en inkluderende kultur, inkluderende strategier og en inkluderende praksis 7 Kompetenceudvikling af medarbejderne inden for IT-didaktik og inklusion... 9 Videreudvikling af sammenhænge og overgange i børn og unges liv Kommunale Udviklingsnetværk Skolebibliotekarnetværket Pædagogisk IT vejledernetværket IKT netværket Netværket af spæcialpædagogiske vejledere AKT netværket Læsevejledernetværket Læring, krop og bevægelsesnetværk Netværk af koordinerende tosprogslærere Netværk af Børnehaveklasseledere Kvalitet i skoleudvikling Inklusionsbegrebet Hvorfor og hvordan Misforståelser i inklusionsdebatten Kommunale Kursustilbud IKT rygsæk Læseløft Kursus i inkluderende specialpædagogik Anvendt Kollegavejledning for skolens vejledere Tilbud om Studieture, inspirationsarrangementer, konferencer Kursus- og aktivitetskalender

3 FÆLLES SKOLEUDVIKLING MED FOKUS PÅ BYRÅDETS VISIONER OG KVALITETSMÅL Dette udviklingskatalog er en beskrivelse af skoleområdets fælles indsats i skoleåret 2013/14 for at implementere de aktuelle politiske visioner og mål. Skoleårets indsatser er aftalt i fællesskab mellem skoleledergruppen og forvaltningen. Udviklingskataloget er retningsgivende for de fælleskommunale indsatser, netværk og projektgrupper og er en hjælp til skoleledelsen, den enkelte medarbejder og fællesskabet i arbejdet med at udvikle skolerne i lyset af de kommunale visioner og mål. Med den ny børne- og ungepolitik er der et opdateret fælles grundlag for alle institutioner, som arbejder med børn og unge både i institutionens egen indsats og i de tværgående indsatser. Den overordnede vision er, at vi i Ringsted skaber de bedst mulige opvækstvilkår og livsbetingelser for alle børn og unge. På det generelle niveau gælder endvidere: Vi sikrer os, at børnene og de unge oplever, at de har værdi i sig selv, og vi understøtter dem i at kunne klare sig i tilværelsen og træffe valg både alene og sammen med andre. Vi er ambitiøse og inddrager den nyeste viden omkring udvikling, læring og trivsel, anvender moderne teknologi og inddrager krop, æstetik, musik og kreativitet i vores måder at lære på. Vi vil, at alle børn og unge uanset biologiske og sociale forskelle udvikler sig til livsduelige medborgere, der kan bidrage til de fællesskaber, de er deltagere i. Det betyder, at børnene og de unge oplever, at de både er værdifulde og dygtige til noget med ressourcer, gåpåmod og initiativ således at de kan blive aktive medspillere i eget liv. Dette gøres bedst i inkluderende fællesskaber, der ser mangfoldighed som en ressource. Om samspillet med børnene, de unge og deres familier gælder, at som medarbejder i Ringsted Kommune møder vi børnene, de unge og deres familier med dialog, engagement og respekt. Vi udfordrer, understøtter og udvikler. Vi sikrer helhed og sammenhæng, og vi tænker i forebyggelse og menneskers ressourcer, samtidig med at vi inddrager mange forskellige perspektiver og fagligheder i vores fælles bestræbelser. Vi er klar over, at vi er medskabere af virkeligheden gennem den måde vi udtrykker os på og handler, og vi ved, at en indsats kun kan bære igennem, hvis børnene, de unge og familierne er blevet inddraget, lyttet til og forstået. Børne- og ungepolitikken angiver tillige 5 overordnede retningsgivende perspektiver fælles for de kommende års udviklingsindsats på skolerne og alle indsatser og institutioner på børne- og ungeområdet: Dannelse og uddannelse rykker Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle Vi gør mere af det, der virker bedst Børn og unge er i centrum af deres eget liv Medarbejderne i Ringsted samarbejder til børn, unge og familiers bedste De konkrete kvalitetsmål for skolevæsenet er fortsat: 95 % af en ungdomsårgang gennemfører i 2015 en ungdomsuddannelse Elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark Det musisk-kreative perspektiv slår igennem på alle skoler Elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark Elevernes trivsel i skolerne er høj Alle elever oplever sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab Skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse Medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave, samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne I tankerne bag udviklingskataloget ligger der - som forudsætning for succesfuld implementering -at skolerne afsætter udviklingstid til et fælles kompetenceløft af det samlede personale. Dette sker med udgangspunkt i en analyse af skolens udfordringer i forhold til bevægelsen mod mere inklusion, hvor de fælleskommunale udviklingsområder, der i år er besluttet, understøttes af UPPR og Skole- og dagtilbudsafdelingen gennem hjælp til: - 3 -

4 Afdækning af udfordringer og planlægning og implementering af den fælles kompetenceudvikling på egen skole Skolerne afsætter tid til de planlagte udviklingsområder, aktiviteter og vejlederes muligheder for at understøtte dette gennem et generelt løft i forhold til vejlederrollen Forvaltningen afsætter konsulentressourcer til de planlagte aktiviteter Ledelsen på de enkelte skoler påtager sig ansvaret for, at der kontinuerligt er fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til indsatsområderne For at fastholde og styrke den igangværende udvikling i bevægelsen mod dannelse og uddannelse for alle i inkluderede fællesskaber har skoleledergruppen og forvaltningen vurderet, at særligt tre udviklingsområder vil være i fokus for det kommende års fællesskoleudvikling: 1. Videreudvikling af en inkluderende skolekultur, inkluderende strategier og inkluderende praksisformer med fokus på både dannelses og uddannelsesaspektet. I det kommende år vil der på alle skoler og på tværs af skolerne arbejdes på kvalitet i Det kulturopbyggende arbejde på skolen Den almindelige undervisning med fokus på fagligt ambitiøse og inkluderende læringsmiljøer Opbygningen af et fleksibelt stillads omkring den almene undervisning, således at inklusion understøttes af skolens vejledere og af forskellige og fleksible støttemuligheder Udviklingen af klasse/og eller årgangsteamet som den praksisbærende del af inklusionsarbejdet Opbygning af et inkluderende forældresamarbejde, som forudsætning for vellykket inklusion Udvikling af samarbejdet og vidensudvekslingen mellem det specialiserede områder og almenmiljøerne med henblik på, at flere børn og unge modtager deres undervisning i inkluderende fællesskaber inden for almenområdet 2. Kompetenceudvikling af skolens medarbejdere inden for IT- didaktik og inklusion, der har som mål at understøtte alle elevers aktive deltagelse og læring. Det langsigtede mål er, at flere elever bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Visionen for Ringsted kommunes IT-strategi er: IT skal være tidssvarende, nemt at anvende og en naturlig del af børn, unge og medarbejderes hverdag, dér hvor det giver mening. Det betyder bl.a.: Alle medarbejdere på kommunes skoler får et lokalt tilpasset kompetenceløft understøttet af Skole- og dagtilbudskonsulenterne. Medarbejdernes kompetenceudvikling skal forbedre mulighederne for elevernes aktive deltagelse og succesfulde medvirken i undervisningsforløb og læreprocesser. Kompetenceudviklingen tænkes gennemført sådan, at der sker en indholdsmæssig sammenkobling mellem Børne- og ungepolitikken, IT-strategien og udviklingskatalogets indsatsområder med fokus på en praksisrelateret implementering. Ud over kompetenceudvikling af skolens medarbejdere uddanner de pædagogiske It-vejledere mediepatruljer på alle skoler bestående af elever med særlige interesser for IT. Slutteligt forberedes, gennemføres og evalueres et fælleskommunalt og lokalt tilpasset tværfagligt It-forløb for alle elever på skolerne under overskriften IT-fabrikken. Forberedelse, implementering og evaluering understøttes af kommunens udviklingskonsulenter og skolens pædagogiske IT-vejledere. 3. Videreudvikling af sammenhænge og overgange i børn og unges liv. Indsatsområdet fokuserer på tre overgangsfaser i børn og unges liv: Fra dagtilbud til skole Fra 6. klassetrin til 7. klassetrin Fra udskoling til ungdomsuddannelse I skoleåret 2013/14 gennemføres med afsæt i den nuværende praksis en proces, som resulterer i udformningen af et fælles kommunalt grundlag for hver af de tre overgange, der bygger på både forskning, succesfulde kommunale erfaringer samt en analyse af aktuelle udfordringer og muligheder. Følgende overordnede mål tænkes som fælles for alle tre overgange: - 4 -

5 At børn/unge og forældre opbygger tryghed, konkret kendskab, nysgerrighed og positive forventninger til at starte i hhv. skole, SFO, 7. klasse og ungdomsuddannelse At børn og forældre oplever en genkendelig pædagogisk tilgang fra de professionelle og en afstemt progression i de faglige og sociale forventninger At børn og forældre oplever, at børnene/de unge i det tilbud, de forlader har opbygget konkrete dannelsesog uddannelsesmæssige forudsætninger for at indgå i lærings- og sociale fællesskaber i det nye tilbud At forældre og professionelle oplever en rød tråd mellem de gensidige forventninger til det indbyrdes samarbejde i den institution, de forlader og i den nye institution I de følgende skoleår vil det fælleskommunale grundlag danne grundlag for videreudviklingen af det lokale arbejde med at styrke sammenhænge og overgange i børn og unges liv. Udviklingsområderne ses alle i et treårigt perspektiv, hvor lokale og centrale initiativer løbende søger at kvalificere implementeringen af indsatserne med et tydeligt afsæt i børne- og ungepolitikken. Slutteligt betyder omsætningen af kvalitetsmålene, at den fælleskommunale indsats fortsat skal understøtte læsning og skrivning i alle fag, således at det faglige udbytte for alle elever øges. Inddragelse af sprog og tekstbaseret læring vil sammen med et forøget fokus på inddragelse af moderne teknologi, multimodalitet og fysiske og kreative aktiviteter fortsat være væsentlige opmærksomhedspunkter for bestræbelserne. Konsolideringen understøttes af initiativer fra primært læsevejledernetværket, men også fra de øvrige udviklingsnetværk. Omsætningen af kvalitetsmålene betyder også, at børn og unge, der befinder sig i en kompliceret læringssituation, eller klasser hvor uhensigtsmæssige sociale mønstre gør, at elevernes deltagelse og læring påvirkes negativt, stadig er i fokus for skolernes indsats. Konsolideringen understøttes primært af initiativer fra skolernes AKT-vejledere - 5 -

6 OVERBLIK OVER ÅRETS FÆLLES AKTIVITETER UDVIKLINGSPROJEKTER - Videreudvikling af en inkluderende skolekultur, inkluderende strategier og inkluderende prksisformer - Kompetenceudvikling af skolernes medarbejdere indefor IT-didaktik og inklusion - Videreudvikle koordinerede indsater og sammenhænge mellem pædagogiske miljøer og børn og unges livssituationer fra dagtilbud til skolen, fra mellemtrinnet til overbygningen og fra overbygningen og undgdmsuddannelserne UDVIKLINGSNETVÆRK SUN (Skolernes UdviklingsNetværk) er det overordnede tværfaglige netværk. Det består af alle ressourcepersoner på skolerne. Ressourcepersonerne er delt op i følgende selvstændige udviklingsnetværk, der mødes på tværs omkring fælles udviklingsområder: - Skolebibliotekarnetværket - IT vejledernetværket - IKT netværket - Læsevejledernetværket - AKT netværket - Netværk for koordinerende tosprogslærere - Netværk omkring krop, bevægelse og læring - Netværk af børnehaveklasseledere - 6 -

7 AKTIVITETER I FÆLLES INDSATSER FÆLLES FOKUS I er der tre fælleskommunale indsatsområder, der involverer alle dele af skolen, og som understøttes af Skole- og dagtilbudsafdelingen og UPPR. Med en revidering af Børne og Ungepolitikken er dannelse og uddannelse for alle i inkluderende læringsmiljøer retningsgivende for de valg, der træffes på skolerne hver for sig og tilsammen. Skolens vejlerede i SUN-netværket har sammen med skolens ledelsesteam en særlig forpligtelse til at understøtte bevægelsen mod inkluderende faglige og sociale udviklingsmiljøer med plads til mangfoldigheden af elever. Inden for indsatsområderne er der på den enkelte skole en tovholder, der sammen med skoleledelsen og en centralt placeret udviklingskonsulent har ansvaret for, at den lokale skoleudvikling understøttes, og at koblingen til børne og ungepolitikken og de fælles kvalitetsmål sker. Desuden sikres videndeling og fælleskommunal udvikling på skoleledermøder og i og på tværs af netværkene samt gennem to udvikliingsdag for ledere og vejledere i det centrale SUN-netværk. Arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder indebærer tre elementer: Føraktiviteter, Under aktiviteter og Efter aktiviteter ( ). Læs mere om dette i afsnittet Kvalitet i skoleudvikling på side X VIDEREUDVIKLING AF EN INKLUDERENDE KULTUR, INKLUDERENDE STRATEGIER OG EN INKLUDERENDE PRAKSIS Strukturomlægningerne på skoleområdet har i det forgangne skoleår betydet, at der på de skoler, der har været igennem store forandringer, har været fokus på, at få hverdagen til at fungere både for personalet og eleverne med henblik på at opbygge et fælles fundament for arbejdet med at danne og uddanne skoledistriktets børn. Andre skoler, der har været igennem færre forandringer, har i højere grad haft mulighed for at fortsætte og videreudvikle allerede igangsatte udviklingsprocesser. Der er derfor forskel på, hvor fokuseret det har været muligt at arbejde med sidste års fælleskommunale indsatser. Der er desuden forskel på, hvor langt den enkelte skole er nået i bestræbelserne på at byde alle elever fra skolens distrikt velkommen og, hvor målrettet arbejdet med at udvikle inkluderende og ambitiøse læringsmiljøer har været. Slutteligt er der stor forskel på i hvor høj grad det har været muligt at udnytte og videndele på tværs af de almene og specialiserede udviklingsmiljøer med henblik på at sikre, at flere børn modtager deres undervisning i inkluderende fællesskaber i den almene skole. Samtidig med ovenstående konstatering af at skolerne er forskellige steder i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med plads til mangfoldigheden af elever, er det at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn i distriktet hilses velkommen, en fortløbende og aldrig afsluttet proces, der kræver medarbejderinvolverende udvikling på alle niveauer i skolen. Der vil altid kunne arbejdes endnu mere inkluderende, idet både inklusion og eksklusion er grundlæggende vilkår for menneskelig eksistens. I børne- og ungepolitikken beskrives det, at der må arbejdes på at gøre mangfoldighed til en styrke bl.a. som forudsætningen for at kunne klare sig i et mangfoldigt samfund. Derfor må børnene og de unge lære at omgås mennesker, der er forskellige fra dem selv. Det siges endvidere: Vi vil, at alle børn og unge får en chance for at udvikle sig i inkluderende fællesskaber, fordi det giver de bedste muligheder for at blive udfordret, få udvidet sin horisont og for at blive aktiv medborger. Derfor må alle skoler sikre at inkluderende fællesskaber giver de bedste faglige og sociale muligheder for alle børn og unge. En ny inklusionslovgivning 1 har desuden betydet, at det ikke længere er muligt at placere elever i kommunens decentrale tilbud med mindre, der er foretaget en helhedsvurdering af barnets situation og den kontekst barnet indgår i (en såkaldt PPV). Lovgivningens hensigt er lige som den kommunale børne- og ungepolitik, at flere børn skal have mulighed for at udvikle sig i almene undervisningsmiljøer gennem undervisningsdifferentiering, forskellige holddannelser, rådgivning og vejledning, supplerende undervisning, tolærerordninger, ansættelse af undervisningsassistenter, praktisk medhjælp m.v. Derfor må der på alle skoler være et fleksibelt stillads af vejledere, der kan understøtte opgaven i samarbejdet med UPPR og skole- og dagtilbudsafdelingen. Det kræver, at vejlederne har både de fornødne faglige kompetencer og de vejledningskompetencer, der betyder, at medarbejderne oplever at blive hjulpet videre til selv at kunne håndtere, de 1 Bekendtgørelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (August 2012) - 7 -

8 pædagogiske udfordringer og dilemmaer, der løbende opstår, når målet er inklusion. Desuden understreges det i lovgivningen, at forældrenes ønsker skal tillægges betydelig vægt. Dette kalder på et inkluderende forældresamarbejde. Sammen med et kommunalt ønske om yderligere inkluderende tiltag beskrevet i børne- og ungepolitikken har lovgivningen betydet, at der også skal kigges kritisk på om den måde, vi har organiseret det specialpædagogiske område både på skolerne og i forhold til såkaldte centrale (tidligere 20.2) og decentrale (tideligere 20.1). Der skal opsamles erfaringer med inkluderende indsatser i samspillet mellem det specialiserede og det almene gennem mulighed for at søge om midler i en særlig inklusionspulje til særlige inklusions indsatser efter retningslinjer, som er vedhæftet som bilag til udviklingskataloget. Med respekt for den forskellighed der findes, indledes arbejdet på skolerne med at afdække og beskrive inklusionsudfordringer med henblik på at udarbejde en konkret udviklingsplan for, hvordan arbejdes tænkes grebet an på den enkelte skole i det kommende år, og hvordan de lokale indsatser tænkes evalueret. Dette arbejde understøttes af centrale udviklingskonsulenter. Med udgangspunkt i modellen beskrives, hvordan der vil blive arbejdet indenfor de forskellige niveauer: Det kulturopbyggende arbejde på hele skolen. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Opbygning af et fleksibelt og støttende stillads omkring den almene undervisning. Teamet som det praksisbærende element. Det inkluderende forældresamarbejde. Udviklingen af samarbejdet og udveksling af kompetencer og viden mellem de specialiserede og de almene tilbud. I august måned afholdes der en udviklingsdag for ledere, vejledere, skole-dagtilbudskonsulenter på skoleområdet og UPPR med henblik på rammesætning af arbejdet, videndeling og forventningsafstemning med henblik på fælles fokus og fælles fodslag. I slutningen af marts måned afholdes der et lignende arrangement med henblik på det kommende skoleårs planlægning. Føraktiviteter: Lokal forberedelse (40): Afdækning af inklusionsudfordringer på den enkelte skole og hvordan der skal evalueres. Beskrivelse af skolens udviklingsplan. Systematisk gødning af jorden på skolerne hvor er vi, hvad ved vi, hvad vil vi, hvilke værdier er centrale, hvilken ny viden har vi brug, hvem skal samle trådene og sikre videndeling, hvem er tovholder sammen med ledelsen nedsættelse af udviklingsudvalg m.m. Under aktiviteter: Fælles vidensformidling og inspiration (20): Tilførsel af viden gennem kursusoplæg, temadage, workshops, netværksmøder, teamudvikling m.v. samt på stedet refleksion og fortolkning hvordan kan vi bruge den nye viden? hvordan giver det mening i forhold til, det vi allerede gør og gerne vil? Efter aktiviteter: opfølgning og videreudvikling (40): Understøttet bearbejdning gennem teamlæring, inddragelse af lokale ressourcepersoner, udviklingskonsulenter og UPPR, udarbejdelse af konkrete planer, fastholdelse af fokus gennem løbende refleksion, evalueringer og videndeling. Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk

9 KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERNE INDEN FOR IT-DIDAKTIK OG INKLUSION It er en væsentlig del af børn og unges liv. Det er essentielt at børn og unge dannes og uddannes til at agere kompetent og fornuftigt i den digitale verden. Dette stiller krav til de miljøer børn og unge færdes i, og til de voksne der er en del af disse miljøer. I praksis betyder det, at teknikken skal være tilgængelig og virke, og at alle medarbejdere didaktisk og pædagogisk skal kunne understøtte børn og unges udvikling, også når det gælder it. Den samlede og langsigtede indsats bliver beskrevet i Ringsted Kommunes IT-strategi for skole og dagtilbudsområdet. IT-strategien vedtages endeligt gældende fra august Brugen af it skal afspejle den helhedstænkning omkring børn og unges liv, der fordres i alt arbejde med børn og unge i Ringsted kommune. It skal derfor være med til at understøtte inkluderende og fagligt ambitiøse fællesskaber. It skal være med til at understøtte overgange mellem daginstitution og skole samt skole og ungdomsuddannelse. It skal også medvirke til at sikre at børn og unge oplever en sammenhæng mellem deres liv i og uden for skole/dagtilbud. Ligeledes skal forældre naturligvis indtænkes som vigtige samarbejdsparter i arbejdet med børn, unge og it. Det betyder, at alle medarbejdere skal have mulighed for og kompetence til at tilrettelægge deres undervisning eller samvær med børn og unge, så de kan inddrage it i relevante didaktiske og læringsmæssige sammenhænge. It-strategien er nært koblet til Ringsted kommunes vision om at tilbyde alle børn og unge mulighed for at deltage i og bidrage til meningsfulde og tolerante fællesskaber, og It skal bruges aktivt i bestræbelserne på at sikre dette. Det medfører at vi både har fokus på brugen af it som kompenserende hjælpemiddel for børn og unge med særlige behov samt fokus på brugen af it i fællesskaberne som redskab til inspirerende og motiverende undervisning/læring. Det er ambitionen: At alle børn og unge skal have lige muligheder for at bruge it, uanset deres udgangspunkt hjemmefra. At It skal være tidssvarende, nemt at anvende og en naturlig del af børn, unge og medarbejderes hverdag, dér hvor det giver mening. At It skal bruges til at undervisningsdifferentiere i alle relevante sammenhænge, f.eks. gennem anvendelse af multimodale tekster, således at alle børn og unge stilles passende udfordringer. Dermed kan it være med til at skabe gode rammer, der kan sikre at alle børn udfolder deres potentialer. Herudover har samfundet brug for medborgere der er innovative og kreative, og som kan medvirke til at skabe nyt, der giver værdi til andre. Børn og unge skal kunne overføre læring mellem forskellige situationer så de kan udvikle gode problemløsningsevner. Adgangen til information har i dag et omfang og en karakter, så det er væsentligt, at børn og unge bliver dygtige til at lede efter, finde og håndtere brugbare informationer, samt ikke mindst identificere og fravælge irrelevante informationer. Helt centralt i it-strategien står indsatser rettet mod brugen af it som et didaktisk og pædagogisk værktøj. Det skal sikres, at alle medarbejdere har viden om og adgang til pædagogiske og didaktiske værktøjer. Ovenstående betyder, at der i det kommende år vil være fokus på følgende fælleskommunale indsatser inden for ITdidaktik og inklusion: Alle it-vejledere på skoleområdet får et kompetenceløft, dels i forhold til vejlederrollen og dels i forhold til understøttelse af arbejdet med skolens mediepatruljer og medarbejdernes It-didaktiske kompetencer. Alle medarbejdere på skoleområdet får et praksisrettet kompetenceløft med henblik på en styrkelse af deres it didaktiske kompetencer. Der uddannes og oprettes mediepatruljer (elever med særlig interesse for it) på alle skoler. Der forberedes og gennemføres en lokal planlagt emneuge på alle skoler med støtte fra konsulenterne i Skole- og dagtilbudsafdelingen under den fælles betegnelse: it-fabrikken, hvor elev til elev læring og praksissimulering er i fokus

10 Føraktiviteter: Lokal forberedelse (40): IT-strategien udfoldes og drøftes som forudsætning for arbejdet. Afdækning af lokale forhold og planlægning af de forskellige forløb, samt aftaler om hvordan der skal evalueres. Under aktiviteter: Fælles vidensformidling og inspiration (20): Tilførsel af viden gennem oplæg, workshops, netværksmøder m.m. Kompetenceløft til IT-vejledere og medarbejdere, lokale mediepatruljer og emneuge ITfabrikken. Efter aktiviteter: Opfølgning og videreudvikling (40): Understøtte det fortsatte arbejde via lokale ressourcepersoner og mediepatruljer, arbejde med sammenhæng til den øvrige del af IT-strategien, fortsat lokal udvikling, videndeling og evaluering med henblik på næste års arbejde. Ansvarlig konsulent: Christina Skovgaard Petersen VIDEREUDVIKLING AF SAMMENHÆNGE OG OVERGANGE I BØRN OG UNGES LIV Et væsentligt formål med Ringsted Kommunes ny børne- og ungepolitik er at understøtte gode overgange i alle børn og unges liv fra de starter i dagtilbud, over årene i skole og SFO og frem til, at de som unge starter på en ungdomsuddannelse. Børne- og ungepolitikken siger bl.a.: Det er medarbejdernes pligt at sikre sammenhæng i den professionelle indsats og medvirke til at overgange i børnene og de unges liv bliver meningsfulde. Børne- og ungepolitikken opstiller to forudsætninger for arbejdet med bl.a. at udvikle meningsfulde overgange. Den ene forudsætning er en tæt dialog med børn, unge og deres familier: Vi skal være nysgerrige efter at forstå børn, unge og familiers perspektiver og ønsker og møde alle med anerkendelse og respekt. Det er barnet og den unges situation og ønsker, der står centralt i bestræbelserne på at opnå meningsfulde indsatser. Den anden forudsætning er et tæt samarbejde mellem de involverede professionelle: I det professionelle samarbejde skal vi hele tiden søge at bevæge os ud over de enkelte faglige tilgange og perspektiver i en forståelse af, at helheden er mere end summen af de enkelte dele. Fokus i samarbejdet er på bæredygtige løsninger frem for på problemer og begrænsninger. Lokalt bliver der allerede arbejdet målrettet med at styrke sammenhænge og overgange i børn og unges liv og udmønte de politiske målsætninger om at forebygge skoleudsættelser og at flere skal gennemføre en ungdomsuddanelse. Herudover medfører den ny skolestruktur, at rigtig mange unge skal skifte skole og miljø efter 6. klasse. Herudover vil der i forbindelse med udviklingsaktiviteterne i det kommende skoleår i relation til inklusion og IT løbende være fokus på at styrke befordrende pædagogiske sammenhænge mellem institutionerne. Formålet med et særskilt fokus er at styrke sammenhænge og overgange yderligere både i lyset af den ny børne- og ungepolitikken samt videndele på baggrund af de mange gode erfaringer lokalt i Ringsted. I skoleåret 2013/14 gennemføres med afsæt i den nuværende praksis en proces, som resulterer i udformningen af fælles kommunale retningslinjer for hver af de tre overgange, der bygger på både forskning, succesfulde kommunale erfaringer samt en analyse af aktuelle udfordringer og muligheder. Følgende overordnede mål tænkes som fælles for alle tre overgange: At børn/unge og forældre opbygger tryghed, konkret kendskab, nysgerrighed og positive forventninger til at starte i hhv. skole, SFO, 7. klasse og ungdomsuddannelse At børn og forældre oplever en genkendelig pædagogisk tilgang fra de professionelle og en afstemt progression i de faglige og sociale forventninger At børn og forældre oplever, at børnene/de unge i det tilbud, de forlader har opbygget konkrete dannelsesog uddannelsesmæssige forudsætninger for at indgå i lærings- og sociale fællesskaber i det nye tilbud At forældre og professionelle oplever en rød tråd mellem de gensidige forventninger til det indbyrdes samarbejde i den institution, de forlader og i den nye institution I de følgende skoleår vil de fælleskommunale retningslinjer danne grundlag for videreudviklingen af det lokale arbejde med at styrke sammenhænge og overgange i børn og unges liv. Delprojekt 1 Sammenhænge og overgange fra dagtilbud til skole og SFO: I foråret 2013 tilrettelægges projektets overordnede rammer og proces i en projektgruppe med repræsentanter fra dagtilbud, skoler, SFO, forældre, UPPR og Skoler og Dagtilbud. I skoleåret 2013/14 inviteres repræsentanter fra forældre og faggrupperne fra distrikterne med i en proces, hvor gode erfaringer fra Ringsted, ny forskningsbaseret viden og gode eksempler udefra danner grundlag for at skabe en fælles overordnet ramme og retning for arbejdet samt inspiration til videreudvikling af det eksisterende arbejde med overgange i det enkelte distrikt. Den politiske beslutning om at forebygge et stigende antal skoleudsættelser og overvejelser om befordrende pædagogiske sammenhænge ved en tidlig start i SFO indgår i formuleringen

11 af et fælleskommunalt grundlag for det videre udviklingsarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskataloget for 2014/15 besluttes projektets videre forløb. Delprojekt 2 Sammenhænge og overgange fra 6. til 7. klassetrin: I foråret 2013 tilrettelægges projektets overordnede rammer og proces i en projektgruppe med lederrepræsentanter fra 1.-6.klasse-skoler, klassesskolerne og Campusskolen. I skoleåret 2013/14 inviteres repræsentanter fra alle skoler med i en proces, hvor gode erfaringer fra Ringsted, ny forskningsbaseret viden og gode eksempler ude fra danner grundlag for at skabe en fælles overordnet ramme og retning for arbejdet samt inspiration til videreudvikling af det eksisterende arbejde med overgangen. I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingskataloget for 2014/15 besluttes projektets videre forløb. Delprojekt 3 - Overgange fra udskoling til ungdomsuddannelser: Der er endnu ikke taget stilling til fokus, aktiviteter og organisering i dette delprojekt. Der vil blive indkaldt til et møde/arrangement med deltagelse af ledere fra relevante kommunale institutioner og ungdomsuddannelsessteder mv. mhp. at drøfte, hvordan vi griber dette delprojekt an. Ansvarlig konsulent: Jens Saarup jsaa@ringsted.dk

12 KOMMUNALE UDVIKLINGSNETVÆRK Et kommunalt udviklingsnetværk er en samling af ressourcepersoner inden for et specifikt område på skolerne. Ressourcepersonerne kan afhængigt af skolens størrelse være alene om at varetage en opgave på skolen. Opgaven kræver en særlig indsigt og kompetence. Succes er således afhængig af en løbende faglig opdatering og vedligeholdelse. De kommunale udviklingsnetværk arbejder dels inden for eget faglige område - fx it, læsevejledning eller AKT - dels sammen og på tværs af fag og funktioner. Dette tværfaglige samarbejde kaldes Skolernes UdviklingsNetværk (SUN). SUN består af alle ressourcepersoner på skolerne: Skolebibliotekarer, IT vejledere, IKT ressourcepersoner, AKT/trivselslærere og læsevejledere m.v. På samme måde som skolerne fortsat arbejder på at udvikle det lokale SUN, arbejdes der på, at alle ressourcepersoner i kommunens centrale SUN-netværk udvikler det tværkommunale samarbejde. UdviklingsNetværkenes ressourcepersoner skal således på hver deres måde understøtte bevægelsen mod dannelse og uddannelse for alle i inkluderende fællesskaber i et samarbejde med Skole-dagtilbudsafdelingen og UPPR og med fokus på Børne og ungepolitikkens generelle anvisninger og kvalitetsmålene beskrevet i indledningen. Initiativer, projekter og konkrete aktiviteter drøftet i de centrale SUN-netværk, der kan understøtte den lokale udvikling formidles, bearbejdes og videreudvikles lokalt. Formålet er at dele viden og erfaring samt at understøtte målrettede initiativer lokalt i SUN-netværkene med udgangspunkt i lokale forhold og udfordringer og udviklingskatalogets fælles fokusområder i et tæt samarbejde med skolens ledelse. Skoleårets arbejde i netværkene indledes med et fælles møde med deltagelse af skoleledere, UPPR og konsulenter fra skole og dagtilbud. Her rammesættes det komme skoleårs arbejde af direktøren samtidig med, at der skabes muligheder for videndeling og konkret forventningsafstemning mellem ledelse, vejledere, UPPR og skole- dagtilbud på tværs af skolerne og inden for den enkelte skole. Der holdes et lignende arrangement i slutningen af marts måned med henblik på det næste skoleårs konkrete planlægning. Udviklingsnetværkene har således både et tværfagligt og fagfagligt udviklingssigte og har til hensigt at understøtte den lokale udvikling både på tværs af og inden for de enkelte fagområder. De lokale udviklingsnetværk har til opgave at videndele, koordinere, rådgive og sammen med ledelsen understøtte de fælleskommunale udviklingsindsatser. Medlemmerne af netværket skal desuden sikrer formidlingen til skoleledelsen. Alle udviklingsnetværk har tilknyttet en udviklingskonsulent. I det kommende skoleår vil der være fokus på at kvalificere ressourcemedarbejdernes vejledningskompetencer samtidig med at der vil være et specikt kursusforløb for de pædagogiske IT-vejledere og de specialpædagogiske vejledere. Se kursusopslag på side x. I den angivne tid til netværkenenetværkene, der er skitseret nedenfor, er der udelukkende beregnet tid til de fælles aktiviteter. Det er afgørende for netværkenes arbejde, at der lokalt afsættes tid til at understøtte de aftalte aktiviteter. Fælleskommunale deadlines og aktiviteter vedrørende skoleudvikling i skoleåret 2013/14, der involverer ledere og skolens vejledere (datoer findes i kalender bagerst): April 2013: Udviklingskataloget for skoleåret 2013/14 udsendes. Maj-juni: Skole- og Dagtilbuds afdeling og skoleledelser foretager en overordnet status og planlægning vedrørende skoleudviklingsaktiviteter i skoleåret 2013/14. Den 6. august 2013 fra Udviklingsdag 1 for ledere, vejledere, Skoler & Dagtilbud og UPPR mhp. fælles inspiration, videndeling og forventningsafstemning i relation til inklusionsindsatsen. Den 20. august 2013 fra : Inspirationsarrangement 1 for ledere,vejledere og UPPR med Jesper Kvist Mølgaard: Hvordan styrker skolen den interne vejledningskultur i relation til inklusion hvad er lederens opgave? Hvad er vejledernes opgave? Hvad er lærerne og pædagogernes opgave? Hvad er UPPR s opgave? Hvad er konsulenternes opgave? Den 1. oktober 2013 fra : Inspirationsarrangement 2 for ledere, vejledere og UPPR (opfølgende på augustarrangementet): Sådan styrker vi på vores skole den interne vejledningskultur i relation til inklusion. Skolerne præsenterer lederens, vejledernes og lærerne/pædagogerne roller. Dialog på tværs af skolerne

13 Den 18. marts 2014 fra : Udviklingsdag 2 for ledere, vejledere, Skoler & Dagtilbud og UPPR mhp. fælles inspiration, videndeling og forventningsafstemning i relation til inklusionsindsatsen og næste skoleårs udviklingsindsatser. Dialog mellem ledelse og skoler- og dagtilbudskonsulenter og eventuelt relevante ressourcepersoner (april maj 2014) Skolens ledelse tager initiativ til en dialog med relevante Skole- og dagtilbudskonsulenter om skoleudviklingsaktiviteter i det kommende skoleår. Dialogen foregår i lyset af den overordnede forventningsafstemning mellem skolelederne og direktøren

14 SKOLEBIBLIOTEKARNETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber dels at koordinere og inspirere til at understøtte inkluderende lokale indsatser med udgangspunkt i beskrevne indsatser i udviklingskataloget. Netværket skal have fokus på at understøtte alle elevers læring i alle fag gennem forskellige læringsressourcer herunder multimodale tekster. Målet er at understøtte nye initiativer, særlige indsatsområder og inddrage forskellige medier og aktiviteter. Netværket håndterer desuden fortsat valg af materialer, nye tiltag inden for området samt koordinering og kvalificering af den skolebiblioteksfaglige del af undervisningen bl.a. med henblik på inspiration, motivation og vejledning. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingsdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere, vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere,vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 4 Møder Skolebibliotekarer, læsevejledere og specialpædagogiske vejledere 4 Møder Skolebibliotekarer og Pædagogisk ITvejledere 6 Møder Skolebibliotekarer Ansvarlig konsulent: Christina Skovgaard-Petersen chs@ringsted.dk og Malene Køhler-Johansen mkj@ringsted.dk PÆDAGOGISK IT VEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og inspirere til at understøtte inkluderende lokale indsatser med udgangspunkt i beskrevne indsatser i udviklingskataloget. Netværket skal medvirke til implementering af IT-strategien lokalt på skolerne. Til at understøtte dette arbejde sættes der særligt fokus på følgende indsatser fra IT-strategien. Indsatser: Alle pædagogiske it-vejledere skal have et kompetenceløft, dels i forhold til vejlederrollen og dels i forhold til understøttelse af arbejdet med mediepatruljer Alle medarbejdere på skoleområdet skal have et kompetenceløft, med henblik på en styrkelse af it didaktiske kompetencer Der oprettes mediepatruljer (elever med særlig interesse for it) på alle skoler Der forberedes, gennemføres og evalueres en emneuge på alle skoler om it (kaldet it-fabrikken ), hvor elev til elev læring og praksis simulering er i fokus I det kommende år skal der ligeledes fokus på den særlige indsats med implementering af Skoleskyen/VDI. Netværket håndterer desuden anvendelsen af teknologier, valg af software, udvikling af Skolernes UdviklingsNetværk, nye tendenser indenfor IT og læring og løbende tilpasninger til den enkelte skole m.m. For skoler hvor der er en opdeling mellem de pædagogiske IT-vejledere og de tekniske vejledere er fordelingen 5 timer til teknik og resten drejer sig om vejledning og pædagogisk IT

15 Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere,vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere, vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 4 Møder Pædagogisk IT-vejledere, IKT-vejledere og evt. specialpædagogiske vejledere 4 Møder Pædagogisk IT-vejledere og Skolebibliotekarer 6 Møder Pædagogisk IT-vejledere Ansvarlig konsulent: Christina Skovgaard-Petersen chs@ringsted.dk IKT NETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber med særligt fokus på inkluderende indsatse i forhold til elever i omfattende læse- og srkivevanskeligheder. Netværket skal dele viden og kontinuerligt medvirke til udviklingen af et område, der er i hastig udvikling. Målet er at alle elever i læse- og skrivevanskeligheder sikres gode muligheder for at trives, deltage og lære i kraft af en målrettet special- og almenpædagogisk indsats med inddragelse af den til formålet bedst udviklede teknologi og software. Netværksgruppen har via de løbende møder og en udviklingsdag fokus på inkluderende pædagogiske og teknologiske løsninger for elevgruppen i fællesskaber. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingsdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere,vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere,vejledere og UPPR mmha@ringsted.dk 4 Møder IKT-vejledere, Pædagogisk IT-vejledere og evt. specialpædagogiske vejledere 5 Udviklingsdag IKT-vejledere 5 Møder IKT-vejledere Ansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk NETVÆRKET AF SPÆCIALPÆDAGOGISKE VEJLEDERE Da netværksgruppens deltagere for stort set alles vedkommende også har en vejlederfunktion som læsevejleder, AKT vejleder eller IKT vejleder er timerne for dette netværk ikke udspecificeret. Derfor er viden om ny forskning og praksis indenfor inkluderende specialpædagogik en del af de øvrige netværks formål

16 AKT NETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber, at koordinere og inspirere til at understøtte inkluderende lokale indsatser i forhold til elever i komplicerede lærings- og livssituationer og de klasser de er deltagere i. Desuden er netværksets fokus på at understøtte pædagogiske indsatser i forhold til klasser med uhensigsmæssige sampilsmønstre. Netværket medvirker i udviklingen af det metodiske og organisatoriske beredskab i forhold til at sikre trivsel, deltagelse og læring for børn i udsatte positioner. En væsentlig del af dette arbejde foregår ved at understøtte udviklingen af de almindelige klassefællesskaber, således at forskellighed ikke fører til udskillelse. AKT-ressourcepersonerne er desuden centrale i bestræbelserne med at omsætte den obligatoriske trivselsundersøgelse: Termometeret på alle klassetrin til en inkluderende praksis i de enkelte klasser. I det kommende år sættes der et særligt fokus på, at AKT- indsatsen understøtter det pædagogiske personales beredskab i forhold til relationel klasserumsledelse, kooperative læringsformer samt læring, der tilgodeser udsatte elevers deltagelse, trivsel og læring herunder inddragelse IT og aktiviteter, der medtænker bevægelse og kreative kompetencer. Der afholdes en faglig udviklingsdag med fokus på det metodiske beredskab i forhold til at udvikle inkluderende fællesskaber. Desuden tænkes netværket at medvirke til udviklingen og understøttelse af AKT-beredskabet på skolen med omdrejningspunkt i en forpligtende social læreplan. Ressourcepersonen/personerne har en central rolle i en fleksibel og helhedsorienteret indsats, der inddrager forældrene som centrale samarbejdspartnere. AKT-koordinator fungerer desuden som inspirator, tovholder og sparingspartner for ledelsen. Udviklingsnetværket består af den eller de koordinerende AKT/trivselslærere på skolerne. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingsdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 8 Møder AKT- vejledere 6 Udviklingsdag AKT-vejledere Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk LÆSEVEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber. Netværket fokuserer på at understøtte og udvikle alle elevers læsning og skrivning i alle fag i tæt sammenhæng med projektet sprog- og tekstbaseret læring. Målet er at danne læringsfællesskaber lokalt, der bl.a. tilgodeser sprog- og tekstbaseret læring i alle fag. Netværket skal derudover udvikle og understøtte læsevejlederfunktionen, så læsevejlederen får hjælp i sin rolle som inspirator, tovholder samt sparingspartner for ledelsen. Netværket deler viden om ny forskning og praksis på området og medvirker desuden i analyserne af den årlige kommunale læseundersøgelse

17 Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingsdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 4 Møder Læsevejledere, Skolebibliotekarer og evt. specialpædagogiske vejledere 5 Udviklingsdag Læsevejledere 5 Møder Læsevejledere (1½ time sammen med DSA) Ansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk LÆRING, KROP OG BEVÆGELSESNETVÆRK Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og inspirere til at inddrage krop og bevægelse i undervisningen i alle fag. Udviklingsnetværkets formål er: - at understøtte arbejdet med at få krop og bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen i alle fag, således at alle børns læring og deltagelse sikres - i netværkes deles ny viden og forskning på området. Refleksioner omkring hvordan man praksisgør denne viden således, at eleverne reelt oplever en ændring i undervisningen, prioriteres højt på netværksmøderne. - det er væsentligt, at netværket har ledelsens opbakning. Ligeledes er det centralt, at netværkspersoner tildeles tid til at formidle ny viden og vejlede kollegerne. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 3 Udviklingsdag 1 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR 3 Udviklingsdag 2 Ledere, vejledere, Skole- og Dagtilbud og UPPR mmha@ringsted.dk mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 1 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 3 Inspirationsarrangement 2 Ledere og vejledere mmha@ringsted.dk 6 Møder Lærer med ansvar for læring, krop og bevægelse 6 Udviklingsdag Lærer med ansvar for læring, krop og bevægelse Ansvarlig konsulent: Torben Krogh Johansen tokj@ringsted.dk og Karen Sørensen kas@ringsted.dk

18 NETVÆRK AF KOORDINERENDE TOSPROGSLÆRERE Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber. Netværket fokuserer på at understøtte udviklingen af undervisningen af tosprogede elever. Der sættes fokus på, hvordan lærere kan inddrage faget dansk som andetsprog som et led i inklusionsbestræbelserne i alle fag. Formålet med netværket er at skabe et mødeforum for videndeling og erfaringsudveksling samt inddrage den nyeste forskningsmæssige viden og evidens på området. Indholdet tilvejebringes gennem input og ideer fra koordinatorer og fra tosprogskonsulenten. Et af møderne planlægges i samarbejdet med netværket af læsevejledere. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Møder Koordinerende tosprogslærere (1½ time sammen med læsevejlederne) Ansvarlig konsulent: Ulla Helsinghoff uhe@ringsted.dk NETVÆRK AF BØRNEHAVEKLASSELEDERE Udviklingsnetværkets formål er at understøtte det fælles kommunale arbejde: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber. Netværket fokuserer på at understøtte god skolestart for alle børn og udgør væsentlige aktører i forhold til at understøtte sammenhænge gode overgange fra dagtilbud, skole og SFO. Der er desuden fokus på overgangen fra børnehaveklassen til 1.kl. Netværket deler viden om ny forskning, praksis, materialer (analoge som digitale) og deltager desuden i analyserne af den årlige sprogvurdering på området. I det kommende år søges der skabt en forbindelse mellem mellem børnehaveklasseleder-netværket og sprognetværket (0 6 år). Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 10 Møder Børnehaveklasseledere Ansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk

19 KVALITET I SKOLEUDVIKLING I efterskriftet kan du læse om nogle af de grundlæggende præmisser og forståelser, som den fælles kommunale udvikling bygger på: Fra udviklingen af organisationer er det kendt, at skal de komme til at fungere bedre gennem læring, så er 40 % af denne læring forberedelse og rammesætning, 20 % er optagelse af ny viden, og 40% er understøttet bearbejdning og transmission til den konkrete hverdag. Oversat til skoleudvikling i Ringsted betyder det, at det er nødvendigt systematisk at gøde jorden på skolerne og lige så systematisk at arbejde med det nye bagefter. Kurser eller et foredrag alene skaber ikke forandring. Et kursus kan selvfølgelig være godt for den enkelte lærer eller pædagog, men ikke nok når sigtet er skoleudvikling altså udvikling for hele organisationen. Derfor er den fælles skoleudvikling i Ringsted bygget op over skabelonen Føraktiviteter de fyrre procent er: En systematisk kortlægning af udfordringer, gennem analyser, beskrivelser og desk research af skolernes rutiner, aftaler og procedurer Overvejelser over, hvad præcist det kunne være nyttigt at vide noget om Overvejelser over, hvordan den nye viden, som tilføres, kan omsættes i skolehverdagen Beslutning om, hvad skolen skal være bedre til, når udviklingsforløbet er gennemført Drøftelse af, hvordan effekten af udviklingsaktiviteten ses på skolens kerneydelse Overvejelse over, hvem de vigtige interessenter i udviklingsaktiviteten er, og hvornår og hvordan de involveres fx gennem nedsættelse af et udviklingsudvalg Under aktiviteter de tyve procent er: Kurser, foredrag, temadage, workshops, netværksmøder og lignende med præsentation af forskning om emnet og præsentation af andres erfaringer og best practise På stedet overførsel og synkronisering af den nye viden til den forberedelse deltagerne er mødt op med Refleksion og fortolkning af viden i forhold til: Hvordan kan vi bruge det hvordan giver det mening? Efter aktiviteter de sidste fyrre procent er: Udarbejdelse af handleplan arbejdsplan for skolens indsats herunder hvilke tegn man på skolen vil kigge efter for at se, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning. Fastlæggelse af, hvem der gør hvad, hvornår. Herunder er også, hvordan skolens forskellige støtte funktioner understøtter indsatsen, og hvordan man kan involvere centrale støttefunktioner og konsulenter, så alle trækker på samme hammel. Aftaler om, hvilke rutiner og ritualer som skal gøres aktive for at støtte fx fast punkt på teammøder, aftaler omkring hvordan kommunikation mellem ressourceperson og ledelse finder sted. Beskrivelse af indsatsen med henblik på videndeling med resten af skolevæsnet i kommunen. Afklaring af rollefordeling ledelse lærerteam ressourcepersoner (bestyrelse). Fastholdelse og fokusering ift. det, som påbegyndte hele arbejdet, og som var forventningen om den ønskede effekt af indsats hvad skolen gerne ville opnå. Vi ved desuden fra forskning, at skal organisationsforandringer for alvor vinde fodfæste, skal der påregnes en procestid på 3-5 år, hvorfor de fælleskommunale udviklingsprojekter hidtil er planlagt som treårige indsatser

20 INKLUSIONSBEGREBET HVORFOR OG HVORDAN Den inkluderende skole er det ideal, som Ringsted Kommune ønsker, er synlig i alle dele af skolens virksomhed jf. indledningen omkring visioner og kvalitetsmål. Visionerne er tydeliggjort i kommunens Børne- og Ungepolitik, som er gældende fra august 2013, samtidig med at en ny inklusionslovgivning er trådt i kraft pr. august Lovgivningen præciserer, at specialundervisning er forbeholdt elever med en så omfattende funktionsnedsættelse, at det medfører et støttebehov på minimum 12 lektioner ugentlig eller behov for et specialiseret tilbud. Øvrige problemstillinger må håndteres inden for den almene undervisningskontekst gennem undervisningsdifferentiering, rådgivning og vejledning, to lærerordninger, supplerende undervisning, praktisk medhjælp, kompenserende hjælpemidler m.v. Lovgivningen er et udtryk for en fordring om, at langt flere børn og unge modtager undervisningen i inkluderende fællesskaber i den almene skole. Skolelederens henvisning til specialundervisning kan kun ske på baggrund af pædagogisk psykologisk helhedsvurdering, der bl.a. indeholder en vurdering af den kontekst eleven er en del af og de relationer barnet eller den unge indgår i. Der er hidtil talt meget OM inklusion som politisk og pædagogisk ideal; men skal inklusion lykkes må fokus rettes mod udvikling af en inkluderende skolekultur, inkluderende strategier, metoder og procedurer, så intentionerne bedst muligt kan realiseres i praksis 3. Nok forudsætter inklusion fysisk tilstedeværelse i almenundervisningen, men skal skoler kunne karakterisere sig selv som inkluderende, så kræver det endvidere, at skoles ledelse, medarbejdere og elever byder alle elever og forældre velkommen som fuldgyldige og aktive deltagere i det fællesskab, som hele skolen udgør. En nøgle til at styrke den inkluderende skole er en aktiv AKT-indsats. En anden nøgle er fælles problemløsning mellem såvel interne som eksterne aktører: lærere, der arbejder i team, vejledere, der arbejder sammen med lærerteam, skoleledelser, der engagerer sig og skaber organisatoriske rammer, der befordrer inklusion, inkluderende værdier, der løbende drøftes og operationaliseres, medarbejdere der arbejder med både den faglige og den sociale læring, UPPRmedarbejdere der samarbejder med skoler om at nedbryde ekskluderende barrierer osv.. Eksisterende forskningsmæssig viden om, hvad der befordrer læring, kan sammen med erfaringer fra hvad der virker i klasserummet, anvendes til at opbygge en didaktisk rammesætning, således at ringe faglig udvikling, problemadfærd, marginalisering og eksklusion foregribes. Her tænkes særligt på Dansk Clearinghouse for uddannelsesforsknings metastudier af, hvad der befordrer læring i almindelighed nemlig: At der er en god relation mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. At der er en tydelig og velorganiseret klasseledelse. At læreren har høj grad af fagdidaktisk kompetence (Nordenbo, 2008). Samt Professor John Hatties metaanalyser, der peger på betydningen af: Lærerens feedback. Lærerens eksplicitering af undervisningen. Lærerens motivering af undervisningen. Læring i team (Hattie, 2009). Samt slutteligt professor David Mitchells studier, der peger på betydningen af læringsmiljøer, der sikrer: At eleverne i en klasse støtter og hjælper hinanden. At der støttes op om personlig vækst og udvikling. At læringsledelse både medvirker til ændringer generelt og i forhold til den enkelte elev (Mitchell, 2008). Inklusion er en aldrig afsluttet proces. Der er nok at tage fat på, idet der i forhold til tankerne bag inklusion altid vil være til diskussion, hvordan der kan arbejdes endnu mere inkluderende, og at man i den inkluderende dialog altid er 2 Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (uvm, aug. 2012) 3 Inkludereingshåndbogen (Tetler m.fl. 2004)