Analyse af specialundervisning i folkeskolen.

Transkript

1 Analyse af specialundervisning i folkeskolen. KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet Juni 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analysens formål Udvælgelse af kommuner Dataindsamling Datavaliditet Resumé Aktivitet, ydelser og ressourceforbrug Analyse af ressourceforskelle Sammenligning med nordiske lande Aktivitet, ydelser og ressourceforbrug Omfang af specialundervisning på landsplan Udvalgte kommuners aktivitet og ressourceforbrug Køb og salg af pladser mellem kommuner Registreringspraksis Analyse af ressourceforskelle Organisatoriske og styringsmæssige forhold Budgetmodel PPR Visitationsproces Kompetencer og arbejdsformer Styrbarhed Tilbuds- og skolestruktur Sammenligning med nordiske lande Sverige Finland

3 Bilag A. Metodisk tilgang A.1 Udvælgelse af kommuner A.2 Dataindsamling A.3 Datavaliditet A.4 Opregning af aktivitet og ressourcer

4 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med følgende tydelige kildeangivelse: Analyse af specialundervisning i folkeskolen, Deloitte, juni Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Mette Lindgaard, partner, tlf Steen Daugaard, seniormanager, tlf Andreas Nikolajsen, manager, tlf Om Business Consulting Fra idé til virkelighed Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax businessconsulting@deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 4

5 1. Indledning Regeringen og KL aftalte i økonomiaftalerne for henholdsvis 2009 og 2010, at der skulle gennemføres en analyse af specialundervisning i folkeskolen. Baggrunden for igangsættelsen af analysen er blandt andet, at der de seneste år har været et betydeligt udgiftspres på specialundervisningsområdet, og at området har vist sig vanskeligt at styre. Analysen gennemføres af Deloitte Business Consulting A/S for et udvalg bestående af KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Analysen er gennemført i perioden december 2009 til april Analysens formål Analysen har overordnet haft til formål at kortlægge omfanget af specialundervisning i folkeskolen og det ressourceforbrug, der er knyttet hertil, herunder henvisningsmønstre og målgrupper m.v., og afdække og sammenligne kommunernes organisering, styring og registreringspraksis på området. Analysen har skullet føre frem til opstillingen af en række forslag til, hvordan organiseringen og styringen af området fremadrettet kan indrettes med henblik på at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse. Analysen baserer sig på dataindsamling i 12 udvalgte kommuner og omfatter desuden en international sammenligning med Sverige og Finland. De enkelte delformål i analysens kommissorium er gengivet i nedenstående tabel, idet det samtidig er angivet, hvor i rapporten der svares på de enkelte delformål. 5

6 Tabel 1. Analysens kommissorium og opbygning Kommissorium Aktivitet og ressourceforbrug Gennemføre en kortlægning af specialundervisningsområdet i 12 udvalgte casekommuner med fokus på: - Aktivitet og ressourceforbrug (niveau og spredning samt opregning til landsniveau m.v.). - Lokale praksisser for kontering og/eller registrering, herunder set i forhold til nationale data for specialundervisning. - Lokale modeller for organisering og styring af området. Registrering og data Vurdere muligheder og forudsætninger for etablering af et bedre datagrundlag på området og opstille forslag hertil. Kausale sammenhænge Belyse faktorer, der påvirker henvisningen til både den segregerede og den øvrige specialundervisning med henblik på at opnå en bedre forståelse af de kausale sammenhænge på området. Nordisk sammenligning Skabe et overblik over forskelle og ligheder i lovgivning, organisering og styring samt ressourceforbrug mellem Danmark og øvrige nordiske lande. Opnå inspiration fra den nordiske sammenligning til handlemuligheder for en mere effektiv styring og/eller organisering af specialundervisningen i Danmark. Løsningsforslag Opstille løsningsforslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet gennem ændringer i styring, regulering eller opgavetilrettelæggelse. Belysning i rapporten Resultaterne af kortlægningen præsenteres i afsnit 3.1, hvor det samlede ressourceforbrug og aktiviteten på specialundervisningsområdet er kortlagt i de 12 kommuner og opregnet til landsplan. I afsnit 3.4 præsenteres endvidere den nuværende registreringspraksis i de 12 kommuner, herunder fordelt på registrering af udgifter og aktivitet/målgrupper. De lokale modeller for organisering og styring gennemgås i kapitel 4, idet de 12 kommuners modeller blandt andet vil blive kategoriseret i forhold til en række centrale styringsmæssige dimensioner. Mulighederne for etablering af et bedre datagrundlag behandles i afsnit 3.4 om de udfordringer, der er knyttet til den nuværende registreringspraksis. I kapitel 4 er gennemført en analyse af mulige sammenhænge mellem kommunernes ressourceforbrug og relevante organisatoriske og styringsmæssige forhold, herunder budgetmodeller, PPR, visitationsprocesser, kompetencer og arbejdsformer, styrbarhed samt tilbuds- og skolestruktur. Resultaterne af den nordiske sammenligning med specialundervisningen i Finland og Sverige er præsenteret i kapitel 5. Endvidere er inspirationen fra den nordiske sammenligning anvendt i analysen i kapitel 4. Deloittes har på baggrund af analysens resultater bidraget med input til udvalgets drøftelser og formulering af endelige forslag til tiltag, der vil kunne fremme øget inklusion og bedre ressourceudnyttelse på området m.v. Analysen er gennemført via indsamling af både kvalitative og kvantitative data i de 12 udvalgte casekommuner. Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af, hvordan de 12 kommuner er udvalgt, sammen med en beskrivelse af de anvendte metoder til dataindsamling og validering. 1.2 Udvælgelse af kommuner De 12 kommuner, som analysen bygger på, er blevet udvalgt med henblik på at sikre, at stikprøven danner et kvalificeret udgangspunkt for en opregning af aktiviteter og ressourceforbrug til landsplan og udgør et solidt grundlag for at vurdere forskellige organisatoriske og 6

7 styringsmæssige forholds betydning for ressourceforbruget på området. Ved udvælgelsen af de 12 kommuner er der således for det første lagt til grund, at de repræsenterer en passende forskellighed i forhold til kommunestørrelse, socioøkonomisk indeks, udgiftsniveau til specialundervisning og andel af specialundervisningselever. Der er herudover for det andet udvalgt 12 kommuner, der repræsenterer en varians i relation til de interne organisatoriske og styringsmæssige forhold i form af budgetmodeller, visitationsprocesser m.v., der vurderes at kunne have en indvirkning på kommunernes ressourceforbrug på området. For at sikre en tilstrækkelig bredde og forskellighed i de 12 kommuners organisatoriske og styringsmæssige forhold er kommunerne blevet screenet forud for udvælgelsen. De 12 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gengivet i nedenstående boks. Udvalgte kommuner Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Ringsted Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Assens Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune Norddjurs Kommune Randers Kommune Lemvig Kommune Horsens Kommune 1.3 Dataindsamling Analysen af specialundervisningsområdet bygger på en omfattende dataindsamling, der har været fokuseret på både kvantitativt at kortlægge de 12 kommuners ressourceforbrug og kvalitativt at kortlægge de 12 kommuners konkrete organisering og styring af området. Med henblik på at sikre et sammenligneligt datagrundlag på tværs af de 12 kommuner har dataindsamlingen været baseret på klart afgrænsede ydelser af specialundervisning og tilhørende definitioner Afgrænsning af specialundervisning De anvendte typer af specialundervisning, som dataindsamlingen og analysen baserer sig på, er blandt andet opstillet med udgangspunkt i de afgrænsninger, der følger af lovgivningen på området, og er desuden blevet valideret hos kommunerne for at sikre den størst mulige grad af genkendelighed hos respondenterne, jf. tabel 2. Det er Deloittes vurdering, at de anvendte definitioner har muliggjort en sammenlignelig indsamling af data på tværs af kommuner, og at definitionerne også fremadrettet vil kunne danne udgangspunkt for etablering af et nyt datagrundlag. 7

8 Tabel 2. Typer af specialundervisning Type Almindelig specialundervisning Anden specialpædagogisk bistand Enkeltintegreret undervisning Specialklasser Specialskoler Fritidstilbud Definition Specialundervisning, der ligger ud over normalundervisningen og ydes i 0-6 lektioner eller i 7-11 lektioner ugentligt til enkeltelever (cpr-henførbart). Aktiviteter rettet mod skolesøgende børn, som af kommunen er defineret som specialundervisning, men som ikke er møntet på enkeltelever (ikke-cpr-henførbare aktiviteter). Anden specialpædagogisk bistand er for eksempel en observationslærer i en klasse m.v. Enkeltintegrerede elever er elever, der modtager specialundervisning i den overvejende del af undervisningen (minimum 12 lektioner om ugen). Specialklasser omfatter særlige klasser eller klasserækker i tilknytning til almenskolen, hvori der ydes specialundervisning. Kategorien specialskoler betegner lokationerne for gennemførelsen af den segregerede undervisning, der finder sted uden for den almindelige skole. Disse skoler omfatter traditionelle specialskoler, heldagsskoler og interne tilbud på kommunale eller private opholdssteder, der yder specialundervisning. Fritidstilbud for elever med særlige behov eller almindelige fritidstilbud, der støtter elever med særlige behov. Fritidstilbuddene skal være etableret i tilknytning til skolen, og skolen skal have det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for tilbuddet. Almindelig specialundervisning Den almindelige specialundervisning, der ydes 0-11 timer ugentligt, omfatter særligt tilrettelagt undervisning, der er cpr-henførbar. Almindelig specialundervisning retter sig således mod enkeltelever, der ikke kan få opfyldt deres behov inden for rammerne af den almindelige undervisning. Den almindelige specialundervisning kan foregå som en del af den almindelige undervisning, for eksempel ved hjælp fra en specialundervisningslærer, eller den kan foregå uden for klasselokalet i et støttecenter, hvor der leveres ekstra undervisningstimer i for eksempel læsning. Anden specialpædagogisk bistand Anden specialpædagogisk bistand omfatter særligt tilrettelagte aktiviteter, der understøtter elevernes deltagelse i undervisningen, for eksempel rådgivning i forhold til forældre og lærere, en observationslærer i en klasse, hvor der opleves uro, eller tekniske hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med undervisningen af elever med særlige behov. Anden specialpædagogisk bistand er ikke cpr-henførbar og er således ikke rettet mod enkeltelever, men ydes typisk i forhold til en gruppe eller en klasse. Det er således ikke muligt at opgøre størrelsen af målgruppen for denne type ydelse, hvorfor det alene er ressourceforbruget knyttet til anden specialpædagogisk bistand, som er blevet kortlagt. 8

9 Enkeltintegreret undervisning Enkeltintegreret undervisning omfatter cpr-henførbare undervisningsaktiviteter og foranstaltninger, der er rettet mod elever med så svære behov, at undervisningen kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, det vil sige i minimum 12 timer ugentligt. 1 Specialklasser Elever, som modtager specialundervisning i specialklasser har så svære behov og har brug for særlige rammer og socialpædagogisk støtte, der ikke kan gives i en almindelig klasse. Specialklasser er typisk placeret i tilknytning til en almenskole. Specialklasserne er som regel opdelt i forhold til målgrupper, det vil sige efter elevernes behov. Der findes således specialklasser for elever med henholdsvis generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder samt sociale og emotionelle udviklingsbehov 2 m.v. Specialskoler Specialskoler indeholder tilbud til de elever, der har så svære behov og har brug for særlige rammer og socialpædagogisk støtte, at hverken almindelig specialundervisning, enkeltintegreret undervisning eller undervisning i specialklasser er tilstrækkeligt til at kunne imødekomme deres behov. Specialskoler er karakteriseret ved at have højt specialiserede kompetencer inden for både specialundervisning og socialpædagogik m.m. Specialskoler ligger isoleret fra almenskolen og kan ud over de traditionelle specialskoler også omfatte heldagsskoler eller tilbud på kommunale/private opholdssteder. Der vil typisk være tilknyttet et fritidstilbud med kompetencer inden for socialpædagogik til en specialskole. Specialskoler er ligesom specialklasserne opdelt i forhold til målgrupper. Fritidstilbud Elever med særlige behov kan enten være indskrevet på et almindeligt fritidstilbud eller et fritidstilbud for elever med særlige behov. Typen af fritidstilbud afhænger af elevens behov og mulighed for at 1 Folkeskoleloven anvender ikke denne sondring. I forbindelse med klagereglerne anvendes begrebet specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden, der på grundlag af forskellige ugentlige timetal, er fastsat til at udgøre 12 timer om ugen. 2 Tidligere blev den amtskommunale specialundervisning betegnet vidtgående specialundervisning. I dag anvendes begrebet alene i forbindelse med reglerne om klageadgang og omfatter specialundervisning i specialklasser og specialskoler samt støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Begrebet indgår således ikke i den øvrige lovgivning, men bruges i praksis som overbegreb for de nævnte former for specialundervisning. 9

10 indgå i fællesskab med øvrige elever. På begge typer fritidstilbud vil der være socialpædagogiske kompetencer tilknyttet Kvantitativ dataindsamling Der er i hver af de 12 kommuner foretaget to spørgeskemaundersøgelser, hvoraf den ene har omfattet samtlige folkeskoler i de 12 kommuner, og den anden har været målrettet kommunernes forvaltning. Formålet med spørgeskemaundersøgelserne har været at indsamle strukturerede kvantitative data, dels om den samlede aktivitet og det tilknyttede ressourceforbrug på specialundervisningsområdet i hver af de 12 kommuner, dels om forskellige aspekter af de organisatoriske og styringsmæssige forhold, der forventes at kunne påvirke kommunernes ressourceforbrug på området. Med spørgeskemaundersøgelsen er der blevet foretaget en kortlægning af aktiviteter og ressourceforbrug på specialundervisningsområdet for skoleåret 2008/2009 i de 12 kommuner, herunder af data vedrørende specialundervisning på de almindelige folkeskoler, der ikke på nuværende tidspunkt registreres og opsamles på landsbasis. Der har fra starten af undersøgelsen været meget fokus på at sikre en kvalificeret og præcis indsamling af kvantitative data, ligesom de indsamlede kvantitative data efterfølgende er blevet valideret. Ved tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen er de deltagende kommuner blevet inddraget med henblik på at sikre, at kommunerne var forberedte på deltagelsen, og at de konkrete spørgsmål og terminologien var genkendelig for respondenterne i kommunerne. Som led i udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen er der desuden blevet gennemført besøg hos udvalgte forvaltninger og skoler. Derudover er spørgeskemaerne blevet testet og valideret af såvel skoleledere som kontaktpersoner i de 12 kommuner. De indsamlede data er gennemgået med henblik på at identificere eventuelle outliers, unøjagtigheder og/eller systematiske fejlangivelser, og der er blevet foretaget en målrettet opfølgning i forhold til en række konkrete angivelser, der enten har været meget høje/lave eller umiddelbart mangelfulde. Hver tovholder har desuden fået fremsendt en oversigt over kommunens samlede ressourceforbrug fordelt på udgiftstyper og en oversigt over de skoler, der har besvaret spørgeskemaet. Formålet hermed har været at få valideret tallene og få vurderet, om de skoler, der har besvaret spørgeskemaet, udgør et repræsentativt udsnit. På baggrund af 10

11 tovholdernes tilbagemeldinger er eventuelle misforståelser og usikkerheder i datamaterialet udjævnet. Den nærmere metodiske tilgang omkring den kvantitative dataindsamling er beskrevet i bilag A Kvalitativ dataindsamling Kortlægningen af kommunernes organisering og styringspraksis m.v. er sket gennem afholdelsen af et kommunebesøg af én dags varighed i hver af de 12 kommuner. I forbindelse med kommunebesøgene blev der gennemført semistrukturerede interview og fokusgrupper med følgende: Forvaltningsledere Økonomichefer og -medarbejdere Ledere og medarbejdere fra PPR Sagsbehandlere, klasselærere og specialundervisningskoordinatorer Skoleledere fra normalskoler Ledere fra specialskoler/institutioner. Derudover er der blevet foretaget en række opfølgende telefonmøder, hvor særlige forhold ved kommunerne er blevet uddybet og afklaret. Endvidere har de 12 deltagende kommuner deltaget på to workshopper på tværs af kommunerne. De kvalitative data (der primært er opsamlet via kommunebesøgene i alle 12 kommuner) er således blevet valideret, dels via kontakt til kommunernes tovholdere, dels på en workshop med repræsentanter fra alle kommuner. 1.4 Datavaliditet Der er som beskrevet ovenfor gennemført en grundig validering af såvel de kvalitative som de kvantitative data, der er blevet indsamlet. Det er Deloittes vurdering, at de indsamlede data om aktivitet og ressourceforbrug har en høj grad af validitet, når der ses på de samlede tal for specialundervisningen i de 12 kommuner. Variationen mellem kommunerne har en størrelse, der ligger inden for en forventet variation, og indikerer, at kommunerne generelt sammenligneligt har kunnet opgøre og angive aktivitet og ressourceforbrug på de forskellige 11

12 typer af specialundervisning, det vil sige almindelig specialundervisning, enkeltintegration, specialklasser og specialskoler. Hver af de 12 kommuner har haft den opgjorte aktivitet og det tilhørende ressourceforbrug for deres kommune til validering og har på den baggrund bekræftet det overordnede ressourceforbrug og aktivitetsniveau, der er knyttet til de forskellige typer af specialundervisning. Deloitte vurderer derfor også, at opregningen til landsplan af den aktivitet og det ressourceforbrug, der er knyttet til de forskellige typer af specialundervisning, har en høj grad af validitet. Der er dog herudover Deloittes vurdering, at kommunerne for det første har haft vanskeligt ved præcist og mere detaljeret at angive aktiviteten fordelt på henvisningsmønstre og klassetrin m.v., hvorfor disse oplysninger i mange tilfælde er ufuldstændige og usammenlignelige på tværs af kommunerne. Disse data vurderes derfor også alene at være indikative for den faktiske sammensætning. Der vurderes for det andet at være knyttet en væsentlig usikkerhed til kommunernes opgjorte udgifter til befordring og fritidstilbud til elever med særlige behov. Disse data er efter Deloittes vurdering underrapporterede. Enkelte kommuner har således ikke indrapporteret data, ligesom de indrapporterede data varierer betydeligt kommunerne imellem og ud over, hvad Deloitte generelt vurderer som værende en forklarlig variation. For det tredje er svarprocenten blandt de deltagende folkeskoler i Københavns Kommune alene 21 procent, mens svarprocenten i de øvrige 11 kommuner i gennemsnit er cirka 70 procent. Dette indebærer umiddelbart, at der er knyttet en større usikkerhed til tallene for Københavns Kommune. Da Københavns Kommune er en meget stor kommune, dækker besvarelsesprocenten på 21 procent dog over et stort antal skoler absolut set. 12

13 2. Resumé 2.1 Aktivitet, ydelser og ressourceforbrug Kortlægningen har vist, at cirka elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Af disse modtog cirka elever specialundervisning i inkluderende undervisningsformer (svarende til 8,7 procent af alle elever i folkeskolen), idet elever modtog almindelig specialundervisning i 0-6 timer ugentligt, elever modtog almindelig specialundervisning i 7-11 timer ugentligt, og var enkeltintegrerede elever, det vil sige elever, der modtager specialundervisning i den overvejende del af skoletiden, men fortsat deltager i den almindelige undervisning. De resterende cirka elever modtog undervisning i segregerede undervisningsformer (svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen), idet elever gik i specialklasser, og elever gik i specialskoler. De samlede bruttoudgifter til specialundervisning udgjorde 9,68 mia. kr. på landsplan i skoleåret 2008/2009, mens nettoudgifterne udgjorde 7,94 mia. kr. 3 Det svarer til henholdsvis 23,9 procent og 19,6 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. 4 Opgørelsen viser, at det helt overvejende er den segregerede specialundervisning, der driver udgifterne. Udgifterne til specialklasser og specialskoler udgjorde således med 7,95 mia. kr. mere end 80 procent af de samlede bruttoudgifter til specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Herudover er det opgjort, at øvrige omkostninger i tilknytning til specialundervisning udgjorde cirka 3,1 mia. kr. på landsplan (brutto). Heraf var udgifterne til PPR 1,0 mia. kr., befordringsudgifterne var 3 Bruttoudgifterne omfatter de samlede udgifter til de respektive undervisningstilbud, mens nettoudgifterne er korrigeret for de udgifter, der alternativt ville være forbundet med at yde et almindeligt undervisningstilbud til de pågældende elever i den almene skole, og som eleverne derfor under alle omstændigheder ville koste. Nettoopgørelsen tager således højde for, at alle elever som udgangspunkt koster den almindelige gennemsnitsudgift i folkeskolen, der kan opgøres til kr. per elev, jf. bilag A. 4 De samlede udgifter til folkeskolen er her opgjort som summen af de regnskabsmæssige udgifter på funktion , og i den kommunale kontoplan. 13

14 cirka 640 mio. kr., og udgifterne til fritidstilbud for elever med særlige behov udgjorde knap 1,5 mia. kr. De samlede bruttoudgifter til specialundervisning, inklusive ovenstående tilknyttede udgifter, var således på cirka 12,8 mia. kr. i skoleåret 2008/2009. Nettoudgifterne var 11,1 mia. kr. De opgjorte udgifter på landsplan dækker over en betydelig variation kommunerne imellem. Når de 12 kommuners totale udgifter til specialundervisning (inklusive udgifter til PPR, fritidstilbud og befordring) sættes i forhold til deres samlede antal 6-16-årige i grundskolen, varierer udgiften således mellem cirka kr. og kr. per elev. Det er desuden karakteristisk, at kommunerne køber og sælger et væsentligt antal pladser af hinanden i segregerede tilbud, men at der også er stor forskel på omfanget heraf i de enkelte kommuner. Kommunerne oplever, at det mellemkommunale køb og salg af pladser medfører en række udfordringer i forhold til blandt andet at forudsige og styre de afledte udgifter og gennemskue taksternes indhold m.v. Kommunerne peger på, at den mellemkommunale afregning i mindre grad sker som følge af frit valg. På landsplan kostede en elev, der modtog enten almindelig specialundervisning eller enkeltintegreret undervisning i skoleåret 2008/ 2009, i gennemsnit cirka kr. ekstra end en almindelig folkeskoleelev, svarende til at den samlede enhedsudgift for en inkluderet elev var kr. Den samlede enhedsudgift for en specialklasseelev var heroverfor kr., svarende til kr. mere end en almindelig folkeskoleelev, mens enhedsudgiften for elever i specialskoler var kr. i skoleåret 2008/09, svarende til en merudgift på kr. Det er karakteristisk, at Danmark segregerer forholdsmæssigt flere elever til specialklasser og specialskoler end både Sverige og Finland, og der vurderes at være et potentiale for at inkludere flere elever i den almindelige undervisning i Danmark. Dette understøttes i øvrigt af, at nogle kommuner i dag alene segregerer cirka 3 procent af de 6-16-årige elever i grundskolen, mens andre kommuner segregerer mere end 8 procent. Deloitte vurderer, at der ved en omlægning af den nuværende indsats på specialundervisningsområdet, hvor en større andel elever end i dag modtager specialundervisning i den almindelige folkeskole, vil kunne frigøres væsentlige midler og skabes et prioriteringsrum, der blandt andet vil kunne anvendes til at sikre en hensigtsmæssig inklusion af eleverne i den almindelige undervisning og dermed fastholde dem i nærmiljøet m.v. 14

15 De væsentligste nøgletal på specialundervisningsområdet, som analysen har afdækket, er gengivet nedenfor, jf. tabel 3. Tabel 3. Nøgletal på specialundervisningsområdet i skoleåret 2008/2009 Aktivitet (antal elever) Landsplan, i alt Specialundervisning i alt Inkluderende former heraf alm. specialundervisning 0-6 t/uge heraf alm. specialundervisning 7-11 t/uge heraf enkeltintegration Segregerende former heraf specialklasser heraf specialskoler Elevandel (procent) 1 14,3 Segregeringsgrad (procent) 2 5,6 Udgifter (mio. kr.) Brutto Netto Specialundervisning i alt Inkluderende former - heraf anden specialpædagogisk bistand - heraf alm. specialundervisning 0-6 t/uge - heraf alm. specialundervisning 7-11 t/uge - heraf enkeltintegration Segregerende former - heraf specialklasser - heraf specialskoler Udgiftsandel (procent) ,6 Øvrige omkostninger i alt PPR Fritidstilbud Befordring Udgifter i alt Udgiftsandel (procent) 4 29,7 25,7 Enhedsudgifter (kr.) Alm. specialundervisning og enkeltintegration Specialklasser Specialskoler ) Antal elever, der modtog specialundervisning i procent af alle elever i folkeskolen. 2) Antal elever, der modtog specialundervisning i specialklasser eller specialskoler i procent af alle elever i folkeskolen. 3) Udgifter til specialundervisning i procent af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolen (funktion , og ). 4) Undervisningsudgifter og øvrige udgifter i procent af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolen m.v. (funktion , ). Kilde: Deloittes dataindsamling, Kortlægningen viser herudover, at den største del af den almindelige specialundervisning ikke overraskende vedrører elever med læse- og skrivevanskeligheder. De fleste kommuner har faste procedurer og tilbud omkring læsning i indskolingen, hvilket er en væsentlig del af forklaringen. Der er dog ligeledes mange henvisninger til almindelig specialundervisning, der skyldes generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket typisk karakteriserer elever med forsinket intellektuel udvik- 15

16 ling, der har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav i skolen. Disse elever har brug for mere tid, flere materialer, andre arbejdsgange og flere undervisningstimer end den gængse klassekammerat. På specialskolerne er den mest dominerende henvisningsårsag generelle indlæringsvanskeligheder. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at der er en bred variation i forhold til, hvilke øvrige henvisningsårsager der overvejende tilgodeses i specialskolerne. Det er Deloittes vurdering, at dette er et udtryk for, at der ikke på tværs af kommunerne er en tydelig og ensartet praksis for, hvilke typer af problemstillinger der håndteres i den almindelige specialundervisning, og hvilke elever der henvises til de betydeligt dyrere specialskoletilbud. Endelig viser undersøgelsen, at der er stor forskel på kommunernes registrerings- og konteringspraksis. Kommunerne registrerer således i dag en lang række data vedrørende specialundervisning forskelligt og oplever på flere punkter udfordringer i forhold til at foretage en systematisk registrering af styringsrelevante data. 2.2 Analyse af ressourceforskelle Analysen har forsøgt at afdække, hvilke mulige sammenhænge der kan være mellem kommunernes organisatoriske og styringsmæssige forhold og deres ressourceforbrug på specialundervisningsområdet. Analysen har fokuseret på følgende seks organisatoriske og styringsmæssige forhold, som kommunerne selv har mulighed for at indrette og påvirke: Budgetmodel. Budgetmodellerne i de 12 kommuner er alle forholdsvis centraliserede, og ingen kommuner har decentraliseret finansieringsansvaret for specialundervisning fuldt ud til skolerne. Modellerne tilskynder som følge heraf ikke i dag umiddelbart skolerne til inklusion. Skolelederne oplever herudover kun i mindre grad de eksisterende budgetmodeller som retfærdige og gennemsigtige og finder ikke, at modellerne i særlig grad fremmer hverken en hensigtsmæssig økonomistyring eller skolens pædagogiske målsætninger. Deloitte vurderer, at der kan opnås en mere effektiv ressourceudnyttelse ved at decentralisere finansieringsansvaret til skolerne og anvende økonomiske incitamenter, der kan fremme både inklusion og større omkostningseffektivitet. PPR. PPR spiller en stor rolle i visitationsprocessen i stort set samtlige de 12 kommuner og arbejder i stigende grad konsultativt. PPR kan medvirke til at reducere henvisningen til segregerede undervisningsformer, men generelt vurderes kommunerne dog 16

17 kun i begrænset omfang strategisk at have overvejet, hvordan PPR bedst muligt kan understøtte inklusion og en effektiv ressourceudnyttelse. Desuden er der ikke i de nuværende organisatoriske strukturer indbygget incitamenter eller lignende, der kan regulere skolernes efterspørgsel efter PPR s ydelser, herunder efter udarbejdelsen af pædagogisk-psykologiske vurderinger og udredninger. Dette kan føre til, at der bindes (for) mange ressourcer i visitationssystemet, der kunne have været anvendt mere hensigtsmæssigt. Deloitte vurderer derfor også, at der eksisterer et potentiale for at prioritere anvendelsen af PPR s ydelser og målrette PPR s konsultative indsats. Visitationsproces. De 12 kommuner har i helt overvejende grad valgt at placere visitationskompetencen til de segregerede undervisningsformer i centrale visitationsudvalg. Visitationsudvalgene er imidlertid sjældent tildelt det fulde økonomiske ansvar for befordring og fritidstilbud m.v., hvilket vanskeliggør en effektiv udgiftsstyring. Deloitte finder, at visitationskompetencen og finansieringsansvaret bør følges ad, og at kommunerne kan overveje at decentralisere visitationskompetencen til skolerne i forbindelse med en decentralisering af finansieringsansvaret med henblik på at understøtte en større grad af inklusion. Kompetencer og arbejdsformer. Undersøgelsen har vist, at lærernes specialpædagogiske og personlige kompetencer har stor betydning for lærernes evne til at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. De 12 kommuner har da også generelt fokus på udvikling af lærernes specialpædagogiske kompetencer og på anvendelsen af inkluderende arbejdsformer. Indsatsen er dog sjældent tilrettelagt systematisk eller tilstrækkeligt strategisk forankret, selvom det netop tyder på, at systematisk kompetencebygning og målrettet brug af inkluderende arbejdsformer medvirker til at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet. Deloitte vurderer derfor også, at kommunerne fremadrettet med fordel vil kunne arbejde mere strategisk og målrettet med specialpædagogisk kompetenceopbygning og inkluderende arbejdsformer. Styrbarhed. Skolelederne i de 12 kommuner oplever et pres for at anvende flere ressourcer på specialundervisning, men finder dog generelt, at den del af specialundervisningen, de er ansvarlige for, er økonomisk styrbar, jf. dog ovenfor problemerne med de anvendte budgetmodeller. Kommunernes forvaltninger, der har finansieringsansvaret for de segregerede undervisningsformer, oplever dog betydeligt større udfordringer i forhold til at styre udgiftsudviklingen, og langt hovedparten af kommunerne har således også overskredet deres budgetter på området de seneste år. Deloitte vurderer på den baggrund, at der eksisterer et potentiale 17

18 for at udvikle en stærkere styringskultur i kommunerne gennem en række tiltag, herunder ved blandt andet at samle og afgrænse specialundervisningsområdet bevillingsmæssigt og tilrettelægge en mere systematisk styringsopfølgning m.v. Tilbuds- og skolestruktur. Mange kommuner har tilkendegivet, at der eksisterer en såkaldt stærekasseeffekt, i den forstand at kommunerne er tilbøjelige til at udfylde den kapacitet på specialundervisningsområdet, som de råder over. Samtidig viser undersøgelsen, at kommunernes specialskolekapacitet og tilhørende takstniveauer varierer betydeligt. Det betyder, at der i nogle kommuner sandsynligvis kan opnås en ressourcebesparelse ved at omlægge en del af kapaciteten fra specialskoler til mindre omfattende tilbud. Det er desuden karakteristisk, at kommunerne i stigende grad hjemtager segregerede tilbud fra andre kommuner, blandt andet som følge af oplevede takststigninger. Endelig viser undersøgelsen, at små skoler generelt er mere tilbøjelige til at få elever segregeret. 2.3 Sammenligning med nordiske lande Sammenligningen med Sverige og Finland har haft til formål at belyse forskelle og ligheder i organisering, styring og praksis på det lokale og udførende niveau mellem de to lande og Danmark. Resultaterne af sammenligningen er sammenfattet nedenfor. Sverige. Specialundervisningen i Sverige er karakteriseret ved en stor grad af faglig og økonomisk decentralisering til det lokale og udførende niveau. Skolinspektionen, der er en national myndighed, fører tilsyn med de enkelte skoler og kvaliteten af deres specialundervisningsindsats. Skoleinspektionen fungerer ligeledes som klageinstans. Generelt opleves der i Sverige ikke et tilsvarende budget- og udgiftspres på specialundervisningsområdet som i Danmark. Samtidig segregeres en væsentlig mindre andel af eleverne i Sverige, og der anvendes derfor også en betydelig større andel af de samlede specialundervisningsudgifter til aktiviteter i grundskolens almindelige undervisning frem for til segregerede tilbud. Anvendelsen af mellemformer som enkeltintegration er således mere udbredt i Sverige, og det er hovedsageligt børn, der er udviklingshæmmede eller har svære fysiske handicap, der segregeres. Det er lovgivningsmæssigt reguleret, at specialskoletilbud er forbeholdt disse målgrupper. Endvidere fremstår kommunernes styring og ressourcetildeling relativt enkel og gennemsigtig og er baseret på en klar rammestyring med indlagte buffere i budgettet. Finland. Den nationale regulering af grundskoleundervisningen i Finland er relativt overordnet og karakteriseret ved en stor grad af 18

19 decentralisering af ansvaret for tilrettelæggelsen til kommuner og skoler. Sammenlignet med Danmark modtager en relativt stor andel af eleverne i Finland almindelig integreret specialundervisning i cirka to timer om ugen. Samtidig segregeres der en væsentlig mindre andel af elever i Finland, da dette primært er forbeholdt børn med fysiske eller psykiske lidelser. I Finland stilles der høje faglige krav samtidig med, at der i høj grad er mulighed for at udarbejde individuelle undervisningsplaner. Dette muliggør differentierede og fleksible undervisningsformer og medvirker dermed til at fastholde børn med behov for støtte i den almindelige undervisning. 19

20 3. Aktivitet, ydelser og ressourceforbrug Der er som et af hovedformålene med analysen indsamlet data om aktiviteter, ydelser og ressourceforbrug på specialundervisningsområdet. Der estimeres på baggrund af de indsamlede data både et samlet aktivitetsniveau (elevantal) og et samlet ressourceforbrug på specialundervisningsområdet på landsplan. I tilknytning til disse opgørelser er der foretaget en sammenligning af de 12 kommuners aktivitetsniveau og ressourceforbrug samt ændringerne i sidstnævnte fra skoleåret 2007/2008 til 2008/2009. Sammenligningen danner grundlaget for den efterfølgende analyse af ressourceforskelle samt kommunernes organisering og styringspraksis, jf. kapitel 4. Det bemærkes, at der ved opgørelsen af udgifter per elev m.v. i det følgende generelt skelnes mellem henholdsvis antallet af elever i folkeskolen (det vil sige eksklusive elever på private grund- og efterskoler), der udgjorde i 2008, og antallet af 6-16-årige i grundskolen (det vil sige inklusive elever på private grund- og efterskoler), der udgjorde i Der er endvidere foretaget en særskilt opgørelse af omfanget af den mellemkommunale afregning ved køb og salg af pladser til specialundervisning. Deloitte har endelig foretaget en kortlægning af kommunernes nuværende registreringspraksis på specialundervisningsområdet, herunder af de styringsmæssige udfordringer, som denne registreringspraksis indebærer. 3.1 Omfang af specialundervisning på landsplan Hovedtal Deloitte har på baggrund af den anvendte afgræsning af specialundervisning og med udgangspunkt i de indsamlede data for de 12 udvalgte kommuner estimeret udgifterne til specialundervisning på landsplan i skoleåret 2008/2009. Endvidere er det samlede antal elever, der modtog specialundervisning i henholdsvis inkluderende former (det vil sige almindelig specialundervisning og enkeltintegreret undervisning) og segregerede former (det vil sige specialklasser og specialskoler), opgjort. 20

21 Opregningen er foretaget med udgangspunkt i forholdet mellem antallet af elever i folkeskolen for hele landet i 2008 på den ene side og antallet af elever i de 12 udvalgte kommuners folkeskoler per 5. september 2008 på den anden. Elevantallet for de 12 kommuner udgør cirka 20 procent af landets folkeskoleelever. Denne faktor er i en tilpasset form ligeledes anvendt til opregning af udgifter til både specialundervisning, PPR, befordring og fritidstilbud. 5 Det er Deloittes vurdering, at de udvalgte kommuner med udgangspunkt i den beskrevne udvælgelsesmetode er repræsentative for landets kommuner som helhed, og at en opregning ud fra den forholdsmæssige andel af alle elever giver et retvisende billede af det samlede ressourceforbrug og aktivitetsniveau for hele landet. Antal elever Der var cirka elever i de 12 deltagende kommuner, der modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Opregnet til landsniveau svarer det til cirka elever eller 14,3 procent af alle elever i folkeskolen. Heraf modtog cirka elever specialundervisning i inkluderende undervisningsformer, det vil sige almindelig specialundervisning eller enkeltintegreret undervisning, svarende til 8,7 procent af alle elever i folkeskolen. Dette omfatter alt fra elever, der modtager én specialundervisningstime om ugen, til elever med specialundervisning i den overvejende del af skoletiden, men som fortsat deltager i den almindelige undervisning. Cirka elever modtog undervisning i segregerede undervisningsformer, det vil sige specialklasser eller specialskoler, svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen, jf. tabel 4. Tabel 4. Antallet af elever, der modtog specialundervisning i skoleåret 2008/2009 Antal elever 12 kommuner Opregnet til landsniveau Specialundervisning i alt Heraf Inkluderende former Segregerende former Elevandel * 14,3 14,3 *) Antal elever, der modtog specialundervisning i procent af alle elever i folkeskolen. Kilde: Deloittes dataindsamling, Jf. bilag A. 21

22 Udgifter Deloitte har både foretaget en brutto- og en nettoopgørelse af de udgifter, der er knyttet til specialundervisning i de segregerede undervisningsformer. Førstnævnte omfatter de samlede udgifter til de segregerede undervisningstilbud, mens der ved nettoopgørelsen er fraregnet de udgifter, der alternativt ville være forbundet med at yde et almindeligt undervisningstilbud til de pågældende elever i den almindelige folkeskole, og som eleverne derfor under alle omstændigheder ville koste. Nettoopgørelsen tager således højde for, at alle elever som udgangspunkt koster den almindelige gennemsnitsudgift i folkeskolen, der kan opgøres til kr. per elev, jf. bilag A, og kan således ses som et udtryk for de meromkostninger, der er forbundet med specialundervisningen i de segregerede undervisningsformer. De samlede bruttoudgifter til specialundervisning udgjorde 9,68 mia. kr. på landsplan i skoleåret 2008/2009, mens nettoudgifterne udgjorde 7,94 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 23,9 procent og 19,6 procent af de samlede udgifter til folkeskolen, jf. tabel 5. 6 Opgørelsen viser, at det helt overvejende er den segregerede specialundervisning, der driver udgifterne. Udgifterne til specialklasser og specialskoler udgjorde således med 7,95 mia. kr. mere end 80 procent af de samlede bruttoudgifter til specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Heraf udgjorde udgifterne til interne skoler (på private opholdssteder) skønsmæssigt mellem 0,50 og 0,75 mia. kr. Herudover er det opgjort, at øvrige omkostninger i tilknytning til specialundervisning udgjorde cirka 3,1 mia. kr. på landsplan (brutto). Heraf var udgifterne til PPR 1,0 mia. kr., befordringsudgifterne var cirka 640 mio. kr., og udgifterne til fritidstilbud for elever med særlige behov udgjorde knap 1,5 mia. kr. De samlede bruttoudgifter til specialundervisning, inklusive ovenstående tilknyttede udgifter, var således på cirka 12,8 mia. kr. i skoleåret 2008/2009. Nettoudgifterne var 11,1 mia. kr. 6 De samlede udgifter til folkeskolen er her opgjort som summen af de regnskabsmæssige nettodriftsudgifter på funktion , og i den kommunale kontoplan. 22

23 Tabel 5. Ressourceforbrug på specialundervisningsområdet i skoleåret 2008/2009 Udgifter (mio. kr.) 12 kommuner (brutto) Opregnet til landsniveau Brutto Netto Undervisning Specialundervisning i alt Heraf Inkluderende former Segregerende former Udgiftsandel (procent) 1 23,9 23,9 19,6 Øvrige omkostninger relateret til specialundervisning Øvrige omkostninger i alt PPR Fritidstilbud Befordring Samlede omkostninger Udgifter i alt Udgiftsandel (procent) 2 29,7 29,7 25,7 1) Udgifter til specialundervisning i procent af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolen (funktion , og ). 2) Undervisningsudgifter og øvrige udgifter i procent af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolen m.v. (funktion , ). Kilde: Deloittes dataindsamling, Følsomhedsberegninger Det er som nævnt Deloittes vurdering, at det opregnede udgiftsniveau giver et retvisende billede af udgifterne på landsplan. Det skyldes dels den måde, kommuneudvælgelsen er foretaget på, jf. afsnit 1.2, dels at de 12 kommuner udgør en forholdsvis stor andel af det samlede elevtal. Det kan dog ikke undgås, at der er en vis usikkerhed forbundet med både opgørelsen og opregningen. For at illustrere den mulige usikkerhed har Deloitte foretaget to alternative opregninger til landsniveau, hvor henholdsvis de to kommuner med de laveste udgifter og de to kommuner med de højeste udgifter er udeladt fra opregningsgrundlaget. Beregningerne er foretaget for de egentlige undervisningsudgifter, det vil sige eksklusive PPR, befordring og fritidstilbud. 23

24 Når de to kommuner med lavest udgiftsniveau (Horsens Kommune og Lemvig Kommune) udelades, bliver de opregnede udgifter godt 9,9 mia. kr. Det er cirka 225 mio. kr. (eller 2,3 procent) mere end i den opregning, der er baseret på alle 12 kommuner. Tilsvarende kan de opregnede udgifter opgøres til 9,5 mia. kr., når de to dyreste kommuner (Norddjurs Kommune og Lolland Kommune) udelades. Det er cirka 200 mio. kr. (eller 2,0 procent) lavere end i den opregning, der er baseret på alle 12 kommuner, jf. tabel 6. Tabel 6. Følsomhedsanalyse af det samlede udgiftsniveau for specialundervisning Opregnet udgiftsniveau på baggrund af: Undervisningsudgifter (mio. kr.) Afvigelse fra base-case - 12 kommuner (base-case) dyreste kommuner ,3 pct billigste kommuner ,0 pct. Den relativt beskedne forskel i afvigelsen i de to alternative beregninger afspejler, at der ikke i opregningsgrundlaget eksisterer en uhensigtsmæssig ubalance mellem kommuner med høje, henholdsvis lave, udgifter til specialundervisning. Endvidere kan det ikke konkluderes, at usikkerheden i det opregnede udgiftsniveau er større i nedadgående end i opadgående retning Fordeling på typer af specialundervisning Mere end halvdelen af aktiviteten (elevantallet) på specialundervisningsområdet i skoleåret 2008/2009 var knyttet til den almindelige specialundervisning med et omfang på 0-6 timer ugentligt, jf. figur 1. De lidt mere omfattende, men fortsat inkluderende, specialundervisningstyper i form af 7-11 timers støtte ugentligt og enkeltintegration anvendes kun i meget begrænset omfang. For de segregerede tilbud anvendes de mest vidtgående tilbud på specialskoler i højere grad end pladser i specialklasser. 24

25 Figur 1. Antal elever fordelt på typer af specialundervisning i skoleåret 2008/ Kilde: Deloittes dataindsamling, Ovenstående aktivitetsfordeling tegner således et billede af, at specialundervisningsindsatsen i meget høj grad er koncentreret om den forholdsvis ekstensive støtte i de segregerede tilbud, mens mellemformerne i form af almindelig specialundervisning i 7-11 timer og enkeltintegration kun anvendes i begrænset omfang. Dette indikerer, at der ikke er en kontinuert stigende intensitet i støtten, men at elever med særlige behov, der ikke kan fastholdes i den almindelige undervisning med en begrænset ugentlig støtte, i stedet segregeres til specialklasser og i særlig grad specialskoler. Af de elever på specialskoler kan det på basis af undersøgelsen skønnes, at cirka elever går på interne skoler på private opholdssteder og lignende, og at går på kommunale heldagsskoler. Denne fordeling af aktiviteten har en stor betydning for udgiftsniveauet til specialundervisning. I nedenstående figur 2 er fordelingen af udgifterne til specialundervisning og øvrige udgifter (PPR, fritidstilbud og befordring) i skoleåret 2008/2009 vist. Heraf fremgår det, at de segregerede tilbud (specialklasser og specialskoler) udgør 62 procent af de samlede udgifter til specialundervisning, inklusive øvrige udgifter, mens den mindre vidtgående almindelige specialundervisning, der ydes i inkluderende former, alene udgør 14 procent af udgifterne. 25

26 Figur 2. Samlede udgifter til specialundervisning i skoleåret 2008/2009 procentuelt fordelt på udgiftstyper 50% 40% 43% 30% 20% 10% 14% 19% 8% 12% 5% 0% Kilde: Deloittes dataindsamling, På baggrund af ovenstående figurer er det således tydeligt, at der anvendes en meget stor andel af udgifterne til specialundervisning på en relativt lille målgruppe af elever med specialundervisningsbehov. Dette bliver særligt tydeligt ved en direkte sammenligning af aktiviteten og ressourceforbruget, jf. nedenstående figur 3. Hvis der alene ses på den andel af udgifterne, der vedrører selve specialundervisningen, og der ikke medregnes øvrige udgifter til PPR, fritidstilbud og befordring, udgør udgifterne til de segregerede tilbud 82 procent af de samlede udgifter til specialundervisning, men de vedrører alene 39 procent af de elever, der modtager specialundervisning. Figur 3. Sammenligning af udgifter og aktivitet på specialundervisningsområdet i skoleåret 2008/2009 Specialskoler 23% 57% Specialklasser 16% 25% Alm. specialundervisning og enkeltintegration 18% 61% 0% 25% 50% 75% Andel af udgifter Andel af elever Kilde: Deloittes dataindsamling, Deloitte vurderer, at der ved en omlægning af den nuværende indsats på specialundervisningsområdet, hvor en større andel elever end i dag 26

27 modtager specialundervisning i den almindelige folkeskole, vil kunne frigøres væsentlige midler og skabes et prioriteringsrum, der blandt andet vil kunne anvendes til at sikre en hensigtsmæssig inklusion af eleverne i den almindelige undervisning og dermed fastholde dem i nærmiljøet m.v Gennemsnits- og enhedsudgifter Gennemsnitsudgifter For at tegne et billede af specialundervisningsudgifternes størrelse i forhold til den enkelte folkeskoleelev er de gennemsnitsudgifter, der er forbundet med gennemførelsen af specialundervisningen, gengivet i nedenstående tabel. Gennemsnitsudgiften angiver med andre ord det gennemsnitlige ressourcetræk per folkeskoleelev, der alene er forbundet med specialundervisning. Den nationale gennemsnitlige udgift per elev i folkeskolen til specialundervisning og relaterede aktiviteter (PPR, fritidstilbud og befordring) var i skoleåret 2008/2009 på kr. Dette svarer til cirka 29,7 procent af kommunernes gennemsnitlige enhedsudgift til undervisning og beslægtede aktiviteter i folkeskolen (benævnt total gennemsnitsudgift = cirka kr. 7 ), jf. tabel 7. Tabel 7. Udgift per elev i folkeskolen fordelt på typer af specialundervisning Kr. Udgift per elev * Almindelig specialundervisning og enkeltintegration Specialklasser Specialskoler Gennemsnitsudgift til undervisning som procent af total gennemsnitsudgift 22,5 pct. PPR Fritidstilbud Befordring Gennemsnitsudgift i alt som procent af total gennemsnitsudgift 29,7 % Kilde: Deloittes dataindsamling, 2010 og Danmarks Statistik. Note: (*) Udgifterne per elev i folkeskolen er beregnet som det aggregerede udgiftsniveau per type af specialundervisning for de 12 kommuner multipliceret med opregningsfaktoren. Herefter delt med antallet af elever i folkeskolen. Det ses i øvrigt af tabellen, at der som forventet er betydelig forskel på kommunernes udgifter til henholdsvis den inkluderende specialundervisning og den segregerede specialundervisning. 7 Beregnet som summen af delt med antallet af elever i folkeskolen. 27