KULTURKANONEN. Arkitektur. Billedkunst. Design og kunsthåndværk. Film. Litteratur. Musik. Scenekunst. Børnekunst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURKANONEN. Arkitektur. Billedkunst. Design og kunsthåndværk. Film. Litteratur. Musik. Scenekunst. Børnekunst"

Transkript

1 KULTURKANONEN Arkitektur Billedkunst Design og kunsthåndværk Film Litteratur Musik Scenekunst Børnekunst

2 Velkommen til den danske kulturkanon 003 Syv uafhængige udvalg har sammensat kulturkanonen 003 Copyright 004 Arkitektur 005 Kanonudvalget for arkitektur 005 Om kanon for arkitektur 006 Arkitektur kanonværker 007 Hover Kirke 009 Glorup Herregård 011 Frederiksstaden 013 Vor Frue Kirke 015 Dyrehaven 017 Lægeforeningens boliger 019 Mariebjerg Kirkegård 021 Aarhus Universitet 023 Aarhus Rådhus 025 Fingerplanen 027 Sydney Opera House 029 Østbroen 031 Billedkunst 032 Kanonudvalget for billedkunst 032 Om kanon for billedkunst 033 Billedkunst - kanonværker 034 Solvognen 036 Opstandelsen 038 Bordesholmalteret 039 Frederik V 041 Jason med det gyldne skind 043 Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredie stokværk 045 Efterårsmorgen ved sortedamssøen 046 Støvkornenes dans i solstrålerne 048 Sommerdag ved Roskilde Fjord 050 Det store relief 052 Stående kvinde 053 Stalingrad 055 Design og kunsthåndværk 056 Kanonudvalget for design og kunsthåndværk 056 Om kanon for design og kunsthåndværk 057 Design og kunsthåndværk kanonværker 058 Havhingsten fra Glendalough 060 Flora Danica 062 Thorvald Bindesbølls livsværk 064 Marie Gudme Leths livsværk 066 PH s skærmsystem 068 Testel 070 Gedser Forsøgsmølle 072 Pantonstolen 074 Stol af opskummet polymer 076 Kevihjulet 078 Facadesystem 080 Film 081 Kanonudvalget for film 081 Om kanon for film 082 Film Kanonværker 083 Du skal ære din hustru 085 Vredens Dag 087 Ditte Menneskebarn 089 Soldaten og Jenny 091 SULT 093 Bennys Badekar 095 Matador 097 Kundskabens Træ 099 Babettes gæstebud 101 Pelle Erobreren 103 Festen 105 Idioterne

3 Litteratur 108 Kanonudvalget for litteratur 108 Om kanon for litteratur 109 Litteratur - Kanonværker 110 Jammers Minde 112 Præsten i Vejlbye 114 Den lille havfrue 116 Enten - Eller 118 Fru Marie Grubbe 120 Ved Vejen 122 Lykke-Per 124 Kongens Fald 126 Vinter-Eventyr 128 Og andre historier 130 Sommerfugledalen 132 Lyrikantologi 134 Musik 135 Kanonudvalget for musik 135 Om kanon for musik 136 Musik - Kanonværker 137 Holger Danske 139 Otte morgensange og syv aftensange 141 Tre Galopper 143 Elverskud 145 Vølvens Spaadom 147 Drot og marsk 149 Maskarade 151 Symfoni nr Antikrist 155 Symfoni nr Symfoni-Antifoni Højskolesange udvalgte sange 163 Dansk Guldalderjazz 165 The Savage Rose 167 Værsgo 169 Svantes Viser 171 Live sådan 173 Supertanker 175 Tidens tern 177 Stjerne til støv 179 Aura 181 Nærmest lykkelig Evergreens 185 Scenekunst 186 Kanonudvalget for scenekunst 186 Om kanon for scenekunst 187 Scenekunst Kanonværker 188 Jeppe på bjerget 190 Aladdin 192 Sylfiden 194 Indenfor murene 196 Ordet 198 Anna Sophie Hedvig revynumre 202 Etudes 204 Enetime 206 Julemandshæren 208 Sort Sol Live 210 Majonæse 212 Børnekultur 213 Kanonudvalget for børnekultur 213 Om kanon for børnekultur 214 Børnekultur - Kanonværker 215 Byggepladsen 217 De små synger 219 Palle alene i verden 221 Anders And 223 Høj stol 225 Legoklodsen 227 Silas og den sorte hoppe 229 Halfdans ABC 231 Kaj og Andrea 233 Go sønda morn 235 Gummi Tarzan 237 Nøddeknækkeren

4 003 Velkommen til den danske kulturkanon I 2005 nedsatte kulturministeren syv udvalg, der gav deres bud på de mest uomgængelige danske kunstværker. Januar 2006 blev valget af værker offentliggjort. Kanonen har sat sit præg på den offentlige kulturdebat, og skaber fortsat livlig diskussion både offentligt og i de danske hjem. Kulturkanonen består af 108 værker fordelt på kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og børnekultur. Kanonen er tænkt som en introduktion til den danske kulturarv. Den er ikke en facitliste, men et kvalificeret udgangspunkt og grundlag for en fortsat debat om den danske kunst og kultur. SYV UAFHÆNGIGE UDVALG HAR SAMMENSAT KULTURKANONEN Udvalgenes medlemmer og formænd blev udpeget i Professor Jørn Lund blev udpeget som formand for formandskabet. Her kan du finde oplysninger om kanonudvalgene og links til de begrundelser, de har for deres valg og fravalg af værker til kanonen. Udvalgenes opgave var at pege på 12 danske værker, der efter udvalgets mening i særlig høj grad har kunnet give kunstneriske oplevelser til stadig nye generationer. Udvalgenes arbejde omfattede kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, scenekunst, musik og litteratur. Undervejs i arbejdet udviklede kanonen sig, hvilket kom til at betyde, at musikudvalget udarbejdede to lister: 12 værker inden for populærmusik og 12 værker inden for partiturmusik. Det viste sig desuden, at det var naturligt at lave en ekstra kanon, der er rettet specielt mod børn. Kulturkanonen består i dag af 108 værker fordelt på 9 forskellige kunstarter. COPYRIGHT Teksterne i dette dokument må gerne benyttes i undervisningssammenhænge, men må ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse, eller i øvrigt anvendes på en måde, der forudsætter tilladelse fra rettighedshaverne (Kulturministeriet). Teksterne er forfattet af eksterne skribenter og udtrykker ikke nødvendigvis Kulturministeriets opfattelse.

5 004 Arkitektur 005 Kanonudvalget for arkitektur 005 Om kanon for arkitektur 006 Arkitektur kanonværker 007 Hover Kirke 009 Glorup Herregård 011 Frederiksstaden 013 Vor Frue Kirke 015 Dyrehaven 017 Lægeforeningens boliger 019 Mariebjerg Kirkegård 021 Aarhus Universitet 023 Aarhus Rådhus 025 Fingerplanen 027 Sydney Opera House 029 Østbroen

6 Arkitektur 005 OM KANON FOR ARKITEKTUR Af kanonudvalget De betydeligste arkitekter ser deres kunst som et håndværk, der viderefører en kulturel erfaring udviklet gennem århundreder. I deres værker søger de at indramme tidens livsbetingelser, glæder, sorg og håb i en koncentreret form. Et hus, en plads, en have, der overskrider tidens og bygherrens konkrete behov og lader bygværket i sig selv stå frem for eftertiden. Når dette lykkes i arkitekturen, har værket egenskaber, der er beslægtet med musik og litteratur, hvor det elementære menneskelige oplevelsesregister gennemspilles på én gang enfoldigt og raffineret, direkte og fjernt. Arkitekturens komposition og fortælling er både håndgribelig og uhåndgribelig, og det er denne kombinerede egenskab, der er dens kvalitet. KANONUDVALGET FOR ARKITEKTUR Lone Wiggers (formand) Arkitekt Carsten Juel-Christiansen Arkitekt, professor Malene Hauxner Dr.agro., professor Lars Juel Thiis Arkitekt Kent Martinussen Direktør, arkitekt Arkitekturen berører os alle. Det er den eneste kunstart, vi alle dagligt er i direkte forbindelse med og brugere af. Overalt findes bygninger og fysisk planlægning huse, skoler, kontorer, butikker, i vores hjem, i byerne, på vejene, på vores arbejdspladser, i vores fritid, i det offentlige rum, igennem hele livet og i døden. Arkitekturen er på denne måde både en vigtig kunstart og blandt de mest bundne, fordi den er uløseligt forbundet med menneskets daglige liv. Hvad skal vi bruge en arkitekturkanon til? Vi skal bruge en kanon til at fortælle om arkitektur og derved indirekte beskrive arkitekturens betydning for alle. Kravet om at pege på 12 og ikke 100 værker, tvinger os til at sige noget bredt, men præcist, ved hjælp af få eksempler. Derfor er det vigtigt, at de valgte værker tilsammen rummer store og tydelige fortællinger om arkitekturens betydning, samtidigt med at de hver især har stor kraft i sig selv. Kanonsamlingen kan kun give mening på denne måde, netop fordi der ikke konsekvent er plads til at fortælle alt om arkitekturhistorien, idéhistorien, kulturhistorien, arkitekterne osv. Denne arkitekturkanon er et nedslag i en mangfoldighed af bygninger, byer og landskaber. Derfor peger samlingens værker i mange retninger, og de stræber ikke efter at tilfredsstille en forudfattet forestilling om harmoni i samlingen set som en helhed. Vi har valgt at forfølge kanons knapheds -princip i de ord og de billeder, der følger med samlingen. De 12 valgte værker er således udtryk for et udvalg af mange mulige store værker, ordene er udvalg af mange flere mulige ord, og billederne understreger ligeledes helheden gennem at vise en del af hele værket. Tilsammen dannes en invitation til at undersøge arkitekturen nærmere. Samlingen udgør vores bevidste valg og anbefaling af en tilgang til dansk arkitektur. Vi håber, at den kan virke som en øjenåbner. At samlingen både byder på genkendelse og overraskelser og giver et indblik i arkitekturens spændvidde, tradition og fornyelse.

7 Arkitektur 006 Udvælgelseskriterier, hvordan har vi valgt? Udvalget har ført mange diskussioner om udvælgelseskriterier. Vi har drøftet værkbegrebet overordnet, og herunder skismaet mellem det moderne åbne værk og det klassiske værk. Vores to vægtigste udvælgelseskriterier har været arkitektonisk kvalitet, værkets egen syntese og værkets samfundsmæssige betydning og kraft, herunder værket som repræsentant for et værdisæt i dansk arkitektur. Vi har den opfattelse, at samlingen på samme tid bør gribe en nutidig, aktuel værk- og kulturforståelse og en specifik historisk arkitekturtradition. Derfor har vi valgt de 12 værker ud fra et krav om, at de skal spejle den forudgående tradition og dens arkitektoniske udsagn, og samtidigt pege fremad, og derved pejle fremtidige arkitektoniske positioner. Et tankesæt, der rummer både fortid og fremtid. ARKITEKTUR KANONVÆRKER Hover Kirke Glorup Herregård Frederiksstaden Vor Frue Kirke Dyrehaven Lægeforeningens boliger Mariebjerg Kirkegård Aarhus Universitet Aarhus Rådhus Fingerplanen Sydney Opera House Østbroen Vi har valgt at udarbejde en liste, der ikke på forhånd har fastlagt en forkant eller bagkant i forhold til tid, samt ikke at tillægge det betydning, om arkitekterne er døde eller nulevende, eller om alle stilperioder eller ideologiske nybrud eller kulturhistoriske pejlemærker er repræsenterede. Vi har defineret dansk arkitektur som: bygningsværker i Danmark tegnet af danske eller udenlandske arkitekter, og/eller bygninger i udlandet tegnet af danske arkitekter. Vi har drøftet brugen af typologier kolonihavehuset, landsbykirken, den firelængede bindingsværksgård, herregården, parcelhuset. Danske bygningstyper med betydning for mange generationer af danskere. Typer hvor det er vanskeligt at pege på det bedste værk, men hvor behovet for at inkludere dem i en kanonsamling kan føles stort. Samlingen skulle fra begyndelsen rumme både bygningskunst og landskabskunst, og vi har drøftet muligheden af at udarbejde en kanon for hvert af områderne. Vi er nået frem til én fælles samling, hvor landskabsarkitekturen er blevet defineret som arkitektur uden tag. Vi har lagt stor vægt på at lade alle arkitekturens forskellige skalatrin være repræsenteret, og har løbende kategoriseret vores kandidater i indbyrdes skalaforhold som s, m, l, xl, xxl. Danmark er overskueligt i størrelse og klart afgrænset af havet. Byerne er jævnt spredt, og landskabet er kultiveret. Derfor hænger byplanlægning, bygningskultur og landskabsbehandling nøje sammen, og arkitektur og havekunst har udgangspunkt i den samme opmærksomhed over for rum, lys og stof. Vi har forsøgt at finde 12 arkitekturværker, der siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier og om den dybere betydning af arkitekturen som del af vores kultur, som flere end de indviede bør kende til. Vores håb er således, at modtagerne af denne kanon vil blive inspirerede og optagede af at se og forholde sig til arkitekturen omkring os. Kanon-udvalget for arkitektur, fra venstre: Carsten Juel-Christiansen, Malene Hauxner, Lars Juel Thiis, Kent Martinussen, Lone Wiggers (formand)

8 Arkitektur 007 HOVER KIRKE UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Kirken er som bygningstype hjemmehørende i det danske kulturlandskab. Som et vartegn ligger kirken hævet over mark og eng og giver til stadighed landskabet perspektiv og karakter. Overalt i Danmark beretter kirken historier om tid og sted, hvilket gør den til en særdeles væsentlig og umistelig del af den danske bygningskultur. Præget af enkle geometriske formers sammenstilling fremstår kirkerne oftest i et ensartet præg som stilfærdige og rolige bygninger. I almindelighed er kirken en romansk bygning, der i hver landsdel har fået sit eget særpræg. Hover Kirke ved Ringkøbing er en af landets første stenkirker, og den eksemplificerer den karakteristiske tilknytning til det sted, den er opført. Værk: Hover Kirke, opført i det 12. århundrede Arkitekt: Ukendt Værket findes her: Hover Kirke, Ringkøbing Hovervej 97, Hover 6971 Spjald Kirken illustrerer samtidigt trækirken oversat til sten en langkirke i sin mest simple form symbolet på det første hus. Med undtagelse af taget, som er lagt om, og et våbenhus fra 1500-tallet, er kirken intakt med en enkel plan opbygget med en midterakse i et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor. Kirken står med stor tyngde i det karske vestjyske landskab og synes at trodse vind og vejr med de bestandige bygningsmaterialer, det rensede ydre og det asketiske enkle interiør. De omhyggeligt tilhuggede granitkvadre giver kirkens volumen stor fladekarakter understreget af de lyse fuger imellem varierende stenskifter og små højtsiddende vindueshuller. På østgavlen er én klokke under et halvtag en enkel og beskeden erstatning for det traditionelle klokketårn. NØJSOM SKØNHED Af Jeppe Villadsen, journalist Vi finder dem i hundredvis strøet ud over det danske landskab. Overalt fortæller kirkerne historier om den tid og det sted, de er bygget. Kirken er en uadskillelig del af det danske kulturlandskab. Og en umistelig del af den danske bygningskultur. Et vartegn for Danmark, som vi kender det. Sandblæst charme En sublim repræsentant for den klassiske danske landsbykirke er Hover Kirke - en lille forblæst kirke på den jyske vestkyst. Den er en af landets første stenkirker - og i det hele taget en af de ældste stenbygninger, vi har bevaret. Med Hover Kirke går der en direkte linje tilbage til de allerførste trækirker i Danmark. Kirken er så at sige trækirken oversat til sten. Klokke under halvtag Hover Kirke er en dansk kirkebygning i sin aller enkleste form. Murene er i granitsten. Der er kun fire små højtsiddende vinduer, og vinduerne har almindeligt glas i - ikke glasmosaikker, som man kender det fra andre kirker. Der er heller ikke noget klokketårn, så kirken rager ikke op i landskabet, som de fleste landsbykirker gør. Én klokke, der hænger under et halvtag på østgavlen, er det beskedne alternativ til det traditionelle klokketårn. Intakt kirkeskib Kirken har fået lov til at stå stort set urørt gennem 800 år. Med undtagelse af taget, som er lagt om, og et våbenhus fra 1500-tallet, er kirken intakt.

9 Arkitektur 008 Hover Kirke står solidt plantet i det barske vestjyske landskab og trodser med sine holdbare byggematerialer vind og vejr. Samtidig vidner bygningens enkle konstruktion om den nøjsomhed, som historisk har kendetegnet natur og mennesker på egnen. VIDSTE DU Filminstruktøren Carl Th. Dreyer, der står bag kanonfilmene Du skal ære din hustru og Vredens dag, har brugt Hover Kirke i en dokumentarfilm om tro og kirkegang for 200 år siden. Dreyers optagelser er bevaret i sogneforeningens arkiv i form af en smalfilm. Kilde: Jyllandsposten, 3/3-06.

10 Arkitektur 009 GLORUP HERREGÅRD UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af kanonudvalget Glorup indtager med hovedbygning, avlsgård og have en vigtig plads i dansk arkitektur som et forbilledligt eksempel på omdannelser, der bygger på store tanker tænkt ude i verden omsat til Danmark ved brug af stedets arkitektur og landskabets potentialer. En renæssancegård med voldgrave, nytte-, lyst- og dyrehave i et sø- og moseområde er blevet til et lille barokslot med lave, hvidkalkede længer tilknyttet et dybt haverum, der med alleer som vægge strækker sig ud i landskabet. Inden for rammen af næsten parallelt liggende lindealleer blev i midten af 1700-tallet skabt en af de tidligste romantiske haver i landet, en såkaldt anglo-kinesisk have med egetræer, frugttræer og eksoter, pavilloner, statuer og vaser forbundet af bugtede stier. Værk: Glorup Herregård, 15. årh., ombygget 1765 Arkitekt: Nicolas Henri Jardin ( ) Værket findes her: Glorup Herregård, Svindinge Glorupvej Ørbæk Den franske formelle barokhaves rette linjer og tilbøjelighed til at inddrage sine omgivelser har helt til i dag været i stand til at danne ramme om skiftende udgaver af den landskabelige have. Tilbage står i dag autonome, magtfulde, arkitektoniske rum, hvor alleer danner vægge, vandet i spejldammen og det pastorale landskabs græsflade gulv. Krogede grene og stammer og lysbrydende løv fra de gamle ege skaber en lille tilstræbt uklarhed i et rum af stor styrke, skønhed og klarhed. LAD ROMANTIKKEN BLOMSTRE Af Jeppe Villadsen, journalist Ingen steder i Europa ligger herregårde og slotte så tæt som på Østfyn. Midt i dette eventyrlandskab af godser, alléer og parkanlæg finder vi Glorup Herregård. Glorup Herregård blev opført i 1590 erne som en firefløjet renæssancegård, men blev ombygget i Og netop ombygningen er det bemærkelsesværdige ved Glorup Herregård. Mellem grønne vægge Den kyndige franske havekunstner Nicolas Henri Jardin udarbejdede planen for, hvordan den oprindelige renæssancegård med voldgrav omkring skulle blive omdannet til et lille elegant barokslot med lave hvidkalkede længer. Fra den oprindelige bygning blev kun kældrene bevaret. Samtidig blev der anlagt en af landets tidligste romantiske haver, en såkaldt anglo-kinesisk have. Den strækker sig mellem de grønne vægge fra to mægtige lindealléer, der peger ud i landskabet fra godset. I haven er der spredt egetræer, frugttræer og eksotiske planter i sirlige og regelmæssige mønstre, foruden pavilloner, prydvaser og statuer. Det hele er forbundet af bugtede stier. En dam med et springvand på en lille ø i midten runder anlægget af. Andersens yndlingsgods H.C. Andersen besøgte tit Glorup og havde endda havde sit eget værelse der. Han nåede samlet at tilbringe over et år som gæst på godset.

11 Arkitektur 010 I dag er haven og herregården stort set ligessom efter ombygningen i midten af 1700-tallet og er et vidnesbyrd om det udsøgte og forfinede i datidens arkitektur og ikke mindst havekunst. Som et samlet anlæg er Glorup Herregård et fornemt eksempel på arkitektur, der bygger på store tanker ude fra verden, men er blevet omsat til en dansk sammenhæng. VIDSTE DU Filminstruktøren Carl Th. Dreyer, der står bag kanonfilmene Du skal ære din hustru og Vredens dag, har brugt Hover Kirke i en dokumentarfilm om tro og kirkegang for 200 år siden. Dreyers optagelser er bevaret i sogneforeningens arkiv i form af en smalfilm. Kilde: Jyllandsposten, 3/3-06.

12 Arkitektur 011 FREDERIKSSTADEN UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af kanonudvalget Frederiksstaden er et af de betydeligste nordeuropæiske rokokoanlæg. Den er udviklet langs Københavns havn på et grundstykke med klare grænser. Gadenettet er retvinklet, og planens hovedakser mødes i en ottekantet plads, hvor fire ensdannede palæer er placeret i pladsens diagonaler. Pladsens centrum er markeret med Salys rytterstatue af Frederik V. Kirken danner udgangspunkt for tværaksen, der forbinder den centrale plads med havnen. Bydelens borgerhuse er udført efter et facadeskema, hvor de enkelte huse er symmetriske og har en ensartet etageopbygning, som giver gennemgående vandrette linjer i gadeflugten. Frederiksstaden udgør i kraft af enkle hovedgreb en robust og nuanceret bymæssig helhed af åbne og sluttede rum. Værk: Frederiksstaden, København, Arkitekt: Nicolai Eigtved ( ) Værket findes her: Frederiksstaden, bydel i København Afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. I Frederiksstaden udfoldes grundlæggende dimensioner i arkitekturen til en samlet fortælling. Det er en fortolkning af stedet og af samfundet, der bringes sammen til et symbol i byrummets arkitektoniske komposition. I den rumlige sammenstilling af havn, plads, statue og kirke forbindes billedet af samfundets hierarki med havet og himlen. Pladsens vandrette plan er i pagt med horisonten, og den diagonalt stigende flugt fra rytterstatue til kirkekuppel forbinder stedet med himlens åbning. Fortællingen om byen, borgeren, samfundet og det guddommelige, det fælles værdi-grundlag, er klart og enkelt udfoldet igennem en fuldendt beherskelse af arkitekturens virkemidler. Uden om den centrale fortælling står Frederiksstadens sluttede gaderum med åbne perspektiver imod det fri. KØBENHAVNS ROKOKOKLIMAKS Af Jeppe Villadsen, journalist Frederiksstaden er en del af København, der er grundlagt i 1749, og som det meste pragtbyggeri fra den tid var formålet at forherlige den enevældige kongemagt. Frederik V tog initiativet til, at der skulle opføres en helt ny bydel med adelspalæer, borgerhuse, kirke og hospital - og det fornemme nye kvarter blev meget passende opkaldt efter ham selv. Kongelig fejring Baggrunden for det storstilede projekt var et sammenfald af lykkelige omstændigheder: Det var økonomiske opgangstider, og vigtige handelsfolk ønskede nybyggeri tæt ved havnen til boliger, administration og lagerplads. Og sidst men ikke mindst ønskede kongen at fejre 300-året for Den Oldenborgske Kongeslægt med et byggeri, der vakte opsigt. Ottekantet centrum Hele gadenettet i Frederiksstaden er retvinklet. Den ottekantede Amalienborg Slotsplads udgør det monumentale centrum. Her krydser bydelens to hovedakser - Amaliegade og Frederiksgade - hinanden. Rundt om den ottekantede plads, som vi i dag kender som Amalienborg Slotsplads, blev der bygget fire adelspalæer, alle ens i det ydre, men forskellige indvendig.

13 Arkitektur 012 Styr på facaderne Kongens hofarkitekt, Nicolai Eigtved, var arkitekt på hele projektet. Og han stillede strenge krav til udformningen: Alle hushøjder, vinduer og gesimser skulle flugte med hinanden, og Eigtved skulle selv udarbejde eller godkende alle byggeprojekter, så byggeriet fik den ønskede ensartethed. Frederiksstaden regnes for et sublimt højdepunkt i europæisk byplanlægning og arkitektur. Det er uden sammenligning det fornemmeste værk i dansk rokokoarkitektur og kan måle sig med anlæg fra samme tid i byer som Paris, Wien og Berlin. VIDSTE DU Manden bag så berømte arkitektoniske perler som Christianskirken og Frederiksstaden, arkitekten Nicolai Eigtved, findes ikke afbilledet nogen steder. Filminstruktøren Nils Vest hævder dog i dokumentarfilmen Arkitekten der blev væk at kunne bevise, at Eigtveds værste rival, arkitekten Lauritz de Thurah, fik indføjet en figur i sit gravmæle, der skulle forestille Eigtved som djævel.

14 Arkitektur 013 VOR FRUE KIRKE UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af kanonudvalget Den romantiske klassicisme repræsenter en brydningstid: For klassicisterne havde kunsten opnået sit ypperste stadie i antikken, og det var klassicismens ambition at søge den balance i kunst og arkitektur, som man havde fundet i den antikke fortid. For oplysningstidens revolutionære arkitekter, som inspirerede C.F. Hansen, var arkitekturen imidlertid kun ved sin begyndelse. Denne spænding imellem et kendt forbillede og en ny begyndelse er manifesteret enkelt og skarpt i Vor Frue Kirkes arkitektur. Det ses i den beherskede kompleksitet mellem kirkens ydre form og indre rum. Og i den rolige monumentale sammenstilling af bygningslegemerne, hvor kirkeskib, apsis, tårn og portal udgør en tæt sammenføjning af selvstændige elementer med hver sin karakter. Værk: Vor Frue Kirke, København Arkitekt: Christian Frederik Hansen ( ) Værket findes her: Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Nørregade København K Revolutionsarkitekturen, som Vor Frue Kirke repræsenter på dansk, er den moderne arkitekturs begyndelse. En enkel kubisk form, en rationel rumorganisering og en frigjorthed i omgangsformen er nye kendetegn, som peger frem mod vor tid. I kirkerummet fremhæves forskellen mellem et stueplan, der betoner den ceremonielle dimension i rummets længdeakse mod alteret og de åbne søjlevægge i 1. etages højde, der spænder kirkerummet ud på tværs, i en modstilling heraf. Thorvaldsens figurer står på gulvet fri af deres nicher, og det samlede indtryk af rummet er, med C.F. Hansens egen formulering, som et åndeligt kunstmuseum. Et kraftfuldt rum, der også er en kirke. En bygning med markerede forskelle, der også er et hele. En milepæl og en åbning i byens væv og strøm. KØBENHAVNS LYSE TEMPEL Af Jeppe Villadsen, journalist Vor Frue Kirke har en barsk historie. Gennem århundrederne er kirken brændt og ødelagt seks gange. Sidste gang var, da den engelske flåde bombarderede København i 1807 og sigtede efter kirkens spir, der ragede højere op end noget andet og var byens stolthed. Spiret brød i brand og oplyste det indre København som en mægtig fakkel. Arkitekten C.F. Hansen fik opgaven med at tegne en ny hovedkirke for København, der skulle bygges på ruinerne af forgængeren. Ikke tid til udskejelser Det var en mørk tid præget af nederlaget til englænderne, en statsbankerot og Danmarks afståelse af Norge til den svenske konge. Tiden var ikke til udskejelser. Og her passede C.F. Hansens stilfærdige stil og rene linjer godt. Han skabte en tempellignende bygning, der ikke lignede andre kirker på den tid. Udefra er kirken gennemført i nyklassicistisk stil inspireret af det antikke Grækenland. Det ses tydeligt med den store græsk-doriske søjleforhal, som møder dig fra gaden. Også det kompakte tårn adskilte sig bemærkelsesværdigt fra de prangende spir, man så i resten af byen. Egentlig ville C.F. Hansen helst helt undgå spir og tårne - det havde de antikke templer nemlig ikke. Men Frederik VI mente ikke, det kunne undværes. Tårnet skulle indgyde borgerne gudfrygtighed!

15 Arkitektur 014 For at understrege bygningens antikke look bestilte man datidens store danske billedkunstner Bertel Thorvaldsen (se evt. i Kanon for Billedkunst), der på det tidspunkt boede i Rom, til at udsmykke kirken med skulpturer. Modernistisk forløber Det lykkedes C.F. Hansen at skabe et kirkerum, der med sine rene linjer udstråler ro og harmoni. Med sin beherskede brug af udsmykning og detaljer repræsenterer Vor Frue Kirke den moderne arkitekturs begyndelse i Danmark. Til forskel fra tidligere kirkers mere pompøse og guldbesmykkede kirker peger det det enkle og uhøjtidelige formsprog i Vor Frue Kirke frem mod vor tid. VIDSTE DU Manden bag Vor Frue Kirke, arkitekten C.F. Hansen, var bestemt ikke nogen sen starter, allerede ved tiårsalderen begyndte han på Kunstakademiets Arkitektskole. Kilde: Vor Frue Kirkes hjemmeside.

16 Arkitektur 015 DYREHAVEN UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af kanonudvalget I midten af 1800-tallet gennemgik Danmark en bølge af national identitetsfølelse, og et af de synlige resultater er Jægersborg Dyrehaves omdannelse fra 1700-tals jagtpark til det moderne borgerskabs park. Danmark har baseret en stor del af sin kulturelle identitet på dyrkningslandskabet. Dyrehaven som repræsentant for dette i sin idealiserede, stiliserede, kunstneriske form, har en umistelig værdi. Dyrehaven er et uomgængeligt arkitekturværk af stor skønhed og styrke, der har formet generationers syn på digte-, maler-, bygnings- og landskabskunst. Med hegn og røde låger, alléer og indelukker, der danner ramme om Eremitageslettens bevægede gulv, fremhævet af egeog bøgemassiver og Lauritz de Thurahs Eremitageslot, er Dyrehaven indbegrebet af arkitektur som rumkunst, tilføjet det aspekt af dyrkningskunst, der kan skabe grobund for erkendelse. I skovene omkring Dyrehaven er i tillæg opstået nogle af landets mest attraktive boligkvarterer, hvad arkitektonisk og landskabelig kvalitet angår. Værk: Dyrehaven, Jægersborg, København, 1846 Arkitekt: Rudolph Rothe ( ) Værket findes her: Dyrehaven, Jægersborg, København Dyrehaven Klampenborg Staunings Plæne, Hvidøre Strandpark (C.Th. Sørensen og Povl Baumann) og Bellevue Strand med omklædningsrum, livreddertårn, Bellevue Teater, etagehusene Bellavista og rækkehusene Søholm (Arne Jacobsen) skaber sammen med den nye Strandvej, hvorfra der er en storslået udsigt langs den sjællandske kyst, et ganske særligt område, der vidner om det moderne, frisindede, sorgløse liv levet i lys, luft og bevægelse. Dyrehaven og Bellevue kan ses som vidnesbyrd om dansk arkitekturs omskrivning og forankring af internationale tanker og værker. BORGERSKABETS GRØNNE PARADIS Af Jeppe Villadsen, journalist Bare ti kilometer fra Københavns Rådhusplads strækker Jægersborg Dyrehave sig som et ti kvadratkilometer stort natureldorado. Bakkerne, sletterne, Eremitageslottet og de over stykker hjortevildt giver Dyrehaven en storslået karakter, som man ikke finder lignende andre steder i Danmark. Med den nemme adgang kombineret med stedets store naturoplevelser har Dyrehaven i flere hundrede år været Danmarks mest besøgte og elskede skov. Der går en lige linje fra 1800-tallet, hvor den årlige skovtur i Dyrehaven var den vigtigste årlige begivenhed for mange københavnske familier, til i dag, hvor syv millioner mennesker årligt besøger haven. Borgerskabets park Dyrehaven, som den ser ud i dag, er resultatet af den første kongelige haveinspektør, Rudolph Rothes, bestræbelser på at omdanne området fra skovbrug og jagtterræn til det moderne borgerskabs park. I 1843 blev det besluttet, at Dyrehaven ikke længere skulle benyttes til skovdrift, men behandles som lystskov. Det betød, at det nu først og fremmest handlede om at bevare og forstærke områdets maleriske skønhed. Træerne fik lov at blive ældgamle og falde om og rådne naturligt.

17 Arkitektur 016 Billedet af idyl Dyrehaven med dens egetræer, kronvildt og småsøer har lige siden repræsenteret et danmarksbillede, som mange opfatter som noget af det mest ægte danske, og som talrige malere og digtere har skildret gennem tiderne. I skovene omkring Dyrehaven er i tillæg opstået nogle af landets mest attraktive boligkvarterer - både når det gælder arkitektur og landskabelige kvaliteter. Ikke mindst Arne Jacobsens byggerier frem mod midten af 1900-tallet har været med til at skabe et ganske særligt område, der vidner om et Danmark på vej ind i en ny lys, moderne og mere frisindet tid. VIDSTE DU Eremitageslottet er den mest kendte bygning i Dyrehaven. Slottets navn skyldes den specielle taffelmaskine, som arkitekten Lauritz de Thurah indrettede i slottets spisesal. Bordet blev sænket ned i køkkenet for at blive dækket med mad, og derefter hejst op igen. Så kunne man spise uden at blive forstyrret af tjenestefolk; en ermitage (i ensomhed). Taffelmaskinen eksisterer ikke længere. Kilde: Torben Christiansen og Peter Lassen: Dyrehaven, Politikens Forlag 2005.

18 Arkitektur 017 LÆGEFORENINGENS BOLIGER UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af kanonudvalget Lægeforeningens Boliger er et af de tidligste eksempler på en åbning af karrébyen, der skaber luft og lys i boligerne. Facader, planer og snit og tekniske sanitære løsninger har fokus på lysindfald, rengøring og udluftning. Bygningernes højde og afstandsforhold optimerer lysforholdene i arealerne mellem husene, der ligesom træerne og de små forhaver danner variation og grundlag for liv og social kontakt mellem beboerne. Boligerne markerer et skift i måden at opfatte boligen på i Danmark. De smukke velproportionerede huse udgør det overbevisende grundlag for de første sociale boligbyggerier i Danmark, hvor beboerens ve og vel bliver afgørende for byggeriets udformning. Værk: Lægeforeningens boliger, København Arkitekter: Michael G. Bindesbøll ( ), Vilhelm Klein ( ) Værket findes her: Lægeforeningens Boliger, Brumleby 2100 København Ø Dette gælder både for selve boligen og for det sociale liv mellem husene. Bebyggelsen markerer således grundlæggelsen af en social bæredygtig tænkning, der siden udviklede sig til et forbillede i verden med en over 100 år lang tradition for opførelse af sociale/almennyttige boliger. Dét at byggeriets udformning tager udgangspunkt i menneskets trivsel, er siden blevet kendetegnende for arkitektonisk kvalitet og det mest verdensberømte mantra i den danske arkitekturtradition at et demokratisk samfund vedkender sig et ansvar for alle borgeres trivsel. Den boligsociale og -politiske tænkning fik stor betydning for udviklingen af velfærdsstaten og fremstår som et solidarisk projekt beslægtet med andre store danske fællesskabte projekter som andelsbevægelsen og folkehøjskolen. LYS, LUFT OG RENLIGHED Af Jeppe Villadsen, journalist For helt at forstå det skelsættende ved Lægeforeningens Boliger - eller Brumleby, som de hedder i folkemunde - skal man tænke sig tilbage til den tid, hvor de blev bygget. I gennem århundreder var København blevet tilbygget stadigt tættere inden for byens volde. Folk boede meget tæt og uhygiejnisk i mørke baggårde og stinkende gyder. I sommeren 1853 blev byen hærget af en voldsom koleraepidemi, der kostede omkring københavnere livet i løbet af få måneder. Det stod klart, at der var brug for nye, luftige byplaner. Sunde rækkehuse Men allerede inden epidemien var afblæst, havde en gruppe læger taget initiativ til at opføre et nyt boligområde på det dengang afsondrede Østre Fælled. Nu skulle der skabes sunde, men billige boliger til arbejderklassen. I foråret 1854 stod de første længer klar til indflytning: gule og hvide rækkehuse i to etager med tilhørende små forhaver og grønne områder.inspirationen til husenekom fra de italienske landarbejderboliger.

19 Arkitektur 018 Børnehave og bibliotek Brumleby er et af de tidligste eksempler på et boligbyggeri, som åbner byrummet op og sender lys og luft ind i boligerne.de følgende år blev boligerne desuden udstyret med en stribe fællesfaciliteter: børnehave, badeanstalt, mødesal, bibliotek og Københavns første brugsforening. Forbillede for eftertiden Dermedmarkerer Brumleby et skift i måden at opfatte boligen på i Danmark. Bydelen repræsenterer en arkitektur, der tager udgangspunkt i menneskets trivsel. Og den har været med til at grundlægge den sociale bæredygtige tænkning, som er kernen i den danske velfærdsstat, og som siden har udviklet sig til et forbillede i verden. VIDSTE DU Berlingske Tidende skrev d. 1. april 1998 en gribende historie om at den verdensberømte forfatter Peter Høeg, havde købt hele Brumleby for et trecifret millionbeløb. Peter Høeg har selv boet i Lægeforeningens Boliger og ville indrette hele Brumleby til et refugium for Den Tredje Verdens forfulgte kvinder og børn. Artiklen viste sig at være en aprilsnar.

20 Arkitektur 019 MARIEBJERG KIRKEGÅRD UDVALGETS BEGRUNDELSE FAKTA Af Kanonudvalget Skoven, dens lysninger, enge og overdrev har eksistentiel betydning, fordi Danmark er et skovland, hvor rydninger er en forudsætning for dyrkning. Mariebjerg Kirkegård har kunstnerisk betydning, fordi rydningen hér er omsat til dyrkningskunst og arkitektur. Dyrkningslandskabets enge, grøftekanter, stendiger og grønsværsgange langs veje, markhegn og bryn genfindes i lysningen i den skov, der danner ramme om gravkvartererne. Mariebjerg Kirkegård har desuden betydning som gennembrudsværk for det moderne, fordi den viser, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem kirkegård og gravsteder, mellem enhed og helhed. Det kunstneriske problem er løst efter en æstetisk organisationsmetode, der er udsprunget af en nyklassicistisk tankegang, der går ud på at acceptere og organisere monumenterne i en landskabelig situation. Værk: Mariebjerg Kirkegård, Gentofte Arkitekt: Gudmund Nyeland Brandt ( ) Værket findes her: Mariebjerg Kirkegård Mariebjergvej Gentofte Resultatet er en række regelmæssige kvarterer indrammet af takshække kædet sammen af elme- og pilealleer. I denne arkitektoniske, rumlige orden er der indføjet den lille ønskede uklarhed, som også er en væsentlig del af det moderne havekunstneriske udtryk, i form af letløvede eksotiske træer og buske og blomstrende, hjemmehørende frugttræer. Mariebjerg Kirkegård med Frits Schlegels kapel er et enestående eksempel på et hjemsted for mennesker efter livet. Et landskab der er en kunstnerisk forfinelse sat i en arkitektonisk og demokratisk ramme. DEN MODERNE GRAVPLADS Af Jeppe Villadsen, journalist Et kig fra luften hen over Mariebjerg Kirkegård afslører et stramt skematisk mønster over et kæmpemæssigt område: træer på snorlige rækker, skarpt klippede hække, kvadratiske felter - et sirligt og velordnet system indrammet af skov. Et net af store alléer skærer sig gennem kirkegården, der igen er underinddelt af lange meterhøje hække. Danmark i koncentrat Træer, planter og buske bruges til at skabe en lang række adskilte gravrum med hver deres helt forskellige udtryk - fra det meget plejede til det skovagtige. Hvert rum indeholder en fortolkning af karakteristiske dele af det danske landskab. Her er grøftekanter, små blomsterenge, skovlysninger, marker, bevoksede skråninger osv. Mariebjerg Kirkegård er et bud på, hvordan man skaber en sammenhængende helhed på trods af folks forskellige ønsker til, hvordan deres gravplads skal se ud. Løsningen er de forskellige typer af afgrænsede rum for forskellige slags grave. Samtidig skaber rummene intimitet omkring gravstederne. Grøn modernisme Med sin ambition om at skabe orden og sammenhæng mellem kirkegården og de enkelte gravsteder er Mariebjerg Kirkegård en del af modernismens gennembrud i Danmark. Anlægget er blevet efterlignet mange steder i landet. Det har opnået stor international anseelse og betragtes som et hovedværk i europæisk havekunst.

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Fra 1.270 2.068 m² i smuk fredet palæejendom tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj 1 FLOTTE LAVENERGIBOLIGER I HJORTSHØJ Boligkontoret Århus opfører 65 nye og energirigtige boliger i et skønt naturområde, som samtidig ligger

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1.

DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag den 1. Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet - UgebrevetA4.dk 30-06-2015 22:50:42 DESIGNERPOLITIK Demokratisk design sætter dansk arkitektur i førersædet Af Mette Trudsø Susanne Sayers Onsdag

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig.

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig. Jubilæum, Højbakkegård Maj 2008 Goddag alle sammen. Mit navn er Ruth Campau. Til hverdag er jeg billedkunstner her i dag taler jeg som kunstkonsulent for Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST UBST har

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by!

LØRDAG 2. APRIL. Os og vores værter, Rachel og Mattias. Down-town Canberra, en mennesketom by! LØRDAG 2. APRIL I den her weekend skal vi til Canberra og besøge Rachel og Mattias, som jeg boede sammen med i Århus (se desuden 26. februar). De arbejder begge på Canberra Universitet Rachel som phd-studerende

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler -

Den ægte vare. Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring. Fagmanden anbefaler - Fagmanden anbefaler - Den ægte vare Nye vinduer og døre fra Outrup for optimalt energiforbrug og bedre sikring! Outrups greb er designet af Monica Ritterband 1 Uanset hvordan du bor Outrup har de rigtige

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere