Temadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation. Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation. Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder"

Transkript

1 Temadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder

2 Program Ankomst (Kaffe/the) Velkomst, Epilepsihospitalet PCDH19 symptomer Ovl. Helle Hjalgrim At have et barn med en kronisk sygdom Neuropsykolog, Merete Skou Frokost (inkluderet) Den genetiske baggrund/forskning Molekylærgenetiker, Rikke S. Møller Pause (Kaffe/the) Behandling Ovl. Helle Hjalgrim

3 Pressemeddelelse Regionernes spareplan betyder, at hospitalet må lukke to specialafdelinger og afskedige godt 100 medarbejdere. Desuden må Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund ikke behandle flere patienter i år. Epilepsipatienter står uden behandlingstilbud i resten af 2011, fordi regionerne ikke længere vil betale for deres behandling. På et netop afholdt bestyrelsesmøde har Filadelfias bestyrelse med baggrund i Regionernes beslutning om stop for betalinger set sig nødsaget til at beslutte, at Epilepsihospitalets specialafdeling for svært fysisk og psykisk udviklingshæmmede epilepsipatienter og afdelingen for unge epilepsipatienter begge de eneste af deres art i Danmark - lukker. Derudover erkender bestyrelsen, at der ikke kan tages flere patienter ind i år.

4 Årsagen til de omfattende beslutninger er, at Regionerne insisterer på, at den nye driftsoverenskomst allerede fra i år skal omfatte al epilepsibehandling på Filadelfia og være beløbsmæssigt begrænset til den såkaldte fritvalgsramme, der er fastsat i Finansloven. I kroner betyder det, at driftsbudgettet bliver reduceret fra 155 mio. kr. til godt 74 mio. kr. Det er imidlertid ikke muligt at drive et højt specialiseret epilepsihospital i Danmark for 74 mio. kr. Derfor skal der hurtigt findes supplerende finansieringsmuligheder. Hvis ikke vil Epilepsihospitalets eksistens være truet.

5 Lukningen af de to afdelinger får uundgåeligt konsekvenser for andre afdelinger på Epilepsihospitalet, som har eksisteret siden Alle funktioner vil blive ramt af nedskæringer. Konsekvensen for Danmarks epilepsipatienter er lange ventelister og et klart ringere behandlingstilbud. Desværre har det også trukket ud med at få aftaler i stand under det udvidede frie sygehusvalg, som kunne være en mulighed, når epilepsipatienter har ventet mere end 1 måned på behandling i det offentlige sygehusvæsen.

6 I halvandet år har Filadelfia ligget i forhandlinger med Regionerne, og tidligere i år gik daværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ind i sagen. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne og 2020-planen tilkendegav et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas Møller, at Epilepsihospitalet Filadelfia skulle sikres overlevelse i form af driftsvilkår, der kunne sikre et højtspecialiseret niveau på Danmarks eneste epilepsihospital. Trods adskillige møder i Sundhedsministeriet er der ikke opnået et fællesresultat.

7 Filadelfias vision Den bedste helhedsorienterede behandling på internationalt niveau til mennesker med epilepsi, søvnforstyrrelser eller erhvervet hjerneskade

8 Epilepsihospitalet Danmarks eneste specialhospital for epilepsipatienter Hospitalet drives af den selvejende non-profit institution Filadelfia Der er på Filadelfia ca. 850 medarbejdere, hvoraf de 450 arbejder på Epilepsihospitalet Hospitalet drives efter en driftsoverenskomst med Region Sjælland, som denne region indgår på vegne af landets 5 regioner Epilepsihospitalet har regionsfunktion og højt specialiseret funktion i epilepsi både vedrørende børn (pædiatri), voksne (neurologi) og i klinisk neurofysiologi (fagområde neurologi)

9 Et af fokusområderne At fastslå og videreudvikle Epilepsihospitalets position som nationalt og internationalt center for forskning i epilepsi og deraf afledte indsatsområder Grundlaget for en forskningsstrategi er de sidste 5 års bevidste satsning på forskning med professorat, Ph.dstuderende, samarbejde med Universiteter i Danmark og internationale partnere samt muligheden for at klinisk ansatte læger får arbejdstid til forskning

10 Strategiske mål Epilepsihospitalet vil udføre biomedicinsk, genetisk og klinisk forskning med det formål at kunne give vore patienter den bedste helhedsorienterede behandling Epilepsihospitalets forskning vil være på internationalt niveau og kunne tiltrække eksterne forskningsmidler, samarbejdspartnere og forskere Nye indsatsområder/nye tilbud til epilepsipatienter

11 Forsknings-udgangspunkt Epilepsihospitalet har i dag en bredt funderet forskningsplatform. Al forskning tager udgangspunkt i et eller flere områder relateret til epilepsi Epidemiologi Ætiologi Diagnostik Behandling Rehabilitering

12 Baggrund epilepsi og genetik I dag ved vi at forskellige genetiske faktorer bidrager til forskellige typer af epilepsi Det er vist ved epidemiologiske, kliniske og molekylære studier De forskellige studier har identificeret talrige genetiske forandringer, der medfører eller øger risikoen for udvikling af visse typer af epilepsi

13 Definitioner Hvorfor er det nødvendigt med definitioner For at være sikre på at vi taler om det samme

14 Sygdom En sygdom eller medicinsk tilstand er en abnorm tilstand i en organisme som nedsætter organismens funktion, associeret med specifikke symptomer eller tegn. Kan skyldes eksterne faktorer som for eksempel infektioner eller interne faktorer som for eksempel genetiske forandringer. Hos mennesket bruges sygdom ofte bredt om enhver tilstand, der medfører smerter, dysfunktion, stress, sociale problemer og/eller død for den pågældende.

15 Symptom - definition Et symptom er en synlig/målbar effekt, som regel af en sygdom. I forbindelse med diagnosticering af sygdomme, anvendes symptomerne som indikatorer for, hvilken sygdom det drejer sig om.

16 Syndrom - definition I medicin og psykologi refererer syndrom til associationen af adskillige klinisk genkendelige tegn, symptomer, fænomener, karakteristika often optrædende sammen. Stammer fra græsk (løber sammen). Bruges om et sæt af genkendelige træk, hvor den bagved liggende årsag/mekanisme (patofysiologien) ikke er kendt. Et syndrom-navn bruges ofte efter man har påvist den tilgrundliggende årsag også selv om forskellige årsager giver samme syndrom Mange syndromer er opkaldt efter den person, der først definerede dem eponymer.

17 Andre ord Fænotype Hvad man kan se Udseende Adfærd Sygdomme Etc Genotype Arvemassens sammensætning - forandring i arvemassen

18 Sygdommen - Epilepsi En af de hyppigste, kroniske neurologiske sygdomme Til enhver tid vil mellem 0.7 og 1% af en befolkning have epilepsi 25% har epilepsidebut før de fylder 15 år Epilepsidiagnosen kan stilles på baggrund af gentagne, spontant optrædende og klinisk observerbare epileptiske anfald og evt. understøttes af EEG

19 Symptomet epileptiske anfald Samtlige epileptiske anfald er forårsaget af en abnormt optrædende og ukontrolleret elektrisk aktivitet i nervecellerne i større eller mindre områder af hjernen Hjernens funktioner bryder sammen i nogle få sekunder eller minutter og genopbygges med større eller mindre hastighed bagefter Mange forskellige typer af anfald

20 Symptomet epileptiske anfald Feberkramper kramper udløst af feber Generaliserede anfald Tonisk-kloniske Toniske Absencer Atone anfald Myoklonier Partielle anfald

21 Syndromet PCDH19 - EMRF Epilepsy and Mental Retardation (EFMR) epilepsi og mental retardering hos kvinder blve beskrevet første gang i 1971 af Jungberg et al (MIM ) EFMR er en epileptisk encefalopati et epilepsisyndrom hvor den elektriske aktivitet i hjernen menes at være årsagen til de symptomer der udvikles incl. MR I 2008 påvises det at forandringer i PCDH19 er årsagen til EFMR (Dibbens et al) Forandringer i genet medfører udelukkende symptomer hos piger

22 PCDH19 - protocadherin PCDH19 koder for protocadherin 19 Stærkt udtrykt i CNS Man mener at protocadheriner er involveret i reguleringen af synapsetransmission og dannelse af specifikke synapseforbindelser i hjernen efter fødslen

23 Det typiske forløb ved PCDH19 Normal graviditet og fødsel Normalt udseende Den psykomotoriske udvikling er normal frem til epilepsidebut

24 Anfaldsudvikling Første anfald kommer i alderen 6 mdr. 6 år Ofte associeret med feber Ofte voldsom debut kan forveksles med CNS-infektion Anfaldene er vanskelige at behandle Ikke provokerede af lys/blinken/flimren

25 Anfaldsudvikling Anfaldene kommer ofte ophobede i perioder med varierende hyppighed måneder/år Status epilepticus er ikke meget almindeligt Anfaldshyppigheden øges gradvist og ophører ofte omkring 12-års alderen. Ingen relation til medicinsk behandling.

26 Den kognitive udvikling Meget bredt spektrum ikke sikkert relateret til anfaldenes sværhed eller hyppighed Normal begavelse til dyb mental retardering >70% har kognitive og/eller psykiatriske problemer som 2-3 årige Problemer med opmærksomhed og koncentration ADHD-lignende problematik Anlægsbærende mænd Normal begavelse

27 Den adfærdsmæssige udvikling Tvangspræget adfærd Ritualer Perseverering Aggressiv adfærd Udadreagerende Selvskadende Autistiske træk/autisme Forstyrrelse i socialt samspil Forstyrrelse i kommunikation Forstyrrelse i forestillingsevnen

28 PCDH19 contra SCN1A PCDH19 debuterer senere Sjældnere status epilepticus, Sjældnere myoklone anfald og absencer Mindre mental retardering

29 Typisk Dravet syndrom Anfaldsdebut omkring 6 mdr. Herefter hyppige krampeanfald ofte i forbindelse med feber og ofte udviklende sig til febrile status epilepticus. Mellem 1 og 4 års alderen kommer andre anfaldstyper, incl. partielle anfald, absencer, myoklonier og atone anfald. Anfaldene fortsætter typisk og er behandlingsrefraktære Børn med Dravet syndrom udvikler sig normalt i de første leveår, herefter går det langsommere med udviklingen og MR er almindeligt.

30 Forskel i debut tidspunkt SCN1A Antal patienter EFMR Familier Anfaldsdebut (mdr)

31 De anlægsbærende mænd Der eksisterer ikke undersøgelser, der med sikkerhed har påvist særlige træk eller symptomer Anlægsbærende mænd får ikke epileptiske anfald og de er normalbegavede I et lille studie blev de anlægsbærende mænd beskrevet som værende tvangsprægede, stive og infleksible dette blev dog ikke bevist med diverse tests. Det er værd at bemærke at i studier af familier til børn med klassisk autisme ses det ofte at forældre og søskende har en bredere fænotype ofte i form af at være tvangsprægede, stive og infleksible

32 International kontakt Hjemmesiden er på italiensk og spansk, men gruppen arbejder på at få den oversat til alle sprog. De har oprettet en international gruppe på facebook Gruppen har på nuværende tidspunkt 28 medlemmer Man ønsker at etablere en international gruppe men har brug for kontakter til alle lande Diego Jimenez far til Emma med PCDH19, rejser gerne til møder. Han har en lejlighed i Torremolinos, der kan bruges, hvis en dansk familie ønsker at besøge dem.

33 Behandling

34 Anfaldsbehandling længerevarende Ingen entydige anbefalinger Afhængig af anfaldstypen Generaliserede anfald Partielle anfald Nogle nyere rapporter om at Keppra skulle have effekt

35 Anfaldsbehandling akut Frisium

36 Behandling generelt Hvilket symptom er det fremherskende Det værste symptom skal behandles først PCDH19 mutation er ingen kontraindikation til behandling af adfærdsmæssige problemer. Heller ikke kontraindikation for vaccinationer

37 Behandling generelt Pædagogiske tiltag Struktureret pædagogik TEACCH ikke kun til personer med autisme Målsætninger i TEACCH, bl.a.:» At gøre personen bekendt med årsag og virkning.» Kommunikation» Udvikling af meningsfulde færdigheder. Her tænkes på grundlæggende færdigheder som personlig pleje, kommunikation, boglige og erhvervsmæssige færdigheder, fritids og kreative interesser og det at kunne fungere i et fællesskab.

38 TEACCH Stærke sider og interesser. Alle personer har stærke sider og interesser, som man kan hjælpe dem med at få mere ud af. Omhyggelig, løbende vurdering. Alle besidder potentiale til at forbedre deres færdigheder. Alle personer har huller i deres færdigheder og alle har de potentiale til fremskridt. Hjælp til at forstå betydning. Personer med MR/autisme/autistiske træk har begrænsede evner til at forstå betydning af oplevelser og erfaringer, i det hele taget det at forstå betydning. Man kan ikke forvente at de forstår, hvorfor vi beder dem om at gøre bestemte ting. De har problemer med at fortolke og se sammenhænge i oplevelser, erfaringer og adfærd.

39 TEACCH Uvillighed som følge af manglende forståelse Meget af den uhensigtsmæssige adfærd som udvises, skyldes de kognitive vanskeligheder med at forstå, hvad der forventes. Det er yderst sjældent, at personer med MR/autisme/autistiske træk med overlæg er trodsige eller provokerende. Hvad der må opfattes af andre som modvillighed, trods, aggressivitet, provokation eller lignende, vil sjældent være rigtigt. Langt mere sikkert er det, at personen ikke har forstået de ord, der er blevet anvendt, den mimik og kropssprog eller de sociale forventninger, der er i den givne situation. Forældresamarbejde I planlægning af tiltag eller undervisning er det vigtigt at være opmærksom på det miljø den pågældende person bevæger sig i. Her tænkes især på familier, bosted, studier, fritidsinteresser osv. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i den kontekst personen skal forholde sig til. Her er det især vigtigt at være opmærksom på den kultur, der er i de givne kontekster.

40 TEACCH Undervisningsteknikker: Visuel præsentation af stoffet. Da personer med autisme/autistiske træk er meget visuelle, og verbale forklaringer sjældent er effektive overfor dem, gøres der meget brug af billeder, andre materialer, fysisk struktur. Fra toppen mod bunden, fra venstre mod højre. Da en arbejdsproces kan være yderst kompliceret, er det vigtigt at lære strategier for hvordan arbejdet kan organiseres. Færdig - det er vigtigt, at blive opmærksom på begrebet færdig.

41 Berhandling generelt Eksempel på kommunikationsredskab Boardmaker Et af de meget anvendte kommunikationsprogrammer er Boardmaker. Det er et grafisk databaseprogram til Macintosh og Windows, som indeholder mere end 3000 billedkommunikationssymboler inddelt i kategorier, der kan kombineres med tekst. Desuden kan Boardmaker bruges som et tegneprogram.

42 Behandling generelt Boardmaker kan bruges til mange forskellige ting såsom at give udtryk for ønsker, at give informationer om kommende aktiviteter og øve ordlyde. Det bruges også som et læreredskab til arbejdsopgaver. Brugen af Boardmaker er afhængig af brugerens rummelighed, da programmet har så mange muligheder, at det let kan forekomme kaotisk.

43 Opmærksomhedsproblemer Centralstimulerende stoffer Methylphenidat Ritalin, Ritalin Uno, Concerta Motiron Equazym Atomoxetin Strattera

44 Impulsivitet Risperdal

45 Ritualer, angst, aggression Kognitiv terapi afhængigt af kognitivt udviklingsniveau Anafranil (gammelt stof) SSRI (selektive serotonin reuptake hæmmere)- medicinen virker ved at hindre, at serotonin bliver genoptaget fra kontaktområdet mellem hjernecellerne, således at kommunikationen mellem hjernecellerne forløber lettere sertralin (Zoloft), citalopram (Cipramil) fluoxetin (Fontex) fluvoxamin (Fevarin) paroxetin (Seroxat) escitalopram (Cipralex)

46 Ritualer Ved visse former for svært behandlelig OCD, hvor der ikke har været effekt af medicin, heller ikke efter øget dosis eller skift til andet SSRI-præparat eller Anafranil, kan man ofte opnå en gunstig virkning ved et tillæg af lille dosis antipsykotisk medicin, risperidon (Risperdal) eller quetiapin (Seroquel) Virkningen kan skyldes, at man får en påvirkning af et tredje signalstof, dopamin, der også er involveret i OCD.

PCDH19 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder

PCDH19 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder PCDH19 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder Deltagere Caroline 10 år debut 7 mdr Rebecca 5 år debut 11 mdr Celina 2 år debut 15 mdr Olivia 12 år debut spæd Julie 14 år debut 11 mdr Sofie

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Driftsoverenskomst 2014-2017

Driftsoverenskomst 2014-2017 Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge. Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed

SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge. Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed Behandling af depression hos gravide 10% af de gravide rammes

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings

Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Epilepsi og sygepleje

Epilepsi og sygepleje Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

STXBP1 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder

STXBP1 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder STXBP1 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder De danske familier Frederik 3 år, debut 4½ mdr ES, KD, VNS, multihandicappet, dårligt syn, feber god behandling. 4-5 anfald dgl Iben, 3½, debut

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Redaktion: Stine Kjær, Jacob Brønnum og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter Socialstyrelsen

Redaktion: Stine Kjær, Jacob Brønnum og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter Socialstyrelsen Kolofon Titel: Epilepsisyndromer Copyright 2014 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, 2014 1. udgave Elektronisk udgave: ISBN 978-87-93052-56-7 Forfattere: Helle Hjalgrim, speciallæge Kirsten Juul,

Læs mere

Diagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger)

Diagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger) Diagnoser symptomer og forståelse Forløb fra børn til voksne Kort om behandling Specialpsykolog Søren Glistrup Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger) Vedtagne afgrænsninger

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling

Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling Af Flemming André Philip Ravn, lektor i psykologi Publiceret 24. august 2014. Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD

Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD 2 Skovbrynet er en selvejende institution i landlige og naturskønne omgivelser uden forstyrrende momenter. Stedet er

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Mit hospitalspas. Til mennesker med autisme.

Mit hospitalspas. Til mennesker med autisme. Mit hospitalspas Til mennesker med autisme www.autismeforening.dk inspireret af National Autistic Societys folder: My Hospital Passport Oversættelse og tilpasning til dansk kontekst: MIT HOSPITALSPAS TIL

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere