DANSK MODE Historie Design Identitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK MODE Historie Design Identitet"

Transkript

1 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 1 DANSK MODE Historie Design Identitet

2 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 2 Dansk mode Historie, Design, Identitet 2006 MOKO: Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding, Center for Designforskning og forfatterne. Redigeret af Thomas SCHØDT RASMUSSEN Tekst: Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE Design og billedredaktion: Jeanne BETAK CLEEMANN Tryk: Danmarks Designskole Printcenter Alle illustrationer er forbeholdt denne publikation og må ikke kopieres eller reproduceres i anden sammenhæng. For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten på denne måde er krænket, er det sket utilsigtet. ISBN Danmark 2006

3 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 3 Thomas SCHØDT RASMUSSEN/ red DANSK MODE Historie Design Identitet MOKO

4 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 4 Indholdsfortegnelse 7 Indledning Thomas SCHØDT RASMUSSEN 9 DEL I DANSK MODE set indefra 11 Kapitel 1 DANSK MODE en branchehistorisk oversigt Marie RIEGELS MELCHIOR »Nød lærer nøgen kvinde at spinde«dansk modeindustri bliver til Design som konkurrenceparameter De danske modemesser Trendforecasting og andre markedsføringsinitiativer Pris på moden Skiftende forbrugsmønstre og deres betydning for modeindustrien Outsourcing af den danske modeproduktion Dansk modegeografi 29 Dansk modeindustri i dag 33 Kapitel 2 Hvad er dansk mode? tre fortællinger gennem et halvt århundrede Marie RIEGELS MELCHIOR 34 Mode og identitet Dansk mode en skandinavisk fortælling 40 Dansk mode en international fortælling 42 Dansk mode en dansk fortælling 46 Dansk mode nu og i fremtiden? 49 Kapitel 3 Dansk mode eller dansk design Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE 51 Dansk design hvad er det? 52 Dansk design og dansk mode på den politiske dagsorden 57 Dansk mode og / eller dansk design muligheder og begrænsninger

5 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 5 59 DEL II DANSK MODE set udefra 61 Kapitel 4 International undersøgelse af dansk mode Nikolina OLSEN-RULE Nordic Bohemian Attitude og stil i dansk mode Dansk mode og etik National identitet og mode Gør det I er bedst til! Findes den danske mode? 77 Kapitel 5 København som modeby? erfaringer fra Milano, London og Antwerpen Nikolina OLSEN-RULE Hvad er en modeby? Milano London Antwerpen København som potentiel modeby 89 DEL III Konklusion Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE 91 Kapitel 6 Konkluderende bemærkninger Appendiks 1-2 Bilag 1-4 Litteraturliste Forfatterpræsentation

6 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 6

7 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 7 7 Indledning Hurra for det danske, det beskæftiger os alle Thomas SCHØDT RASMUSSEN Modebranchen er en hektisk størrelse fuld af energi, innovation og potentiale. Det er en sammensat branche, som rummer store modsætninger. Men der er endnu større ligheder og den danske modebranche har en fælles historie, som har formet branchen og givet den en identitet, som rækker ud over stil og design. Modens omsætningstid er kort. Produktet har kun få måneder på hylderne, og hvad enten man stiler efter Vogue eller Vojens, så har langt størstedelen af modens aktører de samme typer af strategiske overvejelser omkring sourcing, eksportstrategi, brandhistorie og bundlinje. Den danske mode er omblæst. I de seneste år har branchen haft den politiske vind i ryggen. Eksporten vokser, og der er politisk vilje til at sætte høje ambitioner på Danmarks vegne. Den danske modeindustri er en af vores største eksportindustrier, når man kigger på beklædning og pels alene. Men modens økonomiske kredsløb er langt større end eksport og salg til hjemmemarkedet. Moden har en kulturel økonomi og en betydning for vores samfund, som kun vanskeligt kan gøres op i penge. Den politiske medvind sætter fokus på branchens muligheder, men den rejser også spørgsmålet, om den danske modebranche er i stand til at indfri sit potentiale. Der er en stor talentmasse i den danske mode både blandt de designdrevne og de prisdrevne virksomheder men det kræver langsigtet fokus at vækste. Det kræver bjergbestigerens systematik og sans for samarbejde. Bjergbestigere binder sig sammen som store virksomheder, der etablerer fælles datterselskaber for at komme ind på nye forretningsfelter eller markeder. Bjergbestigere ved, at deres liv kan afhænge af udstyr og forberedelser og de ved, at de skal stige langsomt op for ikke at blive højdesyge. Først til Nepal, så til base camp, så til toppen. Kroppen skal hele tiden vænne sig til belastningen. Modebranchens virkelighed er en anden. Der er ingen helle, hvor man kan stoppe op og få pusten. Tempoet er sat af kollektioner, shows og salg. Det hektiske tempo gør det sværere for virksomhederne at hæve blikket og tage fat på det virksomhedsstrategiske arbejde. Branchens aktører kigger fremad og lever af at være foran. Derfor er den fælles historie aldrig blevet fortalt.

8 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 8 8 Indledning Modebranchen er ellers intenst optaget af sin egen historie. Modehuse og designere vender tilbage for inspiration og for at befæste brands og identitetshistorier. Modehusenes kollektioner recirkulerer brandstærke signature pieces. Også selvom de skifter chefdesigner. Burberrys Christopher Bailey holdt kun et par sæsoner, før han begyndte at lave trenchcoats og man kan ikke designe tøj for YSL uden at lave safarijakker. Men disse tilbageblik er rent stilistiske. Og den danske modebranche har ikke tradition for at se tilbage på sin egen historie som industri. Branchen lever af de historier, den kan fortælle gennem produkter, markedsføring og events og der har ikke eksisteret en større, kulturhistorisk undersøgelse af den danske mode. Denne rapport er et første skridt mod at udbedre manglen. Rapporten er en kulturhistorisk undersøgelse af, hvad der kendetegner dansk mode før og nu. Den er skrevet for at give et kortfattet, men nuanceret billede af den danske mode set fra et industri- og designperspektiv. Rapporten er den første af sin art, som systematisk belyser dansk mode i perioden Der har derfor været tale om et stort forsknings- og arkivarbejde for at indsamle viden og data. Fokus ligger på mode forstået som tøj, særligt tøj til mænd og kvinder. Sko, pels og børnetøj omtales kun sporadisk. Og alt i alt kunne der skrives meget mere om dansk mode, end hvad det har været muligt her, hvor pladsen er begrænset. Rapporten er overordnet inddelt i to dele, der henholdsvis belyser dansk mode fra et internt og et eksternt perspektiv. Første del har afsæt i cand mag Marie Riegels Melchiors igangværende phd-projekt om dansk modes identitet og designmetoder i perioden De første kapitler er primært baseret på det kildemateriale, der er indsamlet i forbindelse med afhandlingsresearch. Et mindre antal interviews er specifikt blevet foretaget i forbindelse med rapporten. Anden del er skrevet af cand mag Nikolina Olsen- Rule. Den er baseret på en spørgeundersøgelse blandt et udpluk af internationale modeaktører, som primært dækker kategorierne prêt-a-porter, mid-range og massmarket/budget. Formålet med den internationale spørgeundersøgelse har dels været at få afstemt den danske modebranches selvopfattelse med den internationale branches vurdering, dels at sætte fokus på Københavns potentiale som international modeby. Undersøgelsen er en kvalitativ brancheanalyse og ikke en kvantitativ forbrugerundersøgelse. Rapportens to dele giver et samlet billede af den danske modebranche, som den ser ud udefra og indefra og på branchens egne præmisser. Den er et neutralt og forskningsbaseret indspil i den danske modebranches strategiske arbejde og det er vores håb, at rapporten vil blive læst og brugt. Arbejdet med de mange kilder fra arkiver til aktører har udpeget nye felter for undersøgelser og forskning. Heldigvis. Med denne rapport indleder modekonsortiet MOKO nemlig sin systematiske undersøgelse af modefeltet. MOKO er en forskningsplatform, som samler modeforskning og beklædningsuddannelse ved Kunstindustrimuseet, Center for Designforskning, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Formålet er at skabe ny viden for den danske modebranche og at arbejde for forståelsen af mode som kultur og business. Tak til Danish Fashion Institute, til bestyrelsen som bestilte denne rapport og særligt til direktør Eva Kruse, der har været meget behjælpelig undervejs og har skaffet kontakt til flere af rapportens informanter. Tak til alle informanter, som velvilligt har stillet op og delt ud af deres viden og erfaringer. Tak til Rasmus Ibfelt for de lave, flade bolde der bliver leveret lige foran mål. Tak til Mads Nørgaard for kaffe, støtte og mere kaffe. Tak til Ann Merete Ohrt, Bodil Busk Laursen, Center for Designforskning, Erik Hansen-Hansen og Ulla Ræbild. Tak til Jeanne Betak og Nina Lynge. Den største tak, selvfølgelig, til Marie Riegels Melchior og Nikolina Olsen-Rule, der har summet rundt med en flid og iver, der ville gøre bier stribede af misundelse. Endnu mere stribede, altså.

9 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 9 DEL I DANSK MODE set indefra

10 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 10

11 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Kapitel 1 DANSK MODE en branchehistorisk oversigt Marie RIEGELS MELCHIOR»Modeindustrien i Danmark er en branche med store muligheder. Industrien har igennem de seneste år opnået stor opmærksomhed blandt udenlandske indkøbere og i udenlandske medier. Det skyldes bla en opblomstring af en række nye talenter, der starter egne virksomheder, et stigende omfang af shows og tradefairs, hvor indkøbere og medier kan danne sig et overblik over udbuddet, samt tilstedeværelsen af højprofitable danske virksomheder«(fora: Brugerdreven innovation i dansk mode, 2005, side 8) Dansk modeindustri har opnået væsentlige resultater i de seneste år, og eksporten af tøj er større end nogen sinde før. I 2005 opgjorde Dansk Textil & Beklædning modeindustriens eksport til 17,2 mia kr. Det inkluderer ikke værdier af den danske mode, der bliver produceret og solgt i udlandet uden nogensinde at krydse Danmarks grænser. Sammenholdes tallet med eksporten af danske tekstilvarer, fodtøj og lædervarer runder eksporttallet godt og vel 30 mia kr. og bliver derved Danmarks fjerdestørste eksportindustri. Væksten i den danske eksport hænger nøje sammen med de internationale strategier i landets tre største modevirksomheder. De sidder på cirka 75 procent af den samlede danske tøjeksport. Målt på omsætning er Bestseller A/S størst med ansatte på verdensplan og en omsætning på 967 mio euro i Herefter følger BTX Group og IC Companys.

12 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Modevirksomheden Brandtex A/S (grundlagt 1935 og siden 2005 del af BTX Group) blev i sin tid kendt for sit industrielt fremstillede buksekoncept til kvinder. Konceptet består af tre modeller: London er»slim fit«, Rom er»loose fit«og Paris»regular fit«. Efter i flere år at være udgået af virksomhedens faste kollektion, er buksekonceptet relanceret i 2005 og er at få i seks forskellige stofkvaliteter. Foto: Brandtex A/S. De passer til dig - de passer til lejligheden Bukser til alle Mange bukser er designet med blik for tynde og langlemmede teenagepiger. Sådan er det ikke hos Brandtex. Vi designer bukser til kvinder, der lægger vægt på pasform, komfort og bukselængde. Faktisk har Brandtex skabt et enestående system, der gør det muligt at finde nøjagtig den størrelse, der passer til din figur. Vi opererer med tre pasformer, der for nemheds skyld er opkaldt efter europæiske storbyer: eller loose-modellen, som er tillagt tre cm i livet og fem cm over hofterne. eller regular-modellen, som rummer normalmålet i livet og over hofterne. DANMARKS TRE STØRSTE MODEVIRKSOMHEDER Bestseller A/S Bestseller A/S er en familieejet modevirksomhed med hovedsæde i Brande. Virksomheden blev grundlagt i 1975 i Ringkøbing af Troels Holch Povlsen. I dag har Bestseller A/S på verdensplan mere end ansatte, fordelt på godt 2400 egne butikker og inden for arbejdsområderne design, udvikling, salg og marketing. Virksomheden opererer med 14 forskellige brands henvendt til børn, teenagere og unge mænd og kvinder: VILA, Name it, EXIT, Vero Moda, GoSha by Vero Moda, SELECTED, OBJECT Collectors Item, mama.licious, ONLY, phink industries, Pieces accessories, Jack & Jones, PH industries og TDK. Omsætning 2005: 967 mio euro. Kilde: BTX-Group BTX Group blev i 2005 etableret i forbindelse med, at modevirksomheden Brandtex A/S (grundlagt i 1935 af fabrikant Aage Petersen) blev opkøbt af kapitalfonden EQT. Virksomheden har i dag ca ansatte, fordelt på 11 datterselskaber: Brandtex, Fransa, Blend, b.young, Jensen Woman, Signature, KABOOKI, 4YOU, BTX Retail, BTX China, BTX Footwear & Accessories. Omsætning 2005: 3,37 mia kr. Kilde: eller slim-modellen, som er tre cm slankere end normalmålet over hofterne. ROM PARIS LONDON Hver af disse pasformer fås i forskellige benlængder, så der vil altid være et par Brandtex-bukser, der passer perfekt til din krop. For det er bukserne, der skal passe til kroppen - ikke omvendt. IC Companys A/S IC Companys A/S blev etableret i 2001 på baggrund af fusion mellem virksomhederne InWear Group A/S (grundlagt 1969 af Niels Martinsen) og Carli Gry International A/S (grundlagt 1973 af Klaus Helmersen). Virksomheden har i dag ca ansatte og 207 egne butikker fordelt på 13 lande. Virksomheden er moderselskab for 11 modemærker: Jackpot, InWear, Matinique, Cottonfield, Part Two, Peak Performance, Saint Tropez, Tiger of Sweden, By Malene Birger, Designers Remix Collection og Soaked in Luxury. Omsætning 2005: 2,8 mia kr. Kilde: Glæd dig til at mærke et par Brandtex.

13 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Kampagnefoto med topmodel Helena Christensen i forbindelse med lancering af Bestseller A/S-brandet ONLY, Helena Christensen er en yndet model hos Bestseller A/S og i det hele taget et internationalt blikfang for dansk mode. Foto: Bestseller A/S.

14 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side InWear forår/sommer InWear begyndte som et decideret designdrevet modemærke i 1969, hvor modedesigneren Kirsten Teisner stod for at skabe mærkets individuelle look. Siden 1980 erne har mærket haft som strategi at være mere prisorienteret og mere fokuseret på at følge de internationale modetrends samt forbrugernes ønsker. I dag er det således et mere anonymt designteam, der står bag mærket. InWear er del af virksomheden IC Companys A/S Danmarks tredjestørste modevirksomhed. Foto: Helle Moos.

15 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Marie RIEGELS MELCHIOR Dansk modeindustris succes har også en anden årsag. I de seneste år har branchen opbygget en stærk selvbevidsthed gennem messeaktivitet, modeshows og uddeling af en række modedesignpriser. En lang række mindre og mellemstore modevirksomheder har haft succes med at skabe deres egne, stærke designudtryk, og det har øget interessen for den danske mode særligt lokalt, men også i stigende grad internationalt. Hvordan er det lykkedes den danske modebranche at løfte sig på denne måde? Hvordan har det kunnet lade sig gøre at opbygge en modebranche i et land, som hverken har særlige naturressourcer, håndværkstraditioner eller en modeorienteret forbrugskultur? Dette kapitel skitserer et halvt århundredes udvikling i den danske modebranche fra hjemmemarkedsindustri til eksportindustri og fra produktionsindustri til design og outsourcing. Det er en fortælling om skabelsen af den danske modeindustri og om fremkomsten af fænomenet»dansk mode«. Kapitlet belyser begivenheder og initiativer, der har haft betydning for branchens udvikling. Det drejer sig om: design som konkurrenceparameter i modeindustrien de danske modemesser skiftende forbrugsmønstre i Danmark outsourcing af dansk konfektionsindustri til lavtlønslande den danske modegeografi introduktionen af trendforecasting i dansk mode, designpriser og andre initiativer til markedsføring. Nød lærer nøgen kvinde at spinde dansk modeindustri bliver til I årene efter 2. verdenskrig var Danmark på mange måder et mangelsamfund. Det gjaldt også tekstil- og beklædning, hvor den danske industri hverken kunne levere kvalitet eller kvantitet, som levede op til efterspørgslen. I nød Danmark godt af den amerikanske Marshall-hjælp, og den danske industri fik både maskiner og knowhow fra den velfungerende og effektive amerikanske konfektionsindustri. Marshall-hjælpen var en igangsætter for den danske modeindustri og gjorde det muligt for en række ildsjæle på den jyske hede og i andre dele af landet at drive industrien frem og dermed bidrage til landets velstandsudvikling. Lige fra starten har det været vanskeligt både at opbygge hjemmemarkedet og eksporten. Og man kan diskutere, om det nogensinde er lykkedes at erobre det lokale marked. Siden 1950 erne har der været et mere eller mindre konstant tab af industriens hjemmemarkedsandel. I midten af 1960 erne var godt 80% af det danske beklædningsmarked dækket af danske produkter. I midten af 1980 erne var dette faldet til godt og vel 30%. I den samme periode voksede eksporten støt. Væksten blev muliggjort af en række politiske tiltag og særlige kvoteordninger, der var fordelagtige for industriens udvikling. Den internationale Multifiberaftale fra 1974 har været den ordning med størst betydning frem til i dag. Aftalens formål er at give de produktionsomkostningstunge lande mulighed for at omstrukturere deres tekstil- og beklædningsindustri. Den danske industri benyttede aftalen frem til begyndelsen af 1990 erne, hvor produktionen af dansk beklædning blev outsourcet til lavtlønslande i Europa og Asien. I dag har kvoteordningen ikke den samme betydning, og den danske modeindustri havde forventet, at den skulle ophæves ved årsskiftet Multifiberaftalen blev imidlertid videreført, da flere sydeuropæiske lande endnu ikke har fået lagt deres produktion om og derfor stadig benytter ordningen som et protektionistisk middel til at holde fast i deres lokale produktionsindustri og arbejdspladser. En egentlig dansk modeindustri voksede således frem efter 2. verdenskrig. Industrien koncentrerede sig særligt omkring byerne Herning, Brande og Ikast i Midtjylland. Den industrielle opblomstring gik stærkt, og mange mindre gårde på egnen ombyggede stald- og ladebygninger til produktionsfaciliteter i løbet af 1950 erne og 60 erne. Samme udvikling foregik, men i mindre målestok, i det øvrige land, særligt omkring de større byer. I byerne fandtes i forvejen systuer og skrædderier, der fremstillede mode efter parisisk forbillede. I København foregik det også i de store modesaloner i tilknytning til byens stormagasiner Magasin du Nord, Illum og Fonnesbech. Her købte velhavende kunder, skuespillere og kongelige ægte parisermodeller, som enten var importerede færdigsyet eller syet op på stormagasinernes egne systuer efter mønstre fra de franske modehuse. Byen rummede også en række mindre modesaloner ledet af landets mest prominente modeskabere. Af de mest kendte efter krigen var de såkaldte»tre B er«: Holger Blom, Uffe Brydegaard og Preben Birck. Senere er Jørgen Bender også blevet sluttet til denne gruppe af danske modeskabere.

16 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side > Eksempel på dansk mode i begyndelsen af 1970 erne. Virksomheden Elson lægger vægt på det praktiske, anvendelige og tilgængelige i den mode, de fremstiller. Det er karakteristika der korresponderer med samtidens danske designidealer. Kilde: TEXTIL nr 5, 25. februar 1972, side 5, Dansk Textil Union. Design som konkurrenceparameter Først i løbet af 1960 erne kom der først rigtig gang i den danske modeeksport. Beklædningsindustrien var begyndt at producere modetøj, og voksede eksporten fra 250 millioner kroner til 500 millioner kroner. Samtidig med fordoblingen af eksporten begyndte importen også at vokse, og den danske industri blev presset på pris og kvalitet. De danske lønomkostninger blev hurtigt for høje, og det fik industrien til at indse, at det var nødvendigt at tænke på både procesudvikling og produktudvikling. Virksomhederne begyndte at specialisere sig i forskellige retninger. Nogle satsede på nicheproduktion for eksempel specialtøj og arbejdstøj mens andre skærpede deres modeprofil. Det betød, at det ikke længre var tilstrækkeligt at imitere den internationale mode. Den enkelte virksomhed måtte også skabe individuelle designvisioner, der kunne øge kvaliteten og dermed retfærdiggøre prisen. Design blev med andre ord et konkurrenceparameter, og det førte til et stigende behov for professionaliserede modedesignere. Den begyndende danske modeindustri afspejlede et generelt skift i moden. I starten af 1960 erne var moden stadig et parisisk fænomen. Byens haute couturehuse skabte moden henvendt til en socialt og økonomisk velstående kundekreds. Men i løbet af årtiet blev moden knyttet til ungdommens tøjvaner og blev nu industrielt fremstillet. Det nye fænomen var opstået i London og særlig båret frem af designeren Mary Quant. Fænomenet spredte sig hurtigt til andre verdensdele også til Paris, hvor designere som Yves Saint Laurent, Pierre Cardin, Paco Rabanne og Guy Laroche begyndte at lave såkaldt prêt-à-porter-mode. I Danmark betød udviklingen, at den massefremstillede mode blev udviklet af professionelle designere. Og fra at tøjet tidligere var mærket med fabrikantens navn alene, fremgik nu også den pågældende designers navn. De mest markante danske designernavne på dette tidspunkt var Margit Brandt, Søs Drasbæk, Bent Visti, Mugge Kølpin, Lise-Lotte Wiingaard, Sysser Ginsborg, Lennart Raaholt og Kirsten Teisner. De fleste af designerne var uddannede ved Margrethe-Skolen eller ved Kunsthåndværkerskolen, som i dag hedder Danmarks Designskole. De fleste af dem designede både for eget mærke og for forskellige, danske fabrikanter. Deres tøj blev typisk solgt i stormagasinernes nye ungdomsafdelinger eller i nye ungdomsmodebutikker, som dukkede op i hovedstaden og i provinsen.»deres«og»nørgaard paa Strøget«var blandt de første ungdomsmodebutikker, som åbnede i København.

17 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 17

18 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Hosebinderlauget blev grundlagt 1952 med det formål at tiltrække den landsdækkende presses opmærksomhed på den nyopstående jyske tekstil- og beklædningsindustri. Til venstre laugets ceremonimester Jørgen Lund, der læser op af laugskråen. I midten oldermand Jeppe Jepsen med laugsarken. Til højre skaffer Otto Larsen med mjøddunken, som der skænkes fra til laugsmedlemmerne. Kilde: Jens Bloch: Revolutionens sønner, Hosebinderlauget , 2002.

19 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Marie RIEGELS MELCHIOR Modedesignerne fik også en væsentlig rolle med at tiltrække udlandets opmærksomhed til dansk mode. Modedesignerne stod i front i de eksportfremstød, som skulle introducere dansk mode til udlandet. Et tidligt eksempel på et sådant eksportfremstød var i 1969, hvor en række danske modedesignere gik sammen og stiftede»exportgruppen 69«, der var med til at lave et fælles skandinavisk modefremstød i New York. Målet var at promovere dansk mode på samme måde, som man tidligere havde haft succes med fælles fremstød for skandinavisk design og kunsthåndværk i England og USA. Fremstødet blev vel modtaget. Flere fik solgt fra deres kollektioner til de store amerikanske varehuse, og kollektionerne blev omtalt i positive vendinger i blandt andet avisen New York Post og det amerikanske branchetidsskrift Women s Wear Daily. Udlandets begyndende opmærksom på dansk mode i slutningen af 1960 erne overbeviste hurtigt den danske dagspresse om, at dansk modeindustri var en succes på linje med dansk design og kunsthåndværk. I Ålborg Stiftstidende skrev man blandt andet, at det ikke bare var moderne at bo skandinavisk, men også at klæde sig skandinavisk (Ålborg Stiftstidende, 1. oktober 1969). Den positive dækning af dansk mode har siden hen været gennemgående for dansk modejournalistik og har været med til styrke branchens selvbevidsthed. De danske modemesser En anden væsentlig faktor for den danske modeindustris vækst og synlighed har været de danske modemesser. Gennem historien har messerne fulgt branchens udvikling eller været med til at sætte dens dagsorden. Den første danske modemesse var i 1947, hvor brancheorganisationen Jydsk Trikotagefabrikant-Forening afholdt Jydsk Textil Messe i Herning. De første år var formålet at præsentere tekstil og beklædning, men i 1950 skiftede messen navn til Dansk Textil Messe og blev samtidig en salgsmesse. Det var en udfordring for messearrangørerne at tiltrække hele landets presses opmærksomhed, men opfindsomheden var stor. I 1952 tog en lokal fabrikant initiativ til stifte Hosebinderlauget, der på mere spektakulær vis skulle gøre opmærksom på»uldjydernes«nye driftighed i tekstil- og beklædningsindustrien. Iklædt laugsuniform en kuttelignende kåbe bundet i livet med et hampreb stod laugets bindebrødre i spidsen for Dansk Textil Messes åbningsceremoni. Et andet initiativ for at tiltrække pressens opmærksomhed var et luftbåret modeshow. Showet fandt sted i 1960 i luftrummet mellem København og London. Og initiativerne gav pote. Messen voksede. Succesen var blandt andet med til etablere Herning som messeby og give byen mod til at opføre bygningskomplekset Messecenter Herning i I 1966 blev messen udvidet til også at omfatte udstillere fra hele Skandinavien, og messen skiftede ved samme lejlighed navn til Scandinavian Textile Fair. Herningmessen var ikke alene om at inkludere de skandinaviske udstillere. Den københavnske modemesse, Dansk Mode-Uge, åbnede samme år for skandinaviske udstillere og skiftede navn til Scandinavian Fashion Week. Dansk Mode-Uge var grundlagt i 1964 og var udelukkende en damemodemesse, der henvendte sig til detailhandlen. Med udvidelsen indledte messens arrangører et samarbejde mellem de skandinaviske landes brancheorganisationer, som i første omgang betød, at alle bidrog med økonomisk støtte til messens realisering. De danske damemodefabrikanter så umiddelbart det skandinaviske initiativ som en forøgelse af konkurrencen om kunderne på deres hjemmemarked. Men messearrangørerne endte med at overbevise dem om, at samarbejdet også førte til bedre eksportmuligheder, hvilket de med tiden også skulle få ret i. Ud over at åbne for nye udstillere, investerede messearrangørerne også seriøst i at markedsføre messen over for udlandet. Og det betalte sig. På den første skandinaviske modemesse i København blev antallet af udstillere fordoblet til 85 deltagere i forhold til messen året før. Messen blev også besøgt af hele 1900 indkøbere fra ind- og udland. Dette tal slog alle rekorder, og der var således stor tilfredshed med messens udfald. Pressen udråbte prompte København som»nordens modecentrum«. Succesen smittede også af på den danske herremodemesse, der ellers på dette tidspunkt mødte modgang. Fra 1968 blev også denne messe åbnet for skandinavisk deltagelse, og i 1969 skiftede den navn til Scandinavian Menswear Fair. De københavnske messers succes gik ud over messen i Herning, som definitivt lukkede i De skandinaviske modemesser i København tiltrak sig så meget opmærksomhed, at der i kølvandet også opstod messer for internationale producenter og agentmesser. Messeaktiviteten gav Beklædningsindustriens Sammenslutning mod på at etablere et permanent mode-mart, ligesom de fandtes i udlandet, hvor danske modevirksomheder kunne fremvise deres kollektioner for indkøbere året rundt. Det første mode-mart i København Scandinavian Fashion Center åbnede i 1970 på Vester Søgade ved Skt Jørgens Sø. Martet fik dog kun en kort levetid på denne adresse,

20 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side s > PR-materiale fra mere end 50 års dansk modemesseaktivitet. Bemærk navneskiftene fra at betone det lokale, over det regionale, til igen det lokale. Hvert enkelt navn understreger modebranchens selvforståelse på det givne tidspunkt. Kilde: Dansk Textil Union og Exhibition Professionals. da de fleste virksomheder siden slutningen af 1970 erne valgte at flytte deres permanente showrooms til Bella Center på Vestamager. Siden begyndelsen af 1970 erne inkluderede Scandinavian Fashion Week også børnetøjsmode og ligesom Scandinavian Menswear Fair blev messen i sine første år afholdt i Bella-centeret på Bellahøj og siden 1976 i det nybyggede center på Vestamager. Scandinavian Menswear Fair lå i slutningen af februar og begyndelsen af september, mens Scandinavian Fashion Week blev afholdt i midten af marts og midten af september. Først fra 1981 blev de to messer afholdt samtidig. Dengang som nu, har messen varet tre til fire dage og ikke den hele uge, som titlen ellers lover. Fra at have været en succes i godt femten år i træk, løb den københavnske modemesse ind i sin første krise i starten af 80 erne. Branchen led under den øgede konkurrence, og messen mistede udstillere til særlig den stockholmske modemesse. Nedturen varede til midten af 1980 erne, hvor messen skiftede navn til Future Fashions Scandinavia. Ved efterårsmessen i 1985 tiltrak messen 1200 udstillere og godt besøgende. Men allerede i begyndelsen af 1990 erne oplevede messen sin næste krise. Denne krise afspejlede branchens generelle usikkerhed i forbindelse med outsourcingen af tøjproduktionen til lavtlønslande. Mange fabrikanter evnede ikke at gennemføre den omstilling, som var påkrævet for fortsat at være konkurrencedygtige. Og der var derfor et stort antal virksomheder, som lukkede. Det er først i de senere år, at messen har generobret titlen som Nordens største. Messen fik sit nuværende navn, Copenhagen International Fashion Fair, i Et år efter blev det permanente modemart Scandinavian Fashion House for skandinaviske agenter og importører etableret ved Sjællandsbroen nær Københavns Sydhavn. Og fem år senere, i 1998, blev messen suppleret af modemessen CPH Vision, der har til huse i Øksnehallen på Vesterbro. Initiativet til den nye messe blev taget af den tidligere salgschef i Bella center, Jan Busch Carlsen. Messen positionerede sig fra start som et alternativ til Copenhagen International Fashion Fair ved at fokusere på trendskabende, skandinavisk mode og internationalt streetwear, det vil sige den såkaldt designdrevne mode. Med CPH Vision blev de designdrevne modevirksomheder yderligere synlige for indkøbere og pressen, hvilket skulle vise sig at styrke ideen om en særlig modeidentitet i dansk og skandinavisk modedesign, både nationalt og internationalt.

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL ARTIKEL AF ELISA SHAW BIRCH MODEPROFIL LINDGREENS ALLÉ Fra industri til modedistrikt Det, der engang var et industri- og fabriksområde på Amager, er i dag forvandlet til Københavns foretrukne modedestination,

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE?

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? MMT3000 Efterårskonference 2012 Torsdag 25. oktober 2012 Comwell Kongebrogaarden, Middelfart NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? Bestyrelsesformand Asger Aamund Professor John Johansen Cheføkonom Jens Nyholm

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2012/0168 afsagt den 15. maj 2013 ****************************** KLAGER MAU (1 person) SALGSBUREAU ARRANGØR 1st Fashion Group International v/peter Hjorth

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser

ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Artikel Af Anja Bisgaard Gaede My Star Denim & Uniqsize ndividuelle jeans i standardiserede størrelser Den tidligere ejer af Merrytime Claus Rusberg har knækket koden til, hvordan butikker kan servere

Læs mere

Modens fascination og logik

Modens fascination og logik På mode! Modens fascination og logik - To artikler om mode DKDS // CDF // 2006 Modens fascination og logik - to artikler om mode 2 På mode! - Om modens metamorforiske dilemma og andre paradokser belyst

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark?

21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? 21. Maj 2014 Har produktion af printkort en fremtid i Danmark? Europas produktion af PCB 80erne Produktionen tredoblede Europa har stabil markedssandel på 15-17% Kort nedgang 1990-1992 90 erne Produktionen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7.

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7. VERDEN OMKRING JYSK Kunder 2 Konkurrenter 3 Oms 3,9b Leverandører 4 Nye markeder 5 Finanskrisen 6 Møde med konkurrencemyndighederne 7 1 KUNDER JYSKs kunder består af B-t-C-kunder og B-t-B-kunder. B-t-C

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Vi har delt vores produkter op i fire divisioner: Day- & Nightwear, Fashion, Accessories og Private Label.

Vi har delt vores produkter op i fire divisioner: Day- & Nightwear, Fashion, Accessories og Private Label. Vi har delt vores produkter op i fire divisioner:,, og. Fipotex organisation er inddelt i 4 divisioner,,, og, som hver især har målrettet fokus på vores kunders behov inden for de fire områder. Alle Fipotex

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding og Center for Designforskning Illustrationer: Lisa & Jens/Underwerket Design og

MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding og Center for Designforskning Illustrationer: Lisa & Jens/Underwerket Design og Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street. Fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening Coco Chanel MOKO Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet,

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG - CRI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 4. december 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Thorkild Juul Jensen og Jan

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Forretningsplan. for

Forretningsplan. for Forretningsplan for FASHION HOUSE DENMARK APS Ver.: 1.0 FORTROLIGT Forretningsplan for Fashion House Denmark APS Indholdsfortegnelse Indledning...3 Ændringer siden sidste version...3 Generel information

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys?

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys? IC Companys IC Companys A/S er en børsnoteret dansk koncern, som blev dannet gennem fusionen af Carli Gry International A/S og InWear Group A/S i 2001. I dag, er IC Companys A/S er en de største modekoncerner

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Prospekt for Nepal 2010!

Prospekt for Nepal 2010! Prospekt for Nepal 2010! Indledning: Hvad er ideen med at ville lave et prospekt, altså en mere kommerciel tilgang til et velgørenhedsprojekt? På mange måde ligner velgørenhedsbranchen forretningsverdenen,

Læs mere

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser

Branche. Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser Branche Sådan tiltrækker man 525 nye arbejdspladser 10 pharma november 2013 pharma november 2013 11 Branche Foto Liselotte Plenov 12 pharma november 2013 Af Kenneth Grothe Toustrup Danmark har høje lønninger,

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Erhvervscase om Jbs Afleveringsdato.. 2009. Have a nice day. Erhvervscase om Jbs. Side 1 af 13

Erhvervscase om Jbs Afleveringsdato.. 2009. Have a nice day. Erhvervscase om Jbs. Side 1 af 13 Have a nice day Erhvervscase om Jbs Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Indledning......s. 3 Problemstillinger....s. 3-5 Bilag 1 SWOT-analyse.......... s. 6 Bilag 2 TOWS-analyse......s. 7 Bilag 3 De 4 p er........s.

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

BRANCHE FAKTA: MODEINDUSTRIEN

BRANCHE FAKTA: MODEINDUSTRIEN BRANCHE FAKTA: MODEINDUSTRIEN Branchen omsætter 35 mia. DKK årligt Eksportandel på 85% - Danmarks 4. største eksporterhverv 660 virksomheder i DK, men 3 virksomheder står for 3/5 af industrien: Bestseller,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Vores forretningsprincipper

Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper 1 Bæredygtig værdiskabelse Vores forretningsprincipper Vores forretningsprincipper Forretningskoncept Fremgangsfaktorer Strategi Vores værdier Adfærdskodeks Politikker "Vores

Læs mere

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen 18. maj 2009 6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen Erhvervskonjunkturer. Virksomhedernes forventning til antal ansatte og omsætning er stadigt dalende hos virksomhederne i Region Midtjylland.

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere