DANSK MODE Historie Design Identitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK MODE Historie Design Identitet"

Transkript

1 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 1 DANSK MODE Historie Design Identitet

2 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 2 Dansk mode Historie, Design, Identitet 2006 MOKO: Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet, Designskolen Kolding, Center for Designforskning og forfatterne. Redigeret af Thomas SCHØDT RASMUSSEN Tekst: Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE Design og billedredaktion: Jeanne BETAK CLEEMANN Tryk: Danmarks Designskole Printcenter Alle illustrationer er forbeholdt denne publikation og må ikke kopieres eller reproduceres i anden sammenhæng. For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten på denne måde er krænket, er det sket utilsigtet. ISBN Danmark 2006

3 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 3 Thomas SCHØDT RASMUSSEN/ red DANSK MODE Historie Design Identitet MOKO

4 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 4 Indholdsfortegnelse 7 Indledning Thomas SCHØDT RASMUSSEN 9 DEL I DANSK MODE set indefra 11 Kapitel 1 DANSK MODE en branchehistorisk oversigt Marie RIEGELS MELCHIOR »Nød lærer nøgen kvinde at spinde«dansk modeindustri bliver til Design som konkurrenceparameter De danske modemesser Trendforecasting og andre markedsføringsinitiativer Pris på moden Skiftende forbrugsmønstre og deres betydning for modeindustrien Outsourcing af den danske modeproduktion Dansk modegeografi 29 Dansk modeindustri i dag 33 Kapitel 2 Hvad er dansk mode? tre fortællinger gennem et halvt århundrede Marie RIEGELS MELCHIOR 34 Mode og identitet Dansk mode en skandinavisk fortælling 40 Dansk mode en international fortælling 42 Dansk mode en dansk fortælling 46 Dansk mode nu og i fremtiden? 49 Kapitel 3 Dansk mode eller dansk design Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE 51 Dansk design hvad er det? 52 Dansk design og dansk mode på den politiske dagsorden 57 Dansk mode og / eller dansk design muligheder og begrænsninger

5 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 5 59 DEL II DANSK MODE set udefra 61 Kapitel 4 International undersøgelse af dansk mode Nikolina OLSEN-RULE Nordic Bohemian Attitude og stil i dansk mode Dansk mode og etik National identitet og mode Gør det I er bedst til! Findes den danske mode? 77 Kapitel 5 København som modeby? erfaringer fra Milano, London og Antwerpen Nikolina OLSEN-RULE Hvad er en modeby? Milano London Antwerpen København som potentiel modeby 89 DEL III Konklusion Marie RIEGELS MELCHIOR og Nikolina OLSEN-RULE 91 Kapitel 6 Konkluderende bemærkninger Appendiks 1-2 Bilag 1-4 Litteraturliste Forfatterpræsentation

6 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 6

7 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 7 7 Indledning Hurra for det danske, det beskæftiger os alle Thomas SCHØDT RASMUSSEN Modebranchen er en hektisk størrelse fuld af energi, innovation og potentiale. Det er en sammensat branche, som rummer store modsætninger. Men der er endnu større ligheder og den danske modebranche har en fælles historie, som har formet branchen og givet den en identitet, som rækker ud over stil og design. Modens omsætningstid er kort. Produktet har kun få måneder på hylderne, og hvad enten man stiler efter Vogue eller Vojens, så har langt størstedelen af modens aktører de samme typer af strategiske overvejelser omkring sourcing, eksportstrategi, brandhistorie og bundlinje. Den danske mode er omblæst. I de seneste år har branchen haft den politiske vind i ryggen. Eksporten vokser, og der er politisk vilje til at sætte høje ambitioner på Danmarks vegne. Den danske modeindustri er en af vores største eksportindustrier, når man kigger på beklædning og pels alene. Men modens økonomiske kredsløb er langt større end eksport og salg til hjemmemarkedet. Moden har en kulturel økonomi og en betydning for vores samfund, som kun vanskeligt kan gøres op i penge. Den politiske medvind sætter fokus på branchens muligheder, men den rejser også spørgsmålet, om den danske modebranche er i stand til at indfri sit potentiale. Der er en stor talentmasse i den danske mode både blandt de designdrevne og de prisdrevne virksomheder men det kræver langsigtet fokus at vækste. Det kræver bjergbestigerens systematik og sans for samarbejde. Bjergbestigere binder sig sammen som store virksomheder, der etablerer fælles datterselskaber for at komme ind på nye forretningsfelter eller markeder. Bjergbestigere ved, at deres liv kan afhænge af udstyr og forberedelser og de ved, at de skal stige langsomt op for ikke at blive højdesyge. Først til Nepal, så til base camp, så til toppen. Kroppen skal hele tiden vænne sig til belastningen. Modebranchens virkelighed er en anden. Der er ingen helle, hvor man kan stoppe op og få pusten. Tempoet er sat af kollektioner, shows og salg. Det hektiske tempo gør det sværere for virksomhederne at hæve blikket og tage fat på det virksomhedsstrategiske arbejde. Branchens aktører kigger fremad og lever af at være foran. Derfor er den fælles historie aldrig blevet fortalt.

8 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 8 8 Indledning Modebranchen er ellers intenst optaget af sin egen historie. Modehuse og designere vender tilbage for inspiration og for at befæste brands og identitetshistorier. Modehusenes kollektioner recirkulerer brandstærke signature pieces. Også selvom de skifter chefdesigner. Burberrys Christopher Bailey holdt kun et par sæsoner, før han begyndte at lave trenchcoats og man kan ikke designe tøj for YSL uden at lave safarijakker. Men disse tilbageblik er rent stilistiske. Og den danske modebranche har ikke tradition for at se tilbage på sin egen historie som industri. Branchen lever af de historier, den kan fortælle gennem produkter, markedsføring og events og der har ikke eksisteret en større, kulturhistorisk undersøgelse af den danske mode. Denne rapport er et første skridt mod at udbedre manglen. Rapporten er en kulturhistorisk undersøgelse af, hvad der kendetegner dansk mode før og nu. Den er skrevet for at give et kortfattet, men nuanceret billede af den danske mode set fra et industri- og designperspektiv. Rapporten er den første af sin art, som systematisk belyser dansk mode i perioden Der har derfor været tale om et stort forsknings- og arkivarbejde for at indsamle viden og data. Fokus ligger på mode forstået som tøj, særligt tøj til mænd og kvinder. Sko, pels og børnetøj omtales kun sporadisk. Og alt i alt kunne der skrives meget mere om dansk mode, end hvad det har været muligt her, hvor pladsen er begrænset. Rapporten er overordnet inddelt i to dele, der henholdsvis belyser dansk mode fra et internt og et eksternt perspektiv. Første del har afsæt i cand mag Marie Riegels Melchiors igangværende phd-projekt om dansk modes identitet og designmetoder i perioden De første kapitler er primært baseret på det kildemateriale, der er indsamlet i forbindelse med afhandlingsresearch. Et mindre antal interviews er specifikt blevet foretaget i forbindelse med rapporten. Anden del er skrevet af cand mag Nikolina Olsen- Rule. Den er baseret på en spørgeundersøgelse blandt et udpluk af internationale modeaktører, som primært dækker kategorierne prêt-a-porter, mid-range og massmarket/budget. Formålet med den internationale spørgeundersøgelse har dels været at få afstemt den danske modebranches selvopfattelse med den internationale branches vurdering, dels at sætte fokus på Københavns potentiale som international modeby. Undersøgelsen er en kvalitativ brancheanalyse og ikke en kvantitativ forbrugerundersøgelse. Rapportens to dele giver et samlet billede af den danske modebranche, som den ser ud udefra og indefra og på branchens egne præmisser. Den er et neutralt og forskningsbaseret indspil i den danske modebranches strategiske arbejde og det er vores håb, at rapporten vil blive læst og brugt. Arbejdet med de mange kilder fra arkiver til aktører har udpeget nye felter for undersøgelser og forskning. Heldigvis. Med denne rapport indleder modekonsortiet MOKO nemlig sin systematiske undersøgelse af modefeltet. MOKO er en forskningsplatform, som samler modeforskning og beklædningsuddannelse ved Kunstindustrimuseet, Center for Designforskning, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Formålet er at skabe ny viden for den danske modebranche og at arbejde for forståelsen af mode som kultur og business. Tak til Danish Fashion Institute, til bestyrelsen som bestilte denne rapport og særligt til direktør Eva Kruse, der har været meget behjælpelig undervejs og har skaffet kontakt til flere af rapportens informanter. Tak til alle informanter, som velvilligt har stillet op og delt ud af deres viden og erfaringer. Tak til Rasmus Ibfelt for de lave, flade bolde der bliver leveret lige foran mål. Tak til Mads Nørgaard for kaffe, støtte og mere kaffe. Tak til Ann Merete Ohrt, Bodil Busk Laursen, Center for Designforskning, Erik Hansen-Hansen og Ulla Ræbild. Tak til Jeanne Betak og Nina Lynge. Den største tak, selvfølgelig, til Marie Riegels Melchior og Nikolina Olsen-Rule, der har summet rundt med en flid og iver, der ville gøre bier stribede af misundelse. Endnu mere stribede, altså.

9 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 9 DEL I DANSK MODE set indefra

10 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 10

11 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Kapitel 1 DANSK MODE en branchehistorisk oversigt Marie RIEGELS MELCHIOR»Modeindustrien i Danmark er en branche med store muligheder. Industrien har igennem de seneste år opnået stor opmærksomhed blandt udenlandske indkøbere og i udenlandske medier. Det skyldes bla en opblomstring af en række nye talenter, der starter egne virksomheder, et stigende omfang af shows og tradefairs, hvor indkøbere og medier kan danne sig et overblik over udbuddet, samt tilstedeværelsen af højprofitable danske virksomheder«(fora: Brugerdreven innovation i dansk mode, 2005, side 8) Dansk modeindustri har opnået væsentlige resultater i de seneste år, og eksporten af tøj er større end nogen sinde før. I 2005 opgjorde Dansk Textil & Beklædning modeindustriens eksport til 17,2 mia kr. Det inkluderer ikke værdier af den danske mode, der bliver produceret og solgt i udlandet uden nogensinde at krydse Danmarks grænser. Sammenholdes tallet med eksporten af danske tekstilvarer, fodtøj og lædervarer runder eksporttallet godt og vel 30 mia kr. og bliver derved Danmarks fjerdestørste eksportindustri. Væksten i den danske eksport hænger nøje sammen med de internationale strategier i landets tre største modevirksomheder. De sidder på cirka 75 procent af den samlede danske tøjeksport. Målt på omsætning er Bestseller A/S størst med ansatte på verdensplan og en omsætning på 967 mio euro i Herefter følger BTX Group og IC Companys.

12 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Modevirksomheden Brandtex A/S (grundlagt 1935 og siden 2005 del af BTX Group) blev i sin tid kendt for sit industrielt fremstillede buksekoncept til kvinder. Konceptet består af tre modeller: London er»slim fit«, Rom er»loose fit«og Paris»regular fit«. Efter i flere år at være udgået af virksomhedens faste kollektion, er buksekonceptet relanceret i 2005 og er at få i seks forskellige stofkvaliteter. Foto: Brandtex A/S. De passer til dig - de passer til lejligheden Bukser til alle Mange bukser er designet med blik for tynde og langlemmede teenagepiger. Sådan er det ikke hos Brandtex. Vi designer bukser til kvinder, der lægger vægt på pasform, komfort og bukselængde. Faktisk har Brandtex skabt et enestående system, der gør det muligt at finde nøjagtig den størrelse, der passer til din figur. Vi opererer med tre pasformer, der for nemheds skyld er opkaldt efter europæiske storbyer: eller loose-modellen, som er tillagt tre cm i livet og fem cm over hofterne. eller regular-modellen, som rummer normalmålet i livet og over hofterne. DANMARKS TRE STØRSTE MODEVIRKSOMHEDER Bestseller A/S Bestseller A/S er en familieejet modevirksomhed med hovedsæde i Brande. Virksomheden blev grundlagt i 1975 i Ringkøbing af Troels Holch Povlsen. I dag har Bestseller A/S på verdensplan mere end ansatte, fordelt på godt 2400 egne butikker og inden for arbejdsområderne design, udvikling, salg og marketing. Virksomheden opererer med 14 forskellige brands henvendt til børn, teenagere og unge mænd og kvinder: VILA, Name it, EXIT, Vero Moda, GoSha by Vero Moda, SELECTED, OBJECT Collectors Item, mama.licious, ONLY, phink industries, Pieces accessories, Jack & Jones, PH industries og TDK. Omsætning 2005: 967 mio euro. Kilde: BTX-Group BTX Group blev i 2005 etableret i forbindelse med, at modevirksomheden Brandtex A/S (grundlagt i 1935 af fabrikant Aage Petersen) blev opkøbt af kapitalfonden EQT. Virksomheden har i dag ca ansatte, fordelt på 11 datterselskaber: Brandtex, Fransa, Blend, b.young, Jensen Woman, Signature, KABOOKI, 4YOU, BTX Retail, BTX China, BTX Footwear & Accessories. Omsætning 2005: 3,37 mia kr. Kilde: eller slim-modellen, som er tre cm slankere end normalmålet over hofterne. ROM PARIS LONDON Hver af disse pasformer fås i forskellige benlængder, så der vil altid være et par Brandtex-bukser, der passer perfekt til din krop. For det er bukserne, der skal passe til kroppen - ikke omvendt. IC Companys A/S IC Companys A/S blev etableret i 2001 på baggrund af fusion mellem virksomhederne InWear Group A/S (grundlagt 1969 af Niels Martinsen) og Carli Gry International A/S (grundlagt 1973 af Klaus Helmersen). Virksomheden har i dag ca ansatte og 207 egne butikker fordelt på 13 lande. Virksomheden er moderselskab for 11 modemærker: Jackpot, InWear, Matinique, Cottonfield, Part Two, Peak Performance, Saint Tropez, Tiger of Sweden, By Malene Birger, Designers Remix Collection og Soaked in Luxury. Omsætning 2005: 2,8 mia kr. Kilde: Glæd dig til at mærke et par Brandtex.

13 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Kampagnefoto med topmodel Helena Christensen i forbindelse med lancering af Bestseller A/S-brandet ONLY, Helena Christensen er en yndet model hos Bestseller A/S og i det hele taget et internationalt blikfang for dansk mode. Foto: Bestseller A/S.

14 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side InWear forår/sommer InWear begyndte som et decideret designdrevet modemærke i 1969, hvor modedesigneren Kirsten Teisner stod for at skabe mærkets individuelle look. Siden 1980 erne har mærket haft som strategi at være mere prisorienteret og mere fokuseret på at følge de internationale modetrends samt forbrugernes ønsker. I dag er det således et mere anonymt designteam, der står bag mærket. InWear er del af virksomheden IC Companys A/S Danmarks tredjestørste modevirksomhed. Foto: Helle Moos.

15 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Marie RIEGELS MELCHIOR Dansk modeindustris succes har også en anden årsag. I de seneste år har branchen opbygget en stærk selvbevidsthed gennem messeaktivitet, modeshows og uddeling af en række modedesignpriser. En lang række mindre og mellemstore modevirksomheder har haft succes med at skabe deres egne, stærke designudtryk, og det har øget interessen for den danske mode særligt lokalt, men også i stigende grad internationalt. Hvordan er det lykkedes den danske modebranche at løfte sig på denne måde? Hvordan har det kunnet lade sig gøre at opbygge en modebranche i et land, som hverken har særlige naturressourcer, håndværkstraditioner eller en modeorienteret forbrugskultur? Dette kapitel skitserer et halvt århundredes udvikling i den danske modebranche fra hjemmemarkedsindustri til eksportindustri og fra produktionsindustri til design og outsourcing. Det er en fortælling om skabelsen af den danske modeindustri og om fremkomsten af fænomenet»dansk mode«. Kapitlet belyser begivenheder og initiativer, der har haft betydning for branchens udvikling. Det drejer sig om: design som konkurrenceparameter i modeindustrien de danske modemesser skiftende forbrugsmønstre i Danmark outsourcing af dansk konfektionsindustri til lavtlønslande den danske modegeografi introduktionen af trendforecasting i dansk mode, designpriser og andre initiativer til markedsføring. Nød lærer nøgen kvinde at spinde dansk modeindustri bliver til I årene efter 2. verdenskrig var Danmark på mange måder et mangelsamfund. Det gjaldt også tekstil- og beklædning, hvor den danske industri hverken kunne levere kvalitet eller kvantitet, som levede op til efterspørgslen. I nød Danmark godt af den amerikanske Marshall-hjælp, og den danske industri fik både maskiner og knowhow fra den velfungerende og effektive amerikanske konfektionsindustri. Marshall-hjælpen var en igangsætter for den danske modeindustri og gjorde det muligt for en række ildsjæle på den jyske hede og i andre dele af landet at drive industrien frem og dermed bidrage til landets velstandsudvikling. Lige fra starten har det været vanskeligt både at opbygge hjemmemarkedet og eksporten. Og man kan diskutere, om det nogensinde er lykkedes at erobre det lokale marked. Siden 1950 erne har der været et mere eller mindre konstant tab af industriens hjemmemarkedsandel. I midten af 1960 erne var godt 80% af det danske beklædningsmarked dækket af danske produkter. I midten af 1980 erne var dette faldet til godt og vel 30%. I den samme periode voksede eksporten støt. Væksten blev muliggjort af en række politiske tiltag og særlige kvoteordninger, der var fordelagtige for industriens udvikling. Den internationale Multifiberaftale fra 1974 har været den ordning med størst betydning frem til i dag. Aftalens formål er at give de produktionsomkostningstunge lande mulighed for at omstrukturere deres tekstil- og beklædningsindustri. Den danske industri benyttede aftalen frem til begyndelsen af 1990 erne, hvor produktionen af dansk beklædning blev outsourcet til lavtlønslande i Europa og Asien. I dag har kvoteordningen ikke den samme betydning, og den danske modeindustri havde forventet, at den skulle ophæves ved årsskiftet Multifiberaftalen blev imidlertid videreført, da flere sydeuropæiske lande endnu ikke har fået lagt deres produktion om og derfor stadig benytter ordningen som et protektionistisk middel til at holde fast i deres lokale produktionsindustri og arbejdspladser. En egentlig dansk modeindustri voksede således frem efter 2. verdenskrig. Industrien koncentrerede sig særligt omkring byerne Herning, Brande og Ikast i Midtjylland. Den industrielle opblomstring gik stærkt, og mange mindre gårde på egnen ombyggede stald- og ladebygninger til produktionsfaciliteter i løbet af 1950 erne og 60 erne. Samme udvikling foregik, men i mindre målestok, i det øvrige land, særligt omkring de større byer. I byerne fandtes i forvejen systuer og skrædderier, der fremstillede mode efter parisisk forbillede. I København foregik det også i de store modesaloner i tilknytning til byens stormagasiner Magasin du Nord, Illum og Fonnesbech. Her købte velhavende kunder, skuespillere og kongelige ægte parisermodeller, som enten var importerede færdigsyet eller syet op på stormagasinernes egne systuer efter mønstre fra de franske modehuse. Byen rummede også en række mindre modesaloner ledet af landets mest prominente modeskabere. Af de mest kendte efter krigen var de såkaldte»tre B er«: Holger Blom, Uffe Brydegaard og Preben Birck. Senere er Jørgen Bender også blevet sluttet til denne gruppe af danske modeskabere.

16 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side > Eksempel på dansk mode i begyndelsen af 1970 erne. Virksomheden Elson lægger vægt på det praktiske, anvendelige og tilgængelige i den mode, de fremstiller. Det er karakteristika der korresponderer med samtidens danske designidealer. Kilde: TEXTIL nr 5, 25. februar 1972, side 5, Dansk Textil Union. Design som konkurrenceparameter Først i løbet af 1960 erne kom der først rigtig gang i den danske modeeksport. Beklædningsindustrien var begyndt at producere modetøj, og voksede eksporten fra 250 millioner kroner til 500 millioner kroner. Samtidig med fordoblingen af eksporten begyndte importen også at vokse, og den danske industri blev presset på pris og kvalitet. De danske lønomkostninger blev hurtigt for høje, og det fik industrien til at indse, at det var nødvendigt at tænke på både procesudvikling og produktudvikling. Virksomhederne begyndte at specialisere sig i forskellige retninger. Nogle satsede på nicheproduktion for eksempel specialtøj og arbejdstøj mens andre skærpede deres modeprofil. Det betød, at det ikke længre var tilstrækkeligt at imitere den internationale mode. Den enkelte virksomhed måtte også skabe individuelle designvisioner, der kunne øge kvaliteten og dermed retfærdiggøre prisen. Design blev med andre ord et konkurrenceparameter, og det førte til et stigende behov for professionaliserede modedesignere. Den begyndende danske modeindustri afspejlede et generelt skift i moden. I starten af 1960 erne var moden stadig et parisisk fænomen. Byens haute couturehuse skabte moden henvendt til en socialt og økonomisk velstående kundekreds. Men i løbet af årtiet blev moden knyttet til ungdommens tøjvaner og blev nu industrielt fremstillet. Det nye fænomen var opstået i London og særlig båret frem af designeren Mary Quant. Fænomenet spredte sig hurtigt til andre verdensdele også til Paris, hvor designere som Yves Saint Laurent, Pierre Cardin, Paco Rabanne og Guy Laroche begyndte at lave såkaldt prêt-à-porter-mode. I Danmark betød udviklingen, at den massefremstillede mode blev udviklet af professionelle designere. Og fra at tøjet tidligere var mærket med fabrikantens navn alene, fremgik nu også den pågældende designers navn. De mest markante danske designernavne på dette tidspunkt var Margit Brandt, Søs Drasbæk, Bent Visti, Mugge Kølpin, Lise-Lotte Wiingaard, Sysser Ginsborg, Lennart Raaholt og Kirsten Teisner. De fleste af designerne var uddannede ved Margrethe-Skolen eller ved Kunsthåndværkerskolen, som i dag hedder Danmarks Designskole. De fleste af dem designede både for eget mærke og for forskellige, danske fabrikanter. Deres tøj blev typisk solgt i stormagasinernes nye ungdomsafdelinger eller i nye ungdomsmodebutikker, som dukkede op i hovedstaden og i provinsen.»deres«og»nørgaard paa Strøget«var blandt de første ungdomsmodebutikker, som åbnede i København.

17 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 17

18 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Hosebinderlauget blev grundlagt 1952 med det formål at tiltrække den landsdækkende presses opmærksomhed på den nyopstående jyske tekstil- og beklædningsindustri. Til venstre laugets ceremonimester Jørgen Lund, der læser op af laugskråen. I midten oldermand Jeppe Jepsen med laugsarken. Til højre skaffer Otto Larsen med mjøddunken, som der skænkes fra til laugsmedlemmerne. Kilde: Jens Bloch: Revolutionens sønner, Hosebinderlauget , 2002.

19 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side Marie RIEGELS MELCHIOR Modedesignerne fik også en væsentlig rolle med at tiltrække udlandets opmærksomhed til dansk mode. Modedesignerne stod i front i de eksportfremstød, som skulle introducere dansk mode til udlandet. Et tidligt eksempel på et sådant eksportfremstød var i 1969, hvor en række danske modedesignere gik sammen og stiftede»exportgruppen 69«, der var med til at lave et fælles skandinavisk modefremstød i New York. Målet var at promovere dansk mode på samme måde, som man tidligere havde haft succes med fælles fremstød for skandinavisk design og kunsthåndværk i England og USA. Fremstødet blev vel modtaget. Flere fik solgt fra deres kollektioner til de store amerikanske varehuse, og kollektionerne blev omtalt i positive vendinger i blandt andet avisen New York Post og det amerikanske branchetidsskrift Women s Wear Daily. Udlandets begyndende opmærksom på dansk mode i slutningen af 1960 erne overbeviste hurtigt den danske dagspresse om, at dansk modeindustri var en succes på linje med dansk design og kunsthåndværk. I Ålborg Stiftstidende skrev man blandt andet, at det ikke bare var moderne at bo skandinavisk, men også at klæde sig skandinavisk (Ålborg Stiftstidende, 1. oktober 1969). Den positive dækning af dansk mode har siden hen været gennemgående for dansk modejournalistik og har været med til styrke branchens selvbevidsthed. De danske modemesser En anden væsentlig faktor for den danske modeindustris vækst og synlighed har været de danske modemesser. Gennem historien har messerne fulgt branchens udvikling eller været med til at sætte dens dagsorden. Den første danske modemesse var i 1947, hvor brancheorganisationen Jydsk Trikotagefabrikant-Forening afholdt Jydsk Textil Messe i Herning. De første år var formålet at præsentere tekstil og beklædning, men i 1950 skiftede messen navn til Dansk Textil Messe og blev samtidig en salgsmesse. Det var en udfordring for messearrangørerne at tiltrække hele landets presses opmærksomhed, men opfindsomheden var stor. I 1952 tog en lokal fabrikant initiativ til stifte Hosebinderlauget, der på mere spektakulær vis skulle gøre opmærksom på»uldjydernes«nye driftighed i tekstil- og beklædningsindustrien. Iklædt laugsuniform en kuttelignende kåbe bundet i livet med et hampreb stod laugets bindebrødre i spidsen for Dansk Textil Messes åbningsceremoni. Et andet initiativ for at tiltrække pressens opmærksomhed var et luftbåret modeshow. Showet fandt sted i 1960 i luftrummet mellem København og London. Og initiativerne gav pote. Messen voksede. Succesen var blandt andet med til etablere Herning som messeby og give byen mod til at opføre bygningskomplekset Messecenter Herning i I 1966 blev messen udvidet til også at omfatte udstillere fra hele Skandinavien, og messen skiftede ved samme lejlighed navn til Scandinavian Textile Fair. Herningmessen var ikke alene om at inkludere de skandinaviske udstillere. Den københavnske modemesse, Dansk Mode-Uge, åbnede samme år for skandinaviske udstillere og skiftede navn til Scandinavian Fashion Week. Dansk Mode-Uge var grundlagt i 1964 og var udelukkende en damemodemesse, der henvendte sig til detailhandlen. Med udvidelsen indledte messens arrangører et samarbejde mellem de skandinaviske landes brancheorganisationer, som i første omgang betød, at alle bidrog med økonomisk støtte til messens realisering. De danske damemodefabrikanter så umiddelbart det skandinaviske initiativ som en forøgelse af konkurrencen om kunderne på deres hjemmemarked. Men messearrangørerne endte med at overbevise dem om, at samarbejdet også førte til bedre eksportmuligheder, hvilket de med tiden også skulle få ret i. Ud over at åbne for nye udstillere, investerede messearrangørerne også seriøst i at markedsføre messen over for udlandet. Og det betalte sig. På den første skandinaviske modemesse i København blev antallet af udstillere fordoblet til 85 deltagere i forhold til messen året før. Messen blev også besøgt af hele 1900 indkøbere fra ind- og udland. Dette tal slog alle rekorder, og der var således stor tilfredshed med messens udfald. Pressen udråbte prompte København som»nordens modecentrum«. Succesen smittede også af på den danske herremodemesse, der ellers på dette tidspunkt mødte modgang. Fra 1968 blev også denne messe åbnet for skandinavisk deltagelse, og i 1969 skiftede den navn til Scandinavian Menswear Fair. De københavnske messers succes gik ud over messen i Herning, som definitivt lukkede i De skandinaviske modemesser i København tiltrak sig så meget opmærksomhed, at der i kølvandet også opstod messer for internationale producenter og agentmesser. Messeaktiviteten gav Beklædningsindustriens Sammenslutning mod på at etablere et permanent mode-mart, ligesom de fandtes i udlandet, hvor danske modevirksomheder kunne fremvise deres kollektioner for indkøbere året rundt. Det første mode-mart i København Scandinavian Fashion Center åbnede i 1970 på Vester Søgade ved Skt Jørgens Sø. Martet fik dog kun en kort levetid på denne adresse,

20 MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side s > PR-materiale fra mere end 50 års dansk modemesseaktivitet. Bemærk navneskiftene fra at betone det lokale, over det regionale, til igen det lokale. Hvert enkelt navn understreger modebranchens selvforståelse på det givne tidspunkt. Kilde: Dansk Textil Union og Exhibition Professionals. da de fleste virksomheder siden slutningen af 1970 erne valgte at flytte deres permanente showrooms til Bella Center på Vestamager. Siden begyndelsen af 1970 erne inkluderede Scandinavian Fashion Week også børnetøjsmode og ligesom Scandinavian Menswear Fair blev messen i sine første år afholdt i Bella-centeret på Bellahøj og siden 1976 i det nybyggede center på Vestamager. Scandinavian Menswear Fair lå i slutningen af februar og begyndelsen af september, mens Scandinavian Fashion Week blev afholdt i midten af marts og midten af september. Først fra 1981 blev de to messer afholdt samtidig. Dengang som nu, har messen varet tre til fire dage og ikke den hele uge, som titlen ellers lover. Fra at have været en succes i godt femten år i træk, løb den københavnske modemesse ind i sin første krise i starten af 80 erne. Branchen led under den øgede konkurrence, og messen mistede udstillere til særlig den stockholmske modemesse. Nedturen varede til midten af 1980 erne, hvor messen skiftede navn til Future Fashions Scandinavia. Ved efterårsmessen i 1985 tiltrak messen 1200 udstillere og godt besøgende. Men allerede i begyndelsen af 1990 erne oplevede messen sin næste krise. Denne krise afspejlede branchens generelle usikkerhed i forbindelse med outsourcingen af tøjproduktionen til lavtlønslande. Mange fabrikanter evnede ikke at gennemføre den omstilling, som var påkrævet for fortsat at være konkurrencedygtige. Og der var derfor et stort antal virksomheder, som lukkede. Det er først i de senere år, at messen har generobret titlen som Nordens største. Messen fik sit nuværende navn, Copenhagen International Fashion Fair, i Et år efter blev det permanente modemart Scandinavian Fashion House for skandinaviske agenter og importører etableret ved Sjællandsbroen nær Københavns Sydhavn. Og fem år senere, i 1998, blev messen suppleret af modemessen CPH Vision, der har til huse i Øksnehallen på Vesterbro. Initiativet til den nye messe blev taget af den tidligere salgschef i Bella center, Jan Busch Carlsen. Messen positionerede sig fra start som et alternativ til Copenhagen International Fashion Fair ved at fokusere på trendskabende, skandinavisk mode og internationalt streetwear, det vil sige den såkaldt designdrevne mode. Med CPH Vision blev de designdrevne modevirksomheder yderligere synlige for indkøbere og pressen, hvilket skulle vise sig at styrke ideen om en særlig modeidentitet i dansk og skandinavisk modedesign, både nationalt og internationalt.

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

IC Companys. Henrik Theilbjørn Adm. Direktør. Den Danske Finansanalytikerforening. 16 april 2007

IC Companys. Henrik Theilbjørn Adm. Direktør. Den Danske Finansanalytikerforening. 16 april 2007 IC Companys Henrik Theilbjørn Adm. Direktør Den Danske Finansanalytikerforening 16 april 2007 Carly Gry blev grundlagt i 1948 InWear blev grundlagt i 1969 Fusionen af InWear og Carly Gry var i overensstemmelse

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 166 Offentligt FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG: VELKOMMEN TIL COPENHAGEN FASHION WEEK FORMAND POUL SØNDERBÆK: DAGENS PROGRAM PROGRAM FOR BESØG 12.40 VELKOMST / FROKOST/

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

BRANCHEFORENING FOR DANSKE MODEVIRKSOMHEDER

BRANCHEFORENING FOR DANSKE MODEVIRKSOMHEDER BRANCHEFORENING FOR DANSKE MODEVIRKSOMHEDER PAGE 2 PAGE 3 CAN YOUR BUSINESS LIVE WITHOUT INTERNATIONALT NETVÆRK TOP JURIDISK BISTAND ADVOKATBISTAND VED RETSSAGER INNOVATIVE ARRANGEMENTER FOKUSERET SPARRING

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

De europæiske messer fornyer sig

De europæiske messer fornyer sig fokus på messer fokus på messer fokus på messer fokus på messer fokus på messer f Af Anja Bisgaard Gaede Tour de messer De europæiske messer fornyer sig Endnu en messesæson står for døren, og messerne

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

LAUGENES ÅRLIGE OPVISNING

LAUGENES ÅRLIGE OPVISNING PROTEKTOR LAUGENES ÅRLIGE OPVISING 2010 HENDES KONGELIGE HØJHED PRINSESSE BENEDIKTE LAUGENES ÅRLIGE OPVISNING PROSPEKT INDLEDNING Mange håndværkere skaber produkter, der skal bruges - skarpt - konstruktivt

Læs mere

ELLE Style Awards 2013

ELLE Style Awards 2013 ELLE Style Awards 2013 Tryk play og se trailer af ELLE STYLE AWARD 2013 ELLE Style Awards ELLE Magazine er verdens største modemagasin og udkommer i 43 lande. I år vil Dansk ELLE igen afholde den danske

Læs mere

Speeddating mellem modebranche og producenter fører til bedre vilkår

Speeddating mellem modebranche og producenter fører til bedre vilkår Speeddating mellem modebranche og producenter fører til bedre vilkår Politiken var med, da syv producenter fra Sri Lanka speeddatede med kendte tøjmærker som Soulland, Masai, Inwear og Stine Ladefoged.

Læs mere

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview INTRO: Velkommen til. Formålet med dette fokusgruppeinterview, er at indsamle date vedrørende kendskab til Primark og generelle opfattelser

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013 Status, muligheder og udfordringer i MODE- OG TEKSTILBRANCHEN DANSK MODE & TEXTILS VISION DM&T skal være mode- og tekstilbranchens eget og foretrukne videncenter,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING

17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 17-05-2010 EKSPORT OG INTERNATIONALISERING 1 17-05-2010 DAGENS PROGRAM Introduktion til Eksport Tyskland + Holland Spredt gruppe med forskellig erfaring Prøv at gøre det praktisk anvendeligt Individuel

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7.

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7. VERDEN OMKRING JYSK Kunder 2 Konkurrenter 3 Oms 3,9b Leverandører 4 Nye markeder 5 Finanskrisen 6 Møde med konkurrencemyndighederne 7 1 KUNDER JYSKs kunder består af B-t-C-kunder og B-t-B-kunder. B-t-C

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN

KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN Bureau Veritas nye Netværksgruppe KEMI & SUSTAINABILITY I TEKSTILBRANCHEN Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas netværksgrupper. I Bureau Veritas nye netværksgruppe

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator Formål At skabe flere internationalt orienterede virksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale og sætter virksomhederne i stand til at: Udvikle klare

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

Historiske sammenligningstal for nye forretningssegmenter

Historiske sammenligningstal for nye forretningssegmenter SELSKABSMEDDELELSE København, den 16. april 2013 Historiske sammenligningstal for nye forretningssegmenter Som omtalt i regnskabsmeddelelsen for 1. halvår 2012/13 vil IC Companys kvartalsvise rapportering

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE AF SUSANNE JUHL FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE Som en af Skandinaviens største spillere på grossistmarkedet for isenkram, og med flotte væksttal år efter år, er der masser af luft til tanker om

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

TEKSTIL TIINTELLIGENS

TEKSTIL TIINTELLIGENS TEKSTIL TIINTELLIGENS MAGASINET OM INTELLIGENTE TEKSTILER HANNE TROELS JENSEN -KVINDER BAG TEKSTILER VIETNAM I FORANDRING BLIVER DET NOGENSIDEN DET SAMME AT PRODUCERE I ASIEN ET INTELLIGENT MILITÆR Prospekter

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Verden omkring IC Companys

Verden omkring IC Companys Verden omkring IC Companys Kunder 2 Konkurrenter 3 Globale kunder og konkurrenter 4 Leverandører 5 Vejret betyder noget 6 Finanskrise 7 Mode og brandværdi 8 Film om IC Companys 9 Malmborg og Achton 1 Kunder

Læs mere

Åleskind skabte successen

Åleskind skabte successen Åleskind skabte successen På et natmarked i Korea faldt iværksætterne Lis Beck og Anna Søndergaard over åleskindsprodukter. På de kanter bringer det held at have åleskind på sig, og det samme har vist

Læs mere

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen

Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 18 Offentligt 28. januar 2008 Kommentarer til notat af 26. november 2007 om TEKO og erhvervsakademidannelsen Institutionsstyrelsen har med notatet

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Opgave 2: Indkøb af ny kollektion

Opgave 2: Indkøb af ny kollektion De merkantile erhvervsuddannelser September 2006 Undervisningsministeriet Casebaseret eksamen Salg og service Niveau C Mandag den 25. september 2006 Kl. 8.00-16.00 Indhold: Opgave 1 Kædetyper Opgave 2

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager

Læs mere

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER AARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2010 DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER INNOVATIONSNETVÆRKET LIVSSTIL BOLIG & BEKLÆDNING MOGENS DILLING-HANSEN OG SUSANNE JENSEN AARHUS UNIVERSITET, HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE?

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? MMT3000 Efterårskonference 2012 Torsdag 25. oktober 2012 Comwell Kongebrogaarden, Middelfart NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? Bestyrelsesformand Asger Aamund Professor John Johansen Cheføkonom Jens Nyholm

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere