Holmsland Klit som Geotop
|
|
- Emilie Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holmsland Klit som Geotop Holmsland Klit ligger om en barrierekyst foran Ringkøbing Fjord, der er Danmarks største strandsø. Fjorden indgår i en lang række strandsøer langs Jyllands vestkyst, der strækker sig fra Fil Sø i syd over Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord til Nissum Fjord i nord. Vestkysten strækker sig fra Hanstholm i nord til Blåvands Huk i syd, og hele denne lange strækning er præget af den dominerende vestenvind og det store åbne hav. Fra Bovbjerg flytter bølgerne sand mod syd og rundt om Blåvands Huk ind i Vadehavet. Denne sandtransport opbygger odder og tanger foran bugterne. Samtidig fører bølgerne også sand ind mod kysten om sommeren, og dette sand aflejres i kystparallelle barrierer, der vandrer ind mod kysten. Man se hele Jyllands kyst mod vest som én lang guirlande, ophængt i nogle få fikspunkter startende i nord: Hirtshals, Rugbjerg Knude, Bulbjerg, Hanstholm, Lodbjerg, Bovbjerg, Lyngvig, Blåvands Huk og Sild. Der står høje fyrtårne på alle disse fremspring på kysten. Bølgernes styrke koncentreres om disse fikspunkter, men de indeholder aflejringer, der bremser kysterosionen. Bovbjerg består af høje klinter af moræneler. Lyngvig er beskyttet af miocænt glimmerler og moræneler ud for kysten. Blåvands Huk er skabt af Horns Rev, som er en stenfyldt randmoræne fra næstsidste istid. Vandring langs vestsiden af Holmsland Klit, der eroderes kraftigt af havet I 1655 var Holmsland Klit i den sydlige del gennembrudt over et bredt stykke ved Haurvig midt mellem Hvide Sande og Nymindegab. Forbindelsen til Nordsøen var så bred, at fjordvandet var salt, så der levede østers i fjorden, og saltvandsler blev aflejret i marskområder langs fjordens kyster. Åbning var skabt af Skjern Å, Danmarks vandrigeste å, men tidevand og især vindstuvning bidrog også ved at sende enorme vandmasser ind og ud af fjorden. Under storm vandrede sandet mod syd langs kysten, og det blev aflejret på nordsiden af åbningen, mens vandstrømmen gennem hullet eroderede i begge sider. Derfor vandrede hullet i
2 tangen gennem århundreder langsomt mod syd. En del af den sydlige tange ligger i dag som Tipperhalvøen bag Holmsland Klit, der vandrede vest om Tipperne. I 1709 passerede udløbet Bjerregård 5 km. mod syd, omkring 1750 nåede udløbet Bjålum yderligere 5 km. mod syd og i 1796 var udløbet nået ned til Nymindegab ekstra 3 km mod syd. Udløbet ad denne vej var langt og smalt, og fjordvandet blev næsten ferskt. I 1845 og igen i 1892 var udløbet vandret ned til Gammelgab 5 km. syd for Nymindegab, og man gravede samme år et nyt udløb ved Nymindegab. Udløbet ved Nymindegab og især ved Gammelgab var stærkt generende for afvandingen af landbrugsarealerne rundt om Ringkøbing Fjord og for skibsforbindelsen til købstaden Ringkøbing. Derfor gravede man i 1910 en rende gennem Holmsland Klit på det smalleste sted - ved Hvide Sande. Kanalen var oprindelig 26 m bred og 2,5 m dyb, men havet udvidede hullet i de følgende år til et 260 m bredt og 10 m dybt gab. De voldsomme og uberegnelige vandstandsstigninger under storm ødelagde engene omkring Ringkøbing Fjord. Først i 1915 lykkes det at lukke hullet i tangen, og udløbet føres tilbage til Nymindegab. I 1931 genåbnede man gennemløbet ved Hvide Sande, men nu med to sluser til henholdsvis gennemstrømningen og gennemsejling. Det enorme hul i Holmsland Klit skabt i blev udnyttet til skabelse af en moderne fiskerihavn ud mod Nordsøen i Denne fiskerihavn har været en stor succes, da der er langt til de andre havne. Hvide Sande by voksede op omkring dette fiskeri, og havnen er siden blevet en af Danmarks største fiskerihavne. Havnen har gode faciliteter til betjening af fiskerflåden. Bl.a. kan nævnes et effektivt og moderne isværk og nyt kølerum på 1400 m² indbygget i auktionshallen, hvorfra al fisk bliver solgt. Fisk fra Hvide Sande er kendt for at være friskfangede og af høj kvalitet, og de går især til eksport. 170 fiskefartøjer fra stålkuttere til større glasfiberjoller er hjemmehørende i Hvide Sande. Fiskeriet danner stadig rygraden i Hvide Sandes eksistens, men turismen beskæftiger også mange. Holmsland Klit er en dynamisk struktur, der er 35 km lang og typisk 2 km bred. Den består af en forstrand på 100 m med et sammenhængende bælte af høje havklitter på m, og bag dette et lavland med flader og spredte småklitter. Under naturlige forhold vil denne barrierekyst vandre mod øst. Det sker, når der rives hul i klitternes plantedække, så sandet fyger mod øst, og nye havklitterne dannes lidt øst for de gamle havklitter. Noget af sandet vandrer også tværs over tangen som parabelklitter. Under voldsomme storme kan havet bryde gennem Holmsland Klit, en såkaldt havrending, hvor masser af sand skyller tværs over tangen og opbygger nyt land ind mod Ringkøbing Fjord. Siden Klitloven af 1867 har man fastholdet sandet i de høje havklitter med hjelme/marhalm for at beskytte det bagvedliggende lavland. Siden da er kystlinien rykket ½ m tilbage om året, men fra omkring 1977 er tilbagerykningen øget til knap 2 m om året, og havklitterne er blevet tilsvarende smallere. Alle ved, at havrendinger kan ske igen. Truslen er størst lidt syd for Hvide Sande, hvor er klitbræmmen under 100 m bred. Det skyldes, at sandet på vej mod syd bliver fanget nord for havnens moler ved indsejlingen fra Nordsøen, men sandet vandrer også i stor stil ind i indsejlingen til havnen. Den hidtidige løsning på dette problem har været en forlængelse af den nordlige mole, sandsugning fra sejlløbet og fordeling af det på stranden syd for havnen anlæg nye store ydermoler, der er konstrueret således, at sandet kan vandre frit forbi havnen - uden at genere indsejlingen. Kysterosionen overalt langs Holmsland Klit er gennem de senere år blevet bremset effektivt ved strandfordring med sand hentet langt ude i Nordsøen. Sandet blev tidligere fordelt jævnt på kysten, men de sidste par år pumpes det som forsøg ind på de yderste revler i isolerede bunker. Resultatet er, at kystnedbrydningen er stoppet og nye små klitter vokser frem øverst på forstranden.
3 Store anlægsarbejder på ydermolerne i Hvide Sande i sept Folk har levet på Klitten siden 1600-tallet af fiskeri fra den åbne strand og i fjorden og af landbrug på den sandede jord. Man fiskede fra fladbundede både såvel i fjorden som i havet. Fjorden gav fangst af sild, skrubber og ål, og af laks på vej ind mod Skjern Å fanges i garn. Sild, makrel, fladfisk og torsk var de vigtigste fisk, der blev hentet i havet med kroge med madding. Engenes hø og klitternes græs gav grundlag for husdyrhold med især får, men også nogle få køer og et par heste. Høhøsten var i gamle dage den vigtigste afgrøde, og derfor var de flade fugtige enge velplejede. Det sikrede godt vinterfoder til køer og heste og lidt til fårene. På små flader mellem klitterne og øst for klitrækken lå de små marker, hvor der var mest tørt, og dem man gødede med møg og fiskeaffald. Her dyrkede bønderne kartofler og hårdføre sorter af byg, havre og rug. Det var et hårdt og nøjsom liv, som vi kun ser få spor af i vore dage. Fra Nr. Lyngvig Fyr kan man stadigt se aftegningerne af markerne. Markant er dog den perlerad af smukke gårde og husmandssteder, som præger hele Holmsland Klit. Materialerne kom fra stedet: marskler fra fjorden til de mørkerøde mursten, strandskaller fra kysten til den hvide mørtel, tømmer fra forliste skibe til tagbjælker og tagrør fra de lave enge til stråtage, men byggeskikken strækker tydelige linier tilbage til klassiske europæiske arkitektur. Da havnen i Hvide Sande åbnede i 1931 søgte mange af tangens beboere over til fiskeriet, og i 1950 erne flyttede mange ind til havnebyen. De gamle hus blev solgt som sommerhuse, og mange er blevet smukt restaureret. Snart fulgte et omfattende byggeri af sommerhuse langs kysten, men heldigvis er der bevaret store områder med den oprindelige vegetation.
4 Hver sensommer tager vi med vores elever på feltkursus i Hytten i Klegod på Holmsland Klit. Hytten tilhører Vestjysk Gymnasium i Tarm. I det følgende beskrives nogle af de feltøvelser, som vi anvender. På stranden smider elever farvede sten i opskylszonen og måler stenenes transporthastighed og retning.. Æbler smides langt ud i havet og også deres transport måles. Først opmåles dog en bane langs kysten, og stopur anvendes. Hastighed og retning sammenholdes med den normale transport mod syd langs kysten og med de aktuelle bølger. Brændingen på kysten og revlerne beskrives ligeledes. Andre elever graver flere huller i stranden langs en linie vinkelret på kysten. Gravningen når grundvandet, og der tages prøver af vandet i hvert hul. Strandens overflade og vandspejlet i hullerne opmåles og nivelleres. På dette grundlag konstruerer eleverne et tværsnit af strandens overflade og grundvandets højde i stranden. Grundvandets overflade hælder normalt ud mod havet, og der er en klar grænse mellem fersk grundvandet inderst og salt yderst. Med mindre der lige har været højvande og vindstuvning. Elever beskriver de materialer og aflejringer, der opbygger stranden på overfladen og i gravede huller. Der er masser af større og mindre flade sten på og i stranden, og aflejringerne varierer tydeligt på strandens overflade og i dybden. Stenenes oprindelse undersøges, herunder norske ledeblokke. Martørv og marskler kommer stedvis frem på stranden. Eleverne trænes i en metodisk fremgangsmåde observation, beskrivelse, analyse for til sidst at foreslå en tolkning af aflejringernes dannelse. Nivellering med laser-vaterpas, stadie og målebånd til huller med grundvand Strandens samlede profil opmåles fra kysten tværs over havklitterne til klitheden, På stranden sker opmålingen med målebånd og nivellering, og længere inde anvendes målebånd og højdemåler. Plantevækst og jordbund registreres samtidig i det valgte tværsnit. Profilet tegnes og beskrives, og resultatet sammenholdes med
5 gamle 5 cm kort og nye 4 cm kort over området. Eleverne vandrer tværs over Holmsland Klit, og med GPS registrerer de, hvor på ruten de indsamler oplysninger. Det drejer sig om højde, temperatur, luftfugtighed, vindstyrke, vindretning, plantevækst og ph i jorden. Disse oplysninger samles siden i grafer, der viser tværsnit af Holmsland Klit. Eleverne prøver at forklare mønstrene i disse tværsnit ud fra de forskellige indsamlede oplysninger og målinger. af Christian Berner Skipper, Rosborg Gymnasium og HF Claus Digmann Due Rosborg Gymnasium og HF Anders Grosen, Rosborg Gymnasium og Hf
Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereVestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk
Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereStrækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag
Læs mereSmå havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereINTRO. Alexander Nevskij-udstilling Se udstillingen om det russiske orlogsskib, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 724 mand ombord.
INTRO I århundreder var den jyske vestkyst frygtet af søfolk: Havet var barsk i stormvejr, uberegnelige strømforhold kunne let føre et skib på katastrofekurs, og brændingen kunne slå et skib til vrag på
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet: (Fx: Vigen strandpark - nordlige ende) Dato (ÅÅÅÅ-MM-DD) Tidspunkt (TT:MM) Vejrdata/-observationer: lufttemp -
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereUndersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge
Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge Sten E. Kristensen (DHI), Peter Sloth (DHI), Niels Arndal (FORCE), Jørn Kjølhede, Knud Aage Lavsen (Thyborøn havn) Interessenter:
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereByudvikling på Limfjordstangerne
Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor
Læs mere1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé
1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé 2 Agger Tange 3 Harboøre Tange 4 Vrist - Ferring 5 Bovbjerg Klint 6 Trans - Thorsminde 7 Thorsminde - Husby
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereRingkøbing Hvide Sande
Houvig Søndervig Holmsland Klegod Ringkøbing Nørre Lyngvig Velling Sønder Lyngvig Klægbanken Hvide Sande Årgab Ringkøbing Fjord Stauning Haurvig Vesterhavet Tipperne Bjerrregård Bork Havn Nymindegab Forfatterens
Læs mereNotat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015
1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereMine bedste fiskepladser i St.bælt
Mine bedste fiskepladser i St.bælt Her er mine bedste positioner i Storebælt til fri afbenyttelse... Det var her jeg fangede bedst som skipper på lystfiskerkutteren MS NJORD tilbage i "halvfemserne" :-)
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser
Læs mereVedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand
31. juli 2017 Risskov, Aarhus Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand Følgende skrivelse er fremsendt til: - Lars Mortensen, Fanø Kommune - Rindby Strand Grundejerforening - Fanø Bads Grundejerforening
Læs mere19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Læs merePå øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.
Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereHvide Sande Sluse i 75 år
Hvide Sande Sluse i 75 år 1 Indledning De gravede et hul i klitten og omkring hullet opstod lynhurtigt en by. Hvide Sande sluse og Hvide Sande by og havn hænger uløseligt sammen. Før det blev besluttet,
Læs mereEvalueringsrapport Gl. Skagen August 2014
Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereFlerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013
Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKlitsyn i Hjørring Kommune 2015
Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereBilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018
Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018 Løkken Den kroniske erosion er i størrelsesordenen 2-3 m/år/m kyst i det bølgedominerede aktive profil fra 8-10 m
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail:
Læs mereOmbygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016
Ombygning og udvidelse af Lohals Havn på Nordlangeland. Projektbeskrivelse 2016 1 Indholdsfortegnelse Præsentation og historie... 3 Banjen... 4 Lohals / Hou... 5 Lohals Havn i dag... 6 Projektet... 7 Fremtidsønsker...
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereDEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE
DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE FAKTA: Beliggenhed: 6960 Hvide Sande Samlet budget: Kr. 3.405.000 Der ansøges om kr. 700.000 ved Underværker Organisation: Holmsland Klit Turistforening Kontakt: Katrine
Læs mereOVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel
OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mereUdbygning og ombygning af Doverodde Havn
Udbygning og ombygning af Doverodde Havn Side 1 Indhold Stedet... 3 Formål... 6 Omfang... 8 Mængde beregning... 8 Økonomi.... 8 Bilag.: Tegnings materiale. MASTERPLAN FOR UDBYGNING OG OMBYGNING AF DOVERODDE
Læs merePå tur Vores farvand. Kerteminde Kajakklub. Vores farvand. Version: På tur Side 1 af 5
Version: 2018.04.24 Side 1 af 5 Rofarvandene omkring Kerteminde Kerteminde Kerteminde er en dejlig og malerisk by med mange turister om sommeren, og derfor findes her mange hoteller og restauranter, et
Læs mereSIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge
3 års resultat er baseret på uvildige opmålinger udført af ingeniørfirmaet Carl Bro A/S Af Ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger SIC- Skagen Innovationscenter. SIC systemet har stoppet kysterosionen
Læs mereSIC Skagen Innovationscenter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer
Læs mereVejle Ådal som Geotop
Vejle Ådal som Geotop Af Anders Grosen og Christian Skipper, Rosborg Gymnasium Vejle Tunneldal er en af landets mest imponerende dalsystemer. Mod øst løber den 22 km lange Vejle fjord fra Treldenæs til
Læs mereTRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Trans Ferieby, Fjaltring. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for, Fjaltring Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereSkiekspedition på indlandsisen
Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...
Læs mereSnogebækken vest for Ølsemagle
Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereForeningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Løgstør - Aars, 5-7
Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Løgstør - Aars, 5-7 Afstande: Løgstør - Aars, 26 km Aars - Skringstrup, 29 km Skringstrup - Viborg, 19 km. Limfjorden Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni
Læs mereSamsø, september 2012
Samsø, september 2012 Torsdag morgen ringer vækkeuret lidt før kl. 4. Jeg har aftalt med Jacob at vi kører kl. 4.30, da jeg har været lidt for kvik og booket færgen til Samsø kl. 6.50. Hvad pokker, så
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereBoudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive
Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereBadevandsprofil. Nordstranden
Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereBadevandsprofil for Agger Tange Strand høfde Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Agger Tange Strand høfde 71-72 Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Plan og miljø Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: teknisk@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereÅrsrapport. SIC systemet på Vestkysten
Trafikudvalget B 9 - Bilag 1 Offentligt Årsrapport Dansk Resume SIC systemet på Vestkysten Januar 2005/06 Projektområdet er markeret med rødt SIC Skagen Innovationscenter WEB: www.shore.dk Dr. Alexandrinesvej
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereVestkysten Statusrapport. December 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig
Vestkysten 2013 Statusrapport December 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2013 Statusrapport Kystdirektoratet, december 2013 Gr. 150-48-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit
Læs mereVandretur. Løkken - Den historiske midtby. Rundtur på ca. 2,7 km
6 og 8: Løkken Miniby Minihusene er opført på det arbejdende værksted i Vendelbogade (). Husene er opført af rigtige små mursten og teglsten i målestok :0. Minibyen viser Løkkenhuse omkring år 900. (8)
Læs mereMiljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereTilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune
ne på Fanø Fanø Kommune Kunde Sagsnr. 16010 Fanø Kommune Skolevej 5-7 6720 Fanø Udarbejdet af Jan Kirchner Dato 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for tilstandsvurderingen... 3 2. Gennemgang
Læs mereDanmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007
Side 1 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Side 2 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Bragt i Havkajak INfo februar 2008. Denne beretning er suppleret med
Læs mereVadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.
Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.
Læs mereStevns klint fra søsiden. Kystbeskrivelse og vejledning for havkajakroere.
Havkajak Stevns, Fiskerihavnen 2, 4673 Rødvig www.havkajakstevns.dk Sikkerhedsinstruks for Stevns klint Stevns klint fra søsiden. Kystbeskrivelse og vejledning for havkajakroere. Alle oplysninger gives
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mere