Udtalelse fra Bornholms Akademi til Vækstforum vedrørende ansøgning om Tilskud fra Socialfonden til projekt: Klyngeudvikling

Transkript

1 Udtalelse fra Bornholms Akademi til Vækstforum vedrørende ansøgning om Tilskud fra Socialfonden til projekt: Klyngeudvikling Bornholms Akademi har modtaget ansøgning om støtte til klyngeudvikling til udtalelse. Akademiet har udarbejdet nedenstående kommentarer, som omhandler de uddannelsesmæssige aspekter og forbindelserne til uddannelsessektorer på Bornholm. Udsagn om klyngesamarbejde og erhvervsudvikling, som måtte fremgå af kommentarerne kan ses som lægmandsbetragtninger, der ikke ligger indenfor akademiets kompetence. Mål Målet med dette projekt er over en 3-årig periode - at få skabt vækst eller et stærkt grundlag for vækst inden for hver af de pågældende klyngeuniverser; Grøn teknologiunivers Bornholm, Fødevareunivers Bornholm og Oplevelsesunivers Bornholm (ansøgning side 6). Kommentar: Projektet bygger videre på et i 2006 startet klyngeprojekt og rationalet bag en fornyet indsats er resultatet af en evaluering, der bilagt ansøgningen, hvor det konstateres at de dannede erhvervsklynger ikke er selvkørende og selvfinansierende endnu, hvilket skal tilstræbes i det nu foreslåede efterfølgende projekt, som bygger tre år ovenpå, dvs. fra begyndelsen af 2012 til slutningen af En almindelig antagelse er, at selvkørende og selvfinansierende aktiviteter har bedst chance for at fortsætte, hvis de er forankret i en kontinuert fungerende driftsorganisation, som enten har et betalingsvilligt kundeunderlag eller en grundbevilling, der dækker et vist aktivitetsniveau, der gør en det muligt at opretholde en planlægningshorisont over flere budgetperioder, og derved fastholde oparbejdet viden. Selvkørende aktivitet Der er tale om aktiviteter der er brugerstyrede/definerede eller skræddersyede, idet der ud fra de deltagende virksomheders behov skabes en uddannelses- og videns generering, der ikke trækker på elementer fra eksisterende undervisningsudbud (på Bornholm). Den oparbejdede ekspertise vil derfor i første omgang kunne fastholdes i de deltagende virksomheder og hos de konsulenter, der engageres. Ved udskiftning af virksomheder og konsulenter skal partnerne, VHHR og BCB, i projektet selv kunne bære den samlede fond af viden og redskaber videre. Den bornholmske uddannelsessektor, mest oplagt repræsenteret ved Campus, kunne både medvirke til at formidle denne videreførelse og samtidig drage nytte af den viden der bliver oparbejdet. Der er ikke stor mulighed for at den helt individualiserede rådgivning og konsulentstøtte kunne leveres fra Campus, men mange af de undervisningselementer og den viden der trækkes på er til stede i forskellig form på Campus, dels meget grundlæggende i erhvervsgymnasiet og dels mere erhvervsrettet og avanceret i regi af akademiuddannelser/merkonom og forskellige efteruddannelsesudbud. I løbet af projektperioden tilføres arbejdsområdet ganske betydelige midler, når det ses i relation til de mulighed for finansiering af udviklingsarbejde som Campus har i kraft af eget budget. Det ville være til gavn for en videreførelse af projektaktiviteterne, hvis en del af projektets udvikling af analyse og

2 indholdsbestemmelse af de planlagte workshops blev udført i samarbejde med Campus lærerkræfter. Et frikøb af læreres tid til deltagelse ville udgøre en lav omkostning sammenlignet med konsulenthonoreret arbejdskraft, og det ville samtidig bidrage til højnelse af Campus kompetence generelt. Ud over det grundlag der her oparbejdes i forhold til at fremme selvkørende aktiviteter i erhvervsklynger fremover, kan dele af den viden lærerne medvirker til at skabe bruges på uddannelserne i Campus og på den bidrage til at forbedre virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fremover. Under udarbejdelse af denne udtalelse er Bornholms Akademi blevet informeret om at VHHR vil tage kontakt Campus for at etablere mulighed for at inddrage Campus baseret ekspertise i de uddannelsesaktiviteter, som projektet indeholder. Det vil blive indarbejdet i et revideret projektdokument ift. det som BA har fået til udtalelse. Selvfinansiering Selvfinansieringen i projektet består af at deltagerne ikke betales for at deltage i projektaktiviteter. I tillæg hertil betaler de deltagende virksomheder gebyr for deltagelse i café arrangementer og Workshops. Det vil bidrage til at aktiviteter kan fortsætte ud over projektets støtteperiode, at virksomheder indstiller sig på at betale for de uddannelsesaktiviteter som deres medarbejdere deltager. BA var af den opfattelse at medfinansieringen fra deltagerne enten kunne tilvejebringes ved deltagerens tidsforbrug i projektet eller ved gebyr for deltagelse, idet det fremgår af den tekst som en del af de interessetilkendegivelser der er bilagt ansøgningen. BA er af VHHR blevet gjort opmærksom på at der både er tale om medfinansiering ved tidsforbrug og gebyrer, hvilket også fremgår af projektets budget. Også her vil BA pege på mulighederne for at forankre aktiviteterne fysisk hos Campus, hvor der på de tidspunkter, hvor café arrangementer og Workshops hovedsagligt må forventes at foregå vil være ledige lokaler. Muligheden for et lavere omkostningsniveau for projektet kunne være til stede i form af lavere lokale udgifter og mulighed for at anvende lokale lærerkræfter i som delvis aflastning af konsulenttimer. Instituering af forbindelsen mellem erhvervsliv og skole, og demonstrationen af at skræddersyede undervisningsarrangement kan foregå i Campus regi kan medvirke til at aktiviteterne kan foregår ud over støtteperioden for dette projekt. Projektorganisation Der er tale om et partnerskab med to hoveddeltagere VHHR er lead partner. Væksthus Hovedstaden, VHHR Business Centre Bornholm, BCB Kommentar: Som bemærket ovenfor vil inddragelse af Campus og/eller andre driftsorganisationer i uddannelsessektoren formentlig kunne medvirke til en forstærkning af den lokale forankring af aktiviteterne. De erfaringer som Campus kan høste gennem deltagelse i projektet vil kunne bidrage til forbedrede efteruddannelsesaktiviteter, dette kan ske gennem læreres deltagelse i uddannelsesaktiviteterne i 2

3 projektet, og det kan ske gennem den udveksling på det praktiske plan, der kan etableres mellem Campus og virksomheder, der deltager i klyngeaktiviteter. Aktiviteter Projektet startes med etablering af et projektkontor/klyngeudviklingscenter og efter projektperioden forankres metoder og værktøjer i et bornholmsk klyngeudviklingscenter, integreret i det lokale erhvervsfremmesystem. Derefter følger i 10 trin: Klyngecafeer (trin 1). 1: Rekruttering af virksomheder 2: Analyse 3: Afklaring 4: Workshop 1 - strategiudvikling og forretningsmodel 5: Workshop 2 - "value proposition" 6: Workshop 3 - organisations og kompetenceudvikling 7: Workshop 4 - kommunikation 8: Planlægning af eksekvering 9: Eksekvering 10: Erfaringsopsamling En gennemgående aktivitet er klyngecafeer, hvoraf der afholdes 12 til 18 fordelt over projektet tre år, cafeerne forventes at trække mellem 50 og 70 deltagere hver gang, cafeerne har til formål at formidle kontakt og fungere som rekrutteringsbase for opstart af 2 hold klynge-innovationsforløb á 1½ års varighed med særlig fokus på eksport/internationalisering for udvalgte erhvervs- og kulturvirksomheder Kommentar: De følgende kommentarer tager udgangspunkt i antagelsen om at klyngecafeer udgør en del af rekrutteringsarbejdet. Det er ikke helt gennemskueligt hvordan cafeer og de senere innovationsforløb tænkes afviklet. Hvis klyngecafeerne fungerer primært som rekrutteringsbase og der regnes med ovenstående antal, ser det ud til, at der forventes et flow af mellem 500 og personer gennem cafeerne over en 3 årig periode. Hvis cafeerne snarere skal fungere som et samlet forløb(sammenhængende udveksling mellem de samme deltagere over projektets levetid) vil der være færre personer, som så deltager 4 til 6 gange årligt. Det kan være vanskeligt at rumme begge funktioner i samme aktivitet, fordi sammenfald mellem deltagere fra gang til gang vil kræve progression i forløbet, som så kan gøre det vanskeligt for nye deltagere at springe på undervejs i forløbet. Ud fra det budgetterede deltagerbeløb er det ikke mere gennemskueligt, hvilket personunderlag der forventes til de to typer af forløb 40 virksomheder betaler kr pr. år for medarbejderes kompetenceudvikling i klyngeinnovationsforløb. 50 virksomheder betaler kr pr. år for deltagelse i klyngecaféer I ansøgningens beskrivelse af forventede effekter anføres at 30 virksomheder forventes at indføre nye samarbejder, mens 50 virksomheder forventes at deltage i projektet. Der er indhentet interessetilkendegivelser fra 25 virksomheder 3

4 Der kan være tale om både skiftende virksomheder og skiftende personer år for år. Som uddannelsesforløb står projektet overfor en betydelig udfordring, med en deltagerpopulation, der formentlig vil være præget af meget forskellig baggrund og måske som ovenfor beskrevet vil være skiftende. Samme store udfordringer er formentlig gældende for projektets kommunikation. Analyse (trin 2) Med dette udgangspunkt [klyngecafeerne] og med en tilkendegivelse fra de deltagende klyngevirksomheder udvælges 2-4 kundegrupper og/eller udenøs markeder, som mål for en analyse af følgende spørgsmål: Er der på det givne marked en efterspørgsel efter en konceptualiseret udgave af den ydelse, som klyngevirksomheden(erne) tilbyder deres hjemmemarked? Hvilke konkurrenter findes der på det givne marked, og hvordan vurderes disse konkurrenters konkurrenceposition og konkurrencekraft? Hvordan markedsføres den konceptualiserede ydelse i forhold til etablering af eventuelle partnerskaber, lokale distributører og/eller agenter? Hvilke særlige forhold knyttes til implementering af den konceptualiserede ydelse fx hvad angår bemanding med lokale ressourcer? Kommentar: Afhængigt af hvor meget af en given konceptualiseret udgave af den ydelse der skal tilbydes, der allerede er udtænkt og materialiseret, ser analysefasen ud til at rumme ganske massive indsatser fra både de deltagende virksomheder og fra konsulenter. Ud fra en konventionel planlægningstankegang vil det være svært at kombinere denne analyse og efterfølgende implementering med de efterfølgende Workshops fordi deltagerne i Workshops må antages at være interesserede i forskellige koncepter, ligesom det ikke virker oplagt at integrere det i forløbet med klyngecafeer. Udefra betragtet virker det som adskilte simultane forløb, med delvis overlappende med deltagere, f.eks. flere grupper på 6 ud af samlet 30 virksomheder, der er i gang med diskrete forløb, som må formodes at vil kræve relativ intensiv indsats. I ansøgningen er det ikke klart om det er de samme virksomheder, der forventes at stille deltagere til Workshops, Cafeer og arbejdet med at videreudvikle de konceptualiserede ydelser. Under alle omstændigheder lægges der betydelige byrder på deltagerne og der komme tilsvarende store krav til de konsulenter, der skal fremme processen, formentlig for et antal grupper simultant. Klynge- innovations forløb (trin 3 til 7) 3: Afklaring 4: Workshop 1 - strategiudvikling og forretningsmodel 5: Workshop 2 - "value proposition" 6: Workshop 3 - organisations og kompetenceudvikling 7: Workshop 4 - kommunikation Kommentar: Afhængig af den kompleksitet der forventes at være til stede i hver workshop kan der muligvis trækkes på lærer kræfter på Campus i et vist omfang. Blandt udfordringerne ved projektet er 4

5 etableringen af en fælles terminologi, som skal være til stede i hver workshop for at der kan etableres en meningsudveksling. Campus repræsenterer her en mulighed for at præsentere konventionelle termer med almindeligt accepteret betydning indenfor erhvervsøkonomi, organisationsteori og kommunikation. Campus repræsenterer også en pædagogisk erfaring mht. til at afvikle simultane projekter med forskelligt indhold, hvor der dels sker en udveksling indenfor grupper, som er konkret og dels samtidig en formidling af mere almen karakter i fælles forløb på tværs af grupperne. Under alle omstændigheder er der tale om workshops hvor der dels er en deltager forventning om meget praktisk og virkelighedsnær udveksling og dels en vis tilbageholdenhed fra deltagerne i at dele eventuelle virksomheds specifikke oplysninger. Hertil kommer en risiko for at lærere/konsulenter etablerer et generelt eller alment niveau for at dække forskelligartede behov hos deltagerne. Det er et set-up, der i forbindelse med uddannelse og især efteruddannelse ofte bliver kritiseret for at være for teoretisk, set ud fra deltagernes behov. Planlægning af eksekvering og eksekvering 8: Planlægning af eksekvering 9: Eksekvering 10: Erfaringsopsamling Eksekveringsdelen, som omfatter enten et egentligt udenøs eksportfremstød eller afvikling af eventbaseret oplevelsesprodukt, er kulminationen på forløbet. BA har ikke kommentarer til denne del af projektet. Oversigt Projektaktiviteter Samlet aktivitetsplan for gennemførsel af projektet "Klyngeudvikling Bornholm" Faser/aktivitet 01/12 08/12 09/12 02/13 03/13 08/13 09/13 02/14 03/14 08/14 09/14 12/14 Etablering af projekt X Klyngecafé 2 3 stk. 2 3 stk. 2 3 stk. 2 3 stk. 2 3 stk. 2 3 stk. Rekruttering Hold 1 Hold 2 Analyse Hold 1 Hold 2 Afklaring Hold 1 Hold 2 WS 1 strategiudv. Hold 1 Hold 2 WS 2 Value proposition Hold 1 Hold 2 WS 3 Org. + komp. Udv. Hold 1 Hold 2 WS 4 Kommunikation Hold 1 H old2 Planlæg eksekvering Hold 1 Hold 2 Eksekvering Hold 1 H old2 Erfaringsopsamling Hold 1 H old2 5

6 Sammenfattende kommentar. BA er af den opfattelse at en aktiv involvering af Campus ville kunne give positive effekter for både projektet og Campus. BA har ikke kommenteret specifikt på dele af ansøgningen. Det gælder for eksempel eksekvering og planlægning heraf og budget, som er svært at vurdere. For budgettet ville BA forvente at en inddragelse af Campus ville kunne nedbringe nogle af omkostningerne ved gennemførelse af cafeer og workshops, ligesom vi forventer at det vil forbedre muligheder for at fortsætte aktiviteterne efter udløb af støtteperioden Med baggrund i erfaringer fra uddannelsessektoren vurderer BA, at der er tale om et meget ambitiøst projekt, hvor der er et behov for at overveje terminaladfærd (deltagernes udmøntning af de/det læringsforløb de har gennemgået). En formuleret terminaladfærd kan hjælpe til at bestemme indholdet i aktiviteter, cafeer og workshops, hvor de differentierede forventninger, der vil møde projektet kan trække indholdet op på et for generelt plan. Muligheden for at formulere nogle forslag til terminaladfærd vil formentlig opstå for eksempel i forbindelse med afklaring for hold 1, hvor deltagerne kan medvirke. Deltagernes aktive medvirken i at formulere (forventet) terminaladfærd kan medvirke til at indholdet i Workshops og andre projektaktiviteter bliver nemmere for deltagerne at acceptere. Bornholms Akademi, 19. september