Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EUstudies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt eller specialetitel: Den danske model Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Kristian Eistorp Fagmodulprojekt SVB1 Vejleders navn: M. Azhar Hussain Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 1 Indholdsfortegnelse 1.0Indledning#2 1.1 Problemfelt#3 1.2 Problemformulering#3 1.3 Metode#3 1.4 Afgrænsning#4 2.0Arbejdsmarkedsmodellerogregulering#5 2.1Reguleringpåarbejdsmarkedet#5 3.0Arbejdskonflikternescivilisering#7 3.1Septemberforliget#7 3.2Normen#9 4.0Organisationerpåarbejdsmarkedet#10 4.1LandsorganisationeniDanmark(LO)#10 4.2ArbejdsgivernesLandsforening(AL)#11 4.3Øvrigehovedorganisationer#12 4.4Degulefagforeninger#13 4.5Organiseringsgradenpålønmodtagerside#15 5.0Institutionerpåarbejdsmarkedet#16 5.1Fagligvoldgift#16 5.2Arbejdsretten#16 5.3Forligsinstitutionen#17 5.4Beskæftigelsesministeriet#18 6.0Case:Vejlegården#20 7.0Forandringeridendanskemodel#24 7.1Decentraliseringenafaftalesystemet#24 7.2EU#direktiverne#25 7.3EUdommene#26 7.4Medlemsflugtfrahovedorganisationerne#27 7.5Forringelserafarbejdsløshedsforsikringen#30 8.0Konklusion#31 9.0Litteraturliste#32 9.1Bøger#32 9.2Tidsskrifter,rapporterogdebatindlæg#33 9.3Internetsider#33

3 1.0Indledning IDanmarkharviudvikletenaftalemodelpåarbejdsmarkedet,deriovervejende grad baserer sig på kollektive aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Kigger man på den danske arbejdsmarkedsmodel i en international kontekst, finder man, at denne model adskiller sig fra andre modeller, hvor reguleringen entenerprimærtbaseretpåmarkedetellerlovgivning.enhøjorganisationsgrad ifagforeningerne,erenafgrundsteneneidendanskeaftalemodel.tænkerman på fagforeninger, vil de fleste formentlig få billeder i hovedet af røde faner, strejkende arbejdere og overenskomstforhandlinger.menderfindesenanden type fagforening, der hverken flager rødt eller organiserer strejker og kun i sjældne tilfælde, indgår en overenskomst. De kaldes gule fagforeninger og adskiller sig fra de traditionelle røde fagforeninger, ved ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. De gule fagforbund er # modsat de røde fagforeninger # politisk uafhængige og typiskimodstrejkeretten. I sommeren 2012 så vi et ganske godt eksempel på den øgede konkurrence og uenighederne mellem de to typer af fagforeninger. Her blokerede den røde fagforening 3F restaurant Vejlegården, i et forsøg på at sikre en bedre overenskomst, end den, den gule fagforening Kristelig Fagforening, havde indgået for restauranten. Sagen fik stor bevågenhed i medierne, og førte til en diskussion om fagforeningernes berettigelse, konfliktmidler og den danske aftalemodel generelt. Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte som følge af konflikten,etforslagderskulleforbydeblokadermodvirksomheder,derhavde en overenskomst med en konkurrerende fagforening. Konflikterne på det danske arbejdsmarked står altså ikke kun mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, men udspringer i stigende grad også af en interessekonflikt interntpålønmodtagersiden. Måletmeddenneprojektrapport,eratgivelæserenengrundlæggendeforståelse for # ikke bare hvordan # men hvorfor, at vi har en aftalebaseret arbejdsmarkedsmodel. Derfor vil jeg indledende undersøge hvordan arbejdsmarkederreguleresogefterfølgendebeskrivedenhistoriskeoptakttilog 2

4 indholdetafdenførstehovedaftaleidanmarkmellemarbejdsmarkedetsparter. Dernæst vil jeg redegøre for de forskellige organisationer der repræsenterer lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked, og beskrive de institutioner der er skabt, for at løse interesse# og retskonflikter. For at eksemplificere konflikten på lønmodtagersiden mellem den traditionelle fagbevægelse og de gule fagforeninger, vil jeg efterfølgende kigge nærmere på den meget omtalte konflikt på Restaurant Vejlegården. Dernæst vil jeg, med udgangspunkt i den indsamlede empiri, analysere de forandringer den danske modelhargennemgåetdesenesteårtier. 1.1Problemfelt Den danske arbejdsmarkedsmodel hviler på et fundament skabt i slutningen af 1800#tallet: Septemberforliget. Med dette forlig anerkendte arbejdsgiverne fagforeningernesomlegitimerepræsentanterforarbejderne,ogfagforeningerne anerkendtearbejdsgivernesrettilatledeogfordelearbejdet.septemberforliget lagde grundstenen for en arbejdsmarkedsmodel der baserer sig på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Men en ny og mere globaliseret virkelighedbetyder,atviernødttilheletidenatrevurderedendanskemodel. Hvilke både ydre og indre omstændigheder har forårsaget ændringer i den danske model, og hvordan er disse ændringer kommet til udtryk? Disse spørgsmålviljegundersøgepåbaggrundaffølgendeproblemformulering: 1.2Problemformulering Hvordan( reguleres( det( danske( arbejdsmarked,( og( hvilke( forandringer( har( den( danske(model(gennemgået(de(seneste(årtier?( 1.3Metode Det metodiske greb i denne projektrapport er den historiske institutionalisme. Den historiske institutionalismes udgangspunkt er, at institutioners opståen altid relaterer sig til en historisk kontekst, og at institutionelle strukturer defineres som såvel formelle som uformelle regelsæt. Det antages, at institutionerne påvirker aktørernes adfærd, gennem en påvirkning af 3

5 præferencer, mål og strategier (Andersen & Kjær 1996, 2). Idenneanskuelse ligger implicit, at institutioner er med til at både at begrænse og facilitere fremtidigehandlingerfraaktørerne.dennebetragtningrelaterersigteoretisktil begrebetpathdependencyafaspinwall&schneider: "Institutional( and( policy( change( become( path( dependent ( as( actors( define( their( preferences(endogenously,(based(upon(what(has(occurred(in(the(past.(the(image(is( one(of(a(ratchet,(in(which(institutional(arrangements(are(winched(into(place(slowly( over( time,( thus( constraining( human( behavior.( History( creates( context,( which( shapes(choice. ((Aspinwall&Schneider2000,16) Denhistoriskeinstitutionalismeerikkeenafgrænsetogveldefineretteori,men en tilgang, der søger at beskrive kausale sammenhænge mellem politiske processeriethistoriskperspektiv.detteskergennemenempiriskanalyse,der ofte er funderet i et microperspektiv, og derved giver mulighed for en granskning af aktørernes handling, gennem såvel sociologiske som rational choiceantagelser.rationalchoiceerinspireretaføkonomisketeorier,ogantager at aktører handler rationelt og kalkulerende i forhold til at maksimere deres egeninteresser(pollack2006,3). 1.4Afgrænsning Jeg har i denne rapport valgt konsekvent at omtale den danske arbejdsmarkedsmodelsomdendanskemodel.dendanskemodelerogsåblevet kaldtflexicurity#modellen.jeghardogvalgtatundladebrugenafdettebegreb, da det relaterer sig mere specifikt til lønmodtagernes sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og ikke i lige så høj grad til, hvordan at det danske arbejdsmarked bliver reguleret generelt. Derfor har jeg vurderet, at begrebet den danske model, er bedre til at beskrive reguleringen på det danske arbejdsmarked. 4

6 2.1Arbejdsmarkedsmodellerogregulering Begrebet dendanskemodel,stammerformentligfrasverigei1980 erne,hvor svenske arbejdsmarkedsforskere begyndte at tale om den svenske model (Meidner1984;Elvander1988).Mendadensvenskearbejdsgiverforeningnogle år senere, ikke længere ville samarbejde med fagbevægelsen nationalt, døede begrebetligesåstilleud.nogenlundesamtidigbegynderdanskeforskereattale om den danske model. De danske forskere kommenterede situationen (Madsen, Jensen & Due 1993, 14) i Sverige således: Den( svenske( model( synes( i( disse( år( at( være( under( afvikling,( mens( den( danske( model( fortsat( eksisterer.( For dettelagedetilgrund,atderstadigvargrundtrækveddendanskeregulering, dervarforblevetuændrede. 2.2Reguleringpåarbejdsmarkedet Etlandsarbejdsmarkedssystemeller modelerenkonfigurationmellemdetre hovedaktører: Arbejdsgivere, lønmodtagere og staten (Bean 1994; Anheier 1998). Relationerne mellem disse aktører, reguleres på vidt forskellig måde i forskelligelande.ianalysenafetlandsarbejdsmarkedsmodel,erdetrelevantat stillespørgsmålene: Hvadbliverreguleret? Hvordanbliverdetreguleret? og Hvad er indholdet i reguleringen?. Grundlæggende skelner man mellem tre typerafregulering:markedetsomdenselvregulerendeusynligehånd,kollektive aftalermellemarbejdsmarkedetsparteroglovgivning. Indenfor markedsreguleringen, bestemmes løn og arbejdsvilkår, gennem den kontrakt der indgås mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønmodtageren udbyder en vare hans eller hendes arbejdskraft # og arbejdsgiveren efterspørger og køber denne vare. Denne form for regulering er domineret af arbejdsgiverne, i det at der et ulige magtforhold mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har retten til at ansætte og afskedige, og til at definere rammerne for ansættelsen og arbejdets karakter. Kun i sjældne perioderhvorarbejdsudbuddeterlavt,villønmodtagerenhavemulighedfor,at udnytte markedsmekanismen til egen fordel (Knudsen & Lind 2012, 12) Med reguleringbaseretpåkollektiveaftaler,ermagtforholdetmellemarbejdsgiverog lønmodtager mere lige. Her optræder fagbevægelsen som en samlet 5

7 repræsentant for lønmodtagernes interesser. I stedet for at arbejderne underbyder hinanden på løn og arbejdsforhold, har de en kollektivt indgået overenskomst, der ligger et bundniveau for hvad lønmodtagerne kan og vil acceptere. Denne form for regulering skaber et mere stabilt og forudsigeligt arbejdsmarked, end hvis reguleringen i højere grad er styret af markedsmekanismerne.dentredjeformforregulering,lovgivningen,finderman i ethvert samfund. Lovgivningens formål er typisk at sikre et stabilt arbejdsmarked. Men lovgivning som reguleringsværktøj på arbejdsmarkedet, kanogsåbrugestilatstøttedeneneellerandenafarbejdsmarkedetsparter.en regering kan for eksempel støtte lønmodtagerparten, ved at garantere en mindsteløn. Omvendt kan lovgivningsreguleringen også bruges til at støtte arbejdsgiverparten,vedatforbydeellerbegrænsestrejker. Et samfunds arbejdsmarkedsmodel, vil næsten altid bestå af et miks af de tre typer af regulering. Man må derfor skelne mellem begreberne arbejdsmarkedsmodelogtyperafregulering.nutidensarbejdsmarkedsmodeller bestårsomoftestafalletretyperafregulering,selvomaténtypeafregulering typiskerdominerende.idanmark,norge,sverigeogbelgieneksempelvisfylder reguleringgennemkollektiveaftalermeget,påtrodsaf,atarbejdsmarkedetogså reguleresimindregradgennemlovgivningogmarkedet. 6

8 3.0Arbejdskonflikternescivilisering Foratforståhvorforatdendanskeaftalemodelserudsomdengøridag,erdet nødvendigt at forstå de historiske konfliktlinjer mellem lønmodtager# og arbejdsgiverside,sommodelleneretresultataf.inedenståendeviljegredegøre for den første hovedaftale mellem arbejder og arbejdsgiverorganisationerne, Septemberforligetaf1899,samtdearbejdskonflikterderledtefremtilforliget. Yderligere vil jeg beskrive Augustudvalgets arbejde, der ledte frem mod det fagretligesystemmed Normen fra Septemberforliget I de døende måneder af det 19. århundrede lagdes kimen for den danske aftalemodel,medetforligmellemarbejdsmarkedetsparter.forligetindebar,at arbejdsgiverne anerkendte fagforeningernes styrke og eksistens, samtidig med at arbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Forudfordetteforlig,havdeparterneudkæmpetenlangvarigarbejdskamp.En kamp der først og fremmest tog rigtig fart i Danmark, da en dansk afdeling af Socialistisk Internationale blev oprettet i 1871 # samme år som den revolutionærepariserkommunetogsitudspringifrankrig.dissebegivenheder satte for alvor spørgsmålet om arbejdernes rettigheder på den politiske dagsorden i Danmark. Regeringen nedsatte en kommission der skulle foreslå lovreguleringer af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. På trods af, at kommissionens forslag var ret beskedne, blev ingen af dem gennemført. Flere kommissionsmedlemmergavdogudtrykfor,atmanvarnødttilatfindeenmere forsonende form for det industrielle samfunds orden. På trods af dette, var ingen af dem i stand til at udforme realiserbare alternativer(finansministeriet 1999,16). Pådennebaggrundfortsattestrejkerneopigennem1870 erne,menhavdemest af alt karakter af at være lokale, sporadiske og uden en decideret overordnet strategi.somenkonsekvensafdette,begyndtemedlemstalleneifagforeningerne at rasle ned. Ved starten af 1880 erne forudså de mest optimistiske af arbejdsgiverne, arbejderbevægelsens fald. Men bevægelsen fandt sit fodfæste, bl.a. på grund af en ny generation af ledere, der havde en mere realistisk 7

9 indstilling til det, at skaffe medlemmerne holdbare resultater. De Samvirkende Fagforeningers Fællesvirksomhed stiftedes i I den forbindelse tog man konsekvensen af 15 års negative erfaringer, med den sporadiske, lokale og uorganiserededanskefagbevægelse.manvilskabeenfællesorganisationogen fælles strategi. I hovedpunkterne for organiseringen fremgår det, at foreningen vil arbejde for en for arbejderne formålstjenlig regulering af strejkebevægelsen, og at der ikke bør gribes til strejker, før alle fredelige midler,somstårtilrådighed,erblevetforsøgtudenresultat (Finansministeriet 1999, 17#18). Man rakte med andre ord hånden ud til arbejdsgiverne, der på daværendetidspunkt,dogendikkevarvilligtil,atanerkendefagforeningernes eksistensberettigelse. Arbejdsgiverne forsøgte bl.a. at erklære lockout på spørgsmåletommedlemskabafenfagforening.førstforsøgtearbejdsgivernesig med en lockout på jernstøberier og maskinfabrikker i Århus i 1895, hvor arbejderneblevsendthjemfraarbejdemedbeskedenom,atdekunnekomme tilbage når de var villige til at underskrive en kontrakt, der forpligtede dem til ikkeatværemedlemafenfagforening.etparårsenereenderenlokallockouti Aalborg sig til en national konflikt. Resultatet af denne konflikt bliver, at parterne indgår en aftale der kendes som Det lille Septemberforlig, fordi at forliget senere skal bane vejen for Septemberforliget (Knudsen 1999, 69). Selvom kampenes oprindelige udgangspunkt var uenigheder om løn og arbejdsvilkår, tager de gradvist mere og mere form af principielle kampe om arbejdernesrettilatorganiseresig. Vedtagelsen af Septemberforliget d. 5. september 1899 betyder, at de to parter for første gang anerkendte hinanden. Arbejdsgiverne anerkendte arbejderorganisationernesomrepræsentanterforarbejderne,mensarbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet (Knudsen 1999, 78). Dette forlig gjorde det for første gang muligt, at regulere arbejdsmarkedet gennem kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.desocialeklasser søgte at skabe en aftale, der kunne håndtere fremtidige konflikter på en mere fordelagtigmådeforbeggeparter.kungennemennødtvungenanerkendelseaf hinandenkunnemanforhindre,atdatidensrevolutionærestemningvillebrede sigtildanmark(jensen2007,277).derblevfastsatreglerforvarslingafstrejker 8

10 ogkonflikter.manindførtefredspligten,derhartilformål,atforpligteparterne tilatoverholdeenoverenskomst/aftaleiheledensløbetid.brudpåfredspligten skulle afgøres retsligt, hvis man ikke kunne blive enige om en løsning. Derfor oprettede man Den permanente Voldgiftsret, der skulle dømme i sager vedr. brudpåseptemberforliget(knudsen1999,122). 3.2Normen Niårsenerebliverman,efterenkonfliktidegrafiskefag,enigeometnedsætte en kommission der skal foreslå et nyt voldgiftsretssytem. Som resultat af kommissionens arbejde vedtager man en ny aftale. Aftalen er kendt som Normen,fordidenindeholderennormfor reglerforbehandlingaffagligstrid (Arbejdsrettens hjemmeside). Normen skelner mellem to forskellige typer konflikter: ( Interessekonflikter der forløber når overenskomster er udløbet, og der ved forhandling ikke kan opnås enighed om en ny. I disse situationer må fagforeningernestrejkeogarbejdsgivernelockoute. ( Retskonflikter( der forløber mens en overenskomst er gældende. Denne type konfliktudspringerafbrudpåoverenskomstenelleruenighedomfortolkningen afsamme.idenneperiodegælderfredspligtensomblevindførtmed Septemberforliget,dvs.atstrejke#oglockoutmidlerneerulovlige. Udover den såkaldte Norm, bliver der udstedt lov om udvælgelse af forligsmænd i arbejdsstridigheder. Med denne lov grundlagde man Forligsinstitutionen, der havde og stadig har, til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet (Finansministeriet 1999, 36) Samtidig udstedes lov om oprettelse af en stående voldgift. På den baggrund dannede mandenfastevoldgiftsret(idagarbejdsretten),derdømmerisagerombrudpå overenskomster. Ved begyndelsen af det 20. århundrede ser vi altså, at arbejdskampen bliver sat i ordnede institutionaliserede former. Arbejdsvilkårerne gik fra at være et individuelt spørgsmål, til at blive et kollektivtanliggende,idetathovedbasisforarbejdsvilkårernenubaseredespå 9

11 den kollektive overenskomst mellem arbejdernes og arbejdsgivernes organisationer.mankansigeatarbejdskonflikterneblevciviliseret. 4.0Organisationerpåarbejdsmarkedet DendanskemodelerfunderetiSeptemberforligetogNormen.Meddisseaftaler fikvietsystemforreguleringafløn#ogarbejdsvilkårpåarbejdsmarkedet,derer ret enestående set i et internationalt perspektiv. I Danmark er reguleringen af arbejdsmarkedet hovedsageligt baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningen bliver med andre ord begrænset og spiller fortrinsvis en understøttende rolle. På den måde adskiller den danske model sig fra mange andre lande, hvor lovgivning er et langt mere udbredt værktøj til at regulere arbejdsmarkedet. Betydningenafdenneaftaleregulering,erenddastørreend end en umiddelbar sammenligning af vægtfordelingen mellem love og aftaler ville vise. Årsagen til dette er, at meget af lovgivningen er baseret på en fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter, som der så også har været politisk opbakning til, og dermed har kunne følges op med lovgivning(sørensen 2006, 32). Det er denne konsensusbaserede tradition der er udviklet siden Septemberforligeti1899. Jeg vil i dette kapitel redegøre for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Fælles for hovedorganisationer er, at de fungerer som paraplyorganisationer for enten fagforbund eller arbejdsgiverforeninger, og agererpåvegneafdisseifagretligesammenhænge.derefterviljegbeskrive,de organisationer der står uden for hovedorganisationerne: De gule fagforeninger. Tilsidstviljegsepåorganiseringsgradenietinternationaltperspektiv. 4.1LandsorganisationeniDanmark(LO) LO er den klart største hovedorganisation på lønmodtagerside i Danmark. Den består af 17 fagforbund og repræsenterer 1.1 milioner medlemmer. OrganisationenblevdannetkortindenvedtagelsenafSeptemberforligeti1898, ogkaldtesigoprindeligt:desamvirkendefagforbund(lo shjemmeside).afde mest nævneværdige af LO s forbund er Fagligt Fælles Forbund (3F), Fag og Arbejde(FOA) og HK. LO s øverste myndighed er kongressen der samles hvert 10

12 fjerdeårogbeslutterlo sarbejdsopgaverfordenefterfølgendeperiode.under kongressen findes hovedbestyrelsen, der er den øverst besluttende myndighed mellem kongresserne, og den daglige ledelse der er den øverst besluttende myndighed mellem møderne i hovedbestyrelsen. Derudover er der en politisk ledelsederstårfordendagligedriftaforganisationen(lo shjemmeside). LO har ansvaret for de overordnede politiske og tværfaglige opgaver i fagbevægelsen,ogerdemderforhandlerhovedaftalen(denrevideredeudgave af Septemberforliget) direkte med sin modpart, Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det er derimod LO s forbund der individuelt forhandler og tegner overenskomster med arbejdsgivernes medlemsorganisationer. Overenskomsterneindgåstypiskforenperiodepåmellemtoogfireår.LO srolle under forhandlingerne er at understøtte forbundene med analyser og rådgivning.bryderforhandlingernesammen,skallorepræsenteredeoffentlige ansatte, der er organiseret i LO#forbund, i Forligsinstitutionen. Udover dette, repræsenter LO lønmodtagersiden i alle sager i Arbejdsretten, der omhandler overenskomstbrudmv. TraditioneltharLOhaftentætforbindelsetilSocialdemokraterne.Indtilmidten af 1990 erne var denne forbindelse formaliseret ved, at LO havde to repræsentanterisocialdemokraterneshovedbestyrelse. 4.2DanskArbejdsgiverforening(DA) DA er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, og er den klart største hovedorganisation på arbejdsgiverside. Organisationen blev dannet i 1896, for at skabe en modvægt til de stadig stærkere fagforeninger, og at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft, er størst mulig. I dag er mere end virksomheder medlem af en af DA s medlemsorganisationer, hvoraf de mest nævneværdige er HORESTA, Dansk ByggeriogDanskIndustri(DI).DAbestårafenbestyrelse,etforretningsudvalg og to politikgrupper. Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for DA s virke, forretningsudvalget udmønter løbende den fastlagte politik i det 11

13 daglige, og de to politikgrupper står for dialogen mellem DA og medlemsorganisationerne. Det er medlemsorganisationerne der vælger medlemmerne til alle tre organer i organisationen. Medlemsorganisationernes indflydelse bliver opgjort efter hvor store deres samlede lønudgifter er # den såkaldtelønsum. DA varetager arbejdsgivernes interesser på såvel regionalt, nationalt og internationalt niveau. Regionalt er DA repræsenteret i beskæftigelsesrådene og nationalt repræsenterer de arbejdsgiversynspunkter overfor folketinget, regeringen, centraladministrationen og lønmodtagernes organisationer. Udover dette har DA et internationalt sekretariat i Bruxelles, hvorfra de lobbyer i EU# institutionerne. Som beskrevet førhen, forhandler DA hovedaftalen med LO, mens medlemsorganisationer forhandler overenskomsterne med LO s forbund. Ligesom for modparten LO, er opgaven for DA, at understøtte deres medlemsorganisationer med analyser og rådgivning i forbindelse med forhandlingen og indgåelsen af overenskomster. Derudover repræsenterer DA, virksomhederderf.eks.rammesafarbejdsnedlæggelser,iarbejdsretten. 4.3Øvrigehovedorganisationer Udover hovedorganisationen LO, findes tre andre hovedorganisationer på lønmodtagerside: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, AkademikernesCentralorganisation,AC,ogLedernesHovedorganisation,LH.På arbejdsgiverside er der to øvrige hovedorganisationer foruden DA: Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, SALA, og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. På det offentlige område er hovedorganisationerne for arbejdsgiverne KommunernesLandsforening,KL,DanskeRegionerogFinansministeriet. 12

14 4.4Degulefagforeninger Gulefagforeningererorganisationerderhververmedlemmerikonkurrencemed de etablerede fagforeninger. De står altså uden for hovedorganisationerne. Modsatdenetableredefagbevægelseerdegulefagforeningerkendtforatvære politisk uafhængige. Af fagforeninger i Danmark, man kan betegne som gule fagforeninger,erbl.a.detfagligehus,kristeligfagforening,friefunktionærer, Business Danmark og Ase Lønmodtager. Typisk for de gule fagforeninger er, at deharetbetydeligtlaverekontingent,frasigersigstrejkerettenogstortsetikke indgår kollektive overenskomster. Det lave kontingent skyldes primært, at de gule fagforeninger ikke bidrager meget til den danske aftalemodel, i det at de ikke forhandler overenskomster eller er med til at opretholde konfliktløsningssystemet.derudoversamlerdesomoftestmedlemmerindenfor flere forskellige faglige områder, i modsætning til de etablerede fagforeninger derorganiserermedlemmerneindenforétbestemtfagihvertfagforbund. De gule fagforeninger har siden midten af 1990 erne oplevet en markant medlemsfremgang. Seneste opgørelse fra 2013 viser, at de havde medlemmersvarendetilgodt9procentafdebeskæftigede(faos hjemmeside) 4.5Organiseringsgradenietinternationaltperspektiv Graden af organisering i Danmark, det vil sige den procentvise andel af arbejdsstyrken der er medlem af en fagforening, er høj i Danmark, i forhold til mangeafvoresnabolande.udendennehøjeorganiseringsgrad,villedetdanske arbejdsmarked formentlig se meget anderledes ud, i det at hele det danske aftalesystems legitimitet er bygget op omkring, at en væsentlig del af arbejdsstyrkenerrepræsenteretafenoverenskomstbærendefagforening. IgrafenherundersesdenfagligeorganiseringsgradiDanmarkinklusive8afde landedergeografiskliggertætpådanmark. 13

15 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Danmark Frankrig Polen Holland Sverige 30,0 Norge 20,0 Finland 10,0 Tyskland Tabellen viser, at Danmark, Sverige, Finland og til dels Norge har en markant højere organiseringsgrad end lande som Polen, Holland, Tyskland, Frankrig og England.Fællesforlandenemedenhøjorganiseringsgrader,atdeerprægetaf denuniversellevelfærdsmodel,derrettervelfærdsydelsernemodalleborgerei samfundet. Modsat er landene med en lav organiseringsgrad, som eksempelvis TysklandogFrankrig,prægetafdenselektivevelfærdsmodel.Herersamfundets velfærdsgoderividudstrækning,rettetmoddeborgere,derharentilknytning til arbejdsmarkedet. I de skandinaviske universelle velfærdsmodeller spiller markedetsamtidigenmindrerolle,iforholdtilatsikreborgernesvelfærd,end detgørideselektivefranskeogtyskevelfærdsmodeller. Fælles for landene med en lavere organiseringsgrad er, at regulering gennem markedetellerlovgivningspillerenlangtmerecentralrollepåarbejdsmarkedet, enddengøridelandemedenhøjorganiseringsgrad.detkollektiveaftalesystem baserer sig på overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og uden en tilstrækkelig organiseringsgrad, har disse parter ingen legitimitet som repræsentanter.enandenforklaringpådanmarksognoglefåandrelandeshøje organiseringsgrad er, at disse lande har en frivillig arbejdsløshedsforsikring 0, England 14

16 baseretpåmedlemskabetafena#kasse,dertypiskertilknyttetenfagforening. Detteerikketilfældetilandemedenobligatoriskarbejdsløshedsforsikring. 15

17 5.0Institutionerpåarbejdsmarkedet For at understøtte det kollektive aftalesystem, er der dannet en række institutioner på arbejdsmarkedet, der har til formål at fortolke de kollektive aftaler der er indgået, og mægle i forbindelse med indgåelsen af disse. Dette værendedenfagligevoldgift,arbejdsrettenogforligsinstitutionen.derudover kommer Beskæftigelsesministeriet der har til opgave, at udforme den overordnedepolitikogstyringpåbeskæftigelsesområdet.jegvilidetfølgende kapitelredegørefordeforskelligeinstitutioner. 5.1Denfagligevoldgift Denfagligevoldgifthartilformål,hurtigtatafgøreuenighederomfortolkningaf kollektive overenskomster. Regler for behandling af faglig strid mellem overenskomstparter er aftalt i Normen. Her forpligtede parterne sig til, at lade uenighed om fortolkning af kollektive overenskomster afgøre enten ved mægling, eller i sidste instans ved faglig voldgift. Det er derfor ikke muligt at anke dommene. Sammensætning af den faglige voldgift er ligeledes bestemt i Normen. Typisk vælger hver part 2 voldgiftmænd hver. Voldgiftsmændene udpeger derpå en opmand. Kan voldgiftsmændene ikke blive enige om en opmand, bliver Arbejdsretten anmodet om at udpege en. Det sker i sager af principielkarakter,atparternevælgeratnedsættevoldgiftenmed3opmændi stedetforkunenenkelt.voldgiftsrettenkanbådeværeenfastvoldgiftsreteller enadhocnedsatvoldgiftsret(sørensen2010,35). 5.2Arbejdsretten Arbejdsrettenerenspecialdomstolderhartilformål,hurtigtatafgørebrudpå overenskomster.domstolentagerogsåstillingtilovertrædelseogfortolkningaf hovedaftalermellemarbejdsmarkedetsparter.arbejdsrettenbeståraf12civile dommere der beskikkes af beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra hovedorganisationerne. Retten består derudover af et formandskab på én formand og fem næstformænd, der beskikkes af beskæftigelsesministeren, på indstilling fra rettens ordinære dommere. De sager der kommer for Arbejdsretten, forberedes i et eller flere forberende retsmøder. Med parternes 16

18 samtykke, kan en sag afgøres efter et forberedende retsmøde. Størstedelen af sagerneforarbejdsretten,afgørespådenmåde. Arbejdsrettenkanbehandleogdømmeisageromovertrædelseogfortolkningaf hovedaftaler og overenskomster, hvorvidt der foreligger en overenskomst og tvister om forligsmændenes kompetence. Samtidig tager de sig af sager om lovligheden af varslede kollektive kampskridt, og lovligheden af kollektive kampskridt på områder, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst. Rettenkanidømmebod,nårlovensbetingelserforidømmelseafboderopfyldt (Sørensen2006,36). 5.3Forligsinstitutionen Forligsinstitutionens formål er at bidrage til enighed mellem arbejdsmarkedets parter. Institutionen består af tre forligsmænd. Forligsmændene vælger selv en formand iblandt sig. Udover forligsmændene består Forligsinstitutionen af 21 mæglingsmænd,derskalassistereforligsmændenemedatopnåenighedmellem arbejdsmarkedets parter om løn# og arbejdsvilkår. Både forligs og mæglingsmændene vælges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra Arbejdsretten. Hovedorganisationerne har dermed en afgørende indflydelse på hvem der bliver valgt. Bestemmelserne for hvornår og hvordan forligsmændende kan bidrage til forhandlingsforløbet, står beskrevet i Forligsmandsloven.Forligsmændeneharflereforskelligemulighederforatgribe indienforhandlingssituation,nårdeentenafegendriftellerpåopfordringfra enellerflereafparterneindgåriforhandlingerne.dekan: # Tageledelsenafforhandlingerne. # Kræveoplysningerforelagtivissesituationer # Giveparternemødepligt # Fremsættemæglingsforslag # Udsætte en varslet konflikt i op til to gange to uger. Første to ugers udsættelse kan foretages uden begrundelse. Anden udsættelse skal begrundesmedmindsténaffølgendetrebegrundelser:1)hvislivsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner rammes. 2) Hvis 17

19 konflikten opfattes som havende vidtrækkende samfundsmæssig betydning. Eller 3) Hvis konflikten anses for at have afgørende uheldig virkningpåenfredeligløsningfordensamledekonfliktsituation. MankanaltsåbetegneForligsinstitutionensomenstatsligmæglingsinstitution, der skal varetage det øvrige samfunds interesser, når parterne på arbejdsmarkedetikkekanenes. 5.4Beskæftigelsesministeriet Udover de to specialdomstole og forligsinstitutionen findes beskæftigelsesministeriet,derhartilopgaveatudformedenoverordnedepolitik ogstyringpåarbejdsmarkedet. # Ansættelses#ogarbejdsvilkår # Arbejdsmiljøogarbejdsskader # Barselsorlovogferieloven # Aktivbeskæftigelsesindsatsforallegrupperpåarbejdsmarkedet # Fastholdelsepåarbejdsmarkedet # OpholdiDanmarkpåbaggrundafbeskæftigelse # Denuddannelses#ogbeskæftigelsesrettededelafintegrationsindsatsen # Forsørgelsesydelsertilallemedfuldellerdelvisarbejdsevne # Forsørgelsesydelser til alle, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet # Tilsynmedkommuneroga#kasser (Beskæftigelsesministerietshjemmeside) Lovgivningenpådetdanskearbejdsmarkederprægetaf,atdenfordetmesteer kommet til, som et resultat af tre# eller firepartsforhandlinger. Under trepartsforhandlingerne forhandler arbejdsmarkedets parter kun med regeringen, hvorimod at også de kommunale organisationer er inkluderet i firepartsforhandlingerne. 18

20 Beskæftigelsesministeriet består først og fremmest af et departement. I departementet sidder beskæftigelsesministeren og hans departementschef og under dem er minister# og ledelsessekretariatet. Derudover består departementet også af fire såkaldte videnscentre: Center for Arbejdsmarkedspolitik, Center for Arbejdsliv, Center for Analyse, Internationalt område og Jura samt Koncerncenter. De forskellige videnscentreindhentervidenogerfaringerpåbeskæftigelsesområdet. Underdepartementeterdertrestyrelser: Styrelsen( for( Arbejdsmarked( og( Rekruttering( der har til formål at fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik. Blandt hovedopgaverne er at sikre at virksomhederfårtilstrækkeligarbejdskraft,ogatflestmuligeborgereerenteni jobelleruddannelse. Arbejdstilsynet der holder tilsyn med virksomheder for at sikre et godt arbejdsmiljø. De er samtidig involveret i udarbejdelse af love og regler på området, og forsøger gennem information og vejledning at forhindre nedslidning,sygefraværogenfortidligtilbagetrækningfraarbejdsmarkedet. Arbejdsskadestyrelsen der behandler sager om arbejdsskader. Det er denne styrelse der afgør om en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.debehandlerligeledesklagerovera#kassernesafgørelserisager omefterlønogdagpenge. Udover departementet og styrelserne, eksisterer også et forskningscenter. Det( Nationale( Forskningscenter( for( Arbejdsmiljø forsøger at skabe et forskningsbaseret videngrundlag, der kan være med til, at forbedre arbejdsforholdene. 19

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Stenhusvej 35 4300 Holbæk

Stenhusvej 35 4300 Holbæk Nr. 1 Oktober 2012 15. årgang Stenhusvej 35 4300 Holbæk 2 Redaktionsadresse: FOA - Fag og Arbejde Stenhusvej 35, 4300 Holbæk FOA NYT udgives og trykkes i ca. 2.600 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 13. juni 2014 I sag nr. AR2013.0151: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Byggeri for Lind & Risør A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Blik-

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout. Virkeligheden indhenter fagbevægelsen!

71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout. Virkeligheden indhenter fagbevægelsen! Virkeligheden indhenter fagbevægelsen! Kun 29% af befolkningen støtter 3Fs konflikt mod Vejlegaarden Se analysen side 3 71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout Denne avis er udgivet

Læs mere

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN

HOVEDAFTALE. ok-l l BEM/ERKNINGER: $ 1. SAMARBEJDE OG ORGANISATIONSFRIHED MAS KINMESTRENES FORENING KONSTRUKTØRFORENINGEN 33.18.2 Side REGONERNES LØNNNGS- OG TAKSTNÆVN MAS KNMESTRENES FORENNG KONSTRUKTØRFORENNGEN HOVEDAFTALE mellem Regionernes LØnnings- og Takstnævn og Maskinmestrenes Forening og KonstruktØrforeni n gen.

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Den danske model i to varianter og i forandring

Den danske model i to varianter og i forandring Den danske model i to varianter og i forandring Af Herman Knudsen og Jens Lind Aalborg Universitet Indledning Ligesom begrebet det udviklende arbejde oprindeligt stammer fra den svenske fagbevægelse, var

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Vedtægter for Kristelig Arbejdsgiverforening

Vedtægter for Kristelig Arbejdsgiverforening 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er (KA). Stk. 2 Hjemstedet for KA er Randers kommune. 2 - Grundlag Stk. 1 KA s værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det kommer til udtryk

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven:

Betænkning fra. Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Betænkning fra Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven: Mulighederne for at lade tvister behandles og afgøres i det fagretlige system Februar 2014 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere