Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EUstudies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt eller specialetitel: Den danske model Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Kristian Eistorp Fagmodulprojekt SVB1 Vejleders navn: M. Azhar Hussain Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 1 Indholdsfortegnelse 1.0Indledning#2 1.1 Problemfelt#3 1.2 Problemformulering#3 1.3 Metode#3 1.4 Afgrænsning#4 2.0Arbejdsmarkedsmodellerogregulering#5 2.1Reguleringpåarbejdsmarkedet#5 3.0Arbejdskonflikternescivilisering#7 3.1Septemberforliget#7 3.2Normen#9 4.0Organisationerpåarbejdsmarkedet#10 4.1LandsorganisationeniDanmark(LO)#10 4.2ArbejdsgivernesLandsforening(AL)#11 4.3Øvrigehovedorganisationer#12 4.4Degulefagforeninger#13 4.5Organiseringsgradenpålønmodtagerside#15 5.0Institutionerpåarbejdsmarkedet#16 5.1Fagligvoldgift#16 5.2Arbejdsretten#16 5.3Forligsinstitutionen#17 5.4Beskæftigelsesministeriet#18 6.0Case:Vejlegården#20 7.0Forandringeridendanskemodel#24 7.1Decentraliseringenafaftalesystemet#24 7.2EU#direktiverne#25 7.3EUdommene#26 7.4Medlemsflugtfrahovedorganisationerne#27 7.5Forringelserafarbejdsløshedsforsikringen#30 8.0Konklusion#31 9.0Litteraturliste#32 9.1Bøger#32 9.2Tidsskrifter,rapporterogdebatindlæg#33 9.3Internetsider#33

3 1.0Indledning IDanmarkharviudvikletenaftalemodelpåarbejdsmarkedet,deriovervejende grad baserer sig på kollektive aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Kigger man på den danske arbejdsmarkedsmodel i en international kontekst, finder man, at denne model adskiller sig fra andre modeller, hvor reguleringen entenerprimærtbaseretpåmarkedetellerlovgivning.enhøjorganisationsgrad ifagforeningerne,erenafgrundsteneneidendanskeaftalemodel.tænkerman på fagforeninger, vil de fleste formentlig få billeder i hovedet af røde faner, strejkende arbejdere og overenskomstforhandlinger.menderfindesenanden type fagforening, der hverken flager rødt eller organiserer strejker og kun i sjældne tilfælde, indgår en overenskomst. De kaldes gule fagforeninger og adskiller sig fra de traditionelle røde fagforeninger, ved ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. De gule fagforbund er # modsat de røde fagforeninger # politisk uafhængige og typiskimodstrejkeretten. I sommeren 2012 så vi et ganske godt eksempel på den øgede konkurrence og uenighederne mellem de to typer af fagforeninger. Her blokerede den røde fagforening 3F restaurant Vejlegården, i et forsøg på at sikre en bedre overenskomst, end den, den gule fagforening Kristelig Fagforening, havde indgået for restauranten. Sagen fik stor bevågenhed i medierne, og førte til en diskussion om fagforeningernes berettigelse, konfliktmidler og den danske aftalemodel generelt. Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte som følge af konflikten,etforslagderskulleforbydeblokadermodvirksomheder,derhavde en overenskomst med en konkurrerende fagforening. Konflikterne på det danske arbejdsmarked står altså ikke kun mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, men udspringer i stigende grad også af en interessekonflikt interntpålønmodtagersiden. Måletmeddenneprojektrapport,eratgivelæserenengrundlæggendeforståelse for # ikke bare hvordan # men hvorfor, at vi har en aftalebaseret arbejdsmarkedsmodel. Derfor vil jeg indledende undersøge hvordan arbejdsmarkederreguleresogefterfølgendebeskrivedenhistoriskeoptakttilog 2

4 indholdetafdenførstehovedaftaleidanmarkmellemarbejdsmarkedetsparter. Dernæst vil jeg redegøre for de forskellige organisationer der repræsenterer lønmodtagere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked, og beskrive de institutioner der er skabt, for at løse interesse# og retskonflikter. For at eksemplificere konflikten på lønmodtagersiden mellem den traditionelle fagbevægelse og de gule fagforeninger, vil jeg efterfølgende kigge nærmere på den meget omtalte konflikt på Restaurant Vejlegården. Dernæst vil jeg, med udgangspunkt i den indsamlede empiri, analysere de forandringer den danske modelhargennemgåetdesenesteårtier. 1.1Problemfelt Den danske arbejdsmarkedsmodel hviler på et fundament skabt i slutningen af 1800#tallet: Septemberforliget. Med dette forlig anerkendte arbejdsgiverne fagforeningernesomlegitimerepræsentanterforarbejderne,ogfagforeningerne anerkendtearbejdsgivernesrettilatledeogfordelearbejdet.septemberforliget lagde grundstenen for en arbejdsmarkedsmodel der baserer sig på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Men en ny og mere globaliseret virkelighedbetyder,atviernødttilheletidenatrevurderedendanskemodel. Hvilke både ydre og indre omstændigheder har forårsaget ændringer i den danske model, og hvordan er disse ændringer kommet til udtryk? Disse spørgsmålviljegundersøgepåbaggrundaffølgendeproblemformulering: 1.2Problemformulering Hvordan( reguleres( det( danske( arbejdsmarked,( og( hvilke( forandringer( har( den( danske(model(gennemgået(de(seneste(årtier?( 1.3Metode Det metodiske greb i denne projektrapport er den historiske institutionalisme. Den historiske institutionalismes udgangspunkt er, at institutioners opståen altid relaterer sig til en historisk kontekst, og at institutionelle strukturer defineres som såvel formelle som uformelle regelsæt. Det antages, at institutionerne påvirker aktørernes adfærd, gennem en påvirkning af 3

5 præferencer, mål og strategier (Andersen & Kjær 1996, 2). Idenneanskuelse ligger implicit, at institutioner er med til at både at begrænse og facilitere fremtidigehandlingerfraaktørerne.dennebetragtningrelaterersigteoretisktil begrebetpathdependencyafaspinwall&schneider: "Institutional( and( policy( change( become( path( dependent ( as( actors( define( their( preferences(endogenously,(based(upon(what(has(occurred(in(the(past.(the(image(is( one(of(a(ratchet,(in(which(institutional(arrangements(are(winched(into(place(slowly( over( time,( thus( constraining( human( behavior.( History( creates( context,( which( shapes(choice. ((Aspinwall&Schneider2000,16) Denhistoriskeinstitutionalismeerikkeenafgrænsetogveldefineretteori,men en tilgang, der søger at beskrive kausale sammenhænge mellem politiske processeriethistoriskperspektiv.detteskergennemenempiriskanalyse,der ofte er funderet i et microperspektiv, og derved giver mulighed for en granskning af aktørernes handling, gennem såvel sociologiske som rational choiceantagelser.rationalchoiceerinspireretaføkonomisketeorier,ogantager at aktører handler rationelt og kalkulerende i forhold til at maksimere deres egeninteresser(pollack2006,3). 1.4Afgrænsning Jeg har i denne rapport valgt konsekvent at omtale den danske arbejdsmarkedsmodelsomdendanskemodel.dendanskemodelerogsåblevet kaldtflexicurity#modellen.jeghardogvalgtatundladebrugenafdettebegreb, da det relaterer sig mere specifikt til lønmodtagernes sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og ikke i lige så høj grad til, hvordan at det danske arbejdsmarked bliver reguleret generelt. Derfor har jeg vurderet, at begrebet den danske model, er bedre til at beskrive reguleringen på det danske arbejdsmarked. 4

6 2.1Arbejdsmarkedsmodellerogregulering Begrebet dendanskemodel,stammerformentligfrasverigei1980 erne,hvor svenske arbejdsmarkedsforskere begyndte at tale om den svenske model (Meidner1984;Elvander1988).Mendadensvenskearbejdsgiverforeningnogle år senere, ikke længere ville samarbejde med fagbevægelsen nationalt, døede begrebetligesåstilleud.nogenlundesamtidigbegynderdanskeforskereattale om den danske model. De danske forskere kommenterede situationen (Madsen, Jensen & Due 1993, 14) i Sverige således: Den( svenske( model( synes( i( disse( år( at( være( under( afvikling,( mens( den( danske( model( fortsat( eksisterer.( For dettelagedetilgrund,atderstadigvargrundtrækveddendanskeregulering, dervarforblevetuændrede. 2.2Reguleringpåarbejdsmarkedet Etlandsarbejdsmarkedssystemeller modelerenkonfigurationmellemdetre hovedaktører: Arbejdsgivere, lønmodtagere og staten (Bean 1994; Anheier 1998). Relationerne mellem disse aktører, reguleres på vidt forskellig måde i forskelligelande.ianalysenafetlandsarbejdsmarkedsmodel,erdetrelevantat stillespørgsmålene: Hvadbliverreguleret? Hvordanbliverdetreguleret? og Hvad er indholdet i reguleringen?. Grundlæggende skelner man mellem tre typerafregulering:markedetsomdenselvregulerendeusynligehånd,kollektive aftalermellemarbejdsmarkedetsparteroglovgivning. Indenfor markedsreguleringen, bestemmes løn og arbejdsvilkår, gennem den kontrakt der indgås mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønmodtageren udbyder en vare hans eller hendes arbejdskraft # og arbejdsgiveren efterspørger og køber denne vare. Denne form for regulering er domineret af arbejdsgiverne, i det at der et ulige magtforhold mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Arbejdsgiveren har retten til at ansætte og afskedige, og til at definere rammerne for ansættelsen og arbejdets karakter. Kun i sjældne perioderhvorarbejdsudbuddeterlavt,villønmodtagerenhavemulighedfor,at udnytte markedsmekanismen til egen fordel (Knudsen & Lind 2012, 12) Med reguleringbaseretpåkollektiveaftaler,ermagtforholdetmellemarbejdsgiverog lønmodtager mere lige. Her optræder fagbevægelsen som en samlet 5

7 repræsentant for lønmodtagernes interesser. I stedet for at arbejderne underbyder hinanden på løn og arbejdsforhold, har de en kollektivt indgået overenskomst, der ligger et bundniveau for hvad lønmodtagerne kan og vil acceptere. Denne form for regulering skaber et mere stabilt og forudsigeligt arbejdsmarked, end hvis reguleringen i højere grad er styret af markedsmekanismerne.dentredjeformforregulering,lovgivningen,finderman i ethvert samfund. Lovgivningens formål er typisk at sikre et stabilt arbejdsmarked. Men lovgivning som reguleringsværktøj på arbejdsmarkedet, kanogsåbrugestilatstøttedeneneellerandenafarbejdsmarkedetsparter.en regering kan for eksempel støtte lønmodtagerparten, ved at garantere en mindsteløn. Omvendt kan lovgivningsreguleringen også bruges til at støtte arbejdsgiverparten,vedatforbydeellerbegrænsestrejker. Et samfunds arbejdsmarkedsmodel, vil næsten altid bestå af et miks af de tre typer af regulering. Man må derfor skelne mellem begreberne arbejdsmarkedsmodelogtyperafregulering.nutidensarbejdsmarkedsmodeller bestårsomoftestafalletretyperafregulering,selvomaténtypeafregulering typiskerdominerende.idanmark,norge,sverigeogbelgieneksempelvisfylder reguleringgennemkollektiveaftalermeget,påtrodsaf,atarbejdsmarkedetogså reguleresimindregradgennemlovgivningogmarkedet. 6

8 3.0Arbejdskonflikternescivilisering Foratforståhvorforatdendanskeaftalemodelserudsomdengøridag,erdet nødvendigt at forstå de historiske konfliktlinjer mellem lønmodtager# og arbejdsgiverside,sommodelleneretresultataf.inedenståendeviljegredegøre for den første hovedaftale mellem arbejder og arbejdsgiverorganisationerne, Septemberforligetaf1899,samtdearbejdskonflikterderledtefremtilforliget. Yderligere vil jeg beskrive Augustudvalgets arbejde, der ledte frem mod det fagretligesystemmed Normen fra Septemberforliget I de døende måneder af det 19. århundrede lagdes kimen for den danske aftalemodel,medetforligmellemarbejdsmarkedetsparter.forligetindebar,at arbejdsgiverne anerkendte fagforeningernes styrke og eksistens, samtidig med at arbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Forudfordetteforlig,havdeparterneudkæmpetenlangvarigarbejdskamp.En kamp der først og fremmest tog rigtig fart i Danmark, da en dansk afdeling af Socialistisk Internationale blev oprettet i 1871 # samme år som den revolutionærepariserkommunetogsitudspringifrankrig.dissebegivenheder satte for alvor spørgsmålet om arbejdernes rettigheder på den politiske dagsorden i Danmark. Regeringen nedsatte en kommission der skulle foreslå lovreguleringer af aftaleforholdene på arbejdsmarkedet. På trods af, at kommissionens forslag var ret beskedne, blev ingen af dem gennemført. Flere kommissionsmedlemmergavdogudtrykfor,atmanvarnødttilatfindeenmere forsonende form for det industrielle samfunds orden. På trods af dette, var ingen af dem i stand til at udforme realiserbare alternativer(finansministeriet 1999,16). Pådennebaggrundfortsattestrejkerneopigennem1870 erne,menhavdemest af alt karakter af at være lokale, sporadiske og uden en decideret overordnet strategi.somenkonsekvensafdette,begyndtemedlemstalleneifagforeningerne at rasle ned. Ved starten af 1880 erne forudså de mest optimistiske af arbejdsgiverne, arbejderbevægelsens fald. Men bevægelsen fandt sit fodfæste, bl.a. på grund af en ny generation af ledere, der havde en mere realistisk 7

9 indstilling til det, at skaffe medlemmerne holdbare resultater. De Samvirkende Fagforeningers Fællesvirksomhed stiftedes i I den forbindelse tog man konsekvensen af 15 års negative erfaringer, med den sporadiske, lokale og uorganiserededanskefagbevægelse.manvilskabeenfællesorganisationogen fælles strategi. I hovedpunkterne for organiseringen fremgår det, at foreningen vil arbejde for en for arbejderne formålstjenlig regulering af strejkebevægelsen, og at der ikke bør gribes til strejker, før alle fredelige midler,somstårtilrådighed,erblevetforsøgtudenresultat (Finansministeriet 1999, 17#18). Man rakte med andre ord hånden ud til arbejdsgiverne, der på daværendetidspunkt,dogendikkevarvilligtil,atanerkendefagforeningernes eksistensberettigelse. Arbejdsgiverne forsøgte bl.a. at erklære lockout på spørgsmåletommedlemskabafenfagforening.førstforsøgtearbejdsgivernesig med en lockout på jernstøberier og maskinfabrikker i Århus i 1895, hvor arbejderneblevsendthjemfraarbejdemedbeskedenom,atdekunnekomme tilbage når de var villige til at underskrive en kontrakt, der forpligtede dem til ikkeatværemedlemafenfagforening.etparårsenereenderenlokallockouti Aalborg sig til en national konflikt. Resultatet af denne konflikt bliver, at parterne indgår en aftale der kendes som Det lille Septemberforlig, fordi at forliget senere skal bane vejen for Septemberforliget (Knudsen 1999, 69). Selvom kampenes oprindelige udgangspunkt var uenigheder om løn og arbejdsvilkår, tager de gradvist mere og mere form af principielle kampe om arbejdernesrettilatorganiseresig. Vedtagelsen af Septemberforliget d. 5. september 1899 betyder, at de to parter for første gang anerkendte hinanden. Arbejdsgiverne anerkendte arbejderorganisationernesomrepræsentanterforarbejderne,mensarbejderne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet (Knudsen 1999, 78). Dette forlig gjorde det for første gang muligt, at regulere arbejdsmarkedet gennem kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.desocialeklasser søgte at skabe en aftale, der kunne håndtere fremtidige konflikter på en mere fordelagtigmådeforbeggeparter.kungennemennødtvungenanerkendelseaf hinandenkunnemanforhindre,atdatidensrevolutionærestemningvillebrede sigtildanmark(jensen2007,277).derblevfastsatreglerforvarslingafstrejker 8

10 ogkonflikter.manindførtefredspligten,derhartilformål,atforpligteparterne tilatoverholdeenoverenskomst/aftaleiheledensløbetid.brudpåfredspligten skulle afgøres retsligt, hvis man ikke kunne blive enige om en løsning. Derfor oprettede man Den permanente Voldgiftsret, der skulle dømme i sager vedr. brudpåseptemberforliget(knudsen1999,122). 3.2Normen Niårsenerebliverman,efterenkonfliktidegrafiskefag,enigeometnedsætte en kommission der skal foreslå et nyt voldgiftsretssytem. Som resultat af kommissionens arbejde vedtager man en ny aftale. Aftalen er kendt som Normen,fordidenindeholderennormfor reglerforbehandlingaffagligstrid (Arbejdsrettens hjemmeside). Normen skelner mellem to forskellige typer konflikter: ( Interessekonflikter der forløber når overenskomster er udløbet, og der ved forhandling ikke kan opnås enighed om en ny. I disse situationer må fagforeningernestrejkeogarbejdsgivernelockoute. ( Retskonflikter( der forløber mens en overenskomst er gældende. Denne type konfliktudspringerafbrudpåoverenskomstenelleruenighedomfortolkningen afsamme.idenneperiodegælderfredspligtensomblevindførtmed Septemberforliget,dvs.atstrejke#oglockoutmidlerneerulovlige. Udover den såkaldte Norm, bliver der udstedt lov om udvælgelse af forligsmænd i arbejdsstridigheder. Med denne lov grundlagde man Forligsinstitutionen, der havde og stadig har, til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet (Finansministeriet 1999, 36) Samtidig udstedes lov om oprettelse af en stående voldgift. På den baggrund dannede mandenfastevoldgiftsret(idagarbejdsretten),derdømmerisagerombrudpå overenskomster. Ved begyndelsen af det 20. århundrede ser vi altså, at arbejdskampen bliver sat i ordnede institutionaliserede former. Arbejdsvilkårerne gik fra at være et individuelt spørgsmål, til at blive et kollektivtanliggende,idetathovedbasisforarbejdsvilkårernenubaseredespå 9

11 den kollektive overenskomst mellem arbejdernes og arbejdsgivernes organisationer.mankansigeatarbejdskonflikterneblevciviliseret. 4.0Organisationerpåarbejdsmarkedet DendanskemodelerfunderetiSeptemberforligetogNormen.Meddisseaftaler fikvietsystemforreguleringafløn#ogarbejdsvilkårpåarbejdsmarkedet,derer ret enestående set i et internationalt perspektiv. I Danmark er reguleringen af arbejdsmarkedet hovedsageligt baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningen bliver med andre ord begrænset og spiller fortrinsvis en understøttende rolle. På den måde adskiller den danske model sig fra mange andre lande, hvor lovgivning er et langt mere udbredt værktøj til at regulere arbejdsmarkedet. Betydningenafdenneaftaleregulering,erenddastørreend end en umiddelbar sammenligning af vægtfordelingen mellem love og aftaler ville vise. Årsagen til dette er, at meget af lovgivningen er baseret på en fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter, som der så også har været politisk opbakning til, og dermed har kunne følges op med lovgivning(sørensen 2006, 32). Det er denne konsensusbaserede tradition der er udviklet siden Septemberforligeti1899. Jeg vil i dette kapitel redegøre for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Fælles for hovedorganisationer er, at de fungerer som paraplyorganisationer for enten fagforbund eller arbejdsgiverforeninger, og agererpåvegneafdisseifagretligesammenhænge.derefterviljegbeskrive,de organisationer der står uden for hovedorganisationerne: De gule fagforeninger. Tilsidstviljegsepåorganiseringsgradenietinternationaltperspektiv. 4.1LandsorganisationeniDanmark(LO) LO er den klart største hovedorganisation på lønmodtagerside i Danmark. Den består af 17 fagforbund og repræsenterer 1.1 milioner medlemmer. OrganisationenblevdannetkortindenvedtagelsenafSeptemberforligeti1898, ogkaldtesigoprindeligt:desamvirkendefagforbund(lo shjemmeside).afde mest nævneværdige af LO s forbund er Fagligt Fælles Forbund (3F), Fag og Arbejde(FOA) og HK. LO s øverste myndighed er kongressen der samles hvert 10

12 fjerdeårogbeslutterlo sarbejdsopgaverfordenefterfølgendeperiode.under kongressen findes hovedbestyrelsen, der er den øverst besluttende myndighed mellem kongresserne, og den daglige ledelse der er den øverst besluttende myndighed mellem møderne i hovedbestyrelsen. Derudover er der en politisk ledelsederstårfordendagligedriftaforganisationen(lo shjemmeside). LO har ansvaret for de overordnede politiske og tværfaglige opgaver i fagbevægelsen,ogerdemderforhandlerhovedaftalen(denrevideredeudgave af Septemberforliget) direkte med sin modpart, Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det er derimod LO s forbund der individuelt forhandler og tegner overenskomster med arbejdsgivernes medlemsorganisationer. Overenskomsterneindgåstypiskforenperiodepåmellemtoogfireår.LO srolle under forhandlingerne er at understøtte forbundene med analyser og rådgivning.bryderforhandlingernesammen,skallorepræsenteredeoffentlige ansatte, der er organiseret i LO#forbund, i Forligsinstitutionen. Udover dette, repræsenter LO lønmodtagersiden i alle sager i Arbejdsretten, der omhandler overenskomstbrudmv. TraditioneltharLOhaftentætforbindelsetilSocialdemokraterne.Indtilmidten af 1990 erne var denne forbindelse formaliseret ved, at LO havde to repræsentanterisocialdemokraterneshovedbestyrelse. 4.2DanskArbejdsgiverforening(DA) DA er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, og er den klart største hovedorganisation på arbejdsgiverside. Organisationen blev dannet i 1896, for at skabe en modvægt til de stadig stærkere fagforeninger, og at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft, er størst mulig. I dag er mere end virksomheder medlem af en af DA s medlemsorganisationer, hvoraf de mest nævneværdige er HORESTA, Dansk ByggeriogDanskIndustri(DI).DAbestårafenbestyrelse,etforretningsudvalg og to politikgrupper. Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for DA s virke, forretningsudvalget udmønter løbende den fastlagte politik i det 11

13 daglige, og de to politikgrupper står for dialogen mellem DA og medlemsorganisationerne. Det er medlemsorganisationerne der vælger medlemmerne til alle tre organer i organisationen. Medlemsorganisationernes indflydelse bliver opgjort efter hvor store deres samlede lønudgifter er # den såkaldtelønsum. DA varetager arbejdsgivernes interesser på såvel regionalt, nationalt og internationalt niveau. Regionalt er DA repræsenteret i beskæftigelsesrådene og nationalt repræsenterer de arbejdsgiversynspunkter overfor folketinget, regeringen, centraladministrationen og lønmodtagernes organisationer. Udover dette har DA et internationalt sekretariat i Bruxelles, hvorfra de lobbyer i EU# institutionerne. Som beskrevet førhen, forhandler DA hovedaftalen med LO, mens medlemsorganisationer forhandler overenskomsterne med LO s forbund. Ligesom for modparten LO, er opgaven for DA, at understøtte deres medlemsorganisationer med analyser og rådgivning i forbindelse med forhandlingen og indgåelsen af overenskomster. Derudover repræsenterer DA, virksomhederderf.eks.rammesafarbejdsnedlæggelser,iarbejdsretten. 4.3Øvrigehovedorganisationer Udover hovedorganisationen LO, findes tre andre hovedorganisationer på lønmodtagerside: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, AkademikernesCentralorganisation,AC,ogLedernesHovedorganisation,LH.På arbejdsgiverside er der to øvrige hovedorganisationer foruden DA: Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, SALA, og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. På det offentlige område er hovedorganisationerne for arbejdsgiverne KommunernesLandsforening,KL,DanskeRegionerogFinansministeriet. 12

14 4.4Degulefagforeninger Gulefagforeningererorganisationerderhververmedlemmerikonkurrencemed de etablerede fagforeninger. De står altså uden for hovedorganisationerne. Modsatdenetableredefagbevægelseerdegulefagforeningerkendtforatvære politisk uafhængige. Af fagforeninger i Danmark, man kan betegne som gule fagforeninger,erbl.a.detfagligehus,kristeligfagforening,friefunktionærer, Business Danmark og Ase Lønmodtager. Typisk for de gule fagforeninger er, at deharetbetydeligtlaverekontingent,frasigersigstrejkerettenogstortsetikke indgår kollektive overenskomster. Det lave kontingent skyldes primært, at de gule fagforeninger ikke bidrager meget til den danske aftalemodel, i det at de ikke forhandler overenskomster eller er med til at opretholde konfliktløsningssystemet.derudoversamlerdesomoftestmedlemmerindenfor flere forskellige faglige områder, i modsætning til de etablerede fagforeninger derorganiserermedlemmerneindenforétbestemtfagihvertfagforbund. De gule fagforeninger har siden midten af 1990 erne oplevet en markant medlemsfremgang. Seneste opgørelse fra 2013 viser, at de havde medlemmersvarendetilgodt9procentafdebeskæftigede(faos hjemmeside) 4.5Organiseringsgradenietinternationaltperspektiv Graden af organisering i Danmark, det vil sige den procentvise andel af arbejdsstyrken der er medlem af en fagforening, er høj i Danmark, i forhold til mangeafvoresnabolande.udendennehøjeorganiseringsgrad,villedetdanske arbejdsmarked formentlig se meget anderledes ud, i det at hele det danske aftalesystems legitimitet er bygget op omkring, at en væsentlig del af arbejdsstyrkenerrepræsenteretafenoverenskomstbærendefagforening. IgrafenherundersesdenfagligeorganiseringsgradiDanmarkinklusive8afde landedergeografiskliggertætpådanmark. 13

15 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Danmark Frankrig Polen Holland Sverige 30,0 Norge 20,0 Finland 10,0 Tyskland Tabellen viser, at Danmark, Sverige, Finland og til dels Norge har en markant højere organiseringsgrad end lande som Polen, Holland, Tyskland, Frankrig og England.Fællesforlandenemedenhøjorganiseringsgrader,atdeerprægetaf denuniversellevelfærdsmodel,derrettervelfærdsydelsernemodalleborgerei samfundet. Modsat er landene med en lav organiseringsgrad, som eksempelvis TysklandogFrankrig,prægetafdenselektivevelfærdsmodel.Herersamfundets velfærdsgoderividudstrækning,rettetmoddeborgere,derharentilknytning til arbejdsmarkedet. I de skandinaviske universelle velfærdsmodeller spiller markedetsamtidigenmindrerolle,iforholdtilatsikreborgernesvelfærd,end detgørideselektivefranskeogtyskevelfærdsmodeller. Fælles for landene med en lavere organiseringsgrad er, at regulering gennem markedetellerlovgivningspillerenlangtmerecentralrollepåarbejdsmarkedet, enddengøridelandemedenhøjorganiseringsgrad.detkollektiveaftalesystem baserer sig på overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og uden en tilstrækkelig organiseringsgrad, har disse parter ingen legitimitet som repræsentanter.enandenforklaringpådanmarksognoglefåandrelandeshøje organiseringsgrad er, at disse lande har en frivillig arbejdsløshedsforsikring 0, England 14

16 baseretpåmedlemskabetafena#kasse,dertypiskertilknyttetenfagforening. Detteerikketilfældetilandemedenobligatoriskarbejdsløshedsforsikring. 15

17 5.0Institutionerpåarbejdsmarkedet For at understøtte det kollektive aftalesystem, er der dannet en række institutioner på arbejdsmarkedet, der har til formål at fortolke de kollektive aftaler der er indgået, og mægle i forbindelse med indgåelsen af disse. Dette værendedenfagligevoldgift,arbejdsrettenogforligsinstitutionen.derudover kommer Beskæftigelsesministeriet der har til opgave, at udforme den overordnedepolitikogstyringpåbeskæftigelsesområdet.jegvilidetfølgende kapitelredegørefordeforskelligeinstitutioner. 5.1Denfagligevoldgift Denfagligevoldgifthartilformål,hurtigtatafgøreuenighederomfortolkningaf kollektive overenskomster. Regler for behandling af faglig strid mellem overenskomstparter er aftalt i Normen. Her forpligtede parterne sig til, at lade uenighed om fortolkning af kollektive overenskomster afgøre enten ved mægling, eller i sidste instans ved faglig voldgift. Det er derfor ikke muligt at anke dommene. Sammensætning af den faglige voldgift er ligeledes bestemt i Normen. Typisk vælger hver part 2 voldgiftmænd hver. Voldgiftsmændene udpeger derpå en opmand. Kan voldgiftsmændene ikke blive enige om en opmand, bliver Arbejdsretten anmodet om at udpege en. Det sker i sager af principielkarakter,atparternevælgeratnedsættevoldgiftenmed3opmændi stedetforkunenenkelt.voldgiftsrettenkanbådeværeenfastvoldgiftsreteller enadhocnedsatvoldgiftsret(sørensen2010,35). 5.2Arbejdsretten Arbejdsrettenerenspecialdomstolderhartilformål,hurtigtatafgørebrudpå overenskomster.domstolentagerogsåstillingtilovertrædelseogfortolkningaf hovedaftalermellemarbejdsmarkedetsparter.arbejdsrettenbeståraf12civile dommere der beskikkes af beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra hovedorganisationerne. Retten består derudover af et formandskab på én formand og fem næstformænd, der beskikkes af beskæftigelsesministeren, på indstilling fra rettens ordinære dommere. De sager der kommer for Arbejdsretten, forberedes i et eller flere forberende retsmøder. Med parternes 16

18 samtykke, kan en sag afgøres efter et forberedende retsmøde. Størstedelen af sagerneforarbejdsretten,afgørespådenmåde. Arbejdsrettenkanbehandleogdømmeisageromovertrædelseogfortolkningaf hovedaftaler og overenskomster, hvorvidt der foreligger en overenskomst og tvister om forligsmændenes kompetence. Samtidig tager de sig af sager om lovligheden af varslede kollektive kampskridt, og lovligheden af kollektive kampskridt på områder, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst. Rettenkanidømmebod,nårlovensbetingelserforidømmelseafboderopfyldt (Sørensen2006,36). 5.3Forligsinstitutionen Forligsinstitutionens formål er at bidrage til enighed mellem arbejdsmarkedets parter. Institutionen består af tre forligsmænd. Forligsmændene vælger selv en formand iblandt sig. Udover forligsmændene består Forligsinstitutionen af 21 mæglingsmænd,derskalassistereforligsmændenemedatopnåenighedmellem arbejdsmarkedets parter om løn# og arbejdsvilkår. Både forligs og mæglingsmændene vælges af beskæftigelsesministeren efter indstillinger fra Arbejdsretten. Hovedorganisationerne har dermed en afgørende indflydelse på hvem der bliver valgt. Bestemmelserne for hvornår og hvordan forligsmændende kan bidrage til forhandlingsforløbet, står beskrevet i Forligsmandsloven.Forligsmændeneharflereforskelligemulighederforatgribe indienforhandlingssituation,nårdeentenafegendriftellerpåopfordringfra enellerflereafparterneindgåriforhandlingerne.dekan: # Tageledelsenafforhandlingerne. # Kræveoplysningerforelagtivissesituationer # Giveparternemødepligt # Fremsættemæglingsforslag # Udsætte en varslet konflikt i op til to gange to uger. Første to ugers udsættelse kan foretages uden begrundelse. Anden udsættelse skal begrundesmedmindsténaffølgendetrebegrundelser:1)hvislivsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner rammes. 2) Hvis 17

19 konflikten opfattes som havende vidtrækkende samfundsmæssig betydning. Eller 3) Hvis konflikten anses for at have afgørende uheldig virkningpåenfredeligløsningfordensamledekonfliktsituation. MankanaltsåbetegneForligsinstitutionensomenstatsligmæglingsinstitution, der skal varetage det øvrige samfunds interesser, når parterne på arbejdsmarkedetikkekanenes. 5.4Beskæftigelsesministeriet Udover de to specialdomstole og forligsinstitutionen findes beskæftigelsesministeriet,derhartilopgaveatudformedenoverordnedepolitik ogstyringpåarbejdsmarkedet. # Ansættelses#ogarbejdsvilkår # Arbejdsmiljøogarbejdsskader # Barselsorlovogferieloven # Aktivbeskæftigelsesindsatsforallegrupperpåarbejdsmarkedet # Fastholdelsepåarbejdsmarkedet # OpholdiDanmarkpåbaggrundafbeskæftigelse # Denuddannelses#ogbeskæftigelsesrettededelafintegrationsindsatsen # Forsørgelsesydelsertilallemedfuldellerdelvisarbejdsevne # Forsørgelsesydelser til alle, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet # Tilsynmedkommuneroga#kasser (Beskæftigelsesministerietshjemmeside) Lovgivningenpådetdanskearbejdsmarkederprægetaf,atdenfordetmesteer kommet til, som et resultat af tre# eller firepartsforhandlinger. Under trepartsforhandlingerne forhandler arbejdsmarkedets parter kun med regeringen, hvorimod at også de kommunale organisationer er inkluderet i firepartsforhandlingerne. 18

20 Beskæftigelsesministeriet består først og fremmest af et departement. I departementet sidder beskæftigelsesministeren og hans departementschef og under dem er minister# og ledelsessekretariatet. Derudover består departementet også af fire såkaldte videnscentre: Center for Arbejdsmarkedspolitik, Center for Arbejdsliv, Center for Analyse, Internationalt område og Jura samt Koncerncenter. De forskellige videnscentreindhentervidenogerfaringerpåbeskæftigelsesområdet. Underdepartementeterdertrestyrelser: Styrelsen( for( Arbejdsmarked( og( Rekruttering( der har til formål at fremme en effektiv arbejdsmarkedspolitik. Blandt hovedopgaverne er at sikre at virksomhederfårtilstrækkeligarbejdskraft,ogatflestmuligeborgereerenteni jobelleruddannelse. Arbejdstilsynet der holder tilsyn med virksomheder for at sikre et godt arbejdsmiljø. De er samtidig involveret i udarbejdelse af love og regler på området, og forsøger gennem information og vejledning at forhindre nedslidning,sygefraværogenfortidligtilbagetrækningfraarbejdsmarkedet. Arbejdsskadestyrelsen der behandler sager om arbejdsskader. Det er denne styrelse der afgør om en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.debehandlerligeledesklagerovera#kassernesafgørelserisager omefterlønogdagpenge. Udover departementet og styrelserne, eksisterer også et forskningscenter. Det( Nationale( Forskningscenter( for( Arbejdsmiljø forsøger at skabe et forskningsbaseret videngrundlag, der kan være med til, at forbedre arbejdsforholdene. 19

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen

Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen Hvad handler konflikten på Vejlegården om? Prøv at forestille dig, at din arbejdsplads får ny ejer. Den nye ejer meddeler jer, at han ikke bryder sig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 48 - Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Læs mere

Forhandlingskartellets Hovedaftale

Forhandlingskartellets Hovedaftale handlingskartellets Hovedaftale mellem KL og Dansk Musiker bund 92.71 Side 1 Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have-og Parkingeniører Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Frederiksberg Kommunalforening

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 24. maj 2006 i sag nr. A2006.237: Zebra A/S (advokat Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for HK/Privat og Fagligt Fælles Forbund (advokat Lars Gulmann) Dommer:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015

Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Transkribering af interview med Bent Greve d. 12/5 2015 Vi skriver om den danske model med udgangspunkt i flybranchen. Vi vil gerne stille dig et par spørgsmål. Til at starte med vil vi gerne fokusere

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N

F O R R E T N I N G S O R D E N F O R R E T N I N G S O R D E N for det i henhold til 4, stk. 3 i Hovedaftalen af 1974 med senere ændringer nedsatte permanente nævn Afskedigelsesnævnet for Landbrugsområdet August 2006 Pkt. 1 Afskedigelsesnævnet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

H O V E D A F T A L E

H O V E D A F T A L E 1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 28. februar 2008 26. februar 2008. Nr. 106. Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere