Nutidshistorien og de lange tematiske linjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nutidshistorien og de lange tematiske linjer"

Transkript

1 spørgsmål, så det f.eks., hvad relationen til skolen angår, ikke kommer til at handle om, hvad der er gammelt eller nyt, fraværende eller til stede, men snarere om hvad skole og skoleforberedelse indebærer på forskellige tidspunkter i børnehavens historie. Kampen om daginstitutionen er ældre, end man forestiller sig Nutidshistorien og de lange tematiske linjer Man kan skrive historien om børnehaven og dermed om institutionaliseringen, professionaliseringen og pædagogiseringen af førskolebarnet som en pædagogisk, kvindepolitisk og velfærdspolitisk succeshistorie ikke mindst fordi både forældre, børn, kvindebevægelse og arbejdsmarkedet i dag gennemgående ser ud til at være glade for ordningerne og deres omfang. Man kan imidlertid også, som der lægges op til her, skrive børnehavens og pædagogprofessionens historie som en kamp og konflikthistorie om de gentagne og standhaftige former for blokeringer, om modstanden mod godtagelse i almindelighed af børnehavens moralske, pædagogiske og politiske ægthed. Og i nær tilknytning hertil om modstanden mod og ideologiske såvel som politiske og praktiske begrænsninger af pædagogfagets og pædagogprofessionens kamp for status. Kampen om daginstitutionen er m.a.o. ikke blot en kamp, der først er brudt ud de seneste årtier, som en nyere udgivelse angiver (Krejsler m.fl. 2014). Det har været en langstrakt historisk kamp med gentagne temaer og gentagne slag. Det er denne historie om anerkendelse, hvor det i en meget bogstavelig forstand handler om kamp og status, vi vil redegøre for i dette bind. Samtidig hermed vil vi også fortælle historien om børnehavens og pædagogprofessionens faktiske udvikling i Danmark frem til i dag. Tilgangen til de lange linjer vil i den henseende være nutidshistorisk, og som sådan vil fremstillingen derfor være historisk-genealogisk anlagt. Det betyder kort fortalt, at fremstillingen tager afsæt i en første indkredsning og et signalement af det aktuelle opbrud og de toneangivende temaer og problematiseringsformer på daginstitutionsområdet for dernæst at undersøge, hvor de stammer fra, og hvad der er deres institutions- og professionshistoriske baggrund og afstamning samt i hvilket omfang der faktisk er tale om brud eller kontinuitet med fortiden. I det aktuelle opbrud står den politiske og pædagogiske strid helt grundlæggende om, hvad der er og bør være formålet med daginstitutioner både i relation til familien, til skolen og til børnene. Det samme gælder spørgsmålet om meningen med pædagogers arbejde og med deres uddannelse. Disse spørgsmål har der imidlertid været svaret på historisk siden opkomsten af offentligt institutionaliserede former for opdragelse i form af asyler, børnehaver og vuggestuer og siden de første uddannelser af personale til dem eller kort sagt: siden etableringen af 30 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:37

2 en ny historisk konstellation af spændingsfyldte relationer mellem familie, institution og skole i første halvdel af 1800-tallet. Når disse historiske svar og begrundelser tilsyneladende ikke gælder eller duer længere i en ny politisk og globaløkonomisk kontekst, kunne det hænge sammen med, at hele konstellationen er under ombrydning, men det kan man kun sige noget om via historien om konstellationens opkomst og de centrale etaper i dens historiske udvikling som angivet ovenfor. Først på denne baggrund kan man vurdere, hvordan aktuelle svar reproducerer velkendte temaer og svar fra historien. Det nutidshistoriske spørgsmål i dette bind er kort sagt, hvordan det er gået til, at det i dag ikke længere er et spørgsmål, om daginstitutioner er acceptable og legitime pædagogiske erstatninger for familien, men at de derimod er blevet nødvendige forudsætninger for et succesfuldt skole- og uddannelsesforløb og som sådan fra vuggestue og frem betragtes som en del af uddannelsessystemet? Daginstitutioner og pædagogprofessionen er i dag spændt for en ny type af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og gjort til genstand for en grundlæggende ny form for økonomisk legitimitet. Daginstitutioner betragtes i dag som førskoler og førskolepædagogik, altså som noget, der ikke blot er orienteret mod skoleforberedelse, men mere generelt mod udviklingen af fremtidens menneskelige ressourcer og som en investering i samfundets humankapital (jf. kapitel 1). Dette skyldes ikke mindst et nyt og et stærkt øget statsligt engagement i daginstitutioner og førskoleområdet gennem de seneste årtier, foranlediget bl.a. af PISAundersøgelserne fra 2000 og frem og en stærkt tiltagende international, komparativ og policy-orienteret opmærksomhed på området for Early Childhood Education and Care (ECEC) fra såvel OECD s som EU s side (jf. kapitel 3). I et nutidshistorisk perspektiv er pædagogprofessionen spændt for uddannelsesog arbejdsmarkedspolitikkens trækvogn Temaer I historien om børnehavers og pædagogers berettigelse aftegner der sig således en serie af tilbagevendende og modsætningsfyldte temaer. Et af de mest slidstærke temaer har været den statslige konstruktion af familien og mor-barn-relationen som den første-ansvarlige for børneopdragelse. Det er den borgerlige kernefamilie norm, der på tværs af stand og klasser henviser den tidlige opdragelse af børn i 0-6-årsalderen til moderen som en pligtopgave, der hører til i familiens indre private rum. Kun her kan barnets og kvindens/moderens naturlige anlæg udfolde sig naturligt og uden for dette private rum kan passende opdragelsesprocesser, der svarer til barnets natur, principielt ikke finde sted og betragtes som kunstige og unaturlige. Børnehavens og pædagogprofessionens historie er bl.a. INDLEDNING _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:37

3 I. PÆDAGOGENS FAG OG SAG Tanken om, at pædagoger udgør en særlig profession, er som nævnt relativt ny, men diskussionen af forholdet mellem kald og kundskab, person og profession, sag og fag har været et gennemgående tema i pædagogidentitetens og fagets udvikling. Det gælder f.eks. hos Anna Wulff og Fröbel-Højskolen, hvor en kristen-diakonisk kaldstanke går hånd i hånd med en insisteren på, at børnehavegerningen forudsatte uddannelse af de kvinder, der ellers af naturen hævdedes at være udstyret med et moderinstinkt. Selv en kaldelse til eller et naturligt instinkt for gerningen forudsatte kundskab. 279 Den eksplicitte og officielle formulering af kaldet faldt i uddannelsessammenhæng i betænkningen fra 1948, hvori det hedder, at der bag de paagældendes Ønske om at indtræde i Børnehavearbejdet maa ligge en klar Opfattelse af, at de er kaldet til Arbejdet blandt Børn, idet Arbejdet, hvis den paagældendes Personlighed ikke er præget af denne Indstilling, ikke har udsigt til at lykkes (s. 6). Men selv i 1970 erne, hvor en stærk lønarbejderbevidsthed italesattes som modsætning til den altruistisk selvopofrende pædagog, ytredes fra både stat og fagforening forestillinger om en professionel indstilling, der rummede mere end blot den rene kundskabstilegnelse. I Betænkning nr. 574 fra 1970 om uddannelse af børnehave og fritidspædagoger hedder det således, at den professionelle indstilling ikke kan erhverves alene ved tilegnelse af det for uddannelsen fastsatte undervisningsstof, men kræver en yderligere holdningsbearbejdelse, der sætter pædagogen ud over egne normer og problemer. 280 I et skrift fra 1974 med titlen Arbejde, Pædagogik, Daginstitutioner, 281 som var et bestillingsarbejde for BUPL og fagforeningen LFS, der ønskede en analyse af daginstitutionernes, herunder pædagogernes, samfundsmæssige stilling og funktion (s. 5), problematiseredes betænkningens krav om, at den pædagogstuderende foruden social-pædagogisk viden også tilegner sig en professionel holdning til faget (s. 71). Formuleringen blev anfægtet som et udtryk for, at der i stadig højere grad kræves en adskillelse mellem pædagogens personlige og hans faglige liv. Dette kontrasteredes med den forudgående 1948 betænkning, der, som vi så, ikke blot havde understreget, at pædagogen bør føle sig kaldet til sit arbejde, men også skulle have naturlige anlæg for det. Derfor skulle eleven på uddannelsen bibringes 279. I bind 2 Kald og kundskab. Brydninger i børnehavepædagogikken ser vi nærmere på forholdet mellem kald og kundskab med fokus på den brudfyldte udvikling i det børnehavepædagogiske vidensfelt BET 1970: Henriksen, R.N., Larsen, P H, Gannik, D., Bergsøe, L. (1974), Arbejde, Pædagogik, Daginstitutioner. BUPL/LFS s intensive undersøgelse af arbejdet i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Forlaget Børn & Unge. 250 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:52

4 en sådan personligheds- og karakterdannende påvirkning, at han går til arbejdet med børnene med kærlighed og interesse (ibid.). Kravet om professionalisering af pædagoger ses i BUPL-skriftet som et symptom på, at den voldsomme ekspansion af daginstitutioner har medført, at pædagogen træder ind som primær socialiseringsagent for andres børn, som kombineret med knapheden på daginstitutionspladser giver ham et monopol på udøvelsen af sin særlige og eventuelt personligt bestemte socialiseringsopgave. (s. 72) Denne professionalisering blev imidlertid dengang ikke betragtet som efterstræbelsesværdig eller som et trin på vejen til at blive en selvstændig profession. Det betød i stedet, at pædagogen var ved at udvikle sig til en institutionel funktionær med den tilføjelse, at en pædagog er ikke funktionær på samme måde som en jernbanefunktionær, og forskellen har noget med kaldelsen at gøre (og med kaldelse tænkes ikke på det modsatte af professionalisme). Tværtimod rummer begrebet om professionalisme sociologisk set også begrebet kaldelse. Vi har bemærket, at pædagoger ofte anvender ordet professionalisme, hvor en sociolog snarere ville tale om bureaukratisme (s. 54). Derefter forsvares det personlige kald imidlertid igen som det, der giver den pædagogiske funktionær sin særlige farve (s. 55). Både betænkningen og BUPL s skrift kan ses som to (forskellige) forsvar for, at det personlige (de personlige motiver, holdningen, engagementet, empatien, farven m.v.) og det professionelle (viden, det bearbejdede, det kontrollerede, det kompetente m.v.) går hånd i hånd. Dette forhold peger samtidig frem mod tvetydighederne i den professionsdebat, der brød ud mere end 25 år senere. Her trængte spørgsmålet om pædagogers professionsstatus og professionalisme sig på både indefra og udefra, på baggrund af at der op igennem 1990 erne både nationalt og internationalt (OECD, EU) var kommet et nyt fokus på kvaliteten af velfærdsstatens ydelser generelt og herunder på førskoleinstitutionernes og i tilknytning hertil på pædagogers kompetencer, som vi så i kapitel 1 og 3. Kvalitet blev i politisk sammenhæng oversat som eksterne krav til institutionernes ydelser og pædagogernes arbejde (øget bruger-serviceorientering, forventninger om synlige, målrettede og målbare aktiviteter, der kan dokumenteres m.v.), og kvalitetsudvikling krævede større professionalisme et krav, der bl.a. blev omsat og udmøntet i uddannelsesreformer med øget vægt på kompetenceudvikling og forskningsbasering af pædagoguddannelsen. Et af resultaterne var pædagoguddannelsens opgradering til en professionsbacheloruddannelse i 2001, der skal ses i sammenhæng med daginstitutionernes og førskoleområdets generelle skole- og uddannelsespolitiske betydningsopskrivning fra midten af 1990 erne og frem (jf. kapitel 1). Det en pædagog er ikke en funktionær Kapitel _paedagogprof_bd1_r2.indd :38:09

5 var således ikke nogen tilfældighed, at BUPL i kølvandet på kravet om kvalitetsudviklingen af velfærdsstatens institutioner og professioner påtog sig eller så sig tvunget til at påtage sig den opgave strategisk at profilere pædagoger som en profession bl.a. som et led i kampen om at bestemme kvaliteten i institutionerne og i det pædagogiske arbejde. Talen om pædagoger som profession I 2004 beslutter BUPL s kongres, at BUPL skal arbejde med strategier for professionsudvikling, som skal have til formål at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig opgave. Professionsstrategierne skal skabe en platform for BUPL og pædagogerne, som beskriver, hvad der kendetegner deres profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag, samt beskrive nogle retningslinjer og principper som udgangspunkt for de træf og forhandlinger, pædagoger indgår i med hinanden og eksterne parter (BUPL 2004) BUPL udgiver i den forbindelse bl.a. en række hæfter under overskriften Viden om pædagoger hver for sig skrevet af henholdsvis BUPL s egne konsulenter og en række forskere hentet fra det pædagogiske felt. 282 Det første hæfte har titlen Strategier for professionsudvikling. Heri hedder det, at det at ville gå fra betegnelsen pædagogfaget til pædagogprofessionen handler blandt andet om, at BUPL ønsker at signalere, at pædagogers arbejde er et professionelt arbejde, der udføres efter klientorienterede standarder, dvs. et arbejde, der sikrer børn og unge de bedste betingelser og udfordringer for et godt børne- og ungdomsliv (BUPL 2006a: 5). I hæftet tages der afstand fra betegnelsen semi-profession, som underordner pædagoger som erhvervsgruppe i forhold til de klassiske professioner, og som ikke har reelt indhold. Med professionsstrategien vil BUPL arbejde for at tilkæmpe sig status, prestige og anerkendelse i forhold til arbejdsgivere, brugere og offentligheden og i forhold til andre professioner og for at ruste de enkelte pædagoger og fagforeningen til forsat at kunne være centrale agenter, når den pædagogiske opgave med børn og unge forhandles og afgøres (ibid. 7-8). Konkret udformer BUPL professionaliseringsstrategien via offentliggørelsen af en række publikationer bl.a. om viden og vilje i pædagogers arbejde, om pædagogers etiske grundlag og via etableringen af en forsknings- og udviklingspulje Jan Kampmann, Katrin Hjort, Ulf Brinkkjær, Martin Bayer På BUPL s kongres i 2006 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. til etableringen af en forskningspulje. Beløbet blev afsat over 2 år med det formål at støtte forskning inden for pædagogprofessionen og formidlingen heraf. I 2008 blev puljen gjort permanent, og midlerne til puljen udgør nu 2 3 % af kontingentindtægterne. 252 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:52

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

HISTORIEN OM DEN KOSTBARE LÆRINGSTID

HISTORIEN OM DEN KOSTBARE LÆRINGSTID SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Denne gang handler det om projektet Pædagogprofessionens

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Grønnebakken - uddannelsesplan for pædagogstuderende

Grønnebakken - uddannelsesplan for pædagogstuderende 1 Grønnebakken - uddannelsesplan for pædagogstuderende Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af institutionen 2. Uddannelsesinstitution 3. Praktikken Forbesøg Praktikstart Læringsmål Forventninger, krav

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen Børnehaven Sønderled Dagtilbud 4. Praktik periode Børnehaven Sønderled, Sønderled 13-15, 6000 Kolding Tlf: 75568647 Mail: Soenderled@kolding.dk Hjemmeside:

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver: Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Evaluering bottom up versus top down eller en blanding?

Evaluering bottom up versus top down eller en blanding? Evaluering bottom up versus top down eller en blanding? I en daginstitutionspraksis Gitte Larsen og Elisabeth Andersen Hvad gør nogen pædagogisk kvalitet til? Forældre taler om kvalitet som pasningsgaranti

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere