Nutidshistorien og de lange tematiske linjer

Transkript

1 spørgsmål, så det f.eks., hvad relationen til skolen angår, ikke kommer til at handle om, hvad der er gammelt eller nyt, fraværende eller til stede, men snarere om hvad skole og skoleforberedelse indebærer på forskellige tidspunkter i børnehavens historie. Kampen om daginstitutionen er ældre, end man forestiller sig Nutidshistorien og de lange tematiske linjer Man kan skrive historien om børnehaven og dermed om institutionaliseringen, professionaliseringen og pædagogiseringen af førskolebarnet som en pædagogisk, kvindepolitisk og velfærdspolitisk succeshistorie ikke mindst fordi både forældre, børn, kvindebevægelse og arbejdsmarkedet i dag gennemgående ser ud til at være glade for ordningerne og deres omfang. Man kan imidlertid også, som der lægges op til her, skrive børnehavens og pædagogprofessionens historie som en kamp og konflikthistorie om de gentagne og standhaftige former for blokeringer, om modstanden mod godtagelse i almindelighed af børnehavens moralske, pædagogiske og politiske ægthed. Og i nær tilknytning hertil om modstanden mod og ideologiske såvel som politiske og praktiske begrænsninger af pædagogfagets og pædagogprofessionens kamp for status. Kampen om daginstitutionen er m.a.o. ikke blot en kamp, der først er brudt ud de seneste årtier, som en nyere udgivelse angiver (Krejsler m.fl. 2014). Det har været en langstrakt historisk kamp med gentagne temaer og gentagne slag. Det er denne historie om anerkendelse, hvor det i en meget bogstavelig forstand handler om kamp og status, vi vil redegøre for i dette bind. Samtidig hermed vil vi også fortælle historien om børnehavens og pædagogprofessionens faktiske udvikling i Danmark frem til i dag. Tilgangen til de lange linjer vil i den henseende være nutidshistorisk, og som sådan vil fremstillingen derfor være historisk-genealogisk anlagt. Det betyder kort fortalt, at fremstillingen tager afsæt i en første indkredsning og et signalement af det aktuelle opbrud og de toneangivende temaer og problematiseringsformer på daginstitutionsområdet for dernæst at undersøge, hvor de stammer fra, og hvad der er deres institutions- og professionshistoriske baggrund og afstamning samt i hvilket omfang der faktisk er tale om brud eller kontinuitet med fortiden. I det aktuelle opbrud står den politiske og pædagogiske strid helt grundlæggende om, hvad der er og bør være formålet med daginstitutioner både i relation til familien, til skolen og til børnene. Det samme gælder spørgsmålet om meningen med pædagogers arbejde og med deres uddannelse. Disse spørgsmål har der imidlertid været svaret på historisk siden opkomsten af offentligt institutionaliserede former for opdragelse i form af asyler, børnehaver og vuggestuer og siden de første uddannelser af personale til dem eller kort sagt: siden etableringen af 30 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:37

2 en ny historisk konstellation af spændingsfyldte relationer mellem familie, institution og skole i første halvdel af 1800-tallet. Når disse historiske svar og begrundelser tilsyneladende ikke gælder eller duer længere i en ny politisk og globaløkonomisk kontekst, kunne det hænge sammen med, at hele konstellationen er under ombrydning, men det kan man kun sige noget om via historien om konstellationens opkomst og de centrale etaper i dens historiske udvikling som angivet ovenfor. Først på denne baggrund kan man vurdere, hvordan aktuelle svar reproducerer velkendte temaer og svar fra historien. Det nutidshistoriske spørgsmål i dette bind er kort sagt, hvordan det er gået til, at det i dag ikke længere er et spørgsmål, om daginstitutioner er acceptable og legitime pædagogiske erstatninger for familien, men at de derimod er blevet nødvendige forudsætninger for et succesfuldt skole- og uddannelsesforløb og som sådan fra vuggestue og frem betragtes som en del af uddannelsessystemet? Daginstitutioner og pædagogprofessionen er i dag spændt for en ny type af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og gjort til genstand for en grundlæggende ny form for økonomisk legitimitet. Daginstitutioner betragtes i dag som førskoler og førskolepædagogik, altså som noget, der ikke blot er orienteret mod skoleforberedelse, men mere generelt mod udviklingen af fremtidens menneskelige ressourcer og som en investering i samfundets humankapital (jf. kapitel 1). Dette skyldes ikke mindst et nyt og et stærkt øget statsligt engagement i daginstitutioner og førskoleområdet gennem de seneste årtier, foranlediget bl.a. af PISAundersøgelserne fra 2000 og frem og en stærkt tiltagende international, komparativ og policy-orienteret opmærksomhed på området for Early Childhood Education and Care (ECEC) fra såvel OECD s som EU s side (jf. kapitel 3). I et nutidshistorisk perspektiv er pædagogprofessionen spændt for uddannelsesog arbejdsmarkedspolitikkens trækvogn Temaer I historien om børnehavers og pædagogers berettigelse aftegner der sig således en serie af tilbagevendende og modsætningsfyldte temaer. Et af de mest slidstærke temaer har været den statslige konstruktion af familien og mor-barn-relationen som den første-ansvarlige for børneopdragelse. Det er den borgerlige kernefamilie norm, der på tværs af stand og klasser henviser den tidlige opdragelse af børn i 0-6-årsalderen til moderen som en pligtopgave, der hører til i familiens indre private rum. Kun her kan barnets og kvindens/moderens naturlige anlæg udfolde sig naturligt og uden for dette private rum kan passende opdragelsesprocesser, der svarer til barnets natur, principielt ikke finde sted og betragtes som kunstige og unaturlige. Børnehavens og pædagogprofessionens historie er bl.a. INDLEDNING _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:37

3 I. PÆDAGOGENS FAG OG SAG Tanken om, at pædagoger udgør en særlig profession, er som nævnt relativt ny, men diskussionen af forholdet mellem kald og kundskab, person og profession, sag og fag har været et gennemgående tema i pædagogidentitetens og fagets udvikling. Det gælder f.eks. hos Anna Wulff og Fröbel-Højskolen, hvor en kristen-diakonisk kaldstanke går hånd i hånd med en insisteren på, at børnehavegerningen forudsatte uddannelse af de kvinder, der ellers af naturen hævdedes at være udstyret med et moderinstinkt. Selv en kaldelse til eller et naturligt instinkt for gerningen forudsatte kundskab. 279 Den eksplicitte og officielle formulering af kaldet faldt i uddannelsessammenhæng i betænkningen fra 1948, hvori det hedder, at der bag de paagældendes Ønske om at indtræde i Børnehavearbejdet maa ligge en klar Opfattelse af, at de er kaldet til Arbejdet blandt Børn, idet Arbejdet, hvis den paagældendes Personlighed ikke er præget af denne Indstilling, ikke har udsigt til at lykkes (s. 6). Men selv i 1970 erne, hvor en stærk lønarbejderbevidsthed italesattes som modsætning til den altruistisk selvopofrende pædagog, ytredes fra både stat og fagforening forestillinger om en professionel indstilling, der rummede mere end blot den rene kundskabstilegnelse. I Betænkning nr. 574 fra 1970 om uddannelse af børnehave og fritidspædagoger hedder det således, at den professionelle indstilling ikke kan erhverves alene ved tilegnelse af det for uddannelsen fastsatte undervisningsstof, men kræver en yderligere holdningsbearbejdelse, der sætter pædagogen ud over egne normer og problemer. 280 I et skrift fra 1974 med titlen Arbejde, Pædagogik, Daginstitutioner, 281 som var et bestillingsarbejde for BUPL og fagforeningen LFS, der ønskede en analyse af daginstitutionernes, herunder pædagogernes, samfundsmæssige stilling og funktion (s. 5), problematiseredes betænkningens krav om, at den pædagogstuderende foruden social-pædagogisk viden også tilegner sig en professionel holdning til faget (s. 71). Formuleringen blev anfægtet som et udtryk for, at der i stadig højere grad kræves en adskillelse mellem pædagogens personlige og hans faglige liv. Dette kontrasteredes med den forudgående 1948 betænkning, der, som vi så, ikke blot havde understreget, at pædagogen bør føle sig kaldet til sit arbejde, men også skulle have naturlige anlæg for det. Derfor skulle eleven på uddannelsen bibringes 279. I bind 2 Kald og kundskab. Brydninger i børnehavepædagogikken ser vi nærmere på forholdet mellem kald og kundskab med fokus på den brudfyldte udvikling i det børnehavepædagogiske vidensfelt BET 1970: Henriksen, R.N., Larsen, P H, Gannik, D., Bergsøe, L. (1974), Arbejde, Pædagogik, Daginstitutioner. BUPL/LFS s intensive undersøgelse af arbejdet i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Forlaget Børn & Unge. 250 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:52

4 en sådan personligheds- og karakterdannende påvirkning, at han går til arbejdet med børnene med kærlighed og interesse (ibid.). Kravet om professionalisering af pædagoger ses i BUPL-skriftet som et symptom på, at den voldsomme ekspansion af daginstitutioner har medført, at pædagogen træder ind som primær socialiseringsagent for andres børn, som kombineret med knapheden på daginstitutionspladser giver ham et monopol på udøvelsen af sin særlige og eventuelt personligt bestemte socialiseringsopgave. (s. 72) Denne professionalisering blev imidlertid dengang ikke betragtet som efterstræbelsesværdig eller som et trin på vejen til at blive en selvstændig profession. Det betød i stedet, at pædagogen var ved at udvikle sig til en institutionel funktionær med den tilføjelse, at en pædagog er ikke funktionær på samme måde som en jernbanefunktionær, og forskellen har noget med kaldelsen at gøre (og med kaldelse tænkes ikke på det modsatte af professionalisme). Tværtimod rummer begrebet om professionalisme sociologisk set også begrebet kaldelse. Vi har bemærket, at pædagoger ofte anvender ordet professionalisme, hvor en sociolog snarere ville tale om bureaukratisme (s. 54). Derefter forsvares det personlige kald imidlertid igen som det, der giver den pædagogiske funktionær sin særlige farve (s. 55). Både betænkningen og BUPL s skrift kan ses som to (forskellige) forsvar for, at det personlige (de personlige motiver, holdningen, engagementet, empatien, farven m.v.) og det professionelle (viden, det bearbejdede, det kontrollerede, det kompetente m.v.) går hånd i hånd. Dette forhold peger samtidig frem mod tvetydighederne i den professionsdebat, der brød ud mere end 25 år senere. Her trængte spørgsmålet om pædagogers professionsstatus og professionalisme sig på både indefra og udefra, på baggrund af at der op igennem 1990 erne både nationalt og internationalt (OECD, EU) var kommet et nyt fokus på kvaliteten af velfærdsstatens ydelser generelt og herunder på førskoleinstitutionernes og i tilknytning hertil på pædagogers kompetencer, som vi så i kapitel 1 og 3. Kvalitet blev i politisk sammenhæng oversat som eksterne krav til institutionernes ydelser og pædagogernes arbejde (øget bruger-serviceorientering, forventninger om synlige, målrettede og målbare aktiviteter, der kan dokumenteres m.v.), og kvalitetsudvikling krævede større professionalisme et krav, der bl.a. blev omsat og udmøntet i uddannelsesreformer med øget vægt på kompetenceudvikling og forskningsbasering af pædagoguddannelsen. Et af resultaterne var pædagoguddannelsens opgradering til en professionsbacheloruddannelse i 2001, der skal ses i sammenhæng med daginstitutionernes og førskoleområdets generelle skole- og uddannelsespolitiske betydningsopskrivning fra midten af 1990 erne og frem (jf. kapitel 1). Det en pædagog er ikke en funktionær Kapitel _paedagogprof_bd1_r2.indd :38:09

5 var således ikke nogen tilfældighed, at BUPL i kølvandet på kravet om kvalitetsudviklingen af velfærdsstatens institutioner og professioner påtog sig eller så sig tvunget til at påtage sig den opgave strategisk at profilere pædagoger som en profession bl.a. som et led i kampen om at bestemme kvaliteten i institutionerne og i det pædagogiske arbejde. Talen om pædagoger som profession I 2004 beslutter BUPL s kongres, at BUPL skal arbejde med strategier for professionsudvikling, som skal have til formål at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig opgave. Professionsstrategierne skal skabe en platform for BUPL og pædagogerne, som beskriver, hvad der kendetegner deres profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag, samt beskrive nogle retningslinjer og principper som udgangspunkt for de træf og forhandlinger, pædagoger indgår i med hinanden og eksterne parter (BUPL 2004) BUPL udgiver i den forbindelse bl.a. en række hæfter under overskriften Viden om pædagoger hver for sig skrevet af henholdsvis BUPL s egne konsulenter og en række forskere hentet fra det pædagogiske felt. 282 Det første hæfte har titlen Strategier for professionsudvikling. Heri hedder det, at det at ville gå fra betegnelsen pædagogfaget til pædagogprofessionen handler blandt andet om, at BUPL ønsker at signalere, at pædagogers arbejde er et professionelt arbejde, der udføres efter klientorienterede standarder, dvs. et arbejde, der sikrer børn og unge de bedste betingelser og udfordringer for et godt børne- og ungdomsliv (BUPL 2006a: 5). I hæftet tages der afstand fra betegnelsen semi-profession, som underordner pædagoger som erhvervsgruppe i forhold til de klassiske professioner, og som ikke har reelt indhold. Med professionsstrategien vil BUPL arbejde for at tilkæmpe sig status, prestige og anerkendelse i forhold til arbejdsgivere, brugere og offentligheden og i forhold til andre professioner og for at ruste de enkelte pædagoger og fagforeningen til forsat at kunne være centrale agenter, når den pædagogiske opgave med børn og unge forhandles og afgøres (ibid. 7-8). Konkret udformer BUPL professionaliseringsstrategien via offentliggørelsen af en række publikationer bl.a. om viden og vilje i pædagogers arbejde, om pædagogers etiske grundlag og via etableringen af en forsknings- og udviklingspulje Jan Kampmann, Katrin Hjort, Ulf Brinkkjær, Martin Bayer På BUPL s kongres i 2006 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. til etableringen af en forskningspulje. Beløbet blev afsat over 2 år med det formål at støtte forskning inden for pædagogprofessionen og formidlingen heraf. I 2008 blev puljen gjort permanent, og midlerne til puljen udgør nu 2 3 % af kontingentindtægterne. 252 PÆDAGOGPROFESSIONENS HISTORIE OG AKTUALITET _paedagogprof_bd1_5k.indd :03:52