samlet driftsudbud 2012

Transkript

1 sab-styring og samarbejde samlet driftsudbud 2012 Løbende vejdrift samt Mekaniske og elektriske installationer april 2012

2 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 SAB-STYRING OG SAMARBEJDE LØBENDE VEJDRIFT SAMT MEKANISKE OG ELEKTRISKE INSTALLATIONER Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

3 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 2 af 64 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ALMENT ORGANISATION Hovedroller og niveauer Vejdirektoratets organisation Driftsherren Entreprenøren Vejmandstilsyn Beredskab Andre entreprenører Fremmede entreprenører på statsvejene T.I.C. Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter Stedlig vejmyndighed Politi og redningstjeneste Trafikanter Naboer Presse Forsyningsselskaber mv Ledningsejere Lejere/forpagtere på sideanlæg SAMARBEJDETS GRUNDLAG Kommunikationen mellem parterne Orienteringspligt Sprog Mest muligt initiativ til entreprenøren Anvendelse af Vejdirektoratets IT-systemer SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE Dialog- og tillidsbaseret samarbejde Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder Styregruppe Forbedringer og procesoptimeringer Løsning af uenigheder Erstatningssager uden for kontraktforhold UDDANNELSE Generelt Vejkurser Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

4 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 3 af Krav til entreprisespecifikke IT-kurser JobManager Ajourføring af uddannelse Vidensoverføring ARBEJDSPLAN Udarbejdelse af arbejdsplaner Opfølgning på og koordinering af arbejdsplaner KVALITET Kvalitetsledelse Kvalitetskontrol Kvalitetsdokumentation Måling af serviceniveauer MANGLER OG BOD Generelt Manglende overholdelse af stillede krav i rådighedstilladelser Arbejder på udførelseskrav Arbejder på tilstandskrav i LVD entrepriser Tidsfrister og responstider MILJØ Miljøledelse Krav til miljøforhold Håndtering af affald Miljøregistreringer SIKKERHED OG SUNDHED Alment Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Beredskabsplan Entreprenørens medarbejdere i marken ARBEJDER VED ELLER PÅ VEJE I DRIFT Alment Aftaler om benyttelse af private veje og arealer Trafik og arbejder på vejanlægget Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger Udførelse af arbejdet Spærretider og andre restriktioner Afmærkningsplaner Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

5 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 4 af Arbejder i og ved vandløb og søer og regnvandsbassiner Arbejder ved jernbaner LEDNINGSEJERE SKADEVOLDERSAGER BILAG 1 FORKORTELSER OG BETEGNELSER I UDBUDSMATERIALET BILAG 2 JOBMANAGER BILAG 3 GPS KRAV BILAG 4 INSTRUKS FOR RÅDEN OVER VEJAREALET BILAG 5 VEJMAN.DK BILAG 6 SIKRING AF DEN GODE OPSTART PÅ ENTREPRISEN Opstartsworkshop Projektgennemgang BILAG 7 SPÆRRETIDER PÅ STATSVEJE BILAG 8 INSTRUKS FOR REGISTRERING OG DOKUMENTATION VED SKADEVOLDERSAGER MED KENDT SKADEVOLDER Bilag B Bilag B Bilag B Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

6 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 5 af ALMENT Denne SAB-SOS gælder for hovedområderne Mekaniske og elektriske installationer(me) og Løbende vejdrift (LVD). SAB-SOS har til formål at fastlægge rammer og vilkår for samarbejdet ved entreprisens gennemførelse for både driftsherren og entreprenøren. Det er tilstræbt, at alle relevante forhold i forbindelse med entreprisens styring og samarbejde er medtaget i SAB-SOS, mens de tekniske kvalitetskrav mv. findes i SAB- Teknik for fagområderne. Det samlede kontraktgrundlag består af følgende hoveddokumenter: JURA TEKNIK ØKONOMI Almindelige betingelser (AB 92) SAB-Styring og samarbejde (SAB-SOS) Tilbud - og afregningsgrundlag (TABG) Særlige betingelser (SB) Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-Teknik) Tilbudslister (TBL) Entreprisekontrakt (EK) Elementbeskrivelser (bilag til SAB-Teknik) Paradigme til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Dokumenterne kan kortfattet karakteriseres således: Udbudsbekendtgørelse (UBK) og Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) omhandler grundlaget for udbuddet frem til kontraktindgåelse. Disse dokumenter indgår ikke i kontrakten. Særlige Betingelser (SB) indeholder tilføjelser og ændringer til AB 92. Særlige betingelser har grænseflader til SAB-SOS. Disse er markerede ved henvisninger i teksten i begge dokumenter. Entreprisekontrakt (EK) indeholder kontraktbestemmelser, specifikke for den enkelte entreprise Særlig arbejdsbeskrivelse for styring og samarbejde (SAB-SOS) beskriver krav og oplysninger til samarbejdet mellem entreprenør, driftsherre og myndigheder m.fl., samt krav til de systemer som entreprenøren skal benytte sig af. Særlig Arbejdsbeskrivelse Teknik (SAB-Teknik) indeholder entreprisens omfang, ydelsesforudsætninger og entreprenørens ydelser, specifikt for det enkelte fagområde Tilbuds-, afregnings- og bodsgrundlag (TABG) beskriver grundlaget for tilbudsgivningen, afregning af tilbudslistens poster samt satser for bod. Tilbudslisten (TBL) indeholder entreprenørens beregnede tilbud samt priser på de enkelte poster og underposter.

7 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 6 af ORGANISATION 2.1 HOVEDROLLER OG NIVEAUER Skemaet neden for viser betegnelser på samme organisatoriske niveauer i ledelsen af entreprisen. Antal niveauer hos entreprenøren afhænger af dennes organisering, fx kan kontraktholder og entrepriseansvarlig være repræsenteret ved samme medarbejder. Vejdirektoratet Entreprenøren Kontraktholder Vejdirektoratet repræsenteret ved Driftsdirektøren Kontraktholder Den kontraherende juridiske enhed repræsenteret ved en direktør Entrepriseansvarlig = Driftsherren Den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed, jf. neden for Entrepriseansvarlig Den relevante organisatoriske enhed repræsenteret ved fx en områdeansvarlig leder Entrepriseledelse Entrepriselederen fra den entrepriseansvarlige organisatoriske enhed Entrepriseleder Entrepriseleder og evt. assisterende entrepriseledere Entreprisestyrere De entrepriseansvarlige organisatoriske enheder, som er driftsherre på LVD og ME entrepriserne er: Hovedområde Fagområde Entrepriseansvarlig organisatorisk enhed Løbende vejdrift Vejdrift Driftsområdet (LVD) Autoværn Mekaniske og elektriske installationer (ME) Bygværkstekniske installationer og systemer Trafikledelse Signaler Nødtelefoner Vejbelysning Fartvisere Pumper Klapbroer Vedligeholdsområdet Trafik- og beredskabsafdelingen Driftsområdet Driftsområdet Driftsområdet Trafik- og beredskabsafdelingen Driftsområdet Driftsområdet

8 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 7 af 64 Entreprenørens organisation herunder fælles administration af flere entrepriser fastlægges i forbindelse med opstartsworkshoppen, jf. bilag SAB-SOS VEJDIREKTORATETS ORGANISATION Vejdirektoratet, Driftsdivisionens organisation er vist neden for. Driftsdirektør Sekretariat Vedligeholdsområdet Driftsområdet Trafik og beredskab Belægninger Driftskoordinering Bygværker Driftafdeling Aalborg (DRI-VDAA) Driftafdeling Middelfart (DRI-VDM) Driftafdeling Næstved (DRI-VDN) 2.3 DRIFTSHERREN Ved driftsherren forstås Vejdirektoratet i den entrepriseretlige rolle. Driftsherrens samlede entrepriseorganisation forelægges på opstartsworkshoppen, jf. Bilag SAB-SOS-6. Driftsherrens eksterne entreprisestyrer i ME entrepriser I ME fagområderne Bygværkstekniske systemer og installationer og Trafikledelsessystemer har driftsherren tilknyttet en ekstern entreprisestyrer. Entreprenørens kommunikation til og fra driftsherren varetages af entreprisestyreren. Når der i det efterfølgende anføres, at noget skal afleveres og godkendes af driftsherren, sker dette således til/af driftsherrens entreprisestyrer.

9 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 8 af ENTREPRENØREN Entreprenørens organisation og bemanding skal forelægges driftsherren inden afholdelse af opstartsworkshop. Entreprenørens organisation skal omfatte de medarbejdere, som entreprenøren afgav oplysning om ved tilbudsafgivelsen, som dokumentation for sin tekniske og faglige formåen. Opstartsworkshoppen afholdes efter indgåelse af kontrakt, jf. Bilag SAB-SOS-6. Medarbejdere skal opfylde de kvalifikationskrav som er anført i SAB-Teknik. Af entreprenørens organisationsplan skal det fremgå, hvilke medarbejdere, der varetager de kategorier, der er anført i SAB-Teknik. Endvidere skal det anføres, hvem der har til opgave at sikre, at kvalitets- og miljøplaner for den aktuelle entreprise udarbejdes, implementeres og løbende vedligeholdes. Det skal anføres, hvem der har ansvar for afmærkninger og afspærringer, jf. Bilag SAB-SOS-4, samt for arbejdsmiljøkoordinering, jf. afsnit 10. Entreprenøren skal før entreprisens start redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold. Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af entreprenørens kvalitets- og miljøplan. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende. Entreprenøren har ansvaret for, og skal sikre styring af underentreprenører og eventuelle leverandører, så alle krav til entreprisen opfyldes, herunder at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav. Entreprenørens anvendelse af underentreprenører er under alle forhold underlagt samme krav til personaleforhold, levering af ydelser, kvalitet af ydelser etc., som ydelser, der leveres af entreprenøren selv. 2.5 VEJMANDSTILSYN Vejmandstilsyn er en funktion, der er indeholdt i vejdriftsentrepriserne. Vejmandstilsynet registrerer og indberetter uregelmæssigheder, som kan vedrøre alle entrepriser. Vejmandstilsynet udfører i hovedtræk: strækningstilsyn ved gennemkørsel af motorveje og andre veje observerer, registrerer og indrapporterer uregelmæssigheder på vejen, herunder evt. trafikfarlige forhold, skader på vejen og dens udstyr observerer, registrerer og indrapporterer umiddelbare og synlige overtrædelser af lovgivning, manglende overholdelse af tilladelser i nærmere aftalt omfang, mv.

10 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 9 af 64 funktionen som driftsherrens forlængede arm, der kan indgå i en række andre opgaver i forbindelse med den daglige drift af vejene. Vejmandstilsynets udøver sin funktion i henhold til Vejdriftsentreprisen, jf. LVD-SAB-Teknik, med tilhørende instrukser for alle fagområder. 2.6 BEREDSKAB Beredskab er en funktion, der er i en selvstændig entreprise. Beredskabsentrepriserne omfatter på kørebaner og nødspor arbejdsopgaverne: fjernelse af tabte genstande flytning af trafikfarligt henstillede køretøjer afhjælpning af trafikfarlige forhold i forbindelse med akut opståede skader på vej og vejudstyr, herunder afmærkning oprydning og afmærkning i forbindelse med uheld indfangning af løsgående dyr på vejarealet samt håndtering af trafikskadede eller trafikdræbte dyr. Beredskabsentreprenøren tilkaldes via T.I.C., når indmeldinger om trafikfarlige situationer opstår. Beredskabsentreprenøren udfører oprydning og midlertidig afspærring og i muligt omfang afværgelse af konsekvenser af situationen. 2.7 ANDRE ENTREPRENØRER Entreprenøren skal samarbejde med andre entreprenører, som arbejder for Vejdirektoratet. 2.8 FREMMEDE ENTREPRENØRER PÅ STATSVEJENE Fremmede entreprenører er entreprenører, som ikke arbejder for Vejdirektoratet, men som fx kan arbejde for forsyningsselskaber, lodsejere, kommuner, mv. 2.9 T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER Det er T.I.C.s opgave at have et nationalt overblik over situationen på vejene 24/7 året rundt, og understøtte at trafikken afvikles så gnidningsfrit som muligt. Det gør T.I.C. bl.a. ved:

11 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 10 af 64 at stå for den overordnede overvågning af først og fremmest Vejdirektoratets eget vejnet med diverse installationer samt af trafiksituationen at udsende aktuel trafikinformation til trafikkanterne vedrørende afspærringsetablering, -opretholdelse og -fjernelse i forbindelse med entreprenørens udførelse af sine aktiviteter at støtte og bistå andre beredskabsmyndigheder i forbindelse med hændelser på vejene. Entreprenøren skal altid orientere T.I.C., når der udføres arbejder af betydning for trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Ved opstart og afslutning af hvert konkret arbejde, skal entreprenøren sørge for, at dette kommunikeres direkte til T.I.C. Akutte arbejder, der skal udbedres øjeblikkeligt, indmeldes pr. telefon til T.I.C. Planlagte vejarbejder indmeldes skriftligt i ROV (Råden over vejareal), jf. pkt , og på baggrund af dette udarbejder T.I.C. trafikinformation om de enkelte vejarbejder. I forbindelse med arbejder, der har betydning for fremkommeligheden af særtransporter udarbejder T.I.C. en udvidet trafikinformation, som særtransporterne har en forpligtelse til at indhente viden om forud for deres kørsel. Entreprenørens pligter i relation til T.I.C. er beskrevet i Afmærkning af vejarbejder på statsveje instruks, Bilag SAB-SOS STEDLIG VEJMYNDIGHED Vejdirektoratets 3 driftsafdelinger er vejmyndighed på statsvejene inden for hvert sit geografiske driftsområde, og varetager i den forbindelse blandt andet funktion "Trafikal Drift". A/S Øresundsbron er vejmyndighed på Øresundsmotorvejen, Lyngby Tårbæk Kommune hhv. Gentofte Kommune er vejmyndighed på Lyngby Omfartsvej. Myndigheden udøves via Vejdirektoratet. Kommunen er vejmyndighed på de kommuneveje i entreprisen: hvor Vejdirektoratet udfører arbejder på bygværker inden for entreprisens geografiske område hvor Vejdirektoratet udfører vejdrift for kommunen hvor Vejdirektoratet har udstyr placeret. Vejmyndigheden behandler rådighedsansøgninger og giver tilladelser og påbud herunder om koordinering af vejarbejder med andre entreprenører i forbindelse med vejarbejder POLITI OG REDNINGSTJENESTE Entreprenøren skal følge politiets og redningsmandskabets anvisninger.

12 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 11 af TRAFIKANTER Entreprenørens medarbejdere skal optræde hensynsfuldt overfor trafikanter NABOER Entreprenøren må ikke på Vejdirektoratets vegne indgå aftaler med naboer. Jf. dog pkt PRESSE Entreprenøren skal videregive alle henvendelser fra pressen om entreprisen til driftsherren. Entreprenøren må kun efter forudgående skriftlig aftale udtale sig til pressen om forhold vedrørende entreprisen, jf. SB, ad 5, stk FORSYNINGSSELSKABER MV. Forsyningsselskaber er fx leverandører af strøm til vejudstyr, af telekommunikation, modtagere af spildevand og affald, o. lign LEDNINGSEJERE Forhold til ledningsejere er beskrevet i afsnit LEJERE/FORPAGTERE PÅ SIDEANLÆG Langs statsvejnettet findes 40 bemandede sideanlæg. Hvert af disse sideanlæg drives af koncessionshavere, som har en kontrakt med Vejdirektoratet. Hvis entreprenøren i en periode begrænser/afbryder adgangen til sideanlægget skal Vejdirektoratet og koncessionshaveren adviseres mindst 6 uger før hændelsen. Begrænsningen/afbrydelsen kan kun ske når det er absolut nødvendigt, og da i den kortest mulige periode.

13 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 12 af SAMARBEJDETS GRUNDLAG 3.1 KOMMUNIKATIONEN MELLEM PARTERNE Kommunikation, som indeholder pligtig orientering og/eller aftaler, skal være skriftlig som hovedregel pr. eller via VD's systemer. 3.2 ORIENTERINGSPLIGT Entreprenøren har en generel orienteringspligt til driftsherren om ekstraordinære forhold og hændelser. Entreprenøren skal særligt underrette driftsherren, såfremt der opstår ekstraordinære eller kritiske situationer relateret til: arbejdsulykker eller nærved-ulykkessituationer trafikkritiske situationer eller trafikulykker eller nærved-ulykkessituationer relateret til entreprisens arbejder/aktiviteter hvor der fx i spørgsmål om afspærringsforhold konstateres væsentlige uoverensstemmelser imellem grundlaget for arbejdet og tingenes faktiske tilstand systematiske fejl. Entreprenørens orientering skal i relevant omfang indeholde forslag til at rette op på forholdene og til at forebygge lignende hændelser fremover. 3.3 SPROG Entreprenørens arbejdsledelse (entrepriseleder, formænd, mv.) skal kunne kommunikere på dansk dvs. forstå, tale, skrive og læse dansk. Ved driftsmøder accepteres at deltagerne kommunikerer på "nordisk", dvs. dansk, svensk eller norsk (bokmål). Driftsmødereferater udfærdiges på dansk. For ME entrepriser gælder, at entrepriseleder, ledende servicemontør og servicemontører skal kunne læse og forstå instruktionsmateriale, systembeskrivelser mv. på engelsk. 3.4 MEST MULIGT INITIATIV TIL ENTREPRENØREN Planlægning og udførelse af entrepriserne skal i videst muligt omfang baseres på entreprenørernes initiativ, kompetencer og ressourcer.

14 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 13 af 64 En række opgaver, som traditionelt har ligget hos driftsherren, er overført til entreprenøren. Det drejer sig fx om: arbejdsplan, jf. afsnit 6 håndtering af indrapporteringer til en række jobs i JobManager prioritering og igangsætning af jobs inden for rammerne i arbejdsplanen igangsætning af jobs til afhjælpning af trafikfarlige fejl, som anført i Elementbeskrivelserne og SAB-teknik periodiske afrapporteringer opfølgning på økonomi Idégenerering til og planlægning af procesoptimeringer vil primært være baseret på entreprenørens initiativer. 3.5 ANVENDELSE AF VEJDIREKTORATETS IT-SYSTEMER Entreprisespecifikke IT systemer Entreprisespecifikke IT systemer er beskrevet i SAB-Teknik JobManager Entreprenøren skal benytte Vejdirektoratets internetbaserede entreprisestyringssystem, JobManager til dialogen mellem Vejdirektoratet og alle entreprenører i forbindelse med entreprisens gennemførelse. JobManager er nærmere beskrevet i bilag SAB-SOS-2. Generelt skal entreprenøren udføre følgende: indrapportering af observationer udarbejde jobbeskrivelse (Kladde) i JobManager igangsættelse (Igangsat) og afslutning (Udført) af et job styring og opfølgning dokumentation (Mængder opgjort) og afregning (Slutafregnet) af arbejdsopgaverne. Ord anført i parentes henviser til definitioner i JobManager.

15 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 14 af 64 Arbejdsopgaverne omfatter såvel planlagte arbejder som uplanlagte arbejder, herunder afhjælpning af akutopståede skader. De enkelte arbejdsopgaver meddeles: gennem JobManager ved indrapporteringer fra entreprenøren gennem JobManager ved indrapporteringer fra driftsherren, evt. ved entreprisestyrer. Opgaver indberettes løbende. Entreprenøren skal dagligt tjekke JobManager for opgaver. Ved planlagte opgaver på udførelseskrav anfører driftsherren ved ordringen tidsramme for opgavens start og afslutning. Ved uplanlagte opgaver på udførelseskrav og regningsarbejder, der ordres i JobManager af driftsherren, anfører driftsherren tidsramme for opgavens start og afslutning. Ved uplanlagte opgaver på udførelseskrav og regningsarbejder (fx afhjælpning af skader), der efter bestemmelser i SAB-Teknik igangsættes uden ordring i JobManager fra driftsherren, gælder responstider/tidsfrister, som anført i SAB-Teknik. JobManager har forbindelse til Vejdirektoratets økonomisystem, hvorved alle opgaver disponeres økonomisk på Vejdirektoratets konti, og betalingen foregår ligeledes automatisk til entreprenørens konti, når der er dannet en faktura i JobManager, som er godkendt af driftsherren. Frekvens på faktureringer for de enkelte typer af arbejder fremgår af TABG. Entreprenøren vil ved entreprisestart få udleveret bruger-id og password til JobManager. Entreprenøren skal forestå egne edb-opkoblinger hard- og software til JobManager via internettet. Arbejdspladser til brug af JobManager skal opfylde it-krav som anført i bilag SAB-SOS-2. Entreprenørens medarbejdere skal i fornødent omfang deltage i introduktionskursus i indrapportering og jobstyring i JobManager vejman.dk Der henvises til bilag SAB-SOS GPS-logning af materiel/køretøjer Vejdirektoratet stiller krav om GPS-logning for følgende formål: at T.I.C. i real-tid/online kan følge, hvor entreprenørens materiel (jf. neden for) befinder sig

16 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 15 af 64 anvendelse af GPS-data som dokumentation af Vejdirektoratets vedligeholdelsespligt overfor politi og skadelidte samt vejdriftens udførelse at driftsherren ligeledes med henblik på borgerhenvendelser, dokumentation af gennemkørt strækningstilsyn, koordinering af arbejder mv. kan følge udførelsen. Entreprenørens rullende materiel skal have GPS installeret i det omfang det fremgår af skemaet neden for. Hovedområde Køretøj Materiel ME Servicevogn, Lastvogn Tavlevogn, TMA LVD Servicevogn, Lastvogn, Traktor Tavlevogn, TMA, tilkoblet udstyr fx fejekost, græsklipper osv. Teknisk specifikation fremgår af bilag SAB-SOS-3. Bilaget indeholder blandt andet generelle krav til GPSudstyret, krav til logningsfrekvenskrav samt grænsefladespecifikation i form af beskrivelser for dataformat og dataaflevering til Vejdirektoratets system vejman.dk. Betjeningsanvisninger fremgår af punkterne herunder. Der gøres opmærksom på, at der kan gælde yderligere krav som så fremgår af pågældende fagområdes SAB-Teknik. Føreren af køretøj med tilknyttet materiel (se næste punkt) skal aktivere GPS-logning ved påbegyndelse af job. Føreren skal deaktivere GPS-logning ved afslutning af job. Der må ikke finde GPS-logning sted mod Vejdirektoratet uden at det sker i sammenhæng med arbejde for Vejdirektoratet. Føreren skal ved anvendelse af materiel registrere pågældende materiel ved korrekt materieltype. Aktiverbart materiel skal være tilknyttet GPS-logningen med sensor, der registrerer materiellets aktuelle aktiveringsstatus. Således skal fx aktiveringsstatus for gult blink og værktøjer som fejekost, græsklipper osv. registreres. Hvor det er muligt registreres detaljeret om materiellets aktiveringsstatus fx tavlevogns visning for pils retning. Samtidig med aktivering af GPS-logning skal det aktuelle JobManager-nummer og jobtypen registreres; hvis JobManager-nummer ikke haves på tidspunktet, som det fx kunne være tilfældet ved et akut udkald, registreres kun jobtype. Føreren skal registrere sin aktuelle aktivitet i forhold til følgende valide muligheder: aktiv eller passiv. Det er muligt at præcisere passiv aktivitet yderligere ved følgende valide muligheder: passiv: transitkørsel eller passiv: pause ROV (Råden over vejareal) ROV anvendes for alle vejarbejder, jf. bilag SAB-SOS-4.

17 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 16 af VaV (Visning af vejarbejder) VaV benyttes i Vejdirektoratet til at skabe overblik over planlagte og igangværende arbejder på statsvejnettet. Entreprenøren skal levere oplysninger om vejarbejder til brug for "Visning af Vejarbejder". Oplysningerne ajourføres ved hjælp af en simpel formular, jf. bilag SAB-SOS-5.

18 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 17 af SAMARBEJDETS GENNEMFØRELSE 4.1 DIALOG- OG TILLIDSBASERET SAMARBEJDE Entreprisen skal gennemføres i et samarbejde baseret på dialog og gensidig tillid i hele entrepriseperioden. Formålet med dialog og tillidsbaseret samarbejde er: at sikre fælles forståelse af grundlaget for entreprisens gennemførelse at sikre fælles forventninger og opfattelser af de konkrete kvalitetskrav, der skal opfyldes at der et konstant fokus på forbedringer og optimeringer at spild og spildtid minimeres at misforståelser undgås at uenigheder ikke udvikler sig til ressourcekrævende tvister. Det dialog- og tillidsbaserede samarbejde understøttes af en række gennemprøvede samarbejdselementer og værktøjer. Disse er: Sikring af den gode opstart på entreprisen, herunder projektgennemgang, se bilag SAB-SOS-6 Løbende sikring af det gode samarbejde driftsmøder (4.2) Styregruppe (4.3) Forbedringer og procesoptimeringer (4.4) Løsning af uenigheder (4.5) 4.2 LØBENDE SIKRING AF DET GODE SAMARBEJDE DRIFTSMØDER Entreprenøren skal deltage i driftsmøder med driftsherren. Møderne afholdes på det respektive tjenestested i Vejdirektoratet. Entreprenøren skal deltage med de relevante medarbejdere, herunder entrepriselederen og medarbejdere, som dækker entreprisens faglige områder. Frekvenser på driftsmøder er 8-10 møder p.a. Ud over driftsmøder skal entreprenøren deltage i ad hoc møder om entreprisens gennemførelse. Afholdelse af driftsmøder fastlægges nærmere på opstartsworkshoppen, jf. bilag SAB-SOS-6. På driftsmøder udfyldes ved mødets begyndelse et skema, og markeringer lavere end 3 drøftes på mødet, således at ingen problemer får lov at forblive ubehandlede. Skemaet er et værktøj og det er vigtigt, at parterne har en fælles opfattelse af indhold i punkterne og i givet fald ændrer formuleringen af disse.

19 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 18 af 64 Emne 1. Meget dårligt 1 Samarbejdsklimaet 2. Dårligt 3. Middel 4. Godt 5. Meget godt 6. Bemærkninger 7. Aktion forslag til forbedringer 2 Tilliden til hinanden 3 Åbenhed, bl.a. om økonomi 4 Adm. ressourceforbrug bruges tiden prioriteret 5 Kommunikation, klart og i tide 6 Overholdelse af tidsmæssige aftaler 7 Fremsendelse/foreligger materiale som aftalt 8 Udføres arbejdet rigtigt første gang (er spildtid undgået) 9 Er afvigelser og fejl undgået 10 Er de nødvendige kompetencer tilstede 11 Håndtering af uenigheder hurtigt og hensigtsmæssigt 12 Deltagelse af de relevante personer i møderne 13 Åbenhed generelt 14 Opbakning i egen organisation I relevant omfang afholdes sikkerhedsmøder i forbindelse med driftsmøderne. 4.3 STYREGRUPPE Styregruppen består af en overordnet ledelsesrepræsentant hos driftsherren og entreprenøren og entrepriseledelserne. Styregruppen følger samarbejdet i entreprisen. Styregruppen forholder sig til eventuelle uoverensstemmelser, som ikke er løst i den daglige drift.

20 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 19 af 64 Der afholdes et årligt møde i styregruppen og i øvrigt efter behov. Driftsherren og entreprenøren kan hver for sig indkalde til et styregruppemøde. 4.4 FORBEDRINGER OG PROCESOPTIMERINGER I en mangeårig driftsentreprise vil begge parter søge at gøre det bedre end sidste år. Forbedringer og optimeringer sker hos begge parter både uden og med involvering af den anden part. Forudsætningen for at gennemføre forbedringer og optimeringer er, at kvalitetsniveau/serviceniveau øges eller som minimum opretholdes uden meromkostninger for nogen af parterne. Gennemførelse af procesoptimeringer forudsætter en fælles aftale om ændringer i arbejdsgrundlaget; dvs. i fx entreprenørens logistikforudsætninger og evt. i tydeliggørelse og tilpasning til nye ydre krav af kvalitetsformuleringer i SAB-Teknik. Endvidere medfører fx den IT-teknologiske udvikling løbende muligheder for at gøre tingene smartere (bedre og billigere). Mulighederne for procesoptimeringer afdækkes i samarbejdet, og kan ikke defineres på forhånd. Bestemmelser om procesoptimeringer er forskellige ved faste priser og ved åbne regnskaber, og disse 2 former er beskrevet i hvert sit afsnit neden for Procesoptimeringer ved faste priser En konkret procesoptimering er en fælles aftale mellem driftsherren og entreprenøren om at gennemføre en ændring i grundlaget for arbejdets udførelse med henblik på at opnå en besparelse og/eller en kvalitetsøgning (fx øget fremkommelighed og dermed reducerede trafikant-geneomkostninger ifm. et vejarbejde). Vejdirektoratet skal godkende iværksættelse af en konkret procesoptimering på grundlag af entreprenørens forkalkulation, som skal vise, at procesoptimeringen vil indebære gevinster. Entreprenøren skal i forbindelse med forkalkulationen fremlægge alle økonomiske data, som er nødvendige for at bedømme procesoptimeringen. Samtidig skal der inden en procesoptimering iværksættes være enighed om, hvorledes de udførte arbejder skulle være opgjort i henhold til tilbudslistens faste priser. Dette gælder både poster, der afregnes på udførelseskrav og på tilstandskrav. En procesoptimering udføres første gang som regningsarbejde iht. enhedstimepriser i tilbudslisten. Hvis den faktiske omkostning efter gennemførelsen overstiger afregning efter tilbudslistens poster, afregnes iht. tilbudslistens poster og procesoptimeringen opgives. Besparelsen ved at gennemføre procesoptimeringen indgår i en incitamentspulje, som opgøres og afregnes hvert kalenderår.

21 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 20 af 64 Hvis en procesoptimering indeholder en eller flere af foreliggende enhedsydelser i tilbudslisten, kan der defineres en ny enhedsydelse. Hvis den nye enhedsydelse skal gentages fx året efter kan der aftales en ny enhedspris for kommende udførelser. Den nye enhedspris fastsættes ud fra de konstaterede omkostninger ved gennemførelsen første gang. Den opnåede besparelse deles således, at den nye enhedspris indeholder 50 % af besparelsen. Gentagelse af den procesoptimerede, nye enhedsydelse påvirker herefter ikke incitamentspuljen. I dokumentationsskemaet nedenfor vises et eksempel på beregning af en ny enhedspris. Såfremt en procesoptimering er et enkeltstående arbejde (som ikke forventes gentaget i entrepriseperioden) aftales ikke nye enhedspriser. Incitamentspuljen Incitamentspuljen består af summen af besparelserne fra de gennemførte procesoptimeringer. Incitamentspuljen gøres op kvartalsvis, og ultimo året gøres den endeligt op. Vejdirektoratets andel kan anvendes til merarbejder inden for entrepriserne. Incitamentspuljen deles med 50 % til entreprenøren og 50 % til driftsherren. Det kan aftales, at hver part indskyder 5 %-point i en pulje, som går til aktiviteter for medarbejderne. Dokumentation af procesoptimeringer Procesoptimeringer dokumenteres i et skema, som dels anvendes ved entreprenørens forkalkulation og dermed den fælles beslutning om at procesoptimeringen skal afprøves, og dels ved dokumentation af den gennemførte procesoptimering. I skemaet opgør entreprenøren dels de direkte omkostninger, som hidrører fra de berørte poster i TBL dels de konstaterede faktiske omkostninger i regning hos entreprenøren til at gennemføre procesoptimeringen. Dernæst beskrives i fællesskab de indirekte økonomiske effekter (fx fremkommelighed for trafikanterne, bedre arbejdssikkerhed for vejarbejderne og andre vigtige forhold af betydning for vejenes brugere).

22 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 21 af 64 Procesoptimering forslag til dokumentationsskema Entreprise Emne: Procesoptimering nr. Effekter af procesoptimeringen: Forbedringer af fremkommelighed, arbejdssikkerhed, mv. Beskrivelse af effekter kvalitativt og kvantitativt Økonomi: Poster, som er omfattet i TBL Post Nr. Betegnelse Mængder i TBL Enheds pris i TBL Pris Omkostning, efter poster i TBL Omkostning, efter regning Incitaments beløb A-B Hvis der aftales ny enhedspris i stedet for post 1, 2 og 3, defineres en ny enhedsydelse som baseres på den relevante enhed og mængde. Den nye enhedspris beregnes som: Enhedspris ny x mængde ny = [B + 0,5 x (A-B)] Eksempel med tal i kursiv: Enhedspris ny x 200 = [ ,5 x ] Enhedspris ny = Procesoptimeringer ved maxprisafregning Ved maxprisafregning indgår procesoptimeringer i samarbejdet om entreprisens gennemførelse, og entreprenørens procesoptimeringer er en central forudsætning for afregningsformen. Bestemmelser om afregningsformen fremgår af TABG.

23 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 22 af LØSNING AF UENIGHEDER Uenigheder skal altid søges løst hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes beslutningstrappen med følgende trin: En uenighed som opstår mellem driftsherrens entreprisestyrere og entreprenørens formænd, og som ikke løses umiddelbart (så vidt muligt samme dag) forelægges entrepriseledelserne. Kan uenigheden ikke løses af entrepriseledelserne inden for få dage eller opstår der en uenighed i entrepriseledelserne, som ikke kan løses her, forelægges denne styregruppen. Kan eller ønsker styregruppen ikke at løse uenigheden, beslutter styregruppen det videre forløb. Styregruppen kan vælge mellem en række muligheder, fx: Brug af mediation i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Brug af opmand (mægling eller foregreben tvisteløsning) i henhold til reglerne fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Forelæggelse for virksomhedsledelserne; dvs. entreprenørens direktør og Vejdirektoratets driftsdirektør (kontraktholderne). Kan uenigheder ikke løses af styregruppen, eller ønsker en af parterne ikke at anvende en af ovennævnte muligheder, afgøres uenigheder i henhold til AB ERSTATNINGSSAGER UDEN FOR KONTRAKTFORHOLD Ved tredjemands krav mod driftsherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure: Driftsherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom. Entreprenøren sender svaret til driftsherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb. Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem driftsherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos driftsherren. Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan driftsherren såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.

24 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 23 af UDDANNELSE 5.1 GENERELT Oplæring af medarbejdere, der er nødvendig for entreprisens gennemførelse, skal foretages inden entreprisens påbegyndelse. Entreprenøren skal sørge for, at lovpligtige kurser fx ifm. arbejdsmiljø er taget af relevante medarbejdere. Entreprenøren skal til stadighed kunne fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/ kursusbeviser for at obligatoriske kurser er bestået og gyldige. Entreprenøren skal kunne dokumentere planlagt og afholdt uddannelse og træning for medarbejderne. 5.2 VEJKURSER Dette afsnit indeholder fælles bestemmelser til de kurser, der er obligatoriske for entreprenørens medarbejdere i forbindelse med entreprisens udførelse i marken. Entreprenøren skal sørge for at medarbejderne har gennemført og bestået kurserne "Vejen som arbejdsplads", i et omfang som beskrevet i Bilag 1 i "Instruks for Råden over Vejareal", Bilag SAB-SOS-4. Der vil kunne opnås merit for tilsvarende udenlandske kurser, idet der skal gennemgås et suppleringskursus i danske forhold, afholdt af Vejdirektoratet. I særlige tilfælde f.eks. ved enkeltstående og kortvarigt arbejde med specialmaskiner kan der gives dispensation fra kravet om kursus. Ansøgning om dispensation skal i god tid inden arbejdets opstart sendes til driftsherren, som fastlægger vilkår for dispensationen. 5.3 KRAV TIL ENTREPRISESPECIFIKKE IT-KURSER Kurser i entreprisespecifikke IT-systemer i ME entrepriser fremgår af SAB-Teknik. 5.4 JOBMANAGER Vejdirektoratet stiller instruktion/kurser i brug af JobManager til rådighed i perioden for projektgennemgang.

25 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 24 af AJOURFØRING AF UDDANNELSE Entreprenøren skal selv sørge for, at medarbejdernes viden holdes ved lige og ajourføres løbende i takt med diverse ændringer, fx i sikkerhedsforhold, mv. Ved ændringer i entreprenørens medarbejderstab skal entreprenøren sørge for, at nye medarbejdere bliver uddannet på samme niveau, som de medarbejdere, der erstattes. 5.6 VIDENSOVERFØRING For entrepriser i hovedområdet Mekaniske og elektriske installationer er følgende gældende: I sidste kvartal inden entrepriseperiodens udløb, skal entreprenøren deltage i vidensoverføring til den nye entreprenør. Aktiviteten vil bestå i: Introduktion af den nye driftsentreprenør til de forskellige typer elementer og anlæg ved besigtigelse af udvalgte anlæg. Introduktion af den nye driftsentreprenør til anlægs- og driftsdokumentationen via gennemgang af denne. Entreprenøren skal stille med medarbejdere med indgående kendskab til vejene, anlæggene og arbejdsopgaverne.

26 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 25 af ARBEJDSPLAN 6.1 UDARBEJDELSE AF ARBEJDSPLANER Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan iht. SB, ad 9. stk. 1. Til brug for entreprenørens planlægning af et drifts-år oplyser driftsherren ultimo året før om de økonomiske budgetrammer og driftsherrens prioriteringer for det kommende års arbejder. Samtidigt ordrer driftsherren i videst muligt omfang planlagte jobs på udførelseskrav og jobs på tilstandskrav. Bestemmelser om arbejdsplanen kan være suppleret i SAB-Teknik for fagområderne. Arbejdsplanen skal på overskuelig vis redegøre for den tidsmæssige gennemførelse af arbejderne og de forventede ressourcer, som planlægges anvendt. Oplysningerne afleveres enten manuelt eller via excel skabelonimport, jf. bilag SAB-SOS-5. Arbejder, der skal lægges i JobManager er: arbejder, hvor der er restriktioner for trafikken arbejder af længere varighed. 6.2 OPFØLGNING PÅ OG KOORDINERING AF ARBEJDSPLANER Vejdirektoratet etablerer et system til løbende at vise planlagte arbejder på vejene. Oversigten kan anvendes både af driftsherren, T.I.C. og entreprenørerne. Sigtet er at øge fremkommeligheden ved koordinering af vejarbejdernes tidsmæssige gennemførelse. Det overblik, der herved løbende skabes over planlagte vejarbejder, kan indebære ændringer i entreprenørens arbejdsplan. Entreprenøren kan løbende holde sig orienteret om og tage hensyn til planlagte arbejder på vejnettet fra andre entreprenører og evt. andre aktiviteter, som hindrer og/eller kræver tilpasning af vejarbejderne. Entreprenøren er forpligtet til i samarbejde med vejmyndigheden at koordinere og ændre arbejdsplaner i forhold til andre entrepriser, driftsherrens aktiviteter på andre hovedområder mv. samt at deltage i koordineringsmøder med andre entreprenører, leverandører og driftsherren. Entreprenøren kan selv tage initiativ til koordineringer og i givet fald kan ændringer gennemføres som procesoptimeringer.

27 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 26 af KVALITET 7.1 KVALITETSLEDELSE Kvalitetsledelsens formål er, at entreprenøren til stadighed sikrer, at entreprisen udføres under overholdelse af kvalitetskravene og at den fornødne dokumentation foreligger. Krav til kvalitetsledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsforhold. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en kvalitetsplan. Kvalitetsplanen skal bygge på ISO 9001 og omfatte alle de ydelser, der indgår i entreprisen. Kvalitetsplanen skal forelægges driftsherren til orientering senest Ved ajourføring af planen og tilhørende bilag, skal driftsherren orienteres herom. 7.2 KVALITETSKONTROL Det fælles formål med kvalitetskontrol er at sikre, at arbejderne udføres i henhold til aftalegrundlaget. Endvidere er det formålet, at årsager til mangler identificeres og opsamles for at indgå i en fælles fremadrettet indsats for at undgå gentagelser. Hvorledes entreprenøren i detaljer planlægger og udfører sin egen kvalitetskontrol er indeholdt i entreprenørens metodefrihed. Entreprenørens detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer skal foreligge i god tid inden et arbejdets udførelse. Entreprenøren skal på driftsherrens anmodning dokumentere dette. For arbejder af betydning for sikkerhed og sundhed kan der i SAB-Teknik for fagområderne være detaljerede arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer. Uafhængigt af entreprenørens egenkontrol vil driftsherren udføre uvarslet kontrol af arbejdet. Der udføres fælleskontroller flere gange om året efter anmodning fra driftsherren. Eventuelle procedurer for udførelse af fælleskontrol er indeholdt i SAB-Teknik for fagområderne. Driftsherrens kontrol fritager ikke entreprenøren for ansvar for, at arbejdet udføres i henhold til de stillede krav. 7.3 KVALITETSDOKUMENTATION Driftsherrens krav til dokumentation af entreprenørens kvalitetskontrol sigter på:

28 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 27 af 64 at entreprenøren i forbindelse med mangler og andre afvigelser i givet fald overfor driftsherren kan påvise, at kvalitetskontrollen er gennemført fagmæssigt korrekt og med de nødvendige korrigerende handlinger. (Driftsherren kan have behov for oplysninger, fx ved henvendelser fra borgere og til brug for skadevoldersager.) at få dokumenteret, at en konstateret mangel er afhjulpet inden for deltidsfrister og responstider at få dokumenteret, om der foreligger en mangel, som i givet fald kan være bodsbelagt. Entreprenøren skal sikre, at der foreligger dokumentation for udførelse af egenkontrol på de enkelte arbejdsopgaver. Entreprenørens dokumentation skal sikres løbende i henhold til arbejdets fremdrift og i takt med, at data og registreringer foreligger. Dokumentation skal foreligge på struktureret form (digitalt), således at den let kan genfindes. Hver måned skal entreprenøren fremsende en status på arbejdets kvalitet i perioden til driftsherren. Denne skal bekræfte, at kvalitetskrav er overholdt. Hvor der har været mangler eller andre afvigelser, skal afhjælpning og evt. andre korrigerende handlinger beskrives. Driftsherren skal have fuld adgang til al KS-dokumentation og til at gennemføre audit på entreprenørens system. Entreprenøren skal i den periode, hvor der er afhjælpningsret og -pligt, opbevare og på forlangende udlevere øvrig dokumentation, der er væsentlig for vurdering af arbejdets kvalitet. 7.4 MÅLING AF SERVICENIVEAUER Vejdirektoratet, Driftsdivisionen har udviklet og afprøvet et grundlag til at måle de opnåede serviceniveauer på statsvejene. Målingerne omfatter følgende jobtyper : 1 Renhold 2 Drift af brønde og ledninger 3 Drift af grøfter og rabatter 4 Drift af skilte 5 Drift af autoværn 6 Drift af beplantning 7 Græsslåning 8 Drift af sideanlæg 9 Drift af vejbelysning 10 Drift af brolægning, kantsten og fliser 11 Drift af hegn, vildtspring og faunapassager 12 Drift af nødtelefoner I bevillingsårene driver Vejdirektoratet statsvejene på et såkaldt middel serviceniveau. I forbindelse med målingerne har Vejdirektoratet beskrevet serviceniveauer over og under middel serviceniveau :

29 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 28 af 64 Ved Højt serviceniveau er vejens tilstand som ved en helt ny vej. Ved "Almindeligt serviceniveau" er vejen trafiksikker og holdt pænt og ensartet med respekt for omgivelserne. Der udføres vedligehold så betids, at vejens tilstand hele tiden holdes på det ønskede niveau. Ved Middel serviceniveau" er vejen trafiksikker, men fremtræder uensartet med hensyn til service og æstetik (herunder renhold). Der udføres det nødvendige vedligehold, for at vejen ikke skal forfalde. Ved "Lavt serviceniveau" er vejen stadigvæk trafiksikker, men skæmmet af uensartet opfyldelse af service og æstetik. Der udføres kun det absolut nødvendige vedligehold for at opretholde trafiksikkerheden. På grund af manglende vedligehold forringes vejens samfundsmæssige værdi (vejen forfalder). Ved uacceptabelt serviceniveau forekommer der tilstande, som er farlige for sikkerhed og sundhed. De detaljerede kvalitetskrav i elementbeskrivelserne afspejler middel serviceniveau. Målingerne udføres 3 gange om året. I de entrepriser, som målingerne vedrører, vil resultatet af målingerne indgå som et vejledende dialogværktøj mellem entreprenøren og driftsherren. Målingernes resultater er således ikke en kontraktmæssig kvalitetskontrol.

30 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 29 af MANGLER OG BOD 8.1 GENERELT En mangel er en mindre-ydelse eller en fagmæssigt ukorrekt ydelse fra entreprenøren. For ME entrepriser er mangelbegrebet uddybet i SAB-Teknik. 8.2 MANGLENDE OVERHOLDELSE AF STILLEDE KRAV I RÅDIGHEDSTILLADELSER Såfremt driftsherren konstaterer blot én af følgende mangler ved de færdselsregulerende foranstaltninger: at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning at spærretiderne ikke overholdes at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af driftsherren, politiet, vejmyndigheden eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen, ifalder entreprenøren en bod pr. påtale pr. arbejdssted, som anført i TABG. 8.3 ARBEJDER PÅ UDFØRELSESKRAV For arbejder, som driftsherren har rekvireret til udførelseskrav, herunder som regningsarbejder gælder følgende: Såfremt arbejdet efter at entreprenøren har meldt arbejdet færdigt i JobManager ikke opfylder kvalitetskravene, som disse er anført i SAB-Teknik og elementbeskrivelserne, og driftsherren ved sin kontrol af arbejdet har konstateret dette, pålægges entreprenøren bod uden nogen responstid som anført i TABG. 8.4 ARBEJDER PÅ TILSTANDSKRAV I LVD ENTREPRISER Entreprenøren skal selv planlægge og tilrettelægge omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres for opretholdelse af tilstandskravene. Tilstandskrav skal opfyldes på alle kalenderdage hele døgnet. Såfremt driftsherren ved sin uvarslede kontrol konstaterer mangler i entreprenørens arbejde, skal arbejdet gøres om til tilstandskravet er opfyldte. Ved kendskab til afvigelser fra det specificerede kvalitetsniveau skal entreprenøren snarest sørge for udbedring af konstaterede mangler.

31 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 30 af 64 For vejdriftsentreprisen gælder, at kendskab til afvigelsen foreligger, når denne konstateres af vejmandstilsynet eller ved entreprenørens egenkontrol eller meddeles entreprenøren fra driftsherren. En manglende overholdelse af tilstandskrav skal være afhjulpet senest efter 2 døgn. Ved konstaterede mangler, der ikke er afhjulpet inden for en responstid på 2 døgn (efter første konstatering), reduceres entreprenørens betaling med en bod, som anført i TABG. Manglende eller mangelfuld levering af krævet dokumentation er en mangel og dermed bodsbelagt. Bod pålægges uden responstid. I forbindelse med mangler, der konstateres på fælleskontroller, pålægges entreprenøren bod uden responstid. Procedurer for fælleskontrol foreligger i SAB-Teknik. Bodsstørrelser fremgår af TABG. Hvis en periode med manglende kvalitetsoverholdelse varer mere end 3 uger har Vejdirektoratet ret til omgående at lade arbejdet udføre ved anden entreprenør, og fratrække udgiften hertil i entreprenørens tilgodehavende. Tilstandskrav gælder ikke for mangler som følge af hærværk, dvs. bevidst påførte ødelæggelser eller skader fra 3. mand, lige som tilstandskravet ikke gælder for fejl og mangler som følge af pludseligt opståede forureninger, uheld og skader. Tilstandskrav gælder ikke hvor vejrlig forhindrer udførelse af arbejdet, idet entreprenøren dog skal udføre arbejderne bedst muligt. Hvor tilstandskravet ikke har kunnet opretholdes på grund af vejrlig, skal dette efterfølgende genoprettes inden for maksimalt det antal dage vejrliget har varet, dog maksimalt 3 uger. Driftsherren skal orienteres om arbejder, som entreprenøren mener, at vejrliget forhindrer eller forringer og driftsherren skal acceptere/være enig i, at tilstanden ikke kan opretholdes pga. vejrlig. 8.5 TIDSFRISTER OG RESPONSTIDER Tidsfrister for arbejder til udførelseskrav og regningsarbejder samt responstider fremgår af SAB-Teknik. For overskridelse af tidsfrister og responstider skal entreprenøren betale bod som anført i TABG.

32 Løbende Vejdrift Mekaniske og elektriske installationer Side 31 af MILJØ 9.1 MILJØLEDELSE Formål med miljøledelse er, at entreprisens gennemførelse sker med overholdelse af gældende miljøkrav og i øvrigt planlægges og gennemføres med henblik på at undgå unødig belastning af miljøet. Krav til miljøledelse gælder for entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens miljøforhold. Såfremt entreprenøren anvender et miljøledelsessystem, der er certificeret i henhold til ISO14001, og som omfatter de ydelser, der indgår i entreprisen, kan entreprenøren i relevant omfang henvise til det pågældende miljøledelsessystem. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en miljøledelsesplan. Planen skal omfatte alle ydelser, der indgår i entreprisen. 9.2 KRAV TIL MILJØFORHOLD Entreprenøren skal begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse, herunder begrænse: ressourceforbrug udslip til atmosfæren, jorden og vandmiljøet støj forbrug af miljøskadelige stoffer og materialer. Hvor der er betydelig risiko for påvirkning af miljøet, skal entreprenøren udarbejde miljøprocedurer. 9.3 HÅNDTERING AF AFFALD Alt affald, der fremkommer ved arbejdets udførelse, skal entreprenøren bortskaffe efter gældende lokale retningslinjer/regulativer. Såfremt deponi (herunder mellemdeponi) kræver miljøgodkendelse, varetages dette af entreprenøren. Entreprenøren skal opgøre mængder af opsamlet materiale samt metode for anvendelse og/eller deponering.